4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CVRnummer          16 69 19 09, er ansvarlig for herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2009:

§ 20.11.11  Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 20.49.01.20 Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. under tilsagnsordning i forbindelse med gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte

• Kt. 20.91.01 Stipendier

• Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed

• Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed
• Kt. 20.91.13 SU forrentning af øvrig lånevirksomhed
• Kt. 20.91.21 Tillæg

§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser

§ 20.92.04 Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser m.v.

§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede

§ 20.93.29.10 ATP-bidrag for modtagere af VEU-godtgørelse

§ 20.43.02.40 Tilskud til svært handicappede

§ 20.22.01.10 Frie grundskoler – specialundervisning

§ 20.22.01.15 Frie grundskoler – pulje til specialundervisning

§ 20.22.11.30 Efterskoler – svært handicappede

§ 20.22.11.35 Efterskoler – specialundervisning

§ 20.42.01.15 Hf-kurser ved centre for Videregående Uddannelse – svært handicappede

§ 20.71.01.30 Folkehøjskoler – svært handicappede

§ 20.71.01.35 Folkehøjskoler – specialundervisning

§ 20.71.11.30 Husholdning og håndarbejdsskoler – svært handicappede

§ 20.71.11.35 Husholdning og håndarbejdsskoler – specialundervisning

§ 20.98.71.10 Stipendier til studieafgift

§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser, ungdomsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. Ledelsen tager imidlertid forbehold for fuldstændigheden af årsrapporten idet Rigsrevisionen har påpeget overfor styrelsen, at styrelsens deposita er optaget til for høj værdi, jf. afsnit 3.2 vedrørende balancen, og det er endnu ikke afklaret, hvordan reguleringen af deposita skal udmøntes.

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Bilag 1    Noter til resultatopgørelse og balancen inkl. styrelsens personale

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

Note 2: Materielle anlægsaktiver

Note 3: Hensatte forpligtelser

Styrelsen har hensatte forpligtelser for i alt 4,0 mio. kr. Forpligtelserne består af styrelsens reetableringsforpligtelse i forbindelse med lejemålet Danasvej 30/Forchhammersvej 19.

Note 4: Eventualforpligtelser

Retssager:

Der blev ved afslutningen af 2009 indgivet en klage over styrelsen til Klagenævnet for udbud i forbindelse med en udbudsforretning på SPS-området. Der blev efter regnskabets afslutning truffet en afgørelse i Klagenævnet for udbud, der tog klagen til følge. Styrelsen blev pålagt at betale sagsomkostninger på i alt 50.000 kr., og efterfølgende har klager rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. Styrelsen har pr. primo april ikke afgjort, om styrelsen vil imødegå klagers krav, anke afgørelsen i Klagenævnet for udbud eller prøve sagen ved en domstol.

I fald styrelsen vælger at imødegå klagers krav, taber sagen ved en domstol eller idømmes en bod i form af fx negativ eller positiv interesseopfyldelse, vil det skulle udredes, hvordan en finansiering heraf tilvejebringes.  

Bilag 2    Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU:

Tabel 1.     Tildelt SU-støtte 2005 - 2009 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

1)   IK-krav vedrørende 2009 rejses først medio 2010.

I 2009 fik 334.100 uddannelsessøgende tildelt 11,9 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån. I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 18.900 (6,0 %) støttemodtagere og en stigning på 1.084 mio. kr. (10,0 %) i stipendium og 202 mio. kr. i lån (10,0 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 144.800 tildelt støtte i 2009, en stigning på 9,3 % i forhold til 2008. På de videregående uddan­nelser fik 189.300 tildelt støtte, en stigning på 6.700 (3,7 %) i forhold til 2008.

I 2009 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2008. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 6,2 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,2 procentpoint større end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2008 2,0 % af de tildelte stipendier. Denne andel var den samme som i 2007. Lånekra­vene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, hvilket var 0,1 procentpoint mindre end i 2007.

Tabel 2.     Stipendier

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2010 er i løbende priser. 2010 er i FL 2010-prisniveau.

