1. Beretning

1.1. Præsentation af styrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er en del af Undervisningsministeriet.

Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse.

Det er styrelsens vision:

1. at være effektiv og fremsynet:

• både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig)
• og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer

2.        at blive oplevet:

• af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig
• af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom
• af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal.

3.        at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.

Hovedopgaver

Styrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende produkter, jf. styrelsens resultatkontrakt for 2008-2011:

Produkt 1 - Administration af statens uddannelsesstøtte (SU)

Produkt 2 - Administrationen af befordringsrabatordninger

Produkt 3 - Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Produkt 4 - Administration af godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) mv.

Produkt 5 - Administration af specialpædagogisk støtte (SPS)

Produkt 6 - Ministerbetjening og regelarbejde

Produkt 7 - Uddannelse af medadministratorer

Produkt 8 - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger

Styrelsens produkter tager afsæt i opgavebeskrivelsen i finansloven, jf. FL2008. Af styrelsens 8 produkter fremgår de 6 første direkte af finansloven (jf. tabel 1.1).

Tabel 1.1 viser sammenhængen mellem styrelsens hovedopgaver, som de er gengivet på Finanslov for finansåret 2008, og styrelsens produkter, som de er angivet i resultatkontrakten.

Tabel 1.1 Styrelsens opgaver og produkter i resultatkontrakten

Styrelsens uddannelse af medadministratorer (produkt 7) er en central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for den decentrale støtteadministration, at medadministratorerne har et godt kendskab til regelgrundlag, administrative procedurer og IT-fagsystemer.

Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger (produkt 8) er ligeledes en central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for en effektiv og tidssvarende administration af diverse støtteordninger, at administrationen i meget høj grad er digitaliseret.

Styrelsen har under produkt 1 (SU) varetaget administrationen af SU i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Siden medio 2008 har styrelsen endvidere varetaget administrationen af udlandsstipendieordningen. Under produkt 2 (befordringsrabatordninger) varetager styrelsen administrationen af befordringsrabat til elever og studerende ved ungdoms- og videregående uddannelser. Under produkt 4 (VEU) varetager styrelsen administrationen af befordringstilskud på arbejdsmarkedsuddannelser til ikke-forsikrede kursister. Under produkt 5 (SPS) varetager styrelsen administrationen af SPS ved stort set alle uddannelsesområder over folkeskoleniveau.

Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte til elever på efterskoler, yder sekretariatsbistand til SU-rådet og administrer Dansk Studiefond.

I tilslutning til de forskellige produkter udfører styrelsen informations-, udviklings- og analyseopgaver.

Fra 2009 er opgaverne på finansloven svarende til opgavebeskrivelsen i resultatkontrakten.

1.2. Årets faglige resultater

Tabel 1.2 viser udviklingen i omfanget af styrelsens væsentligste aktiviteter, dvs. SU-sager, SVU-sager, VEU-sager og SPS-sager. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-systemer (fagsystemer).  Af tabellen fremgår endvidere, hvor mange klagesager der er i forbindelse med støtteordningerne.

Tabel 1.2         Styrelsens aktiviteter 2005 – 2008

Anm.: Udover det antal ministersager, som er anført under de respektive produkter, har styrelsen også varetaget et antal ministersager, der ikke kan specificeres på produkter. I perioden 2005-2008 drejer det sig om henholdsvis 24, 101, 41 og 32 sager.  Klagesagerne er opgjort som antallet af afsluttede sager i året.

1)       Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og blanketter, samt ansøgninger via minSU.

2)       IK-krav, som er rejst vedrørende den tildelte støtte for året før. Tallet for 2008 er foreløbigt.

3)       Fra og med 2007 opgøres klagesagerne på SU-området eksklusiv klagesager vedrørende handicaptillæg.

4)       Indgåede sager i året. Omfatter spørgsmål fra Folketinget, borgerbreve og policy-sager.

5)       Ansøgninger om befordringsrabat til studerende på videregående uddannelser er integreret i ansøgningen om SU.

6)       Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse.

7)       For 2005 dækker opgørelsen andet halvår af 2005.

8)       Som følge af en administrativ omlægning i 2005 er tallet baseret på et skøn. I 2007 overgik SPS-ordningen vedr. de almene gymnasier m.fl. til styrelsen.

9)       Digital ansøgningsprocedure blev først indført på FK-området i april 2008, hvorfor det angivne antal tildelingssager er undervurderet.

10)    I antallet indgår klagesager vedrørende videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, frie grundskoler og frie kostskoler.

11)    Fra 2006 havde også EUD en formaliseret klageadgang. Der var 15 sager vedr. EUD.

12)    Antallet omfatter også sager, der ikke blev oversendt til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, og er derfor ikke umiddelbart sammenligneligt med tallene fra de foregående år.

I 2008 behandlede styrelsen 359.000 SU-sager, 23.900 SVU-sager, 63.900 VEU-sager, og 30.900 SPS-sager, hvoraf 13.600 vedrørte videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Hertil kommer 34.800 tildelinger vedrørende befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser samt 80.000 tildelinger til elever i ungdomsuddannelserne. 

I 2008 indgik 103.500 af tildelingssagerne via selvbetjeningssystemet minSU, hvilket er en stigning på knap 3 % i forhold til 2007. 

Antallet af SVU-sager steg fra 2007 til 2008 med 30 % til 23.900, og på VEU-området steg antallet af sager 57 % til 63.900.

På SPS-ordningen ved videregående uddannelser steg omfanget af tildelingssager mellem 2007 og 2008 med 15 %. I forhold til 2005 er der tale om en stigning på 91 %. Stigningen i antallet af SPS tildelingssager ved ungdomsuddannelser mellem 2006 og 2007 skyldes primært, at styrelsen i 2007 overtog SPS-ordningen for gymnasier. Mellem 2007 og 2008 steg antallet af sager yderligere med omkring 24 %.

Gennemgående er antallet af ministersager, som styrelsen behandler, steget henover årene. Således behandlede styrelsen

78 % flere ministersager i 2008 set i forhold til 2005, hvilket navnlig skyldes væksten i antallet af sager på SU området.

Tabel 1.3         Ekspeditionstider og målopfyldelse for støtteansøgninger og klagesager 2008

Anm: For SU, SVU, VEU og SPS indgår ansøgninger indkommet før året ikke.

1)   Ekspeditionstid for ansøgninger (skemaer og blanketansøgninger).

2)   SPS for VU og UU. Opgørelsen omfatter ansøgninger vedrørende støtte i 2008, som er godkendt eller afslået. 

3)    Omfatter klagesager vedrørende VU og UU.

4)    Inkl. klagesager vedrørende handicapsager.

Måltallene for ekspeditionstiden i 2008 for SU-, SVU- og SPS-ansøgninger blev alle opfyldt. For VEU-ansøgninger blev målet dog ikke opfyldt, jf. afsnit 2.2.2.

Af  SU-, SVU- og SPS-klagesager blev 77 – 87 % ekspederet inden for 60 dage. Alle måltal for ekspeditionen af styrelsens klagesager blev i 2008 opfyldt.

Tabel 1.4 viser resultatkravenes fordeling på styrelsens hovedprodukter, og om de er opfyldte.

Tabel 1.4     Styrelsens resultatkrav 2008

1) Omkostningerne til produkt 7 er i 2008 fordelt på produkt 1, 3, 4 og 5, jf. tabel 1.1..Omkostningerne til produkt 8 er fordelt på produkt 1-5. Der henvises i øvrigt til bilag 7 og til tabel 1.1.

I 2008 havde styrelsen 28 resultatkrav. Heraf blev 24 opfyldt, 3 blev delvist opfyldt og 1 blev ikke opfyldt.

For produkterne set under ét har der gennemgående været en høj andel af opfyldte resultatkrav i 2008, og ressourceforbruget under de enkelte ordninger står generelt i et tilfredsstillende forhold til årets resultater. Styrelsen har især haft mange opgaver vedrørende ministerbetjening og regelarbejde, bl.a. i forbindelse med digitaliseringsprojektet, og har derfor anvendt forholdsvis mange ressourcer på at løse disse opgaver. Styrelsen vurderer samlet set, at anvendelsen af ressourcer er tilfredsstillende i forhold til de opnåede resultater Det skal i øvrigt bemærkes, at omkostninger i forbindelse med  opgaver under hjælpefunktioner  og generel ledelse og administration er nedbragt med omkring 2,0 mio. kr. set i forhold til 2007.

Målopfyldelsen i 2008 skal sammenholdes med, at styrelsen i 2008 har stået for eller deltaget i flere større tværgående projekter. Det drejer sig bl.a. om idriftsættelsen af udlandsstipendieordningen i samarbejde med Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutionerne. Udover etablering af et IT-baseret administrationsprogram, der delvist er baseret på uddannelsesinstitutionernes elektroniske indberetninger, har idriftsættelsen omfattet en liste over udenlandske universiteter, på hvilke det er muligt at medtage udlandsstipendium fra Danmark. Listen, der omfatter over 2000 universiteter i alle verdensdele, er baseret på forskellige kvalitetskriterier og er gjort tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Desuden har lovforslag om obligatorisk digital ansøgning, når der søges om SU, fordret et omfattende forarbejde med inddragelse af en række ministerier og styrelser. Da en digitalisering nødvendiggør ændringer i institutionernes tilrettelæggelse af SU-administrationen, er der påbegyndt et arbejde med udredning af de problemstillinger, digitaliseringen rejser hos uddannelsesinstitutionerne. Endelig har styrelsen etableret et netværk om fællesskabsret og uddannelse, som omfatter styrelsen, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet.

Endvidere har styrelsen også brugt mange ressourcer i forbindelse med kortlægningsarbejde og analyse af konsekvenser i forbindelse med en overgang af en overgang af IT-driftsopgaver til Statens IT. Tilsvarende gælder i forbindelse med kortlægningsarbejde og analyse for overførsel af driftsopgaver på løn- og regnskabsområdet til Økonomiservicecentret, ØSC, ultimo 2009.

