| Til bund | Publikationens forside |

1. Beretning

1.1. Opgaver

SUstyrelsen har ansvaret for SU-ordningen, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Voksenuddannelsesstøtte (VUS) og specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS).

Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) flyttede medio 2002 fra styrelsen til Uddannelsesstyrelsen.

Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte (LB 627 2001), loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (LB 628 2001), loven om statens voksenuddannelsesstøtte (L 490 2000) og loven om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (L 484 2000).

I tilslutning til de forskellige ansvarsområder udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver samt lovforberedende arbejde og betjening af minister og departement.

Administration af støtteordningerne, herunder støtteberegning og udbetaling, er styrelsens kerneopgaver. En velfungerende administration af støtteordningerne er styrelsens primære succeskriterium.

Mission og vision

Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.

Det er styrelsens vision

1.2. Overordnede resultater

1.2.1. Faglige resultater

SU-resultater

Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af de SU -sager, som støtteansøgningerne får behandlet, primært vha.   styrelsens specialudviklede IT-system.  

I 2002 behandlede SU-systemet ca. 340.100 tildelingssager, hvilket var ca. 0,8 % mere end i 2001 og ca. 8,2 % mere end i 2000.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer blev forbedret fra 2001 til 2002 (jf. tabel 2.20). 85 % var ekspederet inden for 30 dage, hvilket er væsentligt bedre end målsætningen på 80 %. I 2001 var 80 % ekspederet inden for 30 dage.

Styrelsens nye selvbetjeningssystem minSU blev sat i drift medio juli 2002. Systemet har fået en god modtagelse. I 3. og 4. kvartal 2002 blev henholdsvis 7 % og 14 % af alle ansøgninger indtastet via min SU. Systemet er en væsentlig medvirkende årsag til de forbedrede ekspeditionstider (jf. tabel 2.18 og 2.19).

I 2002 blev der rejst ca. 15.200 indkomstkontrolkrav vedr. 2001(dvs. støtte som skal tilbagebetales, når man har tjent for meget i forhold til årsfribeløbet). Det er næsten et uændret antal i forhold til 2001.

Antallet af klagesager faldt med ca. 18,3 % fra 2001 til 2002.

SVU-resultater

Der var et væsentligt fald i antallet af SVU-klager i 2002 i forhold til 2001. Som det fremgår af nedenstående tabel 2.22, blev ekspeditionstiderne for SVU-ansøgninger væsentlig forbedret i forhold til i 2001. I 2002 fik 83 procent af ansøgerne svar inden for 30 dage, mod 66 procent i 2001.

SPS-aktiviteter

Antallet af SPS-støttemodtagere steg fra 429 i 2001 til 812 i 2002, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Det er især inden for grupperne af personer med læse-/skrive- og bevægelsesvanskeligheder, at der i 2002 er sket en voldsom stigning.

1.2.2. Finansielt resultat

Styrelsens hovedkonti

Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti i kap. 3. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskontiene henvises der til det vedlagte bilag:

Driftsregnskab, bevilling og resultat

SUstyrelsens regnskab for 2002 udviser et forbrug på knap 86 mio. kr., hvilket giver et driftsoverskud på 2 mio. kr. eller 2,2 % af driftsbevillingen på knap 88 mio. kr. Der videreføres således bevilling på godt 30 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a. overførte aktiviteter, som af ressourcemæssige grunde har måttet udskydes til 2003.

Støtteordningerne

1.2.3. Forventninger til de kommende år

Decentraliseringen på SU-området og indførelsen af et selvbetjeningssystem for SU-modtagerne har ført til fortsatte organisatoriske omlægninger, hvor SUstyrelsen bevæger sig fra en sagsbehandlingsorganisation til en support- og serviceorganisation. På SU-området indebærer omlægningen at fokus for SUstyrelsens arbejde bl.a. bliver at supportere og understøtte uddannelsesstederne samt at føre tilsyn med uddannelsesstederne.

SUstyrelsen har de seneste år fået nye opgaver i form af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og special-pædagogisk støtte (SPS), der nu er ved at blive integreret i SUstyrelsen. Det har været medvirkende til, at SUstyrelsen i højere grad end tidligere fremstår som en organisation, der faciliterer en række rammebetingelser for uddannelsessøgende.

