SUstyrelsen har ansvaret for SU-ordningen, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Voksenuddannelsesstøtte (VUS), specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser, og fra 2003 har styrelsen overtaget administrationen af flere andre SPS-ordninger.
Styrelsen administrerer loven om statens uddannelsesstøtte , loven om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser , loven om statens voksenuddannelsesstøtte , tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet , og loven om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser , samt administrerer tilskud til specialpædagogisk støtte til elever i medfør af reglerne om hhv. erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse, private gymnasier og hf-kurser, elever på frie kostskoler, og fri grundskoler. Endelig beregner styrelsen statslig elevstøtte til elever på efterskoler, samt yder sekretariatsbistand til SU-rådet og Dansk Studiefond.
I tilslutning til de forskellige ansvarsområder udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver samt regelforberedende arbejde og betjening af minister og departement.
Mission og vision
Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.
Det er styrelsens vision:
1. at være effektiv og fremsynet:
- både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig)
- og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer
2. at blive oplevet:
- af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig
- af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom
- af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal
3. at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.
I 2004 havde styrelsen 20 resultatkrav, heraf blev 15 fuldt opfyldt, 1 delvist opfyldt, og 4 ikke opfyldt. Som det fremgår af analyseafsnittet, var der ekstraordinære årsager til den manglende målopfyldelse for 2 krav, og 2 krav blev næsten opfyldt. Det var således kun en væsentlig manglende målopfyldelse af et krav.
Styrelsens har i 2004 i forbindelse med det indgåede SU-forlig og ved flere lovændringer på SVU-området, haft ministerbetjeningsopgaver i et ekstraordinært stort omfang.
De nye støtteregler pr. 1.august 2004 for handicappede og for enlige forsørgere er blevet implementeret i styrelsens støttesystem.
Endelig har styrelsen måttet anvende betydelige ressourcer på opfyldelsen af en række myndighedskrav af administrativ karakter i 2004: NemKonto, eDag2, eFaktura og omkostningsbaseret regnskab.
Styrelsen har i 2004 levet op til et sparekrav på 3,6 mio. kr., svarende til en reduktion på 4,4 % af driftsbevillingen, samtidig med at antallet af støttemodtagere er steget ca. 2,4 %. På denne baggrund finder styrelsen, at de opnåede resultater overordnet set har været meget tilfredsstillende.
SU-resultater
Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af de SU-sager, som støtteansøgerne får behandlet, primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-system.
Tabel 1.1 SU -aktiviteter 2000 - 2004
I 2004 behandlede SU-systemet ca. 348.700 tildelingssager, hvilket var ca. 1,2 % mere end i 2003. Selvbetjeningssystemet minSU har i 2004 behandlet 60.500 sager - ca. 19 % flere end året før.
Decentraliseringen af sagsbehandlingen er fortsat i 2004. I 2003 behandlede styrelsen 21,3 % (73.400) af tildelingssagerne. I 2004 faldt andelen til 19,4 % (67.600), blandt andet på grund af selvbetjeningssystemet minSU.
SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer blev forbedret fra 2003 til 2004 (jf. tabel 2.4). 78 % var ekspederet inden for 20 dage, hvilket er et bedre resultat end målsætningen på 75 %.
Fra 2003 til 2004 steg andelen af ansøgninger tastet via minSU fra 21 % til 24 %, hvilket næsten svarede til målsætningen på 25 %.
Styrelsens ministerbetjening inden for SU-området har i 2004 haft et betydeligt omfang. Styrelsen har dels deltaget i arbejdet i forbindelse med det det indgåede SU-forlig, dels i den efterfølgende lovforberedelse.
De nye støtteregler pr. 1. august 2004 for handicappede og for enlige forsørgere er blevet implementeret i styrelsens støttesystem, og ministeren er efterfølgende blevet orienteret om støttetildelingens forløb og omfang.
SVU-resultater
Tabel 1.2 SVU- aktiviteter 2001 - 2004
Antallet af SVU-sager steg med 2.400 (11,2 %) fra 2003 til 2004. I 2004 fik 89 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage (tabel 2.14). Det er mere end resultatkravet på 85 %.
Der har i 2004 været flere lovændringer på SVU-området, som har betydet, at styrelsen har måttet prioritere ressourcer til ministerbetjeningsopgaver og til implementering af de nye regler.
SPS-resultater
Tabel 1.3 SPS-aktiviteter 2001 - 2004
Antallet af SPS-støttemodtagere ved videregående uddannelser steg ca. 16 % fra 978 i 2003 til 1.135 i 2004, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende.