På SU-området er antallet af ministersager øget fra 144 sager i 2007 til 239 sager i 2008. Væksten har helt overvejende omfattet borgerhenvendelser til ministeren. Styrelsen har i 2008 implementeret en ny administrativ model for befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne (uddannelseskort), herunder et nyt selvbetjeningssystem. Begge ordninger har medført en række borgerhenvendelser om regler og administration mv. Politiske forlig og lovændringer har også medført en række henvendelser. Det gælder fx henvendelser om ophævelse af dobbeltklipordningen, og det gælder forhøjelsen af fribeløbet og muligheden for periodisering af indkomster. Især sidstnævnte har omfattet en række henvendelser foranlediget af et ønske om at blive omfattet af de nye regler. Endeligt har de ændrede regler om udbetaling af børnefamilieydelse medført mange henvendelser om manglende sammenhæng til den kvartalsregel, der gælder på SU-området (ret til SU fra kvartalet efter det fyldte 18. år)

På IT-området har styrelsen gennemført en analyse af mulighederne for at overgå til en digital og decentral administration af den nuværende papirbaserede autorisationsordning for medadministratorene på uddannelsesinstitutionerne under hensyn til,at endnu flere skoler som følge af den obligatoriske digitale ansøgningsprocedure skal have adgang til styrelsens IT-fagsystem (US2000). Der er indhentet tilbud og foretaget en vurdering af de indhentede tilbud samt indgået kontrakt med en leverandør. Autorisationsordningen vil i foråret 2009 blive implementeret på nye institutioner og gradvis blive idriftsat på hele SU-området i løbet af de næste år.

SPS-området har igen i 2008 været præget af store aktivitetsstigninger. Udover varetagelsen af en kraftigt stigende sagsmængde er der anvendt mange ressourcer på gennemførelsen af udbudsforretninger, dels i form af EU-udbud på tre store ydelsesområder, dels på konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Udbudsarbejdet vil også i 2009 trække en del ressourcer, idet en udbudsstrategisk afklaring i 2008 viste, at alle ydelser med en enkelt undtagelse har en volumen, der overstiger de tærskelværdier, der gælder for konkurrenceudsættelse. Til trods for, at SPS området er blevet tildelt relativt flere ressourcer gennem en intern omprioritering fra andre opgaveområder, er det styrelsens vurdering, at det har været vanskeligt at fastholde et passende serviceniveau.

Endelig har styrelsen ønsket at styrke økonomistyringen og har derfor etableret et økonomikontor i slutningen af 2008. Økonomikontoret har det overordnede ansvar for finanslovsarbejdet og koordinerer blandt andet de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslag mv. Desuden styrer og kontrollerer kontoret styrelsens økonomi og udarbejder herunder budgetter, foretager budgetopfølgninger og aflægger regnskab.

1.3. Økonomisk resultat

I det følgende afsnit indgår en oversigt over styrelsens økonomiske nøgletal.

Indtægter og omkostninger

Figuren viser regnskabsmæssige indtægter og omkostninger for regnskabsårene 2007 og 2008 samt for budgetåret 2009.

 Figur 1.1 Styrelsens indtægter og omkostninger

Styrelsen overgik til omkostningsbaserede bevillinger i 2007, og alle tre år i figuren er derfor underlagt de omkostningsbaserede bevillingsprincipper. Figur 1.1 viser for 2008, at styrelsen havde færre omkostninger end bevilling og øvrige indtægter og dermed et overskud på godt 1,5 % af de samlede indtægter. Styrelsen budgetterer i 2009 med et underskud på ca. 3 mio. kr. Underskuddet skyldes bl.a. omkostninger i forbindelse med styrelsens digitaliseringsprojekt. Årets resultat er beskrevet i afsnit 3.1. Styrelsens omkostningsniveau ligger omkring 100 mio. kr. og er næsten udelukkede finansieret af bevillingen.

Balancens sammensætning

Figur 1.2 viser balancens sammensætning ultimo 2007, ultimo 2008 samt den forventede sammensætning ultimo 2009.

Figur 1.2 Balancens sammensætning

Styrelsen havde ultimo 2007 en balance på knap 72 mio. kr. I løbet af 2008 er styrelsens immaterielle såvel som materielle anlægsaktiver reduceret. Den langfristede gæld er reduceret som følge heraf. Reduktionen af de immaterielle anlægsaktiver var ikke ventet ved starten af 2008 og skyldes, at styrelsens planlagte investeringer ikke er blevet foretaget i helt det omfang, som det var ventet ved starten af året. Årets investeringsaktivitet er dog stadig et udtryk for fortsatte investeringer i IT-systemer, der understøtter styrelsens mission og vision – senest igangsættelsen af SU-digitaliseringsprojektet. Omsætningsaktiverne er reducerede med godt 2,5 mio. kr., hvilket skyldes en reduktion i tilgodehavende og en reduktion af de likvide beholdninger over året. Begge forhold skyldes i al væsentlighed periodiseringer. Regnskabsårets forskydninger i balancen er i øvrigt beskrevet i afsnit 3.2.

Egenkapitalens sammensætning                        

Figur 1.3 viser egenkapitalens sammensætning i 2007 og 2008 samt den forventede sammensætning ultimo 2009.

Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning             

Figur 1.3 viser, at styrelsen har en startkapital (statsforskrivning) på knap 2 mio. kr. i perioden. Styrelsens overførte overskud vokser i 2008 med knapt 1,9 mio. kr. svarende til årets resultat. Styrelsen har herefter ca. 14,5 mio. kr. i overført overskud. Styrelsen venter en reduktion i det overførte overskud ultimo 2009 på ca. 3,0 mio. kr., svarende til det forventede underskud på driften i 2009.

Låneramme og SKB-gæld

Figuren viser styrelsens lånerammeniveau og SKB-gæld i regnskabsårene 2007 og 2008 samt de forventede tal ultimo 2009.

Figur 1.4: Låneramme og SKB-gæld

Styrelsen havde ultimo 2007 en langfristet gæld på ca. 38,4 mio. kr. og en bygge- og IT-kredit på ca. 0,9 mio. kr. Styrelsen reducerede gennem 2008 sin langfristede gæld gennem afdrag på gælden og en relativt lavere aktiveringstakt. Styrelsen øgede sin bygge- og IT-kredit som følge af igangsættelsen af IT-projekter, der ved årets udgang ikke er færdiggjorte. Den samlede gæld var ca. 4 mio. kr. lavere ultimo 2008 end ultimo 2007. Styrelsen fik forhøjet sin låneramme med 5 mio. kr. på finansloven for 2008. Forhøjelsen er givet på baggrund af behovet for fortsatte IT-investeringer, ikke mindst i relation til det igangværende SU-digitaliseringsprojekt og lignende fremtidige projekter.

1.4. Styrelsens hovedkonti

Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti.

Tabel 1.5         Hovedkonti 2008

1) Tallet omfatter de i budgetoversigten på FL08 angivne udgifter korrigeret for ændringer som følge af tillægsbevillingen for 2008.

2)  Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

3)  Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti henvises der til bilag 3

1.5. Finansielle nøgletal

Der henvises til bilag 6.

1.6. Forventninger til det kommende år

I 2009-2011 står styrelsen over for meget store administrative udfordringer som følge af en række lovinitiativer på især SU-og VEU området.

I december 2008 vedtog Folketinget det lovforslag, som gav styrelsen de nødvendige hjemler til at gennemføre en næsten fuldstændig digital selvbetjeningsløsning på SU-området. Styrelsen inddrager i foråret 2009 leder- og institutionsforeninger samt uddannelsesinstitutioner i den videre planlægning og iværksætter en oplysningskampagne, der skal informere SU-ansøgerne om minSU. Fra 2010 forventes etableret en fuldautomatisk ansøgningsprocedure, og fra 2011 forventes det, at den nuværende studieaktivitetskontrol bliver automatiseret for de videregående uddannelser, jf. afsnit 2.1.2.

I 2008 besluttede regeringens økonomiudvalg at digitalisere VEU-administrationen, herunder administrationen af kursustilmelding og VEU-godtgørelse. VEU-godtgørelsesloven skal derfor ændres, herunder gøre digital ansøgning obligatorisk for arbejdsgivere. Et centralt element i den digitale løsning bliver en ny kursusportal, hvor alle relevante oplysninger om virksomheder og kursister samles, bl.a. med henblik på at kursustilmelding og ansøgninger om VEU-godtgørelse så vidt muligt kan afgøres med det samme. Styrelsen bidrager til digitaliseringsarbejdet i perioden 2009-2011, hvor der i 2009 bidrages med ændringer til regelgrundlaget. Sideløbende hermed og frem til 2011 bidrager styrelsen endvidere med det tekniske grundlag for digitalisering af VEU-ansøgninger.

Også den igangværende ratifikationsproces vedrørende FN’s Handicapkonvention og EU-kommissionens direktivforslag om ligebehandling af bl.a. handicappede kan få betydning for styrelsens opgaver i de kommende år

På IT-området vil der i 2009-2011 være planlægningsaktiviteter i forbindelse med at styrelsens nuværende driftsopgaver ultimo 2011 forventes at overgå til Statens IT. Tilsvarende er der planlægningsaktiviteter i 2009 i forbindelse med at styrelsens nuværende driftsopgaver på løn- og regnskabsområdet pr. november 2009 skal overgå til Økonomiservicecentret (ØSC).

Endelig skal SU-loven ændres som opfølgning på SU-forliget fra sommeren 2008, og bestemmelser om udlandsstipendier skal revurderes.

2. Målrapportering

I det følgende kapitel bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt for 2008.

2.1. Opgaver og ressourcer

I afsnit 2.1.1 indgår en skematisk oversigt fordelt på produkter over opfyldelsen af resultatkrav, indtægtsførte bevillinger samt omkostninger. Efter aftale med departementet fokuseres der i afsnit 2.1.2 på SU-digitaliseringen, hvor der redegøres for baggrund og mål samt de væsentligste tiltag, som styrelsen har sat i gang med henblik på en obligatorisk, digitaliseret og automatiseret ansøgningsprocedure for alle uddannelsessøgende, der søger SU.

