SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte)

SVU er statens voksenuddannelsesstøtte og henvender sig til folk, der ønsker at efter- eller videreuddanne sig. Ordningen giver uddannelsessøgende mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden. SVU er støtte svarende til den højeste dagpengesats for en uges heltidsundervisning. Støtten beregnes på baggrund af det antal timer, arbejdstiden bliver nedsat med på grund af uddannelsen.

SVU-ordningen kan bruges af beskæftigede. Ordningen er opdelt i to dele. Den ene del vedrører støtte til at deltage i undervisning på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, også kaldet alment niveau. Den anden del vedrører støtte til at deltage i undervisning på videregående niveau. Betingelserne for støtte er forskellige, alt efter om man søger støtte til undervisning på alment eller videregående niveau.

En nærmere vejledning om lovgivningen, brugernes muligheder og de krav, der skal opfyldes, findes under menupunktet SVU-vejledning.

Valid HTML 4.01!