3. Regnskab

3.1. Beretning

Formålet med regnskabsberetningen for SU- og VUS-systemerne er at give en redegørelse for udviklingen i bevillingsanvendelsen. Bevillingerne består dels af tilskudsbevillinger (støttebevillinger) og dels af styrelsens driftsbevilling.

Styrelsens SU-tilskudsbevillinger vedrørende stipendier og lån udgjorde i 1999 henholdsvis 7,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr.

Styrelsen tildeler også voksenuddannelsesstøtte (VUS). Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse havde i 1999 budgetansvaret for VUS-tilskudsbevillingen, hvorfor eventuelle afvigelser mellem budget og regnskab på VUS-området ikke indgår i virksomhedsregnskabet. I 1999 tildelte styrelsen ca. 135 mill. kr. i voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsens driftsbevilling var i 1999 på ca. 95 mill. kr. Bevillingen opdeles på formål, og der redegøres for enhedsomkostninger og produktivitet. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet er bygget op om 5 visioner for, hvilke mål styrelsen skal leve op til på baggrund af den bevillingsramme, der er aftalt i kontrakten. De resultater, som styrelsen primært måles på, er således de resultater, som fremgår af den kontraktafmelding, som fremgår af kap 3.5, og de i 1999 realiserede ekspeditionstider for ansøgningsskemaer og klagesager.

3.1.1. Bevillingsanvendelse og udviklingstendenser i tildelingen af SU- og VUS-støtte

SU-støtte

Som det fremgår af ovenstående tabel fik 289.900 uddannelsessøgende tildelt 7,4 mia. kr. i stipendier og 1,6 mia. kr. i lån i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 4.500 (1,6 %) støttemodtagere og 394 mill. kr. (5,7 %) i stipendium og 160 mill. kr. i lån (11,0 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 118.900 tildelt støtte, et fald på 1,8 %. På de videregående uddannelser fik 171.000 tildelt støtte, en stigning på 4,0 %.

I 1999 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 1998. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,7 % af støttemodtagerne, mod 4,3 % året før. Kravandelen steg således med ca. 9 %.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene 1,6 % af de tildelte stipendier i 1998, mod 1,4 % i 1997. Lånekravene udgjorde kun 0,9 % af de tildelte lån, mod 0,8 % året før.

Nedenstående tabel viser nøgletal for tildelingen af stipendiestøtte.

 VUS-støtte

Tabel 3.3 viser udviklingen i tildelingen af voksenuddannelsesstøtte fra 1997 - 1999 fordelt på refusion til arbejdsgiveren og på støtte til kursisten.

Antallet af tildelinger steg fra 1998 til 1999 med ca. 3 %. Beløbsmæssigt steg det tildelte beløb ca. 4 %. Refusionen til arbejdsgivere faldt ca. 2 % og støtten direkte til kursisterne steg ca. 9 %. Udgiften til deltagerbetaling steg ca. 17 %.

Drift

Styrelsen brugte i 1999 2,7 mill. kr. af sin lønsumsopsparing. På den øvrige drift opsparede styrelsen 6,5 mill. kr. Styrelsens opsparing primo 2000 udgør 16,6 mill. kr. Merforbruget af lønsumsopsparingen er brugt til at dække en midlertidig forøgelse af bemandingen i forbindelse med udviklingen af US2000. Overskuddet på den øvrige drift vedrører den sidste del af bevillingen til US2000 projektet, som først afsluttes 1. halvår 2000.

Styrelsen står midt i en omstillingsproces, hvor styrelsen skal søge at tilpasse IT-anvendelsen og ikke mindst personaleressourcerne til decentraliseringens krav til en øget indsats inden for informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaverne. Opsparingen skal blandt andet anvendes til:

• en midlertidig forøgelse af bemandingen i forbindelse med færdigudviklingen af US2000 og med iværksættelsen af decentraliseringen på uddannelsesstederne
• at dække den sidste del af udgifterne til den eksterne udvikling af US2000
  

Opsparingen forventes at være stort set opbrugt ved udgangen af 2001.

For at synliggøre indsatsen inden for de opprioriterede områder, har styrelsen i afsnit 3.3.1 (og i finansloven) fordelt driftsudgifterne på blandt andet disse nye opgavekategorier. Det fremgår her (efter finanslovens terminologi):

• at driften af SU-systemet udgjorde godt 33 % af driftsudgifterne i 1999
• at SU-information og uddannelse udgjorde ca. 8 %, evaluering af SU-systemet ca. 4 % og edb-udviklingsprojekter ca. 20 % af driftsudgifterne
• at VUS-systemet udgjorde godt 3 % af driftsudgifterne
• at styrelsens samlede driftsudgifter udgjorde ca. 1,0 øre pr. tildelt støttekrone (SU, VUS og befordringsrabat)
  

3.1.2. Nøgletal for omkostninger og produktivitet

Styrelsens omkostninger (løn og øvrig drift) udgjorde i 1999 ca. 215 kr. til tildeling, indkomstkontrol, information, uddannelse, edb-udvikling og evaluering pr. SU-støttemodtager. Det var ca. 33 kr. (18,1 %) mere end i 1998.