I afsnit 2.1.3 redegøres for reservationer. I kapitlets anden del, dvs. afsnit 2.2, redegør styrelsen dels for sin tilsynsvirksomhed, dels for de resultatkrav, som ikke blev opfyldt eller delvist opfyldt i 2008.

2.1.1 Mål og målopfyldelse 2008

Tabel 2.1     Sammenfatning af styrelsens økonomi fordelt på produkter 2008

1) Inklusiv tillægsbevillingen for 2008 og nettoreservationer. Fordelingen af styrelsens indtægtsførte bevilling er sket manuelt. Forlægget er de afgivne oplysninger om ventede omkostninger  på FL08, tabel 6. Fordelingen står dermed ikke i noget egentlig forhold til de faktiske omkostninger og kan alene bruges som et vejledende tal for styrelsens forventninger til omkostningsfordelingen på FL08-tidspunktet, korrigeret for den totale faktiske bevilling.

2) Øvrige indtægter indeholder ikke finansielle indtægter eller ”andre indtægter” fra resultatopgørelsen. Disse poster er indregnet som nettoposter i kolonnen ”Omkostninger”.

3) Opfyldte krav vægter 1, delvist opfyldte krav vægter 0,5, ej opfyldte krav vægter 0. Antallet af krav under de enkelte produkter afgør produktets vægt i forhold til beregningen af den overordnede beregning af målopfyldelse. I alt indgår 28 krav, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 omfatter 14 krav, der ikke er placeret under produkt 1-6. Ved beregningen af målopfyldelsen er disse krav skønsmæssigt indplaceret under produkt 1-6 . Et enkelt krav er placeret under hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mm.

Der henvises til bilag 5 vedrørende styrelsens valgte metode for omkostningsfordeling.

Styrelsen vurderer samlet set, at anvendelsen af ressourcer er tilfredsstillende i forhold til de opnåede resultater. Styrelsen har opfyldt langt hovedparten af sine resultatmål og har i øvrigt udført sine opgaver, samtidig med at omkostningsniveauet holder sig indenfor bevillingen, således at årets overskud overstiger den tvungne opsparing på 1% af nettoudgiftsbevillingen.

Styrelsen har i 2008 haft mange opgaver, der falder ind under produktet Ministerbetjening og regelarbejde. Det gælder ikke mindst lovforslag og ministersager. Desuden har der været en del opgaver under dette produkt i relation til SU-digitaliseringsprojektet i øvrigt. Det angivne ressourceforbrug, der er noget højere end beløbet anført under indtægtsført bevilling, er derfor tilfredsstillende i forhold til opgavevaretagelsen.

For produkterne 1-5 gælder, at der har været en høj andel af opfyldte resultatkrav, og at ressourceforbruget under de enkelte ordninger generelt står i et rimeligt forhold til årets resultater.

For hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration gælder det, at styrelsen i år har nedbragt de totale omkostninger med ca. 2 mio. kr. i forhold til sidste år, og godt 1,5 mio. kr. i forhold til det ventede ressourceforbrug (tallet i kolonnen ”Indtægtsført bevilling”). Styrelsen finder niveauet passende i forhold til styrelsens opgavevaretagelse.

2.1.2 Uddybende oplysninger

Regeringens økonomiudvalg igangsatte i foråret 2007 en analyse af mulighederne for obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger på SU-området (digitaliseringsprojektet). I 2008 blev projektet vedtaget på finansloven og SU-loven blev ændret.

Styrelsen er i samarbejde med de involverede ministerier og institutioners organisationer ansvarlig for at gennemføre digitaliseringsprojektet. Projektet er opdelt i tre faser, der strækker sig over årene 2008 – 2011.

Effektiviseringsgevinsten er vurderet til 50,1 mio. kr. (2008-prisniveau) årligt ved fuld indfasning af digitaliseringsprojektet.

Den væsentligste gevinst skal opnås gennem etablering af flere selvbetjeningsfunktioner og ved at gøre det obligatorisk at søge om SU gennem selvbetjeningssystemet minSU.

Herunder forudsættes der opnået en effektiviseringsgevinst ved indførelse af ”best practise” og gennemførelse af sammenslutninger af uddannelsesinstitutionernes SU-administrationer samt ved en forbedret vejlednings- og informationsindsats fra styrelsens side over for uddannelsesstederne og de uddannelsessøgende.

I foråret 2008 anmodede styrelsen Deloitte om

• at foretage en uddybende undersøgelse af bl.a. funktionaliteterne i de studieadministrative systemer, og hvilke institutioner der benyttede dem, samt vurdere i hvilken udstrækning systemerne kunne leve op til styrelsens krav til levering af data til styrelsens centrale SU-system (US2000)
• at udarbejde en rapport om ”best practise” på SU-området på de forskellige institutionsområder som følge af indførelsen af digitale og automatiserede løsninger samt mulighederne for naturlige fusioner.

Sideløbende med Deloittes undersøgelser er SU-digitaliseringsprojektet blevet organiseret i fire delprojekter

• tilpasning af lovgivning, best practise og naturlige fusioner
• uddannelsesstedernes nye roller/administrative procedurer
• bedre vejledning/information til uddannelsessøgende og uddannelsesstederne
• udvikling af flere digitale og automatiserede IT-løsninger

I 2. halvår af 2008 har styrelsen orienteret skoleforeningerne, universiteterne m.fl. om konsekvenser og tidsplaner for den faseopdelte implementering og bedt dem medvirke i processen. I december 2008 blev lovforslaget, som gav styrelsen de nødvendige hjemler til gennemførelse af digitaliseringen, vedtaget.

I samme periode har styrelsen analyseret og udarbejdet en administrativ model for, hvordan de 315.000 uddannelsessøgende kan blive omfattet af den obligatoriske digitale ansøgningsprocedure og en overordnet model for, hvilke opgaver de 700 – 800 uddannelsesinstitutioner og deres medarbejdere skal kunne varetage fra sommeren 2009.

Med henblik på at gøre styrelsens SU-netsteder mere brugervenlige og forbedre deres indhold har styrelsen implementeret et CMS-system, som skal danne rygraden i styrelsens fremtidige informationsstrategi over for borgere, uddannelsessøgende og uddannelsesstedernes medadministratorer.

På IT-området er der bl.a. sket en afklaring af, hvordan en selvbetjeningsløsning for især 18 – 19 årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne, der hidtil ikke har kunnet benytte styrelsens selvbetjeningssystem (minSU), kan se ud. Endvidere er indholdet i de konkrete IT-tiltag blevet fastlagt og tidsmæssigt placeret i de enkelte faser af projektet.

I februar 2009 er en ny og mere brugervenlig version af netstedet SU.dk idriftsat. Samtidig er en ny version af minSU – hvor hjemmesidens design er afstemt med designet på SU.dk - sat i drift. Denne version vil medio 2009 blive udvidet med nye funktionaliteter, bl.a. muligheden for at 18-19 årige kan anvende selvbetjeningssystemet. Desuden planlægges, at en moderniseret udgave af  SU-administratornettet (SU-net) kan idriftsættes i juni 2009.

I foråret 2009 vil styrelsen holde en række møder med leder- og institutionsforeningerne samt en række uddannelsesinstitutioner for at drøfte og inddrage dem i planlægningen samt informere dem om digitaliseringens konsekvenser for det lokale SU-arbejde. Endvidere planlægges der etableret nogle idégrupper, som styrelsen kan sparre med, bl.a. for at få budskabet om den obligatoriske digitale ansøgningsprocedure bedst muligt udbredt over for de uddannelsessøgende inden sommeren 2009. Der vil desuden blive afholdt en møderække med leverandører og medarbejdere på institutionerne med henblik på at få fastlagt, hvordan den automatiserede datakommunikation mellem de studieadministrative systemer og US2000 kan foregå.

Fra juli 2009 bliver papiransøgninger på SU-området afskaffet til fordel for en digital løsning, og antallet af selvbetjeningsfunktioner forøges. Styrelsen vil iværksætte en oplysningskampagne for at informere offentligheden om minSU med henblik på at informere SU-ansøgerne om den obligatoriske digitale SU-ansøgningsprocedure.

I slutningen af 2009 (vedr. støtteåret 2010) forventes lånebeviser og støttemeddelelser afløst af digitale breve.

Fra juli 2010 forventes styrelsens datakommunikation med de studieadministrative systemer på de forskellige institutionsområder at blive etableret, hvilket muliggør en stort set fuldautomatisk ansøgningsprocedure.

Fra januar 2011 forventes den nuværende studieaktivitetskontrol at blive automatiseret for videregående uddannelser.

Pr. udgangen af 1. kvartal 2009 er planlægningsaktiviteterne så langt fremme, at tidsplanen forventes at holde.

2.1.3 Redegørelse for reservationer

I det følgende redegøres for tidligere og nye reservationer pr. henholdsvis primo og ultimo 2008. De eksisterende reservationer er der redegjort for skematisk i form af forbrug, bortfald og videreførsel til brug i 2008. Den nye reservation er der redegjort for skematisk med hensyn til reservationsbeløb, ligesom der er knyttet en tekst til reservationen, der beskriver udgangspunkt for reservation, årsag til reservation samt hvad de konkrete opgaver, der foretages reservation til, går ud på.

Styrelsen havde primo 2008 reservationer for 2,0 mio. kr. Styrelsen har i 2008 anvendt de 2,0 mio. kr. til henholdsvis et e-læringsprojekt og to projekter der er en del af styrelsens SU-digitaliseringsprojekt. Endvidere reserverer styrelsen ultimo 2008 0,6 mio. kr. til et projekt om information til uddannelsessteder og SU-medarbejdere i forbindelse med SU-digitaliseringen.

Tabel 2.2       Tidligere reservationer primo 2008

Som det fremgår, har styrelsen indtægtsført de hidtil reserverede midler. Indtægtsføringen svarer til forbruget på de tre projekter bortset fra en mindre restsum på e-læringsprojektet (ca. 20.000 kr.) og usabilityprojektet (ca. 80.000 kr.), der er indtægtsført i overensstemmelse med BV §2.6.7.1.