Udfordringen i de kommende år bliver i størst muligt omfang at videreudvikle de nye opgaver i styrelsens arbejde, således at synergieffekten ved at placere opgaverne i SUstyrelsen udnyttes bedst muligt. Integrationen af opgaverne stiller store krav til organisatorisk opbygning, IT-understøttelse og kompetenceudvikling.

Med udgangspunkt i SUstyrelsens mission og vision kan der udpeges fire strategiske indsatsområder, som styrelsen vil arbejde med i de kommende år. Disse indsatsområder er:

Nedenfor redegøres for indsatsområderne og de strategiske mål, der knytter sig hertil. Både indsatsområderne og de strategiske mål forventes at udgøre rammen for styrelsens resultatmål i de kommende år.

1. Kundeperspektiv

SUstyrelsen har en stor og differentieret kundekreds. Kundekredsen omfatter blandt andre støttemodtagere og medadministratorer (medarbejdere på uddannelsessteder, IVU*centre, A-kasser m.fl.). Betjening af undervisningsministeren og Folketinget samt de uddannelsesansvarlige ministerier kan ligeledes siges at være opgaver med et væsentligt kundeperspe ktiv.

SUstyrelsen skal i sin opgavevaretagelse altid have kundeperspektivet som drivende kraft. Uanset hvilken ydelse, der leveres, er der altid en kunde som modtager af ydelsen.

Fokus for kundeperspektivet er:

2. Fremsynet anvendelse af IT

IT er en grundlæggende forudsætning for løsning af SUstyrelsens opgaver, og et uundværligt vilkår for en hensigtsmæssig opgaveløsning. SUstyrelsen er i den sammenhæng opmærksom på, at IT ikke kan stå alene, men har implikationer i relation til organisering og arbejdstilrettelæggelse.

De strategiske mål for en fremsynet anvendelse af IT er:

3. En effektiv offentlig organisation

SUstyrelsen skal være en effektiv offentlig organisation. Det indebærer, at ydelserne leveres med høj kvalitet, høj effektivitet og med ressourcebevidsthed.

De strategiske mål for en effektiv offentlig organisation er:

4. Tættere samarbejde mellem SUstyrelsen og det øvrige Undervisningsministerium

Som en integreret del af Undervisningsministeriet har SUstyrelsen en forpligtigelse til at bidrage til den sam-lede udvikling af ministeriet. SUstyrelsen skal være parat til at påtage sig nye opgaver, hvilket skal ske med udgangspunkt i en konkret analyse af hensigtsmæssigheden i opgaveplaceringen. SUstyrelsen skal ligeledes være parat til at indgå i administrative fællesskaber med det øvrige Undervisningsministerium.

Et tættere samarbejde mellem SUstyrelsen og det øvrige UVM omfatter:

2. Målrapportering

I det følgende har styrelsen valgt at analysere de centrale resultatmål for sagsbehandlingstiderne, herunder udviklingen i styrelsens ressourceforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen.

2.1. Mål og målopfyldelse 2002

Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriet omfatter perioden 1999-2002. I de sidste år af resultatkontrakten har den forudsatte rullende fornyelse ikke kunnet foretages formelt , primært pga. analyser og overvejelser vedr. styrelsens organisatoriske tilhørsforhold. Med udgangspunkt i de nævnte analyser er der imidlertid efter behov truffet aftale med departementet om nye strategiske mål, herunder især indførelse af et selvbetjeningssystem, omlægning og opstramning af tilsynsfunktionen m. m.

I tabellerne nedenfor gives en oversigt over resultaterne for hvert af de resultatkrav, der skulle opfyldes i 2002.

2.2. Analyser af udvalgte mål

Styrelsen har valgt at analysere resultatmålene for ekspeditionstider, da de er meget væsentlige for de mange kunder, og fordi det er de mål, som er forbundet med det største ressourceforbrug.

2.2.1. Ekspeditionstid for SU-ansøgninger og klagesager

SU-systemet

Antallet af behandlede ansøgningsskemaer er fra 2001 til 2002 steget med 4.500 (1,9 %). Ekspeditionstiderne blev væsentligt forbedret i 2 002. Decentraliseringen har betydet, at langt flere ansøgninger er behandlet af uddannelsesstederne (jf. tabel 1.1).

Det nye selvbetjeningssystem (minSU), som blev taget i brug medio juli 2002, har også bidraget til de bedre ekspeditionstider (jf. tabel 2.19). Andelen, som blev behandlet inden for 10 dage er bl.a. som følge deraf steget fra 24 % i 2001 til 37 % i 2002.

Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage er faldet fra 7% til 6%. Et yderligere fald tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, der enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.

 

I tabel 2.20 vises hvor stor en andel af ansøgningsskemaerne, der har en ekspeditionstid på under 1 måned fordelt på udvalgte uddannelseskategorier.

SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 2002 væsentligt bedre end i 2001. 85 % var ekspederet inden for 30 dage, hvilket er væsentligt bedre end målsætningen på 80 %. I 2001 var 80 % ekspederet inden for 30 dage. Forbedringen må tillægges decentraliseringen og det nye selvbetjeningssystem.

Hele 91 % af ansøgningerne på de videregående uddannelser ekspederes inden for en måned.

Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster). På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 75 % af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 2002.

Ansøgninger om støtte til studier i udlandet skal alle behandles delvist manuelt, og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger. Desuden afspejler ekspeditionstiderne i en række tilfælde godkendelsesproceduren for uddannelserne.

Som det fremgår af tabel 2.21 har decentraliseringen betydet et skift fra SUstyrelsen til uddannelsesstederne i behandlingen af on-line sager på ca. 23.000 sager. Decentraliseringen betyder en enklere sagsgang, hvo rfor en større andel af sagerne nu ekspederes væsentligt hurtigere på uddannelsesstederne.

Set under ét blev ca. 87 % af alle ansøgninger (skemaer og andre blanketter) behandlet inden for 30 dage mod 82 % i 2001, en væsentlig forbedring som er et resultat af den øgede decentralisering.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for den mest omfattende kategori af sager ”sager til ankenævnet” var uændret 49 dage i 2001 og i 2002, mens den for ”klager til styrelsen” steg fra 44 dage i 2001 til 53 dage i 2002.

For klager ”til styrelsen” faldt andelen af klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 100 dage (jf. tabel 2.23). Andelen faldt fra 92 % i 2001 til 86 % i 2002. For sager ”til ankenævnet” steg andelen kun lidt (fra 86 % til 88 %).

Det er styrelsens målsætning, at andelen af klagesager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage ikke må udgøre mere end 2 %, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt må være 40 dage. Styrelsens mål er således ikke opfyldt i 2002, hvilket dels skyldes en prioritering til fordel for opgaver som bru-gerservice og tilsynsopgaven ( hvilket afspejles af det betydelige fald i ressourceforbruget i forbindelse med sagsbehandlingen jf. tabel 2.25), dels at sagerne er blevet tungere, idet en del omfatter klager over uddannelsesstedernes administration (følge af decentraliseringen) med der af følgende høringsprocedure.

2.2.2. Ekspeditionstid for SVU ansøgningsskemaer og klagesager

Som det fremgår af ovenstående tabel, fik 83 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage. Det er en væsentlig forbedring i forhold til i 2001, hvor tallet var 66 procent.

2.2.3. Ressourceforbrug ved sagsbehandling

Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktivi teter, således at produktiviteten (og ressourceprioriteringen) kan beregnes. Følgende tal udgør det direkte årsværksforbrug til sagsbehandlingen, dvs. ekskl. support af uddannelsesstederne og den maskinelle afvikling.

Tallene for SU-tildelingssager viser hvorledes decentraliseringen af støttetildelingen er slået igennem. Selvom årsværksforbruget er faldet fra 22,1 til 14,8 er der sket en nedgang i antallet af sager pr. årsværk fra 7.800 til 6.300. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at de mere krævende sager som eksempelvis støtte til uddannelser i udlandet ikke er decentraliseret.

For SVU var 2001 første år for ordningen. I 2002 er såvel ekspeditionstiderne som produktiviteten blevet væsentligt forbedret.

3. Regnskab

I det følgende gives der gives en oversigt over regnskab, bevillinger og resultat for styrelsens hovedkonti, samt regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens driftskonto. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til det vedlagte bilag.

3.1. Regnskab og bevillinger

Driftsregnskab, bevillinger og resultat

SUstyrelsens drift resulterede i 2002 i et nettoforbrug på knap 86 mio. kr., fordelt med godt 87 mio. kr. i udgifter og knap 2 mio. kr. i indtægter. I forhold til styrelses driftsbevilling på knap 88 mio. kr. er årets resultat et overskud på 2 mio. kr.

