Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har ansvaret for administrationen af Statens Uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Voksenuddannelsesstøtte (VUS), godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), befordringstilskud til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-uddannelser), Specialpædagogisk Støtte (SPS) ved videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, AMU-uddannelser, samt tilskud til specialundervisning og SPS på frie kostskoler og frie grundskoler. Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte til elever på efterskoler og yder sekretariatsbistand til SU-rådet og Dansk Studiefond.
I januar 2005 blev det besluttet, at styrelsen pr. 1. juli 2005 skulle overtage det overordnede ansvar for administration af VEU-godtgørelse og befordringstilskud på AMU-uddannelser. Opgaven indebar overtagelse af ansvaret for regelfor-tolkning på hele området og opbygning af en egentlig ansøgnings- og udbetalingsadministration på området for ikke-forsikrede. Frem til 1. juli 2005 udviklede styrelsen derfor dels et administrationssystem for ikke-forsikrede og øvrig nødvendig understøttelse af området, fx opbygning af nye netsteder, herunder ekstranet for uddannelsessteder og a-kasser, undervisning af uddannelsesstedernes medarbejdere i regler og administration mv.
I tilslutning til de forskellige ansvarsområder udfører styrelsen informations-, udviklings-, analyse- og uddannelsesopgaver samt regelarbejde og betjening af minister og departement.
Mission og vision
Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.
Det er styrelsens vision:
1. at være effektiv og fremsynet:
- både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig).
- og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer.
2. at blive oplevet:
- af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig.
- af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom.
- af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal.
3. at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.
I 2005 havde styrelsen 19 resultatkrav. Heraf blev 14 opfyldt, 3 delvist opfyldt, og 2 ikke opfyldt.
Alle mål for sagsbehandlingstiderne for ansøgninger til styrelsens støtteordninger blev opfyldt i 2005. Den manglende målopfyldelse for resultatkrav vedrørende sagsbehandlingstid for SVU-klagesager (resultatkrav 5) skyldes især afløb fra 2004 af klager over SVU til meritpædagoguddannelsen, jf. afsnit 2. Kontoret for Voksenuddannelsesstøtte har derudover overtaget administrationen af VEU-ordningen, hvilket har været en stor udfordring for styrelsen generelt, og der er brugt betydelige ressourcer herpå i kontoret. Det ventes således, at målopfyldelsen for resultatkrav 5 forbedres i 2006.
Resultatopfyldelsen skal endvidere ses i sammenhæng med, at styrelsen bl.a. har gennemført en række udviklingsprojekter, som NemKonto og første del af omkostningsreformen, undersøgt forholdene omkring overtagelse af befordrings-godtgørelsesordningen for ungdomsuddannelserne, øget kursusaktiviteten og overtaget en større del af lovarbejdet fra ministeriet. Opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt vurderes derfor som meget tilfredsstillende.
Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af SU-sager, SVU-sager, VEU-sager og antallet af SPS-modtagere. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-systemer.
Tabel 1.1 Styrelsens aktiviteter 2002 – 2005
1) Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og blanketter samt ansøgninger via minSU.
2) IK-krav, som er rejst i det pågældende år (kravene vedrører den tildelte støtte for året før).
3) Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse.
4) Tildelingssager i andet halvår af 2005.
5) For 2002 og 2003 opgjort som antal støttemodtagere.
6) For 2003 og 2004 opgjort som antal støttemodtagere.
I 2005 behandlede SU-systemet ca. 358.700 tildelingssager, hvilket var 3 % mere end i 2004. Selvbetjeningssystemet minSU har i 2005 behandlet 67.700 sager, hvilket er 12 % flere end året før.
SU-systemets ekspeditionstider for behandlingen af ansøgningsskemaer var i 2005 stort set uændret i forhold til 2004 jf. tabel 2.4. Fra 2004 til 2005 steg andelen af ansøgninger tastet via minSU fra 24 % til 26 %. Dette er lidt lavere end målsætningen på 28 %.
Styrelsens ministerbetjening inden for SU-området har i 2005 haft et betydeligt omfang. Styrelsen har endvidere deltaget i den ministerielle arbejdsgruppe ”Lavere alder ved uddannelsens afslutning” og Globaliseringsrådets arbejde på SU-området.
Antallet af SVU-sager faldt 1.900 (8,0 %) fra 2004 til 2005. I 2005 fik 89 procent af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage (tabel 2.8). Det er mere end resultatkravet på 85 %.
Antallet af VEU-sager i 2. halvår 2005 udgjorde 14.300.
Styrelsen har bidraget til arbejdet i trepartsudvalget på voksenuddannelsesområdet og har endvidere udarbejdet nye be-kendtgørelsesregler og vejledninger til området for godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og befor-dringstilskud på AMU-uddannelser.
Antallet af SPS-tildelingssager ved videregående uddannelser steg ca. 17 % fra 2.087 i 2004 til 2.452 i 2005, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende. I midten af 2005 gennemgik administrationen af SPS til erhvervsuddannelser en omlægning.
Styrelsen overtager i forbindelse med strukturreformen 1. januar 2007 befordringsgodtgørelsesordningen for ungdomsuddannelser fra amterne. Styrelsen har i 2005 undersøgt forholdene omkring overtagelse af befordringsgodtgørelsesordningen for ungdomsuddannelserne og har udarbejdet lovforslag på dette område.
Tabel 1.2. viser, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i 2005 opnåede et resultat efter omkostningsbaserede principper på -92 mio. kr. I det udgiftsbaserede regnskab blev resultatet -88,5 mio. kr. jf. tabel 1.3.
