1. Beretning

1.1. Præsentation af styrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er en del af Undervisningsministeriet.

Det er styrelsens vision:

1. at være effektiv og fremsynet:

• både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig)

• og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer

2.      at blive oplevet:

• af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig

• af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom

• af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal

3.      at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse.

Hovedopgaver

Styrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende produkter, jf. styrelsens resultatkontrakt for 2008-2011:

Opgave 1 - Administration af statens uddannelsesstøtte (SU)

Opgave 2 - Administrationen af befordringsrabatordninger

Opgave 3 - Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Opgave 4 - Administration af godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) mv.

Opgave 5 - Administration af specialpædagogisk støtte (SPS)

Opgave 6 - Ministerbetjening og regelarbejde

Styrelsen varetager under opgave 1 (SU) administrationen af SU i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og administrationen af udlandsstipendieordningen. Under opgave 2 (befordringsrabatordninger) varetager styrelsen administrationen af befordringsrabat til elever og studerende ved ungdoms- og videregående uddannelser. Under opgave 3 (SVU) varetager styrelsen administrationen i samarbejde med a-kasser og udvalgte uddannelsesinstitutioner. Under opgave 4 (VEU) varetager styrelsen administrationen af godtgørelse og befordringstilskud på arbejdsmarkedsuddannelser til ikke-forsikrede kursister sammen med uddannelsesinstitutioner. Under opgave 5 (SPS) varetager styrelsen administrationen af SPS ved stort set alle ordinære uddannelser bortset fra folkeskolen og andre kommunalt finansierede uddannelser.

Drift og udvikling af it-systemer og digitale løsninger er en central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for en effektiv og tidssvarende administration af diverse støtteordninger, at administrationen i meget høj grad er digitaliseret.

Styrelsens vejledning og uddannelse af medadministratorer er ligeledes en central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for støtteadministrationen, at medadministratorerne har et godt kendskab til regelgrundlag, administrative procedurer og it-fagsystemer. Information til støttemodtagerne er ligeledes en central opgave, særligt i lyset af den øgede grad af selvbetjening.

Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte vedrørende elever på efterskoler, yder sekretariatsbistand til SU-rådet og administrerer Dansk Studiefond. I tilslutning til de forskellige opgaver udfører styrelsen desuden udviklings- og analyseopgaver.

1.2. Årets faglige resultater

Tabel 1.1 viser udviklingen i omfanget af styrelsens væsentligste aktiviteter, dvs. SU-sager, SVU-sager, VEU-sager, SPS-sager samt befordringsrabatsager. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede it-systemer (fagsystemer).  Af tabellen fremgår endvidere, hvor mange klagesager der indgives i forbindelse med støtteordningerne.

Tabel 1.1         Styrelsens aktiviteter 2007 – 2009

Anm.: Udover det antal ministersager, som er anført under de respektive produkter, har styrelsen også behandlet et antal ministersager og policy sager, der ikke kan specificeres på produkter. I 2009 drejer det sig om 348 sager. 

         Klagesagerne er opgjort som antallet af afsluttede sager i året.

1)       Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og ændringsansøgninger på blanketter, samt ansøgninger via minSU.

2)       IK-krav, som er rejst vedrørende den tildelte støtte for året før.

3)       Klagesagerne, der er opgjort på SU-området, er eksklusiv klagesager vedrørende handicaptillæg.

4)       Omfatter spørgsmål fra Folketinget, borgerbreve og policy-sager.

5)       Ansøgninger om befordringsrabat til studerende på videregående uddannelser er integreret i ansøgningen om SU.

6)       Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse.

7)       Digital ansøgningsprocedure blev først indført på FK-området i april 2008, hvorfor det angivne antal tildelingssager i 2008 er undervurderet.

8)       I antallet indgår klagesager vedrørende videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, frie grundskoler og frie kostskoler.

I 2009 behandlede styrelsen 432.700 SU-sager, 36.700 SVU-sager, 69.900 VEU-sager, og 30.800 SPS-sager, hvoraf 14.700 vedrørte videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Hertil kommer 35.800 tildelinger vedrørende befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser samt 90.300 tildelinger til elever i ungdomsuddannelserne. 

