1. Beretning

1.1. Præsentation af styrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er en del af Undervisningsministeriet.

Mission

Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.

Vision

Det er styrelsens vision:

Hovedopgaver

Styrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende produkter, jf. styrelsens resultatkontrakt for 2007-2010:

Produkt 1 - Administration af statens uddannelsesstøtte (SU)

Produkt 2 - Administrationen af befordringsrabatordninger

Produkt 3 - Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Produkt 4 - Administration af godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) mv.

Produkt 5 - Administration af specialpædagogisk støtte (SPS) Produkt 6 - Ministerbetjening og regelarbejde Produkt 7 - Uddannelse af medadministratorer Produkt 8 - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger

Styrelsens produkter tager afsæt i opgavebeskrivelsen i finansloven, jf. FFL2008. Af styrelsens 8 produkter fremgår de 6 første direkte af finansloven.

Tabel 1.1 viser sammenhængen mellem styrelsens hovedopgaver, som de er gengivet på forslag til Finanslov for finans-året 2008, og styrelsens produkter, som de er angivet i resultatkontrakten.

Styrelsens uddannelse af medadministratorer (produkt 7) er en meget central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for decentraliseringen af støtteadministrationen, at disse medarbejdere har et godt kendskab til regelgrundlag, administrative procedurer og IT-fagsystemer.

Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger (produkt 8) er ligeledes en meget central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for en effektiv og tidssvarende administration af diverse støtteordninger, at administrationen i meget høj grad er digitaliseret.

Styrelsen varetager under produkt 1 (SU) administrationen af udlandsstipendieordningen fra sommeren 2008. Under produkt 2 (befordringsrabatordninger) varetager styrelsen administrationen af befordringsrabat til elever og studerende ved ungdoms- og videregående uddannelser. Under produkt 4 (VEU) varetager styrelsen administrationen af befor-dringstilskud på arbejdsmarkedsuddannelser til ikke-forsikrede kursister. Under produkt 5 (SPS) varetager styrelsen administrationen af SPS ved stort set alle uddannelsesområder over folkeskoleniveau.

Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte til elever på efterskoler og yder sekretariatsbistand til SU-rådet og administrer Dansk Studiefond.

I tilslutning til de forskellige produkter udfører styrelsen informations-, udviklings- og analyseopgaver.

1.2. Årets faglige resultater

Tabel 1.2 viser udviklingen i omfanget af styrelsens væsentligste aktiviteter, dvs. SU-sager, SVU-sager, VEU-sager og SPS-sager. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-systemer (fagsystemer). Af tabellen fremgår endvidere, hvor mange klagesager der er i forbindelse med støtteordningerne.

^{1)  Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og blanketter, samt ansøgninger via minSU.
2)  IK-krav, som er rejst i det pågældende år (kravene vedrører den tildelte støtte for året før). Tallet for 2007 er foreløbigt.
3)  For 2007 opgøres klagesagerne på SU-området eksklusiv klagesager vedrørende handicaptillæg.
4)  Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse.
5)  For 2005 dækker opgørelsen andet halvår af 2005.
6)  For 2004 opgjort som antal støttemodtagere. Som følge af en administrativ omlægning i 2005 er tallet baseret på et skøn.
7)  I 2007 overgik SPS-ordningen vedr. de almene gymnasier til styrelsen.
8)  Fra 2006 havde også EUD en formaliseret klageadgang. Der var 15 sager vedr. EUD.
9)  Der indgår klagesager vedrørende SPS for frie grundskoler og frie kostskoler. Tallet for 2007 omfatter også sager, der ikke blev oversendt til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, og er derfor ikke umiddelbart sammenligneligt med tallene fra de foregående år.}

I 2007 behandlede styrelsen ca. 353.000 SU-sager, ca. 18.000 SVU-sager, ca. 41.000 VEU-sager, og ca. 11.000 SPS-sager.

I 2007 indgik ca. 101.000 af tildelingssagerne via selvbetjeningssystemet minSU, hvilket er en stigning på 14 % i for-hold til 2006.

Antallet af SVU-sager faldt fra 2006 til 2007 med 4 %, og på VEU-området steg antallet af sager 26 % til 40.800.

På SPS-ordningen ved videregående uddannelser steg omfanget af tildelingssager 29 %. I forhold til 2005 er der tale om en stigning på 66 %. Styrelsen har behandlet det stigende antal sager uden tilførsel af ekstra midler til styrelsens drifts-ramme.

Stigningen i antallet af SPS tildelingssager ved ungdomsuddannelser skyldes primært, at styrelsen i 2007 overtog SPS-ordningen for gymnasier.

I 2007 var der i alt 138 klagesager på SPS-området. Det var en kraftig stigning i forhold til 2006. Dette skyldes, at sty-relsen i 2007 har overtaget tildelingen af SPS til de frie grundskoler og frie kostskoler i forbindelse med amternes ned-læggelse ved kommunalreformen.

^{Anm: For SU, SVU og VEU indgår ansøgninger indkommet før året ikke.}

^{1) Ekspeditionstid for ansøgningsskemaer.}

^{2) SPS for videregående uddannelser og EUD. Opgørelsen omfatter ansøgninger vedrørende støtte i 2007, som er godkendt eller afslået. Ansøgnin-ger indkommet før støttehalvåret indgår ikke.}

^{3) Omfatter klagesager vedrørende SPS-ordningerne for videregående uddannelser, EUD, almene gymnasier, frie grundskoler og frie kostskoler.}

På alle styrelsens støtteordninger er 67 79 % af ansøgningerne ekspederet indenfor 20 dage.

Måltallene for ekspeditionstiden i 2007 for SU-, SVU- og SPS-ansøgninger blev alle opfyldt. For VEU-ansøgninger blev målet dog ikke opfyldt, jf. afsnit 2.2.3.

Af SU-, SVU- og SPS-klagesager blev 70 80 % ekspederet inden for 60 dage. Alle måltal for ekspeditionen af styrel-sens klagesager blev i 2007 opfyldt.

Tabel 1.4 viser resultatkravenes fordeling på styrelsens hovedprodukter, og om de er opfyldte.