Udgifterne til tildeling og indkomstkontrol alene udgjorde 109 kr. pr. støttemodtager, 5 kr. (4,8 %) mere end i 1998.

Omkostningerne pr. VUS-modtager udgjorde 571 kr. i 1999, ca. 86 kr. (17,7 %) mere end i 1998. Stigningen er en konsekvens af arbejdet med ændringen af ordningen samt arbejdet, herunder nye statistikker, med den nye VEU reform. Produktiviteten for VUS-tildelingssager faldt med 5 %.

Ser man på produktiviteten, så var den på godt 9.100 tildelingssager pr. årsværk i 1999, dvs. ca. 4,2 % mindre end i 1998, hvilket vurderes at være utilfredsstillende. Nedgangen skyldes primært at styrelsen i 1999 har prioriteret at anvende en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000-projektet og at disse midlertidigt blev erstattet af vikarer.

3.1.3. Resultater 1999

Styrelsen har i 1999 indfriet en række krav fra styrelsens resultatkontrakt, som alle sigter mod at styrke uddannelsesstedernes mulighed for i det daglige at yde støttemodtagerne en mere optimal service. Der er blandt andet tale om:

• SUstyrelsen har udarbejdet et før SU program som led i informationsindsatsen over for kommende brugere. Den primære målgruppe er landets afgangsklasser i folkeskole og gymnasium.
• I perioden september til november 1999 fik SUstyrelsen og ca. 200 uddannelsessteder adgang til den første udgave af US2000 systemet med ca. 20 forespørgselsfunktioner. I denne forbindelse blev der afholdt et 1 dags kursus i SUstyrelsen for ca. 450 brugere.
• Med udgangen af 1999 var knap 60% af uddannelsesstederne med mere end 200 støttemodtagere opkoblet med forespørgselsadgang til US2000.
  

Styrelsen har i 1999 iværksat en undersøgelse, der belyser den støtte og studiemæssige adfærd hos studerende i støtteberettigende uddannelser.

Styrelsen søger at understøtte den løbende debat om uddannelsesstøtte nationalt og internationalt. Det er blandt andet sket ved følgende:

• “SU-støtte og SU-gæld 1998”
• “Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 1999”
• Bidrag til ”Uddannelsesredegørelse 1999: De studerendes levevilkår”
  

Styrelsen har udviklet en ny version af styrelsens centrale edb-system (US2000).

3.1.4. Budgetforudsætninger og målsætninger for fremtiden

Som det fremgår af styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet (afsnit 3.5.1) er decentraliseringsprocessen genstand for de fleste af målene for 1999. De primære mål er:

• 75% af alle uddannelsessteder med mere end 200 støttemodtagere skal være koblet op på US2000 inden d. 1. december 2001
• Den gennemsnitlige ekspeditionstid for klagesager i SUstyrelsen må ikke overstige 40 dage, og 98% af sagerne skal være behandlet inden 100 dage ved udgangen af 2002
• 80% af SU-ansøgningsskemaerne skal være ekspederet inden 31 dage fra ansøgningerne er modtaget på uddannelsesstederne. Opgøres ved udgangen af hvert år
• 80% af VUS-ansøgningsskemaerne skal være ekspederet inden 31 dage. Opgøres ved udgangen af hvert år

3.2. Regnskab og bevillinger

Driftsregnskab og bevillinger

Regnskabet for 1999 udviste et driftsoverskud på 3,7 mill. kr. (3,7 %), fordelt med ÷2,7 mill. kr. (÷6,9 %) på løn og 6,4 mill. kr. (10,8 %) på den øvrige drift.

Underskuddet på lønsummen skyldes primært en budgetteret midlertidig øget bemanding i forbindelse med udviklingen af US2000. Overskuddet på den øvrige drift skyldes, at den eksterne udvikling af US200 afsluttes i første halvår af 2000.

I styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet indgår følgende taxameterordning for styrelsens bevilling til øvrig drift:

“Styrelsens driftsbevilling reguleres med antallet af støttemodtagere. Taksten udgør 55 kr. pr. støttemodtager til dækning af udgifter til porto, papir, trykning m.v.

