2. Årsberetning

Temaet for årsberetningen i 1999 var det videre forløb af den decentraliseringsproces, som administrationen af støtten er ved at undergå. For 2000 har styrelsen ud over en status på decentraliseringen valgt særligt at fokusere på de nye opgaver, som styrelsen er blevet tillagt i løbet af 2000, dvs. SVU, CVUU og SPS.

2.1. SU

Siden midten af ‘90-erne har SU-systemet været præget af en decentraliseringsproces, der har til formål at sikre en optimal betjening af SU-systemets brugere. Processen forventes at være afsluttet i 2003, hvorefter al kundebetjeningen stort set vil foregå på uddannelsesstedet, hvor de studerende har deres daglige gang.

2.1.1. Decentralisering

I efteråret 2000 indledte SUstyrelsen en ny fase af decentraliseringen, hvor en række uddannelsessteder blev bemyndiget til at træffe afgørelser om SU og fik opdateringsadgang til det administrative edb-system US2000.

Ved at samle både vejledningen og sagsbehandlingen af støttemodtagerne på uddannelsesstederne opnås en bedre betjening af støttemodtagerne og en mere effektiv SU-administration. Decentraliseringen indebærer, at sagerne løses, hvor der er det bedste kendskab til støttemodtagerne, og at støttemodtagerne i langt de fleste tilfælde kun skal henvende sig ét sted om SU-spørgsmål nemlig på uddannelsesstedet.

2.1.1.1. Status for decentraliseringen

I 2000 fik 17 uddannelsessteder bemyndigelse og opdateringsadgang til styrelsens edb-system (US2000). Uddannelsesstederne tæller både ungdoms- og videregående uddannelsessteder.

Herudover fik omkring 140 uddannelsessteder med mere end 200 støttemodtagere forespørgselsadgang, dvs. mulighed for at se SU-oplysninger om støttemodtagerne. Det betyder, at hovedparten af de 350 uddannelsessteder med mere end 200 støttemodtagere nu har forespørgselsadgang til US2000.

Det formelle grundlag for bemyndigelsen og opdateringsadgangen er en standardiseret samarbejdsaftale, der underskrives af SUstyrelsen og uddannelsesstedet. I samarbejdsaftalen er opgavefordelingen og de gensidige forventninger mellem SUstyrelsen og uddannelsesstederne beskrevet. Herudover udarbejder uddannelsesstederne en lokal servicedeklaration, der er en beskrivelse af de krav og forventninger, der er mellem uddannelsesstedet og støttemodtagerne.

2.1.1.2. SUstyrelsens understøttelse af decentraliseringen

For at understøtte decentraliseringen stiller SUstyrelsen en række redskaber til rådighed: US2000, uddannelse og information, brugerservice og SU-Net.

US2000

Det nye SU-system US2000 anvendes både af SU-medarbejdere i SUstyrelsen og på uddannelsesstederne. Systemet indeholder en række sagsorienterede skærmbilleder, som gør anvendelsen let for de brugere, der ikke arbejder med SU-administration hele dagen. Systemet er opbygget på en brugervenlig måde med indbyggede hjælpetekster, valglister samt diverse andre faciliteter.

Systemet bruges ved hjælp af en browser og kommunikerer med centrale programmer i SUstyrelsen via Internet.

Det nye SU-system har faciliteter til elektronisk sagsbehandling, og derfor bruges de originale ansøgningsskemaer og breve fra ansøgerne kun sjældent, når sagen er ekspederet. Systemet registrerer automatisk hvert trin af sagsbehandlingen i ansøgerens "elektroniske personjournal", så man både på uddannelsesstedet og i SUstyrelsen kan se forløbet i personjournalen. Når en sagsbehandler har ajourført oplysninger om en SU-ansøger, viser personjournalen straks, hvem der udførte ændringen og alle detaljer om selve ændringen.

Uddannelse og information

Kurserne på SU-medarbejderuddannelsen blev i 2000 suppleret med en række kampagnekurser i henholdsvis forespørgsels og opdateringsadgang og orienteringsmøder. Kampagnekurserne er éndags kurser i anvendelse af US2000 enten forespørgsel eller opdateringsadgang. Der blev afholdt 35 kampagnekurser i forespørgsels og opdateringsadgang med 309 kursister. For rektorer, studiechefer mv. blev der afholdt fire orienteringsmøder om bemyndigelsen og opdateringsadgangen.

Hjælp og vejledning

SU-medarbejdere på uddannelsessteder, som siden foråret 2000 er blevet bemyndiget og har fået opdateringsadgang i US2000, kan hente hjælp og vejledning hos SUstyrelsens brugerserviceenhed. Spørgsmålene kan vedrøre konkret sagsbehandling eller edb-tekniske forhold.

SU-Net

SUstyrelsen har siden februar 1999 tilbudt SU-medarbejderne på uddannelsesstederne information på et lukket net kaldet SU-Net. Her kan medarbejderne få nyheder, generelle informationer og vejledning til sagsbehandlingen. Herudover gives der jævnligt information om decentraliseringen. Der er forskellige indgange til SU-Net, alt efter hvilken type institution SU-medarbejderne er tilknyttet. Der gives målrettet information til de bemyndigede uddannelsessteder om de særlige forhold, der gør sig gældende for bemyndigede institutioner, samt konkret information og vejledning til SU-medarbejderne.