Antallet af SU-sager steg mellem 2008 og 2009 med 20 % til 432.700. I 2009 indgik 202.300 af tildelingssagerne via selvbetjeningssystemet minSU, hvilket er en stigning på 95 % i forhold til 2008. 

Antallet af handicaptillægssager er fra 2008 til 2009 steget med 28 % til godt 1.500; set i forhold til 2007 udgør stigningen 59 %.

Antallet af SVU-sager steg fra 2008 til 2009 med 54 % til 36.700, i forhold til 2007 udgør stigningen 99 %. På VEU-området steg antallet af sager mellem 2008 og 2009 ca. 9 % til 69.900, i forhold til 2007 udgør stigningen 71 %.

På SPS-ordningen ved videregående uddannelser steg omfanget af tildelingssager fra 2007 til 2009 ca. 37 %. Stigningen i antallet af SPS tildelingssager ved ungdomsuddannelser steg i samme periode med 52 %.

Gennemgående er antallet af ministersager på SU, SVU, VEU og SPS områderne, som styrelsen behandler, steget henover årene. Således behandlede styrelsen 384 sager i 2009, svarende til 29 % flere sager set i forhold til 2008. I 2009 blev der endvidere behandlet 348 andre minister- og policy-sager.

Tabel 1.2         Ekspeditionstider og målopfyldelse for støtteansøgninger og klagesager 2009

Anm: For SU, SVU, VEU og SPS omfatter opgørelsen over ansøgninger ikke de ansøgninger, der er indgivet før 1/1-2009..

1)   Ekspeditionstid for ansøgninger (skemaer og blanketansøgninger).

2)   SPS for VU og UU. Opgørelsen omfatter ansøgninger vedrørende støtte i 2009, som er godkendt eller afslået. 

3)    Inkl. klagesager vedrørende handicapsager.

4)    Omfatter klagesager vedrørende VU og UU.

Måltallene for ekspeditionstiden i 2009 for SU-, SVU- og VEU-ansøgninger blev alle opfyldt. For SPS-ansøgninger blev målet ikke opfyldt.

Af  SVU- og SPS-klagesager blev henholdsvis 89 % og 96 % ekspederet inden for 60 dage. Måltallet for SU-klagesager blev ikke opfyldt.

Tabel 1.3 viser resultatkravenes fordeling på styrelsens hovedprodukter, og om de er opfyldte.

Tabel 1.3     Styrelsens resultatkrav 2009

1) Omkostninger i forbindelse med elever og styrelsens øvrige ordninger er i tabellen fordelt på de 6 produkter samt hjælpefunktioner og generel ledelse og administration, ud fra en fordelingsnøgle baseret på den indtægtsførte bevilling fra FL09. 

I 2009 havde styrelsen 27 resultatkrav. Heraf blev 24 opfyldt og 3 ikke opfyldt.

Den væsentligste aktivitet i styrelsen i 2009 har været digitaliseringsprojektet. Fra 1. juli 2009 blev det obligatorisk for støttemodtagerne at søge SU via styrelsens selvbetjeningssystem, minSU. Projektet har både med hensyn til it-udvikling, information og support været en stor udfordring.

It-udviklingsopgaven var ganske omfattende og har været underlagt en meget stram tidsplan, men det lykkedes at have systemet klar til drift 1. juli 2009. Især har den automatiserede beregning af hvilken af forældrenes indkomster, der skulle indgå i støtteberegningen for de forældreafhængige 18-19 årige i ungdomsuddannelserne været en meget stor teknisk udfordring.

Den obligatoriske digitalisering medførte, at i størrelsesordenen 175.000 årlige ansøgninger skulle flyttes fra at blive tastet på uddannelsesstederne og i styrelsen, til at det var SU-ansøgerne, der skulle taste deres SU-ansøgning.

I perioden forud for idriftsættelsen gennemførte styrelsen en informationskampagne rettet mod både støttemodtagere og institutioner. Støttemodtagerne skulle særligt forberedes på at skulle anskaffe en digital signatur eller en pin-kode i god tid. Særligt de mindre institutioner skulle forberedes på, at de fra 1. juli 2009 skulle indgå i et digitalt samspil med styrelsen og ikke længere måtte modtage papiransøgninger fra støttemodtagerne.