Taxameteret beregnes en gang om året ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for det følgende år. Beregningen sker på grundlag af det prognosticerede antal støttemodtagere året forud (bagudvendt taxameter).

Skønnet kan ved ekstraordinært store ændringer i prognosen (+/÷ 10.000 støttemodtagere) justeres ved udarbejdelsen af ÆF”.

^{1) Inkl. korrektion for gebyrindtægter på 0,4 mill. kr. for perioden oktober, december 1996, som var bogført på Finansstyrelsens konto}

Det akkumulerede overskud ultimo 1999 er opsparet med henblik på blandt andet:

• en midlertidig forøgelse af bemandingen i forbindelse med færdigudviklingen af US2000 og med iværksættelsen af decentraliseringen på uddannelsesstederne
• at dække den sidste del af udgifterne til den eksterne udvikling af US2000
  

Opsparingen forventes at være stort set opbrugt ved udgangen af 2001.

Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Stipendie- og studielånsudgifterne for 1999 - 2003 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Tabel 3.7 viser et mindreforbrug af stipendier i 1999 på 155,0 mill. kr. (÷ 2,0 %).

Som det fremgår af tabel 3.8, skyldes mindreforbruget, at antallet af stipendieårsværk blev 3.300 (1,7 %) færre end den budgetterede stigning på 6.600 (3,5 %). Stigningen i antallet af stipendieårsværk har således været 3.300 (1,7 procentpoint) mindre end stigningen i Undervisningsministeriets årselevprognose.

Der kom ca. 2.300 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 1.000 færre inden for ungdomsuddannelserne.

Styrelsen rejste i 1999 krav om tilbagebetaling af stipendier for 181,5 mill. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 27,5 mill. kr. (18 %) mere end budgetteret på FL 99, jf. tabel 3.7. Merindtægterne skyldes primært en stigning i andelen af støttemodtagere, som får indkomstkontrolkrav. Indtægterne, tillæg (tilskrevne renter) blev som følge heraf også mere end budgetteret.

Tabel 3.9 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån

Udgifterne i 1999 udgjorde 2.275,4 mill. kr., 27,1 mill. kr. (1,2 %) mindre end budgetteret på FL 99. Mindreudlånet er sammensat af dels et større udlån af studielån og dels et mindreudlån af tilskrevne renter som følge af en lavere diskonto i 1999 og dermed en lavere rente end forudsat på FL 99.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån og øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

Indtægterne udgjorde i 1999 1.707,9 mill. kr., hvilket var 92,4 mill. kr. (5,1 %) mindre end budgetteret på FL 99, hvilket primært skyldes en mindre rentetilskrivning på studielån som følge af en lavere diskonto og dermed en lavere rente i 1999 end forudsat på FL99. Det skal bemærkes, at det er forbundet med en vis usikkerhed at skønne over afdrag og betalte renter på låneordninger, som er under afvikling (statslån) henholdsvis opbygning (studielån).

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger, jf. L 430 1996, § 38 og Bek. 671 1995, § 69. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markedsmæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 428,1 mill. kr. i 1999.

I tabel 3.9 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 1,4 mill. kr. i 1999, 94,9 mill. kr. mindre end budgetteret på FL 99. Mindreudgiften skyldes primært, at genudlånsrenten for 1999 endeligt blev fastsat til 4,3 % mod den på FL 99 budgetterede genudlånsrente på 5,2 %.

Tabellen viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld til styrelsen, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 185 mill. kr. (24 %) fra 1998 til 1999. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.113 mill. kr. (11 %) og er således stadig under opbygning.

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 800 (2,7 %) og med den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 54 mill. kr. (7 %) i 1999. Der er således flere, som misligholder med en større gæld. I 1998 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 7,9 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,0 %. I 1999 steg andelen af misligholdte lånegældsforhold til 8,0 % mens saldoen uændret udgjorde 6,0 %.

I 1999 faldt saldoen på FM-gæld med 148 mill. kr. (29 %) og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 149 mill. kr. (140 %), dvs. samlet en stigning fra 579 mill. kr. til 580 mill. kr. Som følge af overførslen af misligholdt FM-gæld til Finansstyrelsen opgøres misligholdt FM-gæld, selvom debitor efterfølgende kan have genoptaget tilbagebetalingen. Udviklingen fra 1998 til 1999 i den misligholdte FM-gæld skyldes derfor primært en ændret opgørelsesmetode. Styrelsen har i 1999 (jf. resultatkontrakten) udarbejdet en FM-rapport, som nærmere redegør for inddrivelsen af FM-gælden.