^{1) Styrelsen har i 2007 igangsat den nye befordringsrabatordning for elever i ungdomsuddannelser, og har derfor valgt ikke at opstille resultatkrav for dette produkt for 2007 men først fra 2008. Resultatkrav 25, befordringsrabat på ungdomsuddannelsesområdet, som er placeret under produkt 8, omhandler dog etablering af et system til elektronisk udveksling af data mellem styrelsen og trafikselskaberne. Dette mål blev opfyldt.}

^{2) Omkostningerne til produkt 7 er i 2007 fordelt på produkt 1, 3, 4 og 5, jf. tabel 1.1. på side 6. Omkostningerne til produkt 8 er fordelt på produkt 1-5. Der henvises i øvrigt til bilag 7 og til tabel 1.1 på side 6.}

I 2007 havde styrelsen 25 resultatkrav. Heraf blev 23 opfyldt, 1 blev delvist opfyldt og 1 blev ikke opfyldt. Det delvist opfyldte krav afsluttes i 2008.

Målopfyldelsen i 2007 skal sammenholdes med, at styrelsen i 2007 har haft flere større projekter, der har trukket væ-sentlige ressourcer, og som skulle gennemføres sideløbende med den almindelige drift. Det drejer sig primært om udar-bejdelse af udlandsstipendiet til studerende, der tager studieophold som led i en dansk videregående uddannelse, eller som tager en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet. Opgaven har omfattet regelarbejde samt etablering af en IT-løsning. Det drejer sig også om befordringsrabat til elever i ungdomsuddannelser. Styrelsen har i samarbejde med de regionale trafikselskaber og DSB udarbejdet en digital ansøgningsprocedure for elever i ungdomsuddannelser, der søger om befordringsrabat. På voksenuddannelsesområdet har styrelsen i 2007 begyndt på arbejdet med VEU-budgetanalysen og haft fokus på udvikling af tilsynsområdet. Endelig er der lagt store ressourcer i arbejdet med budgetanalyserne ved-rørende SU-digitalisering, effektiviseringsstrategi og administrative fællesskaber.

Internt har styrelsen reorganiseret Informationskontoret, som ud over styrelsens eksterne kommunikation, nu også om-fatter betjening af direktionen og administration af styrelsens kursusaktiviteter. Også det overordnede ansvar for udvik-ling af e-læring er placeret i Informationskontoret, og der er i 2007 udarbejdet e-læringsmoduler til områderne voksen-uddannelsesstøtte og specialpædagogisk støtte.

Styrelsens ministerbetjening inden for især SU-området har været omfattende i 2007, dels i forbindelse med udmønt-ningen af regeringens jobplan, dels i forbindelse med fremsættelse af lovforslag om blandt andet udlandsstipendier og periodisering af indkomstkontrollen.

I 2007 blev IT-moderniseringsprojektet afsluttet (resultatkrav 16). Dette projekt startede i 2004. Formålet med projektet var at fremtidssikre SU-systemet med en ny arkitektur. Hovedaktiviteterne var at nedbryde store kernemoduler i små byggeklodser - bl.a. med genbrug for øje (komponentisering), at omlægge kommunikationen med uddannelsesstederne til mere moderne teknologi (servlets), at dokumentere systemet og endelig at fjerne ikke længere anvendt kode. Af tabel 1.5 fremgår budgettet og regnskabet for US3-projektet.

Færdiggørelse af de enkelte dele af US3-projektet fremgår af tabel 1.6.

Samlet vurderes opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt som meget tilfredsstillende.

1.3. Økonomisk resultat

I det følgende afsnit indgår en oversigt over styrelsens økonomiske nøgletal.

Indtægter og omkostninger

Figuren viser regnskabsmæssige indtægter og omkostninger for regnskabsåret 2007 og budgetåret 2008.

Styrelsen overgik til omkostningsbaserede bevillinger i 2007. Opstillingen for 2006 viser derfor et udgiftsbaseret tal for bevillingsdelen, og omkostningsbaserede tal for de resterende dele af opstillingen. Søjlerne for 2006 er dermed ikke umiddelbart sammenlignelige med søjlerne for 2007 og 2008 . Figur 1.1 viser for 2007, at styrelsen havde færre omkostninger end bevilling og øvrige indtægter, og dermed et overskud på ca. 5 % af de samlede indtægter. Styrelsen bud-getterer i 2008 med et mindre overskud. Årets resultat er beskrevet i afsnit 3.1. Styrelsens omkostningsniveau ligger omkring de 100 mio. kr. og er næsten udelukkede finansieret af bevillingen.

Balancens sammensætning

Figur 1.2 viser balancens sammensætning primo 2007, ultimo 2007 samt den forventede sammensætning ultimo 2008.

Styrelsen overgik i 2007 til omkostningsbaserede bevillinger og fik i den forbindelse tilpasset sin balance til en endelig primobalance for 2007, hvori der indgik bl.a. langfristet gæld, nye likviditetskonti og statsforskrivning.. I løbet af 2007 er styrelsens immaterielle anlægsaktiver forøget mens de materielle er reduceret. Den langfristede gæld er samlet set øget. Det afspejler et år med fortsatte investeringer i IT-systemer, der understøtter styrelsens mission og vision. Omsæt-ningsaktiverne er forøget hvilket bl.a. skyldes en forøgelse af de likvide beholdninger over året, der igen primært er en konsekvens af årets mindreforbrug i forhold til den tildelte bevilling. Regnskabsårets forskydninger i balancen er i øv-rigt beskrevet i afsnit 3.2.

Egenkapitalens sammensætning

Figur 1.3 viser egenkapitalens sammensætning i 2007 og den forventede sammensætning ultimo 2008.

Låneramme og SKB-gæld

Figuren viser styrelsens lånerammeniveau og SKB-gæld i regnskabsåret 2007 og de forventede tal ultimo 2008.