2.1.1.3. Erfaringerne med bemyndigelse og opdateringsadgang

Som start på den nye fase i decentraliseringen blev der i efteråret 2000 afviklet et pilotgruppeforløb med henblik på at evaluere hele processen, herunder selve systemet og SUstyrelsens støtte til uddannelsesstederne. Pilotgruppen bestod af syv uddannelsessteder, der kom på opdateringskursus og derefter fik opdatesringsadgang. Efterfølgende er dels SU-medarbejderne, dels rektor/studiecheferne blevet interviewet om deres oplevelser med forløbet, herunder den information og støtte de har fået fra styrelsen.

Tilfredsheden blandt pilotgruppens SU-medarbejdere er høj, og de finder generelt, at kurset i opdateringsadgang har rustet dem til selv at arbejde i SUstyrelsens edb-system US2000, og at den ydede hjælp, vejledning og information har været tilfredsstillende. Det udtrykkes også, at arbejdet bliver mere selvstændigt og anssvarsfyldt og derved mere interessant. Også blandt pilotgruppens rektorer/studiechefer er der generel tilfredshed, herunder med samarbejdsaftalen og indførslen af lokale servicedeklarationer. Der er dog områder, der skal vurderes med henblik på forbedringer.

Som et led i evalueringen er pilotgruppens ekspeditionstider blevet analyseret i forhold til en kontrolgruppe. Den gennemsnitlige ekspeditionstid i oktober måned 2000 er for pilotgruppens vedkommende halveret fra 16 til 8 dage, hvilket højner serviceniveauet overfor støttemodtagerne. Man bør dog være opmærksom på, at evalueringen foregik i lavsæsonen, hvor antallet af ansøgninger er ret lavt. Undersøgelsen vil derfor formentlig ikke være repræsentativ for ekspeditionstiderne målt over hele året.

2.1.1.4. Planerne for decentraliseringen fremover

Decentraliseringsprocessen er planlagt at strække til 2003, hvor det er planen, at alle uddannelsessteder med mere end 200 støttemodtagere er bemyndiget og har fået opdateringsadgang. I 2000 blev der igangsat aktiviteter med henblik på elektronisk selvbetjening i SU-systemet, og der stiles mod, at der i 2002 etableres elekstronisk selvbetjening, der kan aflaste uddannelsesstederne og medføre bedre service for støttemodtagerne.

US/STADS-systemet, der anvendes af 9 uddannelsessteder i forbindelse med deres studieadministrative system STADS, vil i 2001 blive omlagt og delvist erstattet af US2000. Herefter vil alle uddannelsessteder benytte et og samme edb-system US2000.

2.1.2. Informationsstrategi – Intranet/Extranet

I styrelsens vejledningsarbejde på SU-området er der gennem de seneste fire år lagt stadig mindre vægt på papirprodukter og tilsvarende større vægt på Internet. Dermed er det blevet vanskeligt at forsvare et tryksagsprogram, som kun dublerer de samme informationer på Internet. De sidste skridt i gennemførelsen af en overgang fra papirbaserede medier til rent Internetbaserede vejledningstilbud blev taget i 2000.

Papirpjecerne udgik i løbet af året, efter at deres indhold tidligt på sommeren blev anbragt som printvenlige filer på www.su.dk. Uddannelsesstedernes SU-medarbejdere har i extranettet SU-Net med adgang til US2000 et komplet system til rådighed for både vejlednings og administrationsopgaven. Den 1. december 2000 blev SU-Net revideret og forsynet med en søgemaskine. I efteråret blev Håndbøgerne til VU og UU udgivet for sidste gang i en prisbillig udgave. 2001 bliver således det sidste år, hvor der er trykte publikationer til rådighed for vejledningsarbejdet.

Foruden de økonomiske grunde ligger der en række andre overvejelser til grund for nyordningen:

Overordnet har regeringen en målsætning om at sætte yderligere fart i det offentliges udnyttelse af IT, herunder Internet. SUstyrelsen har en målsætning om at være med i denne udvikling.

Samtidig har styrelsen målsætninger om at gøre slutbrugerne af støtten mere selvhjulpne. Målsætningerne er blandt andet tilkendegivet i styrelsens servicedeklaration, der beskriver de forventninger, brugerne kan have til styrelsens ydelser, men også understreger, at brugerne har et medansvar for en god administration af ordningerne. Samme holdning fremhæves i den model til servicedeklaration for SU-administrationen, der stilles til rådighed for uddannelsesstederne.

I sammenhæng med styrelsens øvrige strategier er Internet gjort til styrelsens primære informationstilbud. Al information, der tidligere er tilbudt i en række forskellige tryksager, findes nu på nettet. Dette indebærer indlysende fordele med hensyn til tilgængelighed, aktualitet, hurtig opdatering og økonomi. Det offentlige netsted støtter den selvhjulpne bruger med regnemaskiner, pjecer og ansøgningsskemaer, som let kan udskrives. Extranet, SU-Net og SVU-Net, målrettet til støtteordningernes medadministratorer indeholder en lang række hjælpemidler og instrukser for udførelse af både det administrative arbejde og vejledning om ordninsgerne. Den interne information i styrelsen foregår i videst muligt omfang ved udnyttelse af et intranet, internSU.

Styrelsen har besluttet at bruge Internettet til mest muligt af informationen af nogle væsentlige grunde:

• Brugerne bør vænnes til selv at finde svar på de fleste af deres almindelige spørgsmål og i videst muligt omfang hjælpe sig selv, inden de belaster den personlige service, uddannelsesstederne kan stille til rådighed.
• Når et selvbetjeningssystem etableres, vil det være afgørende for dets gennemslagskraft, at flest mulige brugere er vant til, at Internet er det sted, hvor man naturligt beskæftiger sig med SU. For de bemyndigede uddannelsessteder vil større selvhjulpenhed hos brugerne være en aflastning.
  