Befordringsrabat (§ 20.14.41): Regnskab og bevillinger

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat trafikselskaberne har ydet. Merforbruget skyldes primært, at der er posteret for ca. 4,6 mill. kr. i regnskabet for 1999, som vedrører en sen afregning for rabat ydet i 1998. Styrelsen har over for trafikselskaberne indskærpet, at afregningen skal ske rettidigt. Det er blandt andet sket ved en præcisering af fristen for afregning i den nye bekendtgørelse.

3.3. Regnskab opdelt på formål

3.3.1. Driftsregnskab opdelt på formål

Nedenstående tabel viser styrelsens driftsudgifter på hovedformål.

Årsværksforbruget på de respektive formålskategorier er opgjort på baggrund af en tidsregistrering blandt medarbejderne. Tidsregistreringen er behæftet med en vis usikkerhed, og der har ikke i alle tilfælde været tilstrækkelig fokus på aktiviteten. Det har endvidere været vanskeligt at relatere tidsforbruget til de mere specificerede opgaver i styrelsens arbejdsprogrammer. Registreringen er derfor fra 1. januar 2000 justeret under hensyn dertil.

Styrelsens driftsudgifters fordeling i 1999 på hovedformål viser, at 66 % vedrørte SU-systemet, 3 % VUS-systemet og befordringsrabatordningen godt 1 %, mens de fælles hjælpefunktioner udgjorde 15 % og generel ledelse og administration 14 %.

Af de 63,7 mill. kr., der i 1999 direkte medgik i driftsudgifter til SU-systemet, blev 12 % anvendt til information og uddannelse, 31 % til udvikling, dvs. udvikling af den tekniske understøttelse af SU-sagsbehandlingen. Evaluering (herunder overvågning) af SU-systemet udgjorde 6 %.

Inden for kategorien udvikling skyldes stigningen i 1999 udviklingen af edb-systemet US2000.

Nedenstående tabel viser driftsudgifternes fordeling på såvel formål som løn og øvrig drift, samt udgifterne til det pågældende formål i forhold til den tildelte støtte.

Tildelingen af SU-støtte kostede i 1999 24,2 mill. kr. Hovedparten (55 %) var øvrige driftsudgifter, dvs. eksempelvis porto og papir. Administrationen i forbindelse med for meget udbetalt støtte (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav) udgjorde 7,4 mill. kr.

Omkostningerne til de tre edb-systemer udgjorde 19,4 mill. kr. Heraf blev 16,5 mill. kr. anvendt under den øvrige drift, dvs. primært udgifter til systemudvikling udført af eksterne softwarehuse.

3.3.2. Enhedsomkostninger

Tallene viser omkostningerne pr. støttemodtager inden for hver formålskategori. De 215 kr. pr. SU-støttemodtager dækker alle styrelsens udgifter i forbindelse med tildeling af støtte, indkomstkontrol, edb-udvikling og evaluering af støttesystemet. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på ca. 18,1 %. Det er udgifterne til edb-udvikling specielt US2000 projektet som er steget, mens udgifterne til tildeling af støtte er steget med 4,8 %. Stigningen er en følge af bl.a. en portoprisstigning på 6,7 % pr. 1. januar 1999, og væsentligt øgede udgifter til stempelafgifter på studielån.

Enhedsomkostningerne faldt med ca. 17 kr. pr. FM-gældsforhold (11 %) i 1999.

Den forholdsvis store udgift pr. VUS-støttemodtager skyldes blandt andet, at VUS-ansøgninger delvist skal behandles manuelt, i modsætning til SU-ansøgninger.

Enhedsomkostninger til VUS steg ca. 18 %. Omkostningerne i 1999 er en konsekvens af arbejdet med ændringen af ordningen samt arbejdet, herunder nye statistikker, med den nye VEU-reform.

3.4. Produktivitet

3.4.1. Aktiviteter

Tabel 3.15 viser udviklingen i omfanget af de SU- og VUS-sager, som støttemodtagerne får behandlet, dvs. styrelsens sagsbehandlingsaktiviteter.

Hvad angår udviklingen i SU-tildelingssager, indkomstkontrolkrav og SU-klagesager henvises der til redegørelsen i årsberetningsdelens afsnit 2.1.2.1.

Antallet af telefonopkald steg knap 2 % fra 1998 til 1999, svarende til stigningen i antallet af støttemodtagere på knap 2 %. Tallene for 1996, 1997, 1998 og 1999 kan desværre ikke sammenlignes med tallene for 1995. Det skal dog bemærkes, at en stor del af de kunder, som ringer, i stedet burde have henvendt sig til uddannelsesstedet.

