1. Formål og opgaver

SUstyrelsen har ansvaret for SU- og VUS-systemerne og CVUU. Desuden har styrelsen fra medio 2000 det overordnede ansvar for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS).

Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte (LB 558 1998), loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (L 1234 1996), loven om støtte til voksenuddannelse (LB 1157 1995), loven om statens voksenuddannelsesstøtte (L 490 2000) og loven om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (L 484 2000).

Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), som blev etableret i SUstyrelsen pr. 1. januar 2000, er endnu ikke lovbelagt.

I tilslutning til de forskellige ansvarsområder udfører styrelsen informations, udviklings, analyse og uddannelsesopgaver samt lovforberedende arbejde og betjening af minister og departement.

Styrelsen står desuden for registrering og kontrol af tildeling og forbrug af Ph.d.-studerendes stipendierater og for beregningen af den statslige elevstøtte til elever på efterskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler.

Driften af støttesystemerne er styrelsens kerneopgaver. En velfungerende administration af støtteordningerne er styrelsens primære succeskriterium.

1.1. SU-systemet

SUstyrelsen tildeler stipendier og lån, rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte og fungerer som rådgiver for uddannelsesstederne og ankeinstans for afgørelser truffet af uddannelsesstederne. Finansstyrelsen administrer tilbagebetaling af SU-lån.

Styrelsens primære aktiviteter på SU-området er i dag rettet dels mod eleverne og de studerende, som er SU-systemets egentlige brugere, dels mod uddannelsesstederne, som formidler elevernes og de studerendes første direkte kontakt med SU-systemet.

Som følge af den decentraliseringsproces, der rigtig tog fart i 2000, og som nu omfatter alle større uddannelsessteder, har SUstyrelsens indsats hovedsageligt været rettet mod uddannelsesstedernes SU-personale. I relation til de studerende er styrelsens rolle således først og fremmest at videreudvikle den generelle information.

Til at understøtte opgaverne både i relation til uddannelsesstedernes SU-medarbejdere og de studerende arbejder styrelsen på at udvikle moderne IT-systemer, der muliggør lettelser og forbedringer i kundebetjeningen fx selvbetjeningssystemer. Decentraliseringen indebærer en omfattende omstillingsproces, som skal sikre, at styrelsen bedst muligt udfylder sine fremtidige funktioner. Omstillingsprocessen sigter blandt andet mod at styrke indsatsen på ansvarsområderne: Information, udvikling, analyse, uddannelse, lovforberedende arbejde og betjening af ministeren. Samtidig vil decentraliseringen af den direkte brugerbetjening til uddansnelsesstederne medføre nye opgaver, som blandt andet omfatter kvalitetsmålinger, overvågning og kontrol af den samlede SU-administration.

SU-systemets administrative struktur

Styrelsen er en del af Undervisningsministeriet og har det overordnede ansvar for SU-området.

Styrelsens vigtigste samarbejdspartnere i den daglige administration af SU er uddannelsesstederne. Støttemodtagerne var i 2000 indskrevet ved 1.200 uddannelsessteder. Ca. 2.400 ansatte er helt eller delvis beskæftiget med SU-arbejde. Det er først og fremmest disse ansatte, der har den direkte kontakt til de studerende.

Klager til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, som er klageinstans for afgørelser truffet af styrelsen, går i første omgang til styrelsen. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankenævnet.

Ankenævnet er et uafhængigt nævn ledet af en dommer.

Styrelsen er sekretariat for SU-rådet, som rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtte.

I behandlingen af SU-ansøgninger samarbejder styrelsen desuden med andre offentlige myndigheder. Eksempelvis henter styrelsen oplysninger om navn, adresse, søskende, forældreindkomster, skattetrækgrundlag og indkomst fra eksterne edb-systemer. Oplysningerne hentes ved transmission af data fra CPR-registeret og Told- og Skattestyrelsen.

Herudover har styrelsen et væsentligt samarbejde med Finansstyrelsen, som blandt andet administrerer statens garantiforpligtelser for studielån i pengeinstitutter, om tilbagebetalingen af indfriede statsgaranterede studielån, fra oktober 1996 tilbagebetalingen af SU-lån, og fra efteråret 1999 også administrationen af misligholdte krav vedrørende for meget modtaget støtte (FM-krav).

