Kapitel 3. Virksomhedsregnskab

3.1. Formål og opgaver

SUstyrelsen har ansvaret for SU- og VUS-systemerne.

Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte (LB 430 1996), loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (L 1234 1996) og loven om støtte til voksenuddannelse (LB 1157 1995).

I tilslutning hertil udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver og bistår ved lovforberedende arbejde og betjening af ministeren.

Styrelsen står desuden for registrering og kontrol af tildeling og forbrug af Ph.Dd.-studerendes stipendierater og for beregningen af den statslige elevstøtte til folkehøjskoler og efterskoler m.fl.

Driften af støttesystemerne er det helt centrale i styrelsens opgavekompleks. En velfungerende administration af støtteordningerne er styrelsens primære succeskriterium.

3.1.1. SU-systemet

SUstyrelsen tildeler stipendier og lån, rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte og fungerer som rådgiver for uddannelsesstederne og ankeinstans for afgørelser truffet af uddannelsesstederne. Indtil den 15. oktober 1996 administrerede styrelsen tilbagebetaling af SU-lån. Herefter overgik opgaven til Hypotekbanken.

I administrationen af støtteordningen skal styrelsen sikre, at SU-systemet fungerer i overensstemmelse med de gældende regler. Styrelsen skal endvidere bidrage til, at SU ikke misbruges i forbindelse med andre overførselsindkomster. undgås.

Styrelsens primære aktiviteter på SU-området er i dag rettet dels mod eleverne og de studerende, som er SU-systemets egentlige brugere, dels mod uddannelsesstederne, som formidler elevernes og de studerendes første direkte kontakt med SU-systemet.

Som følge af den decentraliseringsproces, der indledtes i 1993, og som i disse år bliver udvidet til at omfatte de fleste uddannelsessteder, vil SUstyrelsens indsats for fremtiden hovedsageligt blive rettet mod uddannelsesstedernes SU-personale. I relation til de studerende bliver styrelsens rolle således først og fremmest at udvikle den generelle information.

Justeringen af styrelsens opgaver i kraft af decentraliseringen og overgangen til status som kontraktstyrelse fra 1996 indebærer en omstillingsproces, som skal sikre, at styrelsen bedst muligt udfylder sine fremtidige funktioner. Omstillingsprocessen sigter blandt andet mod at styrke indsatsen på ansvarsområderne: Information, udvikling, analyse, uddannelse og bistand ved lovforberedende arbejde og betjening af ministeren. Samtidig vil decentraliseringen af den direkte brugerbetjening til uddannelsesstederne medføre nye opgaver, som blandt andet omfatter kvalitetsmålinger, overvågning og kontrol af den samlede SU-administration.

SU-systemets og dets formål

Regelsættet for tildeling af støtte er i dag opdelt efter, hvorvidt støtten tildeles uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser (uden for klippekortet) eller til studerende på de videregående uddannelser (inden for klippekortet).

De 18 - 19-årige i ungdomsuddannelser får alle et grundstipendium. Afhængig af forældrenes indkomst får de et tillæg til grundstipendiet.

Udeboende støttemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får tildelt støtte efter satsen for hjemmeboende, medmindre uddannelsesstedet giver støttemodtageren dispensation fra denne regel.

Klippekortet i de videregående uddannelser er som udgangspunkt 6-årigt. Til den enkelte uddannelse gives der SU til normeret studietid plus 12 måneder. Er de studerende mere end 1 år forsinket i deres uddannelse i forhold til deres forbrug af klip stoppes støtten (i takt-kravet).

For alle uddannelser gælder det, at støttemodtageren tildeles et fribeløb for hver måned i støtteåret. Det sammenlagte årlige fribeløb angiver den maksimale indkomst støttemodtageren kan have ved siden af stipendiestøtten. Er indkomsten højere, må støttemodtageren fravælge en eller flere måneders støtte.

Hensigten med SU-støtten er blandt andet, at det ikke er økonomien, men de unges interesser og evner, der bør være afgørende for, hvorvidt de uddanner sig. Det fremgik også, at de studerendes erhvervsarbejde skulle begrænses til et omfang, som ikke væsentligt ville gå ud over studierne.

Det politiske sigte med SU-systemet er uddannelsesadfærd. Støttesystemet er således et uddannelsespolitisk instrument, som dels skal sikre en optimal uddannelsesfrekvens hos de unge og en bedre og hurtigere gennemførsel af studierne.

SU-systemet er med andre ord af væsentlig betydning for de uddannelsespolitiske målsætninger om en øget uddannelsesfrekvens og bedre gennemførselstider på studierne.

Støttereglerne er i dag indrettet således, at støttens størrelse i vidt omfang tildeles efter de studerendes udgifter og trang:

• hjemmeboende får den lave hjemmeboendesats
• udeboende har større trang udgifter og får derfor den højere udeboendesats
• 18 - 19-årige i ungdomsuddannelser får et tillæg til deres grundstipendium, som afhænger af deres forældres indkomster
• i forbindelse med barsel tildeles enkelte/dobbelte fødselsklip
• tjener man for meget ved siden af studierne, må man fravælge støtte eller tilbagebetale helt eller delvist
  

SU-systemet tilbyder brugerne muligheden for at tilrettelægge deres studieforløb fleksibelt og individuelt. Modtagerne af støtten har således et ansvar for at planlægge finansieringen af deres studier og et medansvar for, at administrationen forløber hensigtsmæssigt.

Det er styrelsens opgave blandt andet at sikre:

• at informationsniveauet inden valg af uddannelse er så højt, at de unge ikke fravælger at uddanne sig, fordi de ikke kan overskue deres økonomiske situation
• at de unge under studierne informeres om de muligheder, SU-systemet tilbyder
• at det løbende evalueres i hvilket omfang SU-systemet lever op til sine formål og ti lde uddannelsessøgendes forventninger om en effektiv drift

Befordringsrabatordningen

SU-støttemodtagere i de videregående uddannelser har fra den 1. januar 1997 ret til befordringsrabat ved køb af månedskort til busser og tog i Danmark. Der ydes en rabat på 65% af beløb over 300 kr. (1997-niveau), dog maksimalt 500 kr.