Omfanget af VUS-sager er steget ca. 4 % til 10.000 sager.

Nedenstående tabel 3.16 viser stipendiemodtagernes fordeling i 1999 på kategorier af uddannelser og uddannelsessteder. For hver kategori er der angivet nøgletal for antallet af behandlede tildelingssager, fordelt på ansøgningsskemaer og på de delvis manuelle on-line ændringer i støttegrundlaget.

Det ses, at antallet af tildelingssager under ét udgør 1,05 sag pr. stipendiemodtager. Inden for de videregående uddannelser er forholdet 1,12 sager pr. stipendiemodtager, mod 0,95 på ungdomsuddannelserne. På de videregående uddannelser er der et større indhold af on-line sager, hvilket blandt andet skyldes, at støtteperioderne er længere end på ungdomsuddannelserne. Det fremgår af tabellen, at Den Frie Ungdomsuddannelse og studier i udlandet er de kategorier, som er mest krævende med henholdsvis 1,26 og 0,71 on-line sager pr. stipendiemodtager.

3.4.2. Produktivitet

Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, således at produktiviteten (og ressourceprioriteringen) kan beregnes.

Tabellen viser antallet af sager pr. årsværk forbrugt på den pågældende opgave i 1999. Det fremgår at produktiviteten er godt 9.100 SU-tildelingssager pr. årsværk ca. 4,2 % mindre end i 1998. Inden for de videregående uddannelser 8.100 sager pr. årsværk og inden for ungdomsuddannelserne 10.800. Behandlingen af sager er næsten fuldautomatisk. Ressourceforbruget er således hovedsageligt forbundet med sager, som skal behandles delvist manuelt.

Sager vedrørende støtte til studier i udlandet er væsentligt mere ressourcekrævende, blandt andet fordi styrelsen skal godkende den pågældende uddannelse som støtteberettigende og løbende skal varetage studieaktivitetskontrollen.

Den frie ungdomsuddannelse er også ressourcekrævende. Styrelsen skal her godkende individuelle uddannelsesplaner, før støtten kan tildeles.

Den frie ungdomsuddannelse er baseret på individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Den er af to til tre års varighed og består af mindst tre forskellige uddannelsesdele. Uddannelsens store frihedsgrader betyder, at sagsbehandlingen er meget tung og meget ressourcekrævende. Dertil kommer, at de involverede samarbejdspartnere, uddannelsesansvarlige og studievejledere på uddannelsesstederne ikke har noget kendskab til SU-systemet i forvejen og derfor ikke er trænet i de administrative procedurer.

Produktiviteten for SU-tildelingssager er faldet med 4,2 % set under ét, hvilket vurderes at være utilfredsstillende. Nedgangen skyldes primær, at styrelsen i 1999 har prioriteret at anvende en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000 projektet, og at disse midlertidigt blev erstattet af vikarer.

Styrelsen anvendte 3,2 årsværk til SU-klagesager i 1999, hvilket svarer til knap 7 % af de 55 årsværk styrelsen anvender på SU-systemets drift. Den store produktivitetsstigning her på ca. 21 % i 1999 må primært tillægges den ekstraordinære store del af FM-klagesager (jf. tabel 3.26).

Det ses, at der er en væsentlig større andel af manuel sagsbehandling ved VUS-tildelinger end ved SU-tildelingssager generelt. Produktiviteten for VUS-tildelingssager faldt med 5 %.

3.5. Resultater og mål for SU- og VUS-systemerne

3.5.1. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet

Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriet omfatter perioden 1999-2002. I tabellerne nedenfor gives en oversigt over resultaterne for hvert af de resultatkrav, der skulle opfyldes i 1999. I tabellernes højre kolonne præsenteres de resultatkrav, der skal opfyldes i den resterende del af kontraktperioden, dvs. 2000-2002. Resultatkravene er formuleret inden for 5 visioner, som angiver den overordnede retning for styrelsens aktiviteter.

3.5.2. Ekspeditionstid for SU- og VUS-ansøgningsskemaer og klagesager 

SU

Antallet af behandlede ansøgningsskemaer fra 1995 til 1999 er steget med 37.100 (23 %). Ekspeditionstiderne er løbende blevet forbedret frem til 1998.

I tabel 3.24 vises hvor stor en andel af ansøgningsskemaerne, der har en ekspeditionstid på under 1 måned fordelt på udvalgte uddannelseskategorier.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 1999 totalt set lidt dårligere i forhold til 1998. 78 % var ekspederet inden for 30 dage i 1999 mod 81 % i 1998.

