3. Regnskab

3.1. Beretning

Formålet med regnskabsberetningen er at give en redegørelse for udviklingen i bevillingsanvendelsen. Bevillingerne består dels af tilskudsbevillinger (støttebevillinger) og dels af styrelsens driftsbevilling.

Styrelsens SU-tilskudsbevillinger vedrørende stipendier og lån udgjorde i 2001 henholdsvis 8,4 mia. kr. og 2,1 mia. kr.

Styrelsen tildeler også Voksenuddannelsesstøtte (VUS), Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og Specialpædagogisk støtte (SPS). I 2001 udbetalte styrelsen ca. 62 mio. kr. i voksenuddannelsesstøtte, ca. 162 mio. kr. i statens voksenuddannelsesstøtte og ca. 22 mio. kr. i specialpædagogiskstøtte.

Styrelsens driftsbevilling var i 2001 på ca. 103 mio. kr. Bevillingen opdeles på formål, og der redegøres for enhedsomkostninger og produktivitet. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet er bygget op om 5 visioner for, hvilke mål styrelsen skal leve op til på baggrund af den bevillingsramme, der er aftalt i kontrakten. De resultater, som styrelsen primært måles på, er således de resultater, som fremgår af den kontraktafmelding, som fremgår af kap 3.5, og de i 2001 realiserede ekspeditionstider for ansøgningsskemaer og klagesager.

3.1.1. Bevillingsanvendelse og udviklingstendenser i tildelingen af SU- og VUS-støtte

SU-støtte

Som det fremgår af ovenstående tabel fik 298.000 uddannelsessøgende tildelt 8,4 mia. kr. i stipendier og 2,1 mia. kr. i lån i 2001. I forhold til 2000 er der tale om en stigning på 2.900 (1,0 %) støttemodtagere og 560 mio. kr. (7,1 %) i stipendium og 192 mio. kr. i lån (10,3 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 116.400 tildelt støtte i 2001, et fald på 0,9 % i forhold til 2000. På de videregående uddannelser fik 181.600 tildelt støtte, en stigning på 2,2 %.

I 2001 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2000. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 5,0 % af støttemodtagerne, mod 4,9 % året før.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2000 uændret 1,7 % af de tildelte stipendier. Lånekravene udgjorde 0,9 % af de tildelte lån, mod 1,0 % året før.

Nedenstående tabel viser nøgletal for tildelingen af stipendiestøtte.

VUS-støtte

Tabel 3.3 viser udviklingen i tildelingen af voksenuddannelsesstøtte fra 1999 - 2001 fordelt på refusion til arbejdsgiveren og på støtte til kursisten.

Antallet af tildelinger faldt fra 2000 til 2001 med ca. 88 %. Beløbsmæssigt faldt det tildelte beløb ca. 74 %. Refusionen til arbejdsgivere faldt ca. 87 % og støtten direkte til kursisterne faldt ca. 67 %. Udgiften til deltagerbetaling faldt ca. 63 %.

Drift

Styrelsen har i 2001 brugt godt 96 mio. kr. til drift af styrelsens hovedformål; SU, VUS, SVU, SPS, CVUU, befordringsrabat samt et par mindre ordninger. I forhold til driftsbevillingen på godt 103 mio. kr. er resultatet et mindreforbrug på knap 7 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a. at der var budgetteret godt 4 mio. kr. til honorering af uddannelsesstedernes opgaver vedr. ækvivalering af udenlandske uddannelser med danske. Det viste sig imidlertid at blive uaktuelt, da der nu arbejdes på et forslag til nyt lovgrundlag for CVUU. Hertil kommer udskudte projekter, der forventes gennemført i 2002, bl.a. etablering af et journalsystem og ombygning af kontorlokaler.

Ultimo 2001 har styrelsen en opsparet bevilling på godt 34 mio. kr. Opsparingen forventes bl.a. anvendt til udvikling af et nyt selvbetjeningssystem for SU-støttemodtagerne, etablering af et journalsystem, afledte udgifter i forbindelse med ombygningsprojektet, samt til yderligere digitalisering af forvaltningen.

Styrelsen har inden for de seneste år fået udvidet sin opgaveportefølje med 2 nye støtteordninger og et vurderingscenter; SVU, SPS og CVUU. Rækken af hovedformål er således næsten fordoblet. For at synliggøre indsatsen inden for hvert enkelt af hovedformålene, har styrelsen i afsnit 3.3.1 (og i finansloven) fordelt driftsudgifterne på disse nye opgavekategorier. Det fremgår ligeledes, hvor stor en del af fællesudgifterne det enkelte hovedformål trækker på. Det fremgår her (efter finanslovens terminologi):

• at driften af SU udgjorde godt 24 % af driftsudgifterne i 2001, hvilket er 3 procentpoint mindre end i 2000
• at SU-information og uddannelse udgjorde ca. 9 %, evaluering af SU-systemet ca. 2 % og edb-udviklingsprojekter ca. 9 % af driftsudgifterne
• at SVU-systemet udgjorde godt 15 % af driftsudgifterne, heraf blev 8 % af driftsudgifterne anvendt til etablering af SVU.
• at driften af CVUU udgjorde 3% af de samlede driftsudgifter
• at driften af SPS-ordningen udgjorde knap 6 % af driftsudgifterne
• at styrelsens samlede driftsudgifter udgjorde ca. 0,9 øre pr. tildelt støttekrone (SU, SVU, VUS og befordringsrabat)
  

3.1.2. Nøgletal for omkostninger og produktivitet

Styrelsens omkostninger (løn og øvrig drift) udgjorde i 2001 ca. 141 kr. til tildeling, indkomstkontrol, information, uddannelse, edb-udvikling og evaluering pr. SU-støttemodtager. Det var ca. 13 kr. (28 %) mindre end i 2000.