På erhvervsuddannelserne steg antallet af støttemodtagere fra 2003 til 2004 med 18,6 %.
Driftsregnskab, bevilling og resultat
Tabel 1.4 SUstyrelsens finansielle resultat for 2004
SUstyrelsens regnskab for 2004 udviser et forbrug på 86 mio. kr., hvilket giver et driftsunderskud på 0,9 mio. kr. eller 1 % af driftsbevillingen på 85,1 mio. kr. Der videreføres en bevilling på 30,1 mio. kr.
Underskuddet på knapt 1 mio. kr. i 2004 skyldes, at styrelsen i 2004 har påbegyndt et større tidsbegrænset IT-udviklingsprojekt, herunder analyse og redesign af fagsystemernes IT-arkitektur. Styrelsen har således afholdt sin løbende drift inden for den givne bevilling, hvilket vurderes at være et tilfredsstillende resultat.
Styrelsens hovedkonti
Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti i kap. 3.
§ 20.11.11 SUstyrelsen
§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte
§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
§ 20.93.01 Voksenuddannelsesstøtte
§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte
§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser
Styrelsen har som nævnt fra 2003 yderligere overtaget administrationen af flere andre SPS-ordninger.
Tabel 1.5 Støttemodtagere og støttebeløb 2004
For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskontiene henvises der til bilag 2.
I 2005 skal SUstyrelsen overtage administrationen af store dele af voksen- og efteruddannelsesgodtgørelsesordningen (VEU), og i foråret gennemføres EU-udbud på SPS-området. Samtidig udvikles et IT-system, der administrativt kan understøtte alle SPS-ordningerne.
Styrelsen vil også i det kommende år fokusere på styrelsens strategiske indsatsområder, som er beskrevet i styrelsens resultatkontrakt for 2005-2008. Indsatsområderne er:
Målsætningen om at være en effektiv offentlig organisation vil blive understøttet af et fortsat fokus på den faglige kvalitet, optimering af de interne administrative procedurer og styringsredskaber, samt udvikling af samarbejdet med medadministratorerne inden for de forskellige støtteordninger.
Styrelsen vil fortsat have kundeperspektivet som et centralt udviklingsområde ved at tilbyde relevante og brugbare redskaber for støttemodtagere og medadministratorer m.v., og ved at udvikle metoder til og foretage udviklingsorienterede brugerundersøgelser.
Målsætningen om fremsynet anvendelse af IT vil blive understøttet af projekter som modernisering af styrelsens specialudviklede systemer, øget anvendelse af selvbetjening og forpligtende IT-relateret samarbejde med andre myndigheder.
Styrelsen vil i de kommende år anvende den videreførte bevilling på at løse styrelsens forestående udfordringer og indfri ovenstående målsætninger. Især moderniseringen af SU-systemets IT-arkitektur vil være ressourcekrævende.
Endelig forventer styrelsen at skulle bidrage til arbejdet med det nye regeringsgrundlag Nye Mål. Det drejer sig om blandt andet: Lavere alder ved afslutning af uddannelse, Voksen- og efteruddannelsesreform og Danmark i den globale økonomi.
I det følgende bliver der afrapporteret på SUstyrelsens resultatkontrakt 2004. Første del af målrapporteringen dækker samtlige resultatkrav og præsenteres i skematisk form. I anden del analyseres udvalgte områder nærmere.
Resultatkontrakten mellem SUstyrelsen og Undervisningsministeriet omfatter perioden 2004-2007. I 2004 blev 15 resultatkrav fuldt opfyldt, mens 1 krav blev delvist opfyldt. 4 krav blev ikke opfyldt.
Tabel 2.1 En effektiv offentlig organisation
Tabel 2.2 Kundeperspektiv
Tabel 2.3 Fremsynet anvendelse af IT
Opfyldelsen af SUstyrelsens resultatkontrakt vurderes samlet som meget tilfredsstillende. Målopfyldelsen skal ses i lyset af, at styrelsen i løbet af året har gennemført en række udviklingsprojekter tilfredsstillende samtidig med, at styrelsen har håndteret et stigende antal sager og nye opgaver tilfredsstillende. Herudover har styrelsen implementeret en række myndighedskrav af administrativ karakter: NemKonto, eDag2, eFaktura og omkostningsbaseret regnskab.