Tabel 2.3       Nye reservationer ultimo 2008

Redegørelse for ny reservation:

De 0,6 mio. kr. forudsættes anvendt til at dække udgifter i forbindelse med afholdelse af en række informationsmøder

i perioden op til den obligatoriske digitalisering (0,5 mio. kr.), etablering af nyhedsbreve til grupper af administratorer  samt til øvrige udgifter i forbindelse med denne del af informationsprocessen (0,1 mio. kr.).

Uddannelsesstederne SU-medarbejdere er vigtige samarbejdspartnere i omstillingsprocessen, og styrelsen vil derfor iværksætte en målrettet vejledning og information mod disse partnere.

I 2008 planlagde styrelsen derfor at gennemføre en informationsindsats om best practise og konsekvenserne af den obligatoriske SU-digitalisering, rettet mod institutionernes ledelser og studieadministrative personale i forbindelse med gennemførelsen af digitaliseringsprocessen. Informationsindsatsen var en følge af den best practise rapport, der blev udarbejdet på baggrund af en beslutning i Økonomiudvalget.

På grund af at lovgivningsdelen af processen blev forsinket, måtte styrelsen udskyde og justere de følgende procesdele/aktiviteter tilsvarende, hvilket førte til, at fokus i 2008 primært kom til at være på at afslutte det analysearbejde, der lå i forlængelse af lovgivningsprocessen. Den i øvrigt igangsatte dialog med institutionernes ledelselser, rektorforeninger mv. kunne derfor ikke afsluttes i 2008, ligesom der ikke var tid til at afholde informationsmøder. Styrelsen agter følgende at fuldføre dialogprocessen og holde informationsmøder mv. i første halvdel af 2009. Reservationen af årets bevilling sker for at dække omkostninger til fuldførelsen, herunder supplerende omkostninger.

2.2. Mål og resultater

Styrelsen har efter aftale med departementet valgt at redegøre nærmere for styrelsens tilsynsvirksomhed. Herudover fokuseres nærmere på de resultatmål, som ikke blev opfyldt eller delvist opfyldt i 2008, nemlig ekspeditionstider for SU-ansøgninger, der er sendt til styrelsen gennem minSU, samt andelen af SU-ansøgninger, som styrelsen har modtaget gennem minSU, VEU ekspeditionstider og VEU e-læringsprojektet.

2.2.1 Skematisk oversigt

I 2008 havde styrelsen 28 resultatkrav; 24 blev opfyldt, tre blev delvist opfyldt og et krav blev ikke opfyldt, jf. bilag 2. Alle styrelsens resultatkrav var fastsat efter aftale med Undervisningsministeriet.

Sagsmængderne er gennemgående øget siden 2001 og ikke mindst mellem 2007 og 2008. Det har dog alligevel i overvejende grad været muligt at opfylde kravene om hurtig sagsbehandling, ikke mindst som følge af en stadig større grad af IT-understøttelse. Det gælder ansøgninger vedrørende SU, SPS og SVU, såvel som svar på de klagebreve som styrelsen modtog i 2008. SU-ansøgninger gennem minSU bliver generelt ekspederet meget hurtigt. Dog blev der ikke indgivet helt så mange ansøgninger i 2008 via minSU, som styrelsen havde forventet.

Sagsmængden på VEU-området steg med 57 %, hvilket var den primære årsag til, at andelen af sager, der skulle ekspederes indenfor 20 dage, ikke blev så stor som forudsat i resultatkravet. I forlængelse heraf skal det nævnes, at styrelsen i slutningen af 2008, som hjælp til den overordnede sagsstyring på lokalt niveau, lancerede værktøjet ”statistiske nøgletal for administratorer” vedrørende VEU, SVU og SPS. Her kan administratorer og skoler danne tabeller, der giver ledelsesinformation om sager og administrationen på uddannelsesstedet. På samme tre støtteordninger blev der i 2008 og primo 2009 implementeret e-læring som en del af styrelsens undervisningsvirksomhed bl.a. med det formål at højne kursisternes viden om uddannelsesstøtte- og godtgørelse forud for de kurser, der afholdes i styrelsen. I 2008 blev der gennemført i alt 87 kurser. Kursisterne har i langt overvejende grad vurderet kurserne som (meget) tilfredsstillende.

2.2.2 Uddybende analyser og vurdering

Tilsynsvirksomheden er en betydelig del af styrelsens virke. I 2008 var der resultatkrav vedrørende tilsynet på følgende tre områder SU, SVU og VEU. Afsnittet indeholder endvidere en redegørelse for resultatkrav som ikke blev opfyldt eller kun delvist opfyldt i 2008.

2.2.2.1 Tilsyn på SU området

Tilsynskonceptet på SU-området omfatter følgende aktivitetstyper:

• Statistisk overvågning
• Driftsovervågning
• Indkaldelse af sager
• Tilsynsbesøg

Årets aktiviteter på SU-området beskrives i en årsrapport, som indeholder styrelsens tilsynsaktiviteter for samtlige støtteordninger.

Statistisk overvågning: En del af denne aktivitet er påbegyndt udviklet i 2007 og indeholder et system, der gør det muligt for styrelsen at følge udviklingen i tildelingen af udeboendesats til unge under 20 år i ungdomsuddannelser. Der kan skrides ind, hvis der sker afvigelser fra gennemsnittet. Systemet forventes færdigt i 2009.

Den del af tilsynet, som vedrører driftsovervågning, understøttes systemmæssigt og omfatter overvågning af uddannelsesstedernes administration af støttelister, selvbetjenings-ansøgninger og frigivelser. Erfaringer fra tidligere år viser, at overvågningssystemet synes at være med til at sikre, at langt de fleste uddannelsessteder får behandlet de forskellige sagsområder inden for de givne frister.

I forbindelse med indkaldelse af sager er det overordnede interne mål, at styrelsen årligt indkalder 200 sager. Kriterier for sagstyper, der indkaldes, kan variere. I 2008 blev der indkaldt 100 sager, hvor der er givet SU med satsen for udeboende til elever, der er under 20 år, som deltager i ungdomsuddannelser, og 50 sager, hvor der er givet ekstra klip på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Der er desuden indkaldt 50 sager samt fulgt op på nogle sagsbehandlingsprocedurer, som opfølgning på tilsynsbesøgene for 2007. Erfaringerne fra tidligere års gennemgang af sager om udeboendesats er, at der kan forekomme mangler i den forvaltningsretlige side af sagsbehandlingen i en række af sagerne.

Styrelsen har i 2008 gennemført 9 tilsynsbesøg, der omfatter 21 administrative enheder. Generelt har de store uddannelsessteder, som har været bemyndiget i en årrække, en tilfredsstillende SU-administration og en korrekt sagshåndtering på alle niveauer. På de mindre uddannelsessteder, herunder især erhvervsskoler, er der ofte mangler i den forvaltningsretlige side af sagsbehandlingen, hvilket styrelsen forsøger at afhjælpe både ved tilsynsbesøget og via en informationsindsats på SU-net.

Styrelsens tilsyn bekræfter, at uddannelsesstederne har en god regel- og systemforståelse, og at den decentrale administration er tilrettelagt hensigtsmæssigt de fleste steder. Der kan konstateres mangler i den forvaltningsretlige side af sagsbehandlingen på en række uddannelsessteder. Det har dog ikke betydet, at der generelt er udbetalt flere midler, end reglerne på området tillader. Styrelsens tilsyn vedrørende udeboendesatsen har vist, at der er behov for et øget fokus. Det er i lyset heraf, at styrelsen har taget initiativ til at fokusere på statistisk overvågning. Det skal i denne sammenhæng tilføjes, at sager, som har været mangelfulde, efterfølgende i videst muligt omfang bliver kontrolleret.

2.2.2.2 Tilsyn på SVU området

Styrelsens tilsynsvirksomhed i forbindelse med administrationen af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) omfatter følgende aktivitetsgrupper:

• Statistisk overvågning
• Driftsovervågning
• Indkaldelse af sager
• Tilsynsbesøg
• Uddannelsesstedernes kontrol af studieaktivitet
• Tilsyn med a-kasserne
• Tematiseret tilsyn.

Ved hjælp af statistiske værktøjer føres systematisk statistisk overvågning med den enkelte SVU-administrators løbende administration. Den statistiske overvågning omfatter ekspeditionstid, frigivelsestid hos administratorerne og omfanget af særbehandlingssager.

Driftsovervågningen sker ved hjælp af kontrollister, der bruges til at kontrollere, (1) at ansøgninger frigives inden for 8 dage, (2) at ansøgninger, der er markeret til særbehandling, indsendes til styrelsen inden for 8 dage, og (3) om der udbetales meget høje beløb.

Styrelsen indkalder og gennemgår hvert år et antal personsager fra 5 udvalgte uddannelsessteder, der administrerer SVU. Formålet er at sikre, at sagsbehandlingen følger de instrukser, styrelsen har givet for administrationen, herunder de forvaltningsretlige principper.

Styrelsen aflægger hvert år tilsynsbesøg hos 3 af de udvalgte SVU-administratorer, der er hjemkaldt sager fra, med henblik på dels at undersøge og kontrollere de pågældende SVU-administrators opgavevaretagelse nærmere og dels at afdække behovet for ændrede administrative procedurer eller bedre vejledning fra styrelsens side. Tilsynsbesøgene baseres på følgende forhold: statistiske nøgletal, gennemgang af konkrete sager, kontrol af brugere, arkiv og skiltning samt vejledning, information og undervisning.

Til brug for uddannelsesstedernes kontrol af studieaktiviteten udsender styrelsen kvartalsvis støttekontrollister. Endvidere sendes støttelister til uddannelsesstederne og til arbejdsgivere. Uddannelsesstederne skal på baggrund heraf kontrollere, om støttemodtagerne rent faktisk har deltaget i uddannelse i de perioder, hvor der er givet SVU.