Ekspeditionstiderne for ansøgningsskemaer fra elever på den fri ungdomsuddannelse (FUU) blev som følge af den øgede sagsmængde dårligere i 1999 (jf. tabel 3.24). Den væsentligste årsag til forværringen er dog af ren teknisk karakter. Fra og med 1999 blev en væsentlig del af de mere ukomplicerede ansøgninger behandlet ved anvendelse af andre blanketter end ansøgningsskemaer og indgår derfor ikke i opgørelsen over ansøgningsskemaer, men kun i statistikken for on-line sager i stedet for, dvs. tabel 3.25.

De dårligere totale ekspeditionstider er en konsekvens af styrelsens prioritering af at tilføre erfarne medarbejdere til US2000 projektet og af den ovenfor nævnte tekniske omlægning på FUU. Styrelsen finder det væsentligt, at ekspeditionstiderne genoprettes, hvorfor målet for 2000 og 2001 er at nå op på at mindst 80 % er ekspederet indenfor 30 dage. Hele 90 % af ansøgningerne på de videregående uddannelser ekspederes dog inden for en måned.

Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster). På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 2/3 af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 1998.

Ansøgninger om støtte til studier i udlandet og til den frie ungdomsuddannelse skal alle behandles delvist manuelt og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger. Den stigende sagsmængde inden for den frie ungdomsuddannelse har medført en stigning i ekspeditionstiderne for denne type ansøgninger.

Som det fremgår af tabel 3.25 er ekspeditionstiderne for de forholdsvis ukomplicerede online sager relativt gode, over 95 % er behandlet inden for 30 dage. Set under ét blev ca. 84 % af alle ansøgninger (skemaer og andre blanketter) behandlet inden for 30 dage.

Der henvises til årsberetningsdelens afsnit 2.1.2.1 for en nærmere redegørelse for tallene i tabel 3.26 og 3.27.

VUS

Tabellen viser, at ekspeditionstiderne er næsten uændrede fra 1998 til 1999. Styrelsen finder niveauet i 1999 tilfredsstillende, blandt andet fordi styrelsens behandling i en del tilfælde må afvente supplerende oplysninger.

3.6. Personale og organisation

De 290.000 SU-støttemodtagere betjenes i det daglige primært af de lokale SU-medarbejdere på de ca. 1.200 uddannelsessteder, som støttemodtagerne var indskrevet ved i 1999.

Styrelsens hovedopgave er at understøtte den lokale SU-administration og sikre, at de mange kunder får den rigtige støtte til tiden.

Nedenstående IT-oversigt over støttesystemerne viser, hvorledes styrelsen edb-mæssigt understøtter sagsbehandlingen lokalt og i styrelsen. Oversigten viser også styrelsens edb-samarbejde med andre offentlige myndigheder.

3.6.1. SU-personalet og organiseringen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne

Tabel 3.29 viser den støttemæssige størelse af de uddannelsessteder, som stipendiemodtagerne er indskrevet ved.

Den store spredning i uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse indebærer, at styrelsen i sin understøttelse af systemet må tage hensyn til uddannelsesstedernes størrelse. De ressourcer, de har til rådighed for SU-arbejdet, spiller afgørende ind, når de skal vælge, hvilken form for understøttelse de ønsker at anvende.

Universitetslovsinstitutionerne kan vælge at benytte et lokalt US-system (US/STADS), jf. IT-oversigten. De øvrige uddannelsessteder kan vælge at blive opkoblet til styrelsens centrale US-system. Denne løsning er dog ikke hensigtsmæssig, hvis uddannelsesstedet har for få støttemodtagere.

Tabel 3.30 viser uddannelsesstedernes SU-medarbejdere fordelt på deres primære arbejdsfunktion og typen af SU-arbejdet. Tallene er baseret på en undersøgelse af 600 lokale SU-medarbejdere.

Det ses, at på uddannelsessteder, hvor SU-medarbejdernes primære arbejdsfunktion er studieadministration eller SU-administration, arbejder de fleste primært med både SU-vejledning og SU-administration. Blandt studievejlederne arbejder de fleste overvejende med SU-vejledning.

Inden for de videregående uddannelser arbejder 62 % af SU-medarbejderne med både vejledning og administration. Inden for ungdomsuddannelserne arbejder kun 43 % med både vejledning og administration. Hele 38 % arbejder her overvejende med vejledning.

3.6.2. SUstyrelsens personale og organisation

Styrelsens personaleforbrug i de sidste 4 år fremgår af tabel 3.31.

Tabellen viser en stigning i styrelsens årsværksforbrug (netto) fra 131,4 i 1998 til 142,0 i 1999. Gennemsnitslønnen steg 1,7 % fra 1998 til 1999.