I forhold til bevillingen for 2002 fik SUstyrelsen et resultat, der var 2 mio. kr. bedre end budgetteret. SUsty-relsen havde i 2002 indtægter på 1,6 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. mere end de 0,2 mio. kr. som var budgetteret i FL02. De ekstraordinære indtægter på 1,4 mio. kr. skyldes hovedsagelig tilskud til 2 projekter i styrelsen. SUstyrelsen fik bl.a. tilskud fra IT- og Telestyrelsen på knap 1,3 mio. kr. til udvikling af en selvbetjeningsløsning samt tilskud fra Udvikling- og Omstillingsfonden på knap 0,2 mio. kr. til udvikling af styrelsen som projektorganisation. For så vidt angår udgifterne til løn og øvrig drift blev det samlede forbrug på 87,3, hvilket er 0,6 mio. kr. mindre end bevilget på FL02

   

Ultimo 2001 havde styrelsen en opsparet bevilling på godt 28 mio. kr. fordelt med knap 12 mio. kr. lønsum og godt 16 mio. kr. øvrig drift. Resultatet af driften i 2002 var et overskud på 2 mio. kr. fordelt med et overskud af lønmidler på knap 6 mio. kr. og et underskud af øvrige driftsmidler på knap 4 mio. kr. Ultimo 2002 er der således en opsparet bevilling til videreførsel på godt 30 mio. kr.

Det akkumulerede overskud ultimo 2002 forventes blandt andet anvendt til følgende projekter, som styrelsen allerede har igangsat eller påtænker at igangsætte:

Her til kommer videreudvikling af selvbetjeningsløsningen og yderligere tiltag til digitalisering af styrelsen.

Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og resultat

 

Tabel 3.5 viser et mindreforbrug af stipendier i 2002 på 143,0 mio. kr. (-1,6 %) i forhold til FL02.

2002 var andet år for SVU-ordningen. Udgiften i 2002 blev 351,6 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 148,4 mio. kr. (-29,7 %).

I 2002 udgjorde udgiften til VUS 34,2 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 0,7 mio. kr. (2,0 %).

Udgiften til SPS udgjorde 35,2 mio. kr., svarende til et merforbrug på 0,1 mio. kr. (0,3 %).

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 45,9 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,8 mio. kr. (3,9 %).

Tabel 3.6 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans-styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån

Udgifterne i 2002 i form af lån udgjorde 3.093,0 mio. kr., hvilket var 75,2 mio. kr. (2,4 %) mindre end budgetteret på FL 02.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2002 udgjorde indtægterne 2.212,2 mio. kr., hvilket var 44,6 mio. kr. (2,0 %) mere end budgetteret på FL 02. Afdragene på studielån blev 78,1 mio. kr. ( 12,1 %) højere end ventet, og de øvrige afdrag blev 33,2 mio. kr. (3,8 %) mindre end ventet.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty-relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markedsmæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 608,1 mio. kr. i 2002.

I tabel 3.6 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 4,2 mio. kr. i 2002, 107,2 mio. kr. mere end budgetteret på FL 02.

3.2. Driftsregnskab opdelt på formål

I nedenstående to tabeller er styrelsens driftsudgifter fordelt efter formål. I den første tabel er udgifterne end-videre fordelt på udgifter og indtægter forbundet med det enkelte formål. I den efterfølgende tabel er udgifterne fordelt på øvrig drift og løn samt de tilhørende årsværk.

Driftsudgifternes fordeling på formålskategorier i ovenstående tabel er f.s.v.a. lønudgifterne opgjort på bag-grund af medarbejdernes tidsregistrering. Formålsfordelingen af de øvrige driftsudgifter er foretaget på baggrund af udtræk fra Navision.

Fordelingen af styrelsens driftsudgifter i 2002 på hovedformål viser, at 51 % eller 44 mio. kr. vedrørte SU-systemet, heraf gik knap 28 mio. kr. til drift af SU-ordningen, dvs. bl. a. support af uddannelsesstederne og behandling af ansøgninger m.v. Uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SU-medarbejdere og information til støttemodtagerne kostede godt 6 mio. kr. I 2002 blev der i alt brug godt 8 mio. kr. på udvikling af edb-systemer til understøttelse af SU-ordningen, størstedelen af udgifterne gik til udvikling af et nyt selvbetjeningssystem til brug for støttemodtagerne, hvortil styrelsen modtog støtte på 1,3 mio. kr. fra IT- og telestyrelsen. Endelig blev der brugt 1,7 mio. kr. på ministerbetjening og 1,7 mio. kr. på evaluering, dvs. udarbejdelse af statistik, internationalt samarbejde mm.