SU-systemet og dets formål

Hensigten med SU-støtten er blandt andet, at det ikke er økonomien, men de unges interesser og evner, der bør være afgørende for, hvorvidt de uddanner sig. Desuden bør de studerendes erhvervsarbejde begrænses til et omfang, som ikke væsentligt går ud over studierne.

Det politiske sigte med SU-systemet er uddannelsesadfærd. Støttesystemet er således et uddannelsespolitisk instrument, som dels skal sikre en optimal uddannelsesfrekvens hos de unge, dels en bedre og hurtigere gennemførelse af studierne.

SU-systemet er med andre ord af væsentlig betydning for de uddannelsespolitiske målsætninger om en øget uddannelsesfrekvens og bedre gennemførelsestider på studierne.

Regelsættet for tildeling af støtte er i dag opdelt efter, hvorvidt støtten tildeles uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser (uden for klippekortet) eller til studerende på de videregående uddannelser (inden for klippekortet).

Udeboende støttemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får tildelt støtte efter satsen for hjemmeboende, medmindre uddannelsesstedet godkender at støttemodtageren opfylder betingelserne for at få støtte efter satsen for udeboende.

Klippekortet i de videregående uddannelser er som udgangspunkt 6-årigt. Til den enkelte uddannelse gives der SU til normeret studietid plus 12 måneder. SU kan kun ydes til studerende, der er studieaktive. En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i sin uddannelse.

For alle uddannelser gælder det, at støttemodtageren tildeles et fribeløb for hver måned i støtteåret. Det sammenlagte årlige fribeløb angiver den maksimale indkomst, støttemodtageren kan have ved siden af stipendiestøtten. Er indkomsten højere, må støttemodtageren fravælge en eller flere måneders støtte.

Støttereglerne er i dag desuden indrettet således, at støttens størrelse i et vist omfang afspejler de studerendes udgifter:

• hjemmeboende får den lave hjemmeboendesats
• udeboende har større udgifter og får derfor den højere udeboendesats
• 18 - 19-årige i ungdomsuddannelser får et tillæg til deres grundstipendium, som afhænger af deres forældres indkomster
• i forbindelse med barsel tildeles enkelte/dobbelte fødselsklip/rater
• tjener man for meget ved siden af studierne, må man fravælge støtte eller tilbagebetale helt eller delvist
  

Støttereglerne giver mulighed for, at de uddannelsessøgende finansierer studierne med SU-støtte (stipendier og evt. lån) og erhvervsindkomst i et begrænset omfang. Der er også mulighed for at få opsparede klip udbetalt som dobbeltklip i den afsluttende del af en videregående uddannelse

SU-systemet tilbyder således brugerne muligheden for at tilrettelægge deres studieforløb fleksibelt og individuelt. Modtagerne af støtten har dermed et ansvar for at planlægge finansieringen af deres studier og et medansvar for, at administrationen forløber hensigtsmæssigt.

For at opnå en almen forståelse og accept af de vilkår uddannelsesstøtten ydes på, har styrelsen udarbejdet en servicedeklaration SU Ret & Pligt.

Det er styrelsens opgave blandt andet at sikre:

• at informationsniveauet inden valg af uddannelse er så højt, at de unge ikke fravælger at uddanne sig, fordi de ikke kan overskue deres økonomiske situation
• at de unge under studierne informeres om de muligheder, SU-systemet tilbyder
• at det løbende evalueres i hvilket omfang SU-systemet lever op til sine formål og til de uddannelsessøgendes forventninger om en effektiv service
  

Befordringsrabatordningen

SU-støttemodtagere i de videregående uddannelser har ret til befordringsrabat ved køb af abonnementskort til busser og tog i Danmark. Der ydes en rabat på 65% af beløb over 10,69 kr. for hver dag kortet er gyldigt (2000 prisniveau), dog maksimalt 17,81 kr. om dagen.

Styrelsen refunderer 90% af den rabat, trafikselskaberne yder de studerende.

Befordringsrabatordningen supplerer således SU-støtten ved at kompensere ekstraordinært store udgifter til transport. Ordningen reducerer det økonomiske incitament til at blive udeboende straks fra studiestart.

1.2. VUS-systemet

Styrelsen tildeler, beregner og udbetaler voksenuddannelsesstøtte (VUS), herunder tilskud til deltagerbetaling, samt rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Administrationen overgik til SUstyrelsen den 1. januar 1995.