Gennemsnitsalderen faldt fra 42,8 år i 1998 til 42,1 år i 1999, primært som følge af de flere ubesatte stillinger ultimo året.

Som det fremgår af tabellen udgjorde de kvindelige medarbejdere 71 % af styrelsens ansatte pr. ultimo 1999.

Tabel 3.33 viser et fald på 212 kursusdage (37 %) i 1999. Antallet af kursusdage pr. medarbejder faldt således fra 4,6 til 2,8. En utilfredsstillende udvikling, som dels skyldes en sen afvikling af medarbejdersamtalerne i 1999 og dels en prioritering af US2000 og andre projekter i 1999. Det skal endvidere bemærkes, at de i 1999 afholdte interne kursusdage ikke indgår i opgørelsen, herunder kurser i US2000.

Styrelsen havde i 1999 et år med et forbrug af over-/merarbejde på 0,4 % af lønsummen.

Omfanget af sygefraværsdage pr. medarbejder faldt 0,8 dage til i 1999 at udgøre 9,0 dage. Faldet i sygefraværet i 1999 bestod af et fald på 0,8 dage blandt de kvindelige ansatte og et fald blandt mændene på 0,3 dage.

3.7. Grønt regnskab

SUstyrelsen har som overordnet mål at købe miljømærkede produkter eller handle med miljøcertificerede virksomheder. Miljøhensyn skal være en naturlig del af det daglige arbejde, hvilket tilstræbes gennem:

• Drøftelser i Samarbejdsudvalget af miljøpolitik samt handlingsplaner for miljø- og energiområdet,
• Uddannelse af de medarbejdere der dagligt varetager funktioner, hvor der er mulighed for at påvirke miljøbelastningen,
• Dialog med leverandører og producenter,
• Information til og dialog med medarbejderne om aktiviteter og opnåede resultater.
  

For at sikre en konkretisering af miljøhensynet i det daglige arbejde, arbejder styrelsen med en række indsatsområder:

• Affald
• Edb-udstyr og kontormaskiner
• Energiforbrug
• Papir og tryksager
• Rengøring og Kantine
  

Affald

Det er styrelsens mål at nedsætte den samlede affaldsmængde. Affaldsmængden steg markant i 1998 grundet en omfattende renovering af styrelsens bygninger, som blev fulgt op af oprydningsrunder mv. i de enkelte kontorer. Den samlede affaldsmængde er dog faldet med 15%, hvis man sammenligner årene 1997 og 1999.

Styrelsen har indgået aftaler om miljømæssig forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse af sit affald. Eksempelvis genbruges kasserede tonerpatroner, farvebånd mv. fra printere og kopimaskiner. Defekt eller brugt hardware går til destruktion eller genbrug hos forhandleren og brugte batterier, lyskilder mv. indsamles og afleveres på Københavns kommunes genbrugsplads. Pap og papir sælges til produktion af genbrugspapir og lign.

I 1999 er den andel af affaldsmængden, der går til genbrug, faldet. Det vil være et indsatsområde i 2000 at arbejde på at få denne andel til at stige. Alle medarbejdere skal være bevidst om, at de ved blandt andet at sortere deres eget affald i en grøn affaldsspand til genbrug og en grå til andet affald må påtage sig en stor andel af dette ansvar.

Edb-udstyr og kopimaskiner mv.

Der stilles krav til producenterne om korrekt miljøpolitik og miljøstyring. Der stilles også krav til produkterne om fx energiforbrug, begrænset indhold af miljøbelastende stoffer og materialer, genanvendelse, bortskaffelse og emballageforbrug.

Størstedelen af styrelsens edb-udstyr, kopimaskiner mv. er blevet udskiftet, så de nye maskiner lever op til miljøkravene. De nye maskiner har alle duplex- og reduktionsfunktion, kan anvende genbrugspapir, er fremstillet af genbrugelige materialer og har monteret urstyring. Desuden har maskinerne de laveste støv og ozon udledninger på markedet (flere af dem er total ozonfri).

Kontorartikler, som indeholder PVC, er blevet erstattet med mere miljøvenlige produkter (fx er kuglepenne mv. på vandbasis).

Energiforbrug

Styrelsen har en aftale med en energikonsulent fra Københavns Belysningsvæsen. Energikonsulenten modtager løbende registreringer af energi- og vandforbruget i styrelsens bygninger og kommer med tilbagemeldinger, hvis der i en periode er udsving. Derudover udarbejder energikonsulenten én gang årligt en rapport indeholdende en vurdering af årets forbrug med forslag til besparelsesmuligheder.