2.1.3. Styrelsens IT-systemer og teknik

Moderniseringen af styrelsens teknologiske infrastruktur og standardsystemer fortsatte i 2000. De væsentligste tiltag omfattede:

Opgradering af styrelsens hovedmaskine (mainframe)

I forbindelse med idriftsættelsen af det web-baserede US2000 var det nødvendigt at opgradere styrelsens mainframe til en hurtigere model for at opnå tilfredsstillende svartider ved det øgede antal transaktioner, som var en følge af, at flere uddannelsessteder fik adgang til US2000.

Etableringen og idriftsættelsen af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) gjorde det nødvendigt yderligere at udvide mainframen med mere diskplads og en hurtigere CPU. Denne opgradering har betydet, at SVU-systemet kan driftsafvikles uafhængigt af US2000-systemet. Yderligere gav opgraderingen den fordel at udvikling, aftestning og kursusvirksomhed kan afvikles uden af belaste produktionssystemerne.

Overgang fra TokenRing til Ethernet

De indledende undersøgelser og specifikation vedr. overgang fra styrelsens TokenRing-baserede netværk til Ethernet påbegyndtes i 2000. Netværket kommer til at bestå af et lysleder-baseret backbone på 1 Gbit/s og 100 Mbit/s forbindelser til brugere, servere mv. Nettet er planlagt fuldt switched.

Overgang til år 2000

Styrelsen havde i 1999 gennemgået samtlige IT-systemer og foretaget test af overgangen til 2000. Der var etableret et særligt beredskab omkring årsskiftet og samtlige systemer blev lukket ned d. 31. december 1999 og startet igen søndag d. 2. januar 2000 uden problemer. Der viste sig heller ikke nævneværdige problemer i dagene herefter.

Kontorautomationssystemer

Det elektroniske post- og kalendersystem MSmail blev udskiftet til MS Exchange 5.5. Samtidig blev samtlige styrelsens pc‘ere opgraderet til at have 128 MB hukommelse (RAM) og fik udskiftet operativsystemet til Windows 98 SE. Det øvrige programmel blev ved samme lejlighed også opgraderet/fornyet fx blev der installeret MS Office 2000 Pro og Internet Explorer 5.0 på alle pc‘ere.

I 2000 supplerede styrelsen sin bestand af pc‘ere med 20 stk. bl.a. som følge af yderligere personale i forbindelse med tilførslen af de nye opgaver.

Navision

Som led i den statslige omlægning fra økonomisystemet SCR til det windows baserede Navision Stat påbegyndte SUstyrelsen i efteråret 1999 implementeringen af Navision Stat. Pr. 1 marts 2000 gik styrelsen, som planlagt, i drift med Navision Stat. Ibrugtagningen er forløbet uden større problemer, men har dog været klart mere ressourcekrævende end forventet.

Datawarehouse

I 2000 etablerede styrelsen et datawarehouse med henblik på at effektivisere sine analysefunktioner og gøre ministerbetjeningsopgaven mere fleksibel. Datawarehouse indeholder udtræk af analytisk relevante data og muliggør, at analyser m.m. nu kan foretages uden anvendelse af egentlige programmører og uden at skulle respektere US2000 systemets online åbningstid.

2.1.4. Administrationen af SU

De 1.200 uddannelsessteder, som støttemodtagerne er indskrevet ved, varetager i det daglige den primære kontakt til de ca. 295.000 støttemodtagere.

SUstyrelsens hovedopgave er at sikre en effektiv drift af støttesystemerne, herunder at vedligeholde og udvikle den edb-mæssige understøttelse af sagsbehandlingen på uddannelsesstederne og i styrelsen.

Støttesystemet udveksler løbende data med edb-systemerne hos blandt andet T&S, CPR og Finansstyrelsen. For en nærmere gennemgang henvises der til IT-oversigten for støttesystemerne i afsnit 3.6.

SU-systemet udbetaler støtten månedsvis via BG-bank, hvortil kommer en ugentlig udbetaling som følge af nye ansøgninger og ændringer til støtten.

Styrelsen foretager indkomstkontrol for det enkelte støtteår, rejser krav om tilbagebetaling og administrerer tilbagebetalingen af for meget modtaget støtte.

Udover tildelingen af stipendier og lån, administrerer styrelsen også studielånene indtil den studerende efter endt studieforløb skal begynde tilbagebetalingen. På dette tidspunkt overfører styrelsen låneforholdet til Finansstyrelsen, som herefter varetager administrationen af tilbagebetalingsforløbet.

2.1.4.1. Driften i styrelsen og på uddannelsesstederne

Sagsbehandlingen i 2000

Den uddannelsessøgende behøver kun at ansøge om støtte én gang for at få støtte til hele uddannelsesforløbet. Kun hvis det grundlag, støtten tildeles efter, skal ændres, afgiver støttemodtageren en ændringsansøgning.

I 2000 behandlede SU-systemet ca. 314.000 tildelingssager (jf. tabel 3.26 i afsnit 3), hvilket var ca. 4,0 % mere end i 1999 og ca. 8,9 % mere end i 1998. I gennemsnit var der 1,07 sag pr. støttemodtager i 2000 mod 1,04 i 1999.

