Bilag 3  Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

Tabel 1            Tildelt SU-støtte 2001 - 2005 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

^{1)   IK-krav vedrørende 2005 rejses først 2. halvår 2006.}

I 2005 fik 314.300 uddannelsessøgende tildelt 10,0 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån. I forhold til 2004 er der tale om en stigning på 5.100 (1,6 %) støttemodtagere og en stigning på 443 mio. kr. (4,6 %) i stipendium og et fald på 2 mio. kr. i lån (-0,1 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 129.900 tildelt støtte i 2005, en stigning på 2,9 % i forhold til 2004. På de videregående uddan­nelser fik 184.400 tildelt støtte, et stigning på 1.500 (0,8%) i forhold til 2004.

I 2005 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2004. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,5 % af støtte­modtagerne, hvilket var uændret i forhold til året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2004 1,5 % af de tildelte stipendier. Denne andel var uændret i forhold til indkomstkontrolkrav vedrørende 2003. Lånekra­vene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til året før.

Tabel 2   Stipendier

^{Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 2006-prisniveau.}

^{1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.}

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL05 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2005 krav om tilbagebetaling af stipendier for 238,8 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne var 6,8 mio. kr. (8,1 %) mere end budgetteret på FL 05. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav på 17,1 %.

Tabel 3            Budgetforudsætninger

^{Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.}

^{1)   Prognosetal}

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2005 på 8,5 mio. kr. ( 0,1 %) i forhold til FL05. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk imidlertid 1.400 (0,7 %) mindre end ventet. Den gennemsnitlige stipendieudgift pr. stipendieårsværk var i 2005 budgetteret til 48.100. Dette er mindre end den faktiske gennemsnitlige stipendieudgift i 2005 på 48.400 pr. stipendieårsværk. Dette skyldes primært et større antal enlige forsørgere end ventet - især inden for ungdomsuddannelserne.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4   Lån og genudlån

1. ^{Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.}
2. ^{Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.}
3. ^{Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2005 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.}
4. ^{Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.}
5. ^{Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2005 fastsat til 2,84 % og for 2006 budgetteret til 3,9 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.}                  
6. ^{Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).}
7. ^{Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.}
8. ^{Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.}

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2005 i form af lån udgjorde 3.149,7 mio. kr., hvilket var 349,3 mio. kr. (10,0 %) mindre end budgetteret på FL 05. Mindreudlånet skyldes dels et lavere udlån af studielån og dels et lavere niveau for udlån af tilskrevne renter på studielån. Dette er en følge af, at diskontoen i 2005 var 2,0 procent mod som budgetteret på FL05 2,5 procent.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2005 udgjorde indtægterne 2.641,7 mio. kr., hvilket var 39,8 mio. kr. (1,5 %) mindre end budgetteret på FL 05. Afdragene på studielån blev 96,0 mio. kr. ( 8,7 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 35,1 mio. kr. (4,1 %) mindre end ventet, primært fordi de betalte renter på studielån blev lavere end ventet. En større del af indbetalingerne gik således til afdrag på studielån, og en mindre del til betalte renter på studielån, end ventet.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 478,8 mio. kr. i 2005.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -128,6 mio. kr. i 2005, dvs. 199,6 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 05. Mindreud­giften skyldes, at genudlånsrenten for 2005 endeligt blev fastsat til 2,84 % mod den på FL 05 bud­getterede genudlånsrente på 4,5 %.

Beholdninger

Tabel 5   SU-gæld

^{Anm.: Statslån (Lån 1, 3 og 4) og studielån (Lån 5 og 6). Misligholdt gæld er opgjort som mis­ligholdt gæld, selvom debitor efterfølgende kan have genoptaget tilbagebetalin­gen. Der tilskrives ikke renter på misligholdt gæld, hvor debitor ikke har genoptaget tilbagebetalingen.}

^{1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.}

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 58 mio. kr. (17 %) fra 2004 til 2005. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 1.900 mio. kr. (10 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 700 (9,0 %), og den misligholdte saldo faldt med 20 mio. kr. (9,5 %) i 2005.

I 2005 udgjorde antallet af misligholdte studielån 8,0 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,4 %. I 2004 var de tilsvarende tal 8,0 % og 6,2 %.

I 2005 steg saldoen på FM-gæld med 19 mio. kr. (3,4 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 45 mio. kr. (16,7 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Tabel 6            Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU

^{Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 06-prisniveau.}

^{1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

^{2) Primo 2005 var der 35 støttemodtagere. Ultimo året var der 1 støttemodtager.}

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet. Udgiften hertil blev 56,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 5,4 mio. kr. (9,6 %). Budgettet for 2005 er baseret på regnskabstal for 2003. Merforbruget skyldes derfor primært de store prisstigninger i 2004 på offentlig transport. 

VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. I 2005 ud-gjorde udgiften 1,4 mio. kr., hvilket var 0,8 mio. kr. mindre end budgetteret.

Udgiften til SVU i 2005 blev 403,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. (¸ 1,5 %). Der var 15.800 støt-temodtagere, dvs. 2.400 (13,2 %) færre end budgetteret. Dette skyldes primært, at den afsatte ramme på 3.000 faglærte støttemodtagere blev udnyttet af mindre end 500 personer. Den gennemsnitlige udgift pr. støttemodtager var 3.000 kr. højere end budgetteret. Dette skyldes en længere gennemsnitlig kursuslængde end budgetteret.

Af tabel 7 fremgår det, at udgiften til SPS til videregående uddannelser udgjorde 41,4 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. (12,5 %). Antallet af SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser steg fra 1.135 i 2004 til 1.329 (17,1 %) i 2005. Mindreforbruget skyldes primært prisfald på materialer i forbindelse med overgang til udbud.

Tabel 7          Specialpædagogisk støtte (SPS)

^{Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 2006-prisniveau.}

^{1) Antal støttemodtagere opgøres som personer, der har fået bevilget støtte.}

^{2) Siden 1. juli 2005, hvor et nyt registreringssystem blev introduceret, har der været 1.638 støttemodtagere. I første halvår var der 2.764 ansøgninger, hvoraf skønsmæssigt 75 % fik bevilget støtte. Der er et vist overlap mellem ansøgninger i første støttehalvår og støttemodtagere i andet støttehalvår.}

^{3) Antal årselever.}                

Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 56,3 mio. kr., svarende til et merforbrug på 6,7 mio. kr. (13,5 %). Merforbruget skyldes primært ekstraordinære forhold i forbindelse med omlægningen af administrationen fra midten af 2005 - herunder afvikling af de to SPS-sekretariater på hhv. Skive Handelsskole og Silkeborg tekniske Skole og udgifter til standardisering og opgradering af IT-udstyr med henblik på gennemførelse af fælles genbrugsordning for alle ud-dannelser omfattet af SPS-ordningen. Genbrug forventes først at slå igennem på udgiftsniveauet i 2006. Merforbruget afholdes af den til kontoen tilknyttede videreførelsesbeholdning, jf. tabel 8.

Tabel 8   Bevillingsafregning for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte 2005 (driftsbevilling)

Tabel 9   Akkumuleret resultat for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte (driftsbevilling)

På FL06 for 2006 er der indbudgetteret 8,0 mio. kr. som indtægt, der forbruges af opsparing, samtidig med at den ordinære bevilling ekstraordinært er 8,0 mio. kr. mindre. Dette er i praksis en reduktion af opsparingen. Herudover skal opsparingen også anvendes til finansiering af udviklingsprojekter.