3. Regnskab

3.1. Beretning

Formålet med regnskabsberetningen for SU- og VUS-systemerne er at give en redegørelse for udviklingen i bevillingsanvendelsen. Bevillingerne består dels af tilskudsbevillinger (støttebevillinger) og dels af styrelsens driftsbevilling.

Styrelsens SU-tilskudsbevillinger vedrørende stipendier og lån udgjorde i 2000 henholdsvis 7,8 mia. kr. og 1,9 mia. kr.

Styrelsen tildeler også voksenuddannelsesstøtte (VUS). I 2000 udbetalte styrelsen ca. 109 mio. kr. i voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsens driftsbevilling var i 2000 på ca. 94 mio. kr. Bevillingen opdeles på formål, og der redegøres for enhedsomkostninger og produktivitet. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet er bygget op som 5 visioner for, hvilke mål styrelsen skal leve op til på baggrund af den bevillingsramme, der er aftalt i kontrakten. De resultater, som styrelsen primært måles på, er således de resultater, som fremgår af den kontraktafmelding, som fremgår af kap 3.5, og de i 2000 realiserede ekspeditionstider for ansøgningsskemaer og klagesager.

3.1.1. Bevillingsanvendelse og udviklingstendenser i tildelingen af SU- og VUS-støtte

Som det fremgår af ovenstående tabel fik 295.000 uddannelsessøgende tildelt 7,8 mia. kr. i stipendier og 1,9 mia. kr. i lån i 2000. I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 5.100 (1,8 %) støttemodtagere og 484 mio. kr. (6,6 %) i stipendium og 246 mio. kr. i lån (15,2 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 119.900 tildelt støtte, en stigning på 0,8 %. På de videregående uddannelser fik 175.100 tildelt støtte, en stigning på 2,4 %.

I 2000 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 1999. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 5,0 % af støttemodtagerne, mod 4,8 % året før. Kravandelen steg således med ca. 4 %.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene uændret 1,7 % af de tildelte stipendier. Lånekravene udgjorde 1,0 % af de tildelte lån, mod 0,9 % året før.

Nedenstående tabel viser nøgletal for tildelingen af stipendiestøtte.

VUS-støtte

Tabel 3.3 viser udviklingen i tildelingen af voksenuddannelsesstøtte fra 1998 - 2000 fordelt på refusion til arbejdsgiveren og på støtte til kursisten.

 Antallet af tildelinger faldt fra 1999 til 2000 med ca. 54 %. Beløbsmæssigt faldt det tildelte beløb ca. 15 %. Refusionen til arbejdsgivere faldt ca. 36 % og støtten direkte til kursisterne steg ca. 5 %. Udgiften til delta-gerbetaling faldt ca. 20 %.

Drift

Styrelsen havde i 2000 et mindreforbrug på ca. 11,5 mio. kr. Overskuddet på den øvrige drift skyldes, at bevillingen til etablering af SVU-ordningen kun delvist er anvendt, fordi projektet først afsluttes medio 2001. De resterende 4,9 mio. kr. forventes anvendt i 2001. Hertil kommer at 2,0 mio. kr. af de budgetterede udgifter til etablering af SPS-ordningen først vil finde sted i 2001. Endvidere skyldes overskuddet, at der fra den 1. januar 2000 ikke længere skulle betales stempelafgift på studielån; i 1999 udgjorde denne udgift 3,4 mio. kr.

Styrelsen står i en omstillingsproces, hvor styrelsen skal søge at tilpasse IT-anvendelsen og ikke mindst personaleressourcerne til decentraliseringens krav til en øget indsats inden for informations, udviklings, analyse og uddannelsesopgaverne. Opsparingen skal blandt andet anvendes til:

• færdigudviklingen af det nye SVU-edb-system
• udgifter i forbindelse med etablering af SPS-ordningen
• modernisering af styrelsens telefonsystem
• at dække den sidste del af udgifterne til den eksterne videreudvikling af US2000
• omlægning af US/STADS-edb-systemet, herunder US2000 tilpasningerne
  

Opsparingen forventes at være væsentligt nedbragt ved udgangen af 2001.

For at synliggøre indsatsen inden for de opprioriterede områder, har styrelsen i afsnit 3.3.1 (og i finansloven) fordelt driftsudgifterne på blandt andet disse nye opgavekategorier. Det fremgår her (efter finanslovens terminologi):

• at driften af SU-systemet udgjorde godt 27 % af driftsudgifterne i 2000
• at SU-information og uddannelse udgjorde ca. 7 %, evaluering af SU-systemet ca. 2 % og edb-udviklingsprojekter ca. 12 % af driftsudgifterne
• at VUS-systemet udgjorde godt 3 % af driftsudgifterne
• at styrelsens samlede driftsudgifter udgjorde ca. 0,9 øre pr. tildelt støttekrone (SU, VUS og befordringsrabat)
  

3.1.2. Nøgletal for omkostninger og produktivitet

Styrelsens omkostninger (løn og øvrig drift) udgjorde i 2000 ca. 157 kr. til tildeling, indkomstkontrol, information, uddannelse, edb-udvikling og evaluering pr. SU-støttemodtager. Det var ca. 58 kr. (27 %) mindre end i 1999.