Inden for de videregående uddannelser steg antallet af tildelingssager ca. 3,3 % fra 1999 til 2000. Antallet af tildelingssager inden for ungdomsuddannelserne steg ca. 5,2 % fra 1999 til 2000.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var uændret fra 1999 til 2000 (jf. tabel 3.35 i afsnit 3). 78 % var ekspederet inden for 30 dage, hvilket var under målsætningen på 80 %.

Den væsentligste årsag til det lave niveau i 1999 og 2000, var af ren teknisk karakter. Fra og med 1999 blev en væsentlig del af de mere ukomplicerede ansøgninger behandlet ved anvendelse af andre blanketter end ansøgningsskemaer og indgår derfor ikke i opgørelsen over ansøgningsskemaer, men kun i statistikken for on-line sager, dvs. tabel 3.36.

De dårlige totale ekspeditionstider er en konsekvens af styrelsens prioritering af at tilføre erfarne medarbejdere til US2000 projektet og af den ovenfor nævnte tekniske omlægning. Styrelsen finder det væsentligt, at ekspeditionstiderne genoprettes, hvorfor målet 2001 er, at mindst 80 % er ekspederet inden for 30 dage. Hele 87 % af ansøgningerne på de videregående uddannelser ekspederes dog inden for en måned.

Indkomstkontrollen

I 2000 blev der rejst ca. 14.400 indkomstkontrolkrav vedr. 1999, en stigning på ca. 700 (5 %).

Af tabel 3.1 i afsnit 3 fremgår det, at andelen af støttemodtagere, der får krav, fra 1998 til 1999, steg fra 7,1 % til 7,3 % inden for de videregående uddannelser. For ungdomsuddannelserne faldt andelen fra 1,7 % til 1,6 %.

Beløbsmæssigt var andelen af den tilbagekrævede stipendiestøtte stort set uændret 1,7 %.

Klagesager

Styrelsen behandler og træffer afgørelser i sager, som vedrører klager over uddannelsesstedernes sagsbehandling og afgørelser.

Klagesager, som vedrører klager over styrelsens afgørelser, stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, men sendes til styrelsen, som i første omgang behandler klagen. Giver styrelsen klageren medhold, helt eller delvis, meddeles dette støttemodtageren. Hermed afsluttes godt halvdelen af sagerne. I de øvrige tilfælde videregives sagen til Ankenævnet. Ankenævnet omgjorde ca. 4 % af disse sager i 2000.

Af afsnit 3.5.2 tabel 3.37 fremgår det, at antallet af samtlige klagesager er steget med ca. 32 % fra 1999 til 2000. Det er især antallet af sager vedrørende tildeling af støtte, som er steget (43 %).

Sat i forhold til antallet af støttemodtagere udgjorde de klager, som vedrørte tildelingen af støtte i 1998, ca. 2,6 ‰, i 1999 2,3 ‰ og i 2000 3,3 ‰.

Klager vedrørende for meget udbetalt støtte udgjorde i 1998 2,1 ‰ af støttemodtagerne i 1997 (de blev indkomstkontrolleret i 1998), i 1999 2,3 ‰ og i 2000 2,4 ‰.

Tabel 3.37 viser en stigning i andelen af klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på mere end 100 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager til styrelsen faldt imidlertid fra 64 dage i 1999 til 56 dage i 2000, mens den for sager til ankenævnet steg fra 43 dage i 1999 til 52 dage i 2000.

Styrelsen finder ikke, at udviklingen i sagsbehandlingstiderne i 2000 er tilfredsstillende. De dårlige ekspeditionstider er en følge af, at antallet af sager steg med ca. 32 %, samtidig med at styrelsen har måttet prioritere en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000 projektet. Det er styrelsens målsætning (jf. tabel 3.38), at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage ikke må udgøre mere end 2 %, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt må være 40 dage.

Administrationen på uddannelsesstederne

De uddannelsessøgende skal som udgangspunkt henvende sig til deres uddannelsessted, når de ønsker at søge om støtte, og når de har ændringer til det hidtidige grundlag for tildelingen af deres støtte.

Tabellen viser omfanget af de ændringer i støttegrundlaget, som uddannelsesstederne behandler.

Det er de videregående uddannelsessteders opgave løbende at varetage studieaktivitetskontrollen. Opfylder støttemodtageren ikke studieaktivitetskravet, erklærer uddannelsesstedet den studerende inaktiv og støtten stoppes.

På ungdomsuddannelserne er det uddannelsesstedets ansvar at stoppe støtten, såfremt støttemodtageren ikke følger undervisningen.

Ved afbrud af uddannelsen er det uddannelsesstedets ansvar at sørge for, at udbetalingen af støtte stoppes. På ungdomsuddannelserne er det uddannelsesstedet, der træffer afgørelse om, hvorvidt en støttemodtager skal have dispensation fra reglen om hjemmeboendesats til udeboende under 20 år.

De mange sagstyper i tabellen og deres omfang giver en indikation af støttesystemets fleksibilitet og betydningen for støttemodtagerne af uddannelsesstedernes rådgivning og vejledning.

I 2000 opgjorde styrelsen for tredje gang nøgletal for de enkelte uddannelsessteders administration af SU-støtten og for SU-støttens omfang.

Nøgletal for 1999 blev i august 2000 sendt til alle uddannelsessteder med videregående uddannelser. Tallene er primært en bearbejdning af de data, som er registreret i styrelsens edb-system (US-systemet) om de studerende vedr. støtteåret 1999.