Styrelsen refunderer 90% af den rabat trafikselskaberne yder de studerende.

Befordringsrabatordningen supplerer således SU-støtten ved at kompensere for de studerendes trang i forbindelse med ekstraordinæret store udgifter til transport. Ordningen reducerer det økonomiske incitament til at blive udeboende straks fra studiestart.

3.1.2. VUS-systemet

Styrelsen tildeler, beregner og udbetaler voksenuddannelsesstøtte (VUS), herunder tilskud til deltagerbetaling, samt rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Administrationen overgik til SUstyrelsen den 1. januar 1995.

Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for VUS-området. På VUS-området er SUstyrelsen knyttet til Undervisningsministeriets Folkeoplysningsafdeling.

Fra og med 1997 blev støtteperioden udvidet fra 40 til 80 uger.

VUS-systemets formål

Formålet med tildelingen af voksenuddannelsesstøtte er, som det er formuleret i lovens formålsparagraf, at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig skolegang eller uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

Ordningen sigter mod at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer ved at give arbejdsstyrken nogle brede almene personlighedsudviklende kundskaber så den enkelte får større muligheder for at fungere på et arbejdsmarked under forandring.

3.2. Beretning

Formålet med virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne er at give en redegørelse for udviklingen i bevillingsanvendelsen. Bevillingerne består dels af tilskudsbevillinger (støttebevillinger) og dels af styrelsens driftsbevilling.

Styrelsens SU-tilskudsbevillinger vedrørende stipendier og lån udgjorde i 1997 henholdsvis 6,2 mia. kr. og 1,2 mia. kr.

Styrelsen tildeler også voksenuddannelsesstøtte (VUS). Undervisningsministeriet har budgetansvaret for VUS-tilskudsbevillingen, hvorfor eventuelle afvigelser mellem budget og regnskab på VUS-området ikke indgår i virksomhedsregnskabet. I 1997 tildelte styrelsen 133 mill. kr. i voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsens driftsbevilling var i 1997 på 77 mill. kr. Bevillingen opdeles på formål, og der redegøres for enhedsomkostninger og produktivitet. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet er bygget op om 5 visioner for, hvilke mål styrelsen skal leve op til på baggrund af den bevillingsramme, der er aftalt i kontrakten. De resultater, som styrelsen primært måles på, er således de resultater, som fremgår af den kontraktafmelding, som fremgår af kap 3.5, og de i 1997 realiserede ekspeditionstider for ansøgningsskemaer og klagesager.

3.2.1. Bevillingsanvendelse og udviklingstendenser i tildelingen af SU- og VUS-støtte

SU-støtte

Tabel 3.1 Tildelt støtte 1991 - 1997 og andel med indkomstkontrolkrav ¹⁾fordelt på uddannelseskategorier

1) IK-krav vedrørende 1997 rejses først 2. halvår 1998.

Som det fremgår af ovenstående tabel fik 274.000 uddannelsessøgende tildelt 6,5 mia. kr. i stipendier og 1,3 mia. kr. i lån i 1997. I forhold til 1996 er der tale om en stigning på 13.300 (5,1 %) støttemodtagere og 441 mill. kr. (7,3 %) i stipendium og 119 mill. kr. i lån (9,9 %)

Inden for ungdomsuddannelserne fik 117.000 tildelt støtte, en stigning på 3,6 %. På de videregående uddannelser fik 157.000 tildelt støtte, en stigning på 6,2 %.

I 1997 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 1996. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde kun 3,8 % af støttemodtagerne, mod 6,2 % året før. Kravandelen faldt således med knap 40 %.

Faldet skyldes blandt andet, at det laveste fribeløb pr. 1. januar 1996 blev forhøjet med ca. 1.000 kr. Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene kun 1,3 % af de tildelte stipendier, en halvering i forhold til året før. Lånekravene udgjorde kun 0,7 % af de tildelte lån, et fald i andelen på ca. 36 %.

Nedenstående tabel viser nøgletal for tildelingen af stipendiestøtte.

Tabel 3.2 Nøgletal

De tildelte stipendier udgjorde i 1997 0,58 % af BNP. I forhold til 1996 er der tale om en stigning på 0,01 procentpoint.

Antallet af stipendiemodtagere udgjorde i 1997 5,16 % af befolkningen, hvilket er 0,24 procentpoint mere end i 1996. De 19-årige (alder pr. ultimo støtteåret) var i 1997 det alderstrin, hvor andelen af stipendiemodtagere var størst med 63,3 %, en stigning på 2,7 procentpoint i forhold til 1996.

VUS-støtte

Tabel 3.3 viser udviklingen i tildelingen af voksenuddannelsesstøtte fra 1995 - 1997 fordelt på refusion til arbejdsgiveren og på støtte til kursisten.

Tabel 3.3 VUS-støtte 1995-1997

Den primære årsag til faldet på 35 % i antallet af tildelinger fra 1996 til 1997 er højkonjunkturens efterspørgsel efter arbejdskraft. Beløbsmæssigt er det tildelte beløb kun faldet med knap 5 %, hvilket skyldes udvidelsen af den maksimale støtteperiode fra 40 til 80 uger i 1997.

Drift

Styrelsen opsparede i 1997 1,3 mill. kr. i lønsum og 1,7 mill. kr. på den øvrige drift, således at styrelsens opsparing primo 1998 udgør 11,0 mill. kr.