Styrelsen havde primo 2007 en langfristet gæld på ca. 30,5 mio. kr. og en Bygge- og IT-kredit på ca. 7,5 mio. kr. Styrel-sen øgede gennem 2007 sin langfristede gæld og reducerede sin Bygge- og IT-kredit primært som følge af færdiggørel-sen af IT-projekter. Den samlede gæld var lidt højere ultimo 2007 end primo 2007. Styrelsen venter en forhøjelse af lånerammen på ca. 5 mio. kr. på finansloven for 2008. Forhøjelsen gælder fra 2008. Forhøjelsen er givet på baggrund af dels behovet for fortsatte IT-investeringer, dels for at modvirke en overskridelse af lånerammen, hvis styrelsens FF7-konto skulle blive negativ over året som følge af det løbende cashflow.

1.4. Styrelsens hovedkonti

Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti.

^{1) Tallet omfatter de i budgetoversigten på FL07 angivne udgifter korrigeret for ændringer som følge af tillægsbevillingen for 2007.
2) Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.
3) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti henvises der til bilag 3.

1.5. Finansielle nøgletal

Der henvises til bilag 6.

1.6. Forventninger til det kommende år

I 2008 og de kommende to år står styrelsen over for meget store administrative udfordringer som følge af en række lovinitiativer på især SU-området. I regeringens kvalitetsreform indgår en digitalisering af SU-området, herunder obli-gatorisk brug af digital ansøgning. Det forventes, at der i 2008 vil blive lovgivet om digitaliseringen. En næsten fuld-stændig digitalisering forudsætter en revurdering af styrelsens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne samt en ud-bygning af selvbetjeningssystemet minSU. Arbejdet med digitaliseringen vil lægge beslag på betydelige ressourcer i organisationen med hensyn til information, lovgivning og IT-udvikling.

Udlandsstipendieordningen, hvor de studerende kan søge om tilskud til betaling af studieophold og kandidatuddannelser i udlandet, skal være implementeret i sommeren 2008. Styrelsen skal endvidere konsolidere ordningen for befordrings-rabat i ungdomsuddannelser samt implementere en lempelse i reglerne om indkomstkontrollen på SU-området (periodi-sering af indkomster).

På voksenuddannelsesområdet skal VEU-budgetanalysen afsluttes i 2008, og der skal herefter tages stilling til, hvordan den fremtidige digitalisering på området kan ske.

2. Målrapportering

I det følgende bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt 2007. I første del af målrapporteringen indgår en skematisk oversigt fordelt på produkter over opfyldelsen af resultatkrav, indtægtsførte bevillinger samt omkostninger. I anden del analyseres udvalgte områder nærmere. I tredje del redegøres for reservationer.

2.1. Mål og målopfyldelse 2007

^{1) Inklusiv tillægsbevillingen for 2007 og nettoreservationer.
2) Øvrige indtægter indeholder ikke finansielle indtægter. De finansielle poster er indregnet som nettoposter i kolonnen Omkostninger .
3) Styrelsen har i 2007 igangsat den nye befordringsrabatordning for elever i ungdomsuddannelser og har derfor valgt ikke at opstille resultatkrav for dette produkt for 2007, men først fra 2008. Resultatkrav 25, befordringsrabat på ungdomsuddannelsesområdet, som er placeret under produkt 8, omhandler dog etablering af et system til elektronisk udveksling af data mellem styrelsen og trafikselskaberne. Dette mål blev opfyldt.
4) Omkostningerne til produkt 7 er i 2007 fordelt på produkt 1, 3, 4 og 5, jf. tabel 1.1. på side 6. Omkostningerne til produkt 8 er fordelt ud på produkt 1-5. Der henvises i øvrigt til bilag 7.}

Der henvises til bilag 5 vedrørende styrelsens valgte metode for omkostningsfordeling.

2.2. Analyser af udvalgte mål

Styrelsen har efter aftale med departementet analyseret resultatmålene for ekspeditionstider for SU-ansøgninger samt brugen af minSU. Herudover analyseres de to resultatmål, som ikke blev opfyldt eller delvist opfyldt i 2007, nemlig ekspeditionstider for VEU-ansøgninger og eIndkomst.

2.2.1. Ekspeditionstid for SU-ansøgninger

Af tabel 2.2 fremgår ekspeditionstiden for SU-ansøgninger, fordelt efter hvordan ansøgningen er indkommet.

^{1) Ansøgninger tastet i styrelsen af studenter.
2) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget).}

I 2007 var 79 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, og målsætningen på 78 % er dermed opfyldt. For selvbetjeningssystemet (minSU) ligger andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, på 93 %. MinSU er klart den hurtigste behandlingskanal inden for 10 dage, hvor næsten 2 ud af 3 ansøgninger er ekspederet, sammenholdt med at gennemsnitligt kun halvdelen af alle ansøgningsskemaerne i året blev behandlet inden for 10 dage.

Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage i 2007 var 5 %. En reduktion tilstræbes, men vil for-mentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, som enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv.

Andelen af ansøgninger tastet via minSU er øget fra 26 % i 2005 til 36 % i 2007, jf. tabel 2.3. Andelen af minSU an-søgninger ventes at blive forøget i forbindelse med digitaliseringen af SU-området. Derfor ventes andelen af ansøgnin-ger ekspederet inden for 20 dage at stige.

2.2.2. Brugen af minSU

For at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling har det været styrelsens strategi at udbrede brugen af minSU til så mange støttemodtagere som muligt. Brugen af minSU ventes at stige betragteligt i forbindelse med den ventede digitalisering af SU-området. I forbindelse med digitaliseringen ventes det, at barriererne fjernes for at anvende minSU ved forældreafhængig SU (18-19-årige i ungdomsuddannelser).

I 2007 indkom 100.800 ansøgninger via minSU, hvilket svarede til en andel på 36 % af alle ansøgninger. Andelen af ansøgninger via minSU steg således 10 procentpoint fra 26 % i 2005 til 36 % i 2007. Måltallet på minimum 33,3 % i 2007 er opfyldt. Det faktiske antal af minSU ansøgninger er lavere end de 105.000 nævnt i resultatkrav 17. Dette skyl-des, at det samlede antal ansøgninger er lavere end ventet, da resultatkravet blev fastsat.