Materialet indeholdt blandt andet oplysninger om ekspeditionstider for de enkelte institutioners del af behandlingen af ansøgningsskemaerne og for den tid, styrelsen er om at behandle skemaer fra deres studerende. Tallene kunne ligeledes sammenlignes med gennemsnittet for deres kategori af institutioner. Tal for den enkelte institution blev kun sendt til den pågældende institution.

Styrelsen håber, at nøgletallene vil styrke synliggørelsen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne, og at det vil sætte forøget fokus på den service og kvalitet, som uddannelsesstedet og styrelsen i fællesskab yder de studerende.

Nøgletallene giver således en fælles referenceramme for det løbende samarbejde. Tallene for de enkelte institutionsgrupper kan ses på SU-Net.

2.1.4.2. Kvalitetsstyring

I SUstyrelsen bruges begrebet kvalitet meget bredt som indfaldsvinkel til gennemførelse af alle styrelsens opgaver.

Styring af kvalitet gennem aftaler

Kvaliteten styres grundlæggende gennem et system af aftaler med det formål, at man på alle niveauer i SU-systemet er enige om, hvilke opgaver der skal løses og på hvilket kvalitetsniveau. Overordnet aftales kvalitetsmål for SU-systemet i SUstyrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet. Heri fastsættes eksempelvis mål for ekspeditionstider og besvarelse af telefonopkald. Internt i SUstyrelsen omsættes disse mål til konkrete mål for styrelsens enheder gennem arbejdsprogrammer, som er aftaler mellem direktionen og de enkelte enheder. I takt med decentraliseringen er der fra ultimo 2000 indgået samarbejdsaftaler mellem SUstyrelsen og uddannelsesstederne, som bl.a. vedrører kvalitetsmål for uddannelsesstedernes sagsbehandling.

Løbende overvågning af SU-systemet

Med udgangspunkt i de nævnte aftaler sker der løbende en overvågning af SU-systemet. Eksempelvis gennemføres overvågning af nøgletal for ekspeditionstider for det samlede SU-system. Disse overvågninger opsamles i kvartalsrapporter, der lægges på det ekstranet, SU-Net, som er den primære informationskanal for uddannelsesstedernes SU-medarbejdere. De overordnede tal for ekspeditionstiderne publiceres samtidig på styrelsens hjemmeside, www.su.dk.

Som et led i overvågningen gennemfører SUstyrelsen desuden jævnligt servicebesøg på uddannelsesstederne. Servicebesøgene tilrettelægges efter et overordnet tema, som i 2000 var ”SU-administration på bemyndigede uddannelsessteder”. I 2000 besøgte SUstyrelsen Københavns Universitet, Århus Universitet, Handelshøjskolen i København, Danmarks Tekniske Universitet, Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Kgl. Danske Kunstakademi Kgs. Nytorv, Kgl. Danske Kunstakademi Holmen, Handelshøjskolen i Århus, Biblioteksskolen i København, Danmarks Journalisthøjskole og Arkitektskolen i Århus. Antallet af servicebesøg blev fordoblet i 2000 i forhold til 1999. Temaet om bemyndigede uddannelsessteder blev afsluttet ved udgangen af 2000.

På servicebesøgene drøftes SU-faglige forhold og samarbejdsrelationerne mellem SUstyrelsen og uddannelsesstederne. SUstyrelsens medarbejdere gennemgår herudover et antal af uddannelsesstedets konkrete SU-sager ud fra fastlagte kriterier for god sagsbehandling, og vurderer bl.a., om uddannelsesstedets afgørelser er korrekte. Overordnet viste servicebesøgene i 2000, at uddannelsesstedernes administration af SU foregår på et tilfredsstillende fagligt niveau.

Undervisning i kvalitetsstyring

Som et led i SU-medarbejderuddannelsen har SUstyrelsen i 2000 afholdt kurser i kvalitetsstyring. På kurset gennemgås de overordnede rammer og principper for arbejdet med kvalitet i SU-systemet. Desuden udveksles erfaringer om den konkrete tilrettelæggelse af SU-arbejdet på de forskellige uddannelsessteder.

2.1.4.3. Uddannelse

Med henblik på at sikre kvalitet, ensartethed og god offentlig forvaltning i det nye decentrale SU-system tog SUstyrelsen i 1996 initiativ til en uddannelsesindsats over for SU-medarbejderne på uddannelsesstederne.

I 1998 lanceredes et struktureret og frivilligt uddannelsesforløb for alle uddannelsesstedernes SU-medarbejdere. Et forløb der fra 1999 kunne afsluttes med et bevis for, at SU-medarbejderuddannelsen var gennemført. Uddannelsen består af seks kurser af hver en dags varighed. Indhold og struktur af uddannelsen justeres, når nye uddannelsesbehov opstår i takt med decentraliseringens udrulning. I 2000 tilbød styrelsen som en nyhed et kursus i vejledning om SU med fokus på samtalen.

I 2000 deltog ca. 425 medarbejdere fra ca. 300 uddannelsessteder på SU-medarbejderuddannelsens kurser. Gennemsnitlig deltog hver medarbejder på to kurser. Der blev i alt afholdt 56 kurser. Ved udgangen af 2000 havde ca. 240 medarbejdere fra uddannelsesstederne gennemført uddannelsen. Derudover blev der for to særlige målgrupper afholdt to seminarer med 133 deltagere.

