SUstyrelsen har ansvaret for SU-ordningen, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Voksenuddannelsesstøtte (VUS) , specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser og fra 2003 har styrelsen overtaget administrationen af de øvrige SPS-ordninger, dvs. SPS-støtte på erhvervsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser, samt på frie grundskoler, efterskoler, højskoler og hus- og håndarbejdsskoler.
Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte (LB 627 2001), loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (LB 628 2001), loven om statens voksenuddannelsesstøtte (L 490 2000) og loven om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (LB 627 2001), samt specialpædagogisk støtte til elever på frie kostskoler § 25 i LB 749 2002 om frie kostskoler samt §§ 11 og 16 i LB 619 2002 i friskoleloven.
I tilslutning til de forskellige ansvarsområder udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver samt lovforberedende arbejde og betjening af minister og departement.
Administration af støtteordningerne, herunder støtteberegning og udbetaling, er styrelsens kerneopgaver. En velfungerende administration af støtteordningerne er styrelsens primære succeskriterium.
Mission og vision
Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.
Det er styrelsens vision:
1. at være effektiv og fremsynet:
2. at blive oplevet:
3. at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.
SU-resultater
Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af de SU -sager, som støttemodtagerne får behandlet, primært vha. styrelsens specialudviklede IT-system.
I 2003 behandlede SU-systemet ca. 382.500 tildelingssager (ansøgninger og ændringsansøgninger), hvilket var ca. 9,3 % mere end i 2002 og ca. 13,4 % mere end i 2001. Stigningen i antallet af sager indikerer, at selvbetjeningssystemet minSU har øget støttemodtagernes brug af støttesystemets fleksibilitet.
Decentraliseringen af sagsbehandlingen fra styrelsen til uddannelsesstederne har betydet, at styrelsen i 2003 har behandlet ca. 192.000 (70 %) færre ansøgninger end i 2000, tilsvarende har uddannelsesstederne behandlet 207.000 flere ansøgninger i 2003 end i 2000.
SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer blev forbedret fra 2002 til 2003 (jf. tabel 2.5). 75 % var ekspederet inden for 20 dage, hvilket svarer til målsætningen på 75 %. I 2002 var 74 % ekspederet inden for 20 dage. Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage er fra 2002 til 2003 faldet fra 6 % til 4 %.
Styrelsens nye selvbetjeningssystem minSU blev sat i drift medio juli 2002. Systemet har fået en god modtagelse. I 2002 og 2003 blev henholdsvis 4 % og 21 % af ansøgningerne indtastet via min SU. Systemet er en væsentlig medvirkende årsag til de forbedrede ekspeditionstider (jf. tabel 2.5 og 2.6).
I 2003 blev der rejst ca. 14.600 indkomstkontrolkrav vedr. 2002 (dvs. støtte som skal tilbagebetales, når man har tjent for meget i forhold til årsfribeløbet). Det er ca. 4 % færre end i 2002.
Antallet af klagesager faldt med ca. 7,1 % fra 2002 til 2003.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager til ankenævnet” faldt fra 49 dage i 2002 til 38 dage i 2003, mens den for ”klager til styrelsen” faldt fra 53 dage i 2002 til 34 dage i 2003.
For ”klager til styrelsen” steg andelen af klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 100 dage (jf. tabel 2.10), fra 86 % i 2002 til 95 % i 2003. For ”klager til ankenævnet” steg andelen fra 88 % til 94 %.
Det er styrelsens målsætning, at andelen af klagesager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage ikke må udgøre mere end 5 %, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt må være 40 dage. Begge styrelsens mål blev således opfyldt i 2003.
SVU- resultater
Antallet af SVU-sager faldt med 1.900 (8,2 %). Faldet skyldes primært, at der fra 2003 ikke længere tildeles SVU til fagspecifikke kurser.
Der var ca. 5 % flere SVU-klager i 2003 i forhold til 2002. Som det fremgår af nedenstående tabel 2.11, blev ekspeditionstiderne for SVU-ansøgninger væsentlig forbedret i forhold til i 2002. I 2003 fik 94 procent af ansøgerne svar inden for 30 dage, mod 86 procent i 2002.
Antallet af SPS-støttemodtagere ved videregående uddannelser steg fra 812 i 2002 til 978 i 2003, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Det er især inden for grupperne af personer med læse-/skrive- og bevægelsesvanskeligheder, at der i 2003 er sket en stigning.