Styrelsen står midt i en omstillingsproces. hvor styrelsen skal søge at tilpasse de fysiske rammer, IT-anvendelsen og ikke mindst personaleressourcerne til decentraliseringens krav til en øget indsats inden for informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaverne. Opsparingen skal blandt andet sikre:

• bygningsistandsættelse, herunder etablering af et uddannelsescenter
• udvikling af et SU-selvbetjeningssystem. Projektet afventer, at Forskningsministeriet fastsætter kravene til en sikker personidentifikation
• bygningsistandsættelse, herunder etablering af et uddannelsescenter
• pc-anskaffelser m.m. i forbindelse med implementeringen af en ny udgave af uddannelsesstøttesystemet (US2000)
• eventuelt etablering af hjemmearbejdspladser
• en midlertidig forøgelse af bemandingen i forbindelse med de mange udviklingsprojekter  
• et elektronisk journal/arkiv/scanningssystem

For at synliggøre indsatsen i 1997 og frem over inden for de opprioriterede områder, har styrelsen i afsnit 3.4.1 (og i finansloven) fordelt driftsudgifterne på blandt andet disse nye opgavekategorier. Det fremgår her:

• at driften af SU-systemet udgjorde godt 44 % af driftsudgifterne i 1997, svarende til ca. 0,6 øre pr. støttekrone
• at SU-information og uddannelse udgjorde knap 9 %, evaluering af SU-systemet godt 4 % og edb-udviklingsprojekter knap 12 % af driftsudgifterne
• at VUS-systemet udgjorde godt 3 % af driftsudgifterne, svarende til 1,3 øre pr. støttekrone
• at styrelsens samlede driftsudgifter udgjorde ca. 0,9 øre pr. tildelt støttekrone (SU, VUS og befordringsrabat)

3.2.2. Nøgletal for omkostninger og produktivitet

Styrelsens omkostninger udgjorde i 1997 ca. 181 kr. til tildeling, indkomstkontrol, information, uddannelse, edb-udvikling og evaluering pr. SU-støttemodtager.

Udgifterne til tildeling og indkomstkontrol alene udgjorde 114 kr. pr. støttemodtager.

Omkostningerne pr. VUS-modtager udgjorde 453 kr. i 1997.

Ser man på produktiviteten, så var den på godt 9.000 tildelingssager pr. årsværk i 1997. For klagesager var produktiviteten 425 sager pr. årsværk.

For såvel enhedsomkostninger og produktiviteten har styrelsen ikke sammenlignelige tal fra før 1997. På baggrund af stigningen i antallet af tildelingssager på 6,8 % fra 1996 til 1997, det lavere årsværksforbrug i 1997, og et fald i driftsudgifterne i løbende priser på 3,9 %, vurderer styrelsen, at enhedsomkostningerne er faldet i 1997 og at produktiviteten steget.

3.2.3. Resultater 1997

Styrelsen har i 1997 indfriet en række resultatkrav, som alle sigter mod at styrke uddannelsesstedernes mulighed for i det daglige at yde støttemodtagerne en mere optimal service. Der er blandt andet tale om:

• udgivelse af et kursuskatalog for uddannelse af uddannelsesstedernes medarbejdere
• at tilbyde uddannelsesstederne opkobling til styrelsens US-system.
  Ultimo 1997 var 55 uddannelsessteder opkoblet
• opprioritering af styrelsens telefonservice over for uddannelsesstederne
• brugerundersøgelser af støttemodtagerne og af de lokale SU-medarbejdere
• udgivelse af en servicedeklaration for SU ("SU-Ret og Pligt") og en for VUS.
  

For bedre at kunne rådgive og servicere ministeren har styrelsen i 1997 opprioriteret analyseopgaverne og det juridiske beredskab.

Styrelsen søger løbende at understøtte den løbende debat om uddannelsesstøtte nationalt og internationalt., dDet er blandt andet sket ved følgende publikationer:

• "SU-støtte og SU-gæld 1996"
• "Årsberetning og virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1997"
• Præsentationsmateriale på engelsk: "Danish Students’ Grants and Loans Scheme"
• Bidrag til projektet: "Cost of Study, students income, and study behaviour: comperative study in the European Community" fra Kassel Universitet. Og bidrag til publikationen "Current developments in the educational assistance systems in Western Europe in connection with the family burden equalisation systems" fra Deutches Studentenwerk.
  

Styrelsen har oprettet en Kvalitets- og Serviceenhed og planlagt udviklingen af en ny version (US2000) af styrelsens centrale edb-system og udviklingen af et SU-selvbetjeningssystem. Tiltagene skal sikre at styrelsen i de kommende år vil være kendt som en effektiv offentlig institution med kendte og målbare kvalitetsmål.

Styrelsen skal være en attraktiv arbejdsplads. I 1997 har styrelsen opfyldt resultatkravene om at udarbejde en samlet personale- og efteruddannelsespolitik og at gennemføre en arbejdsklimaundersøgelse.

Sygefraværet var i 1997 på 8,1 dage pr. medarbejder, et fald på 1,2 dage (13 %) i forhold til 1996.

Styrelsen har ultimo 1997 startet et organisationsudviklingsprojekt,. Udgangspunktet var blandt andet behovet for en opprioritering af som i 1998 har resulteret i en ny organisationsstruktur (jf. afsnit 3.6.2). Ved oprettelsen af et nyt sekretariat er der sket en organisatorisk og ressourcemæssig opprioritering af styrelsens personaleudvikling.

3.2.4. Budgetforudsætninger og målsætninger for fremtiden

Som det fremgår af styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet (afsnit 3.6.1) er decentraliseringsprocessen genstand for de fleste af målene for 1998. De primære mål er:

• en opkobling af 75 % af uddannelsessteder med mere end 500 støttemodtagere
• etablering af et system for elektronisk udveksling af generel information og vejledning mellem styrelsen og de lokale SU-administrationer
• udformning af en SU-sagsbehandleruddannelse for uddannelsesstedernes SU-medarbejdere.
  

Afsnit 3.6.2 viser ekspeditionstiderne for behandlingen af ansøgningsskemaer i SU- og VUS-systemerne. Styrelsen finder niveauet for ekspeditionstiderne tilfredsstillende, hvorfor målsætningen for 1998 og 1999 er at fastholde dette niveau selvom styrelsen løbende skal afse betydelige personaleressourcer til udviklingen af US2000 og et selvbetjeningssystem.

