1. Beretning

1.1. Præsentation af styrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er en del af Undervisningsministeriet. Styrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende produkter, jf. styrelsens resultatkontrakt for 2006-2009:

Produkt 1 – Administration af statens uddannelsesstøtte (SU)

Produkt 2 – Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Produkt 3 – Administration af godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) mv.

Produkt 4 – Administration af specialpædagogisk støtte (SPS)

Produkt 5 – Ministerbetjening og regelarbejde

Produkt 6 – Uddannelse af uddannelsesinstitutionernes og a-kassers medarbejdere

Produkt 7 – Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger

Styrelsen varetager under produkt 1 (SU) administrationen af befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og under produkt 3 (VEU) administrationen af befordringstilskud på arbejdsmarkedsuddannelser for ikke-forsikrede kursister. Under produkt 4 (SPS) varetager styrelsen administrationen af SPS ved videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, frie kostskoler og frie grundskoler.

Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte til elever på efterskoler og yder sekretariatsbistand til SU-rådet og Dansk Studiefond.

Som følge af strukturreformen overtog styrelsen fra 1. januar 2007 administrationen af befordringsrabat for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser. Ligeledes overtog styrelsen administrationen af SPS på gymnasieskoler, HF-kurser m.fl. Endelig overtog styrelsen administrationen af en tilskudskonto for tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet (International Baccalaureate m.fl.). 2006 har således i høj grad været præget af planlægnings- og implementeringsaktiviteter i forbindelse med overtagelsen af disse nye opgaver.

I tilslutning til de forskellige produkter udfører styrelsen infor­mations-, udviklings- og analyseop­gaver.

Mission

Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.

Vision

Det er styrelsens vision:

1.        at være effektiv og fremsynet:

• både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig).

• og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer.

2.        at blive oplevet:

• af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig.

• af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom.

• af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal.

3. at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.

1.2. Overordnede resultater

1.2.1. Årets faglige resultater

Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af styrelsens væsentligste aktiviteter, dvs. SU-sager, SVU-sager, VEU-sager og SPS-sager. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-systemer (fagsystemer).

Tabel 1.1         Styrelsens aktiviteter 2003 – 2006

^{1)   Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og blanketter, samt ansøgninger via minSU.}

^{2)   IK-krav, som er rejst i det pågældende år (kravene vedrører den tildelte støtte for året før). Tallet for 2006 er foreløbigt.}

^{3)   Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse.}

^{4)   For 2005 dækker opgørelsen andet halvår af 2005.}

^{5)   For 2003 opgjort som antal støttemodtagere.}

^{6)   For 2003 og 2004 opgjort som antal støttemodtagere.}

^{7)   Som følge af en administrativ omlægning i 2005 er tallet baseret på et skøn.}

^{8)   Fra 2006 havde også erhvervsuddannelserne en formaliseret klageadgang. Der var 15 sager vedr. EUD.}

I 2006 behandlede styrelsen ca. 343.000 SU-sager, ca. 19.000 SVU-sager og ca. 35.000 VEU-sager, samt ca. 8.000 SPS-sager.

I 2006 indgik ca. 88.000 af tildelingssagerne via selvbetjeningssystemet minSU, hvilket er en stigning på 22 % i forhold til 2005. 

SU-modtagerne klager væsentligt mindre over SU-administrationen end tidligere. Antallet af SU-klagesager er faldet med knap 40 % fra 2003 til 2006.

Antallet af SVU-sager faldt fra 2005 til 2006 med 12,8 %, og samtidig faldt omfanget af SVU-klagesager med 56 % til kun at udgøre 111 sager.

2006 var det første hele år, hvor styrelsen har administreret VEU-ordningen for de ikke forsikrede. Antallet af VEU-sager var 34.700 i 2006. Omfanget af klagesager i 2006 udgjorde 22 sager.

På SPS-området steg omfanget af tildelingssager betydeligt. Det gjaldt især inden for de videregående uddannelser, her var stigningen på 29 %, bl.a. som følge af at ordningen er blevet mere kendt blandt de uddannelsessøgende.

Tabel 1.2         Ekspeditionstider og målopfyldelse for støtteansøgninger og klagesager 2006

^{Anm: ansøgninger indkommet før året indgår ikke.}

1. ^{Ekspeditionstid for ansøgningsskemaer.}
2. ^{VU + EUD.}

For alle styrelsens støtteordninger er 73 – 82 % af ansøgningerne ekspederet indenfor 20 dage.

Måltallene for ekspeditionstiden i 2006 for SU-, SVU- og SPS-ansøgninger blev alle mere end opfyldt. For VEU-ansøgninger blev målet dog ikke helt opfyldt, hvilket hænger sammen med, at 2006 var det første hele år, styrelsen har administreret ordningen.

For SU-, SVU- og SPS-klagesager blev 76 – 88 % ekspederet indenfor 60 dage. Alle måltal for ekspeditionen af styrelsens klagesager blev i 2006 opfyldt.

Følgende tabel viser resultatkravenes fordeling på styrelsens hovedprodukter, og om de er opfyldte.

Tabel 1.3     Styrelsens resultatkrav 2006

I 2006 havde styrelsen 20 resultatkrav. Heraf blev 16 opfyldt, 2 delvist opfyldt, og 2 ikke opfyldt. Ud af de fire resultatkrav, som ikke eller kun delvist blev opfyldt, var et resultatkrav meget tæt på at blive opfyldt.

Tabel 1.4     Ressourceforbruget for resultatkrav, der omfatter større IT-projekter 2006

Tabellen viser det forholdsvise store omfang, IT-projekterne har haft i 2006. Der henvises til afsnit 2.1.1 for en nærmere beskrivelse af projekternes økonomi.

Målopfyldelsen i 2006 skal ses i lyset af, at styrelsen samtidig indenfor rammerne af de hidtidige ressourcer har haft flere store udviklingsprojekter, der skulle implementeres, fordi styrelsen skulle overtage en række opgaver som følge af strukturreformen. Dette drejer sig primært om (1) regel- og planlægningsarbejde i forbindelse med befordringsrabat for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og IT-implementeringen heraf, (2) SPS på gymnasieskoler, HF-kurser m.fl. og et system til afløsning af Undervisningsministeriets system for SPS på frie grundskoler og frie kostskoler. Styrelsen har endvidere konsolideret og videreudviklet administrationen af VEU-godtgørelse og befordringstilskud for ikke-forsikrede kursister. Endelig har styrelsen i 2006 udført lov- og regelarbejde i forbindelse med en implementering af reglerne om ligestilling af EU-borgere. I samme forbindelse fik styrelsen moderniseret og opstrammet de øvrige regler om udlændinges ligestilling med hensyn til SU.

Internt har styrelsen forberedt overgangen til omkostningsbaserede bevillinger fra 2007 (omkostningsreformens anden del) og oprettet et Juridisk Kontor, som skal bistå fagkontorerne med regelarbejde og juridisk rådgivning.