Udgifterne til tildeling og indkomstkontrol alene udgjorde 89 kr. pr. støttemodtager, 20 kr. (18 %) mindre end i 1999.

Omkostningerne pr. VUS-modtager udgjorde 1.287 kr. i 2000. Den store udgift er en konsekvens af ressourceforbruget i forbindelse med arbejdet med ændringen af ordningen, samt arbejdet med den nye SVU-ordning. Produktiviteten for VUS-tildelingssager steg med 19 % primært som følge af en relativ stigning i andelen af de enklere on-line sager.

Ser man på produktiviteten, så var den på godt 9.800 tildelingssager pr. årsværk i 2000, dvs. ca. 7,7 % mere end i 1999. Stigningen skyldes primært, at styrelsen i 1999 måtte prioritere at anvende en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000-projektet, og at disse midlertidigt blev erstattet af vikarer.

I 2000 steg antallet af klagesager med ca. 32%. De flere sager og prioriteringen af US2000-projektet har resulteret i, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for klager til styrelsen og ankenævnet stadig ikke er tilfredsstillende. De var således 63 og 45 dage i 1999 og henholdsvis 56 og 52 dage i 2000.

3.1.3. Resultater 2000

Styrelsen har i 2000 indfriet en række krav fra styrelsens resultatkontrakt, som alle sigter mod at styrke uddannelsesstedernes mulighed for i det daglige at yde støttemodtagerne en mere optimal service. Der er blandt andet tale om:

SUstyrelsen har gennemført et før-SU-program som led i informationsindsatsen over for kommende brugere. Den primære målgruppe er landets afgangsklasser i folkeskole og gymnasium.

Med udgangen af 2000 var 319 svarende til ca. 94 % af uddannelsesstederne med mere end 200 støttemodtagere opkoblet med forespørgselsadgang til US2000. Heraf havde 28 uddannelsessteder opdateringsadgang.

Styrelsen søger at understøtte den løbende debat om uddannelsesstøtte nationalt og internationalt. Det er blandt andet sket ved følgende:

“SU-støtte og SU-gæld 1999”

“Virksomhedsregnskab for SU- og VUS-systemerne 2000”

SU-analyse: ”Studerende i SU-uddannelser, støtte- og studiemæssig adfærd 1989 – 1997”

3.1.4. Budgetforudsætninger og målsætninger for fremtiden

Som det fremgår af styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet (afsnit 3.5.1) er de primære mål:

• Den gennemsnitlige ekspeditionstid for klagesager i SUstyrelsen må ikke overstige 40 dage, og 98% af sagerne skal være behandlet inden 100 dage ved udgangen af 2002
• 80% af SU-ansøgningsskemaerne skal være ekspederet inden 31 dage fra ansøgningerne er modtaget på uddannelsesstederne. Opgøres ved udgangen af hvert år
• 80% af VUS-ansøgningsskemaerne skal være ekspederet inden 31 dage. Opgøres ved udgangen af hvert år

3.2. Regnskab og bevillinger

Driftsregnskab og bevillinger

Regnskabet for 2000 udviste et driftsoverskud på 11,5 mio. kr. (11,0 %), fordelt med 2,1 mio. kr. (4,5 %) på løn og 9,5 mio. kr. (16,2 %) på den øvrige drift.

Overskuddet på den øvrige drift skyldes, at bevillingen til etablering af SVU-ordningen kun delvist er anvendt, fordi projektet først afsluttes medio 2001. De resterende 4,9 mio. kr. forventes anvendt i 2001. Hertil kommer, at 2,0 mio. kr. af de budgetterede udgifter til etablering af SPS-ordningen først vil finde sted i 2001. Endvidere skyldes overskuddet, at der fra den 1. januar 2000 ikke længere skulle betales stempelafgift på studielån; i 1999 udgjorde denne udgift 3,4 mio. kr.

I styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet indgår følgende taxameterordning for styrelsens bevilling til øvrig drift:

“Styrelsens driftsbevilling reguleres med antallet af støttemodtagere. Taksten udgør 55 kr. pr. støttemodtager til dækning af udgifter til porto, papir, trykning m.v.

Taxameteret beregnes en gang om året ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for det følgende år. Beregningen sker på grundlag af det prognosticerede antal støttemodtagere året forud (bagudvendt taxameter).

Skønnet kan ved ekstraordinært store ændringer i prognosen (+/÷ 10.000 støttemodtagere) justeres ved udarbejdelsen af ÆF”.