Digitaliseringen har overordnet set været en succes. På trods af børnesygdomme har det været muligt at forbedre ekspeditionstiderne i 2009, og det har været muligt at realisere digitaliseringen for stort set alle grupper af støttemodtagere. Kun ganske få støttemodtagere bosiddende i udlandet har været afskåret fra at få digital signatur eller pin-kode og har derfor måttet tilbydes mulighed for papirkorrespondence med styrelsen.

Ikke desto mindre har styrelsen været voldsomt belastet af supportopgaver. Der har været en voldsom vækst i antallet af telefoniske henvendelser samt henvendelser på mail. Især støttemodtagerne har haft et behov for vejledning, som institutionerne i mindre grad end hidtil har været i stand til at dække. Digitaliseringen medfører de facto, at studerende udviser en tendens til at søge vejledning centralt, og styrelsen forventer derfor, at der må anvendes flere ressourcer hertil i fremtiden.

Ved udgangen af 2009 er langt de fleste breve til støttemodtagerne digitaliseret og sendes til E-boks. Samtidig er der indført en mere fleksibel låneordning, der giver støttemodtagerne adgang til en kassekredit lignende ordning via selvbetjeningssystemet.

På både SVU- og VEU-området er sagsmængderne steget kraftigt henover de seneste år; antallet af SVU tildelingssager er alene mellem 2007 og 2009 fordoblet. Udviklingen er et udtryk for afmatningen på arbejdsmarkedet, da ordningerne er konjunkturafhængige. Følgen af denne udvikling har været et markant forøget ressourcepres på SVU og VEU området, hvor styrelsen dog har valgt at prioritere indsatsen på kerneopgaverne, således at resultatkravene på områderne har kunnet indfries.

På SPS-området blev der i 2009 udarbejdet et koncept for en mere systematisk tilsynsindsats, og tilsyn blev iværksat i form af indkaldelse af sager, sagsgennemgang og opfølgende tilsynsbesøg. Fremadrettet vil der blive fokuseret på mere indikatorbaseret tilsyn.

Styrelsens bevilling har været faldende siden 2008 og vil fortsætte med at falde i årene fremover. Styrelsen har derfor påbegyndt et arbejde i 2009 med at tilpasse styrelsens omkostningsniveau til de faldende bevillinger. Udfordringerne angår såvel bevillingen vedrørende lønsum som øvrig drift, herunder udviklingsomkostninger, og det er derfor påkrævet, at der anvendes en bred vifte af tiltag i forhold til at opnå et passende forhold mellem bevillinger og omkostninger. Arbejdet intensiveres i 2010 og vil pågå de efterfølgende år.

SU-digitaliseringsprojektet har fyldt meget i 2009, hvilket også afspejles i ressourceforbruget. På SU-området er ressourceforbruget steget med godt 10 % fra 2008 til 2009. Omkostninger i forbindelse med hjælpefunktioner og generel ledelse og administration er procentmæssigt en anelse lavere i 2009 end i 2008.

Generelt er styrelsens ressourceforbrug dog ikke helt tilfredsstillende set i forhold til årets økonomiske resultat, hvor styrelsen kommer ud af året med et underskud.

1.3. Økonomisk resultat  

 Årets økonomiske resultat fremgår af tabel 1.4 nedenfor:

Tabel 1.4: Økonomiske hoved- og nøgletal (tal for 2007-2009 er opgjort i årets priser)

Anm.: Forskel i faktisk sum og den i tabellen angivne sum skyldes afrundinger.

1)  Der er anvendt samme lønsumsloftbegreb som alle øvrige steder i rapporten.

Opretholdelsesgraden blev i 2007 og 2008 ikke angivet i procent. I 2009 angives den i procent og derfor er opretholdelsesgraden også omregnet til procent for 2007 og 2008 til sammenligning.

I årsrapporten for 2008 budgetterede styrelsen med et underskud på 3,1 mio. kr. for 2009, blandt andet på grund af udviklingsomkostninger i forbindelse med styrelsens store digitaliseringsprojekt. Ved udgangen af 2009 kan styrelsen konstatere, at det har været nødvendigt at anvende betydeligt flere ressourcer på forskellige opgaver i forbindelse med digitaliseringsprojektet, der primært retter sig mod institutionerne samt på en generel aktivitetsstigning inden for samtlige af styrelsens støtteordninger, (produkter). For samtlige af styrelsens støtteordninger er antallet af tildelingssager steget markant mellem 2008 og 2009, hvilket betyder, at styrelsen har haft et relativt højt ressourceforbrug i forbindelse med behandlingen af de øgede sagsmængder.