I forhold til de ikke opfyldte krav fremgår det af følgende afsnit, at det beror på forskellige ekstraordinære forhold, der ikke var mulige at forudsige på målformuleringstidspunktet. Sagsbehandlingstiderne er således generelt tilfredsstillende på trods af, at nogle mål ikke er nået. Styrelsen har fokus på, at sagsbehandlingstiderne på visse områder forsat skal forbedres.
Styrelsen har som udgangspunkt valgt at analysere resultatmålene for ekspeditionstider, da de er meget væsentlige for de mange kunder, og fordi det er de mål, som er forbundet med det største ressourceforbrug. Herudover analyseres de resultatmål, som ikke blev opfyldt i 2004.
Tabel 2.4 Ekspeditionstid for SU-ansøgningsskemaer vedrørende 2002 - 2004
Antallet af behandlede ansøgningsskemaer er fra 2003 til 2004 steget med 15.800 (6,1 %).
I 2004 var 78 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, hvilket er lidt over målsætningen på 75 %. I 2002 var 74 % ekspederet inden for 20 dage. For minSU-ansøgninger blev 70 % ekspederet inden for 10 dage jf. tabel 2.5.
Fra 2003 til 2004 steg andelen af ansøgninger tastet via minSU fra 21 % til 24 %, hvilket næsten svarede til målsætningen på 25 %. Alligevel steg andelen, som tastes på uddannelsesstedet fra 50 % til 51 %. Samlet set steg andelen, som er blevet decentraliseret, således fra 71 % i 2003 til 75 % i 2004.
Ansøgninger om støtte inden for ungdomsuddannelserne er ofte førstegangsansøgninger, som blandt andet kræver indhentning af oplysninger fra CPR-systemet og fra ToldSkat (støttemodtagernes skattekort og forældrenes indkomster).
Ansøgninger om støtte til studier i udlandet skal alle behandles delvist manuelt, og i mange tilfælde må de afvente, at styrelsen indhenter supplerende oplysninger. Desuden afspejler ekspeditionstiderne i en række tilfælde godkendelsesproceduren for uddannelserne. På denne baggrund vurderes det at være tilfredsstillende, at ca. 88 % af ansøgningerne er ekspederet inden for en måned, som det var tilfældet i 2004.
Det nye selvbetjeningssystem (minSU), som blev taget i brug medio juli 2002, har bidraget til de bedre ekspeditionstider (jf. tabel 2.5). Andelen, som blev behandlet inden for 10 dage, er, totalt set, bl.a. som følge deraf steget fra 39 % i 2002 til 47 % i 2004.
Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage var i 2004 5 %. En reduktion tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, der enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.
Tabel 2.5 viser ekspeditionstiderne for ansøgningsskemaerne, afhængig af om de er tastet på traditionel vis af et tastebureau, eller de er tastet decentralt på uddannelsesstederne eller via minSU.
Tabel 2.5 Ekspeditionstid for færdigbehandlede SU-ansøgningsskemaer i 2004 tastet via minSU og andre kilder
Tabel 2.6 Brugen af minSU 2002 - 2004
Tabel 2.7 Ekspeditionstid for blanket-sager 1) vedr. 2003 og 2004 behandlet af henholdsvis SUstyrelsen og uddannelsesstederne
Som det fremgår af tabel 2.7 har minSU betydet et fald i SUstyrelsens behandling af blanket-sager fra 2003 til 2004 på ca. 3.300 sager og for uddannelsesstederne et fald på ca. 8.400 sager. For sager behandlet af styrelsen steg andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, fra 82 % i 2003 til 85 % i 2004. For uddannelsesstederne var andelen uændret 93 %.
Set under ét blev 80,8 % af alle ansøgninger (skemaer og blanketter) behandlet inden for 20 dage mod 78,8 % i 2003, en forbedring som primært er et resultat af den øgede brug af minSU.
Tabel 2.8 Ekspeditionstid i styrelsen for klager til henholdsvis styrelsen, Ankenævnet og Undervisningsministeriet 2002 - 2004
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for den mest omfattende kategori sager til ankenævnet steg fra 38 dage i 2003 til 49 dage i 2004, hvilket svarer til niveauet i 2002. For klager til styrelsen steg behandlingstiden fra 34 dage i 2003 til 41 dage i 2004, hvilket dog stadig var bedre end de 53 dage i 2002.
Tabel 2.9 Andel af tildelingsklagesager 2003 og 2004 med en ekspeditionstid i styrelsen på under 100 dage og målsætning for 2004
For tildelingsklager faldt andelen af klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 100 dage, til 92 %, dvs. under måltallet på 95 %. Det var især klager til ankenævnet, der havde en behandlingstid på mere end 100 dage, jf. tabel 2.8.