Det akkumulerede overskud ultimo 2000 er opsparet med henblik på blandt andet:

• færdigudviklingen af det nye SVU-edb-system
• udgifter i forbindelse med etablering af SPS-ordningen
• modernisering af telefonsystemet
• at dække den sidste del af udgifterne til den eksterne videreudvikling af US2000
• omlægning af US/STADS-edb-systemet, herunder US2000 tilpasningerne
  

Opsparingen forventes at være væsentligt nedbragt ved udgangen af 2001.

Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Stipendie- og studielånsudgifterne for 2000 - 2004 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2000 krav om tilbagebetaling af stipendier for 208,0 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 32,0 mio. kr. (18 %) mere end budgetteret på FL 00. Merindtægterne skyldes primært en stigning i andelen af støttemodtagere, som får indkomstkontrolkrav. Indtægterne, tillæg (tilskrevne renter) blev som følge heraf også mere end budgetteret.

Tabel 3.7 viser et merforbrug af stipendier i 2000 på 79,5 mio. kr. (1,0 %) i forhold til FL00.

Som det fremgår af tabel 3.8, skyldes merforbruget, at antallet af stipendieårsværk blev 2.300 (1,2 %) flere end den budgetterede stigning på 1.700 (0,9 %). Stigningen i antallet af stipendieårsværk har således været 2.300 (1,2 procentpoint) mere end stigningen i Undervisningsministeriets årselevprognose.

Der kom ca. 300 flere stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 2.000 flere inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 3.9 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån

Udgifterne i 2000 i form af lån udgjorde 2.693,5 mio. kr., hvilket var 271,5 mio. kr. (11,2 %) mere end budgetteret på FL 00. Merudlånet skyldes flere låntagere – andelen af støttemodtagerne, som tager lån steg fra 47,7 % i 1999 til 50,2 % i 2000  , et merudlån af tilskrevne renter som følge af en højere diskonto i 2000 og dermed en højere rente end forudsat på FL 00 og et merudlån som følge af en stigning i andelen af stipendiemodtagere, som har fået for meget udbetalt stipendium og derfor skal betale dette tilbage.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

Indtægterne udgjorde i 2000 1.884,7 mio. kr., hvilket var 60,2 mio. kr. (3,3 %) mere end budgetteret på FL 00. Dette skyldes primært en større rentetilskrivning på studielån som følge af en højere diskonto og dermed en højere rente i 2000 end forudsat på FL00.

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger, jf. L 430 1996, § 38 og Bek. 671 1995, § 69. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markedsmæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 610,1 mio. kr. i 2000.

I tabel 3.9 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 61,0 mio. kr. i 2000, 45,0 mio. kr. mere end budgetteret på FL 00. Merudgiften skyldes primært, at genudlånsrenten for 2000 endeligt blev fastsat til 5,5 % mod den på FL 00 budgetterede genudlånsrente på 4,6 %.

Beholdninger

Tabellen viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld til styrelsen, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 141 mio. kr. (23 %) fra 1999 til 2000. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.354 mio. kr. (12 %) og er således stadig under opbygning.

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.300 (4,3 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 77 mio. kr. (9,9 %) i 2000. I 1999 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,0 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,0 %. I 2000 steg andelen af misligholdte lånegældsforhold til 8,1 %, mens saldoen uændret udgjorde 6,0 %.

I 2000 steg saldoen på FM-gæld med 120 mio. kr. (33 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld faldt med 89 mio. kr. (42 %), dvs. samlet en stigning fra 580 mio. kr. til 611 mio. kr. Finansstyrelsen bevarer misligholdt FM-gæld i denne kategori, selvom debitor efterfølgende kan have genoptaget tilbagebetalingen. Udviklingen fra 1998 til 1999 i den misligholdte FM-gæld skyldes derfor primært en ændret opgørelsesmetode.

Befordringsrabat (§ 20.92.02): Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 34,2 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 2,3 mio. kr. Der vil imidlertid blive posteret for 6,1 mio. kr. i 2001, som vedrører en sen afregning af rabat ydet i 2000. Der blev ydet rabat til 158.900 kort, hvilket var 7.400 (4,4 %) færre end ventet. Dette skyldes, at studerende i hele 2000 kunne købe abonnementskort af længere varighed end 30 dage, jf. anmærkningen til tabel 3.11.

Voksenuddannelsesstøtte (§ 20.93.01 og 20.93.02): Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. Der er dog lavet en overgangsordning for VUS til meritpædagoguddannelsen – dvs. pædagoguddannelsen, der er tilrettelagt for studerende med forudgående erhvervserfaring. Herefter kan studerende på meritpædagoguddannelsen fortsat søge om VUS, hvis første periode med VUS til uddannelsen begynder i kalenderåret 2001 eller i kalenderåret 2002.

I 2000 udgjorde udgiften 108,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,5 mio. kr. (1,4 %).