Driften af VUS-ordningen kostede kun 1% af driftsudgifterne, da ordningen i 2001 blev erstattet af SVU-ordningen og VUS er således kun en overgangsordning, der afsluttes når de sidste støttemodtagere forventer at afslutte deres uddannelse i 2005.

Drift af SVU-ordningen kostede i 2002 knap 8 mio. kr. eller 9 % af styrelsens driftsmidler, heraf gik godt 5 mio. kr. til manuel og maskinel behandling af tildelingssager og godt 1 mio. kr. til udvikling af edb-systemerne.

Administration af SPS-ordningen kostede i 2002 knap 5 mio. kr. eller 5 % af de samlede driftsudgifter, heraf var der udgifter på knap 4 mio. kr. til administration af ordningen i SUstyrelsen samt på IVU-centrene.

CVUU stod for 3 % af driftsudgifterne i 2002 eller knap 3 mio. kr. CVUU-ordningen blev medio 2002 flyttet til Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet og driften af ordningen dækker således kun ca. et halvt år.

Befordringsrabatordningen kostede godt 1 % af driftsudgifterne, mens mindre ordninger som elevstøtte, Dansk studiefond mm. kostede mindre end 1%. Administrationen af Dansk Studiefond finansieres bl. a. af eksterne midler, så nettoudgiften til disse ordninger dækker udelukkende administration af elevstøtte og Phd-ordningen.

Udgifterne til fællesfunktioner kostede knap 25 mio. kr. eller 29 % af driftsudgifterne. Heraf udgjorde hjælpefunktionerne udgiftsmæssigt 17 % og generel ledelse og administration 12 %.

I nedenstående tabel ses driftsudgifterne for hver enkelt af styrelsens hovedformål fordelt på såvel formål som årsværk, løn og øvrig drift.

 

Som det ses af ovenstående oversigt, er knap 60 % af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver, mens 9 % beskæftiger sig med SVU opgaver, 5 % med CVUU, 3 % med SPS, 18 % med generel ledelse og administration og 5 % med hjælpefunktioner.

3.3. Styrelsens personaleforbrug

I nedenstående tabel ses udviklingen i styrelsens samlede årværksforbrug i årene 2000, 2001 og 2002. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året samt den procentvise til- og afgang i personalet.

Tabellen viser et fald i det samlede årsværksforbrug fra 2001 - 2002 på 12,5 årsværk, hvilket svarer til, at styrelsen gennemsnitligt har haft 15 pct. færre årsværk ansat i 2002 end i 2001. Personale situationen har dog været signifikant anderledes i 2002, da styrelsen i forbindelse med de for staten generelle lønsumsreduktioner har haft ansættelsesstop i hele 2002. Året har således været præget af en jævn personaleafgang. Sammenligner man derimod antallet af ansatte pr. ultimo 2001 og 2002 ses der en nedgang på 20 personer. Denne opgørelse afspejler bedre den store nettoafgang af personale, som styrelsen har været udsat for i 2002. Udover styrelsens ansættelsesstop har SUstyrelsen medio 2002 afgivet CVUU til Uddannelsesstyrelsen i UVM, hvilket svarer til 6 årsværk/10 personer. Personalereduktionen har kun været mulig grundet effektiviseringstiltag bl.a. i forbindelse med decentraliseringen.

3.4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

SUstyrelsens årsrapport 2002 fremlægges i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (Regnskabsbekendtgørelsen) § 41 samt akt. 63 11/12-2002.

Oplysningerne i denne årsrapport giver et retvisende billede af styrelsens økonomiske og faglige resultater i 2002.

København, april 2003:

Hanna Dam, Styrelseschef, SUstyrelsen.

Påtegning

SUstyrelsens årsrapport 2002 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

København, april 2003:

Henrik Nepper-Christensen, Departementschef, Undervisningsministeriet.