Tilsynet med a-kassernes varetagelse af administrationen af SVU sker hvert år på baggrund af a-kassernes revisionsprotokoller, der indsendes til styrelsen for gennemgang, kontrol og tilbagemelding.

Styrelsen gennemfører tematiserede tilsyn, hvor der gås i dybden med forskellige temaer, der dukker op i forbindelse med særbehandling af ansøgninger m.v. Det kan f.eks. være sager med bemærkelsesværdigt store udbetalinger eller sager med stor tidsmæssig afstand mellem uddannelsesaktivitetens afholdelse og udbetalingen af støtte.

2.2.2.3 Tilsyn på VEU området

A-kasserne varetager administrationen for de forsikrede ansøgere, mens styrelsen administrerer ordningerne for de ansøgere, der ikke er forsikrede i en a-kasse, i samarbejde med en række bemyndigede uddannelsessteder.

Hvor administratorerne på SVU-ordningen primært står for registrering af ansøgninger, træffer uddannelsesstederne alle afgørelser om bevilling af VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Da de hidtidige tilsynsresultater for begge ordninger desuden tyder på, at der er større problemer med administrationen af VEU end af SVU, anvendes der flere ressourcer på VEU-tilsyn end på SVU-tilsyn.

Uddannelsesstederne træffer alle afgørelser om bevilling af VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Tilsynet med uddannelsesstedernes VEU-administrationen kan sammenfattes inden for følgende aktivitetsgrupper:

• Statistisk overvågning

• Driftsovervågning

• Indkaldelse af sager og tilsynsbesøg

• Uddannelsesstedernes kontrol af studieaktivitet

Der foretages statistisk overvågning, hvor uddannelsessteder, der i begyndelsen af 2008 har fået hjemkaldt sager, udvælges på grundlag af en række statistiske indikatorer, bl.a. ekspeditionstid, udbetalingstid, omfanget af registreret fravær og visse skoleafgørelser.

Der gennemføres driftsovervågning af uddannelsesstedernes registrering i VEU-systemet af kursisternes fremmøde. Denne registrering af fremmøde er en forudsætning for, at styrelsen kan udbetale VEU-godtgørelsen og befordringstilskud. Med udgangspunkt i en kontrolliste bliver uddannelsesstederne orienteret om sager, hvor der endnu ikke er registreret for fremmøde/fravær. Der er endvidere etableret en overvågning af store udbetalte støttebeløb, der efterfølgende valideres.

Styrelsen indkalder hvert år et antal personsager fra 10 udvalgte uddannelsessteder, hvoraf der følges op med tilsynsbesøg på halvdelen af disse. Formålet er at give styrelsen et mere detaljeret indblik i, hvordan den decentrale VEU-administration fungerer og at sikre, at uddannelsesstederne træffer korrekte afgørelser. Tilsynet skal tillige sikre, at sagsbehandlingen generelt følger de instrukser, styrelsen har givet for administrationen, herunder de forvaltningsretlige principper. Tilsynet har også til formål at afdække behov for eventuelle ændrede administrative procedurer eller bedre vejledning af uddannelsesstederne. Tilsynet baseres på gennemgang af de konkrete personsager og på statistiske nøgletal, jf. ovenfor. I forbindelse med tilsynsbesøgene fokuseres ligeledes på kontrol af fraværsprotokoller, administrative forretningsgange, brugere, arkiv og skiltning, vejledning, information, undervisning og på VEU-systemets anvendelighed.

Uddannelsesstedernes kontrol af studieaktivitet skal på baggrund af fremmødeprotokoller finde sted i forbindelse med godkendelse af bevillingen til udbetaling. Sagsgange mv. for denne registrering er et af de punkter, der vil blive taget op i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg på de enkelte skoler. Desuden vil der i forbindelse med udviklingen af den statistiske overvågning blive lagt vægt på at få belyst, i hvilket omfang den enkelte skole registrerer fravær i forhold til sammenlignelige skoler i øvrigt.

2.2.2.4 Resultatkrav 1: Sagsbehandlingstid for SU ansøgninger – Delvist opfyldt

Af tabel 2.4 fremgår ekspeditionstiden for SU-ansøgninger, fordelt efter hvordan ansøgningen er indkommet.

Tabel 2.4         Ekspeditionstid for SU-ansøgninger for 2008 (resultatkrav 1)

1) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget).

I 2008 var 79 % af ansøgningerne ekspederet inden for 20 dage, og målsætningen på 79 % er dermed opfyldt. For selvbetjeningssystemet (minSU), der er klart den hurtigste behandlingskanal, ligger andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, på 91 %. Målsætningen på 93 % blev dermed ikke (fuldt ud) opfyldt. En del af de ansøgninger, der kommer ind via minSU kræver sagsbehandling (godkendelse) af lokale SU-administratorer. Efter godkendelse bliver ansøgningen færdigbehandlet maskinelt, således at der forud for støtteberegningen indhentes relevante oplysninger fra CPR og SKAT. Dette sker en gang om ugen. Nogle ansøgninger, der er indgivet gennem minSU, behøver ikke godkendelse fra institutionerne og bliver derfor kun sagsbehandlet rent maskinelt. Sidstnævnte type kan ekspederes betydeligt hurtigere end førstnævnte.

Set i forhold til 2007 var der relativt flere godkendelsesansøgninger i 2008, og samtidig brugte institutionerne længere tid til godkendelsesforløbet set i forhold til 2007. Det bemærkes endvidere, at oplysninger vedrørende skatteåret 2009 og frem leveres fra eindkomstregistret; oplysninger vedrørende 2008 og tidligere leveres af KMD. I 2008 har der således været tale om en omlægning af procedurerne, hvorefter styrelsen rekvirerer og modtager skatteoplysninger om støtteansøgerne. Styrelsen sikrer sig i den forbindelse, at rutinerne optimeres i forhold til at opnå en sikker og hurtig sagsbehandling.

Andelen af ansøgninger tastet via minSU er øget fra 31 % i 2006 til 39 % i 2008, jf. tabel 2.6. Andelen af minSU ansøgninger vil som følge af SU-digitaliseringen og obligatorisk brug af minSU, når der søges om SU, blive forøget, og. derfor ventes andelen af ansøgninger ekspederet inden for 20 dage at stige.

2.2.2.5 Resultatkrav 10: Sagsbehandlingstid for VEU ansøgninger – ikke opfyldt

I tabel 2.5 er ekspeditionstidsfordelingen for VEU beskrevet for 2006-2008.

Tabel 2.5       Ekspeditionstider¹⁾ for VEU-ansøgninger modtaget i 2006-2008

1)   Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag støttemedde­lelse eller afslag sendes.

Det fremgår heraf, at 59 % blev ekspederet inden 21 dage. Tilsynsindsatsen i 2008 har vist, at skolerne venter med at taste indkomne ansøgninger, til kurserne er afsluttet for at kunne foretage alle registreringer i én sagsgang. Det er forståeligt og også rimeligt. Styrelsens mål er på den baggrund justeret i resultatkontrakten for 2009. Den største del af forklaringen er dog formentlig, at ansøgningsmængden er steget med 57 % i 2008 i forhold til 2007.

2.2.2.6 Resultatkrav 16: E-læring – delvist opfyldt

I 2006 iværksatte styrelsen et projekt med det formål at implementere e-læring som en del af styrelsens undervisningsvirksomhed. Baggrunden var et stigende behov for her-og-nu undervisning til større målgrupper i afgrænsede emner indenfor sagsprocedurer og skærmtræning samt nye støtteformer. Herudover var der et konkret behov for - via e-læring - at højne kursisternes viden om uddannelsesstøtte forud for de kurser, der afholdes i styrelsen.

På SPS-området er der i 2008 idriftsat e-læring (to "Kom-i-gang-pakker") til henholdsvis frie grundskoler og frie kostskoler. Målgrupperne er de eksterne SPS-administratorer på de to områder. E-læringen giver administratorerne overblik over konkrete ændringer i administrationen som følge af digitalisering af områderne samt instruktion i anvendelsen af fagsystemet SPS2005.

På SVU-området er der i 2008 idriftsat e-læring (en "Kom-i-gang-pakke") om voksenuddannelsesstøtte. Målgruppen er de eksterne SVU-administratorer. E-læringen giver administratorerne overblik over deres opgaver omkring vejledning, ansøgningsskemaer m.v.

På VEU-området blev produktionen af e-læring færdig med udgangen af 2008. Idriftsættelsen blev imidlertid forsinket på grund af tekniske problemer med et af e-læringsmodulerne. I samarbejde med Teknologisk Institut blev disse problemer løst medio januar 2009. Herefter gennemførte styrelsen eksterne test, som blev afsluttet primo februar. Den 16. februar blev der idriftsat e-læring (en "Kom-i-gang-pakke") på VEU-området. Målgruppen er uddannelsessteder, der er nye på området, hvor e-læringen giver disse et grundlæggende kendskab til VEU-ordningen med henblik på at gøre dem i stand til at vejlede og behandle VEU-ansøgninger elektronisk.  

2.2.2.7 Resultatkrav 17: minSU, ansøgningeskemaer – delvist opfyldt

For at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling har det været styrelsens strategi at udbrede brugen af minSU til så mange støttemodtagere som muligt. Fra 2007 til 2008 steg antallet af modtagne selvbetjeningsansøgninger fra 100.800 til 110.900 dvs. med 10.100 svarende til 39 % af alle indkomne SU-ansøgninger. Målsætningen på 40 % blev således kun delvist opfyldt, da der skulle være indgået ca. 1.700 SU-ansøgninger mere, for at målet blev opfyldt.

Tabel 2.6      Brugen af minSU 2006 - 2008

Anm. Omfatter også SU ansøgninger, der er indgivet før støtteåret.

En del af forklaringen på, at målet ikke er fuldt opfyldt i 2008, er, at en del uddannelsessteder er fortsat med at udlevere papiransøgningsskemaer og ikke i tilstrækkelig grad har gjort de uddannelsessøgende opmærksomme på, at der kan søges via minSU. Styrelsen opfordrer derfor løbende uddannelsesstederne til at tilskynde de uddannelsessøgende til at anvende minSU.