Statens voksenuddannelsesstøtte (§ 20.93.11): Bevillinger og budgetforudsætninger

Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser (§ 20.98.32): Bevillinger og budgetforudsætninger

3.3. Regnskab opdelt på formål

3.3.1. Driftsregnskab opdelt på formål

Nedenstående tabel viser styrelsens driftsudgifter på hovedformål 1998 – 2004 i 2001-prisniveau.

Årsværksforbruget på de respektive formålskategorier er opgjort på baggrund af en tidsregistrering blandt medarbejderne. Tidsregistreringen er behæftet med en vis usikkerhed, og der er stadig ikke i alle tilfælde tilstrækkelig fokus på aktiviteten. Styrelsen vil derfor i 2001 stramme op på disse procedurer.

Styrelsens driftsudgifters fordeling i 2000 på hovedformål viser, at 49 % vedrørte SU-systemet, 3 % VUS-systemet, etablering af SVU 10 %, befordringsrabatordningen godt 1 % og CVUU godt 3 %, mens de fælles hjælpefunktioner udgjorde 17 % og generel ledelse og administration 17 %.

Af de 46,2 mio. kr., der i 2000 direkte indgik i driftsudgifterne til SU-systemet, udgjorde de egentlige driftsudgifter 56 %, 15 % blev anvendt til information og uddannelse, 25 % til udvikling, dvs. udvikling af den tekniske understøttelse af SU-sagsbehandlingen. Evaluering (herunder overvågning) af SU-systemet udgjorde 4 %.

Nedenstående tabel viser driftsudgifternes fordeling på såvel formål som løn og øvrig drift, samt udgifterne til det pågældende formål i forhold til den tildelte støtte.

Tildelingen af SU-støtte kostede i 2000 21,5 mio. kr. Heraf udgjorde de øvrige driftsudgifter 8,3 mio. kr., dvs. eksempelvis porto og papir. Udgifterne til administrationen i forbindelse med for meget udbetalt støtte (indkomstkontrol-krav og afbrudskrav) udgjorde 4,1 mio. kr.

Til udvikling af edb-systemer anvendtes 11,2 mio. kr. Heraf blev 9,6 mio. kr. anvendt under den øvrige drift, dvs. primært udgifter til systemudvikling udført af eksterne software-huse.

Ressourceforbruget i forbindelse med planlægningen af det mere omfattende støttesystem, SVU – det vil sige styrelsens ressourceforbrug før de aktiviteter, der er dækket af aktstykket om SVU-etablering – indgår her.

Den resterende del af bevillingen på 5,0 mio. kr. forventes anvendt i 2001. Et endeligt regnskab for aktstykkebevillingen på 20,0 mio. kr. til SVU-etablering for 2000 - 2001 vil indgå i VR 2001.

Udgifterne til befordringsrabatordningen blev reduceret primært som følge af sparede portoudgifter i forbindelse med samkuvertering med anden SU-post.

I 2000 var CVUU i en etableringsfase, som indebar relativt store fællesudgifter under øvrig drift.

Størstedelen af udgifterne til etablering af SPS-ordningen vil først blive afholdt i 2001, hvorfor der overføres 2,0 mio. kr. til 2001.

Medio 2000 afsluttede styrelsen udviklingen af det nye edb-system til understøttelse af SU-ordningen (US2000).

Som det ses af oversigten udgjorde udgifterne under den øvrige drift til US2000-projektet 20,1 mio. kr. fra 1998 til 2000 i løbende priser, et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. (1,0 %). Medtages det af styrelsen anvendte lønforbrug, har systemet kostet 24,9 mio. kr., hvoraf styrelsen har finansieret de 7,9 mio. kr.

På baggrund af projektets omfang og anvendelsen af ny Internet-teknologi finder styrelsen, at projektet har haft et tilfredsstillende forløb i forhold til de lagte budgetter.

3.3.2. Enhedsomkostninger

Tallene viser omkostningerne pr. støttemodtager inden for hver formålskategori. De 154 kr. pr. SU-støttemodtager dækker alle styrelsens udgifter i forbindelse med tildeling af støtte, indkomstkontrol, edb-udvikling og evaluering af støttesystemet. I forhold til 1999 er der tale om et fald på ca. 28 %. Det er udgifterne til edb-udvikling specielt US2000 projektet som er faldet. Hertil kommer, at udgifterne til tildeling af støtte er påvirket af, at der ikke længere betales stempelafgifter på studielån. Udgifterne til evaluering er bl.a. faldet, fordi sekretariatsbetjeningen af SU-rådet fra 2000 kategoriseres som ministerbetjening.

Enhedsomkostningerne faldt med ca. 33 kr. pr. FM-gældsforhold (24 %) i 2000, hvilket primært er en følge af, at de misligholdte FM-gældsforhold fra 2000 administreres af Finansstyrelsen.

Udgiften pr. VUS-støttemodtager i 2000 er påvirket af, at ordningen er under afvikling.