Tabel 2.10 Ekspeditionstid for IK-klagesager, som blev afsluttet i 2002 - 2004
Det er styrelsens målsætning, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for IK-klagesager maksimalt må være 50 dage. I 2004 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 62 dage. Her til kommer, at andelen af IK-klagesager, som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 100 dage, faldt til 76 %, dvs. væsentligt under måltallet på 85 %. Målene blev således ikke opfyldt i 2004. Dette skyldes to forhold, dels blev IK-kravene i efteråret 2003 rejst inden for en kortere periode end normalt, og dels steg omfanget af klager med 169 sager (57 %) i efteråret 2003 i forhold til efteråret 2002. Den heraf følgende ekstraordinære spidsbelastning indebar en længere sagsbehandlingstid end normalt, og at flere sager end normalt først blev afsluttet i det nye år 2004.
Af følgende tabel fremgår, dels den samlede ekspeditionstid for SPS-ansøgningerne i 2004, dels ekspeditionstiden for behandlingen i styrelsen.
Tabel 2.11 Ekspeditionstid i styrelsen for SPS-ansøgninger i videregående uddannelser i 2004 fordelt på støttehalvår
Styrelsen havde i 2003 ikke tal for uddannelsesstedernes ekspeditionstid, hvorfor der for 2004 kun blev sat et mål for styrelsens ekspeditionstid (85 % inden for 20 dage). Et resultat på 83 % betød, at resultatmålet for 2004 næsten blev opfyldt. Antallet af ansøgninger steg med 31,5 % fra 2003 til 2004. Af tabellen ses det, at det var sagsbehandlingen i 1. halvår, der med 76 % lå under målsætningen på de 85 %. Denne konstaterede ekspeditionstid for 1. halvår førte til, at der i 2. halvår blev sat et øget fokus på området, hvilket dog ikke var nok til at opfylde kravet for hele året. Som det fremgår af tabellen, blev målet for 2. halvår mere end opfyldt.
Tabel 2.13 Ekspeditionstid for SPS-klagesager i videregående uddannelser 2003 - 2004
I 2003 blev 57 % af SPS-klagesagerne ekspederet inden for 100 dage. I 2004 steg denne andel til 87 %, til trods for at antallet af sager steg fra 14 til 38 sager. En andel på 87 % er under målsætningen på 95 %. Det skal dog bemærkes, at de 13 %, som havde en ekspeditionstid på mere end 100 dage, antalsmæssigt kun udgør 5 sager.
Tabel 2.14 Ekspeditionstider for SVU-ansøgninger modtaget i 2002 - 2004
Som det fremgår af ovenstående tabel, fik 89 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage. Det er mere end resultatkravet på 85 % og en forbedring i forhold til i 2003, hvor tallet var 86 procent.
Tabel 2.15 Ekspeditionstid for SVU-klagesager 2003 og 2004
Den gennemsnitlige ekspeditionstid for SVU-klagesager var i 2004 60 dage – væsentligt over målsætningen på 45 dage. 83 % af klagesagerne har haft en behandlingstid på ind til 100 dage, dvs. under målsætningen på 90 %. Antal klagesager er steget med 360 % i forhold til 2003, og mere end 400 merit-pædagog-klagesager har afventet stillingtagen til dispensation i Undervisningsministeriet. Situationen i 2004 har således været ganske ekstraordinær.
Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter, produktiviteten kan beregnes. Følgende tal udgør det direkte årsværksforbrug til sagsbehandlingen, dvs. ekskl. support af uddannelsesstederne og den maskinelle proces.
Tabel 2.16 Sager pr. årsværk 2003 og 2004
Tallene for SU-tildelingssager viser, hvorledes decentraliseringen af støttetildelingen og selvbetjeningssystemet er slået igennem. Årsværksforbruget er steget fra 13,2 til 13,8, og antallet af tildelingssager er faldet fra 73.400 til 67.600. Der er således sket en nedgang i antallet af sager pr. årsværk fra 5.560 til 4.900. Dette skyldes en væsentligt større andel af krævende sager, dels som følge af, at der pr. 1. august 2004 tildeles særlig støtte til enlige forsørgere og til handicappede, og dels fordi de mere krævende sager, som eksempelvis støtte til uddannelser i udlandet, ikke er decentraliseret.
I det følgende gives der gives en oversigt over regnskab, bevillinger og resultat for styrelsens hovedkonti, samt regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens driftskonto. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag.