På EUD-området er ansøgningstallet steget med 9,5 pct. fra 2001 til 2002 og med 17,2 pct. fra 2002 til 2003. Stigningen knytter sig især til elever med læse stave vanskeligheder og elever med generelle indlæsningsvanskeligheder.
Fra 2003 har styrelsen overtaget administrationen af de øvrige SPS-ordninger, dvs. SPS-støtte på erhvervsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser, samt på frie grundskoler, efterskoler, højskoler og hus- og håndarbejdsskoler.
Driftsregnskab, bevilling og resultat
SUstyrelsens regnskab for 2003 udviser et forbrug på knap 86 mio. kr., hvilket giver et driftsoverskud på 0,8 mio. kr. eller 1 % af driftsbevillingen på knap 87 mio. kr. Der videreføres således en bevilling på 31 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a. overførte aktiviteter, som af ressourcemæssige grunde har måtte udskydes til 2004. Styrelsen vil i de kommende år anvende overskuddet til nødvendige større udviklingsprojekter herunder især analyse, redesign og fornyelse af fagsystemernes IT-arkitektur.
Styrelsens hovedkonti
Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti i kap. 3. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskontiene henvises der til det vedlagte bilag:
§ 20.11.11 SUstyrelsen
§ 20.91Statens uddannelsesstøtte
§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
§ 20.93.01 Voksenuddannelsesstøtte
§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte
§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser.
§ 20.38.11 Specialpædagogisk støtte (EUD og AMU) erhvervsuddannelser m. v. og arbejdsmarkedsuddannelser.
Desuden administrerer SUstyrelsen ordninger ved specialundervisning m.v. ved frie grundskoler og frie kostskoler. Regnskab herfor indgår under følgende hovedkonti § 20.22.01. Frie grundskoler m. v. , § 20.22.11. Efterskoler, § 20.71.01. Folkehøjskoler og § 20.71.11. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Alle ordningerne indgår i de regnskabsmæssige forklaringer i bilag 2.
Styrelsens resultatkontrakt for perioden 2004 – 2007 er endnu ikke forhandlet færdig, men det ventes, at mål og resultatkrav vil ligge inden for følgende indsatsområder:
1. En effektiv offentlig organisation
SUstyrelsen skal være en effektiv offentlig organisation. Det indebærer, at ydelserne leveres med høj kvalitet, høj effektivitet og med ressourcebevidsthed.
Styrelsens strategiske mål på dette område fokuserer på
2. Kundeperspektiv
SUstyrelsen har en stor og differentieret kundekreds og vil altid have kundeperspektivet som drivende kraft.
Fokus for kundeperspektivet er især støttefunktioner for eksterne samarbejdspartnere.
3. Fremsynet anvendelse af IT
IT er en grundlæggende forudsætning for at løse styrelsens opgaver og eet uundværligt vilkår for en hensigtsmæssig opgaveløsning.
Styrelsen er i denne sammenhæng opmærksom på, at IT ikke kan stå alene, men har implikationer i relation til organisering og arbejdstilrettelæggelse.
De strategiske mål for styrelsens anvendelse af IT fokuserer på
I det følgende redegøres der for styrelsen målopfyldelse for 2003, og de centrale resultatmål for sagsbehandlingstiderne, herunder udviklingen i styrelsens ressourceforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen, analyseres nærmere.
Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriets departement omfatter perioden 2003-2006. I tabellerne nedenfor gives en oversigt over resultaterne for hvert af de resultatkrav, der skulle opfyldes i 2003. Resultatkravene angiver den overordnede retning for styrelsens aktiviteter.
Styrelsen har valgt at analysere resultatmålene for ekspeditionstider, da de er meget væsentlige for de mange kunder, og fordi det er de mål, som er forbundet med det største ressourceforbrug.
SU-systemet
Antallet af behandlede ansøgningsskemaer i årets løb er fra 2002 til 2003 steget med 16.100 (7,3 %).
I 2003 var 75 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, hvilket svarer til målsætningen på 75 %. I 2001 var 67 % ekspederet inden for 20 dage. Fra 2001 til 2002 steg andelen af ansøgninger tastet på uddannelsesstederne fra 29 % til 58 %. Forbedringen i 2002 til 74 % inden for 20 dage må derfor primært tillægges decentraliseringen. I 2003 skyldes forbedringen det nye selvbetjeningssystem, andelen som blev tastet via minSU steg fra 4 % i 2002 til 21 % i 2003.
Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra Told og Skat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster).
Ansøgninger om støtte til studier i udlandet skal alle behandles delvist manuelt, og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger. Desuden afspejler ekspeditionstiderne i en række tilfælde godkendelsesproceduren for uddannelserne. På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 87 % af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 2003.
Det nye selvbetjeningssystem (minSU), som blev taget i brug medio juli 2002, har som sagt bidraget til de bedre ekspeditionstider (jf. tabel 2.5). Andelen, som blev behandlet inden for 10 dage er total set bl.a. som følge deraf steget fra 24 % i 2001 til 44 % i 2003.
Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage er fra 2002 til 2003 faldet fra 6 % til 4 %. Et yderligere fald tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, der enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.
Tabel 2.6 viser ekspeditionstiderne for ansøgningsskemaerne afhængig af om de er tastet på traditionel vis af et tastebureau eller de er tastet decentralt på uddannelsesstederne eller via minSU.
Som det fremgår af tabel 2.8 har decentraliseringen og minSU betydet et fald i SUstyrelsens behandling af blanket-sager fra 2002 til 2003 på ca. 9.300 sager.
Set under ét blev ca. 89 % af alle ansøgninger (skemaer og blanketter) behandlet inden for 30 dage mod 87 % i 2002, en forbedring som primært er et resultat af den øgede brug af minSU.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for den mest omfattende kategori af klager ”klager til ankenævnet” faldt fra 49 dage i 2002 til 38 dage i 2003, mens den for ”klager til styrelsen” faldt fra 53 dage i 2002 til 34 dage i 2003.
For klager ”til styrelsen” steg andelen af klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 100 dage (jf. tabel 2.10), fra 86 % i 2002 til 95 % i 2003. For klager ”til ankenævnet” steg andelen fra 88 % til 94 %.
Det er styrelsens målsætning, at andelen af klagesager med en sagsbehandlingstid på mere end 100 dage ikke må udgøre mere end 5 %, samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt må være 40 dage. Begge styrelsens mål blev således opfyldt i 2003.
Som det fremgår af ovenstående tabel, fik 94 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage. Det er en væsentlig forbedring i forhold til i 2002, hvor tallet var 86 procent.
Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, således at produktiviteten kan beregnes. Følgende tal udgør det direkte årsværksforbrug til sagsbehandlingen, dvs. ekskl. support af uddannelsesstederne og den maskinelle proces.
Tallene for SU-tildelingssager viser, hvorledes decentraliseringen af støttetildelingen og til dels selvbetjeningssystemet er slået igennem. Årsværksforbruget er faldet fra 22,1 i 2001 til 13,2 i 2003, og antallet af tildelingssager er faldet fra 171.800 til 81.900. Der er således sket en nedgang i antallet af sager pr. årsværk fra 7.800 til 6.200. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at de mere krævende sager, som eksempelvis støtte til uddannelser i udlandet, ikke er decentraliseret.
For SVU var 2002 andet år for ordningen. I 2003 er såvel ekspeditionstiderne som produktiviteten blevet væsentligt forbedret.
I det følgende gives der gives en oversigt over regnskab, bevillinger og resultat for styrelsens hovedkonti, samt regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens driftskonto. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til det vedlagte bilag.
Driftsregnskab, bevillinger og resultat
SUstyrelsens drift resulterede i 2003 i et nettoforbrug på knap 86 mio. kr., fordelt med 85,9 mio. kr. i udgifter og 0,3 mio. kr. i indtægter. I forhold til styrelses driftsbevilling på 86,4 mio. kr. er årets resultat et overskud på 0,8 mio. kr.
I forhold til bevillingen for 2003 fik SUstyrelsen et resultat, der var 0,8 mio. kr. bedre end budgetteret. SUstyrelsen havde i 2003 indtægter på 0,3 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. mere end de 0,2 mio. kr. budgetteret i FL03. De ekstraordinære indtægter på 0,1 mio. kr. skyldes tilskud fra Kompetence- og Omstillingsfondene til udvikling af styrelsen som projektorganisation. Styrelsen fik på TB 03 tilført 1,2 mio. kr. som følge af overførselen af SPS-administrationen til SUstyrelsen og 0,6 mio. kr. fra § 19.65.01.70. Digital forvaltning ifm. projektet ”Fælles digital infrastruktur vedrørende digitalforvaltning”. For så vidt angår udgifterne til løn og øvrig drift blev det samlede forbrug på 85,9 mio. kr. , hvilket er 0,7 mio. kr. mindre end bevilget på FL03.