Udgifterne pr. abonnementskort i befordringsrabatordningen faldt med 43 % primært som følge af sparede portoudgifter i forbindelse med en samkuvertering med anden SU-post.

3.4. Produktivitet

3.4.1. Aktiviteter

Tabel 3.26 viser udviklingen i omfanget af de SU- og VUS-sager, som støttemodtagerne får behandlet, dvs. styrelsens sagsbehandlingsaktiviteter.

Hvad angår udviklingen i SU-tildelingssager, indkomstkontrolkrav og SU-klagesager henvises der til redegørelsen i årsberetningsdelens afsnit 2.1.2.1.

Antallet af telefonopkald steg 1 % fra 1999 til 2000, dvs. lidt mindre end stigningen i antallet af støttemodtagere på knap 2 %. Det skal bemærkes, at en stor del af de kunder, som ringer, i stedet burde have henvendt sig til uddannelsesstedet.

Omfanget af VUS-sager er faldet med ca. 42 % til 5.800 sager. Faldet er en følge af ændringen af ordningen pr. 1. januar 2000, hvorefter der kun kan ydes støtte til kompetencegivende kurser.

Nedenstående tabel 3.27 viser stipendiemodtagernes fordeling i 2000 på kategorier af uddannelser og uddannelsessteder. For hver kategori er der angivet nøgletal for antallet af behandlede tildelingssager, fordelt på ansøgningsskemaer og på de delvis manuelle on-line ændringer i støttegrundlaget.

Det ses, at antallet af tildelingssager under ét udgør 1,07 sag pr. stipendiemodtager. Inden for de videregående uddannelser er forholdet 1,13 sager pr. stipendiemodtager, mod 0,81 på ungdomsuddannelserne. På de videregående uddannelser er der et større indhold af on-line sager, hvilket blandt andet skyldes, at støtteperioderne er længere end på ungdomsuddannelserne. Det fremgår af tabellen, at Den Frie Ungdomsuddannelse og studier i udlandet er de kategorier, som er mest arbejdskrævende med henholdsvis 1,34 og 0,68 on-line sager pr. stipendiemodtager.

3.4.2. Produktivitet

Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, således at produktiviteten (og ressourceprioriteringen) kan beregnes.

Tabellen viser antallet af sager pr. årsværk forbrugt på den pågældende opgave i 2000. Det fremgår, at produktiviteten er godt 9.800 SU-tildelingssager pr. årsværk, ca. 7,7 % mere end i 1999. Inden for de videregående uddannelser behandles 8.200 sager pr. årsværk og inden for ungdomsuddannelserne 13.300. Behandlingen af sager er næsten fuldautomatisk. Ressourceforbruget er således hovedsageligt forbundet med sager, som skal behandles delvist manuelt.

Sager vedrørende støtte til studier i udlandet er væsentligt mere ressourcekrævende, blandt andet fordi styrelsen skal godkende den pågældende uddannelse som støtteberettigende og løbende skal varetage studieaktivitetskontrollen.

Den fri ungdomsuddannelse er baseret på individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, som styrelsen skal godkende, før støtten kan tildeles. Den er af to til tre års varighed og består af mindst tre forskellige uddannelsesdele. Uddannelsens store frihedsgrader betyder, at sagsbehandlingen er meget tung og meget ressourcekrævende. Dertil kommer, at de involverede samarbejdspartnere uddannelsesansvarlige og studievejledere på uddannelsesstederne ikke nødvendigvis har noget kendskab til SU-systemet i forvejen og derfor ikke er trænet i de administrative procedurer.

Produktiviteten for SU-tildelingssager er steget med 7,7 % set under ét, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Stigningen skyldes bl.a., at styrelsen i 1999 måtte prioritere at anvende en del af de mest erfarne medarbejdere til US2000-projektet, og at disse midlertidigt blev erstattet af vikarer.

Styrelsen anvendte 4,6 årsværk til SU-klagesager i 2000, hvilket svarer til ca. 8 % af de 56 årsværk styrelsen anvender på SU-systemets drift. Årsagen til faldet i produktiviteten på ca. 19 % i 2000 må primært tillægges den ekstraordinære store del af tildelingsklagesager (jf. tabel 3.37).

Det ses, at der er en væsentlig større andel af manuel sagsbehandling ved VUS-tildelinger end ved SU-tildelingssager generelt. Produktiviteten for VUS-tildelingssager steg med 19 %, primært som følge af en relativt større andel af enklere on-line sager, jf. tabel 3.26.

3.5. Resultater og mål for SU- og VUS-systemerne

3.5.1. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet

Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriet omfatter perioden 1999-2002. I tabellerne nedenfor gives en oversigt over resultaterne for hvert af de resultatkrav, der skulle opfyldes i 2000. I tabellernes højre kolonne præsenteres de resultatkrav, der skal opfyldes i den resterende del af kontraktperioden, dvs. 2001-2002. Resultatkravene er formuleret inden for 5 visioner, som angiver den overordnede retning for styrelsens aktiviteter.