2.2. Befordringsrabatordningen

Staten yder SU-modtagerne i de videregående uddannelser en rabat ved køb af abonnementskort til busser og tog i Danmark.

Tabellen viser, at der i 2000 blev ydet en rabat på 44,6 mio. kr. til i alt 158.900 abonnementskort. I gennemsnit sparede støttemodtagerne herved 281 kr. (34 %) pr. abonnementskort, således at den gennemsnitlige pris pr. kort kun udgjorde 539 kr.

Det må antages, at i størrelsesordenen 35.000 SU-støttemodtagere, svarende til at ca. 20 % af støttemodtagerne i de videregående uddannelser har haft glæde af ordningen. Rabatmodtagerne har således skattefrit i gennemsnit modtaget godt 1.275 kr. i rabat i 2000.

I det omfang befordringsrabatordningen reducerer incitamentet til at flytte hjemmefra straks ved starten på en videregående uddannelse, indebærer det, at flere starter studiet på den lavere hjemmeboendesats fremfor den væsentlig højere udeboendesats.

2.3. VUS

VUS-systemet indeholder én sats for selve VUS-støtten (= 100 % dagpengesats) og forskellige satser for tilskud til deltagerbetaling.

Systemet kombinerer forskellige klippekorttyper et 80 ugers klippekort og to begrænsninger heri på 40 uger for uddannelsesforløb, der ikke er kompetencegivende og 16 uger for uddannelsesforløb, der ikke er oprettet i henhold til lov. Støtten gives både til hel- og deltidsforløb.

Udbetalingen finder sted hver 14. dag og dækker de foregående to kursusuger og gives til kursisten og/eller arbejdsgiveren.

2.3.1. Tildeling af VUS

Nedenstående tabel viser udviklingen i ansøgninger om VUS-støtte 1998 - 2000, og andelen der får afslag, fordelt på længden af ansøgers erhvervsuddannelse.

Antallet af VUS-ansøgninger faldt med mere end 50 % fra 1999 til 2000. Det skyldes, at der fra 1. januar 2000 kun kan ydes støtte til kompetencegivende uddannelser, jf. også afsnit 1.2. Den gennemsnitlige afslagsprocent var 23 % i 2000, en stigning på 5 procentpoint i forhold til 1999. For ansøgere med en erhvervsuddannelse på ikke over 1 år var stigningen i afslagsprocenten størst, en stigning med 10 procentpoint til 31 %.

2.3.2. Administrationen af VUS

Ansøgninger om støtte til voksenuddannelse skal udfyldes af 3 parter støttemodtageren, arbejdsgiveren, og den af de involverede kursussteder, som bærer hovedansvaret for kursusforløbet. Som regel udfylder kursusstedet sin del først, og hjælper samtidig støttemodtageren med at udfylde dennes del. Dernæst attesterer arbejdsgiveren de relevante oplysninger om beskæftigelsesforholdene og om udbetaling af eventuel refusion, returnerer skemaet til uddannelsesstederne, som videresender det til behandling i styrelsen.

Som det fremgår af tabel 3.39 i afsnit 3.5.2 blev ekspeditionstiderne forbedret fra 1999 til 2000. I 2000 havde 92 % af ansøgningerne en ekspeditionstid på under 31 dage. Styrelsen finder niveauet tilfredsstillende.

2.4. Etablering af SVU

Styrelsen har siden SVU-lovens vedtagelse i maj 2000 arbejdet med projektet: etablering af administrationen af SVU-ordningen. Projektets mål har været at tilvejebringe en administration for de bruger og interessentrelaterede funktioner og opgaver, der ligger i loven. Det er navnlig opgaver vedrørende regelrammer, ansøgsning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af statens voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling samt etablering af hjælpeværktøjer og anden understøttelse af ivu*C, VUC og a-kassernes opgaver i administrationen.

Projektet har været organiseret med en styregruppe, en projektchef, 4 delprojektgrupper om regelrammer, edb-udvikling, administration og information/uddannelse samt en referencegruppe med repræsentanter for de eksterne administratorer: A-kassernes Samvirke, ivu*C, VUC og Amtsrådsforeningen.

Model

I projektet er der arbejdet ud fra følgende model for administrationen:
SUstyrelsen har det overordnede ansvar for administration af ordningen og har i den forbindelse ansvaret for overvågning og analyse af kvaliteten og effekten af systemet, understøttelse af VUCs, ivu*Centrenes og a-kassernes opgaver i forbindelse med administrationen, budget og arbejdsgiveropgaver.

SUstyrelsen vil kunne overlade opgaver til uddannelsessteder eller arbejdsløshedskasser, således at dele af administrationen decentraliseres hertil. Decentraliseringen af opgaver er sket fsva. vejledning over for de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere, varetagelse af ansøgningsproceduren inkl. inddatering af anssøgningsoplysninger og indberetninger om ændringer. Der opbygges et edb-system, der giver mulighed for, at VUC, ivu*Centre og arbejdsløshedskasser kan søge oplysninger om den uddannelsessøgende til brug for vejledningen. Et sådant system vil også kunne anvendes til elektronisk indberetning af oplysninger til ansøgningen og til ændring af en tidligere ansøgning mv., så selve ansøgningsbehandlingen kan ske på VUC, ivu*C eller i a-kassen.

