Bilag 2   Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

Tabel 1            Tildelt SU-støtte 2000 - 2004 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾  fordelt på uddannelseskategorier

309.300 uddannelsessøgende fik tildelt 9,6 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån i 2004. I forhold til 2003 er der tale om en stigning på 5.800 (1,9 %) støttemodtagere og en stigning på 506 mio. kr. (5,6 %) i stipendium og 18 mio. kr. i lån (0,8 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 126.300 tildelt støtte i 2004, en stigning på 5,8 % i forhold til 2003. På de videregående uddan­nelser fik 182.900 tildelt støtte, et fald på 700 (0,4%) i forhold til 2003.

I 2004 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2003. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,5 % af støtte­modtagerne, mod 4,9 % året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2003 1,5 % af de tildelte stipendier mod 1,7 % i 2002. Lånekra­vene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, mod 0,8 % året før.

Tabel 2            Stipendier

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL04 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2004 krav om tilbagebetaling af stipendier for 215,9 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 19,1 mio. kr. (8,1 %) mindre end budgetteret på FL 04. Mindreindtægten skyldes primært færre indkomstkontrolkrav end ventet. Kun 4,5 % af støttemodtagerne fik et indkomstkontrolkrav vedr. støtteåret 2003 mod 4,9 % i 2002, jf. tabel 1. De færre indkomstkontrolkrav er også årsagen til at indtægten i form af tillæg blev 1,2 mio. kr. mindre end ventet.

Tabel 3            Budgetforudsætninger

Tabel 2 viser et merforbrug af stipendier i 2004 på 19,4 mio. kr. ( 0,2 %) i forhold til FL04.

Som det fremgår af tabel 3, blev antallet af stipendieårsværk næsten som ventet. Merforbruget skyldes primært et større antal enlige forsørgere end ventet - især inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4            Lån og genudlån

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2004 i form af lån udgjorde 3.100,8 mio. kr., hvilket var 125,7 mio. kr. (3,9 %) mindre end budgetteret på FL 04. Mindreudlånet skyldes primært et mindre udlån af studielån, men også et mindre udlån af krav vedr. for meget udbetalt støtte.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2004 udgjorde indtægterne 2.582,5 mio. kr., hvilket var 45,6 mio. kr. (1,9 %) mere end budgetteret på FL 04. Afdragene på studielån blev 81,2 mio. kr. ( 8,7 %) mere end ventet. De øvrige afdrag blev 38,6 mio. kr. (4,5 %) mindre end ventet, primært fordi de betalte renter på studielån blev lavere end ventet. En større del af indbetalingerne gik således til afdrag på studielån, og en mindre del til betalte renter på studielån, end ventet.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 524,4 mio. kr. i 2004.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev -50,9 mio. kr. i 2004, 125,3 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 04. Mindreud­giften skyldes at genudlånsrenten for 2004 endeligt blev fastsat til 3,29 % mod den på FL 04 bud­getterede genudlånsrente på 4,0 %.

Beholdninger

Tabel 5            SU-gæld

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 78 mio. kr. (19 %) fra 2003 til 2004. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 1.125 mio. kr. (6 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 800 (9,3 %) og den misligholdte saldo faldt med 23 mio. kr. (9,8 %) i 2004.

I 2004 udgjorde antallet af misligholdte Studielån 7,4 % af alle Studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,2 %. I 2003 var de tilsvarende tal 7,1 % og 5,8 %.

I 2004 faldt saldoen på FM-gæld med 33 mio. kr. (5,6 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 51 mio. kr. (23,6 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Tabel 6            Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet. Udgiften hertil blev 53,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,8 mio. kr.(7,6 %). Merforbruget skyldes primært ekstraordinært store prisstigninger i 2004 på offentlig transport.

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen.

I 2004 udgjorde udgiften 11,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,2 mio. kr. (11,7 %).

Udgiften til SVU i 2004 blev 375,6 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. (¸ 6,1 %). Der var 16.100 støttemodtagere, dvs. 1.700 (9,6 %) færre end budgetteret. Dette skyldes primært, at den afsatte ramme på 2.000 faglærte støttemodtagere ved lovændringen pr. 1. juli 2004, ikke blev udnyttet.

Tabel 7            Specialpædagogisk støtte (SPS)

Udgiften til SPS-videregående uddannelser udgjorde 40,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. (14,6 %). Antallet af SPS-støttemodtagere steg fra 978 i 2003 til 1.135 (16,1 %) i 2004, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Mindreforbruget skyldes dels en lidt mindre stigning i antallet af støttemodtagere end budgetteret, og dels at den gennemsnitlige støttetildeling faldt 4,3 %, blandt andet som følge af en øget brug af standardpakker.

Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 45,0 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. (8,9 %). Mindreforbruget skyldes blandt andet, at administrationen i 2004 har været under omlægning, hvorfor der har været mindre aktivitet i form af udviklingsprojekter.

For SPS-arbejdsmarkedsuddannelser er der tale om en forsøgsordning, hvor man ikke på TB har nedjusteret bevillingen svarende til det forventede forbrug.