3.5.2. Ekspeditionstid for SU- og VUS-ansøgningsskemaer og klagesager

SU

Antallet af behandlede ansøgningsskemaer fra 1996 til 2000 er steget med 32.700 (18 %). Ekspeditionstiderne er løbende blevet forbedret frem til 1998, hvorefter niveauet næsten har været uændret, til trods for stigningen i antallet af skemaer på 6 og 7 % i henholdsvis 1999 og 2000. Stigningen i andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage fra 5 % i 1998 til 7 % i 2000 er dog utilfredsstillende.

I tabel 3.35 vises hvor stor en andel af ansøgningsskemaerne, der har en ekspeditionstid på under 1 måned fordelt på udvalgte uddannelseskategorier.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 2000 totalt set på niveau med 1999. 78 % var ekspederet inden for 30 dage, hvilket var under målsætningen på 80 %.

Den væsentligste årsag til det lave niveau i 1999 og 2000 var af ren teknisk karakter. Fra og med 1999 blev en væsentlig del af de mere ukomplicerede ansøgninger behandlet ved anvendelse af andre blanketter end ansøgningsskemaer og indgår derfor ikke i opgørelsen over ansøgningsskemaer, men kun i statistikken for on-line sager, dvs. tabel 3.36.

De dårlige totale ekspeditionstider er en konsekvens af styrelsens prioritering af at tilføre erfarne medarbejdere til US2000 projektet og af den ovenfor nævnte tekniske omlægning. Styrelsen finder det væsentligt, at ekspeditionstiderne genoprettes, hvorfor målet 2001 er, at mindst 80 % er ekspederet indenfor 30 dage. Hele 87 % af ansøgningerne på de videregående uddannelser ekspederes dog inden for en måned.

Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster). På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 2/3 af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 2000.

Ansøgninger om støtte til studier i udlandet og til den frie ungdomsuddannelse skal alle behandles delvist manuelt, og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger.

Som det fremgår af tabel 3.36 er ekspeditionstiderne for de forholdsvis ukomplicerede on-line sager relativt gode, 88 % er behandlet inden for 30 dage. Set under ét blev ca. 82 % af alle ansøgninger (skemaer og andre blanketter) behandlet inden for 30 dage.

Der henvises til årsberetningsdelens afsnit 2.1.4.1 for en nærmere redegørelse for tallene i tabel 3.37 og 3.38.

VUS

Tabellen viser, at ekspeditionstiderne blev bedre fra 1999 til 2000. Styrelsen finder niveauet i 2000 tilfredsstillende, blandt andet fordi styrelsens behandling i en del tilfælde må afvente supplerende oplysninger. 92 % blev behandlet inden for 31 dage, hvilket var markant bedre end målsætningen på 80 %.

3.6. Personale og organisation

De 295.000 SU-støttemodtagere betjenes i det daglige primært af de lokale SU-medarbejdere på de ca. 1.200 uddannelsessteder, som støttemodtagerne var indskrevet ved i 2000.

Styrelsens hovedopgave er at understøtte den lokale SU-administration og sikre, at de mange kunder får den rigtige støtte til tiden.

Nedenstående IT-oversigt over støttesystemerne viser, hvorledes styrelsen edb-mæssigt understøtter sagsbehandlingen lokalt og i styrelsen. Oversigten viser også styrelsens edb-samarbejde med andre offentlige myndigheder.

3.6.1. SU-personalet og organiseringen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne

Tabel 3.40 viser den støttemæssige størrelse af de uddannelsessteder, som stipendiemodtagerne er indskrevet ved.

Den store spredning i uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse indebærer, at styrelsen i sin understøttelse af systemet må tage hensyn dertil. De ressourcer, de har til rådighed for SU-arbejdet, spiller afgørende ind, når de skal vælge, hvilken form for understøttelse de ønsker at anvende.

Universitetslovsinstitutionerne kan vælge at benytte et lokalt US-system (US/STADS), jf. IT-oversigten. De øvrige uddannelsessteder kan vælge at blive opkoblet til styrelsens centrale US-system. Denne løsning er dog ikke hensigtsmæssig, hvis uddannelsesstedet har for få støttemodtagere.

Tabel 3.40 viser uddannelsesstedernes SU-medarbejdere fordelt på deres primære arbejdsfunktion og typen af SU-arbejdet. Tallene er baseret på en undersøgelse af 600 lokale SU-medarbejdere.

Det ses, at på uddannelsessteder, hvor SU-medarbejdernes primære arbejdsfunktion er studieadministration eller SU-administration, arbejder de fleste primært med både SU-vejledning og SU-administration. Blandt studievejlederne arbejder de fleste overvejende med SU-vejledning.