1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL09 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for uddannelser, der giver ret til SU. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen (ca.15 %), er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2009 krav om tilbagebetaling af stipendier for 368,1 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 8,1 mio. kr. (2,3 %) mere end budgetteret på FL 09. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav på ca. 10 %. Indtægten i form af tillæg i forbindelse med indkomstkontrollen udgjorde 14,6 mio. kr., hvilket var 0,4 mio. kr. (2,7 %) mindre end ventet.

Tabel 3.     Budgetforudsætninger

Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.

1)   Prognosetal.

Tabel 2 viser et merforbrug af stipendier i 2009 på 735,4 mio. kr. (6,5 %) i forhold til FL09. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk 14.300 (6,9 %) større end ventet. På ungdomsuddannelserne blev antallet af stipendieårsværk 9.200 (11,5 %) større end ventet og på de videregående uddannelser 5.100 (4,0 %) større.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Økonomi­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4.     Lån og genudlån

1. Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.
2. Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3. Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2009 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.
4. Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.
5. Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2009 fastsat til 3,02 % og for 2010 budgetteret til 3,6 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.                  
6. Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).
7. Kontiene dækker det samlede udlån, dvs. studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.
8. Kontiene dækker de samlede afdrag, dvs. afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2009 i form af lån udgjorde 3.282,1 mio. kr., hvilket var 314,3 mio. kr. (8,7 %) mindre end budgetteret på FL09. Mindreudlånet skyldes det lavere diskontoniveau og dermed et lavere udlån af tilskrevne renter.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag (afdrag på statslån og betalte renter på stats- og studielån) og tilskrevne renter på studielån.

I 2009 udgjorde indtægterne under lån 2.950,0 mio. kr., hvilket var 611,4 mio. kr. (17,2 %) mindre end budgetteret på FL 09. Mindreindtægterne i 2009 skyldes primært det lavere diskontoniveau og dermed  færre tilskrevne renter. Budgetteringen af bevillingen på FL09 er sket på baggrund af en forudsætning om en diskonto 4,5 %, dvs. 3,5 procentpoint mere end diskontoen på 1,0 % ved udgangen af 2009. Hertil kommer et lavere niveau for betalte renter og afdrag på studielån, som mere end opvejer merindtægten på 27,4 mio. kr. fra FM som følge af et større udlån af studielån.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under genudlån, som svarer til udlån af studielån og en udgift, som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er de rentesubsidier, der består i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet, svarer til den gennemsnitlige rente på statsobligationer. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 581,1 mio. kr. i 2009. Mindreud­giften på 378,4 mio. kr. skyldes dels det lavere niveau for afdrag på studielån og dermed en mindreudgift til afdrag på genudlån til Finansministeriet, dels at genudlånsrenten for 2009 endeligt blev fastsat til 3,02 % mod den på FL 09 bud­getterede genudlånsrente på 4,6 %.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -49,1 mio. kr. i 2009, dvs. 153,9 mio. kr. mere end budgetteret på FL 09.

Beholdninger

Tabel 5.     SU-gæld

Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m.m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 27 mio. kr. (14 %) fra 2008 til 2009. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 683 mio. kr. (3 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (11 %), og den misligholdte saldo faldt med 18 mio. kr. (12 %) i 2009.

I 2009 udgjorde antallet af misligholdte studielån 11,0 % af alle studielån. Beløbsmæssigt udgjorde de 9,5 %. I 2007 var de tilsvarende tal 11,7 % og 9,4 %.

I 2009 steg saldoen på FM-gæld med 95 mio. kr. (12,0 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 68 mio. kr. (14,3 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, SVU samt SPS

Tabel 6.     Støtteordningerne: Befordringsrabat VU og UU, og SVU  

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2009 er i løbende priser. 2010 er i FL 10-prisniveau.

1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

Styrelsen refunderer 90 % af den rabat, trafikselska­berne yder til støttemodtagere i videregående uddannelser. Udgiften hertil blev 54,9 mio. kr. i 2009 svarende til en mindreudgift på 6,0 mio. kr. (9,9 %). Der var ca. 700 (1,9 %) færre rabatmodtagere end ventet.