Styrelsen har erfaret en udvikling i positiv retning. Flere uddannelsessteder er nu ophørt med at udsende papiransøgninger, og reklamerer i stedet for brug af minSU. Det sker blandt andet igennem optagelsesbreve og introduktionsmøder med nye uddannelsessøgende, hvor de opfordres til at søge via minSU.

Brugen af minSU ventes at stige betragteligt i forbindelse med den ventede digitalisering af SU-området, hvor det  medio 2009 bliver obligatorisk at anvende minSU ved ansøgning om SU.

3. Regnskab

I afsnittet redegøres for styrelsens driftskonto vedrørende ressourceforbrug, finansielle status og et bevillingsregnskab (inkl. regnskabsmæssige forklaringer). For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 3. Regnskabspraksis beskrives i bilag 4. Kildeangivelsen for afsnit 3 er baseret på Navision Stat.

3.1. Resultatopgørelse

Tabel 3.1       Resultatopgørelse

1) Personaleomkostninger beskrives i note 1 i bilag 1.

Styrelsen havde i 2008 et overskud på 1,9 mio. kr. efter reservationer og resultatdisponering mm. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Knap 54 % af årets bruttoomkostninger udgøres af personaleomkostninger, mens knap 35 % går til forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger. Omkostninger til af- og nedskrivninger udgør knap 9 %, mens finansielle omkostninger udgør knap 2 % af årets bruttoomkostninger. I forhold til 2007 anvendte styrelsen i 2008 forholdsmæssigt en lidt større andel af sin bevilling til forbrugsomkostninger og en lidt mindre andel til af- og nedskrivninger.

Styrelsen budgetterede med et overskud primo 2008 på ca. 1,1 mio. kr. svarende til den af Finansministeriet pålagte opsparing i 2008. Overskuddet blev dermed ca. 0,7 mio. kr. større end ventet ved årets start. Forskellen skyldes, at der har været et mindreforbrug for såvel forbrugsomkostninger som af- og nedskrivninger i forhold til budgettet ved årets start, samt at de finansielle indtægter har været lidt større end forventet.

Styrelsen forventer en stigning i omkostningerne i 2009. Stigningen skyldes øgede omkostninger til såvel personale som øvrige forbrugsomkostninger. Styrelsen venter følgende et underskud på resultatopgørelsen for 2009 på lidt over 3 mio. kr. Underskuddet vil i givet fald blive dækket ind af styrelsens overførte overskud.

Tabel 3.2       Resultatdisponering (mio. kr.)

Styrelsen overfører samlet set 1,9 mio. kr. til 2009 og fremadrettet.

3.2. Balance

Tabel 3.3.      Balancen¹⁾

1) Evt. forskelle mellem de samlede aktiver og delposterne under aktivmassen skyldes afrundinger.

I forhold til styrelsens balancemæssige resultat 2007 er styrelsens anlægsaktiver reduceret en anelse. Den samlede reduktion omfatter især en reduktion af styrelsens immaterielle anlægsaktiver. Reduktionen af mængden af immaterielle anlægsaktiver var ikke ventet og skyldes især, at styrelsens investeringer i SU-digitaliseringen har været af mindre omfang i 2008 end ventet. Styrelsen forventer ikke fremadrettet en reduktion i de immaterielle anlægsaktiver, da styrelsen fortsat investerer i udbygning af IT-baserede løsninger og skal investere kraftigt i fx SU-digitaliseringsprojektet i 2009.

Reduktionen i materielle anlægsaktiver var ventet, da styrelsen ultimo 2006 forøgede sine materielle anlægsaktiver ved en investering i en ny mainframe. Afskrivningerne på mainframen og de materielle anlægsaktiver i øvrigt og det forhold, at styrelsen ikke har investeret i nyt administrativt IT i større omfang i 2008, giver en reduktion i værdien af de materielle anlægsaktiver.

Styrelsens omsætningsaktiver består af tilgodehavender og likvide beholdninger. Omsætningsaktiverne er netto faldet med 2,7 mio. kr. i løbet af 2008. Det skyldes primært, at styrelsens tilgodehavender er reducerede.

Tilgodehavenderne er primært et resultat af periodeafgrænsninger ved regnskabsårets slutning. Styrelsen har dog et tilgodehavende på ca. 70.000 kr. hos Arbejdsskadestyrelsen i form af forudbetalinger for sagsbehandling i forbindelse med administrationen af handicaptillæg.

De likvide beholdninger består af styrelsens FF5- og FF7-konti samt af midler placeret på giro- og bankkonti samt kontanter. FF5-kontoen indeholder beløb, der skal dække styrelsens hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser fratrukket nettoomsætningsformuen, herunder beløb der vedrører styrelsens reserverede bevillinger. FF7-kontoen indeholder midler på styrelsens finansieringskonto ved regnskabsårets udløb. Der foretages likvide flytninger mellem FF5 og FF7 primo 2009 (se også afsnit 3.4).

Styrelsen har hensættelser for ca. 4,4 mio. kr. Hensættelserne består af beløb hensat til forpligtelser i forhold til styrelsens åremålsansatte samt en hensættelse vedrørende styrelsens reetableringsforpligtelse.

Styrelsens langfristede gældsforpligtelser består af låneoptag til igangværende og færdige investeringer, jf. overgangen til det omkostningsbaserede bevillingssystem. I løbet af 2008 har styrelsen øget sin bygge- og IT-kredit (FF6) og reduceret sin langfristede gæld (FF4) i forhold til 2007. Ændringerne i gældsposterne afspejler i nogen grad, at styrelsen har påbegyndt de IT-mæssige dele af SU-digitaliseringsprojektet. Styrelsen bliver således ved med at udbygge og styrke IT-fagsystemerne, men har i 2008 reduceret sin samlede gæld til immaterielle anlægsaktiver. Styrelsen havde ultimo 2008 langfristede gældsforpligtelser for knap 35,1 mio. kr.

Styrelsens kortfristede gældsforpligtelser består primært af forskellige former for periodiseringer, skyldige feriepenge samt reserverede bevillinger. De kortfristede gældsforpligtelser er ca. 5 mio. kr. lavere ultimo året i forhold til ultimo 2007. Det skyldes primært en samlet reduktion i summen af gæld til leverandører og anden kortfristet gæld samt en nettoreduktion i de reserverede bevillinger.

Endelig er styrelsens egenkapital forøget ultimo 2008 i forhold til ultimo 2007. Det skyldes det positive årsresultat, der indgår i styrelsens egenkapital som en del af det overførte overskud.  

3.3. Egenkapitalforklaring

Tabel 3.4. Egenkapitalforklaring

Som det ses i tabel 3.4, har styrelsen en startkapital – udgjort af statsforskrivningen – på knap 2 mio. kr. Styrelsen havde primo 2008 et overført overskud på 10,7 mio. kr. Efter resultatdisponeringen overføres 1,9 mio. kr. og det akkumulerede overførte overskud er herefter på 12,6 mio. kr.

3.4. Opfølgning på likviditetsordninger hen over året

Styrelsen erklærer ikke på noget tidspunkt i løbet af året at have overskredet disponeringsreglerne vedrørende styrelsens fire forskellige SKB-konti i likviditets- og finansieringsordningen dvs.:

• SKB finansieringskonto (FF7)

• SKB uforrentet konto (FF5)

• SKB langfristet gæld (FF4)

• SKB bygge- og IT-kredit (FF6)

Med hensyn til likvide flytninger i forhold til regnskabet er der i regnskabet forskel på værdien af styrelsens færdiggjorte anlægsaktiver og den langfristede gæld og tilsvarende en forskel på værdien af styrelsens igangværende anlægsprojekt og trækket på bygge- og IT-kreditten. Forskellene er som følger:

Tabel 3.5       Opfølgning på likviditet

For færdige anlæg gælder det, at forskellen henføres til de periodiseringer, der følger af tidspunktet for årsafslutningen. Periodiseringerne gælder såvel afskrivninger som aktiveringer. Der blev afskrevet for 2.344 t.kr ultimo året. Styrelsen skulle samtidig afdrage dette beløb på den langfristede gæld (FF4-kontoen). Gælden er imidlertid regnskabsteknisk afdraget i 2009, hvorfor der opstår en forskel på dette beløb i årsregnskabet for 2008. Samtidig blev der aktiveret anlæg for i alt 298 t.kr. ultimo året. Den optagne FF4-gæld, der følger med aktiveringen af anlæg (inklusive flytning af 88 t.kr. fra FF6 til FF4), er imidlertid regnskabsteknisk sket i 2009. FF4-gælden er dermed 2.344 t.kr. større end anlægsbeholdningen, mens anlægsbeholdningen omvendt har fået tilført for 298 t.kr., der ikke er tilgået som FF4-gæld i 2008. Det giver den samlede forskel på 2.046 t.kr. For igangværende anlæg gælder det, at forskellen henføres til de periodiseringer, der følger af tidspunktet for årsafslutningen. Periodiseringerne gælder såvel tilgang af igangværende projekter, som overflytning af gæld fra FF6 til FF4. Der tilgik ved afslutningen af 2008 350 t.kr. på igangværende anlæg. Beløbet blev imidlertid regnskabsteknisk først optaget som gæld i 2009, hvorved der opstår en forskel på dette beløb i årsregnskabet for 2008. Tilsvarende er der flyttet anlæg fra igangværende til færdige anlægsaktiver for i alt 88 t.kr. Der er imidlertid først flyttet midler fra FF6 til FF4 i 2009. Posten med igangværende anlægsaktiver er dermed 350 t.kr. større end FF6-gælden, mens der er for i alt 88 t.kr. FF6-gæld, der egentlig "hører til" under FF4. Samlet set er der derfor en forskel mellem igangværende udviklingsprojekter (igangværende immaterielle anlæg) og FF6 på 263 t.kr. Der er således en samlet forskel på 1.783 t.kr. mellem styrelsens anlægsaktiver og styrelsens langfristede gæld. Forskellen er udlignet i 2009 som følge af de foretagne likviditetsflytninger.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 3.6       Opfølgning på lønsumsloft ¹⁾

1) Bemærk at tabellen i sig selv alene udtrykker forskellen mellem årets lønsumsloft og årets lønforbrug før resultatmæssige disponeringer; altså før indregning af reservationer og anvendelse af reservationer. Reservationsflytninger forklares i note 2 og 3.