Udgifterne til tildeling og indkomstkontrol alene udgjorde 76 kr. pr. støttemodtager, 11 kr. (13 %) mindre end i 2000.

Omkostningerne pr. SVU-modtager udgjorde 747 kr. i 2001, væsentligt under omkostningen pr. VUS-modtager i 2000 på 815 kr.

Faldet i antallet af SU-tildelingssager er på 37 % set under ét, og årsværksforbruget er faldet med 22 %. Under hensyn til den ændrede sagssammensætning, som decentraliseringen har betydet, vurderes det, at ressourceforbruget på forholdsvis tilfredsstillende vis er reduceret i takt med aktivitetsnedgangen.

I 2001 faldt antallet af SU-klagesager med ca. 2%. Produktiviteten var uændret 2001 i forhold til 2000.

3.1.3. Resultater 2001

SUstyrelsen har i 2001 indfriet en række krav i henhold til styrelsens resultatkontrakt. Der er blandt andet tale om:

• SU-systemet har ekspederet 80 % af ansøgningsskemaerne indenfor 31 dage.
• 90% af VUS-ansøgningerne er behandlet indenfor 31 dage.
• Der er gennemført en psykisk arbejdspladsvurdering (APV)
  

Afrapporteringen af de enkelte resultatkrav i resultatkontrakten findes i afsnit 3.5.1.

Styrelsen har herudover opnået en række resultater, som ikke er omfattet af resultatkontrakten. Her skal fremhæves:

• Påbegyndelse af etablering af et selvbetjeningssystem på SU-området (afsnit 2.1.3.)
• Decentralisering på SVU-området (afsnit 2.4.)
• Fortsat decentralisering på SU-området (afsnit 2.1.1.)
• Implementering af nyt telefonsystem
• Udvikling af nyt koncept for tilsyn på SU-området (afsnit 2.1.7.2.)
  

3.1.4. Budgetforudsætninger og målsætninger for fremtiden

Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet er en rullende fireårig kontrakt, der løbende forskydes med et år. Der formuleres årligt nye resultatkrav og om nødvendigt kan de allerede opstillede resultatkrav justeres. Den rullende model lægger også op til, at der ved de årlige kontraktdrøftelser kan formuleres helt nye visioner og dertil knyttede strategier. I forbindelse med kontraktdrøftelserne kan det aftales, at der ikke indgås ny resultatkontrakt, og at den gældende kontrakt videreføres uændret indtil den udløber.

Styrelsen har i sommeren og efteråret 2001 iværksat en proces, hvor resultatkontrakten er blevet grundigt gennemarbejdet med henblik på at tilpasse resultatkontrakten til de nye opgaver styrelsen har fået i de senere år, og de nye udfordringer styrelsen står overfor. Det arbejde førte til, at styrelsen i november måned fremsendte et udkast til en revideret resultatkontrakt for 2002-2005 til Undervisningsministeriets Departement. Styrelsens udkast baserer sig på strategiske mål inden for seks områder. De seks områder er:

• SUstyrelsens nye opgaver
• Decentraliseringsprocessen på SU-området
• Spydspidsorganisation for anvendelse af IT i den offentlige sektor
• Kundeperspektiv
• En effektiv offentlig organisation
• SUstyrelsen som en del af Undervisningsministeriet
  

Der har ikke været gennemført kontraktdrøftelser vedrørende 2002, og der er derfor ikke taget stilling til, hvorvidt der skal indgås en ny resultatkontrakt, eller om den gældende kontrakt skal videreføres.

 3.2. Regnskab og bevillinger

Driftsregnskab og bevillinger

SUstyrelsens regnskab for 2001 udviser et forbrug på godt 96 mio. kr., hvilket svarer til et driftsoverskud på knap 7 mio. kr. eller 6,6 % af driftsbevillingen på godt 103 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt med 7,5 mio. kr. (13,5 %) på løn og et merforbrug på 0,8 mio. kr. (0,2 %) på den øvrige drift.

I 2000 fik styrelsen bevilget 20 mio. kr. via aktstykke til etablering af et nyt SVU edb-system. Da forbruget ultimo 2001 viste sig at blive 1,9 mio. kr. mindre er beløbet afstået på TB for 2001. Regnskabet herfor viser et merforbrug på 3,5 mio. kr. i 2001. Merforbruget dækkes af den videreførte bevilling på 4,9 mio. kr.

Overskuddet skyldes bl.a., at CVUU-enheden i 2001 forventede at indgå aftale med uddannelsesstederne om honorering af deres opgave vedr. ækvivalering af udenlandske og danske uddannelser. Der var budgetteret godt 4 mio. kr. til opgaven. Endvidere havde styrelsen i 2001 budgetteret med afledte udgifter i forbindelse med ombygning af kontorlokaler, projektet er udskudt til 2002. Endelig var der i 2001 budgetteret med udgifter til etablering af et nyt journalsystem, hvilket også er udsat til 2002.

I styrelsens udkast til resultatkontrakt med Undervisningsministeriet indgår der taxameterordninger for styrelsens bevilling til øvrig drift, svarende til udviklingen i antallet af hhv. SU- og SVU-modtagere:

1)

Styrelsens driftsbevilling reguleres med antallet af støttemodtagere. Taksten udgør 55 kr. pr. støttemodtager til dækning af udgifter til porto, papir, trykning m.v.

Taxameteret beregnes en gang om året ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for det følgende år. Beregningen sker på grundlag af det prognosticerede antal støttemodtagere.

Skønnet kan ved ekstraordinært store ændringer i prognosen (+/÷ 10.000 støttemodtagere) justeres ved udarbejdelsen af ÆF.