Driftsregnskab, bevilling og resultat
Tabel 1.2 Økonomisk resultat i 2005 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (omkostningsbaseret)
Tabel 1.3 Driftsbevilling i 2005 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (udgiftsbaseret)
Anm. Styrelsen har ingen anlægsbevilling i 2005.
Tabel 1.4 Balance pr. 31. december 2005 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (omkostningsbaseret)
Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab kan henføres til af- og nedskrivninger, an-skaffelser samt reguleringer som følge af feriepenge og fleksforpligtelse. Således har styrelsen i 2005 haft af- og nedskrivninger for ca. 9,5 mio. kr., mens der har været anskaffelser for ca. 6. mio. kr. Forskellen mellem de to beløb udgør størstedelen af forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat. For uddybning henvises til afsnit 3.1.4.
Bevillingen udgjorde i 2005 88,6 mio. kr. Det samlede resultat for styrelsen bliver et udgiftsbaseret overskud på 0,1 mio. kr. Der videreføres en bevilling på 30,2 mio. kr., hvoraf 4,2 mio. kr. bortfalder, hvorefter der resterer 26,1 mio. kr. Samlet set vurderes dette resultat som tilfredsstillende.
Styrelsen har afholdt den løbende drift og desuden en række udviklingsprojekter inden for den givne bevilling. I 2005 gennemførte styrelsen således administrationsudviklingen af VEU-ordningen, og fra 1. juli 2005 overtog styrelsen admi-nistrationen af ordningen. Arbejdet med et større tidsbegrænset IT-projekt, der blev påbegyndt i 2004, fortsatte også i 2005. Projektet ventes færdigt i 2007 og ventes at lægge beslag på en stor del af den resterende del af den videreførte be-villing på 26,1 mio. kr. For yderligere uddybning henvises til afsnit 3.2. Endelig gennemførtes i 2005 udviklingsprojekt-er som følge af indførelsen af NemKonto, e-faktura og e-dag2.
Den vellykkede gennemførelse af alle disse projekter er delvist sket på bekostning af styrelsens mere permanente arbejdsopgaver, der har måttet nedprioriteres. Således har styrelsen ikke fuldt ud indfriet egne målsætninger på tilsynsområdet - på SU-området kun i begrænset omfang. På SVU-området har det endvidere været nødvendigt at udsætte en plan-lagt styrkelse af tilsynet.
Støtteordningerne
Styrelsen aflægger regnskab for følgende støtteordninger.
Tabel 1.5 Støtteordninger 2005
1) Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.
2) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.
For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti henvises der til bilag 3.
Styrelsen har fra 1. juli 2005 overtaget administrationen af VEU-godtgørelse og befordringstilskud til AMU-uddannelser for ikke-forsikrede, jf. Undervisningsministeriets finanslovkonto § 20.93.25 og § 20.93.29. Styrelsen konterer dog først direkte på disse konti fra 2006, jf. FL06. Styrelsen vil også i 2006 overtage regnskabet for hele finanslovkonto § 20.98.31 Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.
Styrelsen arbejder strategisk med at udvikle og forny organisationens opgaver og administrative procedurer. I resultatkontrakten for 2006 er der opstillet 7 produkter. Under hvert produkt bliver der redegjort for, hvad der er fokus på i de kommende år, og der er opstillet en række resultatkrav. Styrelsen har overordnet fokus på den faglige kvalitet, effektiv opgaveløsning, udvikling af samarbejdet med medadministratorerne og fremsynet anvendelse af IT.
I 2006 skal styrelsen, som følge af strukturreformen, forberede overtagelsen af administrationen af befordringsgodtgørelse til elever i ungdomsuddannelser mv. og overtagelsen af administrationen af SPS på de almene gymnasier, social- og sundhedsuddannelser m.fl. fra 2007.
Endvidere kan udspil fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet medføre lovgivningsinitiativer og omlægninger, ligesom resultatet af det igangværende arbejde i trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet i sammenhæng med Velfærdsudspillet kan betyde omlægning af SVU- og VEU-ordningerne.
I 2006 fortsætter styrelsen endvidere IT-moderniseringen, der består i en komponentisering af styrelsens hovedfagsystem (US2000), så det bliver mere fleksibelt, overskueligt, lettere at vedligeholde og videreudvikle. Komponentiseringen er et skridt på vejen mod en mere serviceorienteret arkitektur.
Overtagelsen af nye arbejdsopgaver som følge af strukturreformen er ikke indbefattet i styrelsens bevilling for 2006 og frem, hvorfor styrelsens økonomiske ramme vil ændre sig i forbindelse med overtagelsen af de nye opgaver. Samtidig udestår drøftelse med Undervisningsministeriet om den endelige finansiering af VEU-ordningen for 2007 og frem, lige-som finansiering af administrationen af handicaptillæg og forsørgerstøtte skal fastlægges i forbindelse med fastsættelse af styrelsens bevilling for 2007 og frem.
I det følgende bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt 2005. Første del af målrapporteringen dækker samtlige resultatkrav og præsenteres i skematisk form. I anden del analyseres udvalgte områder nærmere.
Resultatkontrakten mellem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Undervisningsministeriet omfatter perioden 2005-2008. I 2005 blev 14 resultatkrav opfyldt, mens 3 krav blev delvist opfyldt, og 2 krav ikke blev opfyldt.
Tabel 2.1 En effektiv offentlig organisation
Tabel 2.3 Fremsynet anvendelse af IT
Opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt vurderes samlet som meget tilfredsstillende. Målopfyldelsen skal ses i lyset af, at styrelsen i løbet af året har håndteret nye opgaver tilfredsstillende, herunder administrationen af VEU-støtte og befordringstilskud på AMU-uddannelser. Herudover har styrelsen implementeret en række myndighedskrav af administrativ karakter.