Styrelsens ministerbetjening inden for både SU- og voksenuddannelsesområdet har i 2006 haft et betydeligt omfang, ikke mindst i forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde og i forbindelse med de efterfølgende velfærdsforhandlinger. Styrelsen har derudover bidraget til arbejdet i trepartsudvalget på voksenuddannelsesområdet.

Omfanget af klagesager på de to største støtteområder (SU og SVU) har fortsat deres faldende tendens, jf. tabel 1.1.

På denne baggrund vurderes opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt som meget tilfredsstillende.

1.2.2. Økonomisk resultat

Tabel 1.5. viser, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i 2006 opnåede et resultat efter omkostningsbaserede principper på -94,1 mio. kr. I det udgiftsbaserede regnskab blev resultatet -99,5 mio. kr. jf. tabel 1.6.

Driftsregnskab, bevilling og resultat

Tabel 1.5       Finansielt resultat i 2006 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (omkostningsbaseret)

Tabel 1.6       Driftsbevilling i 2006 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (udgiftsbaseret)

^{Anm. Styrelsen har ingen anlægsbevilling i 2006.}

Tabel 1.7       Balance pr. 31. december 2006 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (omkostningsbaseret)

Bevillingen udgjorde i 2006 udgiftsbaseret 90,5 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1.6., blev det samlede resultat for styrelsen i 2006 et udgiftsbaseret underskud på 9 mio. kr.

Underskuddet skyldes, at styrelsen udover sin bevilling på 90,5 mio. kr. i 2006, med Finansministeriets accept jf. cirkulære om videreførelse af februar 2006, til specifikke projekter mm. har haft mulighed for at disponere over op til 16 mio. kr. via videreførselsmidler. For nærmere uddybning af anvendelse af videreførselsmidler fra 2005 til 2006 og status for videreførselsmidler ultimo 2006 henvises til afsnit 3.2. 

Styrelsen har af årets nettoudgifter på 99,5 mio. kr. i 2006 afholdt den løbende drift, samt en del udviklingsprojekter ved at anvende dels den givne bevilling på FL06 og dels i alt godt 13 mio. kr. af videreførselsmidlerne. I afsnit 1.2.1 og 2.1.1, beskrives udviklingsprojekterne, herunder en række IT-projekter.

På denne baggrund vurderes opfyldelsen af styrelsens driftsøkonomiske resultat som meget tilfredsstillende sammenholdt med styrelsens samlede målopfyldelse i 2006.

Ultimo 2006 videreføres på baggrund af videreførselsmidlerne primo året og det udgiftsbaserede underskud på 9 mio. kr. i 2006 en bevilling på 17,1 mio. kr. I forbindelse med styrelsens endelige tilpasning af sin balance til de omkostningsbaserede bevillinger, opdeles midlerne sådan, at 9,4 mio. kr. bortfalder som følge af omkostningsreformens nye principper for IT-investeringer, mens 2,2 mio. kr. allokeres som reserveret bevilling, og 5,5 mio. kr. indgår som styrelsens overførte overskud.

Der er en difference på 5,4 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for 2006.

Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab kan henføres til af- og nedskrivninger, investeringsudgifter og igangværende arbejder samt reguleringer som følge af feriepenge og flekstidsforpligtelser. Endelig er der sket en korrektion som følge af tab/gevinst ved salg af aktiver.

Styrelsen har i 2006 haft af- og nedskrivninger på ca. 12,5 mio. kr., mens der har været investeringsudgifter på 17,5 mio. kr. (heraf 10 mio.kr. i anskaffelser og færdige udviklingsprojekter og 7,5 mio. kr. i igangværende udviklingsprojekter). Forskellen mellem de to beløb udgør størstedelen af forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat. For uddybning henvises til afsnit 3.1.4.

1.3. Forventninger til det kommende år

En detaljeret beskrivelse af styrelsens udviklingsperspektiver for 2007, herunder større opgaver og mål, findes i styrelsens resultatkontrakt for 2007-2010.

I 2007 vil særligt implementeringen af de nye administrationsområder som følge af strukturreformen være i fokus. Herudover vil året være præget af en række udviklingsprojekter. Først og fremmest fortsætter styrelsen udviklingen af diverse IT- og digitale løsninger, hvorunder IT-moderniseringsprojektet forventes afsluttet (se resultatkontrakt for uddybning). Endvidere forventes planlægningsarbejdet i forbindelse med etableringen af en udlandsstipendieordning for uddannelsessøgende, der tager studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau, at kræve betydelige administrative ressourcer herunder også til etablering af en IT-løsning. Ordningen, som indføjes i SU-loven, skal ifølge planen træde i kraft i august 2008. Endelig forventer styrelsen, at arbejdet med opfølgning på velfærdsaftalen fortsætter i 2007, hvilken kan betyde ændringer på særligt voksen- og efteruddannelsesområdet.

De økonomiske rammer for 2007 er fastlagt i finansloven og er nu omkostningsbaserede. Statens nye likviditets- og finansieringsordning gør, at styrelsen skal være meget opmærksom på investeringer og renteforhold.

1.4. Styrelsens hovedkonti

Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti.

Tabel 1.8         Hovedkonti 2006

^{1)  Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.}

^{2)  Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti, henvises der til bilag 3.

2. Målrapportering

I det følgende bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt 2006. Første del af målrapporteringen dækker samtlige resultatkrav og præsenteres i skematisk form. I anden del analyseres udvalgte områder nærmere. 

2.1. Mål og målopfyldelse 2006

Resultatkontrakten mellem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Undervisningsministeriet omfatter perioden 2006-2009. I 2006 blev 16 resultatkrav opfyldt, mens 2 krav blev delvist opfyldt, og 2 krav ikke blev opfyldt. Opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt vurderes samlet som meget tilfredsstillende.

Tabel 2.1   Opfyldelse af resultatkrav

Samlet set vurderes opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt som meget tilfredsstillende, jf. afsnit 1.2.1.

2.1.1. Økonomi for resultatkrav

I det følgende redegøres der for ressourceforbruget forbundet med målopfyldelsen for de resultatkrav som ressourcemæssigt har haft et væsentligt omfang, dvs. de større IT-projekter og tilsynet på SU-området.

For så vidt angår resultatkrav for ekspeditionstider henvises til afsnit 2.3 ressourceforbrug ved sagsbehandling.  Driftsregnskabet opdelt på formål/produkter fremgår af bilag 2.

Tabel 2.2     Projektregnskaber (udgiftsbaserede) for større IT-projekter ¹

^{Anm.: Lønudgiften for 2004 og 2005 er anført i 2006-niveau.
1)       Datakontorets ressourceforbrug.}

I 2004 blev et projekt til modernisering af styrelsens SU-fagsystem (US2000) sat i gang. Formålet med moderniseringsprojektet er at øge fleksibiliteten og brugervenligheden af fagsystemet. Samtidig er det hensigten på sigt at opnå lavere udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger.

Udgifterne til projektet i perioden 2004-2006 udgør 17,1 mio. kr. i alt. Heraf udgør udgifterne til eksterne konsulenter 15,3 mio. kr.