2)

Et minitaxameter for SVU-ordningen, der skal sikre, at styrelsens driftsbevilling reguleres med antallet af ansøgninger om SVU-støtte. Taksten udgør 73 kr. pr. SVU-ansøgning til dækning af aktivitetsafhængige udgifter til porto, papir, trykning, løn m.v. Taxametertilskuddet udløses, når aktiviteten overstiger 20.000 ansøgninger årligt.

Taxameteret beregnes én gang om året ved udarbejdelse af forslag til finanslov for det følgende år. Beregningen af taxameteret sker på grundlag af de aktivitetsskøn, styrelsen anvender ved budgettering af SVU-støtten. Skønnet kan ved ekstraordinært store ændringer i prognosen (+/- 5.000 støttemodtagere) justeres ved udarbejdelse af ÆF.

Som følge af, at SVU-ordningen er i en opstartsfase, vil styrelsens skøn over antallet af ansøgninger være forbundet med stor usikkerhed. Men på baggrund af den nuværende aktivitet skønnes det ikke, at antallet af ansøgninger vil overstige 20.000 årligt i 2002 – 2005, og der er derfor ikke indregnet noget taxametertilskud vedr. SVU i styrelsens bevilling.

Ultimo 2000 havde styrelsen en opsparet bevilling på godt 28 mio. kr. Heraf var hovedparten øvrige driftsmidler. Resultatet i 2001 var et overskud på knap 7 mio. kr., hvoraf de 6,7 mio. kr. bortfalder, heraf 0,5 mio. kr. som vedrører aktstykke bevillingen til etablering af SVU-edb-system. Ultimo 2001 er der således en opsparet bevilling til videreførsel på godt 28 mio. kr.

Det akkumulerede overskud ultimo 2001 forventes blandt andet anvendt til følgende projekter:

• udvikling af et elektronisk selvbetjeningssystem for SU-støttemodtagere (ca. 4 mio. kr.)
• afledte udgifter i forbindelse med renovering af styrelsens kontorlokaler (ca. 1 mio. kr.)
• etablering af journalsystem (ca. 0,6 mio. kr.)
• diverse edb-projekter til øget digitalisering af forvaltningen
  

Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Stipendie- og studielånsudgifterne for 2001 - 2005 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2001 krav om tilbagebetaling af stipendier for 222,8 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 6,8 mio. kr. (3 %) mere end budgetteret på FL 01. Merindtægterne skyldes primært en stigning i andelen af støttemodtagere, som får indkomstkontrolkrav. Tillæg (7 %) blev som følge heraf også mere end budgetteret.

Tabel 3.7 viser et mindreforbrug af stipendier i 2001 på 97,5 mio. kr. (÷ 1,1 %) i forhold til FL01.

Som det fremgår af tabel 3.8, skyldes mindreforbruget, at antallet af stipendieårsværk blev 1.300 (0,6 %) mindre end den budgetterede stigning på 4.200 (2,1 %).

Der kom ca. 400 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 900 færre inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 3.9 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån

Udgifterne i 2001 i form af lån udgjorde 2.982,0 mio. kr., hvilket var 61,0 mio. kr. (2,1 %) mere end budgetteret på FL 01. Merudlånet skyldes flere låntagere end forventet.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2001 udgjorde indtægterne 2.101,3 mio. kr., hvilket var 4,7 mio. kr. (0,2 %) mere end budgetteret på FL 01. Afdragene på studielån blev 30,5 mio. kr. (ca. 5 %) lavere end ventet. Det øvrige afdrag blev 60,5 mio. kr. (ca. 8 %) større end ventet, hvilket primært skyldes en stigning i de betalte renter på studielån.

De tilskrevne renter på studielån og øvrige renter blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 01.

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markedsmæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 592,7 mio. kr. i 2001.

I tabel 3.9 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev ÷ 43,8 mio. kr. i 2001, 78,8 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 01. Mindreudgiften skyldes primært, at genudlånsrenten for 2001 endeligt blev fastsat til 4,8 % mod den på FL 01 budgetterede genudlånsrente på 5,3 %.

Beholdninger

Tabel 3.10 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld til staten, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 112 mio. kr. (24 %) fra 2000 til 2001. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.419 mio. kr. (11 %) og er således stadig under opbygning.

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.200 (4,0 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 106 mio. kr. (12,4 %) i 2001. I 2000 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,1 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,0 %. I 2001 steg andelen af misligholdte lånegældsforhold til 8,2 %, mens saldoen udgjorde 6,1 %.

I 2001 steg saldoen på FM-gæld med 29 mio. kr. (9 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 14 mio. kr. (5 %), dvs. samlet en stigning fra 610 mio. kr. til 653 mio. kr.

Befordringsrabat (§ 20.92.02): Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 49,9 mio. kr., svarende til en merudgift på 9,3 mio. kr. Det skyldes primært, at der er posteret for 6,1 mio. kr. i 2001, som vedrører en sen afregning af rabat ydet i 2000. Der blev ydet rabat til 164.900 kort, hvilket var 6.000 (4 %) flere end i 2000.

Voksenuddannelsesstøtte (§ 20.93.01 og 20.93.02): Regnskab, bevillinger og budgetforudsætninger

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen.

I 2001 udgjorde udgiften 62,3 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 7,7 mio. kr. (11,0 %). Mindreforbruget skyldes usikkerhed i forbindelse med omfanget af primært den overgangsordning for VUS til meritpædagoguddannelsen dvs. pædagoguddannelsen, der er tilrettelagt for studerende med forudgående erhvervserfaring. Herefter kan studerende på meritpædagoguddannelsen fortsat søge om VUS, hvis første periode med VUS til uddannelsen begynder i kalenderåret 2001 eller i kalenderåret 2002.