Styrelsen har som udgangspunkt valgt at analysere resultatmålene for ekspeditionstider for SU- og SVU-ansøgninger samt SU-klagesager, da de er meget væsentlige for de mange kunder, og fordi det er de mål, som er forbundet med det største ressourceforbrug. Herudover analyseres de resultatmål, som ikke blev opfyldt i 2005.
Resultatkrav 1: Ekspeditionstid for SU-ansøgninger
Tabel 2.4 Ekspeditionstid for SU-ansøgninger for 2005
Anm:
1) Inkluderer 3.700 ansøgninger tastet i styrelsen af studenter.
2) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget).
I 2005 var 78 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, og målsætningen på 78 % dermed opfyldt. For selvbetjeningssystemet (minSU) ligger andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, på 94 %. For ansøgninger tastet af tastebureau er andelen ekspederet inden for 20 dage 51 %. Styrelsen ophørte i 2005 med at anvende tastebureau.
Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage var i 2005 4 %. En reduktion tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, som enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.
Jf. tabel 2.5 er antallet af ansøgninger tastet via minSU øget fra 9.900 til 67.700 i årene fra 2002 til 2005. Da antallet af minSU ansøgninger må påregnes fortsat at blive forøget, ventes andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 20 dage at stige.
Tabel 2.5 SU-ansøgninger 2002-2005
1) Inkluderer 3.700 ansøgninger tastet i styrelsen af studenter.
2) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget).
Antallet af ansøgninger i alt steg 3 % i 2005 til 358.700. Hovedparten er ansøgningsskemaer (78 %), mens blanketsager udgør 22 %.
Resultatkrav 16: Selvbetjeningssystemet minSUs andel af ansøgninger
Andelen af ansøgninger via minSU er steget fra 20 % i 2003 til 26 % i 2005. Dog er måltallet for 2005 på 28 % ikke nået.
Tabel 2.6 Brugen af minSU 2003 - 2005
Antallet af brugere er steget fra 65.000 til 95.100 på to år. Endvidere er det gennemsnitlige antal besøg pr. bruger steget fra 3,6 til 4,4. Der er således en klar stigning i brugernes anvendelse af minSU.
Der er to forhold, der kan medføre, at en person kan ikke anvende minSU til at oprette sin SU-ansøgning:
Andelen af støttemodtagere, der ikke kan anvende minSU til dette formål, er 43 % (134.000). En mulighed for at forøge andelen af minSU ansøgninger er at gøre det muligt for flere støttemodtagere at ansøge via minSU. Styrelsen er i færd med at analysere mulighederne for tiltag, der kan øge andelen af minSU ansøgninger.
Resultatkrav 4 og resultatkrav 8: Ekspeditionstid for SU-tildelingsklagesager og SU-tilbagebetalingsklagesager
Tabel 2.7 Ekspeditionstid for SU-tildelings- og tilbagebetalingsklagesager, som blev afsluttet i 2004 - 2005
Det er styrelsens målsætning, at andelen af tildelingsklagesager (SU-klagesager) behandlet inden 61 dage, skal være mindst 75 %. I 2005 var andelen 76 %, og målet er derfor opfyldt.
Andelen af tilbagebetalingsklagesager (IK-klagesager), som havde en sagsbehandlingstid i styrelsen på under 61 dage, var i 2005 95 %. Med en stigning på 36 procentpoint er dette en klar forbedring i forhold til 2004, hvor 59 % blev færdigbehandlet indenfor 60 dage. Således blev kravet om en andel på 70 % opfyldt i 2005.
Resultatkrav 2: Ekspeditionstid for SVU-ansøgninger
Tabel 2.8 Ekspeditionstider for SVU-ansøgninger modtaget i 2003 - 2005
Anm.: Grundansøgninger og ændringsansøgninger (online sager, der udløser en støttemeddelelse).
1) Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag, støttemeddelelse eller afslag sendes.
I 2005 fik 89 % af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage. Det er mere end resultatkravet på 85 %. Andelen er uændret i forhold til 2004.
Resultatkrav 5: Ekspeditionstid for SVU-klagesager
Tabel 2.9 Ekspeditionstid for SVU-klagesager 2004 og 2005
Af klagesagerne har 58 % haft en behandlingstid på indtil 60 dage, hvilket er under målsætningen på 70 %. Årsagen er primært en række meritpædagog-klagesager indgået i 2004, der har afventet ændret tilrettelæggelse af uddannelserne på pædagogseminarierne i overensstemmelse med dispensation fra Undervisningsministeriet, før klagesagerne kunne afsluttes med en fornyet støttetildeling. Året 2005 har således været præget af ekstraordinære forhold.
Resultatkrav 14 vedrørende måling af tilfredshed med styrelsens administrative værktøjer blandt SU-medadministrator-erne blev ikke opfyldt i 2005. Styrelsen har tidligere i 1997 og 1999 gennemført store spørgeskemaundersøgelser til måling af tilfredsheden blandt uddannelsessøgende og SU-medadministratorer på uddannelsesstederne. Undersøgelserne havde karakter af generelle tilfredshedsundersøgelser. Styrelsen ønsker med fremtidige undersøgelser at skabe mere målrettede metoder til belysning af brugertilfredsheden med administrative værktøjer og brugerunderstøttelsen generelt blandt SU-medadministratorerne på konkrete, afgrænsede felter.
Ambitionen er, at det i et vist omfang også kan udfylde en funktion svarende til referencegrupper/brugergrupper i forbindelse med udviklingsprojekter eller andre større administrative omlægninger.