Ultimo 2002 havde styrelsen en opsparet bevilling på 30,2 mio. kr. fordelt med 17,4 mio. kr. lønsum og 12,8 mio. kr. øvrig drift. Resultatet af driften i 2003 var et overskud på 0,8 mio. kr. fordelt med et overskud af lønmidler på knap 6 mio. kr. og et underskud af øvrige driftsmidler på 5 mio. kr.
Ultimo 2003 er der således en opsparet bevilling til videreførsel på 31 mio. kr.
Det akkumulerede overskud ultimo 2003 forventes i de kommende år primært anvendt til en nødvendig edb-modernisering. SUstyrelsens store edbsystemer (US2000 og SVU) er grundlæggende opbygget efter 80’ernes tankegang dvs. især ud fra økonomiske og performancemæssige hensyn samt ud fra de teknologiske muligheder dengang. SUstyrelsens systemer er siden blevet udbygget og vedligeholdt, uden at den grundlæggende udviklingsfilosofi er blevet revurderet. Dette er sket af ressourcemæssige årsager. De nuværende systemløsninger er derfor blevet for ufleksible og komplekse og nødvendiggør at IT-arkitekturen bliver grundlæggende revurderet inden for en forholdsvis kort tidshorisont.
SUstyrelsen står således i de kommende år over for meget store edb-mæssige udviklings- og dermed ressourcekrævende opgaver, for at opnå et mere robust, sikkert og samtidig fleksibelt system. Et indledende analysearbejde af styrelsens IT-arkitektur er derfor igangsat ultimo 2003 og fortsættes i 2004, således at den egentlige fornyelsesproces af fagsystemerne kan begynde i 2005.
Hertil kommer væsentlige systemændringer i forbindelse med den ny lovgivning vedrørende handicaptillæg og forsørgertillæg, samt styrelsens overtagelse af SPS på erhvervsuddannelsesområdet og af andre større administrationsområder, der forudsætter opbygning af nye IT-systemer, som skal understøtte disse administrationsopgaver.
Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og resultat
Tabel 3.8 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.
Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.
De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån
For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.
Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markeds-mæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet.
I nedenstående tabel ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2000-2003. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året samt den procentvise til- og afgang i personalet.
Tabellen viser et fald i det samlede årsværksforbrug fra 2002 - 2003 på 18,5 årsværk, hvilket svarer til, at styrelsen gennemsnitligt har haft 14 % pct. færre årsværk ansat i 2003 end i 2002.
Ligesom i 2002 har styrelsen i 2003 haft ansættelsesstop i forbindelse med de for staten generelle lønsumsreduktioner, der har medført en reduktion i antallet af årsværk. Desuden har SUstyrelsen afgivet opgaver til Økonomistyrelsen, hvilket yderligere har reduceret antallet af årsværk. Endvidere kan det nævnes at styrelsen medio 2002 afgav CVUU til Uddannelsesstyrelsen under Undervisningsministeriet, og denne reduktion slog først fuldt ud igennem i 2003. Til gengæld har SUstyrelsen haft en tilgang af årsværk som følge af overdragelsen af opgaver til styrelsens SPS-enhed fra og med maj 2003.
Fremlæggelse
SUstyrelsens årsrapport 2003 fremlægges i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (Regnskabsbekendtgørelsen) § 41 samt akt. 63 11/12-2002.
Oplysningerne i denne årsrapport giver et retvisende billede af styrelsens økonomiske og faglige resultater i 2003.
København, april 2004:
Hanna Dam
Styrelseschef
SUstyrelsen
Påtegning
SUstyrelsens årsrapport 2003 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.
København, april 2004:
Henrik Nepper-Christensen
Departementschef
Undervisningsministeriet
I nedenstående to tabeller er styrelsens driftsudgifter fordelt efter formål. I den første tabel er udgifterne endvidere fordelt på udgifter og indtægter forbundet med det enkelte formål. I den efterfølgende tabel er udgifterne fordelt på øvrig drift og løn samt de tilhørende årsværk.