I 2007 skulle mindst 125.000 SU-modtagere benytte minSU, svarende til 40 % af SU-modtagerne, jf. resultatkrav 18. Antallet af brugere er steget fra 95.100 i 2005 til 127.100 i 2007, svarende til 40 % af SU-støttemodtagerne. Resultat-krav 18 er dermed opfyldt. Det gennemsnitlige antal besøg pr. bruger var i 2007 4,5. Dermed ligger brugernes anven-delse af minSU stabilt.

2.2.3. Resultatkrav 8: ekspeditionstid for VEU-ansøgninger

I tabel 2.4 er ekspeditionstidsfordelingen for VEU beskrevet for 2005, 2006 og 2007.

^{1) Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag støttemeddelelse eller afslag sendes.
2) Ordningen overgik til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte d. 1.juli 2005.}

I 2007 blev 67 % af VEU-ansøgningerne ekspederet inden for 21 dage, hvilket var et fald i forhold til 73 % i 2006. Ifølge resultatkrav 8 skulle andelen i 2007 være 75 %, hvilket ikke blev opfyldt, ligesom det heller ikke blev opfyldt i 2006.

Den manglende opfyldelse af resultatkravet skal ses i lyset af, at styrelsen først overtog administrationen af ordningen i midten af 2005, og at erfaringsgrundlaget for fastsættelsen af målet derfor var spinkelt.

Antallet af ansøgninger steg 26 % fra 2006 til 2007. Sagsbehandlingen på uddannelsesstederne er næsten eneafgørende for, hvor hurtigt ansøgningerne bliver behandlet. Hvis ressourcetildelingen på uddannelsesstederne fra 2006 til 2007 ikke er fulgt med, kan dette være en medvirkende forklaring på faldet i andelen ekspederet inden for 21 dage.

Andelen af ansøgninger ekspederet inden for 21 dage var i 2007 lavest på handelsskoler og tekniske skoler. Ekspediti-onstiden varierer dog mellem uddannelsesstederne også inden for de enkelte institutionstyper. Der har i 2007 været fokus på udvikling af tilsynskonceptet med særligt henblik på kontakt til de skoler, der bl.a. har en lang ekspeditionstid.

2.2.4 Resultatkrav 23: eIndkomst

Styrelsen skal indberette ansættelses- og indkomstoplysninger til eIndkomstregistret i 2008. Væsentlige dele af pro-gramudviklingen bag disse indberetninger var klar ved udgangen af 2007, derfor er kravet anført som delvist opfyldt.

Flere forhold forsinkede forløbet. Det var nødvendigt at afklare, dels hvordan oplysninger for personer bosat i udlan-det kunne indberettes, dels hvordan negative indkomstbeløb skulle håndteres (i forbindelse med at styrelsen kræver støtte tilbage, hvis støttemodtageren afbryder uddannelsen). Endelig opstod der tekniske vanskeligheder i forbindelse med opsætning af en ny protokol for styrelsens filoverførsel til SKAT.

Etableringen af disse indberetninger blev afsluttet ultimo marts 2008.

2.3. Redegørelse for reservationer.

I det følgende redegøres for tidligere og nye reservationer pr. henholdsvis primo og ultimo 2007. De eksisterende reser-vationer er der redegjort for skematisk i form af forbrug, bortfald og videreførsel til brug i 2008. De nye reservationer er der redegjort for skematisk med hensyn til reservationsbeløb, ligesom der er knyttet en tekst til hver reservation, der beskriver udgangspunkt for reservation, årsag til reservation samt hvad de konkrete opgaver, der foretages reservation til, går ud på.

Styrelsen havde primo 2007 reservationer for 2,2 mio. kr. Af disse har styrelsen i 2007 anvendt 0,4 mio. kr. til hen-holdsvis et tilsynsprojekt og ombygning som følge af strukturreformen. Endvidere reserverer styrelsen ultimo 2007 0,8 mio. kr. til et e-lærings- og uddannelseskoncept. Endelig lader styrelsen to reservationer bortfalde, der var reserveret til 2008 til samlet set 1 mio. kr.

Som det fremgår af tabel 2.5 har styrelsen valgt at lade to reservationer på hver 0,5 mio. kr. bortfalde ultimo 2007 ved-rørende foranalyse af henholdsvis portalanalyse og komponenetisering. Det samlede bortfald på 1 mio. kr. skyldes, at de to foranalyser ikke skulle realiseres som følge af de i afsnit 1.6 nævnte nye store administrative udfordringer, herunder særligt en større digitalisering på især SU-området.

Redegørelse for nye reservationer:

E-læring og uddannelseskoncept:

Studieadministrative systemer og Usability, MinSU:

Begge reservationer foretages til opgaver, der er afledt af arbejdet med budgetanalysen om obligatorisk digitalisering af SU, der igen er forbundet til styrelsens resultatkrav R19 for 2007. Budgetanalysen blev forsinket, og yderligere førte udskrivelsen af valget i 2007 til, at opfølgningen på analysen (og den efterfølgende forelæggelse for finansudvalget, hvor det blev besluttet, at digitaliseringen skulle gennemføres), blev forsinket. De opgaver, der nu foretages reservatio-ner til, er derfor blevet tilsvarende forsinkede.

Opgaverne er følgende:

Studieadministrative systemer: Gennemførelse af en konsulentundersøgelse af de studieadministrative systemers under-støttelse af SU-opgaverne og af udvalgte institutioners tilrettelæggelse af den decentrale SU-administration.

Undersøgelsen skal munde ud i en beskrivelse af de studieadministrative systemers mulighed for samspil med SU-systemet, som det er lagt til grund i budgetanalysen, samt planer for udvikling af systemerne, der vil muliggøre et så-dant samspil, herunder hvornår de kan realiseres. Desuden skal undersøgelsen give et overblik over udvalgte institutioners tilrettelæggelse af SU-administrationen med henblik på en vejledning om best practise set i forhold til institutio-nernes fremtidige opgaver, når den obligatoriske digitalisering er gennemført.

Usability, MinSU: Gennemførelse af en undersøgelse af minSU's brugervenlighed.