Statens voksenuddannelsesstøtte (§ 20.93.11): Bevillinger og budgetforudsætninger

2001 var første år for SVU-ordningen. Udgiften i 2001 blev 162,1 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 194,5 mio. kr. (÷ 54,5 %). Der var 9.100 støttemodtagere, dvs. 7.100 (43,8 %) færre end budgetteret. Det var primært SVU-støtte til almen uddannelse, som blev væsentlig mindre end ventet. SVU-støtte til almen uddannelse udgjorde 27 % af den tildelte støtte, mens støtte til videregående uddannelse udgjorde 73 %. Der henvises til tabel 2.4 i afsnit 2.4 i årsberetningsdelen.

Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser (§ 20.98.31): Bevillinger og budgetforudsætninger

2001 var første år for SPS-ordningen. Udgiften udgjorde 21,7 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 14,4 mio. kr. (39,9 %). 903 personer fik støtte, mod anslået 2.300 personer.

Det giver ikke umiddelbart mening at angive en gennemsnitsomkostning pr. støttemodtager. Dette skyldes, at en sådan dækker over meget store variationer i tildelt støtte i 2001. I 2001 er der således tildelt støtte fra mellem 160 kr. til 158.000 kr., mens løbende ydelser spænder fra 900 kr. til 610.000 kr. pr. støttemodtager.

3.3. Regnskab opdelt på formål

3.3.1. Driftsregnskab opdelt på formål

Nedenstående tabel viser styrelsens driftsudgifter på hovedformål 1999 – 2005 i 2002-prisniveau.

Driftsudgifternes fordeling på formålskategorier i ovenstående tabel er f.s.v.a. lønudgifterne opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Formålsfordelingen af de øvrige driftsudgifter er foretaget på baggrund af udtræk fra Navision.

I forbindelse med opgørelsen af driftsudgifterne på formål for 2001, er der anvendt en ny opgørelsesmetode f.s.v.a. lønudgifterne. Denne ændring betyder bl.a., at lønudgifterne til ledelse af fagenhederne ikke henregnes til general ledelse og administration, men i stedet det relevante formål.

Styrelsens driftsudgifters fordeling i 2001 på hovedformål viser, at 44 % vedrørte SU-systemet, 1 % VUS-systemet, drift af SVU 7 %, etablering af SVU 8 %, SPS-ordningen 6 %, CVUU 3 % og befordringsrabatordningen godt 1 %, mens de fælles hjælpefunktioner udgjorde 13 % og generel ledelse og administration 14 %.

Af de knap 42 mio. kr., der i 2001 direkte indgik i driftsudgifterne til SU-systemet, udgjorde de egentlige driftsudgifter 54 %, 20 % blev anvendt til information og uddannelse, 9 % til udvikling, dvs. udvikling af den tekniske understøttelse af SU-sagsbehandlingen. Evaluering (herunder overvågning) af SU-systemet udgjorde 2 %.  

I forhold til 2000 ses der en nedgang i udgifterne til tildeling af SU (drift). Driftsudgiften til dette formål var i 2000 knap 27 mio. kr., mens der i 2001 er brugt knap 23 mio. kr., dvs. 15% mindre. Denne udvikling skyldes hovedsagelig, at decentraliseringen i 2001 har haft en væsentlig effekt på sagsmængderne i tildelingskontoret.

I nedenstående tabeller ses driftsudgifterne for hver enkelt af styrelsens hovedformål fordelt på såvel formål som løn og øvrig drift, samt udgifterne til det pågældende formål i forhold til den tildelte støtte.

Som det ses af ovenstående oversigt, er over halvdelen af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver (52%), mens 8 % beskæftiger sig med SVU opgaver, 4% med CVUU, 4% med SPS, 6 % med ministerbetjening, 21% med generel ledelse og administration og 4% med hjælpefunktioner.  

Tildelingen af SU-støtte kostede i 2001 knap 23 mio. kr. Heraf udgjorde de øvrige driftsudgifter ca. 10 mio. kr., dvs. eksempelvis porto og papir. Udgifterne til administrationen i forbindelse med for meget udbetalt støtte (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav) udgjorde godt 3 mio. kr.

I forhold til de budgetterede udgifter i FL2001 er der et overskud på godt 6 mio. kr. vedr. tildeling af SU-støtte. Dette forhold skyldes, at nedgangen i sagsmængden som følge af decentraliseringen har vist sig at være større end budgetteret.

Til udvikling af edb-systemer anvendtes ca. 9 mio. kr. Heraf blev knap 6 mio. kr. anvendt under den øvrige drift, dvs. primært udgifter til systemudvikling udført af eksterne softwarehuse.

Regnskabet for 2001 viser et forbrug på knap 1 mio. kr. til drift af VUS-ordningen. VUS-ordningen er fra og med 2001 erstattet af SVU-ordningen. VUS-ordningen blev ikke budgetteret på FL2001, da man på daværende tidspunkt kun forventede et mindre afløb af VUS-ordningen. I mellemtiden blev der imidlertid etableret en overgangsordning, og der kan således ansøges om VUS til og med udgangen af 2002. Der forventes aktivitet frem til 2005

Årsværksforbruget har i 2001 været 1,9 til dette formål, hertil kommer andelen af styrelsens fællesudgifter; 0,6 årsværk.

Regnskabet for 2001 viser et forbrug på ca. 9 mio. kr. til drift af SVU-ordningen, hvilket stort set svarer til det budgetterede i FL2001. Årsværksforbruget til dette formål har i 2001 været 9,3. Hertil kommer 3,1 årsværk svarende til andelen af styrelsens fællesudgifter.

SVU-ordningen erstatter fra og med 2001 VUS-ordningen, der dog først ophører, når alle uddannelsesforløb er afsluttede.

I 2001 har man, sideordnet med driften af SVU, arbejdet på etablering af et specialudviklet edb-system til understøttelse af sagsbehandlingen. Endvidere har samarbejdet med de eksterne administratorer været under opbygning. Udgifterne til etablering af SVU-ordningen er ikke medtaget i denne opgørelse. Driften af SVU-ordningen har dog været præget af, at rutiner og arbejdsgange har været ændret/udviklet over året, bl.a. fordi de eksterne administratorer er blevet opkoblet til edb-systemet.