Driftsudgifternes fordeling på formålskategorier i ovenstående tabel er f.s.v.a. lønudgifterne opgjort på baggrund af oplysninger fra enhederne om medarbejdernes tidsforbrug. Formålsfordelingen af de øvrige driftsudgifter er foretaget på baggrund af udtræk fra Navision.
Fordelingen af styrelsens driftsudgifter i 2003 på hovedformål viser, at 43 % eller 37 mio. kr. vedrørte SU-systemet, heraf gik knap 23 mio. kr. til drift af SU-ordningen, dvs. manuel og maskinel behandling af ansøgninger samt drift af de af styrelsens edb-systemer, der anvendes til samme. Uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SU-medarbejdere og information til støttemodtagerne kostede 3,5 mio. kr. I 2003 blev der i alt brugt knap 7 mio. kr. på udvikling af edb-systemer til understøttelse af SU-ordningen. Endelig blev der brugt 2,1 mio. kr. på ministerbetjening og 1,6 mio. kr. på evaluering, dvs. udarbejdelse af statistik, internationalt samarbejde mm.
Driften af VUS-ordningen kostede kun 0,5% af driftsudgifterne, da ordningen i 2001 blev erstattet af SVU-ordningen og VUS således kun er en overgangsordning, der afsluttes når de sidste støttemodtagere forventer at afslutte deres uddannelse i 2005.
Drift af SVU-ordningen kostede i 2003 9 mio. kr. eller godt 10 % af styrelsens driftsmidler, heraf gik knap 6 mio. kr. til manuel og maskinel behandling af ansøgninger og knap 2 mio. kr. til udvikling af edb-systemerne.
Administration af SPS-ordningen kostede i 2003 6 mio. kr. eller 7 % af de samlede driftsudgifter, heraf var der udgifter på knap 5 mio. kr. til administration af ordningen i SUstyrelsen samt på IVU-centrene.
Befordringsrabatordningen kostede knap 2 % af driftsudgifterne, mens mindre ordninger som elevstøtte, Dansk studiefond mm. kostede mindre end 1%. Administrationen af Dansk Studiefond finansieres fuldt ud af eksterne midler, så nettoudgiften til disse ordninger dækker udelukkende administration af elevstøtte.
Udgifterne til fællesfunktioner kostede 29,5 mio. kr. eller knap 35 % af driftsudgifterne. Heraf udgjorde hjælpefunktionerne udgiftsmæssigt godt 23 % og generel ledelse og administration knap 12 %.
I nedenstående tabel ses driftsudgifterne for hver enkelt af styrelsens hovedformål fordelt på såvel formål som årsværk, løn og øvrig drift.
Som det ses af ovenstående oversigt, er lidt over halvdelen af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver (51%), mens 12 % beskæftiger sig med SVU opgaver, 7 % med SPS, 14 % med generel ledelse og administration og 5 % med hjælpefunktioner.
SU-støtte
Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:
303.000 uddannelsessøgende fik tildelt 9,1 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån i 2003. I forhold til 2002 er der tale om en stigning på 2.600 (0,9 %) støttemodtagere og en stigning på 359 mio. kr. (4,1 %) i stipendium og 43 mio. kr. i lån (1,9 %).
Inden for ungdomsuddannelserne fik 119.400 tildelt støtte i 2003, en stigning på 2,2 % i forhold til 2002. På de videregående uddannelser fik uændret 183.600 tildelt støtte.
I 2003 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2002. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,9 % af støttemodtagerne, mod 5,3 % året før.
Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2002 1,7 % af de tildelte stipendier mod 1,8 % i 2001. Lånekravene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, mod 0,9 % året før.
Stipendie- og studielånsudgifterne på FL03 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.
Styrelsen rejste i 2003 krav om tilbagebetaling af stipendier for 227,5 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 19,8 mio. kr. (8,0 %) mindre end budgetteret på FL 03. Mindreindtægten skyldes primært færre indkomstkontrolkrav end ventet. Kun 4,9 % af støttemodtagerne fik et indkomstkontrolkrav vedr. støtteåret 2002 mod 5,3 % i 2001,jf. tabel 1.
Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2003 på 120,1 mio. kr. (¸ 1,3 %) i forhold til FL03.
Som det fremgår af tabel 3 skyldes mindreforbruget primært, at antallet af stipendieårsværk blev 3.900 (1,9 %) mindre end den budgetterede stigning på 5.000 (2,5 %).
