4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CVRnummer          16 69 19 09, er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2008:

§ 20.11.11  Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 20.49.01.20 Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. under tilsagnsordning i forbindelse med gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte  

• Kt. 20.91.01 Stipendier
• Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed
• Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed
• Kt. 20.91.13 Forrentning af øvrig lånevirksomhed
• Kt. 20.91.21 Tillæg

§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser

§ 20.92.04 Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser m.v.

§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede

§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser, ungdomsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 20.98.71 Udlandsstipendier

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Bilag 1  Noter til resultatopgørelse og balancen inkl. styrelsens personale

I nedenstående note ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2004-2008. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året, samt den procentvise til- og afgang i personalet.

Note 1: Personaleomkostninger

1. Årsværk i alt består af de årsværk, der svarer til de samlede personaleomkostninger i året (kaldet lønårsværk).
2. Kategorien indeholder årsværk for arbejdstimer (årsværk) udbetalt som løn/ydelse i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Endvidere er styrelsens ansatte i fleksjob og lignende stillinger talt med her.
3. Ansatte pr. ultimo året opgøres eksklusiv studenter.
4. I procent af personer i alt eksklusiv studenter ultimo året før.

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver

Note 3. Materielle anlægsaktiver

Bilag 2  Årets resultatopfyldelse

Af tabellen fremgår opfyldelsen af styrelsens resultatkrav. De enkelte resultatkrav sammenholdes med de opnåede resultater, ligesom der for hvert mål gives en samlet vurdering af graden af målopfyldelse.

I 2008 blev 24 resultatkrav opfyldt, mens tre krav blev delvist opfyldt og et krav ikke blev opfyldt.

Tabel 1. Årets resultatopfyldelse

Bilag 3  Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU:

Tabel 1.     Tildelt SU-støtte 2004 - 2008 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

 1)   IK-krav vedrørende 2008 rejses først 2. halvår 2009. Foreløbige tal for 2007.

I 2008 fik 315.800 uddannelsessøgende tildelt 10,9 mia. kr. i stipendier og 2,0 mia. kr. i lån. I forhold til 2007 er der tale om en stigning på 400 (0,1 %) støttemodtagere og en stigning på 390 mio. kr. (3,7 %) i stipendium og et fald på 33 mio. kr. i lån (1,6 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 132.600 tildelt støtte i 2008, en stigning på 2,3 % i forhold til 2007. På de videregående uddan­nelser fik 182.600 tildelt støtte, et fald på 200 (1,4 %) i forhold til 2007.

I 2008 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2007. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 6,0 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,5 procent-point mere end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2007 2,0 % af de tildelte stipendier. Denne andel var 0,1 procent-point større end i 2006. Lånekra­vene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til 2006.

Tabel 2.     Stipendier

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 2009-prisniveau.

1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL08 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for uddannelser, der giver ret til SU. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2008 krav om tilbagebetaling af stipendier for 346,1 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 26,1 mio. kr. (8,2 %) mere end budgetteret på FL 08. Merindtægten skyldes primært en stigning i omfanget af indkomstkontrolkrav på ca. 11 %, hvilket kan være en følge af de gode beskæftigelsesforhold i 2007.  Indtægten i form af tillæg udgjorde 14,2 mio. kr., hvilket var 1,7 mio. kr. (13,6 %) mere end ventet. Merindtægten skyldes stigningen i omfanget af indkomstkontrolkrav på ca. 11 %.  

Tabel 3.     Budgetforudsætninger

Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.