Driftsregnskab, bevillinger og resultat
Tabel 3.1 Drift SUstyrelsen
Styrelsen havde på finansloven for 2004 en bevilling på 82,6 mio. kr., og efter tillægsbevillingsloven en bevilling på 85,1 mio. kr. efter opfyldelse af sparekravet på 3,6 mio. kr. (udliciteringsbesparelse 1,3 mio. kr., effektivisering i staten 1,8 mio. kr. og produktivitetsbesparelse 0,5 mio. kr.). Forøgelsen af bevillingen på 2,5 mio. kr. skyldes nye opgaver for styrelsen i forbindelse med ny lovgivning vedrørende supplerende stipendium til handicappede med nedsat erhvervsevne (L 1225 2003), administration af opgaver i forbindelse med SVU-ordningen og en konsulentundersøgelse af SPS-området.
SUstyrelsens drift resulterede i 2004 i et nettoforbrug på 86 mio. kr., fordelt med 86,3 mio. kr. i udgifter og 0,3 mio. kr. i indtægter. I forhold til styrelses driftsbevilling på 85,1 mio. kr. er årets resultat et underskud på 0,9 mio. kr., der afholdes af styrelsens videreførte bevilling, jf. tabel 3.2 og 3.3.
For så vidt angår udgifterne til løn og øvrig drift blev det samlede forbrug på 86,3 mio. kr., hvilket er 1,0 mio. kr. mere end bevilget på FL04. Med hensyn til forklaring af underskuddet henvises til afsnit 1.2.2. Finansielt resultat.
SUstyrelsen havde i 2004 indtægter på 0,3 mio. kr., hvilket er knapt 0,1 mio. kr. mere end de 0,2 mio. kr. budgetteret på FL04. De ekstraordinære indtægter skyldes tilskud fra Kompetencefond til udvikling af styrelsen som projektorganisation.
Af finansloven for 2005 fremgår det, at styrelsens driftsbevilling for 2005 er på knapt 86 mio. kr., og at styrelsens driftsbevilling i 2006 og 2007 hvert år falder 3 % og 2 % i 2008. Fortsætter denne udvikling på de kommende finanslove for årene 2005 - 2008, vil styrelsen fremadrettet med uændret aktivitetsniveau ikke kunne bære yderligere betydelige sparekrav, uden at det må få konsekvenser for kommende resultatkontrakter. Dertil kommer, at styrelsen i 2004 er begyndt, og fortsat påtænker at anvende den videreførte bevilling til udvikling af det tidligere omtalte IT-moderniseringsprojekt, som ventes færdigt om et par år.
Tabel 3.2 Bevillingsafregning for driftsbevilling 2004
Ultimo 2003 havde styrelsen en opsparet bevilling på 31,0 mio. kr., fordelt med 23,2 mio. kr. som lønsum, og 7,9 mio. kr. som øvrig drift. Resultatet af driften i 2004 var et underskud på 0,9 mio. kr., fordelt med et underskud af lønmidler på 8,5 mio. kr. og et overskud af øvrige driftsmidler på 7,6 mio. kr. Underskuddet på lønsummen kontra overskuddet på den øvrige drift er, bortset fra årets resultat på –0,9 mio. kr., opstået som følge af en overførsel af løn mod øvrig drift på 13 mio. kr. på tillægsbevillingen for 2004 fra styrelsen til Undervisningsministeriets departement (§20.11.01). Overførslen er foregået med henblik på at tilvejebringe finansiering af lønudgifter, som følger af implementeringen af kommunalreformen.
Tabel 3.3 Akkumuleret resultat, SUstyrelsen
Det akkumulerede overskud ultimo 2004 ventes i de kommende par år primært anvendt til en nødvendig edb-modernisering, som blev igangsat i 2004.
Baggrunden for udviklingsprojektet er, at SUstyrelsens store fagsystem vedrørende SU-administrationen (US2000) er udviklet i slutningen af 1980’erne ud fra de daværende teknologiske muligheder. Systemet er siden blevet udbygget og vedligeholdt i 15 år senest med en velfungerende selvbetjeningsdel, uden at systemets grundlæggende udviklingsfilosofi er blevet revurderet og fornyet. Som følge heraf er det nuværende fagsystem arkitekturmæssigt forældet og funktionsmæssigt for ufleksibelt, vedligeholdelsestungt og ressourcekrævende at bygge videre på.