På ungdomsuddannelserne blev udgiften til rabat 234,7 mio. kr. svarende til en merudgift på 68,0 mio. kr. (40,8 %). I 2009 er der bogført ca. 2,1 mio. kr. vedr. 2008 og ca. 27,9 mio. kr. vedrørende 2010. Forbruget vedr. 2009 er således ca. 204,7 mio. kr. Merudgiften vedrørende 2009 udgør således ca. 38,0 mio. kr. (22,8 %), hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med den store aktivitetsstigning på ungdomsuddannelserne, hvor antallet af SU-modtagere i 2009 steg med 11,5 %.

Udgiften til SVU i 2009 blev 516,3 mio. kr., hvilket var et merforbrug på 58,8 mio. kr. (12,9 %). Der var 24.300 støttemodtagere, dvs. 7.000 (40,5 %) flere end budgetteret. Den gennemsnitlige kursuslængde blev 5,8 uger, hvilket var 1,7 uge (27 %) mindre end budgetteret. Merforbruget er formentlig en konsekvens af lavkonjunkturen.

Udgiften til fagspecifikke kurser udgjorde 7,9 mio. kr. i 2009 svarende til et mindreforbrug på 59,7 mio.kr. Ordningen anvendes dermed væsentligt mindre end forudsat, måske fordi der kun ydes 90 % af dagpengesatsen, men formentlig også fordi ordningen først trådte i kraft 1. juli 2008, og at uddannelsesstederne har skullet tage højde herfor i deres kursusudbud.  

Tabel 7.     VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2009 blev 187,1 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. (16,4 %). Der var 1.290 årselever, dvs. 253 (16,4 %) færre end budgetteret. På åben uddannelse var der et merforbrug på 7,0 mio. kr. som følge af, at bevillingen på TB blev reduceret med 10,4 mio. kr. fra 9,8 mio. kr. til -0,6 mio. kr. Det bemærkes, at merforbruget kan dækkes af opsparede midler fra tidligere år på hovedkontoen.

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS-ungdomsuddannelser udgjorde 119,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. På de videregående uddannelser udgjorde udgifterne 62,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en kombination af en forsigtig budgettering på TB for at sikre, at bevillingen blev overholdt, og en lavere refusionsprocent end forventet på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 

På arbejdsmarkedsuddannelserne udgjorde forbruget i 2009 ca. 2,9 mio. kr., hvilket var 0,9 mio. kr. mere end budgetteret.

Det skyldes dels en generel aktivitetsstigning på over 130 %, dels at udgifterne til tegnsprogstolkning blev mere end tredoblet, så de i 2009 udgjorde ca. 750.000 kr.

Tabel 8.         Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2009 er i løbende priser. 2010 er i FL 2010-prisniveau. Støttemodtagere er personer, der har fået udbetalt støtte. Dog opgøres aktiviteten vedr. specialundervisning på efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt folkehøjskoler som årselever, idet tilskuddet til specialundervisning udbetales som et fast tilskud pr. elev pr. deltaget kursusuge. Den store afvigelse i antallet af disse støttemodtagere skyldes, at UVM i forbindelse med TB09 har korrigeret bevillingens størrelse og ikke aktivitetsskønnet. 

1. Af denne konto afholdes både udgifter til specialundervisning, ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever samt støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Ca. 178,5 millioner kr. gik således til tilskud til svært handicappede elever, mens der er anvendt ca. 10 millioner på tilskud til ekstra dansk for tosprogede. De resterende midler er anvendt på alm. specialundervisning.
2. Denne konto dækker alene udgifter til svært handicappede elever, der overstiger det tidligere kommunale takstbeløb på 203.808 kr. pr. elev pr. år (2009-prisniveau). Udgiften opkræves hos kommunerne via bloktilskuddet og figurerer som en indtægt på 20.22.22.15. Pga. en fejlkontering i UVM figurer indtægten på 1,7 mio. kr. dog på 20.22.22.01. Der laves normalt ikke tillægsbevillinger på kommunale bidrag. Derfor er de oprindeligt budgetterede 3,9 mio. kr. fastholdt, selvom indtægten på 1,7 mio. kr. var kendt i forbindelse med TB.
3. Indtægt fra  kommunerne vedrørende udgifter til svært handicappede elever, der overstiger det kommunale takstbeløb på 203.808 kr. pr. elev pr. år (2009-niveau). Pga. en fejlkontering i UVM er indtægten konteret på 20.22.22.10. Indtægten er på 0,7 mio. kr., og ved korrekt kontering havde der været en afvigelse på 0,1 mio. kr.