Der er i 2001 brugt knap 9 mio. kr. til etablering af en ny SVU-ordning. Hovedparten af udgifterne vedrører etablering af et nyt edb-system, og således er godt 7 mio. kr. øvrige driftsudgifter, der bl.a. har dækket konsulentydelser og anskaffelser til edb-løsningen.

Se i øvrigt projektregnskabet for aktstykket vedr. etablering af SVU edb-systemet i tabel 3.26

Formålsfordelingen af driftsudgifterne viser, at udgiften til administration af befordringsrabatordningen har været knap 1 mio. kr., hvoraf hovedparten vedrører øvrige driftsudgifter til udsendelse af rabatmeddelelser til SU-støttemodtagerne.

Udgifterne til drift af Centret til Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) var i 2001 godt 4 mio. kr. I forhold til den budgetterede udgift til ordningen, er der et overskud på godt 5 mio. kr. Det store overskud skyldes hovedsagelig, at CVUU også i 2001 var under etablering. Der var således afsat godt 4 mio. kr. til at indgå en aftale med uddannelsesstederne om afregning vedr. deres del af ækvivaleringsopgaven. Det viste sig dog at blive uaktuelt, da der nu arbejdes på et forslag til nyt lovgrundlag for centret. Det nye lovgrundlag forudsætter, at uddannelsesstedernes medvirken til ækvivalensvurderinger ikke honoreres.

 Der er i 2001 anvendt ca. 5 mio. kr. til drift af SPS-ordningen. Heraf vedrører 2,4 mio. kr. øvrige driftsmidler, der hovedsagelig dækker styrelsens tilskud til ivu*Centrenes opgaver vedr. SPS-ordningen.

Der er i 2001 brugt knap 2 mio. kr. til etablering af SPS-ordningen. Hovedparten af udgifterne vedr. etablering af et edb-system til understøttelse af sagsbehandlingen.

SUstyrelsen har i 2001 brugt godt 5 mio. kr. til ministerbetjening, hvilket er godt 4 mio. kr. mere end budgetteret. Dette forhold skyldes bl.a. et øget fokus blandt styrelsens medarbejdere på hvilke opgaver, der hører under ministerbetjening. Hertil kommer den ændrede opgørelsesmetode, der bl.a. har medført, at lovforberedende arbejde ikke længere opgøres som en fællesfunktion.

Medio 2001 afsluttede styrelsen udviklingen af det nye edb-system til understøttelse af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Projektet er finansieret af en aktstykkebevilling på oprindelig 20 mio. kr. Ovenstående opgørelse begrænser sig til de udgifter, der er omfattet af projektbeskrivelsen i aktstykket. Således ses de faktiske udgifter til etablering at beløbe sig til knap 9 mio. kr. i 2001 (jf. tabel 3.20), mens de i ovenstående oversigt beløber sig til godt 7 mio. kr. Denne forskel skyldes bl.a., at de sagsbehandlende enheders bidrag til etableringen af SVU-ordningen ikke er medregnet i denne opgørelse.

3.3.2. Enhedsomkostninger

Tallene viser omkostningerne pr. støttemodtager inden for hver formålskategori. De 141 kr. pr. SU-støttemodtager dækker alle styrelsens udgifter i forbindelse med tildeling af støtte, indkomstkontrol, edb-udvikling og evaluering af støttesystemet. I forhold til 2000 er der tale om et fald på ca. 8 %. Det er udgifterne til edb-udvikling specielt US2000 projektet som er faldet..

Enhedsomkostningerne faldt med ca. 20 kr. pr. FM-gældsforhold (19 %) i 2001.

VUS-ordningen er under afvikling. 2001 var SVU-ordningens første år, enhedsomkostningen på 562 kr. forventes at falde i 2002.

3.4. Produktivitet

3.4.1. Aktiviteter

Tabel 3.28 viser udviklingen i omfanget af de SU- og SVU-sager, som støttemodtagerne får behandlet, dvs. styrelsens sagsbehandlingsaktiviteter.

Hvad angår udviklingen i SU-tildelingssager, indkomstkontrolkrav og SU-klagesager henvises der til redegørelsen i årsberetningsdelens afsnit 2.1.7.1.

Antallet af telefonopkald faldt 17 % fra 2000 til 2001. Styrelsens telefonsystem blev moderniseret primo august 2001. Faldet i antallet af telefonopkald skyldes dels decentraliseringen og dels den nye Tast selv funktion, som muliggør, at antallet af telefonlinier ind til SUstyrelsen kan anvendes mere fleksibelt, således at antallet af unødige telefonopkald til styrelsen kan reduceres væsentligt. Det skal bemærkes, at en stor del af de kunder, som ringer, i stedet burde have henvendt sig til uddannelsesstedet.

VUS-ordningen er under afvikling. 2001 var første år for SVU-ordningen med 17.200 tildelingssager.

Tabel 3.29 viser stipendiemodtagernes fordeling i 2001 på kategorier af uddannelser og uddannelsessteder. For hver kategori er der angivet nøgletal for antallet af behandlede tildelingssager, fordelt på ansøgningsskemaer og på de manuelle on-line ændringer i støttegrundlaget.

Det ses, at antallet af tildelingssager under ét udgør 1,14 sag pr. stipendiemodtager. Inden for de videregå­ende uddannelser er forholdet 1,16 sager pr. stipendie­modtager, mod 1,10 på ungdomsuddannelserne. På de videregående uddannelser er der et større omfang af on-line sager, hvilket blandt andet skyldes, at støtteperi­oderne er længere end på ungdomsuddannelserne. Det fremgår af tabellen, at Den Frie Ungdomsuddannelse og erhvervsrettede grunduddannelser er de kategorier, som er mest arbejdskrævende med henholdsvis 2,06 og 1,68 sager pr. stipendiemodtager.