Projektet forventes at blive gennemført inden udgangen af 2007. Selve projektet er budgetteret til at koste i alt 21 mio. kr. eksklusiv lønudgifter. Hertil kommer 3,7 mio. kr., der er anvendt til foranalyse, dokumentation o. lign.

I forbindelse med strukturreformen og udfasning af to ældre systemer for SPS på frie grundskoler og frie kostskoler i Undervisningsministeriet har styrelsen integreret disse to systemer i styrelsens eget system, der anvendes for de SPS-ordninger, som styrelsen administrerer. I 2006 har udgifterne hertil i alt været 1,2 mio. kr.

Befordringsrabat på ungdomsuddannelser overgik ved strukturreformen til styrelsen. I 2006 blev systemet etableret, hvilket indebar en udgift på ca. 0,5 mio. kr.  

Ressourceforbruget i forbindelse med tilsyn på SU-området udgjorde 0,5 årsværk.

2.2. Analyser af udvalgte mål

Styrelsen har som udgangspunkt valgt at analysere resultatmålene for ekspeditionstider for SU-, SVU- og VEU-ansøgninger samt SU-klagesager og brugen af minSU, da de er meget væsentlige for de mange kunder, og fordi det er de mål, som er forbundet med det største ressourceforbrug. Herudover analyseres de resultatmål, som ikke blev opfyldt i 2006.

2.2.1. Ekspeditionstid for SU-ansøgninger og klagesager

Tabel 2.3         Ekspeditionstid for SU-ansøgninger for 2006 (resultatkrav 1)

^{1) Ansøgninger tastet i styrelsen af studenter.
2) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget).}

I 2006 var 80 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, og målsætningen på 78 % er dermed opfyldt. For selvbetjeningssystemet (minSU) ligger andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, på 94 %. MinSU er klart den hurtigste behandlingskanal indenfor 10 dage, hvor 2/3 af alle ansøgninger via minSU er ekspederet sammenholdt med, at gennemsnitligt kun halvdelen af ansøgningsskemaerne i året blev behandlet indenfor 10 dage.

Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage i 2006 var 4 %. En reduktion tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, som enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.

Andelen af ansøgninger tastet via minSU er øget fra 24 % i 2004 til 31 % i 2006 jf. tabel 2.7. Da andelen af minSU ansøgninger må påregnes at blive forøget, ventes andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 20 dage at stige.

Det er styrelsens mål­sætning, at andelen af SU-klagesager behandlet inden 61 dage, skal være mindst 75 %. I 2006 var andelen 76 %, og målet er derfor opfyldt.

Tabel 2.4       Ekspeditionstid for SU-klagesager, som blev afsluttet i 2005 og 2006

2.2.2. Ekspeditionstid for SVU-ansøgninger

I 2006 fik 89 % af ansøgerne svar i form af afslag eller støttemeddelelse inden for 30 dage. Det er mere end resultatkravet på 85 %. Denne andel er uændret i forhold til 2005.

Tabel 2.5         Ekspeditionstider for SVU-ansøgninger modtaget i 2004 - 2006

^{Anm.: Grundansøgninger og ændringsansøgninger (online sager, der udløser en støttemeddelelse).
1)   Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag, støttemedde­lelse eller afslag sendes.}

2.2.3. Ekspeditionstid for VEU-ansøgninger

Tabel 2.6       Ekspeditionstider¹⁾ for VEU-ansøgninger modtaget i 2005²⁾ og 2006

^{1)   Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag,
      støttemedde­lelse eller afslag sendes.}

^{2)   Ordningen overgik til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte d. 1/7-2005.}

Den manglende opfyldelse af resultatkravet (73 % ekspederet inden 21 dage mod et resultatmål på 75 %) vedr. ekspeditionstid for VEU-ansøgninger for ikke-forsikrede kursister skal ses i lyset af, at styrelsen først overtog administrationen af ordningen i midten af 2005, og erfaringsgrundlaget var derfor meget spinkelt for fastsættelsen af målet. Hertil kommer, at personalet på uddannelsesstederne, hvis sagsbehandling er næsten eneafgørende for ekspeditionstiden, først har skullet vænne sig til denne nye administrative opgave.

2.2.4. Brugen af minSU

For at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling er det styrelsens strategi at udbrede brugen af minSU til så mange støttemodtagere som muligt. Andelen af ansøgninger via minSU steg fra 26 % i 2004 til 31 % i 2006. Måltallet på minimum 30 % i 2006 er således opfyldt.

Tabel 2.7      Brugen af minSU 2004 - 2006

I 2006 skulle 100.000 SU-modtagere benytte minSU, svarende til ca. 33 % af SU-modtagerne, jf. resultatkrav 16. Antallet af brugere er steget fra 79.100 i 2004 til 113.600 i 2006, svarende til ca. 36 % af SU-støttemodtagerne. Resultatkrav 16 er dermed opfyldt. Endvidere er det gennemsnitlige antal besøg pr. bruger steget fra 4,1 til 4,5. Der er således en klar stigning i brugernes anvendelse af minSU.

2.2.5. Resultatkrav 4: Tilsyn

Rigsrevisionen har tilkendegivet, at flere af aktiviteterne omkring tilsynet med uddannelsessteder og medadministratorer har været tilfredsstillende. Imidlertid har Rigsrevisionen også tilkendegivet, at aktivitetsniveauet omkring besøg på uddannelsesstederne på SU-området ikke har været tilfredsstillende.

Denne del af tilsynet har været reduceret som følge af, at styrelsen har været nødt til at prioritere ressourcer til andre opgaver, herunder udvikling og implementering af ordningen for befordringsrabat i ungdomsuddannelser.

2.2.6. Resultatkrav 5: Brugerundersøgelse

I styrelsen har der været overvejelser om udvikling af modeller for brugerundersøgelser, og der har været forsøg med e-surveys på de netsteder, som uddannelsessteder og medadministratorer bruger. Der har imidlertid ikke været gennemført egentlige brugerundersøgelser, der indfrier resultatkravet i RK2006. De gennemførte e-surveys har i højere grad haft karakter af målgruppeanalyser, og det er styrelsens vurdering, at der i de kommende år i højere grad er behov for denne type analyser, der gennemføres ad hoc. Resultatkravet udgår derfor i RK2007.

2.2.7. Resultatkrav 14: IT-modernisering

Baggrunden for moderniseringsprojektet, som blev igangsat i 2004, er, at styrelsens store fagsystem vedrørende SU-administrationen (US2000) er udviklet i slutningen af 1980’erne ud fra de daværende teknologiske muligheder. Systemet er siden blevet udbygget og vedligeholdt i 15 år senest med en velfungerende selvbetjeningsdel, uden at systemets grundlæggende udvik­lingsfilosofi er blevet revurderet og fornyet. Som følge heraf er det nuværende fagsystem arkitekturmæssigt forældet og funktionsmæssigt for ufleksibelt, vedligeholdelsestungt og ressourcekrævende at bygge videre på.