På efterskolerne var der i 2009 et mindreforbrug til svært handicappede på 10,7 mio. kr. (10,4 %), hvilket primært skyldes, at ca. 6 mio. kr. vedrørende 2009 ved en fejl er blevet udgiftsført i regnskabet for 2010.

Tabel 9.     Udlandsstipendier

Udlandsstipendiet gives som tilskud til betaling af studerendes studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet. Ordningen indførtes i efteråret 2008, og forbruget i 2009 udgjorde 31,7 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug i forhold til budgettet på 33,2 mio. kr. (51 %). Antallet af årsstuderende blev ca. 39 % mindre end budgetteret. Den gennemsnitlige støtte blev 43.500 kr. pr. årsstuderende, hvilket var ca. 15.500 (26 %) mindre end budgetteret.

Tabel 10.   Forsøgs- og udv. arb. tilsagnsordning gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

Af bevillingen afholdes udgifter til danske elevers undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Forbruget udgjorde i 2009 2,0 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug i forhold til budgettet på 0,6 mio. kr.

Bilag 3    Beskrivelse af anvendt regn­skabspraksis

Regnskabspraksis for årsrapporten tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af gældende Regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk).

Regnskab for §20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004 samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige konti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

Bilag 4    Omkostningsbaseret regnskab opdelt på formål

Tabel 1. Omkostningsbaseret regnskab for 2009 opdelt på formål, årsværk, løn, øvrige driftsomkostninger samt af- og nedskrivninger og finansielle poster.

Anm.:                Forskel i summen af angivne omkostninger på produktniveau m.v. og den i tabellen anførte sum af omkostninger skyldes afrundinger.

1. Kategorierne drift indeholder omkostninger til primære driftsaktiviteter (f.eks. sagsbehandling i forbindelse med tildelingssager eller klagesager) samt omkostninger til vedligeholdelse af ordningsspecifikke fagsystemer.
2. Kategorierne ”Udvikling” indeholder ikke-aktiverede udviklingsomkostninger til it samt udviklingsomkostninger i øvrigt.
3. Omfatter bl.a. driftsomkostninger forbundet med administration af ordningerne om Dansk Studiefond (nettotal, dvs. indtægter minus omkostninger),
4. Omfatter bl.a. it-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens interne it.
5. Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.  

Som det ses af ovenstående oversigt, er godt 40 % af styrelsens personaleressourcer beskæftiget med SU-opgaver. Ca. 5,5 % er beskæftiget med SVU-opgaver, ca. 5,0 % med VEU-opgaver og ca. 9 % med SPS-opgaver. Ca. 7,0 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. 7,0 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og knap 22 % med generel ledelse og administration.

For så vist angår øvrig drift bruges en stor del af omkostningerne på formålet hjælpefunktioner. Dette skyldes, at omkostninger til styrelsens husleje placeres under dette formål.

[1] Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem SKS og Navision i forbindelse med nedskrivninger på færdiggjorte udviklingsprojekter. Der er i 2009 nedskrevet 37.164,75 kr. Fejlen vil blive rettet i primo 2010.

[2] Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem SKS og Navision i forbindelse med nedskrivninger på udviklingsprojekter under opførelse. Der er i 2009 nedskrevet 241.162,07 kr. Fejlen vil blive rettet i primo 2010, men fremgår dermed ikke i SKS ultimo 2009.