Afsnit 3.6.2. viser også ekspeditionstiderne for styrelsens behandling af klagesager. Styrelsen finder det glædeligt at antallet af klagesager har været faldende fra 1995 til 1997. Selvom klagesagernes ekspeditionstider er tilfredsstillende, er det styrelsens målsætning at søge at nedbringe andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage.

3.3. Regnskab og bevillinger

Driftsregnskab og bevillinger

Tabel 3.4 Drift SUstyrelsen

Regnskabet for 1997 udviste et driftsoverskud på 3,0 mill. kr. (4,0 %), fordelt med 1,3 mill. kr. (3,4 %) på løn og 1,7 mill. kr. (4,3 %) på den øvrige drift.

De opsparede lønmidler er blandt andet en følge af en stigning i den personalemæssige afgang fra 14 % i 1996 til 22 % i 1997 (jf. afsnit 3.7.2) og de i denne forbindelse løbende overvejelser om omdisponeringer.

Overskuddet på den øvrige drift skyldes dels udskudte anskaffelser og dels et behov for at opspare midler til blandt andet udviklingen af et SU-selvbetjeningssystem.

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger, jf. L 430 1996, § 38 og Bek. 671 1995, § 69. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse. Indtægterne fra gebyrerne udgjorde i 1997 4,1 mill. kr., svarende til bevillingen.

Nedgangen på 2,1 mill. kr. i forhold til 1996 er primært en følge af at tilbagebetalingen af lån fra oktober 1996 administreres af Hypotekbanken.

I styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet indgår følgende taxameterordning for styrelsens bevilling til øvrig drift:

"Styrelsens driftsbevilling reguleres med antallet af støttemodtagere. Taksten udgør 55 kr. pr. støttemodtager til dækning af udgifter til porto, papir, trykning m.v.

Taxameteret beregnes en gang om året ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for det følgende år. Beregningen sker på grundlag af det prognosticerede antal støttemodtagere året forud (bagudvendt taxameter). Skønnet kan ved ekstraordinært store ændringer i prognosen (+/¸ 10.000 støttemodtagere) justeres ved udarbejdelsen af ÆF".

Tabel 3.5 Bevillingsafregning for driftsbevilling 1997 (kt. 20.13.01 SUstyrelsen)

^{bevillingsafregningen for 1996 blev beløbet ved en fejl fratrukket det akkumulerede overskud, hvorfor det akkumulerede overskud for 1997 tillægges 2 x 434.107 kr.}

Tabel 3.6 Akkumuleret overskud 1994 - 1997

Det akkumulerede overskud ultimo 1997 er opsparet med henblik på blandt andet:

• bygningsistandsættelse, herunder etablering af et uddannelsescenter
• udvikling af et SU-selvbetjeningssystem. Projektet afventer, at Forskningsministeriet fastsætter kravene til en sikker personidentifikation
• bygningsistandsættelse, herunder etablering af et uddannelsescenter
• pc-anskaffelser m.m. i forbindelse med implementeringen af en ny udgave af uddannelsesstøttesystemet (US2000)
• eventuelt etablering af hjemmearbejdspladser
• en midlertidig forøgelse af bemandingen i forbindelse med de mange udviklingsprojekter
• et elektronisk journal/arkiv/scanningssystem
  

Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Tabel 3.7 Stipendier

Stipendie- og studielånsudgifterne for 1997 - 2001 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Tabel 3.8 Budgetforudsætninger

Tabel 3.7 viser et merforbrug af stipendier i 1997 på 302,5 mill. kr. (4,9 %).

Som det fremgår af tabel 3.8, skyldes merforbruget en stigning i antallet af stipendieårsværk på 11.300 (6,6 %) mod en budgetteret stigning på 4.300 (2,5 %). Stigningen i antallet af stipendieårsværk har således været 7.000 (4,1 procentpoint) større end stigningen i Undervisningsministeriets årselevprognose.

De uddannelsessøgendes adfærd i 1997 har været påvirket af de mange regelændringer, som trådte i kraft i 1996:

• SU-reformen i 1996
• FL-forliget for 1996 (forhøjelsen af det laveste fribeløb med 1.000 kr.)
• ændrede regler for: kontanthjælpsmodtagere, personer på uddannelsesydelse, dagpengemodtagere < 25 år
  

Der kom ca. 3.500 flere stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser. Den uventede stigning er primært sket inden for de korte videregående uddannelser og for uddannelser, som tages i udlandet.

Inden for ungdomsuddannelserne udgør den uventede stigning også ca. 3.500 stipendieårsværk. Stigningen vedrører især den frie ungdomsuddannelse med ca. 2.300 stipendieårsværk, samt stigninger inden for de almene gymnasiale uddannelser og på HF-enkeltfag.

Den uventede udvikling i antallet af stipendiemodtagere inden for de korte videregående uddannelser, Den frie ungdomsuddannelse og HF-enkeltfag tyder på, at en væsentlig del af merforbruget af stipendier må tillægges ovennævnte stramninger i reglerne for modtagelse af andre overførselsindkomster end SU.

Jf. tabel 3.7 rejste styrelsen i 1997 krav om tilbagebetaling af stipendier for 133,3 mill. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 44,3 mill. kr. mere end budgetteret på FL 97. Merindtægten på 44,3 mill. kr. og merindtægten på 3,1 mill. kr. i tillæg ved de rejste indkomstkontrolkrav (tabel 3.7, tillæg), skyldes især to forhold. De studerendes erhvervsarbejde blev forudsat uændret ved indbudgetteringen af forhøjelsen af det laveste fribeløb med 1.000 kr. pr. md. i forbindelse med finanslovsforliget for FL 96. Hertil kommer, at de større optag inden for de pædagogiske uddannelser har medført en stigning inden for de lidt ældre alderstrin, hvorfor omfanget af støttemodtagere med meget erhvervsarbejde må antages at være steget væsentligt.