Inden for de videregående uddannelser arbejder 62 % af SU-medarbejderne med både vejledning og administration. Inden for ungdomsuddannelserne arbejder kun 43 % med både vejledning og administration. Hele 38 % arbejder her overvejende med vejledning.

3.6.2. SUstyrelsens personale og organisation

SUstyrelsen fik i 2000 tilført en række nye administrationsområder. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Center for Vurdering af udenlandske uddannelser (CVUU) og lov om specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser (SPS). Implementeringen af de nye opgaver i styrelsen førte til ændringer i organiseringen af kerneopgaverne. 1. oktober 2000 fik styrelsen ny styrelseschef, hvilket førte til en ændring af organiseringen af støtte og stabsfunktioner.

Styrelsens personaleforbrug i de sidste 4 år fremgår af tabel 3.42.

Tabellen viser et fald i det samlede årsværksforbrug fra 1999 – 2000 på 0,9 årsværk og en stigning i gennemsnitslønnen på 3,4 %. Ændringen skyldes effektiviseringer og derudover, at styrelsen i 1999 havde flere vikarstillinger som aflastning i forbindelse med flere store projekter, herunder færdiggørelsen af US2000, overdragelse af sager til Finansstyrelsen mm. Disse vikarstillinger er faldet bort i 2000. Samtidig har SUstyrelsen som en konsekvens af organisationsændringer og nye opgaver fået flere AC’ere og konsulenter ansat.

Gennemsnitsalderen faldt fra 38,9 år i 1999 til 38,6 år i 2000. Andelen af kvinder faldt fra 69 % til 67 %.

Udrulningen af styrelsens strategiske kompetenceudviklingsprojekt, nye opgaver og en øget personaleomsætning har ført til en stigning i antallet af kursusaktiviteter pr. medarbejder.

Implementeringen af de nye edb-systemer, US2000 og Navision, nye opgaver og en hurtigere udrulning af decentraliseringen har været en medvirkende årsag til stigningen i over/merarbejdet.

Omfanget af sygefraværsdage pr. medarbejder udgjorde i 2000 9,0 dage. I forhold til 1999 er der samlet ikke tale om nogle ændringer. Tallene dækker imidlertid over ændringer mellem mænd og kvinder. Ændringer i sygefraværet i 2000 bestod af en stigning på 0,6 dage blandt de kvindelige ansatte og et fald blandt mændene på 0,9 dage.

3.7. Grønt regnskab

I 1998 lavede SUstyrelsen første gang grønt regnskab.

SUstyrelsen har som overordnet mål at købe miljømærkede produkter eller handle med miljøcertificerede virksomheder. Miljøhensyn skal være en naturlig del af det daglige arbejde, hvilket tilstræbes gennem:

• Drøftelser i Samarbejdsudvalget af miljøpolitik samt handlingsplaner for miljø- og energiområdet,
• Uddannelse af de medarbejdere der dagligt varetager funktioner, hvor der er mulighed for at påvirke miljøbelastningen,
• Dialog med leverandører og producenter,
• Information til og dialog med medarbejderne om aktiviteter og opnåede resultater.
  

I maj 1996 udarbejdede styrelsen en miljøhandlingsplan, hvori der blev udpeget en række indsatsområder. Miljøhandlingsplanen bliver løbende revideret. Der har generelt set været stor opbakning til de opstillede krav til miljøhensyn fra såvel styrelsens indkøbere som øvrige medarbejdere.

Indsatsområderne er følgende:

• Affald
• Edb-udstyr og kontormaskiner
• Energiforbrug
• Papir og tryksager
• Rengøring og Kantine
  

Affald

Styrelsen indførte i 1997 en konsekvent opdeling af affaldet, således at hver enkelt kontorarbejdsplads ved siden af den almindelige affaldsspand tillige har en grøn affaldsspand, hvis indhold går til genbrug.

Styrelsen har desuden indgået aftaler om miljømæssig forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse af sit affald. Eksempelvis genbruges kasserede tonerpatroner, farvebånd mv. fra printere og kopimaskiner. Defekt eller brugt hardware går til destruktion eller genbrug hos forhandleren og brugte batterier, lyskilder mv. indsamles og afleveres på Københavns kommunes genbrugsplads. Pap og papir sælges til produktion af genbrugspapir og lign.

Det er styrelsens mål at nedsætte den samlede affaldsmængde. Dette er dog ikke lykkedes, hverken i 1998 eller 2000, da styrelsen har været igennem en omfattende renovering og flytninger, som blandt andet har betydet store oprydningsrunder. Desuden har styrelsen i modsætning til tidligere år selv opmagasineret støttemateriale for 2000, hvilket har resulteret i store mængder til forbrænding.

Edb-udstyr og kopimaskiner mv.

Der stilles krav til producenterne om korrekt miljøpolitik og miljøstyring. Der stilles også krav til produkterne om fx energiforbrug, begrænset indhold af miljøbelastende stoffer og materialer, genanvendelse, bortskaffelse og emballageforbrug.