Formålet med moderniseringsprojektet er primært:

• at sikre en større fleksibilitet, som kan tilgodese en hurtigere og mere effektiv implementering af lovændringer, andre myndighedskrav og udviklingsønsker

• at leve op til kravene i den statslige Hvidbog om IT-arkitektur, herunder sikring af interoperabilitet med andre systemer, brug af åbne standarder for udvikling af grænseflader, fleksibilitet opnået gennem et modulært design og skalerbarhed i systemet

• at opnå ressourcebesparelser i form af lavere udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger, større sikkerhed i udviklingsarbejdet og større brugervenlighed.

I 2006 er dele af systemet blevet sat i drift. Dog er den tekniske omlægning af brugergrænsefladen fra en applet- til en servletløsning ikke blevet afsluttet i 2006 som planlagt. Dette skyldes hovedsageligt, at specifikationsarbejdet har været større end forventet, og i en periode måtte nedprioriteres på grund af andre opgaver (blandt andet vedrørende ligestilling af udenlandske statsborgere og en ændret behandlingsregel vedrørende befordringsrabat på videregående uddannelser). Endvidere har testarbejdet måttet gennemføres med lavere bemanding end planlagt på grund af højere prioriterede opgaver (blandt andet vedrørende IT-udviklingen af befordringsrabat på ungdomsuddannelser og rettelser til programmerne vedrørende tillæg til forsørgere).

Projektet forventes at blive gennemført inden udgangen af 2007.

2.3. Ressourceforbrug ved sagsbehandling

Styrelsens årsværksforbrug er i det følgende fordelt på formål og aktivi­teter med henblik på at beregne produktiviteten. Følgende tal udgør det direkte årsværksforbrug til sagsbehandlingen, dvs. ekskl. support af uddannelsesstederne og den maskinelle proces.

Tabel 2.8         Sager pr. årsværk 2005 og 2006

^{Anm.: Tallene for årsværk er skøn baseret på styrelsens tidsregistreringssystem.
1) Tildelingssager i andet halvår af 2005.}

Decentraliseringen af støttetildelingen og selvbetjeningssystemet har medført, at antallet af tildelingssager i styrelsen i 2006 faldt 13 % i forhold til 2005. Årsværksforbruget er faldet fra 19,3 til 17,0. I 2006 var der 3.500 sager pr. årsværk, hvilket er uændret i forhold til 2005.

For SVU-tildelingssager er produktiviteten faldet fra 4.900 sager pr. årsværk til 3.700 sager pr. årsværk. For VEU-tildelingssager er produktiviteten steget 114 % fra 4.800 sager pr. årsværk til 10.200 sager pr. årsværk. VEU-ordningen trådte i kraft medio 2005.

Det skal bemærkes, at kompleksiteten af reglerne og det deraf følgende behov for egentlig sagsbehandling, er meget forskellig for de ordninger, som styrelsen administrerer. Det er således vanskeligt direkte at sammenligne produktiviteten for de forskellige ordninger.

Styrelsen tilstræber altid i videst muligt omfang en digitalisering af tildelingen. Dog medfører inddragelse af andre instanser (medadministratorer, arbejdsløshedskasser og Arbejdsskadestyrelsen m.fl.) inden for SVU, VEU og SPS ordningerne, at konsekvenserne af en egentlig automatisering nøje bør overvejes. De generelle regler vedrørende SU er gunstige for en digitalisering. Dog vil det være vanskeligt at digitalisere visse elementer i SU-regelsættet. Dette gælder fx handicaptillæg.

3. Regnskab

3.1. Omkostningsbaseret regnskab

I det følgende redegøres for styrelsens omkostningsbaserede regnskab, dernæst for det udgiftsbaserede regnskab og bevillingsafregningen. I afsnittet indgår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens driftskonto. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 3.

Regnskab for § 20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter de omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004, samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige hovedkonti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

3.1.1. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet i forbindelse med regnskabsreformen (januar 2007). Årsrapporten for 2006 tager tillige udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 samt i årsrapporten for 2005.

Ændringer med beløbsmæssige konsekvenser for regnskabet for 2006

I forhold til åbningsbalancen for 2006 er regnskabet for 2006 ændret som følge af, at der figurerer en post for likvide midler, der ikke var til stede i åbningsbalancen.

Ændringen skyldes, at styrelsen pr. 1. januar 2006 flyttede bankkonto, girokonto samt kontantkasse fra bogføringskreds 27031 til bogføringskreds 27030. Dette blev gjort på foranledning af Rigsrevisionen, der anbefalede, at disse konti samt kontantkasse hørte til i den bogføringskreds, der vedrører vores drift. Den beløbsmæssige ændring kan ses under punktet ”3.1.3 Balance”.

3.1.2. Omkostningsbaseret resultatopgørelse

Styrelsens omkostningsbaserede resultat i 2006 ses i tabel 3.1.

Tabel 3.1       Resultatopgørelse

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte havde i 2006 et underskud efter omkostningsbaserede principper på 94,1 mio. kr., hvilket styrelsen finder meget tilfredsstillende. Omkostningerne er fordelt med godt 50 % til personaleomkostninger, knap 35 % til forbrugsomkostninger og andre ordinære driftsomkostninger og knapt 15 % til af- og nedskrivninger.

Underskuddet er mindre end det, styrelsen budgetterede med primo året. Det skyldes især et mindreforbrug af personaleomkostninger i forhold til det budgetterede. Det skyldes ekstraordinært mange vakancer og sygdom.

Styrelsen har i 2006 12,5 mio. kr. i afskrivninger. Tallet er højere end ventet ved starten af 2006. Det skyldes ekstraordinære nedskrivninger på styrelsens IT-moderniseringsprojekt. Styrelsen idriftsatte ultimo året første fase af moderniseringen og foretog i den forbindelse en revurdering af de påløbne omkostninger fra 2004 til 2006. En del af omkostningerne blev her vurderet som ikke-aktivérbare, og projektets samlede værdi blev derfor nedskrevet med ca. 3,5 mio. kr.

Endelig har styrelsen knapt 1 mio. kr. i andre driftsomkostninger. Denne post repræsenterer et tab ved salg af aktiver som følge af, at styrelsen har udskiftet sin mainframe i 2006 og i den forbindelse afhændet den gamle mainframe.

Styrelsen forventer en væsentlig stigning i omkostningerne i 2007, jf. det opstillede budget for 2007. Stigningen skyldes flere faktorer. For det første giver overgangen til omkostningsbaserede bevillinger øgede finansielle omkostninger i form af renter. For det andet ventes de nye ordninger, som styrelsen i de sidste to år har overtaget – VEU og transportstøtte til ungdomsuddannelser – at give øgede omkostninger i forhold til 2005 og 2006. Endelig forventer styrelsen mindre sygdom og færre vakancer på personalesiden i 2007. Der henvises til tabel 3.6 med hensyn til disponering af overført overskud og reserveret bevilling for 2007.

3.1.3. Omkostningsbaseret balance

Styrelsens balance viser, hvilke aktiver styrelsen ejer pr. 31.12 2006, samt styrelsens forpligtelser, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2.      Balancen

I forhold til styrelsens åbningsbalance for 2006 pr. 1. januar 2006 er værdien af styrelsens samlede anlægsaktiver forøget. Forøgelsen var ventet og er også omtalt i sidste årsrapport.