Som det fremgår af tabel 3.7 repræsenterer de rejste krav på 133,3 mill. kr. og de tilskrevne renter på 5,1 mill. kr. et fald i forhold til de rejste krav og tilskrevne renter på henholdsvis 48,5 mill. kr. og 4,1 mill. kr. i forhold til 1996-regnskabet.

Tabel 3.9 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Hypo-tekbanken administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Tabel 3.9 Lån og genudlån

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån

Udgifterne i 1997 udgjorde 1.899,4 mill. kr., 121,1 mill. kr. (6,8 %) mere end budgetteret på FL 97. Merud-lånet skyldes primært større udlån af studielån og flere rejste krav vedrørende for meget udbetalt støtte jf. bemærkningerne under stipendier. Den del af merudgiften, som vedrører afskrivninger, er primært en følge af en ændret kontering af afskrivninger på for meget udbetalt støtte

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån og øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

Indtægterne udgjorde i 1997 1.445,4 mill. kr., hvilket var 151,9 mill. kr. (10,5 %) mindre end budgetteret på FL 97. Mindreindtægten skyldes primært, at afdragene på stats- og studielån blev mindre end ventet. Det skal bemærkes, at det er forbundet med en vis usikkerhed, at skønne over afdrag og betalte renter på låneordninger, som er under afvikling (statslån) henholdsvis opbygning (studielån).

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end "markedsrenten". For at opnå denne effekt udgiftsføres en "markedsmæssig" forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den "markeds-mæssige" forrentning også kaldes genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 423,8 mill. kr. i 1997.

I tabel 3.9 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 59,6 mill. kr. i 1997, 138,4 mill. kr. mindre end budgetteret på FL 97. Mindreudgiften skyldes primært, at genudlånsrenten for 1997 endeligt blev fastsat til 5,3 % mod den på FL 97 budgetterede genudlånsrente på 7,1 %.

Beholdninger

Tabel 3.10 SU-gæld

Tabellen viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld til styrelsen, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 252 mill. kr. (20 %) fra 1996 til 1997. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.056 mill. kr. (13 %) og er således stadig under opbygning.

I 1996 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 6,4 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 4,3 %. I 1997 steg andelen af misligholdte lånegældsforhold til 7,2% og saldoen til 5,1%.

I 1997 steg saldoen på FM-gæld med 26 mill. kr. (6 %) og saldoen på misligholdt FM-gæld faldt med 60 mill. kr. (29 %), dvs. samlet et fald i FM-gælden på 34 mill. kr. (5 %). I 1997 har færre FM-debitorer misligholdt deres gæld, og samtidig har styrelsen intensiveret inddrivelsen af misligholdt FM-gæld. Styrelsen har i 1997 (jf.resultatkontrakten) udarbejdet en FM-rapport, som nærmere redegør for inddrivelsen af FM-gælden.

Befordringsrabat (§ 20.14.41): Regnskab og bevillinger

Tabel 3.11 Befordringsrabat

1997 var første år for befordringsrabatordningen. Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat trafikselskaberne har ydet. Udgiften til denne refusion udgjorde 26,3 mill. kr. Dette indebærer, at udgiften til ordningen har vist sig at være 79,4 mill. kr. mindre end budgettet på 105,7 mill. kr.

3.4. Regnskab opdelt på formål

3.4.1. Driftsregnskab opdelt på formål

Nedenstående tabel viser styrelsens driftsudgifter på hovedformål.

Tabel 3.12 Driftsregnskab opdelt på hovedformål

Styrelsen indførte i 1997 en tidsregistrering blandt medarbejderne, således at årsværksforbruget på de respektive formålskategorier er opgjort. Registreringen startede den 1. marts 1997. Fordelingen på formål er således baseret på en 10 måneders opgørelse, som er opregnet til en 12-måneders periode. Opgørelsen er således behæftet med en vis usikkerhed.

Tallene for 1995, 1996 og budgettet for 1997 er ikke baseret på en tidsregistrering, hvorfor disse tal ikke kan sammenlignes med den endelige opgørelse for 1997.

For at tilpasse opdelingen af driftsbudgettet til den nye opgaveprofil, som decentraliseringsprocessen indebærer, har styrelsen i 1997 registreret forbruget på kategorier, som blandt andet afspejler de nye indsatsområder. Finanslovsbevillingerne for 1998 - 2001 er skønsmæssigt fordelt på den nye kategorisering.

Styrelsens driftsudgifters fordeling i 1997 på hovedformål viser, at 67 % vedrørte SU-systemet, 3 % VUS-systemet og befordringsrabatordningen knap 2 %, mens de fælles hjælpefunktioner udgjorde 15 % og generel ledelse og administration 13 %.

Af de 49,7 mill. kr., der i 1997 direkte medgik i driftsudgifter til SU-systemet, blev 13 % anvendt til information og uddannelse, 18 % til udvikling, dvs. udvikling af den tekniske understøttelse af SU-sagsbehandlingen. Evaluering (herunder overvågning) af SU-systemet udgjorde 6 %.

Inden for kategorien udvikling afspejler nedgangen i 1998 og frem, at det Decentrale UddannelsesStøttesystem (DUS) blev færdigudviklet i 1997 (jf. tabel 3.14 for DUS-projektregnskabet).

Nedenstående tabel viser driftsudgifternes fordeling på såvel formål som løn og øvrig drift, samt udgifterne til det pågældende formål i forhold til den tildelte støtte.

Tabel 3.13 Driftsregnskab opdelt på formål 1997

Tildelingen af SU-støtte kostede i 1997 23,6 mill. kr. Hovedparten (57 %) var øvrige driftsudgifter, dvs. eksempelvis porto og papir. Administrationen i forbindelse med for meget udbetalt støtte (indkomstkontrol-krav og afbrudskrav) udgjorde 7,7 mill. kr.

Omkostningerne til de tre edb-udviklingsprojekter udgjorde 8,8 mill. kr. Heraf blev 6,6 mill. kr. anvendt under den øvrige drift, dvs. udgifter til systemudvikling udført af eksterne software-huse.