3.4.2. Produktivitet

Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, således at produktiviteten (og ressourceprioriteringen) kan beregnes.

Af tabel 3.30 fremgår det, at decentraliseringen af kundebetjeningen til uddannelsesstederne har betydet, at antallet af SU-tildelingssager, der er behandlet i SUstyrelsen, er faldet med 102.400 (37 %). Den ændrede opgavefordeling gør, at sammenligningen af produktiviteten på dette område må tages med et vist forbehold.

Det fremgår, at produktiviteten inden for de videregående uddannelser (ekskl. udland) er godt 11.500 sager pr. årsværk  6,5 % mindre end i 2000. Inden for ungdomsuddannelserne (ekskl. FUU) var tallet 13.700  et fald på 10,5 %. Behandlingen af sager er næsten fuldautomatisk. Ressourceforbruget er således hovedsageligt bundet til sager, som skal behandles delvist manuelt.

Sager vedrørende støtte til studier i udlandet er væsentligt mere ressourcekrævende, blandt andet fordi styrelsen skal godkende den pågældende uddannelse som støtteberettigende og løbende skal varetage studieaktivitetskontrollen.

Den Fri Ungdomsuddannelse er baseret på individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Den er af to til tre års varighed og består af mindst tre forskellige uddannelsesdele. Uddannelsens store frihedsgrader betyder, at sagsbehandlingen er meget tung og meget ressourcekrævende. Dertil kommer, at de involverede samarbejdspartnere – uddannelsesansvarlige og studievejledere på uddannelsesstederne ikke nødvendigvis har noget kendskab til SU-systemet i forvejen og derfor ikke er trænet i de administrative procedurer.

Faldet i antallet af SU-tildelingssager er på 37 % set under ét, og årsværksforbruget er faldet med 21 %. Under hensyn til den ændrede sagssammensætning, som decentraliseringen har betydet, vurderes det, at ressourceforbruget på forholdsvis tilfredsstillende vis er reduceret i takt med aktivitetsnedgangen.

Styrelsen anvendte 4,0 årsværk til SU-klagesager i 2001, hvilket svarer til ca. 9 % af de 43 årsværk styrelsen anvender på SU-systemets drift. Produktiviteten er steget med ca. 13 % i 2001.

Det ses endvidere, at der er en væsentlig større andel af manuel sagsbehandling ved SVU-tildelinger end ved SU-tildelingssager generelt. I forhold til 2000 er produktiviteten for SVU-tildelingssager på 3.440 sager pr. årsværk, dvs. ca. 90 % højere end produktiviteten for VUS-ordningen i 2000.

3.5. Resultater og mål for SU- og VUS-systemerne

3.5.1. Styrelsens resultatkontrakt med Undervisningsministeriet

Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriet omfatter perioden 1999-2002. I tabellerne nedenfor gives en oversigt over resultaterne for hvert af de resultatkrav, der skulle opfyldes i 2001. Resultatkravene er formuleret inden for 5 visioner, som angiver den overordnede retning for styrelsens aktiviteter. I afsnit 3.1.4. er redegjort for, at det ikke er afklaret, hvorledes styrelsens resultatkontrakt for 2002 skal udformes.

Det skønnes, at resultatkravene for 2001 vedrørte i størrelsesordenen 80 % af styrelsens drift.

3.5.2. Ekspeditionstid for SU- og VUS-ansøgningsskemaer og klagesager

SU-systemet

Antallet af behandlede ansøgningsskemaer er fra 2000 til 2001 steget med 22.100 (10 %). Ekspeditionstiderne blev væsentligt forbedret i 2001. Decentraliseringen har betydet, at langt flere ansøgninger er behandlet af uddannelsesstederne (jf. tabel 3.28). Det er årsagen til, at andelen, som blev behandlet inden for 10 dage er steget fra 15 % i 2000 til 24 % i 2001. Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage er uændret 7 %, hvilket er utilfredsstillende.

I tabel 3.37 vises hvor stor en andel af ansøgningsskemaerne, der har en ekspeditionstid på under 1 måned fordelt på udvalgte uddannelseskategorier.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 2001 bedre end i 2000. 80 % var ekspederet inden for 30 dage, hvilket svarer til målsætningen på 80 %. I 2000 var 78 % ekspederet inden for 30 dage.

Hele 88 % af ansøgningerne på de videregående uddannelser ekspederes inden for en måned.

Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster). På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 2/3 af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 2001.

Ansøgninger om støtte til studier i udlandet og til den Fri Ungdomsuddannelse skal alle behandles delvist manuelt, og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger.

Som det fremgår af tabel 3.38 er ekspeditionstiderne for de forholdsvis ukomplicerede on-line sager relativt gode, 85 % er behandlet inden for 30 dage af SUstyrelsen. Set under ét blev ca. 82 % af alle ansøgninger (skemaer og andre blanketter) behandlet inden for 30 dage.

Der henvises til årsberetningsdelens afsnit 2.1.7.1 for en nærmere redegørelse for tallene i tabel 3.39 og 3.40.

SVU-systemet

Hovedparten af de SVU-ansøgninger, der blev modtaget i 2001, blev færdigbehandlet i løbet af året. Som det fremgår af ovenstående tabel, fik 66 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 31 dage.

I 2001 blev der behandlet 426 klagesager. De blev i gennemsnit behandlet på 22 dage og kun 0,5 % havde en behandlingstid på mere end 100 dage. Det er væsentligt under styrelsens målsætning om et gennemsnit på max. 40 dage, og at max. 2 % må tage mere end 100 dage.