Årets resultat udviser et underskud på 3,3 mio. kr. og ligger meget tæt på det budgetterede. Årets underskud dækkes af det akkumulerede overførte overskud.

Udviklingen i resultatet fra 2008 til 2009 skyldes især en stigning i personaleomkostningerne på 10 %, mens omkostninger til forbrugsomkostninger og andre ordinære driftsomkostninger har været stabile. Af tabel 1.1 fremgår også, at styrelsens lønomkostningsandel er steget med 5 procentpoint fra 2007 til 2009. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at ca. 1/3 af stigningen i personaleomkostninger fra 2008 til 2009 skyldes ekstra omkostninger til styrelsens feriepengeforpligtelse. Styrelsen blev i løbet af 2009 af Rigsrevisionen gjort opmærksom på, at beløbet, der var hensat til skyldige feriepenge, var for lille, og styrelsen foretog derfor efterfølgende korrektioner af feriepengeforpligtelsen.

Af- og nedskrivninger er faldet med godt 16 %, mens de finansielle poster netto har været stabile. Styrelsen har en høj afskrivningsrate og har i de seneste to år afskrevet for et højere beløb, end der er blevet reinvesteret, hvilket også ses af opretholdelsesgraden. Styrelsens låneramme er udnyttet med knap 70 %, og der er dermed investeringsmæssigt råderum til de fremadrettede udviklingsprojekter, forudsat at der tilsvarende er økonomisk råderum til at kunne foretage de deraf følgende afskrivninger.

Resultatet vurderes på trods af aktivitetsstigninger og ressourceforbruget på SU-digitaliseringen som ikke helt tilfredsstillende. Selvom årets resultat er i god overensstemmelse med budgettet for 2009, skaber underskuddet et øget behov for langsigtet tilpasning, når underskuddet sammenholdes med de udfordringer, som styrelsen står overfor de kommende år.

Styrelsen står overfor en periode, hvor bevillingen er faldende, og da styrelsen er 100 % bevillingsfinansieret, betyder det, at indtægtsgrundlaget for styrelsens drift er tilsvarende faldende i de kommende år. Styrelsens faste omkostninger i form af afskrivninger og finansielle omkostninger til sammen forventes at stige i de kommende år som følge af investeringer i it-løsninger. Styrelsens nuværende økonomiske situation stiller derfor krav om en effektiviseringsstrategi til nedbringelse af omkostninger til såvel personale som drift i øvrigt. Styrelsen har derfor ultimo 2009 iværksat initiativer, der skal nedbringe omkostningerne til såvel personale som drift i øvrigt således, at der forventes ligevægt mellem indtægter og omkostninger i finansåret 2011. Eftersom de fleste effektiviserings- og tilpasningsaktiviteter effektueres i løbet af 2010, budgetterer styrelsen med et underskud for 2010 på 2,6 mio. kr. Der henvises til kapitel 3 for yderligere kommentarer til årets regnskab.

1.4. Opgaver og ressourcer

Afsnittet beskriver styrelsens opgaver og ressourceforbruget på disse.

1.4.1 Opgaver og ressourcer – skematisk oversigt

Tabel 1.5     Sammenfatning af styrelsens økonomi fordelt på produkter 2009

1) Inklusiv tillægsbevillingen for 2009 og nettoreservationer. Fordelingen af styrelsens indtægtsførte bevilling er sket manuelt. Forlægget er de afgivne oplysninger om ventede omkostninger på FL09, tabel 6. Fordelingen står dermed ikke i noget egentlig forhold til de faktiske omkostninger og kan alene bruges som et vejledende tal for styrelsens forventninger til omkostningsfordelingen på FL09-tidspunktet korrigeret for den totale faktiske bevilling.

2) Øvrige indtægter indeholder ikke finansielle indtægter eller ”andre indtægter” fra resultatopgørelsen. Disse poster er indregnet som nettoposter i kolonnen ”Omkostninger”. Indtægter fra Dansk Studiefond er ligeledes indregnet som en nettopost i kolonnen ”Omkostninger”.

