Forrige side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Bund

Bilag Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

Tabel 1 Tildelt SU 1998-2002

300.400 uddannelsessøgende fik tildelt 8,7 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån i 2002. I forhold til 2001 er der tale om en stigning på 2.400 (0,8 %) støttemodtagere og 336 mio. kr. (4,0 %) i stipendium og 149 mio. kr. i lån (7,2 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 116.800 tildelt støtte i 2002, en stigning på 0,3 % i forhold til 2001. På de videregående uddannelser fik 181.600 tildelt støtte, en stigning på 1,1 %.

I 2002 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2001. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 5,1 % af støttemodtagerne, mod 5,0 % året før.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2001 uændret 1,7 % af de tildelte stipendier. Lånekravene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, mod 0,9 % året før.

Tabel 2 Stipendier

Stipendie- og studielånsudgifterne for 2001 - 2005 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2002 krav om tilbagebetaling af stipendier for 227,5 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og af-brudskrav), hvorved indtægterne blev 1,5 mio. kr. (0,7 %) mindre end budgetteret på FL 02.

Tabel 3 Budgetforudsætninger

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2002 på 142,9 mio. kr. (-1,6 %) i forhold til FL02.

Som det fremgår af tabel 3 skyldes mindreforbruget primært, at antallet af stipendieårsværk blev 2.100 (1,0 %) mindre end den budgetterede stigning på 3.500 (1,7 %).

Der kom ca. 500 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 1.600 færre inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans-styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Tabel 4 Lån og genudlån

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2002 i form af lån udgjorde 3.093,0 mio. kr., hvilket var 75,2 mio. kr. (2,4 %) mindre end budgetteret på FL 02. Mindreudlånet skyldes primært et mindre udlån af tilskrevne renter end forventet som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2002 udgjorde indtægterne 2.212,2 mio. kr., hvilket var 44,6 mio. kr. (2,0 %) mere end budgetteret på FL 02. Afdragene på studielån blev 78,1 mio. kr. ( 12,1 %) højere end ventet, og de øvrige afdrag blev 33,2 mio. kr. (3,8 %) mindre end ventet, begge dele skyldes den lavere rentetilskrivning, hvorved en større del af indbetalingerne gik til afdragene og en mindre del til betalte renter på studielån.

De tilskrevne renter på studielån og øvrige renter blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02.

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markeds -mæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 608,1 mio. kr. i 2002.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 4,2 mio. kr. i 2002, 107,2 mio. kr. mere end budgetteret på FL 02. Merudgiften skyldes dels at de tilskrevne renter på studielån blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02, dels at genudlånsrenten for 2002 endeligt blev fastsat til 4,46 % mod den på FL 02 budgetterede genudlånsrente på 4,3 %.

Beholdninger

Tabel 5 SU-gæld

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 88 mio. kr. (25 %) fra 2001 til 2002. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.349 mio. kr. (9 %) og er således stadig under opbygning.

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.800 (5,5 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 140 mio. kr. (13,8 %) i 2002. I 2001 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,4 % af alle SU-lån, beløbs-mæssigt udgjorde de 6,4 %. I 2002 blev de tilsvarende tal 8,7 % og 6,7 %.

I 2002 faldt saldoen på FM-gæld med 3 mio. kr. (0,9 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 19 mio. kr. (6,2 %), dvs. samlet en stigning fra 645 mio. kr. til 661 mio. kr.

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Tabel 6 Øvrige støtteordninger 

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 45,9 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,8 mio. kr.(4,1 %), hvilket primært skyldes en højere gennemsnitlig rabat pr. kort.

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. I 2002 udgjorde udgiften 34,2 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 0,7 mio. kr. (2,0 %).

2002 var andet år for SVU-ordningen. Pga. ordningens korte levetid har budgetteringsgrundlaget været meget usikkert. Udgiften i 2002 blev 351,6 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 148,4 mio. kr. (-29,7 %). Der var 15.500 støttemodtagere, dvs. 8.200 (34,6 %) færre end budgetteret. Det var primært SVU-støtte til almen uddannelse, som blev mindre end ventet. SVU-støtte til almen uddannelse udgjorde 24 % af den tildelte støtte, mens støtte til videregående uddannelse udgjorde 76 %.

Udgiften til SPS udgjorde 35,2 mio. kr., svarende til et merforbrug på 0,1 mio. kr. (0,3 %).


Forrige side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Top
Denne side indgår i publikationen "SUstyrelsens Årsrapport 2002" som kapitel 4 af 4
Version 1.0. 22-05-2003
Publikationen kan findes på adressen http://www.su.dk/publikationer/2002/aarsrapport/index.htm
© SU-Styrelsen 2003