1)   Prognosetal

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2008 på 269,2 mio. kr. (2,4 %) i forhold til FL08. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk 5.000 (2,3 %) mindre end ventet. På ungdomsuddannelserne blev antallet af stipendieårsværk 2.700 (3,3 %) mindre end ventet og på de videregående uddannelser 2.300 (1,8 %) mindre.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Økonomi­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4.     Lån og genudlån

1. Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.
2. Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3. Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2008 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.
4. Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.
5. Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2008 fastsat til 4,2 % og for 2009 budgetteret til 4,6 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.          
6. Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).
7. Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.
8. Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2008 i form af lån udgjorde 3.372,9 mio. kr., hvilket var 265,9 mio. kr. (7,3 %) mindre end budgetteret på FL08. Mindreudlånet skyldes et lavere udlån af studielån og udlån af tilskrevne renter på studielån.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2008 udgjorde indtægterne under lån 3.252,9 mio. kr., hvilket var 204,9 mio. kr. (5,9 %) mindre end budgetteret på FL 08. Mindreindtægterne i 2008 skyldes et lavere niveau for afdrag på studielån og tilskrevne renter på studielån, effekten heraf blev reduceret af et højere niveau for betalte renter.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 783,8 mio. kr. i 2008. Mindreud­giften på 29,2 mio. kr. skyldes dels det lavere udlån og dels, at genudlånsrenten for 2008 endeligt blev fastsat til 4,2 % mod den på FL 08 bud­getterede genudlånsrente på 4,3 %.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -164,2 mio. kr. i 2008, dvs. 91,8 mio. kr. mere end budgetteret på FL 08.

Beholdninger

Tabel 5.     SU-gæld

Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 27 mio. kr. (13 %) fra 2007 til 2008. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 840 mio. kr. (4 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (10 %), og den misligholdte saldo faldt med 16 mio. kr. (10 %) i 2008.

I 2008 udgjorde antallet af misligholdte studielån 11,7 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 9,4 %. I 2007 var de tilsvarende tal 9,5 % og 8,0 %.

I 2008 steg saldoen på FM-gæld med 92 mio. kr. (13,2 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 69 mio. kr. (17,0 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, SVU samt SPS

Tabel 6.     Støtteordningerne: Befordringsrabat VU og UU, samt SVU og gymn. udd. i udlandet

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 09-prisniveau.

1. Kt. 20.49.01.20.
2. Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet til støttemodtagere i videregående uddannelser. Udgiften hertil blev 59,0 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 4,6 mio. kr. (7,2 %). Der var ca. 4.400 (11,2 %) færre rabatmodtagere end ventet. Antallet af rabatmodtagere i 2008 blev 34.800, dvs. 0,3 % flere end i 2007, hvilket stort set svarede til stigningen i antallet af stipendieårsværk på VU, som steg 0,2 %. 

På ungdomsuddannelserne blev udgiften til rabat 176,8 mio. kr. , svarende til en merudgift på 70,6 mio. kr. (66,5 %). I 2008 er der bogført ca. 15,3 mio. kr. vedr. 2007. Forbruget vedr. 2008 er således ca. 176,8 - 15,3 = 161,5 mio. kr. Forbruget i 2007 var 140,5 mio. kr., så plus de 15,3 var forbruget vedr. 2007 ca. 155,8 mio. kr. Dvs. at forbruget vedr. 2008 på 161,5 mio. kr. var ca. 3,7 % højere end forbruget vedr. 2007. Aktivitetsskønnet for 2008 på 43.875 er fra udarbejdelsen af FL 08 i 2007. 2007 var ordningens første år. Tidligere varetog amterne opgaven, hvert amt havde sine rabatregler. Der forelå ikke en samlet opgørelse af aktivitetsomfanget i amterne. Antallet af rabatmodtagere i 2007 blev 72.500, hvilket var langt flere end forventet. Det store aktivitetsomfang skyldes bl.a., at Hovedstadens Udviklingsråd pr. 1.januar 2007 sænkede sin grænse for børnerabat fra under 18 år til under 16 år.    

Udgiften til SVU i 2008 blev 355,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 98,5 mio. kr. (¸ 21,7 %). Der var 15.800 støttemodtagere, dvs. 600 (3,9 %) flere end budgetteret. Den gennemsnitlige kursuslængde blev 6,4 uger, hvilket var 2,1 uge (25 %) mindre end budgetteret. Mindreforbruget er formentlig en effekt af kommunalreformen (i forhold til offentlige arbejdsgivere i kommuner og amter/regioner). Kommunerne har formentlig et mindre fokus på efteruddannelse indtil deres organisering er på plads.