Energitallene for styrelsens bygninger ser således ud:

Elforbruget er steget med 7 % hvert år siden 1997. Det stigende forbrug i 1998 og 1999 skyldes primært et større forbrug til EDB-udstyr som følge af flere maskiner (diske og pc’ere) samt et større køleanlæg. Det øgede antal maskiner skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der har været ansat vikarhjælp som aflastning til styrelsens udviklingsprojekter. Ifølge ”Energimærkningen” har styrelsen et flot lavt elforbrug. Ser man på energiforbrugets miljøbelastning pr. m² (CO2-udledning) ligger styrelsen særdeles godt sammenlignet med udledningen fra ejendomme med tilsvarende anvendelse. På en skala fra A til M, hvor A står for “lav miljøbelastning” og M for “høj miljøbelastning”, var styrelsens elforbrug på et A-niveau i 1999.

Styrelsen har installeret tænd- og sluk ure på alle printere og kopimaskiner. Alle PC‘ere, printere og fotokopieringsmaskiner er forsynet med standbyfunktion, og der anvendes energisparepærer.

Fjernvarmeforbruget er faldet med hvad der svarer til 35% i perioden fra 1997 til 1999. Tallet for det klimakorrigerede varmeforbrug faldt med 16 % fra 1997 til 1998 og med 23 % fra 1998 til 1999. Generelt er bygningerne svære at varme op. I forhold til lignende ældre bygninger har styrelsens bygninger dog ifølge ”Energimærkningen” et forholdsvist lavt varmeforbrug. På ovennævnte skala fra A til M var styrelsens varmeforbrug på et C-niveau i 1999.

Vandforbruget er steget en smule i perioden fra 1997 til 1999, men må dog overordnet set siges at have været forholdsvis lavt og stabilt. Ifølge ”Energimærkningen” befinder styrelsen sig på et C-niveau.

Papir og tryksager

SUstyrelsens politik er, at der, så vidt det er muligt, udelukkende skal anvendes genbrugspapir. Denne politik har fra 1997 betydet et meget stort fald i forbruget af laserpapir  ca. 90 % i perioden 1997 – 1999. I samme periode er forbruget af 100% genbrugspapir steget ca. 81 %. Det forventes, at der om få år udelukkende anvendes genbrugspapir i SUstyrelsen. På det tidspunkt vil alle printere være udskiftet og lageret af “gamle” kuverter mv. vil være opbrugt.

Det samlede interne papirforbrug er faldet ca. 28 % i perioden fra 1997 til 1999. Dette fald skal ses på baggrund af, at antallet af udprintninger er blevet begrænset og nye maskiner har muliggjort en langt større brug af begge sider af papiret. Samtidig er der blevet installeret nyt edb-software, som muliggør en mere præcis definition af, hvad man vil have printet ud, når der testkøres mv.

Det eksterne papirforbrug søges reduceret ved udgivelse af færre tryksager (SU-pjecer og håndbøger m.v.) kombineret med en udvidet anvendelse af information via Internettet.

Rengøring og Kantine

I 1998 indgik styrelsen kontrakt med et nyt rengøringsfirma. I valget af firma blev der lagt vægt på, at rengøringen tilrettelægges med mindst mulig belastning af miljøet. Brug af vand og rengøringsmidler skal således være minimalt og rengøringsmidlerne skal være biologisk nedbrydelige og fri for farve og parfume. Styrelsen kræver samtidig indflydelse på valg af underleverandør af papirvarer (toiletpapir, papirhåndklæder mv.).

I 1999 åbnede styrelsen ny kantine. Det er styrelsens politik, at der, så vidt det er muligt, skal anvendes 100% økologiske produkter.

Intern information, motivation og ansvar

Opmærksomheden på miljøet i styrelsen er blevet øget de forløbne år, bl.a. ved omdeling af plakater med opstilling af “ti grønne bud”, grønne affaldsspande, udmeldinger over netværket, opslag ved kopimaskinerne, uddeling af miljøpris på styrelsens skovtur osv. Dette har øget motivationen og den fælles indsats for miljøet.

3.8. Påtegning af virksomhedsregnskab

Fremlæggelse

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 1999 fremlægges i henhold til akt 82 af 4. december 1996.

Oplysningerne i dette virksomhedsregnskab giver et dækkende og retvisende billede af styrelsens drift og resultater i 1999.

København, maj 2000:

Jesper Jarmbæk
Direktør

SUstyrelsen

Påtegning

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 1999 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse

København, maj 2000:

Henrik Nepper-Christensen
Departementschef

Undervisningsministeriet