Styrelsen har gjort indledende erfaringer med at bruge e-surveys på de offentlige netsteder med spørgsmål om tilfredshed med netstedernes funktion. Det er besluttet at gøre forsøg med samme teknik på de lukkede netsteder for SU-administratorerne. Konkret ventes undersøgelsesmetoden anvendt i forbindelse med et aktuelt projekt om udvikling af e-læring, hvor brugernes synspunkter og behov vil blive søgt inddraget i udviklingsprocessen. Undersøgelsesmetoden vil blive brugt ad hoc, hvor der viser sig behov, og der foreligger derfor ikke på forhånd en skabelon for dette arbejde.
Styrelsens årsværksforbrug fordeles i det følgende på formål og aktiviteter med henblik på at beregne produktiviteten. Følgende tal udgør det direkte årsværksforbrug til sagsbehandlingen, dvs. ekskl. support af uddannelsesstederne og den maskinelle proces.
Tabel 2.10 Sager pr. årsværk 2004 og 2005
Anm.: Årsværk i første halvår af 2004 bygger på skøn behæftet med en vis usikkerhed foretaget på kontorniveau. Tidsregistreringssystemet mTID blev taget i brug 1. juli 2004. Tal fra før 2004 bringes ikke, da opgørelsesmetoden er ændret i 2004.
1) Tildelingssager i andet halvår af 2005.
Tallene for SU-tildelingssager viser, hvordan decentraliseringen af støttetildelingen og selvbetjeningssystemet er slået i-gennem på antallet af tildelingssager, der er faldet fra 72.900 til 68.200. Årsværksforbruget er steget fra 18,4 til 19,3. Der er således umiddelbart sket et fald i antallet af sager pr. årsværk fra 4.000 til 3.500. Sammenligningen må imidlertid tages med et væsentlig forbehold, idet årsværksforbruget i 2004 bygger på skøn og ikke som i 2005 på en registrering. Årsværksforbruget i 2005 på SU-tildelingssager er i forhold til forbruget i 2004 påvirket af et væsentligt stigende omfang af de mere krævende sager, dvs. enlige forsørgere, samboende forsørgere (fra 1/1 2005), forsørgerlån (fra 1/1 2005), handicappede (fra 1/8 2004) og 1.200 flere udenlandske statsborgere (kontrol af opholdsgrundlag, erhvervsarbejde m.m.).
For SVU-tildelingssager er produktiviteten steget fra 4.400 sager pr. årsværk til 4.900 sager pr. årsværk.
I det følgende redegøres der for styrelsens omkostningsbaserede regnskab, dernæst for udgiftsbaseret regnskab og bevillingsafregning. I afsnittet indgår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens driftskonto. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 3.
Regnskab for § 20.11.11 SUstyrelsen ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges som ved åbningsbalancen efter de omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004, samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.
For øvrige hovedkonti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.
Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet i forbindelse med regnskabsreformen. Årsrapporten for 2005 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.
Registreringen af et tilgodehavende hos Arbejdsskadestyrelsen opstilles ikke længere under posten ”Periodeagræns-ningsposter, tilgodehavender” i årsrapporten, men derimod under ”Andre tilgodehavender”. Ændringen er i overensstemmelse med retningslinierne for udarbejdelse af balancen til årsrapporten. Der er ikke sket ændringer i forhold til kontering i Navision.
I forhold til åbningsbalancen er regnskabet for 2005 ændret, idet balancen pr. 31. december 2005 er nedsat med 4,1 mio. kr.
Ændringerne er foretaget på baggrund af Rigsrevisionens kommentarer til værdiansættelsen af tre immaterielle fagsystemer på åbningsbalancen. Styrelsen har således ultimo 2005 genberegnet afskrivninger på forbedringer af udviklingsprojekter for disse tre immaterielle fagsystemer, sådan at såvel foretagne afskrivninger som afskrivningsmetode er bragt i overensstemmelse med de ændrede retningslinier i Økonomistyrelsens supplement til procesvejledning nr. 6 ”Overgang til drift” fra august 2005.
Desuden har styrelsen ultimo 2005 nedskrevet fagsystemet VUS med 0,9 mio. kr. til 0,1 mio. kr.
SUstyrelsens omkostningsbaserede resultat i 2005 ses i tabel 3.1.
Tabel 3.1 Resultatopgørelse 2005 og budget 2006
Af resultatopgørelsen fremgår, at styrelsen i 2005 havde 0,2 mio. kr. i indtægter og ca. 92,3 mio. kr. i omkostninger, hvilket giver et samlet underskud på godt 92 mio. kr. Omkostningerne er fordelt med knapt 55 % til personaleomkostninger, knapt 30 % til forbrugsomkostninger og godt 10 % til af- og nedskrivninger.
De opgjorte omkostninger kan ikke helt sammenlignes med udgifterne i 2004 jf. styrelsens årsrapport for 2004, da styrelsen i 2004 fulgte de udgiftsbaserede principper. I forhold til lønudgifter 2004, har der i 2005 været et stigning i personaleomkostninger. Stigningen skyldes overvejende, at styrelsen i 2005 overtog administrationen af VEU-ordningen og dermed fik flere medarbejdere. Medarbejderomsætningen kan ses i note 1 til balancen.