I 1997 afsluttede styrelsen udviklingen af det Decentrale UddannelsesStøttesystem (DUS).

Tabel 3.14 Projektregnskab for det Decentrale UddannelsesStøttesystem (DUS)

Som det ses af oversigten udgjorde udgifterne under den øvrige drift til DUS-projektet 17,9 mill. kr. fra 1993 til 1997 i løbende priser, en merudgift på 1,2 mill. kr. (7,2 %), som styrelsen har finansieret med opsparede midler. Projektet bestod blandt andet i anvendelse af frontend teknologi og i et ret kompliceret samspil mellem uddannelsesstedernes forskelligartede edb-platforme og styrelsens centrale platform. På denne baggrund finder styrelsen, at projektet har haft et tilfredsstillende forløb i forhold til de lagte budgetter.

3.4.2. Enhedsomkostninger

Tabel 3.15 Enhedsomkostninger pr. kunde i SU-, VUS-systemerne og befordringsrabatordningen

Tallene for enhedsomkostningerne i 1997 er ikke sammenlignelige med tallene for tidligere år. Tallene for 1997 viser dog omkostningerne pr. støttemodtager inden for hver formålskategori. De 181 kr. pr. SU-støttemodtager dækker alle styrelsens udgifter i forbindelse med tildeling af støtte, indkomstkontrol, edb-udvikling og evaluering af støttesystemet. Den forholdsvis store udgift pr. VUS-støttemodtager skyldes blandt andet, at alle VUS-ansøgninger delvist skal behandles manuelt, i modsætning til SU-ansøgninger.

3.5. Produktivitet

3.5.1. Aktiviteter

Tabel 3.16 viser udviklingen i omfanget af de SU- og VUS-sager, som støttemodtagerne får behandlet, dvs. styrelsens sagsbehandlingsaktiviteter. Ikke alle aktiviteter er registreret tilbage fra 1991. Hvad angår administrationen af VUS, overtog styrelsen denne opgave pr. 1. januar 1995.

Hvad angår udviklingen i SU-tildelingssager, indkomstkontrolkrav og SU-klagesager henvises der til redegørelsen i årsberetningsdelens afsnit 2.1.2.1.

Antallet af telefonopkald (ekskl. Voice Responce) steg ca. 10 % fra 1996 til 1997, en stigning som var større end stigningen i antallet af støttemodtagere på 5 %. Tallene for 1996 og 1997 kan desværre ikke sammenlignes med tallene for årene før 1996. Det skal dog bemærkes, at en stor del af de kunder, som ringer, i stedet burde have henvendt sig til uddannelsesstedet.

Omfanget af VUS-sager er faldet ca. 20 % til 10.500 sager. Dette er formentlig en følge af udvidelsen af støtteperioden fra og med 1996 fra 40 til 80 uger højkonjunkturens efterspørgsel efter arbejdskraft. DetteUdvidelsen af støtteperioden i 1997 fra 40 til 80 uger er formentlig årsagen til stigningen er også årsagen til stigningen på ca. 24 % til 4.100 i antallet af on-line sager (ændringer).

Tabel 3.16 SU- og VUS-aktiviteter 1991 - 1997

Nedenstående tabel 3.17 viser stipendiemodtagernes fordeling i 1997 på kategorier af uddannelser og uddannelsessteder. For hver kategori er der angivet nøgletal for antallet af behandlede tildelingssager, fordelt på ansøgningsskemaer og på de delvis manuelle online ændringer i beregningsgrundlaget.

Tabel 3.17 Administrative nøgletal 1997

Det ses, at antallet af tildelingssager inden for de videregående uddannelser udgør 1,10 sager pr. stipendiemodtager, mod 0,93 på ungdomsuddannelserne. På de videregående uddannelser er der et større indhold af on-line sager, hvilket blandt andet skyldes, at støtteperioderne er længere end på ungdomsuddannelserne. Det fremgår af tabellen, at Den Frie Ungdomsuddannelse og studier i udlandet er de kategorier, som er mest krævende med henholdsvis 0,96 og 0,68 on-line sager pr. stipendiemodtager.

3.5.2. Produktivitet

Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, således at produktiviteten (og ressourceprioriteringen) kan beregnes.

Tabel 3.18 Sager pr. årsværk 1997

Tabellen viser antallet af sager pr. årsværk forbrugt på den pågældende opgave i 1997. Det fremgår at produktiviteten er godt 9.000 SU-tildelingssager pr. årsværk. Inden for de videregående uddannelser 8.700 sager pr. årsværk og inden for ungdomsuddannelserne 9.700. Behandlingen af sager er næsten fuldautomatisk. Ressourceforbruget er således hovedsageligt forbundet med sager, som skal behandles delvist manuelt.

Sager vedrørende støtte til studier i udlandet er væsentligt mere ressourcekrævende, blandt andet fordi styrelsen skal godkende den pågældende uddannelse som støtteberettigende og løbende skal varetage studieaktivitetskontrollen.

Den frie ungdomsuddannelse er også ressourcekrævende. Styrelsen skal her godkende individuelle uddannelsesplaner før, støtten kan tildeles.

Da styrelsen, som tidligere nævnt, ikke har registreret ressourceforbruget på de pågældende kategorier før 1997, er det ikke muligt at vise en udvikling. Det skal dog bemærkes, at styrelsen i 1997 har behandlet 16.300 (6,8 %) flere tildelingssager end i 1996. Heri indgår, at omfanget af de ressourcekrævende sager vedrørende støtte til studier i udlandet og til Den frie ungdomsuddannelse er steget henholdsvis 34 % og 98 %.

Styrelsen anvendte 3,0 årsværk til SU-klagesager i 1997, hvilket svarer til godt 5 % af de 55,0 årsværk styrelsen anvender på SU-systemets drift.

Det ses, at der er en væsentlig større andel af manuel sagsbehandling ved VUS-tildelinger end ved SU-tildelingssager generelt.