3) Omkostninger i forbindelse med elever og styrelsens øvrige ordninger er i tabellen fordelt på de 6 produkter samt hjælpefunktioner og generel ledelse og administration ud fra en fordelingsnøgle baseret på den indtægtsførte bevilling fra FL09.  

4) Opfyldte krav vægter 1, delvist opfyldte krav vægter 0,5, ej opfyldte krav vægter 0. Antallet af krav under de enkelte produkter afgør produktets vægt i forhold til beregningen af den overordnede beregning af målopfyldelse. I alt indgår 27 krav fordelt på styrelsens 6 produkter samt hjælpefunktioner og generel ledelse og administration, jf. tabel 1.3.

Styrelsen vurderer samlet set, at ressourceforbruget ikke er helt tilfredsstillende set i forhold til de opnåede resultater. Styrelsen har opfyldt langt hovedparten af sine resultatmål (89 %) og har herudover udført drifts- og udviklingsopgaver men har dog samtidig et underskud på 3,3 mio. kr. set i forhold til bevillingen.

Styrelsen har i 2009 haft mange opgaver i forbindelse med SU-digitaliseringen, hvilket afspejles i ressourceforbruget på produkt 1 (SU), som er noget højere end det angivne forbrug under indtægtsført bevilling.

Generelt har styrelsen en høj andel af opfyldte resultatkrav. For produkt 4 (VEU) og produkt 6 (ministerbetjening og regelarbejde) gælder, at alle resultatkrav er opfyldt samt at de anvendte ressourcer svarer til det forventede ressourceforbrug. For produkt 3 (SVU) er alle resultatkrav opfyldt, og ressourceforbruget har været ca. 1/3 mindre end det forventede. På SPS området stemmer ressourceforbruget overens med det forventede, dog er kun 50 % af resultatkravene opfyldt. Se afsnit 2.1 for beskrivelse af resultatkrav.

Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration i 2009 ligger på samme niveau som for 2008. Dog er omkostningen i år ca. 2,6 mio. kr. mindre end det forventede ressourceforbrug. Styrelsen finder niveauet passende i forhold til styrelsens opgavevaretagelse.

1.4.2 Opgaver og ressourcer – uddybende oplysninger

De fortsatte planlægningsaktiviteter i forbindelse med realiseringen af regeringens beslutning om at gøre det obligatorisk at søge om SU-støtte digitalt via styrelsens selvbetjeningssystem (MinSU) fortsatte i 2009 og har beslaglagt meget store ressourcer i styrelsen.

I første halvår af 2009 omfattede aktiviteterne dels

• videreudvikling af styrelsens selvbetjeningssystem med henblik på ny funktionalitet, herunder at især de 18–19 årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser nu skal kunne søge digitalt, samt udvikling af et ”skyggeselvbetjeningssystem” til uddannelsesstedernes SU-medarbejdere

·         planlægning og gennemførelse af en større markedsføringskampagne over for kommende og nuværende SU-modtagere om overgangen til obligatorisk digital ansøgningsprocedure pr. 1. juli 2009

• planlægning og idriftsættelse af en moderniseret og mere brugervenlig udgave af styrelsens netsted SU.dk

• afholdelse af møder med lederforeninger og studiechefer vedrørende de organisatoriske og administrative konsekvenser af digitaliseringen

• workshops og afholdelse af orienteringsmøder med SU-medarbejdere med henblik på en nærmere orientering om digitaliseringen og om nye arbejdsgange som følge af, at de ca. 200 uddannelsessteder for første gang skulle kunne arbejde i styrelsens it-fagsystem (US2000), hvortil der også blev udviklet en række e-læringsmoduler. Disse ca. 200 uddannelsessteder har endvidere taget et digitalt autorisationssystem i brug, som styrelsen har ladet udvikle

• fastlæggelse af den administrative model og hovedprincipperne for indgivelse af digital ansøgning og de indberetningsformer, der skal gælde i forbindelse med indberetning af studieadministrative data til styrelsens it-fagsystem

• udarbejdelse af myndighedskrav, som beskriver institutionernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med SU-administrationen.