Styrelsens balance viser, hvilke aktiver styrelsen ejer pr. 31.12 2005, samt styrelsens forpligtelser, jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2. Balance ultimo 2005 og åbningsbalance
I forhold til styrelsens åbningsbalance for 2005 pr. 1. januar 2005 er der sket en nedgang i værdien af styrelsens samlede anlægsaktiver. Nedgangen skyldes, at styrelsen i 2005 har afskrevet for en større sum, end der er blevet investeret i anskaffelser og igangværende projekter. Nedgangen skyldes også, at styrelsen ultimo 2005 nedskrev det immaterielle anlægsaktiv ”VUS-systemet” fra ca. 0,9 til 0,1 mio. kr. Nedskrivningen blev foretaget, fordi systemet ikke skønnes at have nogen reel værdi efter 2006, idet udbetalingen af VUS for de sidste støttemodtagere efter VUS-ordningen afsluttes i 2006. Restværdien af systemet afskrives derfor i 2006.
Styrelsen regner med at øge sin værdimæssige beholdning af anlægsaktiver kraftigt i de kommende to år som følge af, at en stor del af styrelsens akkumulerede overskud pr. ultimo 2005 vil blive anvendt til et større igangværende IT-mo-derniseringsprojekt, samt til enkelte andre mindre opførelser af anlægsaktiver eller forbedringer på anlægsaktiver.
Styrelsens omsætningsaktiver er i væsentlighed et resultat af periodeafgræsninger. Styrelsen har dog et tilgodehavende svarende til 105.000 kr. hos Arbejdsskadestyrelsen i form af forudbetalinger for sagsbehandling i forbindelse med administration af handicaptillæg.
Styrelsen har hensættelser for 418.000 kr. Hensættelserne omfatter forpligtelser i forhold til ansatte på åremålskontrakter. Beløbet ventes nedsat i 2006, da en åremålsansættelse ophører.
Styrelsens kortfristede gældsforpligtelser består primært af forskellige former for periodiseringer (i forhold til leverandører og tjenesteydelser samt anden kortfristet gæld) samt skyldige feriepenge. Feriepengeforpligtelsen er øget med knapt 1,5 mio. kr. i forhold til åbningsbalancen. Det skyldes en forøgelse af de personalemæssige omkostninger i 2005 set i forhold til ferieoptjeningsåret 2003, der udgår af posten ”skyldige feriepenge” med udgangen af 2005.
Af tabel 3.3 fremgår en omregningstabel mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab.
Tabel 3.3 Omregning mellem omkostningsbaseret og udgiftsbaseret resultat 2005
Forskellene mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab kan ud fra tabel 3.3 henføres til af- og nedskrivninger, anskaffelser og igangværende arbejder, samt regulering af personaleomkostninger som følge af feriepenge og fleksforpligtelse.
Der er en difference på 3,5 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for 2005.
De ca. 2 mio. kr. heraf skyldes forskellen på, hvordan udgifter og omkostninger til anlægsaktiver håndteres i de to former for regnskab. Styrelsen havde i 2005 for knapt 9,5 mio. kr. afskrivninger, der optræder i det omkostningsbaserede men ikke i det udgiftsbaserede regnskab. Styrelsen havde samtidig godt 7,5 mio. kr. i udgifter til anskaffelser og igangværende arbejder. Disse optræder i det udgiftsbaserede, men ikke i det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen er ca. 2 mio. kr. Forskellene i håndteringen af anlægsaktiver bevirker derfor, at der i det omkostningsbaserede resultat er et knapt 2 mio. kr. større underskud i forhold til det udgiftsbaserede resultat.
Den anden faktor, der bevirker en forskel på de to resultater, er reguleringen af personaleomkostninger som følge af feriepenge og fleksforpligtelse, der optræder i det omkostningsbaserede regnskab men ikke i det udgiftsbaserede. Forskellen bevirker, at resultatet for det omkostningsbaserede regnskab bliver et godt 1,7 mio. kr. større underskud i forhold til resultat for det udgiftsbaserede regnskab.
Dermed bliver den samlede forskel som nævnt på ca. 3,5 mio. kr.
Driftsregnskab, bevillinger og resultat
Tabel 3.4 Drift Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Anm.: Beløb vedr. 2004 er i løbende priser. 2005 og 2006 er hhv. i FL 05- og FL06-pris og lønniveau.
Styrelsen havde på finansloven for 2005 en bevilling på 85,9 mio. kr., og efter tillægsbevillingsloven en bevilling på 88,6 mio. kr. Ændringen i budgetteringsgrundlaget er sket som følge af, at styrelsen overtog administrationen af VEU-ordningen den 1. juli 2005. Forøgelsen på i alt 2,7 mio. kr. er fordelt med 1,9 mio. kr. som lønsum og 0,8 mio. kr. som øvrig drift.
Styrelsens drift efter udgiftsbaserede principper resulterede i 2005 i et nettoforbrug på 88,5 mio. kr., fordelt med 88,7 mio. kr. i udgifter og 0,2 mio. kr. i indtægter. I forhold til styrelses driftsbevilling på 88,6 mio. kr. er årets resultat et overskud på 0,1 mio. kr., der overføres til styrelsens videreførte bevilling, jf. tabel 3.5 og 3.6.
For så vidt angår udgifterne til løn og øvrig drift blev det samlede forbrug på 88,7 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. mere end bevilget på FL05. Med hensyn til forklaring af det samlede forbrug henvises til afsnit 1.2.2. Finansielt resultat.
Styrelsen havde i 2005 indtægter på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede på FL05.
Af finansloven for 2006 fremgår, at styrelsens driftsbevilling for 2006 er på 90,5 mio. kr., og at bevillingen falder i de kommende år. I 2008 og 2009 falder bevillingen således med hhv. 1,7 % og 1,9 % i forhold til det forrige år. Fortsætter denne udvikling på de kommende finanslove for årene 2006 - 2009, vil styrelsen fremadrettet med uændret aktivitetsniveau ikke kunne bære yderligere betydelige sparekrav, uden at det må få konsekvenser for kommende resultatkontrakter og løsning af styrelsens opgaver i øvrigt.