3.6. Resultater og mål for SU- og VUS-systemerne

3.6.1. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet

For at sikre en fælles opfattelse af, i hvilken retning styrelsen bør udvikle sig, har styrelsen som udgangspunkt for sin resultatkontrakt anført fem visioner for de mål, som styrelsen bør nå.

Som det fremgår af tabel 3.19 - 3.23 udspringer alle resultatkrav af disse fem visioner.

Tabel 3.19 Vision 1


 

Tabel 3.20 Vision 2

Tabel 3.21 Vision 3

Tabel 3.22 Vision 4

Tabel 3.23 Vision 5

3.6.2. Ekspeditionstid for SU- og VUS-ansøgningsskemaer og klagesager

SU

Tabel 3.24 Ekspeditionstid for SU-ansøgningsskemaer vedr. 1991 - 1997

Til trods for en stigning i antallet af behandlede ansøgningsskemaer fra 1991 til 1996 på 42.800 (32 %) er ekspeditionstiderne løbende blevet væsentligt forbedret. Det efter styrelsens opfattelse tilfredsstillende niveau i 1996 er fastholdt i 1997.

I tabel 3.25 vises hvor stor en andel af ansøgningsskemaerne, der har en ekspeditionstid på under 1 måned fordelt på udvalgte uddannelseskategorier.

Tabel 3.25 Andel af SU-ansøgningsskemaer i 1991 - 1997 med en ekspeditionstid på under 1 måned ¹⁾og målsætning for 1998 og 1999

Det fremgår, at 80 % af ansøgningsskemaerne i 1997 havde en behandlingstid på under 1 måned. Dette vurderes at være tilfredsstillende, idet hele 90 % af de forholdsvis ukomplicerede ansøgninger på de videregående uddannelser - få førstegangsansøgninger, mange ændringsansøgninger - ekspederes inden for en måned.

Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster). På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at 68 % af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned.

Ansøgninger om støtte til studier i udlandet og til Den frie ungdomsuddannelse skal alle behandles delvist manuelt og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger. Den stigende sagsmængde inden for disse kategorier har medført etn mindre faldstigning i ekspeditionstiderne for denne type ansøgninger. Det har til trods herfor været muligt at fastholde det overordnede niveau på 80 % fra 1996 til 1997.

Tabel 3.26 Ekspeditionstid i styrelsen for klager til henholdsvis styrelsen, Ankenævnet og Undervisningsministeriet

Tabel 3.27 Andel af klagesager 1995 - 1997 med en ekspeditionstid i styrelsen på under 100 dage ¹⁾og målsætning for 1998 og 1999

Der henvises til årsberetningens afsnit 2.1.2.1 for en nærmere redegørelse for tallene i tabel 3.26 og 3.27

Tabel 3.28 Ekspeditionstid for VUS-ansøgningsskemaer vedr. 1995 - 1997 og måltal for 1998 og 1999

Tabellen viser, at ekspeditionstiderne løbende er blevet forbedret fra 1995 til 1997. Styrelsen finder niveauet i 1997 tilfredsstillende, blandt andet fordi styrelsens behandling i en del tilfælde må afvente supplerende oplysninger.

3.7. Personale og organisation

De 274.000 SU-støttemodtagere betjenes i det daglige primært af de lokale SU-medarbejdere på de 1.175 uddannelsessteder, som støttemodtagerne var indskrevet ved i 1997.

Styrelsens hovedopgave er at understøtte den lokale SU-administration og sikre, at de mange kunder får den rigtige støtte til tiden.

Nedenstående IT-oversigt over støttesystemerne viser, hvorledes styrelsen edb-mæssigt understøtter sagsbehandlingen lokalt og i styrelsen. Oversigten viser også styrelsens edb-samarbejde med andre offentlige myndigheder.

IT-oversigt over støttesystemerne (SUSSI) SUsstyrelsens Service- og Informationssystem

(1) SUSSI er en forkortelse af SUstyrelsens forskellige informationssystemer, der omfatter såvel specialudviklede som standard edb-systemer:

- KA kontorautomatiseringsprodukter

- US er styrelsens edb-system, der understøtter administrationen af uddannelsesstøtteopgaverne.

- DUS er det decentrale US-system, der understøtter støtteadministrationen på de højere uddannelsesinstitutioner (VUE-institutioner).

- VUS er det edb-system ved hjælp af hvilket, administrationen af voksenuddannelsesstøtten foregår.

- Elevstøtte er et system, der beregner den støtte staten yder i forbindelse med elevbetalingen på efterskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler.

- Ph.D. er et edb-system til registrering af forskerklip.

- Udland er et edb-system, som registrerer specielle ansøgningsoplysninger m.v. for ansøgere om støtte til uddannelser i udlandet.

- Den nedenfor beskrevne kommunikation er elektronisk.

(2) Tastebureauet Helsinge Data indtaster ansøgningsskemaernes oplysninger og sender dem elektronisk til styrelsen.

(3) Styrelsen sender oplysninger til T&S om størrelsen af forventet stipendiestøtte til brug for forskudsregistreringen T&S leverer blandt andet på baggrund heraf elektroniske skattekort til styrelsen.

(4) T&S leverer - efter anmodning fra styrelsen - oplysninger om støttemodtagernes indkomster, forældreindkomster. Styrelsen leverer hvert år i januar til Told og Skat oplysninger om udbetalt stipendium i foregående år, saldo for FM-krav og studiegæld ultimo året samt tilskrevne renter i året til brug for skatteansættelsen.

(5) CPR-systemet leverer - på styrelsens anmodning - ansøgningsoplysninger som navn, adresse, søskende og statsborgerskab mm..

(6) Styrelsen anmelder krav til det Centrale Fordringsregister (CFR) i Told og Skat og adviseres når styrelsen helt eller delvis kan få dækket sine anmeldte fordringer i CFR.

(7) Styrelsen overfører studielån til Hypotekbanken, når gælden skal tilbagebetales efter endt studietid.