Den væsentligste årsag til forøgelsen af styrelsens anlægsaktiver er, at styrelsen i 2006 har investeret massivt i at modernisere og udbygge styrelsens IT-systemer. Styrelsen har anvendt en stor del af egne videreførselsmidler på et større IT-moderniseringsprojekt. Projektet ventes afsluttet i 2007, og styrelsen forventer derfor ikke en nedgang i værdien af de immaterielle anlægsaktiver i 2007.

For de materielle anlægsaktivers vedkommende gælder det, at styrelsen i 2006 udskiftede sin mainframe, hvilket bidrog med netto godt 1 mio. kr. til balancen.

Styrelsens omsætningsaktiver er i væsentlighed et resultat af periodeafgræsninger. Styrelsen har dog et tilgodehavende på 103.500 kr. hos Arbejdsskadestyrelsen i form af forudbetalinger for sagsbehandling i forbindelse med administration af handicaptillæg. Endvidere har styrelsen knapt 1,4 mio. kr. i likvide beholdninger, der kommer dels af afstemninger, dels af de flytninger mellem bogføringskredse, der er beskrevet under anvendt regnskabspraksis.

Styrelsen har hensættelser for 418.000 kr. Hensættelserne omfatter forpligtelser i forhold til ansatte på åremålskontrakter. Beløbet forhøjes til ca. 4,1 mio. kr. i 2007. Forhøjelsen sker som konsekvens af, at styrelsen i forbindelse med den endelige tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger medtager en reetableringsforpligtelse på 3,7 mio.kr som en hensættelse. Hensættelsen på 3,7 mio. kr. vedrørende reetableringsforpligtelsen optages i regnskabet 2007 som en primokorrektion.

Styrelsens kortfristede gældsforpligtelser består primært af forskellige former for periodiseringer (i forhold til leverandører og tjenesteydelser samt anden kortfristet gæld) samt skyldige feriepenge. Feriepengeforpligtelsen er formindsket med knapt 1,5 mio. kr. i forhold til åbningsbalancen. Det skyldes hovedsageligt, at der i forhold til sidste år er afholdt mere ferie inden for regnskabsåret.

3.1.4. Omregningstabel

Af tabel 3.3 fremgår forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab.

Tabel 3.3 Omregning mellem omkostningsbaseret og udgiftsbaseret resultat 2006

_{Anm.: Afrundede beløb.}

Forskellene mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab kan, som det fremgår af tabel 3.3, henføres til af- og nedskrivninger, anskaffelser og igangværende arbejder, samt regulering af personaleomkostninger som følge af feriepenge og flekstidsforpligtelse. Endelig er der sket en korrektion som følge af tab/gevinst ved salg af aktiver.

Der er en difference på 5,4 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab for 2006.

De største bevægelser i omregningstabellen skyldes forskellen mellem, hvordan udgifter og omkostninger til anlægsaktiver håndteres i de to former for regnskab. Styrelsen havde i 2006 knapt 8,9 mio. kr. i omkostninger til afskrivninger, der optræder i det omkostningsbaserede, men ikke i det udgiftsbaserede regnskab. Styrelsen havde samtidig knapt 14,0 mio. kr. i udgifter til anskaffelser og igangværende arbejder. Disse optræder i det udgiftsbaserede, men ikke i det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen er godt 5 mio. kr. Forskellene i håndteringen af anlægsaktiver bevirker derfor, at der i det udgiftsbaserede resultat er et godt 5 mio. kr. større underskud i forhold til det omkostningsbaserede resultat.

Også reguleringen af personaleomkostninger som følge af feriepenge og fleksforpligtelse indvirker på omregningen, da feriepenge- og flekstidsforpligtelsen optræder i det omkostningsbaserede regnskab, men ikke i det udgiftsbaserede. Forskellen bevirker, at resultatet for det udgiftsbaserede regnskab bliver et godt 1,1 mio. kr. større underskud i forhold til resultat for det omkostningsbaserede regnskab.

Endelig korrigeres der i omregningstabellen for et tab ved salg af et aktiv. Tabet optræder i det omkostningsbaserede resultat (da tabet er udregnet som forskellen mellem salgsprisen og aktivets bogførte anlægsværdi på salgstidspunktet), men ikke i det udgiftsbaserede. Korrektionen bevirker, at resultatet for det udgiftsbaserede regnskab bliver et knapt 0,9 mio. kr. mindre underskud i forhold til resultatet for det omkostningsbaserede.

Samlet set bliver forskellen pga. afrundinger knap 5,4 millioner kr. mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat.

3.2. Udgiftsbaseret regnskab og bevillingsafregning

Driftsregnskab, bevillinger og resultat

Tabel 3.4  Drift Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

^{Anm.:   Beløb vedr. 2005 er i løbende priser. 2006 er i FL 06 pris- og lønniveau. Tallene for 2005-2006 er udgiftsbaserede. Beløbene for 2007 er omkostningsbaserede. Beløbene kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige tal i tabellen. Bevillingstallet for 2007 er eksklusiv reserveret bevilling, hvilket giver et netto resultat på 2,2 mio. kr. Styrelsen henviser i øvrigt til sin resultatopgørelse (tabel 3.1) med hensyn til budgettallene for 2007.}

Styrelsen havde på finansloven for 2006 en bevilling på 90,5 mio. kr. (inkl. tillægsbevillingsloven).

Styrelsens drift efter udgiftsbaserede principper resulterede i 2006 i et nettoforbrug på 99,5 mio. kr., fordelt med 99,7 mio. kr. i udgifter og 0,2 mio. kr. i indtægter. I forhold til styrelses driftsbevilling på 90,5 mio. kr. er årets resultat et underskud på 9,0 mio. kr.

For så vidt angår udgifterne til løn og øvrig drift blev det samlede forbrug på 99,7 mio. kr., hvilket er 9,2 mio. kr. mere end bevilget på FL06.

Underskuddet skyldes, at styrelsen udover sin bevilling på 90,5 mio. kr. i 2006, med Finansministeriets accept jf. cirkulære om videreførelse af februar 2006, til specifikke projekter mm. har haft mulighed for at disponere over op til 16 mio. kr. via videreførselsmidler.

Styrelsen har af årets nettoudgifter på 99,5 mio. kr. i 2006 afholdt den løbende drift og desuden en række udviklingsprojekter, herunder en række IT-projekter ved at anvende den givne bevilling på FL06 og samlet set godt 13 mio. kr. af videreførselsmidlerne. På denne baggrund vurderes opfyldelsen af styrelsens driftsøkonomiske resultat som meget tilfredsstillende sammenholdt med styrelsens samlede målopfyldelse i 2006.

Styrelsen havde i 2006 indtægter på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til det budgetterede på FL06.  