Tabel 3.5 Bevillingsafregning for driftsbevilling 2005
Ultimo 2004 havde styrelsen en opsparet bevilling på 30,1 mio. kr., fordelt med 14,6 mio. kr. som lønsum, og 15,5 mio. kr. som øvrig drift. Resultatet af driften i 2005 var et overskud på 0,1 mio. kr., fordelt med et overskud af lønmidler på 2,0 mio. kr. og et underskud af øvrige driftsmidler på 1,9 mio. kr. Underskuddet på øvrig drift skyldes, at styrelsen har påbegyndt en større IT-modernisering.
Tabel 3.6 Akkumuleret resultat, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Ultimo 2005 havde styrelsen en opsparet bevilling på 30,2 mio. kr., fordelt med hhv. 16,6 og 13,6 mio. kr. i hhv. lønsumsbeholdning og øvrige beholdninger. Finansministeriet har, jf. cirkulæret om disponering af videreførelse af 6. februar 2006, pålagt styrelsen et bortfald på 4,2 mio. kr. Det betyder, at styrelsen kan beholde 26,1 mio. kr. til specifikke projekter, budgettilpasninger mm. Den opsparede bevilling på 26,1 mio. kr. er fordelt med hhv. 3,0 og 23,1 mio. kr. i hhv. lønsumsbeholdning og øvrige beholdninger.
Osparingspuljen forventes anvendt til:
a) En buffer på 1,8 mio. kr. svarende til 2 pct. af styrelsens driftsbevilling for 2006 i form af lønsum, jf. cirkulærets § 2, stk. 2.
b) Videreførelse vedrørende igangværende anlægsprojekter på 21,4 mio. kr., jf. cirkulærets § 1. Heraf et større IT-mo-derniseringsprojekt på 21 mio. kr. samt 0,4 mio. kr. til dækning af udskudte aktiviteter fra 2005 til den endelige færdig-gørelse af VEU-fagsystemet i 2006.
c) Engangsudgifter i forbindelse med etablering af specialpædagogiske støtteordninger for det almene gymnasium, HF, SOSU mm. på 1,0 mio. kr. som følge af strukturreform, jf. cirkulærets § 2, stk. 3. Engangsudgifterne er fordelt med 0,4 mio. kr. som øvrig drift og 0,6 mio. kr. som lønsum.
d) Engangsudgifter til ombygning af styrelsens nuværende lejemål til nye medarbejdere på 0,3 mio. kr. (øvrig drift) som følge af strukturreformen, jf. cirkulærets § 2, stk. 3.
e) Reservation til planlagte budgettilpasninger i 2006-2008 på i alt 1,6 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. som lønsum, jf. cirkulærets § 2, stk. 3. Styrelsen kan, efter aftale med Undervisningsministeriet, i 2006 og 2007 trække af reserven til ufinansieret drift af styrelsens VEU-administration. Ressourcetrækket af ordningen fra 2007 og frem vil blive drøftet med UVM i forbindelse med FFL07 eller FFL08.
Moderniseringsprojektet
Baggrunden for moderniseringsprojektet, som blev igangsat i 2004, er, at styrelsens store fagsystem vedrørende SU-administrationen (US2000) er udviklet i slutningen af 1980’erne ud fra de daværende teknologiske muligheder. Systemet er siden blevet udbygget og vedligeholdt i 15 år senest med en velfungerende selvbetjeningsdel, uden at systemets grundlæggende udviklingsfilosofi er blevet revurderet og fornyet. Som følge heraf er det nuværende fagsystem arkitekturmæssigt forældet og funktionsmæssigt for ufleksibelt, vedligeholdelsestungt og ressourcekrævende at bygge videre på.
Formålet med moderniseringsprojektet er primært:
IT-moderniseringen ventes at fortsætte indtil ultimo 2007 og ventes at koste i alt 21 mio. kr. Styrelsen venter i løbet af 2006, at en del af det akkumulerede overskud konverteres til en forøget låneramme i takt med, at styrelsen forbereder og implementerer bevillingssiden af omkostningsreformen endeligt frem mod 1. januar 2007, hvor styrelsen overgår til de omkostningsbaserede bevillinger. Styrelsen venter, at den omkostningsbaserede bevilling tilpasses afskrivningerne på IT-moderniseringsprojektet, så der bliver skabt bevillingsmæssigt rum til afskrivninger og renter på IT-moderniseringen modsvarende den forøgede låneramme, som træder i stedet for de midler, styrelsen gennem længere tid har sat til side af vores driftsbevilling til brug for IT-moderniseringen.
Fremlæggelse
Årsrapporten er aflagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen. Årsrapporten er udarbejdet på baggrund af Økonomistyrelsens "Vejledning om udarbejdelse af årsrapport" fra den 14. december 2005.
Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for følgende konti, der skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for 2005:
§ 20.11.11 SUstyrelsen
§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte
§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
§ 20.93.01 Voksenuddannelsesstøtte
§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte
§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser.
Påtegning
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2005 giver et retvisende billede af styrelsens aktiver og passiver og årets økonomiske og faglige resultater.
|
København, marts 2006: Hanna Dam Styrelseschef Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte |
København, april 2006: Niels Preisler Departementschef Undervisningsministeriet |
I nedenstående note ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2001-2005. Til sammenligning ses an-tal ansatte ultimo året, samt den procentvise til- og afgang i personalet.
Note 2. Immaterielle anlægsaktiver
Note 3. Materielle anlægsaktiver
I nedenstående to tabeller er styrelsens driftsudgifter fordelt efter formål. I den første tabel er udgifterne endvidere fordelt på udgifter og indtægter forbundet med det enkelte formål. I den efterfølgende tabel er udgifterne fordelt på øvrig drift og løn samt de tilhørende årsværk.