Når den obligatoriske digitalisering er gennemført, skal - optimalt set - op til 95% af en ungdomsårgang kunne bruge minSU, og minSU og vejledningen i brugen må tilrettelægges, så dette mål kan nås. I den forbindelse skal der foretages en omfattende gennemgang af MinSUs nuværende brugerside mv., så MinSU i givet fald kan optimeres i forhold til den fremtidige brug.

3. Regnskab

I afsnittet redegøres for styrelsens driftskonto vedrørende ressourceforbrug, finansielle status og et bevillingsregnskab (inkl. regnskabsmæssige forklaringer). For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 3. Regnskabspraksis beskrives i bilag 4. Kildeangivelsen for afsnit 3 er baseret på SKS og Navision Stat.

3.1. Resultatopgørelse

^{Anm.: Styrelsen overgik først til omkostningsbaserede bevillinger i 2007. Der henvises til Årsrapport 2006 for en opstilling, der viser omkostnings-baserede regnskab og omregning til udgiftsbaserede bevillinger.
1) Personaleomkostninger beskrives i note 1 i bilag 1.}

Styrelsen havde i 2007 et overskud på 5,3 mio. kr. efter reservationer og resultatdisponering mm. Styrelsen finder resul-tatet tilfredsstillende. Knapt 54 % af årets bruttoomkostninger udgøres af personaleomkostninger, mens knapt 33 % går til forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger. Omkostninger til af- og nedskrivninger udgør knapt 11 % mens finansielle omkostninger udgør knapt 2 % af årets bruttoomkostninger. I forhold til 2006 anvendte styrelsen i 2007 forholdsmæssigt en lidt større andel af sin bevilling til løn og en lidt mindre andel til forbrugsomkostninger og af- og nedskrivninger, mens de finansielle omkostninger ikke figurerede i 2006 regnskabet, da styrelsen endnu ikke var overgået til omkostningsbaserede bevillinger.

Styrelsen budgetterede ikke med et overskud primo 2007. Overskuddet skyldes et mindreforbrug i forhold til det bud-getterede både for personaleomkostninger, for forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger. Årsagen til min-dreforbruget på personaleområdet skyldes især et ekstraordinært stort antal personalebevægelser i 2007 og vakancer i denne forbindelse.

Desuden har styrelsen i 2007 haft et generelt højt sygefravær, der ikke kunne substitueres, og som har medført at løn-forbruget et blevet mindre end forventet. I 2007 lå sygefraværet i styrelsen lidt over gennemsnittet for staten, men var faldet i forhold til 2006. Styrelsen har i 2008 fokus på trivsel og på at nedbringe sygefraværet.

Styrelsens havde i 2007 ca. 10,5 mio. kr. i afskrivninger, hvilket var ca. 1 mio. kr. lavere end budgettet primo året. Den mindre omkostning kan hovedsageligt henføres til en billiggørelse i opførelsen af styrelsens US3-projekt samt det fak-tum, at styrelsen i 2007 budgetterede afskrivningerne med en mindre usikkerhedsmargin tillagt som følge af, at der er tale om både langsigtet budgettering og relative nye typer af omkostninger.

Endelig har styrelsen haft lidt lavere finansielle omkostninger end budgetteret og væsentligt flere finansielle indtægter end budgetteret. Differencen mellem budget og resultat skyldes her især, at der er tale om nye typer omkostninger og indtægter som følge af indførslen af omkostningsbevillinger, hvorfor styrelsen primo 2007 valgte at budgettere med en vis usikkerhedsmargin på dette område. Derudover har de lavere investeringsudgifter og deraf følgende låneoptag i forbindelse med færdiggørelsen af US3-projektet har haft en indflydelse på de finansielle omkostninger.

Styrelsen forventer en væsentlig stigning i omkostningerne i 2008. Stigningen skyldes primært det større SU-digitaliseringsprojekt, men også omkostninger i forbindelse med uddannelseskortet (til brug for befordringsrabat i UU), indrapportering af data til eIndkomstregistret og udskudte udgifter til udlandsstipendieordningen.

^{1) Årets resultat var 5,4 mio. kr. afrundet. Det disponerede overførte overskud på 5,3 mio. kr. efter disponering til bortfald skyldes tilsvarende afrundinger.}

Det disponerede bortfald skyldes, at styrelsen har fået et bevillingsbortfald på 150.000 kr. i 2007 ifbm. manglende elev, jf. § 6 i cirkulære om kvoter for EUD-elever i staten af 29. juni 2006. Bortfaldet har ikke kunne medtages i styrelsens resultatdisponering i Navision i forbindelse med periode 13d. Efter aftale primo marts 2008 mellem Undervisningsmini-steriet og Finansministeriet er bortfaldet bogført som en del af årets resultat i Statens Bevillingssystem. Styrelsen vil i 2008 korrigere for den opståede forskel mellem bogføringen i det lokale Navision og SB.

Styrelsen venter efter resultatdisponeringen mv. at kunne overføre samlet set 5,3 mio. kr. til 2008 og fremadrettet.

3.2. Balance

^{1) Forskellen mellem de samlede aktiver og delposterne under aktivmassen skyldes afrundinger.}

Reduktionen i materielle anlægsaktiver var ventet, da styrelsen ultimo 2006 forøgede sine materielle anlægsaktiver ved en investering i en ny mainframe. Afskrivningerne på mainframen og de materielle anlægsaktiver i øvrigt og det for-hold, at styrelsen ikke har investeret i nyt administrativt IT i større omfang i 2007, giver en reduktion i værdien af de materielle anlægsaktiver.

Styrelsens omsætningsaktiver består af tilgodehavender og likvide beholdninger. Omsætningsaktiverne er netto steget med godt 5,5 mio. kr. i løbet af 2007. Det skyldes hovedsageligt, at styrelsens likvide beholdninger er vokset, bl.a. som følge af årets resultat.

Tilgodehavenderne er i væsentlighed et resultat af periodeafgrænsninger ved regnskabsårets slutning. Styrelsen har dog et tilgodehavende på ca. 130.000 kr. hos Arbejdsskadestyrelsen i form af forudbetalinger for sagsbehandling i forbin-delse med administrationen af handicaptillæg.