Bilag Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

300.400 uddannelsessøgende fik tildelt 8,7 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån i 2002. I forhold til 2001 er der tale om en stigning på 2.400 (0,8 %) støttemodtagere og 336 mio. kr. (4,0 %) i stipendium og 149 mio. kr. i lån (7,2 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 116.800 tildelt støtte i 2002, en stigning på 0,3 % i forhold til 2001. På de videregående uddannelser fik 181.600 tildelt støtte, en stigning på 1,1 %.

I 2002 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2001. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 5,1 % af støttemodtagerne, mod 5,0 % året før.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2001 uændret 1,7 % af de tildelte stipendier. Lånekravene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, mod 0,9 % året før.

Stipendie- og studielånsudgifterne for 2001 - 2005 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2002 krav om tilbagebetaling af stipendier for 227,5 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og af-brudskrav), hvorved indtægterne blev 1,5 mio. kr. (0,7 %) mindre end budgetteret på FL 02.

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2002 på 142,9 mio. kr. (-1,6 %) i forhold til FL02.

Som det fremgår af tabel 3 skyldes mindreforbruget primært, at antallet af stipendieårsværk blev 2.100 (1,0 %) mindre end den budgetterede stigning på 3.500 (1,7 %).

Der kom ca. 500 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 1.600 færre inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans-styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2002 i form af lån udgjorde 3.093,0 mio. kr., hvilket var 75,2 mio. kr. (2,4 %) mindre end budgetteret på FL 02. Mindreudlånet skyldes primært et mindre udlån af tilskrevne renter end forventet som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2002 udgjorde indtægterne 2.212,2 mio. kr., hvilket var 44,6 mio. kr. (2,0 %) mere end budgetteret på FL 02. Afdragene på studielån blev 78,1 mio. kr. ( 12,1 %) højere end ventet, og de øvrige afdrag blev 33,2 mio. kr. (3,8 %) mindre end ventet, begge dele skyldes den lavere rentetilskrivning, hvorved en større del af indbetalingerne gik til afdragene og en mindre del til betalte renter på studielån.

De tilskrevne renter på studielån og øvrige renter blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02.

Styrelsen udskriver rykkere og opsigelser på tilbagebetalingsordninger. Styrelsen opkræver 35 kr. pr. rykker og 100 kr. pr. opsigelse.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markeds -mæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 608,1 mio. kr. i 2002.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev 4,2 mio. kr. i 2002, 107,2 mio. kr. mere end budgetteret på FL 02. Merudgiften skyldes dels at de tilskrevne renter på studielån blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 02, dels at genudlånsrenten for 2002 endeligt blev fastsat til 4,46 % mod den på FL 02 budgetterede genudlånsrente på 4,3 %.

Beholdninger

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 88 mio. kr. (25 %) fra 2001 til 2002. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.349 mio. kr. (9 %) og er således stadig under opbygning.

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.800 (5,5 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 140 mio. kr. (13,8 %) i 2002. I 2001 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,4 % af alle SU-lån, beløbs-mæssigt udgjorde de 6,4 %. I 2002 blev de tilsvarende tal 8,7 % og 6,7 %.

I 2002 faldt saldoen på FM-gæld med 3 mio. kr. (0,9 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 19 mio. kr. (6,2 %), dvs. samlet en stigning fra 645 mio. kr. til 661 mio. kr.

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

 

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 45,9 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,8 mio. kr.(4,1 %), hvilket primært skyldes en højere gennemsnitlig rabat pr. kort.

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. I 2002 udgjorde udgiften 34,2 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 0,7 mio. kr. (2,0 %).

2002 var andet år for SVU-ordningen. Pga. ordningens korte levetid har budgetteringsgrundlaget været meget usikkert. Udgiften i 2002 blev 351,6 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 148,4 mio. kr. (-29,7 %). Der var 15.500 støttemodtagere, dvs. 8.200 (34,6 %) færre end budgetteret. Det var primært SVU-støtte til almen uddannelse, som blev mindre end ventet. SVU-støtte til almen uddannelse udgjorde 24 % af den tildelte støtte, mens støtte til videregående uddannelse udgjorde 76 %.

Udgiften til SPS udgjorde 35,2 mio. kr., svarende til et merforbrug på 0,1 mio. kr. (0,3 %).


| Til Top | Publikationens forside |
Denne side indgår i publikationen "SUstyrelsens Årsrapport 2002" som Hele publikationen uden grafik
Version 1.0. 22-05-2003
Publikationen kan findes på adressen http://www.su.dk/publikationer/2002/aarsrapport/index.htm