Bevilling og støtteberegning vil ske i SUstyrelsen med oplysning om, at henvendelse om bevillingen mv. skal ske til VUC, ivu*Centret eller a-kassen. I grundlaget for bevillingen vil udover ansøgningsoplysninger bl.a. indgå a-kassernes afgørelse om omfanget af tidligere forbrug af uddannelsesorlovsydelse og afgørelser om lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Udbetalingen vil foregå elektronisk til støttemodtagernes konti. Disse vil samtidig modtage et udbetalingsbilag, hvor arbejdsløshedskassen, ivu*Centret eller VUC er anført som den, spørgsmål skal rettes til.

Afgørelser om tildeling mv. af SVU kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Status ved udgangen af 2000

Det lovforberedende arbejde med udstedelse af en SVU-bekendtgørelse er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1004 af 14. november 2000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1241 af 18. december 2000. Bekendtgørelse om forvaltningsrevision af a-kasser ventes udstedt i foråret 2001.

I relation til slutbrugerne er der udarbejdet en kortfattet folder om SVU-ordningen, som er udsendt primo januar 2001. Derudover er der udarbejdet ansøgningsskemaer med tilhørende vejledning. Endelig er en offentlig hjemmeside åbnet primo december 2000.

Over for de eksterne administratorer er en Internetbaseret informationskanal med værktøjer og administrative retningslinier mv. åbnet primo december 2000. Derudover har styrelsen afholdt orienteringsmøder for godt 200 medarbejdere hos i de eksterne administratorer i november/december 2000.

SVU edb-systemet udvikles i to faser. Fase 1 indeholder de væsentligste funktioner vedrørende indrapportering af støtteansøgninger samt beregning og udbetaling af SVU. Fase 2 indeholder den funktionalitet, som der ikke umiddelbart vil være behov for fra ordningens start, nemlig håndtering af tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt SVU samt årsafslutningsrelaterede funktioner. Af tidsmæssige grunde har det været nødvendigt at udskyde nogle opgaver fra fase 1 til gennemførelse i fase 2 (der afsluttes maj 2001), idet omfanget af opgaverne i fase 1 har vist sig større end oprindeligt skønnet. Systemet er idriftsat primo januar 2001 med den funktionalitet, der på det tidspunkt er behov for, mens støtteberegningen og udbetalingsprogrammet først er sat i drift medio/ultimo januar 2001, hvilket dog er uden praktisk betydning udadtil, da udbetalingen foretages månedligt bagud.

2.5. Etablering af CVUU

2000 er det første år med CVUU. 2000 har derfor været et år præget af CVUU‘s opbygning.

Den centrale del af centrets virksomhed har i 2000 været vurderinger af afsluttede udenlandske uddannelsers niveau og omfang i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Herudover er en væsentlig del af centrets tid og arbejdsmæssige ressourcer blevet anvendt til ansættelse af centrets leder og medarbejdere, organisationsudvikling, etablering af vurderingsmetoder og -procedurer, opbygning af centrets videnscenterfunktion, herunder ved etablering af hjemmeside og offentligt tilgængelig database over centrets vurderinger, samt til udvikling af regelgrundlaget for centrets virksomhed først og fremmest forslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

CVUU har i 2000 behandlet ansøgninger om vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer fra en række forskellige brugergrupper. CVUU har vurderet udenlandske uddannelseskvalifikationer på grundlag af ansøgninger fra kvalifikationsindehaverne selv, fra myndigheder, der har behov for en vurdering i deres sagsbehandling, fra arbejdsgivere, der har behov for en vurdering for at kunne tage stilling til spørgsmålet om ansættelse af en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer, fra uddannelsesinstitutioner og fra andre med en berettiget interesse i at få foretaget en vurdering, fx a-kasser. Vurderinger gennemført på grundlag af ansøgninger fra kvalifikationsindehaverne selv har udgjort hovedparten af de vurderinger, CVUU har foretaget.

Omfanget af CVUU‘s vurderingsaktivitet i 2000 svarer til de forventninger, der var på tidspunktet for centrets etablering med en stigende tendens, der formentlig afspejler, at kendskabet til centret og dets ydelser gradvis er blevet forøget. Derudover har CVUU visiteret en større mængde ansøgninger videre, fordi sagsbehandlingskompetencen har ligget et andet sted. Det gælder bl.a. ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som behandles af de relevante kompetente myndigheder i samarbejde med Erhvervs og Selskabsstyrelsen, som indtil nu har haft en såkaldt koordinatorfunktion på det lovregulerede område og det gælder ansøgninger om merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer, som behandles af den uddannelsesinstitution, hvis uddannelse en person ønsker merit til.

Først i forbindelse med virksomhedsregnskab for 2001 vil SUstyrelsen kunne levere udførlige statistiske oplysninger om CVUU‘s aktiviteter på vurderingsområdet, herunder antal vurderingssager fordelt på formål med vurdering, brugerkategori, uddannelsesland, uddannelsesniveauer, faglige områder samt sagsbehandlingstider. Samtidig forventer styrelsen i virksomhedsregnskab for 2001 at kunne redegøre for CVUU‘s øvrige virksomhed, herunder centrets aktiviteter i dets egenskab af informations- og videnscenter.

2.6. Etablering af SPS

Styrelsen har siden august 2000 arbejdet med implementeringen af SPS-loven. Til koordinering af denne opgave blev der etableret en projektorganisation bestående af en styregruppe, en projektleder, fire delprojektgrupper om regelrammer, edb-udvikling, administration og information/uddannelse samt en referencegruppe med repræsentanter for de eksterne parter (ivu*Centre og uddannelsessteder) og brugere (De Samvirkende Invalideorganisationer).