De likvide beholdninger er udgjort af styrelsens FF5- og FF7-konti samt af midler placeret på giro- og bankkonti samt kontanter. FF5-kontoen indeholder beløb, der skal dække styrelsens hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforplig-telser fratrukket nettoomsætningsformuen, herunder beløb der vedrører styrelsens reserverede bevillinger. FF7-kontoen indeholder midler på styrelsens finansieringskonto ved regnskabsårets udløb. Der foretages likvide flytninger mellem FF5 og FF7 primo 2008 (se også afsnit 3.6 om likvide flytninger).

Styrelsen har hensættelser for ca. 4 mio. kr. Hensættelserne består af beløb hensat til forpligtelser i forhold til styrelsens åremålsansatte samt en hensættelse vedrørende styrelsens reetableringsforpligtelse.

Styrelsens langfristede gældsforpligtelser består af låneoptag til igangværende og færdige investeringer, jf. overgangen til det omkostningsbaserede bevillingssystem. I løbet af 2007 har styrelsen væsentligt reducerede sin Bygge- og IT-kredit (FF6) og øget sin langfristede gæld (FF4). Det afspejler færdiggørelsen af IT-fagsystemer, især styrelsens store moderniseringsprojekt. Styrelsen havde ultimo 2007 langfristede gældsforpligtelser for knapt 39,5 mio. kr.

Styrelsens kortfristede gældsforpligtelser består primært af forskellige former for periodiseringer, skyldige feriepenge samt reserverede bevillinger. De kortfristede gældsforpligtelser er ca. 1 mio. kr. lavere ultimo året i forhold til primo året. Det skyldes en samlet reduktion i summen af gæld til leverandører og anden kortfristet gæld, en lidt lavere ferie-pengeforpligtelse samt et mindre nettoforbrug af reserverede bevillinger.

Endelig er styrelsens egenkapital næsten fordoblet ultimo 2007 i forhold til primo 2007. Det skyldes det positive årsre-sultat, der indgår i styrelsens egenkapital som en del af det overførte overskud.

3.3. Egenkapitalforklaring 

Som det ses i tabel 3.4, har styrelsen en startkapital udgjort af statsforskrivningen på knapt 2 mio. kr. Styrelsen havde primo 2007 et overført overskud på 5.5. mio. kr. Efter resultatdisponeringen overføres 5,3 mio. kr. og det akku-mulerede overførte overskud er herefter på 10,7 mio. kr. (afvigelser mellem total og delposter i tabellen skyldes afrun-dinger).

3.4. Opfølgning på likviditetsordninger hen over året

Styrelsen erklærer ikke på noget tidspunkt i løbet af året at have overskredet disponeringsreglerne vedrørende styrelsens fire forskellige SKB-konti i likviditets- og finansieringsordningen dvs.:

• SKB finansieringskonto (FF7)
  
  
• SKB uforrentet konto (FF5)
  
  
• SKB langfristet gæld (FF4)
  
  
• SKB bygge- og IT-kredit (FF6)
  

Med hensyn til likvide flytninger i forhold til regnskabet, så er der i regnskabet forskel på værdien af styrelsens færdig-gjorte anlægsaktiver og den langfristede gæld og tilsvarende en forskel på værdien af styrelsens igangværende anlægs-projekt og trækket på Bygge- og IT-kreditten. Forskellene er som følger:

For færdige anlæg gælder det, at forskellen henføres til en periodisering, der følger af årsafslutningstidspunktet, samt en mindre uoverensstemmelse der opstod ved reguleringen af åbningsbalancen, da vi blev tildelt omkostningsbevillinger. Der blev afskrevet for 2.818 t.kr. ultimo året. Dette beløb skulle samtidig afdrages styrelsen langfristede gæld (FF4-

For igangværende anlæg gælder det, at forskellen henføres til en periodisering, der følger af årsafslutningstidspunktet, samt en mindre uoverensstemmelse der opstod ved reguleringen af åbningsbalancen, da vi blev tildelt omkostningsbe-villinger. Der tilgik ved afslutningen af 2007-året 1.251 t.kr. på igangværende anlæg. Beløbet blev imidlertid regnskabs-teknisk først optaget som gæld i 2008-året, hvorved der opstår en forskel på dette beløb i årsregnskabet for 2007.

Der er derudover mindre forskelle, der skyldes, at styrelsen fik tildelt afrundede beløb i FF4- og FF6-gæld, hvorved der opstod mindre differencer (<500 kr.). Der er jf. ovenstående to forklaringer en samlet forskel på 1.567 t.kr. mellem styrelsens anlægsaktiver og styrelsens langfristede gæld. Forskellen er udlignet i 2008 som følge af foretagne likvidi-tetsflytninger.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Styrelsens havde i 2007 samlede løn- og personaleomkostninger for knapt 52 mio. kr. set i forhold til et lønsumsloft på 54,1 mio. kr. Styrelsens budgetterede på finansloven for 2007 med at have skulle anvende 127 årsværk og anvendte 129,7 årsværk.

Der henvises til bemærkningerne under afsnit 3.1.

3.6. Bevillingsafregning for driftsbevilling

Styrelsen havde på finansloven for 2007 en nettoudgiftsbevilling på 101,7 mio. kr. (inkl. tillægsbevillingsloven). Styrel-sens drift efter omkostningsbaserede principper i 2007 resulterede i et årets resultat på 5,4 mio. kr. Resultatet skyldes primært et mindreforbrug i forhold til det budgetterede både for personaleomkostninger, forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger (herunder fx afskrivninger). Endelig har styrelsen haft lidt lavere finansielle omkostninger end budgetteret og væsentligt flere finansielle indtægter end budgetteret. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 for en nærmere redegørelse.

Styrelsen har af årets nettoudgifter på 95,9 mio. kr. i 2007 afholdt den løbende drift og har desuden haft flere større projekter. Der henvises til afsnit 1.2 for en uddybning heraf. På denne baggrund vurderes opfyldelsen af styrelsens driftsøkonomiske resultat som meget tilfredsstillende sammenholdt med styrelsens samlede målopfyldelse i 2007.