Udgiften til fagspecifikke kurser udgjorde 1,4 mio. kr. i 2008, svarende til et mindreforbrug på 60,3 mio.kr. Det skyldes formentlig, at ordningen først trådte i kraft 1. juli 2008 og at uddannelsesstederne først har kunnet tage højde herfor i deres kursusudbud fra 2009.  

 Tabel 7.     VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2008 blev 164,0 mio. kr., hvilket var et merforbrug på 14,0 mio. kr. (9,3 %). Der var 1.166 årselever, dvs. 99 (9,3 %) flere end budgetteret. På åben uddannelse var der et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. (43,7 %) som følge af en aktivitetsnedgang på 32 årselever (43,8 %).

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS-ungdomsuddannelser udgjorde 107,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 12,5 mio. kr. Der blev i 2008 givet en tillægsbevilling på 30,1 mio. kr. til SPS på ungdomsuddannelser for at sikre, at bevillingen blev overholdt. Mindreforbruget skyldes primært en kombination af en lavere tildelt støtte sidst på året end forventet og så en lavere refusionsprocent end forventet. 

Bevillingen på de videregående uddannelser blev på TB reduceret med - 0,7 mio. kr. Forbruget udgjorde 56,9 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. (4,4 %). Mindreforbruget skyldes primært en lavere tildelt støtte sidst på året end forventet.

På arbejdsmarkedsuddannelserne udgjorde forbruget i 2008 1,6 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. (18,8 %) mere end budgetteret.

Tabel 8.         Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 2009-prisniveau.

1. Støttemodtagere er personer, der har fået udbetalt støtte.
2. En uforudset stigning i antallet af elever, der kategoriseres som svært handicappede, resulterede i at udmeldte tilskud til skolerne var for store i forhold til den samlede økonomiske ramme afsat til formålet. Der blev derfor med et aktstykke tilført bevillingen 23,9 mio. kr. i juni 2008.
3. Kontoen vedrørte indtil 2006 kun EUD.
4. Af denne konto afholdes også udgifter til specialundervisning m.m. til svært handicappede elever. Ca. 147 mio. kr. gik således til svært handicappede. Konto 20.22.01.15 dækker alene udgifter til svært handicappede der overstiger det tidligere kommunale takstbeløb på 193.285 kr.
5. Der blev i 2008 givet en tillægsbevilling på 30,1 mio. kr. til SPS på ungdomsuddannelser og  - 0,7 mio. kr. til SPS på videregående uddannelser. 
6. Indtil R 2006 er aktiviteten opgjort som årselever, fra 2007 er det elever.
7. Det angivne antal støttemodtagere er en remissens af, at den budgetterede aktivitet fejlagtigt har været opgjort som årselever. 

På hus- og håndarbejdsskolerne samt på efterskolerne ses betydelige aktivitetsstigninger vedr. svært handicappede. På hus- og håndarbejdsskolerne skyldes det formentligt et ændret søgemønster fra skolernes side, idet man ikke tidligere har været opmærksom på, at elever med læse/skrive-vanskeligheder havde mulighed for at få IT-hjælpemidler. På efterskolerne ses aktivitetsstigningerne primært på specialefterskolerne for sent udviklede unge.

Tabel 9.     Udlandsstipendier

Udlandsstipendiet gives som tilskud til betaling af studerendes studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet. Ordningen indførtes i efteråret 2008, og forbruget udgjorde 9,8 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. (62,5 %). Den gennemsnitlige støtte blev 51.600 kr. pr. årsstuderende, svarende til ca. 91 % af den budgetterede gennemsnitlige støtte.