Formålet med moderniseringsprojektet er primært:
Systemdokumentation og designfasen for den nye arkitektur, herunder estimering af de forventede udviklingsudgifter til fornyelsen, planlægges at være afsluttet i sommeren 2005. Såfremt der opnås den fornødne tilslutning fra Undervisningsministeriets ledelse og Finansudvalget til IT-moderniseringsprojektet, forventes moderniseringen af SU-systemet at kunne afsluttes ultimo 2006.
Tilskudskonti: Regnskab, bevillinger og resultat
Tabel 3.5 Støtteordninger
Tabel 3.5 viser et merforbrug af stipendier i 2004 på 19,4 mio. kr. (0,2 %) i forhold til FL04.
I 2004 udgjorde udgiften til SVU 375,6 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. (¸ 6,1 %).
I 2004 udgjorde udgiften til VUS 11,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,2 mio. kr. (11,8 %).
Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 53,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,8 mio. kr. (7,6 %).
Udgiften til SPS-videregående uddannelser udgjorde 40,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. (¸14,6 %).
Tabel 3.6 Bevillingsafregning for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte 2004 (driftsbevilling)
Tabel 3.7 Akkumuleret resultat for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte (driftsbevilling)
Beholdningen er en buffer, da aktiviteten er forbundet med stor usikkerhed.
Tabel 3.8 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.
Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.august 1988), øvrige udlån og afskrivninger.
De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.august 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån, og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.
Udgifterne i 2004 i form af lån udgjorde 3.102,4 mio. kr., hvilket var 124,1 mio. kr. (3,8 %) mindre end budgetteret på FL 04.
Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.
I 2004 udgjorde indtægterne 2.424,6 mio. kr., hvilket var 45,6 mio. kr. (1,9 %) mere end budgetteret på FL 04. Afdragene på studielån blev 81,2 mio. kr. ( 9,1 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 38,6 mio. kr. (4,5 %) mindre end ventet.
For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.
Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning også kaldet genudlånsrenten er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 524,4 mio. kr. i 2004. I tabel 3.6 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev - 50,9 mio. kr. i 2004, 125,3 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 04.
I nedenstående tabel ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2000-2004. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året samt den procentvise til- og afgang i personalet.
Tabel 3.9 Personale 2000 - 2004
Tabellen viser en lille stigning i det samlede nettoårsværksforbrug fra 2003 til 2004 på 0,2 årsværk fra 116,3 til 116,5 årsværk. Ses der på antallet af årsværk i alt, har der dog været et lille fald på 0,6 årsværk fra 123,1 til 122,5 årsværk. Endelig har der været et mindre fald på 0,8 årsværk i det antal årsværk, som styrelsen har givet refusion til.
Styrelsen har siden 2002 haft ansættelsesstop i forbindelse med de for staten generelle lønsumsreduktioner, der løbende har medført en reduktion i antallet af årsværk. At antallet af årsværk netto ikke er faldet fra 2003 til 2004 skyldes, at styrelsen på tillægsbevillingen for 2004 har fået lønsum svarende til 2 årsværk til administration af ny lovgivning vedrørende supplerende stipendium til handicappede med nedsat erhvervsevne (L 1225 2003). Desuden har styrelsen i 2004 valgt midlertidigt at ansætte tre projektmedarbejdere - svarende til 1,6 årsværk i 2004 - til tidsbegrænsede udviklingsopgaver (modernisering af styrelsens netsteder, arbejdet med det omkostningsbaserede regnskab og systemudvikling på SPS-området).
Fremlæggelse
SUstyrelsens årsrapport 2004 fremlægges i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (Regnskabsbekendtgørelsen) § 41 samt akt. 63 11/12-2002.
Oplysningerne i denne årsrapport giver et retvisende billede af styrelsens økonomiske og faglige resultater i 2004.
København, april 2005:
Hanna Dam
Styrelseschef
SUstyrelsen
Påtegning
SUstyrelsens årsrapport 2004 påtegnes i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.
København, april 2005:
Niels Preisler
Departementschef
Undervisningsministeriet
I nedenstående to tabeller er styrelsens driftsudgifter fordelt efter formål. I den første tabel er udgifterne endvidere fordelt på udgifter og indtægter forbundet med det enkelte formål. I den efterfølgende tabel er udgifterne fordelt på øvrig drift og løn samt de tilhørende årsværk.
Tabel 1 Driftsregnskab for 2004 opdelt på hovedformål, indtægter og udgifter
Driftsudgifternes fordeling på formålskategorier i ovenstående tabel er f.s.v.a. lønudgifterne opgjort på baggrund af oplysninger fra enhederne om medarbejdernes tidsforbrug. Formålsfordelingen af de øvrige driftsudgifter er foretaget på baggrund af udtræk fra Navision.