4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

§ 20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
§ 20.49.01.20 Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. under tilsagnsordning i forbindelse med gymnasiale uddannelser,
undervisning i udlandet
§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte
Kt. 20.91.01 Stipendier
Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed
Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed
Kt. 20.91.13 Forrentning af øvrig lånevirksomhed
Kt. 20.91.21 Tillæg
§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
§ 20.92.04 Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser m.v.
§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte
§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede
§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede
§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede
§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser, ungdomsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:
1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder
at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love
og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften
af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Hanna Dam Niels Preisler

Styrelseschef Departementschef

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Undervisningsministeriet

Bilag 1 Noter til Resultatopgørelse og Balance inkl. styrelsens persona-le

I nedenstående note ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2003-2007. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året, samt den procentvise til- og afgang i personalet.

^{1) Årsværk i alt består af de årsværk, der svarer til de samlede personaleomkostninger i året (kaldet lønårsværk).
2) Kategorien indeholder årsværk for arbejdstimer (årsværk) udbetalt som løn/ydelse i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Endvidere er styrelsens ansatte i fleksjob og lignende stillinger talt med her.
3) Ansatte pr. ultimo året opgøres eksklusivstudenter.
4) I procent af personer i alt eksklusiv studenter året før.}

Bilag 2. Årets resultatopfyldelse

Af tabellen fremgår opfyldelsen af styrelsens resultatkrav. De enkelte resultatkrav sammenholdes med de opnåede re-sultater, ligesom der for hvert mål gives en samlet vurdering af graden af målopfyldelse.

I 2007 blev 23 resultatkrav opfyldt, mens 1 krav blev delvist opfyldt, og 1 krav ikke blev opfyldt.

Bilag 3 Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU:

^{1) IK-krav vedrørende 2007 rejses først 2. halvår 2008. Foreløbige tal for 2006.}

I 2007 fik 314.800 uddannelsessøgende tildelt 10,5 mia. kr. i stipendier og 2,1 mia. kr. i lån. I forhold til 2006 er der tale om et fald på 1.000 (0,3 %) støttemodtagere og en stigning på 197 mio. kr. (1,9 %) i stipendium og et fald på 125 mio. kr. i lån (5,7 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 129.600 tildelt støtte i 2007, et fald på 0,9 % i forhold til 2006. På de videregående uddannelser fik 185.200 tildelt støtte, en stigning på 200 (0,1 %) i forhold til 2006.

I 2007 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2006. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 5,5 % af støttemodtagerne, hvilket var 0,7 procent-point mere end året før.

Beløbsmæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2006 1,9 % af de tildelte stipendier. Denne andel var 0,3 procent-point større end i 2005. Lånekravene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, hvilket var 0,2 procent-point større end i 2005.

^{Anm.: Beløb vedr. 2005 - 2007 er i løbende priser. 2008 er i FL 2008-prisniveau.
1) Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.}

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL07 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets årselevprognose for uddannelser, der giver ret til SU. For uddannelser, som ikke er dækket af prognosen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2007 krav om tilbagebetaling af stipendier for 307,2 mio. kr. (indkomstkontrolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 42,2 mio. kr. (15,9 %) mere end budgetteret på FL 07. Merindtægten skyldes primært en stigning i omfanget af indkomstkontrolkrav på ca. 20 %, hvilket kan være en følge af de gode beskæftigelsesforhold. Som følge af det større omfang af indkomstkontrolkrav blev indtægten i form af tillæg 1,9 mio. kr. (17,9 %) mere end ventet.

^{Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.
1) Prognosetal}

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2007 på 367,6 mio. kr. (3,4 %) i forhold til FL07. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk 6.600 (3,1 %) mindre end ventet. På ungdomsuddannelserne blev antallet af stipendieårsværk 4.000 (4,8 %) mindre end ventet og på de videregående uddannelser 2.600 (2,0 %) mindre.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Finansstyrelsen admi-nistrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebevilling.

^{1) Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.
2) Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3) Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procentfradrag, der fast-sættes på finansloven. For 2007 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.
4) Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.
5) Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2007 fastsat til 4,2 % og for 2008 budgetteret til 4,3 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.
6) Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).
7) Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.
8) Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.}

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2007 i form af lån udgjorde 3.298,7 mio. kr., hvilket var 134,8 mio. kr. (4,1 %) mindre end budgetteret på FL 07. Mindreudlånet skyldes et lavere udlån af studielån.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2007 udgjorde indtægterne under lån 3.121,8 mio. kr., hvilket var 54,7 mio. kr. (1,7 %) mindre end budgetteret på FL 07. Mindreindtægterne i 2007 skyldes et lavere niveau for afdrag på studielån, effekten heraf blev reduceret af et højere niveau for betalte renter.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører styrelsen en indtægt under Genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrenteudgiften udgjorde 762,3 mio. kr. i 2007.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -119,2 mio. kr. i 2007, dvs. 18,8 mio. kr. mindre end budgetteret på FL 07. Mindreudgiften skyldes, at gen-udlånsrenten for 2007 endeligt blev fastsat til 4,2 % mod den på FL 07 budgetterede genudlånsrente på 3,9 %.

Beholdninger

^{Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalings-pligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal af-vikling .
1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.}

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 32 mio. kr. (13 %) fra 2006 til 2007. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 871 mio. kr. (4 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (9 %), og den misligholdte saldo faldt med 16 mio. kr. (9 %) i 2007.

I 2007 udgjorde antallet af misligholdte studielån 9,5 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 8,0 %. I 2006 var de tilsvarende tal 8,6 % og 7,3 %.

I 2007 steg saldoen på FM-gæld med 71 mio. kr. (11,3 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 53 mio. kr. (14,8 %).

^{Anm.: Beløb vedr. 2005 - 2007 er i løbende priser. 2008 er i FL 08-prisniveau.
1) Kt. 20.49.01.20.
2) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.}

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselskaberne har ydet til støttemodtagere i videregående uddannelser. Udgiften hertil blev 54,6 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 6,0 mio. kr. (9,9 %). Der var ca. 7.000 (16,8 %) færre rabatmodtagere end ventet. Den gennemsnitlige udgift til rabat blev ca. 1.573 kr., hvilket var 7,6 % mere end budgette-ret (1.453 kr.).