Tabel 3.5       Bevillingsafregning for driftsbevilling 2006

Ultimo 2005 havde styrelsen en opsparet bevilling på 26,1 mio. kr., fordelt med 16,6 mio. kr. som lønsum, og 9,4 mio. kr. som øvrig drift. Resultatet af driften i 2006 var et underskud på 9,0 mio. kr., fordelt med et overskud af lønmidler på 2,1 mio. kr. og et underskud af øvrige driftsmidler på 11,1 mio. kr. Underskuddet på øvrig drift skyldes, at styrelsen er i gang med en større IT-modernisering. Ultimo 2006 havde styrelsen et underskud på øvrige driftsmidler på 1,7 mio. kr. Der er derfor i forbindelse med bevillingsafregningen for 2006 foretaget en dispositionsmæssig overflytning af lønmidler til øvrige driftsmidler for at dække underskuddet. Styrelsen viderefører derfor 17,1 mio. kr. i lønmidler.

Tabel 3.6       Akkumuleret resultat, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Efter videreførelsesgennemgangen primo 2006 havde styrelsen 26,1 mio. kr. i videreførelsesmidler. Disse midler var fordelt med 3,4 mio. kr. i overført overskud, 1,3 mio. kr. i reserveret bevilling og 21,4 mio. kr. til IT-investeringer.

3.2.1. Status for styrelsens videreførselsmidler ultimo 2006

Styrelsen har i 2006 samlet brugt 13,1 mio. kr. af de oprindelige 26,1 mio. kr. af videreførselsbeholdningen. Af de tilbageværende 13,0 mio. kr. bortfalder 9,4 mio. kr. i forbindelse med den endelige tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger. Styrelsen viderefører de 3,6 mio. kr. i form af reserverede bevillinger og overført overskud.

Overført overskud

På grund af især exceptionelt megen langtidssygdom hos medarbejdere, der på kort sigt ikke kunne substitueres, modtog styrelsen i 2006 knapt 2,7 mio. kr. i sygedagpenge og andre refusioner. Styrelsen har derfor ikke haft mulighed for at bruge lønbufferen på 1,8 mio. kr. i 2006. Styrelsen ønsker at videreføre lønbufferen i 2007 efter samme skala som i 2006, dvs. som 2 % af nettoudgiftsbevillingen.

Styrelsen har heller ikke anvendt midlerne til budgettilpasninger i 2006. Men da der fortsat er usikkerhed om, hvor meget VEU-ordningen koster, ønsker styrelsen at videreføre det resterende beløb på i alt 1,6 mio. kr. til budgettilpasninger fra 2007 og frem, som en del af styrelsens overførte overskud.

Reserverede bevillinger i 2006 som følge af strukturreformen

Af de 1,0 mio. kr., som styrelsen budgetterede med til etablering af SPS for gymnasier mv. i 2006 og 2007, har styrelsen i 2006 anvendt 0,2 mio. kr. i løn og 0,8 mio. kr. i øvrig drift. Da styrelsen således har anvendt alle de afsatte midler i 2006, og etableringen anses for afsluttet, ønskes der ikke videreført midler hertil i 2007.

Styrelsen anvendte i 2006 0,1 mio. kr. af de 0,3 mio. kr. på at ombygge styrelsens lokaler som følge af strukturreformen. Styrelsen er imidlertid ikke færdig med ombygningen af lokalerne og ønsker derfor at videreføre den resterende reservation på 0,2 mio. kr. til 2007, bl.a. til reetablering af mødelokaler mm.

Videreførsler til investeringer - bortfald

Styrelsen har i 2006 brugt 12 mio. kr. af 21,4 mio. kr. til IT-investeringer. Styrelsen har brugt 0,4 mio. kr. på udvikling i forbindelse med overtagelse af VEU-ordningen og 11,6 mio. kr. på IT-moderniseringsprojektet. Da IT-investeringer fra 2007 finansieres via styrelsens låneramme, bortfalder den resterende del af de 21,4 mio. kr. ved den endelige tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger. Det drejer sig om 9,4 mio. kr.

3.2.2. Reservationer med udgangspunkt i mindreforbrug ultimo 2006

Styrelsens videreførselsbeholdning er ultimo 2006 på 17,1 mio. kr.

Af disse midler bortfalder de 9,4 mio. kr. Tilbage er 7,7 mio. kr. Styrelsen har i afsnit 3.2.1 redegjort for reservationer samt videreførelse til overført overskud for i alt 3,6 mio. kr. De resterende 4,1 mio. kr. viderefører styrelsen med 2,0 mio. kr. fordelt som reserveret bevilling i 2007 og 2008 til uløste opgaver i 2006, og 2,1 mio. kr. fordelt som overført overskud, som ventes anvendt som reserve som følge af usikkerheder om økonomien af de nye opgaver, som styrelsen modtog i 2006 og som følge af overgangen til et nyt bevillingssystem.

4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CVRnummer 16 69 19 09, er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2006:

§ 20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte

• Kt. 20.91.01 Stipendier
• Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed
• Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed
• Kt. 20.91.13 Forrentning af øvrig lånevirksomhed
• Kt. 20.91.21 Tillæg

§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser

§ 20.93.01 Voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede

§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte i videregående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, sapril 2007: 
Hanna Dam                                                                              
Styrelseschef
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte    

København, april 2007:
Niels Preisler
Departementschef
Undervisningsministeriet

Bilag 1  Noter til Resultatopgørelsen og Balancen

I nedenstående note ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2002-2006. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året, samt den procentvise til- og afgang i personalet.

Note 1: Personaleomkostninger

1. Årsværk i alt består af de årsværk, der svarer til de samlede personaleomkostninger i året (kaldet lønårsværk).
2. Kategorien indeholder årsværk for arbejdstimer (årsværk) udbetalt som løn/ydelse i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Endvidere er styrelsens ansatte i fleksjob og lignende stillinger talt med her.
3. Ansatte pr. ultimo året opgøres eksklusiv studenter.
4. I procent af personer i alt eksklusiv studenter ultimo året før.

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver

Note 3. Materielle anlægsaktiver

Note 4. Egenkapital

Bilag 2  Driftsregnskab opdelt på formål

I nedenstående to tabeller er styrelsens driftsudgifter fordelt efter formål. I den første tabel er udgifterne endvidere fordelt på udgifter og indtægter forbundet med det enkelte formål. I den efterfølgende tabel er udgifterne fordelt på øvrig drift og løn samt de tilhørende årsværk.

Tabel 1            Driftsregnskab for 2006 opdelt på hovedformål, indtægter og udgifter

1. ^{Omfatter også driftsudgifter for ordningen om befordringsrabat til ungdomsuddannelser, der først opgøres selvstændigt fra 2007. Endvidere  indgår en del af udgifterne til IT-moderniseringsprojektet for SU-fagsystemet.}
2. ^{Omfatter driftsindtægter fra Dansk Studiefond og driftsudgifter forbundet med administration af bl.a. befordringsrabat og Dansk Studiefond.}
3. ^{Omfatter bl.a. IT-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens eksternt rettede IT-systemer samt Intern-IT funktionen.}
4. ^{Omfatter bl.a. administrative servicefunktioner.}

Opgørelsen er foretaget efter de udgiftsbaserede principper, og såvel ovenstående tabel 1 som tabel 2 viser således ikke en fordeling i forhold til de nye omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Styrelsen overgår til en omkostningsbaseret opgørelsesform pr. 2007, og det er derfor sidste år, at tabel 1 og 2 opgøres efter udgiftsbaserede principper.