CVUU

I de sager, hvor det ikke viste sig nødvendigt at indhente udtalelse fra en uddannelsesinstitution (høring), var CVUU‘s sagsbehandlingstid for en vurdering i gennemsnit 28,3 dage. I 62,5 % af sagerne kunne vurderingen afsluttes på mindre end 1 måned.

Sagsbehandlingstiden beregnes fra modtagelse af de nødvendige oplysninger fra ansøgeren til afsendelse af vurderingen.

3.6. Personale og organisation

De 298.000 SU-støttemodtagere betjenes i det daglige primært af de lokale SU-medarbejdere på de knap 1.200 uddannelsessteder, som støttemodtagerne var indskrevet ved i 2001.

Styrelsens hovedopgave er at understøtte den lokale SU-administration og sikre, at de mange kunder får den rigtige støtte til tiden.

Nedenstående IT-oversigt over støttesystemerne viser, hvorledes styrelsen edb-mæssigt understøtter sagsbehandlingen lokalt og i styrelsen. Oversigten viser også styrelsens edb-samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Oversigt over styrelsens IT-systemer

3.6.1. SU-personalet og organiseringen af SU-arbejdet på uddannelsesstederne

Tabel 3.43 viser den støttemæssige størrelse af de uddannelsessteder, som stipendiemodtagerne er indskrevet ved.

Den store spredning i uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse indebærer, at styrelsen strategisk har været nødt til at have en differentieret grad af understøttelse.

Tabel 3.44 viser uddannelsesstedernes SU-medarbejdere fordelt på deres primære arbejdsfunktion og typen af SU-arbejdet. Tallene er baseret på en undersøgelse i 1997 af 600 lokale SU-medarbejdere.

Det ses, at på uddannelsessteder, hvor SU-medarbejdernes primære arbejdsfunktion er studieadministration eller SU-administration, arbejder de fleste primært med både SU-vejledning og SU-administration. Blandt studievejlederne arbejder de fleste overvejende med SU-vejledning.

Inden for de videregående uddannelser arbejder 62 % af SU-medarbejderne med både vejledning og administration. Inden for ungdomsuddannelserne arbejder kun 43 % med både vejledning og administration. Hele 38 % arbejder her overvejende med vejledning.

3.6.2. SUstyrelsens personale og organisation

Pr. 1. april 2001 foretog SUstyrelsen en organisationsjustering for at tilpasse strukturen til de ny arbejdsopgaver med fokus på kvalitetssikring og økonomistyring.

SUstyrelsens organisation pr. ultimo 2001

Styrelsens personaleforbrug i de sidste 3 år fremgår af tabel 3.45.

Tabellen viser en stigning i det samlede årsværksforbrug fra 2000 - 2001 på 6,2 årsværk og en stigning i gennemsnitslønnen på 4,3 %. Det øgede årsværksforbrug skyldes etableringen af CVUU og SPS. I 2001 har der været et ekstraordinært stort forbrug af studenterressourcer, hvilket giver sig udslag i en stigning på 7,1 årsværk i HK-gruppen.

Gennemsnitsalderen er steget fra 38,6 år i 2000 til 40,1 år i 2001. Ændringen skyldes primært rekruttering af erfarne medarbejdere inden for flere personalegrupper.

I forhold til 2000 er der et svagt fald i kursusaktiviteten, der blandt andet kan tilskrives, at der ved nyansættelser i 2001 er rekrutteret flere erfarne medarbejdere. Kursusaktiviteten i 2001 har blandt andet været præget af en samlet indsats over for mange medarbejdergrupper på IT-området.

Anm.: Fravær ekskl. barns 1. sygedag

Omfanget af sygefraværsdage pr. medarbejder udgjorde i 2001 7,6 dage - et fald på 15 %. Det er de kvindelige medarbejdere, der har et lavere sygefravær i 2001. SUstyrelsen vil i 2002 have sygefravær som et fokusområde.

3.7. Grønt regnskab

SUstyrelsen har lavet grønt regnskab siden 1998.

SUstyrelsen har som overordnet mål at købe miljømærkede produkter eller handle med miljøcertificerede virksomheder. Miljøhensyn skal være en naturlig del af det daglige arbejde, hvilket tilstræbes gennem:

• Uddannelse af de medarbejdere der dagligt varetager funktioner, hvor der er mulighed for at påvirke miljøbelastningen.
• Dialog med leverandører og producenter.
• Information til og dialog med medarbejderne om aktiviteter og opnåede resultater.
• Drøftelser i Samarbejdsudvalget af miljøpolitik samt handlingsplaner for miljø- og energiområdet.
  

I maj 1996 udarbejdede styrelsen en miljøhandlingsplan, hvori der blev udpeget en række indsatsområder. Miljøhandlingsplanen bliver løbende revideret og den seneste revidering har medført, at styrelsen indkøber en lidt bedre kvalitet af papir af hensyn til printerne, men stadig svanemærket. Der har generelt set været stor opbakning til de opstillede krav til miljøhensyn fra såvel styrelsens indkøbere som øvrige medarbejdere.

Indsatsområderne er følgende:

• Affald
• Edb-udstyr og kontormaskiner
• Energi-forbrug
• Papir og tryksager
• Rengøring og Kantine
  

Affald

Styrelsen indførte i 1997 en konsekvent opdeling af affaldet, således at hver enkelt kontorarbejdsplads ved siden af den almindelige affaldsspand tillige har en grøn affaldsspand, hvis indhold går til genbrug.

Styrelsen har desuden indgået aftaler om miljømæssig forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse af sit affald. Eksempelvis bliver tonerpatroner returneret til forhandleren til destruktion eller genbrug, defekt eller brugt hardware går til destruktion eller genbrug hos en leverandør og brugte batterier, lyskilder mv. indsamles og afleveres på Københavns kommunes genbrugsplads. Pap og papir sælges til produktion af genbrugspapir og lign.