På ungdomsuddannelserne blev udgiften til rabat 140,5 mio. kr. , svarende til en merudgift på 34,5 mio. kr. (32,5 %). 2007 var ordningens første år. Tidligere varetog amterne opgaven, hvert amt havde sine rabatregler. Der forelå ikke en samlet opgørelse af aktivitetsomfanget i amterne. Antallet af rabatmodtagere i 2007 blev 62.700, hvilket var ca. 17.700 (39,3 %) flere end forventet. Det store aktivitetsomfang skyldes bl.a., at HUR pr. 1.januar 2007 sænkede sin grænse for børnerabat fra under 18 år til under 16 år. Den gennemsnitlige årlige rabat blev ca. 2.241 kr., hvilket var 4,9 % mindre end budgetteret (2.356 kr.).

Udgiften til SVU i 2007 blev 333,7 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 101,2 mio. kr. (¸ 23,3 %). Der var 13.000 støttemodtagere, dvs. 3.300 (20,2 %) færre end budgetteret. Mindreforbruget er formentlig en effekt af kommunalre-formen (i forhold til offentlige arbejdsgivere i kommuner og amter/regioner) samt konjunkturen. Kommunerne har formentlig et mindre fokus på efteruddannelse indtil deres organisering er på plads.

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS-ungdomsuddannelser udgjorde 87,6 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. Der blev i 2007 givet en samlet tillægsbevilling på 21,6 mio. kr. til SPS på videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Bevillingen er dog opført under ungdomsuddannelser. Tillægsbevillingen skulle sikre, dels at bevillingen blev overholdt, og dels at det videreførte underskud på 6,4 mio. kr. fra 2006 blev dækket. Det reelle mindre-forbrug på 20.98.31 er jf. nedenstående bevillingsafregning 2,3 mio. kr., svarende til 1,6 % af bevillingen. Mindre-forbruget skyldes primært en lavere refusionsandel af tildelingerne end ventet.

^{Anm.: Beløb vedr. 2005 - 2007 er i løbende priser. 2008 er i FL 2008-prisniveau.
1)  Antal støttemodtagere opgøres til og med 2005 og B 2006 som personer, der har fået bevilget støtte. Fra R 2006 og fremover opgøres støttemod-tagere som personer, der har fået udbetalt støtte.
2)  Tallet dækker andet halvår af 2005, hvor styrelsen havde hjemtaget administrationen af opgaven.
3)  Kontoen vedrørte indtil 2006 kun EUD.
4)  Af denne konto afholdes også udgifter til specialundervisning m.m. til svært handicappede elever. Ca. 123 mio. kr. gik således til svært handi-cappede. Konto 20.22.01.15 dækker alene udgifter til svært handicappede der overstiger det tidligere kommunale takstbeløb på 193.285 kr.
5)  Der blev i 2007 givet en samlet tillægsbevilling på 21,6 mio. kr. til SPS på videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Bevillingen er dog opført under ungdomsuddannelserne.
6)  Indtil R 2006 er aktiviteten opgjort som årselever, fra 2007 er det elever.}

Bilag 4 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Regnskabspraksis for årsrapporten tager generelt udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af gældende Regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinier i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vej-ledning (www.oav.dk).

Regnskab for §20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004 samt Finansministeriets ret-ningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige konti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

Bilag 5 Metode ved omkostningsfordeling

Anvendt metode til omkostningsfordelinger

Styrelsen har anvendt en tillempet ABC-model som grundlag for omkostningsfordelingerne. Styrelsens årsværk og følgende lønsum er fordelt på baggrund af registreringer i styrelsens flex- og tidsregistreringssystem, der er aktivitetsba-seret, og herefter aggregeret til produktniveau. Styrelsens øvrige drift er fordelt efter registreringer på formålsdimen-sioner og kontonumre i Navision Stat. Der er her fordelt efter hovedformål og konteringer og ikke specifikt efter enkelt-aktiviteter. Efterfølgende er der aggregeret til produktniveau. Enkelte deludgifter for løbende øvrig drift er manuelt fordelt efter forholdstalsmetoden, hvor årsværkstal for det enkelte produkt er anvendt som driver. Af- og nedskrivninger samt finansielle omkostninger af investeringer er skønsmæssigt fordelt på de enkelte produkter efter investeringernes hoved- og delanvendelsesområder.

Bilag 6 Finansielle nøgletal

Styrelsen er først overgået til omkostningsbaserede bevillinger fra og med 2007 og har derfor kun opgivet nøgletal for 2007.

Bilag 7 Driftsregnskab opdelt på formål

^{2) Mindreforbruget på befordringsordningen skyldes, at ordningen først endeligt driftes ultimo 1. kvartal 2008, hvorfor ikke alle omkostninger kan henføres til 2007.
3) Omfatter bl.a. driftsomkostninger forbundet med administration af ordningerne om Dansk Studiefond (nettotal, dvs. indtægter minus omkostnin-ger),
4) Omfatter bl.a. IT-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens eksternt rettede IT-systemer og intern-IT funktionen.
5) Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.
6) Omfatter de årsværk og de lønudgifter der ikke meningsfyldt kan tilskrives ind- eller udadrettede aktiviteter i styrelsen i 2007. Kategorien indehol-der løn for arbejdstimer (årsværk) udbetalt i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Medarbejdere ansat i styrelsen under det sociale kapitel er endvi-dere af lønmæssige årsager medregnet her.
7) Totalen for I alt drift på 95,5 mio. kr. afviger med 0,2 mio. kr. fra totalen i tabel 2.1., side 14. Det skyldes det forhold, der er nævnt i note 3 til tabellen, altså at indtægter fra Dansk Studiefond er indregnet i denne opgørelse som en del af ressourceopgørelsen.}

Som det ses af ovenstående oversigt, er knapt 32 % af styrelsens medarbejdere beskæftiget med SU-opgaver, eksklusiv ministerbetjening. Godt 8 % er beskæftiget med SVU-opgaver, godt 5 % med VEU-opgaver og godt 7 % med SPS-opgaver. Knapt 5 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. Ca. 11 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og godt 20 % med generel ledelse og information.