Fordelingen af styrelsens driftsudgifter i 2004 på hovedformål viser, at 43 % eller knap 37 mio. kr. vedrørte SU-systemet. Heraf gik knapt 24 mio. kr. til drift af SU-ordningen, dvs. manuel og maskinel behandling af ansøgninger samt drift af de af styrelsens edb-systemer, der anvendes til samme. Uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SU-medarbejdere og information til støttemodtagerne kostede 1,6 mio. kr. I 2004 blev der i alt brugt 8,5 mio. kr. på udvikling af edb-systemer til understøttelse af SU-ordningen. Endelig blev der brugt 1,3 mio. kr. på ministerbetjening og 1,5 mio. kr. på evaluering, dvs. udarbejdelse af statistik, internationalt samarbejde mm.
SVU-ordningen kostede i 2004 7 mio. kr. eller 8 % af styrelsens driftsmidler. Heraf gik 4,8 mio. kr. til manuel og maskinel behandling af ansøgninger og 1,3 mio. kr. til udvikling af edb-systemerne. De øvrige udgifter på SVU-området dækker ministerbetjening samt information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SVU-medarbejdere.
Administration af SPS-ordningen kostede i 2004 godt knapt 8,5 mio. kr. eller knapt 10 % af de samlede driftsudgifter. Heraf var der udgifter på 6,6 mio. kr. til den primære administration af ordningen, mens udvikling af edb-systemer tegnede sig for godt 1 mio. kr. De øvrige udgifter på SPS-området dækker ministerbetjening samt information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SPS-medarbejdere.
Inden for kategorien diverse ordninger kostede befordringsrabatordningen knapt 2 % af driftsudgifterne, mens mindre ordninger som elevstøtte, Dansk studiefond mm. kostede mindre end 1%. Administrationen af Dansk Studiefond finansieres fuldt ud af eksterne midler, så nettoudgiften til disse ordninger dækker udelukkende administration af elevstøtte. Endelig dækker diverse ordninger også over det forberedende arbejde i relation til VEU-ordningen, som SUstyrelsen overtager administrationen af pr. 1/7 2005.
Udgifterne til fællesfunktioner kostede knapt 31 mio. kr. eller knapt 36 % af driftsudgifterne. Heraf udgjorde hjælpefunktionerne udgiftsmæssigt godt 22 % og generel ledelse og administration godt 13 %.
I nedenstående tabel ses driftsudgifterne for hver enkelt af styrelsens hovedformål fordelt på såvel formål som årsværk, løn og øvrig drift.
Tabel 2 Driftsregnskab for 2004 opdelt på formål, årsværk, løn og øvrige driftsudgifter.
Som det ses af ovenstående oversigt, er 43% af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver, mens 10 % beskæftiger sig med SVU opgaver, 8 % med SPS, 18 % med generel ledelse og administration og 11 % med hjælpefunktioner.
SU-støtte
Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:
Tabel 1 Tildelt SU-støtte 2000 - 2004 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)1) fordelt på uddannelseskategorier
309.300 uddannelsessøgende fik tildelt 9,6 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån i 2004. I forhold til 2003 er der tale om en stigning på 5.800 (1,9 %) støttemodtagere og en stigning på 506 mio. kr. (5,6 %) i stipendium og 18 mio. kr. i lån (0,8 %).
Inden for ungdomsuddannelserne fik 126.300 tildelt støtte i 2004, en stigning på 5,8 % i forhold til 2003. På de videregående uddannelser fik 182.900 tildelt støtte, et fald på 700 (0,4%) i forhold til 2003.
I 2004 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2003. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,5 % af støttemodtagerne, mod 4,9 % året før.
Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2003 1,5 % af de tildelte stipendier mod 1,7 % i 2002. Lånekravene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, mod 0,8 % året før.
Stipendie- og studielånsudgifterne på FL04 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.
Styrelsen rejste i 2004 krav om tilbagebetaling af stipendier for 215,9 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 19,1 mio. kr. (8,1 %) mindre end budgetteret på FL 04. Mindreindtægten skyldes primært færre indkomstkontrolkrav end ventet. Kun 4,5 % af støttemodtagerne fik et indkomstkontrolkrav vedr. støtteåret 2003 mod 4,9 % i 2002, jf. tabel 1. De færre indkomstkontrolkrav er også årsagen til at indtægten i form af tillæg blev 1,2 mio. kr. mindre end ventet.