SUstyrelsen har det overordnede ansvar for VUS-området.

VUS-systemets formål

Formålet med tildelingen af voksenuddannelsesstøtte er, som det er formuleret i lovens formålsparagraf, at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig skolegang eller uddannelse kan deltage i almen dannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

Ordningen sigter mod at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer ved at give arbejdsstyrken nogle brede almene personlighedsudviklende kundskaber, så den enkelte får større muligheder for at fungere på et arbejdsmarked under forandring.

Pr. 1. januar 2000 er VUS-ordningen ændret, således at der er sket en forenkling og målretning af ordningen mod uddannelser, der er studie og erhvervskompetencegivende.

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. Det er sket ved lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Der er dog lavet en overgangsordning for VUS til meritpædagoguddannelsen dvs. pædagoguddannelsen, der er tilrettelagt for studerende med forudgående erhvervserfaring. Herefter kan studerende på meritpædagoguddannelsen fortsat søge om VUS, hvis første periode med VUS til uddannelsen begynder i kalenderåret 2001 eller i kalenderåret 2002.

Der kan dog højst gives VUS med fradrag af VUS modtaget siden 1.oktober 1989

• i 60 uger på heltid eller tilsvarende længere på deltid, når første periode med VUS til uddannelsen begynsder i kalenderåret 2001 og
• i 30 uger på heltid eller tilsvarende længere på deltid, når første periode med VUS til uddannelsen begynder i 2002.
  

1.3. SVU-systemet

Som led i voksenuddannelsesreformen vedtog Folketinget den 26. maj 2000 lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) en støtteordning, der erstatter de dele af VUS og uddannelsesorlovsydelsen, som blev givet til uddannelse på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

Fra 1. januar 2001 skal styrelsen herefter administrere SVU-ordningen, dvs. tildele, beregne og udbetale SVU, herunder SVU til deltagerbetaling, samt rejse krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte.

SUstyrelsen har det overordnede ansvar for SVU-området.

Administrationen af SVU-ordningen sker i samarbejde primært med de 35 a-kasser, 78 voksenuddannelses-centre (VUC) og de 4 centre for information om videregående uddannelser (ivu*Centre). De administrative opgaver fordeles sådan:

• a-kasser, VUC og ivu*C vejleder om støtteordningen og har ansvaret for ansøgningsprocedure mv.
• uddannelsesstederne vejleder om uddannelserne og har ansvaret for kontrol af studieaktiviteten, og
• SUstyrelsen bevilger og udbetaler støtte, rejser tilbagebetalingskrav mv.
  

SVU-systemets formål

Formålet med tildelingen af SVU er, som det er formuleret i lovens formålsparagraf, at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig skolegang eller uddannelse kan deltage i uddannelse på folkeskolenisveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne kan deltage i videregående uddannelse.

Ordningen sigter mod at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer ved at give mulighed for at deltage i undervisning uden at gå væsentligt ned i løn. Derved får den enkelte større muligheder for at fungere på et arbejdsmarked under forandring.

1.4. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU)

I SUstyrelsen er pr. 1. januar 2000 etableret et Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU).

CVUU‘s formål er at fremme vurderingen og anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer og at sikre personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer adgang til at få disse kvalifikationer vurderet med henblik på at lette tilgangen til det danske arbejdsmarked og det danske uddannelsessystem. For så vidt angår flygtninge og indvandrere i Danmark, skal etableringen af CVUU ses som et led i bestræbelserne på at fremme integrationen i det danske samfund.

CVUU skal på alle uddannelsesniveauer, dvs. fra grundskoleniveau til og med de videregående uddannelser gennemføre vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur og i forhold til konkrete danske uddannelser. Centret skal desuden udvikle og formidle standarder for vurderinger, samt formidle viden om det danske uddannelsessystem og udenlandske uddannelsessystemer og om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Endelig skal centret fremme og koordinere vurderingen og anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer i forbindelse med danske myndigheders afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv samt medvirke til udvikling og gennemførelse af internationale initiativer til fremme af kvalifikationers gennemsigtighed og gensidige anerkendelse.

Den 14. marts 2001 er fremsat et forslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Lovforslaget skaber faste rammer for CVUU‘s virksomhed og fastsætter kompetencefordelingen mellem de aktører, der er involveret i vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

1.5. Specialpædagogisk støtte (SPS)

Folketinget vedtog den 26. maj 2000 lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Loven trådte i kraft den 1. august 2000 og har virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001.