I 2. halvår af 2009 har ressourcetrækket i styrelsen primært været koncentreret om support og fejlretningsaktiviteter i forbindelse med implementeringen af den obligatoriske digitale ansøgningsprocedure samt planlægningsaktiviteter i forbindelse med realiseringen af fase 2 af digitaliseringen, som primært omfatter en løbende digital datakommunikation af SU-relevante uddannelsesdata mellem uddannelsesstedernes studieadministrative systemer og styrelsens it-fagsystem (US2000).

I de sidste måneder af 2009 har styrelsen afskaffet papirblanketter bl.a. i form af lånebeviser og støttemeddelelser og overgået til digitalt baserede løsninger.

Resultaterne af indførelsen af den obligatoriske digitale ansøgningsproces fremgår af følgende oversigt:

Tabel 1.6

1) Omfatter primært bilag til ansøgning, som systemmæssigt behandles som en ansøgning

1.4.3 Redegørelse for reservationer

Af tabel 1.7 fremgår det, at styrelsen har indtægtsført de hidtil reserverede midler. Indtægtsføringen svarer til forbruget på projektet. Styrelsen har ingen nye reservationer.

Tabel 1.7 Reservation, hovedkonto 20.11.11

Projekt om information om SU-digitaliseringen til uddannelsessteder og SU-medarbejdere

Uddannelsesstedernes SU-medarbejdere er vigtige samarbejdspartnere i omstillingsprocessen vedrørende indførelse af obligatorisk SU-ansøgningsproces. Det er baggrunden for, at styrelsen i 2008/2009 iværksatte en række tiltag, der havde til formål at give vejledning og information om digitaliseringen til disse parter, f.eks. i form af orienteringsmøder og workshop-kurser.

Vejledning og information gives fortrinsvis gennem SU-net, der er et lukket netsted rettet mod SU-medarbejderne. SU-net blev medio 2009 tilrettet under hensyn til digitaliseringen og blev efterfølgende relanceret i januar 2010. Beslutningen om relanceringen ligger i naturlig forlængelse af, at styrelsen i februar 2009 relancerede www.su.dk. Relanceringen skete for at skabe større visuel sammenhæng mellem det offentligt tilgængelige website www.su.dk, der indeholder vejledning om regelgrundlaget og det lukkede site, og for at SU-medarbejderne skulle opleve en designmæssig og kommunikativ forbedring af deres primære kilde til viden om SU-området. Repræsentanter for SU-medarbejderne er blevet involveret i udviklingen/processen og har givet input i form af ønsker og forbedringer.

Som led i den markedsføringskampagne, der blev afviklet hen over sommeren 2009, for at gøre de studerende opmærksomme på digitaliseringen, blev der udviklet en række værktøjer, som SU-medarbejderne kunne anvende i deres kommunikation med de studerende, herunder et let tilgængeligt online-værktøj til direct e-mail.

1.5. Styrelsens hovedkonti

Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti.

Tabel 1.8         Hovedkonti 2009

1) Tallet omfatter de i budgetoversigten på FL09 angivne udgifter korrigeret for ændringer som følge af tillægsbevillingen for 2009.

2)  Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

3)  Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti henvises der til bilag 2

1.6. Forventninger til det kommende år

I 2010 står styrelsen over for større administrative udfordringer som følge af initiativer indenfor flere af styrelsens produkter. I 2010 påbegyndes endvidere en relativ stor omkostningstilpasning, der indebærer såvel økonomiske som organisationsmæssige udfordringer. Der skal i den forbindelse foretages tilpasninger af såvel personaleomkostninger som omkostninger til øvrig drift og udviklingsopgaver. Udfordringen bliver, at omkostningstilpasningerne får så få konsekvenser for styrelsens drift som muligt, samtidig med, at styrelsen udviklingsprojekter – især SU-digitaliseringen og VEU-digitaliseringen – gennemføres rettidigt.

På VEU-området forbereder styrelsen i 2010 implementeringen af de dele af fase 2 og 3 af VEU-digitaliseringen, som styrelsen har ansvaret for, hvilket indebærer  systemtilpasninger og administrative ændringer i forbindelse med udvikling af funktionaliteter vedrørende fraværsregistrering og udvikling af digitale ansøgningsskemaer. Udover arbejdet med lovreguleringen og opfølgningen herpå har styrelsen ansvaret for at oplære medadministratorerne i de nye regler og systemer. Styrelsen forventer, at arbejdet med digitaliseringen bl.a. vil medføre udfordringer både i forhold til indhold og deadlines med hensyn til it-udvikling og i forhold til at forberede og gennemføre en væsentlig kommunikationsindsats overfor virksomheder, skoler og a-kasser.