Mellem første og andet halvår 2006 skiftede styrelsen tidsregistreringssystem. Da de to anvendte tidsregistreringssystemer ikke er umiddelbart kongruente i forhold til opgørelsesmetoder, er opgørelsen forbundet med usikkerhed. Derudover anvendes der i tabel 1 og 2 en samlet gennemsnitsløn til udregning af lønomkostningerne, hvor der i tidligere år har været mere detaljerede lønomkostningstal. Dette skift i udregningsmetode indebærer, at man ikke direkte kan sammenligne tabellen med de forrige år.

Fordelingen af styrelsens driftsudgifter i 2006 viser, at knapt 41 % eller 40,4 mio. kr. vedrørte SU-ordningen. Heraf gik ca. 25,6 mio. kr. til driftsopgaver i forbindelse med SU-ordningen, fx manuel og maskinel behandling af ansøgninger. Uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SU-medarbejdere og information til støttemodtagerne kostede 0,7 mio. kr. Der blev brugt godt 13 mio. kr. på udvikling af edb-systemer til understøttelse af SU-ordningen. Endelig blev der brugt 0,7 mio. kr. på evaluering. For beløbene nævnt under driftsopgaver og især udvikling gælder det, at en del af pengene er brugt på styrelsens større IT-moderniseringsprojekt, der har til hensigt at modernisere systemunderstøttelsen af SU-ordningen.

SVU-ordningen kostede 5,0 mio. kr. i 2006 eller ca. 5 % af styrelsens driftsmidler. Heraf gik 4,0 mio. kr. til driftsopgaver. De øvrige udgifter på SVU-området dækker evaluering samt information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SVU-medarbejdere.

VEU-ordningen – der gik i drift 1. juli 2005, og nu har været i drift i 1½ år i styrelsens regi - kostede i 2006 5,0 mio. kr. eller godt 5 % af styrelsens samlede forbrug af driftsmidler. Heraf gik 3,0 mio. kr. eller godt 3 % af driftsudgifterne til driftsopgaver og 1,6 mio. kr. til fortsat udvikling af ordningen. De øvrige udgifter til VEU-ordningen dækker information og uddannelse af eksterne VEU-medarbejdere mm.

Administrationen af SPS-ordningen kostede 8,1 mio. kr. eller godt 8 % af styrelsens driftsmidler. Heraf gik 6,6 mio. kr. til driftsopgaver og 1,1 mio. kr. til udvikling af edb-systemer til understøttelse af SPS-ordningen. De øvrige udgifter til SPS-ordningen information og uddannelse af uddannelsesstedernes eksterne SPS-medarbejdere.

Som noget nyt opgøres udgifter til ministerbetjening mv. samlet. Udgifterne til ministerbetjening udgjorde i 2006 2,3 mio. kr.

Udgifter til øvrige ordninger i styrelsen kostede netto 2,0 mio. kr. Udgifterne er især gået til ordningen om befordringsrabat på videregående uddannelser.

Udgifter til fællesfunktioner kostede i 2006 33,2 mio. kr. eller godt 33 % af driftsudgifterne. Heraf udgjorde hjælpefunktioner godt 21 % af udgifterne, mens generel ledelse og administration udgjorde godt 12 %.

Tabel 2          Driftsregnskab for 2006 opdelt på formål, årsværk, løn og øvrige driftsudgifter (udgiftsbaseret).

^{Anm: Tallene for årsværk og løn er skøn baseret på styrelsens tidsregistreringssystem. På grund af et skift mellem to forskellige typer af registreringssystem og som følge af overgang til nyt tidskategorisystem, må der påregnes væsentlig usikkerhed med hensyn til tal for årsværk og lønressourcer. Tal for øvrig drift er trukket fra styrelsens økonomisystem Navision stat. Enkelte udgifter er dog ombrudt for at passe til den nye kategorisering, og der må derfor påregnes en vis usikkerhed.} 

1. ^{Omfatter bl.a. driftsudgifter forbundet med administration af ordningerne om Dansk studiefond (nettoudgifter), og befordringsrabat.}
2. ^{Omfatter bl.a. IT-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens eksternt rettede IT-systemer og intern-IT funktionen.}
3. ^{Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.   4)  Omfatter de årsværk og de lønudgifter der ikke meningsfyldt kan tilskrives ind- eller udadrettede aktiviteter i styrelsen i 2006. Kategorien indeholder løn for arbejdstimer (årsværk) udbetalt i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Medarbejdere ansat i styrelsen under det sociale kapitel er endvidere af lønmæssige årsager medregnet her.} 

Som det ses af ovenstående oversigt, er knapt 33 % af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver, eksklusiv ministerbetjening. Godt 7 % er beskæftiget med SVU-opgaver, godt 5 % med VEU-opgaver og knapt 7 % med SPS-opgaver. Knapt 5 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. Godt 13 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og ca. 20 % med generel ledelse og information.

Bilag 3  Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU-støtte

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU-støtte:

Tabel 1            Tildelt SU-støtte 2002 - 2006 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

1. ^{IK-krav vedrørende 2006 rejses først 2. halvår 2007.}
2. ^{Foreløbige tal for 2005.}

I 2006 fik 315.800 uddannelsessøgende tildelt 10,3 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån. I forhold til 2005 er der tale om en stigning på 1.500 (0,5 %) støttemodtagere og en stigning på 230 mio. kr. (2,3 %) i stipendium og et fald på 85 mio. kr. i lån (-3,7 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 130.800 tildelt støtte i 2006, en stigning på 0,9 % i forhold til 2005. På de videregående uddan­nelser fik 185.000 tildelt støtte, et stigning på 600 (0,3 %) i forhold til 2005.

I 2006 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2005. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 4,8 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,3 procent-point mere end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2005 1,5 % af de tildelte stipendier. Denne andel var uændret i forhold til indkomstkontrolkrav vedrørende 2004. Lånekra­vene udgjorde 0,6 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til året før.

Tabel 2            Stipendier

^{Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 2007-prisniveau.}

^{1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.}

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL06 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for SU-berettigende uddannelser. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2006 krav om tilbagebetaling af stipendier for 275,9 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne var 34,9 mio. kr. (14,5 %) mere end budgetteret på FL 06. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav og indkomstkontrolkrav på hhv. 25 % og 9 %. Som følge af det større omfang af indkomstkontrolkrav blev indtægten i form af tillæg 0,4 mio. kr. (4,1 %) mere end ventet.