Hidtil har studerende med funktionsnedsættelse været henvist til som led i en revalidering at søge SPS hos kommunerne i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Da denne lov ikke indeholder særlige bestemmelser, der alene vedrører studerende med funktionsnedsættelse, har bevilling af støtte bl.a. været betinget af, at den studerende gennem uddannelsen skønnedes at blive i stand til at klare sig selv økonomisk. Med den nye ordning sikres det, at den studerendes mulighed for at få specialpædagogisk støtte til at gennemføre en videregående uddannelse kun skal vurderes i forhold til uddannelsen. Endvidere sikres de studerende ensartede vilkår, uanset hvor i landet de bor.

Med loven etableres sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser således i Undervisningsministeriet. Ansvaret for administrationen af SPS-ordningen er placeret i SUstyrelsen.

Ordningen administreres i samarbejde med uddannelsesstederne, herunder pædagogikumadministrationen, og ivu*Centrene.

Støtten gives på baggrund af en ansøgning fra den studerende og efter indstilling fra uddannelsesstedet. Styrelsen træffer afgørelse om støtte, hvorefter uddannelsesstedet yder støtten. Styrelsen giver refusion til uddannelsesstederne for de udgifter, som de har afholdt i overensstemmelse med afgørelsen. Til studerende under uddannelse i udlandet yder styrelsen støtten og afholder udgiften.

Forud for uddannelsesvalget og i løbet af uddannelsen kan de studerende og uddannelsesstederne få rådgivning og vejledning hos konsulenter med handicapfaglig indsigt ansat på ivu*Centrene.

Formålet med tildeling af SPS er at sikre, at flere studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er s at tilvejebringe den nødvendige støtte.

1.6. Ph.d.-systemet

Siden 1. januar 1993 har de studerende, der vælger at overbygge deres kandidatuddannelse med en forskeruddannelse (normalt 3-årig) for at opnå en ph.d.-grad, kunnet få stipendiestøtte til forskeruddannelsen højst 148 klip. Disse klip (svarende til udeboende SU-støttesatser) udbetales af det uddannelsessted, den studerende er indskrevet ved.

SUstyrelsens rolle i ordningen er at registrere og kontrollere det antal klip, en ph.d.-studerende har forbrugt i forskeruddannelsen. Registrering finder sted efter indberetning fra den institution, der har udbetalt stipendiestøtten

Efter et kalenderårs udløb indberetter uddannelsesstederne til SUstyrelsen den støtte, der er udbetalt til den enkelte ph.d.-studerende i det foregående kalenderår. I 2000 drejede det sig om cirka 600 personer.

Ph.d.-ordningen blev i december 1997 ændret således, at de ph.d.-studerende, der ved årsskiftet modtog stipendier, kunne vælge i stedet at blive ansat med lønmodtagerstatus ved det uddannelsessted eller den sektorforskningsinstitution, de var tilknyttet. Ph.d.-studerende, der er påbegyndt studiet efter årsskiftet 1997/98, kan ikke få stipendiestøtte. Ordningen er således under afvikling.

1.7. Elevstøtte

I loven om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, senest lov nr. 479 af 31/5-2000, er der bl.a. givet mulighed for, at der kan ydes statslig elevstøtte til skoleopholdet. Loven administreres af Institutionsstyrelsen i Undervisningsministeriet, som dermed har det overordnede ansvar for regelsættet mv., mens SUstyrelsen siden 1994 har bistået med den edb-mæssige behandling.

SUstyrelsen bistår med de edb-kørsler, der er nødvendige for at kunne beregne det ugentlige, statslige støttebeløb, den enkelte elev kan opnå til kurser på de godkendte skoler.

Skolerne indsender baggrundsoplysninger til SUstyrelsen om de elever, der skal beregnes støtte for. SUstyrelsen sørger for tastning af disse data og indhenter elektronisk ugentligt de supplerende oplysninger fra CPR og Told & Skat, der er nødvendige for beregningen af den enkelte elevs statslige elevstøttebeløb. Efter støtteberegningen sendes resultatmaterialet til de skoler, der har indsendt forespørgsler.

I 2000 fik de ca. 250 skoler behandlet forespørgsler om statslig elevstøtte for knap 30.000 elever.