På SPS-området imødeser styrelsen, at analysen af de specialpædagogiske støtteordninger kan medføre behov for et vist regelarbejde på både UU- og VU-området, ligesom der kan blive behov for at tilpasse opgaveporteføljen. På de frie skoleområder forventer styrelsen at skulle bruge forholdsvis mange ressourcer på udvalgsarbejde vedr. bevillingerne til specialundervisning m.v.

På SU-området vil den fortsatte it-udvikling – der bl.a. skal bidrage til effektivisering af SU-administrationen på uddannelsesstederne - også i 2010 indebære mange ressourcekrævende aktiviteter i form af bl.a. planlægning, tests og implementering af systemændringer.

Inden 1. november 2010 skal styrelsens to borgerrettede selvbetjeningssystemer, minSU og uddannelseskort.dk, tilpasses edag3 målsætningerne om Nemlogin med digital signatur og designmæssig integration i borgerportalen samt anvendelse af den digitale dokumentboksløsning. Det kræver systemtekniske tilpasninger og informationsudviklingsaktiviteter.

Styrelsen skal herudover i løbet af 2010 endeligt overdrage administrative opgaver inden for løn og regnskab til det fællesstatslige økonomiservicecenter (ØSC) og implementere ny it-understøttelse af løn- og regnskabsmæssige aktiviteter (Økonomistyrelsens firkløverimplementering vedrørende IndFak, RejsUd, Navision Stat 5,1 og ØS LDV). Udfordringen bliver at sikre en smidig overgang og en fortsat stabil drift i organisationen.

2. Målrapportering

I det følgende kapitel bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt for 2009.

2.1. Opgaver og ressourcer

Tabel 2.1 viser opfyldelsen af de enkelte resultatkrav. For hvert mål sammenholdes de enkelte resultatkrav med de opnåede resultater, ligesom der for hvert mål gives en samlet vurdering af graden af målopfyldelse, (opfyldt, ikke opfyldt).

Tabel 2.1

2.2. Mål og resultater

Undervisningsministeriets arbejdsprogram udgør grundlaget for udarbejdelsen af resultat- og udviklingsaftaler for bl.a. styrelser under ministeriet. Under ministeriets indsatsområde ”kommunikation” blev der mellem departementet og styrelsen aftalt fire resultatkrav (jf. resultatkravene 24-27 i afsnit 2.1). De bidrog alle til styrelsens mission om at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse; indsatsområdet ”kommunikation” – udmøntet i nævnte resultatkrav – var derfor væsentligt for styrelsen, hvorfor temaet i dette afsnit er kommunikation, konkretiseret ved SU-digitaliseringsprojektet. Der er ikke foretaget eksplicitte opgørelser over anvendelsen af interne ressourcer, der er anvendt til gennemførelsen af de fire nævnte resultatkrav, men budgetterne vedrørende udgifter til eksterne ressourcer er alle overholdt. Sammenholdt med, at alle fire resultatkrav er nået, vurderes det samlede resultat at være tilfredsstillende.

Afsnittet indeholder endvidere en redegørelse for resultatkrav, som ikke blev opfyldt eller kun delvist opfyldt i 2009.

2.2.1 Uddybende analyser og vurdering

SU-digitaliseringsprojektet blev sat i kraft 1. juli 2009, hvor det blev obligatorisk for alle SU-ansøgere at benytte styrelsens selvbetjeningssystem minSU.

I forbindelse med SU digitaliseringsprojektet blev der iværksat en række tiltag, der havde til hensigt at informere de forskellige samarbejdsparter, der ville blive påvirket af de ændrede procedurer. På institutionsniveau blev det vurderet essentielt at få sat ledelsesfokus på den forandring, som digitaliseringsprojektet ville medføre, herunder de organisatoriske konsekvenser for det fremtidige SU-arbejde i årene frem mod 2011. På institutionsniveau lå endvidere en opgave i at få spredt en generel viden til alle relevante medarbejdere på institutionerne om digitaliseringen og betydningen for opgavevaretagelsen i første omgang på kort sigt (fase 1). Endelig skulle de studerende orienteres om digitaliseringen og dens betydning for ansøgningsprocessen.