(8) Styrelsen leverer oplysninger om støtteudbetalinger til kommunernes edb-system (FKO) med henblik på kontrollen af udbetalinger af offentlige ydelser.

(9) Pr. ultimo 1997 var 55 uddannelsessteder opkoblet til US-systemet primært med forespørgselsadgang.

(10) De lokale US-systemer også kaldet US-STADS varetager oprettelse af ansøgninger lokalt i samspil med de lokale studiesystemer kaldet STADS samt sikrer kommunikationen til styrelsens centrale US-system.

(11) Udbetaling af stipendier og lån sker via BG-Bank.

(12) Til studerende udskriver CSC blandt andet støttemeddelelser og årsopgørelser. Endvidere udskrives giroopkrævninger til visse FM-debitorer.

(13) Webserveren giver alle via Internettet on-line adgang til informationer om støttereglerne og til styrelsens publikationer.

3.7.1. SU-personalet og organiseringen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne

Tabel 3.29 viser den støttemæssige størrelse af de uddannelsessteder som stipendiemodtagerne er indskrevet ved.

Tabel 3.29 Uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse 1997

Den store spredning i uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse indebærer, at styrelsen i sin understøttelse af systemet ikke kun må tage hensyn til regelsættets inddeling på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelsesstedernes størrelse og dermed de ressourcer, de har til rådighed for SU-arbejdet, spiller afgørende ind, når de skal vælge, hvilket administrativt koncept de ønsker at anvende.

De største videregående uddannelsessteder kan vælge at få et lokalt US-system (jfr. IT-oversigten). De øvrige uddannelsessteder kan vælge at blive opkoblet til styrelsens centrale US-system. Denne løsning er dog ikke hensigtsmæssig, hvis uddannelsesstedet har for få støttemodtagere. Eksempelvis kan løsningen ikke anbefales de 726 uddannelsessteder, som har mindre end 100 stipendiemodtagere. Disse uddannelsessteder dækker dog kun 5 % af stipendiemodtagerne.

Tabel 3.30 viser uddannelsesstedernes SU-medarbejdere fordelt på deres primære arbejdsfunktion og typen af SU-arbejdet. Tallene er baseret på en undersøgelse af 600 lokale SU-medarbejdere.

Det ses, at på uddannelsessteder, hvor SU-medarbejdernes primære arbejdsfunktion er studieadministration eller SU-administration, arbejder de fleste primært med både SU-vejledning og SU-administration. Blandt studievejlederne arbejder de fleste overvejende med SU-vejledning.

Inden for de videregående uddannelser arbejder 62 % af SU-medarbejderne med både vejledning og administration. Inden for ungdomsuddannelserne arbejder kun 43 % med både vejledning og administration. Hele 38 % arbejder her overvejende med vejledning.

Tabel 3.30 Uddannelsesstedernes SU-medarbejdere fordelt på deres primære arbejdsfunktion og typen af SU-arbejdet

3.7.2. SUstyrelsens personale og organisation

Styrelsen har ultimo 1997 iværksat et organisationsudviklingsprojekt, som i 1998 har resulteret i, at styrelsens organisationsstruktur, som den fremgår af nedenstående oversigt, er blevet ændret, blandt andet ved oprettelsen af et nyt sekretariat.

Organisationsændringen indebærer en opprioritering af personalepolitikken, herunder kompetenceudvikling og de nye lønsystemer.

SUstyrelsens organisationsstruktur 1998

Styrelsens personaleforbrug i de sidste 4 år fremgår af tabel 3.31.

Tabel 3.31 Personale 1994 - 1997 fordelt på stillingskategorier, tilgang og afgang

Tabellen viser et fald i styrelsens årsværksforbrug (netto) fra 129,3 i 1996 til 128,7 i 1997. Faldet skyldes at afgangen i 1997 udgjorde 22 % mod 14 % året før. Overvejelser om omdisponeringer i forbindelse med genbesættelserne er medvirkende til en lønsumsopsparing på 1,3 mill. kr. i 1997. Gennemsnitslønnen steg 3,4 % fra 1996 til 1997.

Tabel 3.32 Personale¹⁾1996 - 1997 fordelt på alderskategorier og køn

Gennemsnitsalderen steg fra 41,8 år i 1996 til 42,5 år i 1997, primært som følge af de flere ubesatte stillinger ultimo året.

Som det fremgår af tabellen udgjorde de kvindelige medarbejdere hele 74 % af styrelsens ansatte pr. ultimo 1997.

Styrelsen har med indførelsen af medarbejdersamtaler i 1996, sat fokus på medarbejdernes efteruddannelse.

Tabel 3.33 Kompetenceudvikling 1996 - 1997

Det er essentielt for styrelsens omstillingsproces, at medarbejderne efteruddannes i retning af de mange nye mål, som styrelsen skal nå.

Tabel 3.33 viser en kraftig opprioritering af medarbejdernes kompetenceudvikling i 1997, specielt inden for undervisning og formidling.

Tabel 3.34 Over-/merarbejde

Styrelsen havde i 1997 igen et år med et beskedent forbrug af over-/merarbejde.

Tabel 3.35 Sygefravær

Omfanget af sygefraværsdage pr. medarbejder er faldet de sidste to år med henholdsvis 2,6 dage og 1,2 dage til i 1997 at udgøre 8,1 dage. Næsten ¾ af styrelsens ansatte er kvinder. Sygefraværet i 1997 blandt de kvindelige ansatte var i gennemsnit 8,4 dage og blandt mændene 7,3 dage.

3.8 Påtegning af virksomhedsregnskab

Fremlæggelse

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 1997 fremlægges i henhold til akt 82 af 4. december 1996.

Oplysningerne i dette virksomhedsregnskab giver et dækkende og retvisende billede af styrelsens drift og resultater i 1997.

København, maj 1998:

Jesper Jarmbæk SUstyrelsen

Påtegning

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 1997 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse

København, maj 1998:

Lone Østergaard

Undervisningsministeriet