Tabel 10.   Forsøgs- og udv. arb. tilsagnsordning gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

Af bevillingen afholdes udgifter til danske elevers undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Forbruget udgjorde i 2008 1,7 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Bilag 4  Beskrivelse af anvendt regn­skabspraksis

Regnskabspraksis for årsrapporten tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af gældende Regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinier i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk).

Regnskab for §20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004 samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige konti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

Bilag 5  Metode ved omkostningsfordeling 

Anvendt metode til omkostningsfordelinger

Styrelsen har anvendt en tillempet ABC-model (activity-based costing) som grundlag for omkostningsfordelingerne. Styrelsens årsværk og følgende lønsum er fordelt på baggrund af registreringer i styrelsens fleks- og tidsregistreringssystem, der er aktivitetsbaseret, og herefter aggregeret til produktniveau. Styrelsens ”øvrige drift” er fordelt efter registreringer på formålsdimensioner og kontonumre i Navision Stat. Der er her fordelt efter hovedformål og konteringer og ikke specifikt efter enkeltaktiviteter. Efterfølgende er der aggregeret til produktniveau.  Enkelte deludgifter for løbende øvrig drift er manuelt fordelt efter forholdstalsmetoden, hvor årsværkstal for det enkelte produkt er anvendt som fordelingsnøgle. Af- og nedskrivninger samt finansielle omkostninger af investeringer er skønsmæssigt fordelt på de enkelte produkter efter investeringernes hoved- og delanvendelsesområder. Omkostninger til IT-udvikling og omkostninger til vedligholdelse af produktcentrale IT-systemer er henført til de produkter, de vedrører.

Styrelsens indtægter – bevillingen – er ikke fordelt på produkter og støttefunktioner i løbet af året. Hvor indtægter skal fordeles på produkter i årsrapporten, er dette sket skønsmæssigt. Er skønnet foretaget på baggrund af en tidligere opgørelse – f.eks. finansloven – er dette angivet i en note til det pågældende skøn.

Bilag 6  Finansielle nøgletal

Tabel 1.         Oversigt over nøgletal.

Bilag 7  Omkostningsbaseret regnskab opdelt på formål

Tabel 1.               Omkostningsbaseret regnskab for 2008 opdelt på formål, årsværk, løn, øvrige driftsomkostninger

Anm.:             Forskel i summen af  angivne omkostninger på produktniveau m.v. og den i tabellen anførte sum af omkostninger skyldes afrundinger .

1. Kategorierne drift indeholder omkostninger til primære driftsaktiviteter (f.eks. sagsbehandling i forbindelse med tildelingssager eller klagesager) samt omkostninger til vedligeholdelse af ordningsspecifikke fagsystemer.
2. Kategorierne ”Udvikling” indeholder ikke-aktiverede udviklingsomkostninger til IT samt udviklingsomkostninger i øvrigt.
3. Omfatter bl.a. driftsomkostninger forbundet med administration af ordningerne om Dansk Studiefond (nettotal, dvs. indtægter minus omkostninger),
4. Omfatter bl.a. IT-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens interne IT.
5. Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.  
6. Omfatter de årsværk og de lønudgifter der ikke meningsfyldt kan tilskrives ind- eller udadrettede aktiviteter i styrelsen i 2008. Kategorien indeholder nettotal for løn for arbejdstimer (årsværk) udbetalt i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l.
   Nettoomkostninger til medarbejdere ansat i styrelsen under det sociale kapitel er endvidere af ressourcefordelingsmæssige årsager medregnet her. 

Som det ses af ovenstående oversigt, er godt 40 % af styrelsens personaleressourcer beskæftiget med SU-opgaver, eksklusiv ministerbetjening. Ca. 5,6 % er beskæftiget med SVU-opgaver, ca. 3,7 % med VEU-opgaver og godt 8 % med SPS-opgaver. Ca. 7,5 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. Ca. 7,6 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og knap 18 % med generel ledelse og administration.