Tabel 3            Budgetforudsætninger

^{Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.}

^{1)   Prognosetal}

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2006 på 353,6 mio. kr. (3,3 %) i forhold til FL06. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk imidlertid 9.900 (4,5 %) mindre end ventet. Den gennemsnitlige stipendieudgift pr. stipendieårsværk var i 2006 budgetteret til 49.000. Dette er mindre end den faktiske gennemsnitlige stipendieudgift i 2006 på 49.700 pr. stipendieårsværk. Dette skyldes primært færre støttemodtagere (forældreafhængig) inden for ungdomsuddannelserne end ventet.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finans­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4            Lån og genudlån

1. ^{Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.}
2. ^{Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.}
3. ^{Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2006 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.}
4. ^{Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.}
5. ^{Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2006 fastsat til 3,63 % og for 2007 budgetteret til 3,9 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.}                  
6. ^{Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).}
7. ^{Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.}
8. ^{Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.}

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2006 i form af lån udgjorde 3.224,3 mio. kr., hvilket var 366,8 mio. kr. (11,0 %) mindre end budgetteret på FL 06. Mindreudlånet skyldes dels et lavere udlån af studielån og dels et lavere niveau for udlån af tilskrevne renter på studielån. Dette er en følge af, at diskontoen i 2006 var 2,8 procent mod som budgetteret på FL06 2,7 procent.               

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån. 

I 2006 udgjorde indtægterne 2.889,1 mio. kr., hvilket var 67,0 mio. kr. (2,3 %) mere end budgetteret på FL 06. Afdragene på studielån blev 66,6 mio. kr. ( 5,5 %) mere end ventet, og de øvrige afdrag blev 53,7 mio. kr. (6,6 %) mere end ventet. Blandt de øvrige afdrag var det primært de betalte renter på studielån, der steg mere end ventet.  

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån. 

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 638,1 mio. kr. i 2006.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -76,6 mio. kr. i 2006, dvs. 21,5 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 06. Mindreud­giften skyldes, at genudlånsrenten for 2006 endeligt blev fastsat til 3,63 % mod den på FL 06 bud­getterede genudlånsrente på 3,9 %.

Beholdninger

Tabel 5  SU-gæld

^{Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.}

^{1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.}

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 39 mio. kr. (14 %) fra 2005 til 2006. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 915 mio. kr. (5 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (8 %), og den misligholdte saldo faldt med 13 mio. kr. (7 %) i 2006.

I 2006 udgjorde antallet af misligholdte studielån 8,6 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 7,3 %. I 2005 var de tilsvarende tal 8,0 % og 6,7 %.

I 2006 steg saldoen på FM-gæld med 50 mio. kr. (8,7 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 44 mio. kr. (14,1 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat, VUS, SVU og SPS

Tabel 6            Støtteordningerne: Befordringsrabat, VUS og SVU

^{Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 07-prisniveau.}

^{1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet. Udgiften hertil blev 58,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,7 mio. kr. (1,2 %). Budgettet for 2006 er baseret på regnskabstal for 2004. Merforbruget skyldes derfor prisstigninger i 2005 og 2006 på offentlig transport. 

Udgiften til SVU i 2006 blev 400,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. (¸ 2,5 %). Der var 14.200 støttemodtagere, dvs. 2.900 (17 %) færre end budgetteret. Den gennemsnitlige udgift pr. støttemodtager var højere end budgetteret. Dette skyldes en længere gennemsnitlig kursuslængde end budgetteret.

Tabel 7          VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2006 blev 82,2 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. (¸ 6,1 %). Der var 616 årselever, dvs. 40 (6,1 %) færre end budgetteret.

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS til videregående uddannelser udgjorde 47,6 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. (0,1 %). Opgjort som personer, der har fået udbetalt støtte (ny definition ift. tabellens tal for 2005), steg antallet af SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser fra 1.099 i 2005 til 1.408 (28,1 %) i 2006.  

På FL06 for 2006 er der indbudgetteret 3,5 mio. kr. som indtægt under kontiene for VU og EUD samt 1,0 mio. kr. under AMU i alt 8,0 mio. kr. med det formål at reducere de opsparede midler. De manglende indtægter indebærer et underskud, der på bevillingsafregningen trækker på videreførselsmidlerne.

Tabel 8 Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2004 - 2006 er i løbende priser. 2007 er i FL 2007-prisniveau.

1. ^{Antal støttemodtagere opgøres til og med 2005 og B 2006 som personer, der har fået bevilget støtte. Fra  R 2006 og fremover opgøres støttemodtagere som personer, der har fået udbetalt støtte.}
2. ^{Tallet dækker andet halvår af 2005, hvor styrelsen havde hjemtaget administrationen af opgaven.}
3. ^{Kontoen omdøbes til Ungdomsuddannelser, idet den fra 2007 også dækker de alment gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelser, PGU mv.}
4. ^{Af denne konto afholdes også udgifter til specialundervisning m.m. til svært handicappede elever. Ca. 120 mio. kr. gik således til svært handicappede. Konto 20.22.01.15 dækker alene udgifter til svært handicappede der overstiger det kommunale takstbeløb på 188.755 kr.}
5. ^{Merindtægten på 2,9 mio. kr. i forhold til bevillingen på 3,0  mio. kr. skyldes dels, at der i november 2006 er opkrævet amtskommunalt bidrag på i alt 3,0 mio. kr. for svært handicappede elever pr. 1. marts 2006 på grund af amternes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 i tillæg til det forventede bidrag for svært handicappede elever pr. 1. marts 2005 på 2,9 mio.kr.}  

Udgiften til SPS-erhvervsuddannelser udgjorde 58,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 9,2 mio. kr. (18,7 %). Merforbruget skyldes en markant stigning i antallet af støttemodtagere. Styrelsen hjemtog administrationen af støtten fra sekretariaterne i Silkeborg og Skive fra og med 2. halvår 2005. Antallet af støttemodtagere steg fra 2. halvår 2005 til 2. halvår 2006 med ca. 24 %. Det var primært antallet personer med læse- eller skrivevanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder der steg.

Merforbruget på kt. 20.98.31 afholdes af den til kontoen tilknyttede videreførelsesbeholdning, jf. tabel 10.

På området for de frie grundskoler var der et mindreforbrug på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. vedrører svært handicappede hvor udgiften overstiger det kommunale takstbeløb. De 3,7 mio. kr. er overført til 20.22.01.15. De resterende 2,2 mio. kr. skyldes mindreforbrug.

Konto 20.22.01.15 viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er overført 3,7 mio. kr. fra konto 20.22.01.10, men dertil kommer efterreguleringer på i alt 1,8 mio. kr., hvilket giver et samlet forbrug på 1,9 mio. kr.

På efterskoleområdet er der en udvikling hen imod flere svært handicappede elever og færre med behov for almindelig specialundervisning. Der er på FL07 taget højde herfor.

På højskoleområdet var der et merforbrug på 2,3 mio. kr. Det skyldes, at Egmont Højskolen, der modtager meget svært handicappede elever, optog betydeligt flere elever end forudsat ved budgetteringen.

Tabel 9          Bevillingsafregning for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte 2006 (reservationsbevilling)

Tabel 10        Akkumuleret resultat for 20.98.31. Specialpædagogisk støtte (reservationsbevilling)