Der kom ca. 2.400 færre stipendieårsværk end ventet på de videregående uddannelser og ca. 1.500 færre inden for ungdomsuddannelserne.
Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.
Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.
De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.
Udgifterne i 2003 i form af lån udgjorde 3.090,7 mio. kr., hvilket var 201,4 mio. kr. (6,1 %) mindre end budgetteret på FL 03. Mindreudlånet skyldes dels et mindre udlån af tilskrevne renter end forventet som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03 og dels et mindre udlån af studielån.
Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.
I 2003 udgjorde indtægterne 2.286,6 mio. kr., hvilket var 123,7 mio. kr. (5,4 %) mindre end budgetteret på FL 03. De tilskrevne renter på studielån og øvrige renter blev henholdsvis 135,7 mio. kr. (19,4 %) og 4,9 mio. kr. (16,1 %) mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03. Afdragene på studielån blev 73,7 mio. kr. ( 9,1 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 54,6 mio. kr. (6,3 %) mindre end ventet, begge dele skyldes den lavere rentetilskrivning, hvorved en større del af indbetalingerne gik til afdragene og en mindre del til betalte renter på studielån.
For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.
Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end “markedsrenten”. For at opnå denne effekt udgiftsføres en “markedsmæssig” forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den “markeds-mæssige” forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 502,0 mio. kr. i 2003.
I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev – 62,3 mio. kr. i 2003, 17,8 mio. kr. mere end budgetteret på FL 03. Merudgiften skyldes dels at de tilskrevne renter på studielån blev mindre end budgetteret som følge af en lavere diskonto end forudsat på FL 03, dels at genudlånsrenten for 2003 endeligt blev fastsat til 3,38 % mod den på FL 03 budgetterede genudlånsrente på 4,2 %.
Beholdninger
Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).
Saldoen på statslån (optaget før 1.8. 1988) er under afvikling, den faldt 72 mio. kr. (28 %) fra 2002 til 2003. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8. 1988) steg 1.142 mio. kr. (7 %).
Antallet af misligholdte SU-lån steg med 1.100 (3,2 %) og den misligholdte saldo på SU-lån steg med ca. 44 mio. kr. (3,8 %) i 2003. I 2003 udgjorde antallet af misligholdte SU-lån 8,9 % af alle SU-lån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,6 %. I 2002 var de tilsvarende tal 8,4 % og 6,4 %.
I 2003 steg saldoen på FM-gæld med 14 mio. kr. (4,2 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld faldt med 111 mio. kr. (33,9 %), dvs. samlet et fald fra 661 mio. kr. til 564 mio. kr.
Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS
Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 47,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,6 mio. kr.(3,5 %).
VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen.
I 2003 udgjorde udgiften 22,1 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,1 mio. kr. (0,5 %).
2003 var tredje år for SVU-ordningen. Pga. ordningens korte levetid har budgetteringsgrundlaget været meget usikkert. Udgiften i 2003 blev 343,2 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 109,7 mio. kr. (¸ 24,2 %). Der var 14.100 støttemodtagere, dvs. 6.700 (32,2 %) færre end budgetteret.
Udgiften til SPS-videregående uddannelser udgjorde 36,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. (21,3 %). Antallet af SPS-støttemodtagere steg fra 812 i 2002 til 978 (20,4 %) i 2003, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Det er især inden for grupperne af personer med læse-/skrive- og bevægelsesvanskeligheder, at der i 2003 er sket en stigning. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at disse grupper i 2002 havde en gennemsnitlig støttetildeling, som var væsentligt under gennemsnittet for alle, samt at deres gennemsnitlige støttetildeling i 2003 er faldet.
For SPS-arbejdsmarkedsuddannelser er der tale om en forsøgsordning, hvor man ikke på TB har nedjusteret bevillingen svarende til det forventede forbrug.
I forbindelse med forhøjelsen af det kommunale takstbeløb afholdes udgifter til sværthandicappede elever under det kommunale takstbeløb § 20.22.01.10 Generelle driftstilskud sammen med udgifter til almindelig specialundervisning. Udgifter over det kommunale takstbeløb afholdes af § 20.22.01.15 Tilskud til svært handicappede og modsvares af amtskommunal refusion. 2003 var et overgangsår, hvor forhøjelsen har slået igennem for de sidste 5 måneder af året. Ved en fejl er udgifterne konteret efter den hidtidige praksis.