Bilag 2 Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

303.000 uddannelsessøgende fik tildelt 9,1 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån i 2003. I forhold til 2002 er der tale om en stigning på 2.600 (0,9 %) støttemodtagere og en stigning på 359 mio. kr. (4,1 %) i stipendium og 43 mio. kr. i lån (1,9 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 119.400 tildelt støtte i 2003, en stigning på 2,2 % i forhold til 2002. På de videregående uddan­nelser fik uændret 183.600 tildelt støtte.

I 2003 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2002. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,9 % af støtte­modtagerne, mod 5,3 % året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2002 1,7 % af de tildelte stipendier mod 1,8 % i 2001. Lånekra­vene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, mod 0,9 % året før. 

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL03 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2003 krav om tilbagebetaling af stipendier for 227,5 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 19,8 mio. kr. (8,0 %) mindre end budgetteret på FL 03. Mindreindtægten skyldes primært færre indkomstkontrolkrav end ventet. Kun 4,9 % af støttemodtagerne fik et indkomstkontrolkrav vedr. støtteåret 2002 mod 5,3 % i 2001,jf. tabel 1. 


Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2003 på 120,1 mio. kr. (¸ 1,3 %) i forhold til FL03.

Som det fremgår af tabel 3 skyldes mindreforbruget primært, at antallet af stipendieårsværk blev 3.900 (1,9 %) mindre end den budgetterede stigning på 5.000 (2,5 %).

Der kom ca. 2.400 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 1.500 færre inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2003 i form af lån udgjorde 3.090,7 mio. kr., hvilket var 201,4 mio. kr. (6,1 %) mindre end budgetteret på FL 03. Mindreudlånet skyldes dels et mindre udlån af tilskrevne renter end forventet som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03 og dels et mindre udlån af studielån.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2003 udgjorde indtægterne 2.286,6 mio. kr., hvilket var 123,7 mio. kr. (5,4 %) mindre end budgetteret på FL 03. De tilskrevne renter på studielån og øvrige renter blev henholdsvis 135,7 mio. kr. (19,4 %) og 4,9 mio. kr. (16,1 %) mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03. Afdragene på studielån blev 73,7 mio. kr. ( 9,1 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 54,6 mio. kr. (6,3 %) mindre end ventet, begge dele skyldes den lavere rentetilskrivning, hvorved en større del af indbetalingerne gik til afdragene og en mindre del til betalte renter på studielån.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markeds-mæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 502,0 mio. kr. i 2003.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev – 62,3 mio. kr. i 2003, 17,8 mio. kr. mere end budgetteret på FL 03. Merud­giften skyldes dels at de tilskrevne renter på studielån blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03, dels at genudlånsrenten for 2003 endeligt blev fastsat til 3,38 % mod den på FL 03 bud­getterede genudlånsrente på 4,2 %.

Beholdninger

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 72 mio. kr. (28 %) fra 2002 til 2003. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.142 mio. kr. (7 %).

Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.100 (3,2 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 44 mio. kr. (3,8 %) i 2003. I 2003 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,9 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,6 %. I 2002 var de tilsvarende tal 8,4 % og 6,4 %.

I 2003 steg saldoen på FM-gæld med 14 mio. kr. (4,2 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld faldt med 111 mio. kr. (33,9 %), dvs. samlet et fald fra 661 mio. kr. til 564 mio. kr.

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet. Udgiften hertil blev 47,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,6 mio. kr.(3,5 %).

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen.

I 2003 udgjorde udgiften 22,1 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,1 mio. kr. (0,5 %).

2003 var tredje år for SVU-ordningen. Pga. ordningens korte levetid har budgetteringsgrundlaget været meget usikkert. Udgiften i 2003 blev 343,2 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 109,7 mio. kr. (¸ 24,2 %). Der var 14.100 støttemodtagere, dvs. 6.700 (32,2 %) færre end budgetteret.

Udgiften til SPS-videregående uddannelser udgjorde 36,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. (21,3 %). Antallet af SPS-støttemodtagere steg fra 812 i 2002 til 978 (20,4 %) i 2003, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Det er især inden for grupperne af personer med læse-/skrive- og bevægelsesvanskeligheder, at der i 2003 er sket en stigning. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at disse grupper i 2002 havde en gennemsnitlig støttetildeling, som var væsentligt under gennemsnittet for alle, samt at deres gennemsnitlige støttetildeling i 2003 er faldet.

For SPS-arbejdsmarkedsuddannelser er der tale om en forsøgsordning, hvor man ikke på TB har nedjusteret bevillingen svarende til det forventede forbrug.

I forbindelse med forhøjelsen af det kommunale takstbeløb afholdes udgifter til sværthandicappede elever under det kommunale takstbeløb § 20.22.01.10 Generelle driftstilskud sammen med udgifter til almindelig specialundervisning. Udgifter over det kommunale takstbeløb afholdes af § 20.22.01.15 Tilskud til svært handicappede og modsvares af amtskommunal refusion. 2003 var et overgangsår, hvor forhøjelsen har slået igennem for de sidste 5 måneder af året. Ved en fejl er udgifterne konteret efter den hidtidige praksis.