2) Styrelsen havde ultimo 2006 et akkumuleret overskud på 17,1 mio. kr. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger skete der et bortfald på 9,4 mio. kr., hvorefter lønopsparingen udgjorde 7,7 mio. kr. Heraf var de 2,2 mio. kr. reserverede bevillinger. Lønforbruget i 2007 udgjorde 51,7 mio. kr. Efter nettokorrektion for foretagne reservationer af lønsum på 0,8 mio. kr. udgjorde lønforbruget i 2007 52,5 mio. kr. Af overskuddet på 1,6 mio. kr. i lønsum i 2007 bortfaldt endvidere 0,2 mio. kr., således at styrelsens overførte lønsum udgjorde 6,9 mio. kr. ultimo 2007. De reserverede bevillinger udgjorde ultimo 2007 2,0 mio. kr. i lønsum. De 2,0 mio. kr. fremkommer ved, at de reserverede bevillinger primo 2007 på 2,2 mio. kr. fratrækkes et forbrug på 0,4 mio. kr. og et bortfald på 1,0 mio. kr. samt tillægges nye reserverede bevillinger på 1,2 mio. kr.

3) Styrelsen havde i 2008 et lønforbrug på 55,9 mio. kr. Efter nettokorrektion for foretagne reservationer af lønsum på 1,4 mio. kr. udgjorde lønforbruget i 2008 54,5 mio. kr. svarende til et overskud på 1,9 mio.kr. Styrelsens overførte lønsum udgjorde dermed 8,8 mio. kr. ultimo 2008. De reserverede bevillinger udgjorde

ultimo 2008 0,6 mio. kr. i lønsum. De 0,6 mio. kr. fremkommer ved, at de reserverede bevillinger primo 2008 på 2,0 mio. kr. fratrækkes et forbrug på 2,0 mio. kr. og tillægges en ny reserveret bevilling på 0,6 mio. kr.

Styrelsens havde i 2008 samlede løn- og personaleomkostninger for ca. 55,9 mio. kr. set i forhold til et lønsumsloft på 56,4 mio. kr. Styrelsen budgetterede på finansloven for 2008 med at anvende 135 årsværk og anvendte 135,4 årsværk. Styrelsen har pr. ultimo 2008 akkumuleret lønsum på 9,4 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i reserveret bevilling og 8,8 mio. kr. i overført overskud.

3.6. Bevillingsafregning for driftsbevilling

Styrelsen havde på finansloven for 2008 en nettoudgiftsbevilling på 103,8 mio. kr. (inkl. tillægsbevillingsloven). Styrelsens drift efter omkostningsbaserede principper i 2008 resulterede i et ”årets resultat” på 1,9 mio. kr. Resultatet skyldes primært et mindreforbrug i forhold til det budgetterede i form af lavere forbrugsomkostninger. Derudover har styrelsen haft flere finansielle indtægter end budgetteret. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 for en nærmere redegørelse.

Styrelsen har af nettoudgiftsbevilling på 103,8 mio. kr. samt øvrige indtægter i 2008 afholdt den løbende drift og har desuden haft flere større projekter. Der henvises til afsnit 1.2 for en uddybning heraf. På denne baggrund vurderes opfyldelsen af styrelsens driftsøkonomiske resultat som tilfredsstillende sammenholdt med styrelsens samlede målopfyldelse i 2008. 

Tabel 3.7  Bevillingsregnskab

1) Forskel i summen af faktisk angivne differencer og den i tabellen anførte sum af differencer (1,4 mio. kr.) skyldes afrundinger .

4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CVRnummer          16 69 19 09, er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2008:

§ 20.11.11  Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 20.49.01.20 Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. under tilsagnsordning i forbindelse med gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte

• Kt. 20.91.01 Stipendier
• Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed
• Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed
• Kt. 20.91.13 Forrentning af øvrig lånevirksomhed
• Kt. 20.91.21 Tillæg

§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser

§ 20.92.04 Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser m.v.

§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede

§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser, ungdomsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 20.98.71 Udlandsstipendier

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Bilag 1  Noter til resultatopgørelse og balancen inkl. styrelsens personale

I nedenstående note ses udviklingen i styrelsens samlede årsværksforbrug i årene 2004-2008. Til sammenligning ses antal ansatte ultimo året, samt den procentvise til- og afgang i personalet.

Note 1: Personaleomkostninger

1. Årsværk i alt består af de årsværk, der svarer til de samlede personaleomkostninger i året (kaldet lønårsværk).
2. Kategorien indeholder årsværk for arbejdstimer (årsværk) udbetalt som løn/ydelse i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l. Endvidere er styrelsens ansatte i fleksjob og lignende stillinger talt med her.
3. Ansatte pr. ultimo året opgøres eksklusiv studenter.
4. I procent af personer i alt eksklusiv studenter ultimo året før.

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver

Note 3. Materielle anlægsaktiver

Bilag 2  Årets resultatopfyldelse

Af tabellen fremgår opfyldelsen af styrelsens resultatkrav. De enkelte resultatkrav sammenholdes med de opnåede resultater, ligesom der for hvert mål gives en samlet vurdering af graden af målopfyldelse.

I 2008 blev 24 resultatkrav opfyldt, mens tre krav blev delvist opfyldt og et krav ikke blev opfyldt.

Tabel 1. Årets resultatopfyldelse

Bilag 3  Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU:

Tabel 1.     Tildelt SU-støtte 2004 - 2008 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

 1)   IK-krav vedrørende 2008 rejses først 2. halvår 2009. Foreløbige tal for 2007.

I 2008 fik 315.800 uddannelsessøgende tildelt 10,9 mia. kr. i stipendier og 2,0 mia. kr. i lån. I forhold til 2007 er der tale om en stigning på 400 (0,1 %) støttemodtagere og en stigning på 390 mio. kr. (3,7 %) i stipendium og et fald på 33 mio. kr. i lån (1,6 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 132.600 tildelt støtte i 2008, en stigning på 2,3 % i forhold til 2007. På de videregående uddan­nelser fik 182.600 tildelt støtte, et fald på 200 (1,4 %) i forhold til 2007.

I 2008 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2007. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 6,0 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,5 procent-point mere end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2007 2,0 % af de tildelte stipendier. Denne andel var 0,1 procent-point større end i 2006. Lånekra­vene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, hvilket var uændret i forhold til 2006.

Tabel 2.     Stipendier

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 2009-prisniveau.

1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL08 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for uddannelser, der giver ret til SU. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen, er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2008 krav om tilbagebetaling af stipendier for 346,1 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 26,1 mio. kr. (8,2 %) mere end budgetteret på FL 08. Merindtægten skyldes primært en stigning i omfanget af indkomstkontrolkrav på ca. 11 %, hvilket kan være en følge af de gode beskæftigelsesforhold i 2007.  Indtægten i form af tillæg udgjorde 14,2 mio. kr., hvilket var 1,7 mio. kr. (13,6 %) mere end ventet. Merindtægten skyldes stigningen i omfanget af indkomstkontrolkrav på ca. 11 %.  

Tabel 3.     Budgetforudsætninger

Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.

1)   Prognosetal

Tabel 2 viser et mindreforbrug af stipendier i 2008 på 269,2 mio. kr. (2,4 %) i forhold til FL08. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk 5.000 (2,3 %) mindre end ventet. På ungdomsuddannelserne blev antallet af stipendieårsværk 2.700 (3,3 %) mindre end ventet og på de videregående uddannelser 2.300 (1,8 %) mindre.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Økonomi­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4.     Lån og genudlån

1. Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.
2. Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3. Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2008 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.
4. Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.
5. Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2008 fastsat til 4,2 % og for 2009 budgetteret til 4,6 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.          
6. Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).
7. Kontiene dækker det samlede udlån, det vil sige studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.
8. Kontiene dækker de samlede afdrag, det vil sige afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2008 i form af lån udgjorde 3.372,9 mio. kr., hvilket var 265,9 mio. kr. (7,3 %) mindre end budgetteret på FL08. Mindreudlånet skyldes et lavere udlån af studielån og udlån af tilskrevne renter på studielån.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag og tilskrevne renter på studielån.

I 2008 udgjorde indtægterne under lån 3.252,9 mio. kr., hvilket var 204,9 mio. kr. (5,9 %) mindre end budgetteret på FL 08. Mindreindtægterne i 2008 skyldes et lavere niveau for afdrag på studielån og tilskrevne renter på studielån, effekten heraf blev reduceret af et højere niveau for betalte renter.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under genudlån, som svarer til udlån af studielån, og en udgift som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er det rentesubsidie, der ligger i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under Genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 783,8 mio. kr. i 2008. Mindreud­giften på 29,2 mio. kr. skyldes dels det lavere udlån og dels, at genudlånsrenten for 2008 endeligt blev fastsat til 4,2 % mod den på FL 08 bud­getterede genudlånsrente på 4,3 %.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -164,2 mio. kr. i 2008, dvs. 91,8 mio. kr. mere end budgetteret på FL 08.

Beholdninger

Tabel 5.     SU-gæld

Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 27 mio. kr. (13 %) fra 2007 til 2008. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 840 mio. kr. (4 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (10 %), og den misligholdte saldo faldt med 16 mio. kr. (10 %) i 2008.

I 2008 udgjorde antallet af misligholdte studielån 11,7 % af alle studielån, beløbsmæssigt udgjorde de 9,4 %. I 2007 var de tilsvarende tal 9,5 % og 8,0 %.

