Bilag 3  Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

Tabel 1            Tildelt SU-støtte 2002 - 2006 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

1. ^{IK-krav vedrørende 2006 rejses først 2. halvår 2007.}
2. ^{Foreløbige tal for 2005.}

I 2006 fik 315.800 uddannelsessøgende tildelt 10,3 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån. I forhold til 2005 er der tale om en stigning på 1.500 (0,5 %) støttemodtagere og en stigning på 230 mio. kr. (2,3 %) i stipendium og et fald på 85 mio. kr. i lån (-3,7 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 130.800 tildelt støtte i 2006, en stigning på 0,9 % i forhold til 2005. På de videregående uddan­nelser fik 185.000 tildelt støtte, et stigning på 600 (0,3 %) i forhold til 2005.

I 2006 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2005. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,8 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,3 procent-point mere end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2005 1,5 % af de tildelte stipendier. Denne andel var uændret i forhold til indkomstkontrolkrav vedrørende 2004. Lånekra­vene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til året før.

Tabel 2            Stipendier

^{Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 2007-prisniveau.}

^{1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.}

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL06 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2006 krav om tilbagebetaling af stipendier for 275,9 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne var 34,9 mio. kr. (14,5 %) mere end budgetteret på FL 06. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav og indkomstkontrolkrav på hhv. 25 % og 9 %. Som følge af det større omfang af indkomstkontrolkrav blev indtægten i form af tillæg 0,4 mio. kr. (4,1 %) mere end ventet.

Tabel 3            Budgetforudsætninger

^{Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.}

^{1)   Prognosetal}

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2006 på 353,6 mio. kr. (3,3 %) i forhold til FL06. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk imidlertid 9.900 (4,5 %) mindre end ventet. Den gennemsnitlige stipendieudgift pr. stipendieårsværk var i 2006 budgetteret til 49.000. Dette er mindre end den faktiske gennemsnitlige stipendieudgift i 2006 på 49.700 pr. stipendieårsværk. Dette skyldes primært færre støttemodtagere (forældreafhængig) inden for ungdomsuddannelserne end ventet.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4            Lån og genudlån

1. ^{Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.}
2. ^{Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.}
3. ^{Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2006 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.}
4. ^{Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.}
5. ^{Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2006 fastsat til 3,63 % og for 2007 budgetteret til 3,9 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.}                  
6. ^{Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).}
7. ^{Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.}
8. ^{Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.}

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2006 i form af lån udgjorde 3.224,3 mio. kr., hvilket var 366,8 mio. kr. (11,0 %) mindre end budgetteret på FL 06. Mindreudlånet skyldes dels et lavere udlån af studielån og dels et lavere niveau for udlån af tilskrevne renter på studielån. Dette er en følge af, at diskontoen i 2006 var 2,8 procent mod som budgetteret på FL06 2,7 procent.               

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån. 

I 2006 udgjorde indtægterne 2.889,1 mio. kr., hvilket var 67,0 mio. kr. (2,3 %) mere end budgetteret på FL 06. Afdragene på studielån blev 66,6 mio. kr. ( 5,5 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 53,7 mio. kr. (6,6 %) mere end ventet. Blandt de øvrige afdrag var det primært de betalte renter på studielån, der steg mere end ventet.  

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån. 

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 638,1 mio. kr. i 2006.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -76,6 mio. kr. i 2006, dvs. 21,5 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 06. Mindreud­giften skyldes, at genudlånsrenten for 2006 endeligt blev fastsat til 3,63 % mod den på FL 06 bud­getterede genudlånsrente på 3,9 %.

Beholdninger

Tabel 5  SU-gæld

^{Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.}

^{1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.}

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 39 mio. kr. (14 %) fra 2005 til 2006. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 915 mio. kr. (5 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (8 %), og den misligholdte saldo faldt med 13 mio. kr. (7 %) i 2006.

I 2006 udgjorde antallet af misligholdte studielån 8,6 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 7,3 %. I 2005 var de tilsvarende tal 8,0 % og 6,7 %.

I 2006 steg saldoen på FM-gæld med 50 mio. kr. (8,7 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 44 mio. kr. (14,1 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Tabel 6            Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU

^{Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 07-prisniveau.}

^{1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet. Udgiften hertil blev 58,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,7 mio. kr. (1,2 %). Budgettet for 2006 er baseret på regnskabstal for 2004. Merforbruget skyldes derfor prisstigninger i 2005 og 2006 på offentlig transport. 