Tabel 3 Budgetforudsætninger
Tabel 2 viser et merforbrug af stipendier i 2004 på 19,4 mio. kr. ( 0,2 %) i forhold til FL04.
Som det fremgår af tabel 3, blev antallet af stipendieårsværk næsten som ventet. Merforbruget skyldes primært et større antal enlige forsørgere end ventet - især inden for ungdomsuddannelserne.
Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.
Tabel 4 Lån og genudlån
Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.
De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.
Udgifterne i 2004 i form af lån udgjorde 3.100,8 mio. kr., hvilket var 125,7 mio. kr. (3,9 %) mindre end budgetteret på FL 04. Mindreudlånet skyldes primært et mindre udlån af studielån, men også et mindre udlån af krav vedr. for meget udbetalt støtte.
Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.
I 2004 udgjorde indtægterne 2.582,5 mio. kr., hvilket var 45,6 mio. kr. (1,9 %) mere end budgetteret på FL 04. Afdragene på studielån blev 81,2 mio. kr. ( 8,7 %) mere end ventet. De øvrige afdrag blev 38,6 mio. kr. (4,5 %) mindre end ventet, primært fordi de betalte renter på studielån blev lavere end ventet. En større del af indbetalingerne gik således til afdrag på studielån, og en mindre del til betalte renter på studielån, end ventet.
For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.
Hensigten er, at den eneste netto-effekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 524,4 mio. kr. i 2004.
I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen, også kaldet udgiften til rentelettelse, anført. Udgiften hertil blev -50,9 mio. kr. i 2004, 125,3 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 04. Mindreudgiften skyldes at genudlånsrenten for 2004 endeligt blev fastsat til 3,29 % mod den på FL 04 budgetterede genudlånsrente på 4,0 %.
Beholdninger
Tabel 5 SU-gæld
Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).
Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 78 mio. kr. (19 %) fra 2003 til 2004. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 1.125 mio. kr. (6 %).
Antallet af misligholdte statslån faldt med 800 (9,3 %) og den misligholdte saldo faldt med 23 mio. kr. (9,8 %) i 2004.
I 2004 udgjorde antallet af misligholdte Studielån 7,4 % af alle Studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,2 %. I 2003 var de tilsvarende tal 7,1 % og 5,8 %.
I 2004 faldt saldoen på FM-gæld med 33 mio. kr. (5,6 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 51 mio. kr. (23,6 %).
Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS
Tabel 6 Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU
Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 53,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 3,8 mio. kr.(7,6 %). Merforbruget skyldes primært ekstraordinært store prisstigninger i 2004 på offentlig transport.
VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen.
I 2004 udgjorde udgiften 11,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 1,2 mio. kr. (11,7 %).
Udgiften til SVU i 2004 blev 375,6 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. (¸ 6,1 %). Der var 16.100 støttemodtagere, dvs. 1.700 (9,6 %) færre end budgetteret. Dette skyldes primært, at den afsatte ramme på 2.000 faglærte støttemodtagere ved lovændringen pr. 1. juli 2004, ikke blev udnyttet.
Tabel 7 Specialpædagogisk støtte (SPS)
Udgiften til SPS-videregående uddannelser udgjorde 40,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. (14,6 %). Antallet af SPS-støttemodtagere steg fra 978 i 2003 til 1.135 (16,1 %) i 2004, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. Mindreforbruget skyldes dels en lidt mindre stigning i antallet af støttemodtagere end budgetteret, og dels at den gennemsnitlige støttetildeling faldt 4,3 %, blandt andet som følge af en øget brug af standardpakker.
Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 45,0 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. (8,9 %). Mindreforbruget skyldes blandt andet, at administrationen i 2004 har været under omlægning, hvorfor der har været mindre aktivitet i form af udviklingsprojekter.
For SPS-arbejdsmarkedsuddannelser er der tale om en forsøgsordning, hvor man ikke på TB har nedjusteret bevillingen svarende til det forventede forbrug.
I forbindelse med forhøjelsen af det kommunale takstbeløb afholdes udgifter til svært handicappede elever under det kommunale takstbeløb § 20.22.01.10 Generelle driftstilskud sammen med udgifter til almindelig specialundervisning. Udgifter over det kommunale takstbeløb afholdes af § 20.22.01.15 Tilskud til svært handicappede, og modsvares af amtskommunal refusion. 2003 var et overgangsår, hvor forhøjelsen har slået igennem for de sidste 5 måneder af året. Ved en fejl er udgifterne konteret efter den hidtidige praksis. Denne fejl gentog sig beklageligvis i 2004. Fejlen er rettet for 2005.