I 2008 steg saldoen på FM-gæld med 92 mio. kr. (13,2 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 69 mio. kr. (17,0 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, SVU samt SPS

Tabel 6.     Støtteordningerne: Befordringsrabat VU og UU, samt SVU og gymn. udd. i udlandet

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 09-prisniveau.

1) Kt. 20.49.01.20.

2) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

Styrelsen har refunderet 90 % af den rabat, trafikselska­berne har ydet til støttemodtagere i videregående uddannelser. Udgiften hertil blev 59,0 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 4,6 mio. kr. (7,2 %). Der var ca. 4.400 (11,2 %) færre rabatmodtagere end ventet. Antallet af rabatmodtagere i 2008 blev 34.800, dvs. 0,3 % flere end i 2007, hvilket stort set svarede til stigningen i antallet af stipendieårsværk på VU, som steg 0,2 %. 

På ungdomsuddannelserne blev udgiften til rabat 176,8 mio. kr. , svarende til en merudgift på 70,6 mio. kr. (66,5 %). I 2008 er der bogført ca. 15,3 mio. kr. vedr. 2007. Forbruget vedr. 2008 er således ca. 176,8 - 15,3 = 161,5 mio. kr. Forbruget i 2007 var 140,5 mio. kr., så plus de 15,3 var forbruget vedr. 2007 ca. 155,8 mio. kr. Dvs. at forbruget vedr. 2008 på 161,5 mio. kr. var ca. 3,7 % højere end forbruget vedr. 2007. Aktivitetsskønnet for 2008 på 43.875 er fra udarbejdelsen af FL 08 i 2007. 2007 var ordningens første år. Tidligere varetog amterne opgaven, hvert amt havde sine rabatregler. Der forelå ikke en samlet opgørelse af aktivitetsomfanget i amterne. Antallet af rabatmodtagere i 2007 blev 72.500, hvilket var langt flere end forventet. Det store aktivitetsomfang skyldes bl.a., at Hovedstadens Udviklingsråd pr. 1.januar 2007 sænkede sin grænse for børnerabat fra under 18 år til under 16 år.    

Udgiften til SVU i 2008 blev 355,5 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 98,5 mio. kr. (¸ 21,7 %). Der var 15.800 støttemodtagere, dvs. 600 (3,9 %) flere end budgetteret. Den gennemsnitlige kursuslængde blev 6,4 uger, hvilket var 2,1 uge (25 %) mindre end budgetteret. Mindreforbruget er formentlig en effekt af kommunalreformen (i forhold til offentlige arbejdsgivere i kommuner og amter/regioner). Kommunerne har formentlig et mindre fokus på efteruddannelse indtil deres organisering er på plads.

Udgiften til fagspecifikke kurser udgjorde 1,4 mio. kr. i 2008, svarende til et mindreforbrug på 60,3 mio.kr. Det skyldes formentlig, at ordningen først trådte i kraft 1. juli 2008 og at uddannelsesstederne først har kunnet tage højde herfor i deres kursusudbud fra 2009.  

 Tabel 7.     VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2008 blev 164,0 mio. kr., hvilket var et merforbrug på 14,0 mio. kr. (9,3 %). Der var 1.166 årselever, dvs. 99 (9,3 %) flere end budgetteret. På åben uddannelse var der et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. (43,7 %) som følge af en aktivitetsnedgang på 32 årselever (43,8 %).

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS-ungdomsuddannelser udgjorde 107,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 12,5 mio. kr. Der blev i 2008 givet en tillægsbevilling på 30,1 mio. kr. til SPS på ungdomsuddannelser for at sikre, at bevillingen blev overholdt. Mindreforbruget skyldes primært en kombination af en lavere tildelt støtte sidst på året end forventet og så en lavere refusionsprocent end forventet. 

Bevillingen på de videregående uddannelser blev på TB reduceret med - 0,7 mio. kr. Forbruget udgjorde 56,9 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. (4,4 %). Mindreforbruget skyldes primært en lavere tildelt støtte sidst på året end forventet.

På arbejdsmarkedsuddannelserne udgjorde forbruget i 2008 1,6 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. (18,8 %) mere end budgetteret.

Tabel 8.         Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2006 - 2008 er i løbende priser. 2009 er i FL 2009-prisniveau.

1. Støttemodtagere er personer, der har fået udbetalt støtte.
2. En uforudset stigning i antallet af elever, der kategoriseres som svært handicappede, resulterede i at udmeldte tilskud til skolerne var for store i forhold til den samlede økonomiske ramme afsat til formålet. Der blev derfor med et aktstykke tilført bevillingen 23,9 mio. kr. i juni 2008.
3. Kontoen vedrørte indtil 2006 kun EUD.
4. Af denne konto afholdes også udgifter til specialundervisning m.m. til svært handicappede elever. Ca. 147 mio. kr. gik således til svært handicappede. Konto 20.22.01.15 dækker alene udgifter til svært handicappede der overstiger det tidligere kommunale takstbeløb på 193.285 kr.
5. Der blev i 2008 givet en tillægsbevilling på 30,1 mio. kr. til SPS på ungdomsuddannelser og  - 0,7 mio. kr. til SPS på videregående uddannelser. 
6. Indtil R 2006 er aktiviteten opgjort som årselever, fra 2007 er det elever.
7. Det angivne antal støttemodtagere er en remissens af, at den budgetterede aktivitet fejlagtigt har været opgjort som årselever. 

På hus- og håndarbejdsskolerne samt på efterskolerne ses betydelige aktivitetsstigninger vedr. svært handicappede. På hus- og håndarbejdsskolerne skyldes det formentligt et ændret søgemønster fra skolernes side, idet man ikke tidligere har været opmærksom på, at elever med læse/skrive-vanskeligheder havde mulighed for at få IT-hjælpemidler. På efterskolerne ses aktivitetsstigningerne primært på specialefterskolerne for sent udviklede unge.

Tabel 9.     Udlandsstipendier

Udlandsstipendiet gives som tilskud til betaling af studerendes studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet. Ordningen indførtes i efteråret 2008, og forbruget udgjorde 9,8 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. (62,5 %). Den gennemsnitlige støtte blev 51.600 kr. pr. årsstuderende, svarende til ca. 91 % af den budgetterede gennemsnitlige støtte.

Tabel 10.   Forsøgs- og udv. arb. tilsagnsordning gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

Af bevillingen afholdes udgifter til danske elevers undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Forbruget udgjorde i 2008 1,7 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Bilag 4  Beskrivelse af anvendt regn­skabspraksis

Regnskabspraksis for årsrapporten tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af gældende Regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinier i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk).

Regnskab for §20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004 samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige konti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

Bilag 5  Metode ved omkostningsfordeling 

Anvendt metode til omkostningsfordelinger

Styrelsen har anvendt en tillempet ABC-model (activity-based costing) som grundlag for omkostningsfordelingerne. Styrelsens årsværk og følgende lønsum er fordelt på baggrund af registreringer i styrelsens fleks- og tidsregistreringssystem, der er aktivitetsbaseret, og herefter aggregeret til produktniveau. Styrelsens ”øvrige drift” er fordelt efter registreringer på formålsdimensioner og kontonumre i Navision Stat. Der er her fordelt efter hovedformål og konteringer og ikke specifikt efter enkeltaktiviteter. Efterfølgende er der aggregeret til produktniveau.  Enkelte deludgifter for løbende øvrig drift er manuelt fordelt efter forholdstalsmetoden, hvor årsværkstal for det enkelte produkt er anvendt som fordelingsnøgle. Af- og nedskrivninger samt finansielle omkostninger af investeringer er skønsmæssigt fordelt på de enkelte produkter efter investeringernes hoved- og delanvendelsesområder. Omkostninger til IT-udvikling og omkostninger til vedligholdelse af produktcentrale IT-systemer er henført til de produkter, de vedrører.

Styrelsens indtægter – bevillingen – er ikke fordelt på produkter og støttefunktioner i løbet af året. Hvor indtægter skal fordeles på produkter i årsrapporten, er dette sket skønsmæssigt. Er skønnet foretaget på baggrund af en tidligere opgørelse – f.eks. finansloven – er dette angivet i en note til det pågældende skøn.

Bilag 6  Finansielle nøgletal

Tabel 1.         Oversigt over nøgletal.

Bilag 7  Omkostningsbaseret regnskab opdelt på formål

Tabel 1.               Omkostningsbaseret regnskab for 2008 opdelt på formål, årsværk, løn, øvrige driftsomkostninger

Anm.:             Forskel i summen af  angivne omkostninger på produktniveau m.v. og den i tabellen anførte sum af omkostninger skyldes afrundinger .

1. Kategorierne drift indeholder omkostninger til primære driftsaktiviteter (f.eks. sagsbehandling i forbindelse med tildelingssager eller klagesager) samt omkostninger til vedligeholdelse af ordningsspecifikke fagsystemer.
2. Kategorierne ”Udvikling” indeholder ikke-aktiverede udviklingsomkostninger til IT samt udviklingsomkostninger i øvrigt.
3. Omfatter bl.a. driftsomkostninger forbundet med administration af ordningerne om Dansk Studiefond (nettotal, dvs. indtægter minus omkostninger),
4. Omfatter bl.a. IT-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens interne IT.
5. Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.  
6. Omfatter de årsværk og de lønudgifter der ikke meningsfyldt kan tilskrives ind- eller udadrettede aktiviteter i styrelsen i 2008. Kategorien indeholder nettotal for løn for arbejdstimer (årsværk) udbetalt i forbindelse med barsel, fratrædelse o.l.
   Nettoomkostninger til medarbejdere ansat i styrelsen under det sociale kapitel er endvidere af ressourcefordelingsmæssige årsager medregnet her. 

Som det ses af ovenstående oversigt, er godt 40 % af styrelsens personaleressourcer beskæftiget med SU-opgaver, eksklusiv ministerbetjening. Ca. 5,6 % er beskæftiget med SVU-opgaver, ca. 3,7 % med VEU-opgaver og godt 8 % med SPS-opgaver. Ca. 7,5 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. Ca. 7,6 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og knap 18 % med generel ledelse og administration.