Udgiften til SVU i 2006 blev 400,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. (¸ 2,5 %). Der var 14.200 støttemodtagere, dvs. 2.900 (17 %) færre end budgetteret. Den gennemsnitlige udgift pr. støttemodtager var højere end budgetteret. Dette skyldes en længere gennemsnitlig kursuslængde end budgetteret.

Tabel 7          VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2006 blev 82,2 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. (¸ 6,1 %). Der var 616 årselever, dvs. 40 (6,1 %) færre end budgetteret.

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS til videregående uddannelser udgjorde 47,6 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. (0,1 %). Opgjort som personer, der har fået udbetalt støtte (ny definition ift. tabellens tal for 2005), steg antallet af SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser fra 1.099 i 2005 til 1.408 (28,1 %) i 2006.  

På FL06 for 2006 er der indbudgetteret 3,5 mio. kr. som indtægt under kontiene for VU og EUD samt 1,0 mio. kr. under AMU i alt 8,0 mio. kr. med det formål at reducere de opsparede midler. De manglende indtægter indebærer et underskud, der på bevillingsafregningen trækker på videreførselsmidlerne.

Tabel 8 Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 2007-prisniveau.

1. ^{Antal støttemodtagere opgøres til og med 2005 og B 2006 som personer, der har fået bevilget støtte. Fra  R 2006 og fremover opgøres støttemodtagere som personer, der har fået udbetalt støtte.}
2. ^{Tallet dækker andet halvår af 2005, hvor styrelsen havde hjemtaget administrationen af opgaven.}
3. ^{Kontoen omdøbes til Ungdomsuddannelser, idet den fra 2007 også dækker de alment gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelser, PGU mv.}
4. ^{Af denne konto afholdes også udgifter til specialundervisning m.m. til svært handicappede elever. Ca. 120 mio. kr. gik således til svært handicappede. Konto 20.22.01.15 dækker alene udgifter til svært handicappede der overstiger det kommunale takstbeløb på 188.755 kr.}
5. ^{Merindtægten på 2,9 mio. kr. i forhold til bevillingen på 3,0  mio. kr. skyldes dels, at der i november 2006 er opkrævet amtskommunalt bidrag på i alt 3,0 mio. kr. for svært handicappede elever pr. 1. marts 2006 på grund af amternes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 i tillæg til det forventede bidrag for svært handicappede elever pr. 1. marts 2005 på 2,9 mio.kr.}  

Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 58,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 9,2 mio. kr. (18,7 %). Merforbruget skyldes en markant stigning i antallet af støttemodtagere. Styrelsen hjemtog administrationen af støtten fra sekretariaterne i Silkeborg og Skive fra og med 2. halvår 2005. Antallet af støttemodtagere steg fra 2. halvår 2005 til 2. halvår 2006 med ca. 24 %. Det var primært antallet personer med læse- eller skrivevanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder der steg.

Merforbruget på kt. 20.98.31 afholdes af den til kontoen tilknyttede videreførelsesbeholdning, jf. tabel 10.

På området for de frie grundskoler var der et mindreforbrug på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. vedrører svært handicappede hvor udgiften overstiger det kommunale takstbeløb. De 3,7 mio. kr. er overført til 20.22.01.15. De resterende 2,2 mio. kr. skyldes mindreforbrug.

Konto 20.22.01.15 viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er overført 3,7 mio. kr. fra konto 20.22.01.10, men dertil kommer efterreguleringer på i alt 1,8 mio. kr., hvilket giver et samlet forbrug på 1,9 mio. kr.

På efterskoleområdet er der en udvikling hen imod flere svært handicappede elever og færre med behov for almindelig specialundervisning. Der er på FL07 taget højde herfor.

På højskoleområdet var der et merforbrug på 2,3 mio. kr. Det skyldes, at Egmont Højskolen, der modtager meget svært handicappede elever, optog betydeligt flere elever end forudsat ved budgetteringen.

Tabel 9          Bevillingsafregning for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte 2006 (reservationsbevilling)

Tabel 10        Akkumuleret resultat for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte (reservationsbevilling)