Størstedelen af styrelsens edb-udstyr, kopimaskiner mv. er blevet udskiftet, så de nye maskiner lever op til miljøkravene. De nye maskiner har alle duplex- og reduktionsfunktion, kan anvende genbrugspapir, er fremstillet af genbrugelige materialer og har monteret urstyring. Desuden har maskinerne de laveste støv og ozon-udledninger på markedet (flere af dem er total ozonfri).

Medarbejdere motiveres til at bruge duplexfunktionen via løbende instruktion og information.

Energiforbrug

Styrelsen har en aftale med en energikonsulent fra Københavns Belysningsvæsen. Energikonsulenten modtager løbende registreringer af energi- og vandforbruget i styrelsens bygninger og kommer med tilbagemeldinger, hvis der i en periode er udsving. Derudover udarbejder energikonsulenten én gang årligt en rapport indeholdende en vurdering af årets forbrug med forslag til besparelsesmuligheder.

Energitallene for styrelsens bygninger ser således ud:

Elforbruget har været stabilt fra 1998 til 1999, men er steget med 17 % fra 1999 til 2000. Stigningen skyldes primært et større forbrug til EDB-udstyr, som følge af flere maskiner (diske og pc’ere) samt et større køleanlæg. Ifølge ”Energimærkningen” har styrelsen dog et forholdsvist lavt el-forbrug.

Styrelsen har installeret tænd- og sluk ure på alle printere og kopimaskiner. Alle PC‘ere, printere og fotokopieringsmaskiner er forsynet med standby funktion, og der anvendes energisparepærer.

Varmeforbruget er faldet med ca. 22 % i perioden fra 1998 til 2000. Der foreligger endnu ikke tal for det klimakorrigerede varmeforbrug for 2000. Generelt er bygningerne svære at varme op, men i forhold til lignende ældre bygninger har styrelsens bygninger dog ifølge ”Energimærkningen” et forholdsvist lavt varmeforbrug.

Vandforbruget er faldet i perioden fra 1998 til 2000.

Papir og tryksager

SUstyrelsens politik er, at der, så vidt det er muligt, udelukkende skal anvendes genbrugspapir.

Det samlede interne papirforbrug er steget med 9 % fra 1999 til 2000. Stigningen skyldes bl.a., at styrelsen gradvist er gået bort fra tryksager, men til gengæld selv udskriver flere ting fra Intranet.

Ud over styrelsens eget interne papirforbrug, anvendtes der i 2000 ca. 18 tons papir på tryksager (SU-pjecer, -håndbøger mv.) mod ca. 34 tons i 1999. Faldet på 47 % skyldes primært, at der ikke er trykt egentlige SU-pjecer, men derimod kun er udsendt en lille "smagsprøve" på netpjecerne. SU-håndbøgerne og diverse andre publikationer er trykt i mindre oplag end tidligere, og der er ikke trykt Hvide mapper. Alle tryksager fabrikeres i cyklus-genbrugspapir.

Endelig anvendtes der i 2000 ca. 21 tons papir til giroblanketter mv. afsendt fra CSC.

Kontorartikler, som indeholder PVC, er blevet erstattet med mere miljøvenlige produkter (fx er kuglepenne mv. på vandbasis).

Rengøring og Kantine

I 1998 indgik styrelsen kontrakt med et nyt rengøringsfirma. I valget af firma blev der lagt vægt på, at rengøringen tilrettelægges med mindst mulig belastning af miljøet. Brug af vand og rengøringsmidler skal således være minimalt og rengøringsmidlerne skal være biologisk nedbrydelige og fri for farve og parfume. Styrelsen kræver samtidig indflydelse på valg af underleverandør af papirvarer (toiletpapir, papirhåndklæder mv.).

I 1999 åbnede styrelsen ny kantine. Det er styrelsens politik, at der, så vidt det er muligt, skal anvendes økologiske produkter.

Intern information, motivation og ansvar

Opmærksomheden på miljøet i styrelsen er blevet øget de forløbne år, bl.a. ved omdeling af plakater med opstilling af “ti grønne bud”, grønne affaldsspande, udmeldinger over netværket, opslag ved kopimaskinerne, uddeling af miljøpris på styrelsens skovtur osv. Dette har øget motivationen og den fælles indsats for miljøet.

3.8. Påtegning af virksomhedsregnskab

Fremlæggelse

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 2000 fremlægges i henhold til akt 82 af 4. december 1996.

Oplysningerne i dette virksomhedsregnskab giver et dækkende og retvisende billede af styrelsens drift og resultater i 2000.

København, april 2001:

Hanna Dam
Styrelseschef

SUstyrelsen

Påtegning

Virksomhedsregnskabet for SU- og VUS-systemerne 2000 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse

København, april 2001:

Henrik Nepper-Christensen
Departementschef

Undervisningsministeriet