Projektet omfatter bl.a. fastlæggelse af regelrammer og overgangsordninger, der har administrative konsekvenser, herunder udfærdigelse af bekendtgørelse og vejledning om SPS, etablering af en administration, fastlæggelse af praksis og forretningsgange, udvikling af et edb-system til administration af SPS, herunder støttetildeling og budgetstyring, og udformning af overordnet informationsstrategi samt oprettelse af et offentligt netsted www.su.dk/sps, hvor der informeres om ordningen.

Status ved udgangen af 2000

Det lovforberedende arbejde med udstedelsen af en SPS-bekendtgørelse er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1242 af 18. december 2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001.

Der er udarbejdet kravspecifikation for et edb-system til understøttelse af SPS-ordningen. Udviklingen af systemet vil finde sted i 2001. Indtil da varetages sagsbehandling og økonomistyring ved hjælp af en midlertidig edb-løsning.

Der er gennemført en kommuneundersøgelse med henblik på at overtage ansvaret for støtte til de studerende, som i henhold til lov om aktiv socialpolitik har tilsagn om støtte, der går ud over den 1. januar 2001. Endvidere har styrelsen overtaget ansvaret for studerende i korte videregående uddannelser på erhvervsskoler, som tidligere har fået støtte af Uddannelsesstyrelsen.

Ved årsskiftet blev der arbejdet på at få etableret samarbejdsaftaler med Center for Døve, Blindeinstituttet og Ordblindeskolen. Hertil kommer en aftale med Amtsrådsforeningen om leverancer fra hjælpemiddelcentralerne. Endvidere arbejdes der på at få en samarbejdsaftale i stand, hvorefter SUstyrelsen delegerer ansættelseskompetencen til ivu*Centrenes ledelse for så vidt angår de 4 eksterne konsulenter.

Herudover er samtlige uddannelsessteder med videregående uddannelser samt pædagogikumadministrationen blevet orienteret om ordningen.

Ansættelsen af en HK-sagsbehandler fandt sted med virkning fra 1. februar. De to interne og fire eksterne konsulenter tiltræder pr. 1. april 2001.

Projektet forventes afsluttet i juni måned 2001

2.7. Styrelsen som arbejdsplads i 2000

I 2000 har værdier, kulturer, organisations og samarbejdsformer, ledelses og kompetenceudvikling samt den fysiske indretning af arbejdspladserne præget den personalepolitiske dagsorden i SUstyrelsen og i resten af Undervisningsministeriet

Arbejdsklimaundersøgelse

Det er et resultatkrav, at styrelsen hvert andet år gennemfører interne arbejdsklimaundersøgelser. I efteråret 1999 blev undersøgelsen planlagt, og den blev gennemført i foråret 2000 med temaet kultur og værdier i styrelsen. Undersøgelsen viste, at styrelsen generelt set er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne sætter udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver som en af de bærende værdier. Dog følte en del medarbejdere, at arbejdspresset er for stort.

Personalekonference

Med udgangspunkt i arbejdsklimaundersøgelsens resultater holdt styrelsen i 2000 en personalekonference, hvor kvalitet og samarbejdsformer var i fokus. Alle enheder udarbejdede servicedeklarationer med henblik på at synliggøre work-flowet på tværs af enheder, afklare rolle og ansvarsfordelinger og afstemme forventninger til samarbejdet.

Arbejdspladsvurdering og ergonomisk gennemgang af arbejdspladserne

Efter ombygningen i 1999 var der behov for at få gennemgået samtlige arbejdspladsers indretning. En ergonomisk gennemgang af alle arbejdspladser førte til, at alle medarbejdere fik indstillet arbejdspladserne. En efterfølgende fysisk arbejdspladsvurdering afdækkede yderligere behov i relation til blandt andet varme, lys og røg. Styrelsen har på den baggrund revideret sin rygepolitik i 2000.

Personalepolitik

SUstyrelsen har i 2000 deltaget i et stort tværfagligt projekt i Undervisningsministeriet med fokus på mål og strategi, organisations- og samarbejdsformer, personalepolitik, kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. Der er arbejdet med en overordnet personalepolitik, og SUstyrelsen tilstræber at tilnærme personalepolitikken til resten af ministeriet på de områder, det er muligt. SUstyrelsen har blandt andet udarbejdet en seniorpolitik og revideret andre eksisterende delpolitikker i 2000. Arbejdet fortsætter i 2001.

Kompetenceudvikling

SUstyrelsen gennemfører årligt medarbejdersamtaler, hvor den enkelte medarbejders kompetenceudvikling drøftes. Kernefaglighed, IT- kompetencer, projektledelse, offentlig forvaltning (herunder den ny persondatalov) og formidling/pædagogik er nogle af de områder, der har været arrangeret efteruddannelsesaktiviteter inden for. Introduktionsforløb for nye medarbejdere har været i fokus i et tværfagligt samarbejde med hele Undervisningsministeriet.

Ledelsesudvikling

I 2000 er igangsat et ledelsesudviklingsprojekt for kontorchefer, afdelingschefer, direktører og topledelsen i Undervisningsministeriet. SUstyrelsens kontorchefer og styrelseschef deltager. Ledelsesudviklingsprojektet skal understøtte den struktur, der blev gennemført i UVM i 1998, initiere en netværksbaseret samarbejdsform og styrke den enkelte leder gennem et Action Learning forløb. Projektet fortsætter i 2001.