Det er styrelsens mål at nedsætte den samlede affaldsmængde. Dette er dog ikke lykkedes i 2000, da styrelsen har været igennem en omfattende renovering og flytninger, som blandt andet har betydet store oprydningsrunder. Desuden har styrelsen i modsætning til tidligere år selv opmagasineret støttemateriale for 2000, hvilket har resulteret i store mængder til forbrænding. I 2001 har styrelsen nedsat sin samlede affaldsmængde. Dette skyldes hovedsagligt at støttematerialet for 2001 ikke har været trykt i samme mængder som tidligere år, så der således ikke har været de store mængder til forbrænding.

Edb-udstyr og kopimaskiner mv.

Der stilles krav til producenterne om korrekt miljøpolitik og miljøstyring. Der stilles også krav til produkterne om fx energiforbrug, begrænset indhold af miljøbelastende stoffer og materialer, genanvendelse, bortskaffelse og emballageforbrug.

Størstedelen af styrelsens edb-udstyr, kopimaskiner mv. er blevet udskiftet, så de nye maskiner lever op til miljøkravene. De nye maskiner har alle duplex- og reduktionsfunktion, kan anvende genbrugspapir, er fremstillet af genbrugelige materialer og har monteret ur-styring. Desuden har maskinerne de laveste støv- og ozon-udledninger på markedet (flere af dem er total ozonfri).

Medarbejdere motiveres til at bruge duplexfunktionen via løbende instruktion og information.

Energi-forbrug

Styrelsen har en aftale med en energikonsulent fra Københavns Belysningsvæsen. Energikonsulenten modtager løbende registreringer af energi- og vandforbruget i styrelsens bygninger og kommer med tilbagemeldinger, hvis der i en periode er udsving. Derudover udarbejder energikonsulenten én gang årligt en rapport indeholdende en vurdering af årets forbrug med forslag til besparelsesmuligheder.

Energitallene for styrelsens bygninger ser således ud:

Elforbruget fra 2000 til 2001 er faldet med 1,5 %. Stigningen 1999 til 2000 skyldes primært et større forbrug til EDB-udstyr, som følge af flere maskiner (diske og pc’ere) samt et større køleanlæg mens det svage fald må være et tegn på en vis stabilitet i forbruget. Ifølge ”Energimærkningen” har styrelsen dog et forholdsvist lavt el-forbrug.

Styrelsen har installeret tænd- og sluk ure på alle printere og kopimaskiner. Alle PC‘ere, printere og fotokopieringsmaskiner er forsynet med standby funktion, og der anvendes energisparepærer.

Varmeforbruget er faldet meget i perioden fra 2000 til 2001. Det skyldes til dels, at der er installeret et bedre reguleringssystem, og dels at vintrene ikke har været så kolde. Vandforbruget er fra 2000 til 2001 steget med 21 %.

Papir og tryksager

SUstyrelsens politik er, at der, så vidt det er muligt, udelukkende skal anvendes genbrugspapir.

Det samlede interne papirforbrug er steget med ca. 25 % fra 2000 til 2001. Den store stigning skyldes primært, at styrelsen har fået nye tilført nye arbejdsområder SPS og SVU.

Ud over styrelsens interne papirforbrug, er der anvendt ca. 17 tons papir på tryksager (SU-ansøgninger mv.) i 2000 og 11 tons i 2001.

Faldet på 40 % skyldes.

• Der er ikke trykt SU-håndbøger og netpjecer.
• Der er ikke trykt SVU-pjecer og VUS-materiale
• Der er trykt 3 numre af SUnyt mod 4 i 2000
  

Alle tryksager fabrikeres i cyklus-genbrugspapir.

Endelig anvendtes der i 2001 ca. 15 tons papir til blanketter mv. afsendt fra CSC.

Kontorartikler, som indeholder PVC, er blevet erstattet med mere miljøvenlige produkter (fx er kuglepenne mv. på vandbasis).

Rengøring og Kantine

I 1998 indgik styrelsen kontrakt med et nyt rengøringsfirma. I valget af firma blev der lagt vægt på, at rengøringen tilrettelægges med mindst mulig belastning af miljøet. Brug af vand og rengøringsmidler skal således være minimalt og rengøringsmidlerne skal være biologisk nedbrydelige og fri for farve og parfume. Styrelsen kræver samtidig indflydelse på valg af underleverandør af papirvarer (toiletpapir, papirhåndklæder mv.).

I 1999 åbnede styrelsen ny kantine. Det er styrelsens politik, at der, så vidt det er muligt, skal anvendes økologiske produkter.

Intern information, motivation og ansvar

Opmærksomheden på miljøet i styrelsen er blevet øget de forløbne år, bl.a. ved omdeling af plakater med opstilling af “ti grønne bud”, grønne affaldsspande, udmeldinger over netværket, opslag ved kopimaskinerne, uddeling af miljøpris på styrelsens skovtur osv. Dette har øget motivationen og den fælles indsats for miljøet og i det seneste år er personale, kantine og rengøringsfirmaet blevet væsentlig bedre til sortering af affald.

3.8. Påtegning af virksomhedsregnskab

Fremlæggelse

Virksomhedsregnskabet 2001 for Uddannelsesstøttesystemerne (SU, SVU, VUS, SPS) og CVUU fremlægges i henhold til akt 82 af 4. december 1996.

Oplysningerne i dette virksomhedsregnskab giver et dækkende og retvisende billede af styrelsens drift og resultater i 2001.

København, april 2002:

Hanna Dam
Styrelseschef

SUstyrelsen

Påtegning

Virksomhedsregnskabet 2001 for Uddannelsesstøttesystemerne (SU, SVU, VUS, SPS) og CVUU påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse

København, april 2002:

Henrik Nepper-Christensen
Departementschef

Undervisningsministeriet