Tabel 1 Driftsregnskab for 2005 opdelt på hovedformål, indtægter og udgifter
Driftsudgifternes fordeling på formålskategorier i ovenstående tabel er for så vidt angår lønudgifterne opgjort på baggrund af tidsregistreringer, fleksregistreringer og lønoplysninger fra SLS. Formålsfordelingen af de øvrige driftsudgifter er foretaget på baggrund af udtræk fra Navision. Opgørelsen er foretaget efter de udgiftsbaserede principper, og såvel ovenstående tabel 1 som tabel 2 viser således ikke en fordeling i forhold til de nye omkostningsbaserede regnskabsprincipper.
Fordelingen af styrelsens driftsudgifter i 2005 viser, at 33 % eller ca. 29 mio. kr. vedrørte SU-ordningen. Heraf gik ca. 20,5 mio. kr. til driftsopgaver i forbindelse med SU-ordningen, f.eks. manuel og maskinel behandling af ansøgninger. Uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SU-medarbejdere og information til støttemodtagerne kostede 1 mio. kr. Der blev brugt knapt 5,5 mio. kr. på udvikling af edb-systemer til understøttelse af SU-ordningen. Endelig blev der brugt 1,3 mio. på ministerbetjening og 0,8 på evaluering.
SVU-ordningen kostede 6,1 mio. kr. i 2005 eller knapt 7 % af styrelsens driftsmidler. Heraf gik 5,2 mio. kr. til driftsopgaver. De øvrige udgifter på SVU-området dækker ministerbetjening og evaluering samt information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SVU-medarbejdere.
Den i styrelsesregi nye VEU-ordning – der gik i drift 1. juli 2005 - kostede i 2005 9,3 mio. kr eller knapt 11 % af styrelsens driftsmidler. Heraf gik 5,5 mio. kr. eller godt 6 % af driftsudgifterne til udvikling af selve VEU-ordningen i styrelsesregi og til edb-systemer der understøtter VEU-ordningen. 2,9 mio. kr. gik til driftsopgaver. De øvrige udgifter til VEU-ordningen dækker ministerbetjening samt information og uddannelse af eksterne VEU-medarbejdere mm.
Administrationen af SPS-ordningen kostede 8,6 mio. kr. eller knapt 10% af styrelsens driftsmidler. Heraft gik 6 mio. kr. til driftsopgaver og 1,6 mio. kr. til udvikling af edb-systemer til understøttelse af SPS-ordningen. De øvrige udgifter til SPS-ordningen dækker ministerbetjening samt information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SPS-medar-bejdere.
Udgifter til øvrige ordninger i styrelsen kostede netto 2,0 mio. kr. Udgifterne er især gået til ordningen om befordringsrabat.
Udgifter til fællesfunktioner kostede i 2005 31 mio. kr. eller 35 % af driftsudgifterne. Heraf udgjorde hjælpefunktioner godt 21 % af udgifterne mens generel ledelse og administration udgjorde knapt 14 %.
Tabel 2 Driftsregnskab for 2005 opdelt på formål, årsværk, løn og øvrige driftsudgifter.
Anm: 2005 var det første år, hvor styrelsen kunne lægge et helt års tidsregistrering til grund for opgørelsen. Der må derfor tages et vist forbehold for sammenligning med tidligere år, hvor opgørelsen helt eller delvist har baseret sig på skøn.
Som det ses af ovenstående oversigt, er 35 % af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver. 7 % er beskæf-tiget med SVU-opgaver, 10 % med VEU-opgaver og 9 % med SPS-opgaver. 13 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og 18 % med generel ledelse og information.
SU-støtte
Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:
Tabel 1 Tildelt SU-støtte 2001 - 2005 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)1) fordelt på uddannelseskategorier
1) IK-krav vedrørende 2005 rejses først 2. halvår 2006.
I 2005 fik 314.300 uddannelsessøgende tildelt 10,0 mia. kr. i stipendier og 2,3 mia. kr. i lån. I forhold til 2004 er der tale om en stigning på 5.100 (1,6 %) støttemodtagere og en stigning på 443 mio. kr. (4,6 %) i stipendium og et fald på 2 mio. kr. i lån (-0,1 %).
Inden for ungdomsuddannelserne fik 129.900 tildelt støtte i 2005, en stigning på 2,9 % i forhold til 2004. På de videregående uddannelser fik 184.400 tildelt støtte, et stigning på 1.500 (0,8%) i forhold til 2004.
I 2005 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2004. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,5 % af støttemodtagerne, hvilket var uændret i forhold til året før.
Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2004 1,5 % af de tildelte stipendier. Denne andel var uændret i forhold til indkomstkontrolkrav vedrørende 2003. Lånekravene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til året før.
Tabel 2 Stipendier
Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 2006-prisniveau.
1) Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.
Stipendie- og studielånsudgifterne på FL05 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.
Styrelsen rejste i 2005 krav om tilbagebetaling af stipendier for 238,8 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne var 6,8 mio. kr. (8,1 %) mere end budgetteret på FL 05. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav på 17,1 %.
Tabel 3 Budgetforudsætninger
Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.
1) Prognosetal
Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2005 på 8,5 mio. kr. ( 0,1 %) i forhold til FL05. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk imidlertid 1.400 (0,7 %) mindre end ventet. Den gennemsnitlige stipendieudgift pr. stipendieårsværk var i 2005 budgetteret til 48.100. Dette er mindre end den faktiske gennemsnitlige stipendieudgift i 2005 på 48.400 pr. stipendieårsværk. Dette skyldes primært et større antal enlige forsørgere end ventet - især inden for ungdomsuddannelserne.
Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.
Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.
De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.
Udgifterne i 2005 i form af lån udgjorde 3.149,7 mio. kr., hvilket var 349,3 mio. kr. (10,0 %) mindre end budgetteret på FL 05. Mindreudlånet skyldes dels et lavere udlån af studielån og dels et lavere niveau for udlån af tilskrevne renter på studielån. Dette er en følge af, at diskontoen i 2005 var 2,0 procent mod som budgetteret på FL05 2,5 procent.
Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.
I 2005 udgjorde indtægterne 2.641,7 mio. kr., hvilket var 39,8 mio. kr. (1,5 %) mindre end budgetteret på FL 05. Afdragene på studielån blev 96,0 mio. kr. ( 8,7 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 35,1 mio. kr. (4,1 %) mindre end ventet, primært fordi de betalte renter på studielån blev lavere end ventet. En større del af indbetalingerne gik således til afdrag på studielån, og en mindre del til betalte renter på studielån, end ventet.
For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.
Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 478,8 mio. kr. i 2005.
I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -128,6 mio. kr. i 2005, dvs. 199,6 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 05. Mindreudgiften skyldes, at genudlånsrenten for 2005 endeligt blev fastsat til 2,84 % mod den på FL 05 budgetterede genudlånsrente på 4,5 %.
Beholdninger
Anm.: Statslån (Lån 1, 3 og 4) og studielån (Lån 5 og 6). Misligholdt gæld er opgjort som misligholdt gæld, selvom debitor efterfølgende kan have genoptaget tilbagebetalingen. Der tilskrives ikke renter på misligholdt gæld, hvor debitor ikke har genoptaget tilbagebetalingen.
1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.
Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).
Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 58 mio. kr. (17 %) fra 2004 til 2005. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 1.900 mio. kr. (10 %).
Antallet af misligholdte statslån faldt med 700 (9,0 %), og den misligholdte saldo faldt med 20 mio. kr. (9,5 %) i 2005.
I 2005 udgjorde antallet af misligholdte studielån 8,0 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 6,4 %. I 2004 var de tilsvarende tal 8,0 % og 6,2 %.
I 2005 steg saldoen på FM-gæld med 19 mio. kr. (3,4 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 45 mio. kr. (16,7 %).
Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS
Tabel 6 Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU
Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 06-prisniveau.
1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.
2) Primo 2005 var der 35 støttemodtagere. Ultimo året var der 1 støttemodtager.
Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet. Udgiften hertil blev 56,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 5,4 mio. kr. (9,6 %). Budgettet for 2005 er baseret på regnskabstal for 2003. Merforbruget skyldes derfor primært de store prisstigninger i 2004 på offentlig transport.
VUS-ordningen er ophævet pr. 31. december 2000 som led i gennemførelsen af voksenuddannelsesreformen. I 2005 ud-gjorde udgiften 1,4 mio. kr., hvilket var 0,8 mio. kr. mindre end budgetteret.
Udgiften til SVU i 2005 blev 403,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. (¸ 1,5 %). Der var 15.800 støt-temodtagere, dvs. 2.400 (13,2 %) færre end budgetteret. Dette skyldes primært, at den afsatte ramme på 3.000 faglærte støttemodtagere blev udnyttet af mindre end 500 personer. Den gennemsnitlige udgift pr. støttemodtager var 3.000 kr. højere end budgetteret. Dette skyldes en længere gennemsnitlig kursuslængde end budgetteret.
Af tabel 7 fremgår det, at udgiften til SPS til videregående uddannelser udgjorde 41,4 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. (12,5 %). Antallet af SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser steg fra 1.135 i 2004 til 1.329 (17,1 %) i 2005. Mindreforbruget skyldes primært prisfald på materialer i forbindelse med overgang til udbud.
Tabel 7 Specialpædagogisk støtte (SPS)
Anm.: Beløb vedr. 2003 - 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 2006-prisniveau.
1) Antal støttemodtagere opgøres som personer, der har fået bevilget støtte.
2) Siden 1. juli 2005, hvor et nyt registreringssystem blev introduceret, har der været 1.638 støttemodtagere. I første halvår var der 2.764 ansøgninger, hvoraf skønsmæssigt 75 % fik bevilget støtte. Der er et vist overlap mellem ansøgninger i første støttehalvår og støttemodtagere i andet støttehalvår.
3) Antal årselever.
Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 56,3 mio. kr., svarende til et merforbrug på 6,7 mio. kr. (13,5 %). Merforbruget skyldes primært ekstraordinære forhold i forbindelse med omlægningen af administrationen fra midten af 2005 - herunder afvikling af de to SPS-sekretariater på hhv. Skive Handelsskole og Silkeborg tekniske Skole og udgifter til standardisering og opgradering af IT-udstyr med henblik på gennemførelse af fælles genbrugsordning for alle ud-dannelser omfattet af SPS-ordningen. Genbrug forventes først at slå igennem på udgiftsniveauet i 2006. Merforbruget afholdes af den til kontoen tilknyttede videreførelsesbeholdning, jf. tabel 8.
Tabel 8 Bevillingsafregning for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte 2005 (driftsbevilling)
Tabel 9 Akkumuleret resultat for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte (driftsbevilling)
På FL06 for 2006 er der indbudgetteret 8,0 mio. kr. som indtægt, der forbruges af opsparing, samtidig med at den ordinære bevilling ekstraordinært er 8,0 mio. kr. mindre. Dette er i praksis en reduktion af opsparingen. Herudover skal opsparingen også anvendes til finansiering af udviklingsprojekter.