- Tiltag over for SU-modtagerne

Kommende og nuværende SU-ansøgere er den primære målgruppe for digitaliseringen.

For denne gruppe har styrelsen i 2009 forbedret sin netbaserede information og gennemført en større markedsføringskampagne.

Relancering af su.dk

I august 2008 igangsatte styrelsen arbejdet med at forbedre den eksisterende brugergrænseflade over for de studerende og relancere en ny udgave af su.dk, som både ville blive oplevet som en designmæssig og kommunikativ forbedring. Visionen for su.dk var at gøre det nemt og overskueligt for brugerne at orientere sig om SU-reglerne på nettet og dermed understøtte den obligatoriske selvbetjening. For at sætte fokus på en høj brugertilfredshed i forhold til den eksterne information indføjede styrelsen et resultatmål i kontrakten med Undervisningsministeriet om, at der i 2009 skulle kunne konstateres en forbedring af brugertilfredsheden vedrørende www.su.dk med 10 % i forhold til 2008 i forbindelse med Videnskabsministeriets årlige Bedst på Nettet-vurdering. Denne blev målt til 69,9 % i 2009 mod 55,3 % i 2008, svarende til en stigning på 26 %.

Markedsføring af budskabet om digitalisering

Hen over sommeren 2009 iværksatte styrelsen den kampagne, der skulle markedsføre budskabet om, at det fra den 1. juli 2009 ville blive obligatorisk at anvende minSU, når der søges SU. Kampagnen blev tilrettelagt som en såkaldt netværkskampagne, hvor styrelsen ad så mange forskellige kanaler som muligt forsøgte at aktivere flest mulige af de netværk, de studerende indgår i, for at få det digitale budskab til at sprede sig. Institutionernes ledelser og de decentrale SU-medarbejdere/studievejledere var derfor vigtige partnere i kampagnen, og det centrale kampagnemateriale blev udformet som en værktøjskasse til SU-medarbejderne, som de kunne anvende i deres kommunikation med de studerende. Værktøjskassen indeholdt en bred vifte af informationsmateriale, som de SU-ansvarlige kunne sende ud til deres studerende. Fra den opfølgning på netværksindsatsen, der blev foretaget efter kampagnens løbetid, fremgår det, at der har været gjort stor brug af materialet. Netværksaktiviteterne blev suppleret med massekommunikation i mindre grad (pressemeddelelser og artikler). Det lykkedes desuden via Ritzau at komme igennem til Radioavisen, dr.dk, dagspressen og flere regionale radiostationer.

Der er tilsyneladende en udbredt positiv indstilling til digitalisering hos mange studerende, som finder det naturligt, at selvbetjening er vejen frem. En del studerende er dog usikre på de nye procedurer, og presset på styrelsens telefoner har været meget højt i perioder.

- Tiltag i forhold til institutionsledelserne

Institutionsledelserne skulle blandt andet orienteres gennem møder med institutions-/lederforeningerne, og der blev holdt møder med studiecheferne på universiteterne, erhvervsakademi- og gymnasierektorerne, professionshøjskolernes administratorudvalg samt Kulturministeriets institutionsledelser. Endvidere blev der sendt en mail til ledelserne på uddannelsesstederne fra styrelseschefen, der fremhævede budskabet om, at alle studerende fra 1. juli 2009 skulle søge SU digitalt på su.dk og understregede vigtigheden af at udbrede oplysningen til de studerende. I løbet af 2009 har styrelsen været i løbende dialog med institutionslederforeningerne om digitaliseringens fase 2 (samkøring med institutionernes studieadministrative systemer).

- Tiltag over for SU-medarbejderne

Uddannelsesstedernes SU-medarbejdere er en væsentlig part i SU-administrationen, hvilket også er baggrunden for, at styrelsen reserverede 600.000 kroner af sin bevilling til gennemførelse af et projekt om information om SU-digitalisering til uddannelsessteder og SU-medarbejdere (se også punkt 2.1.3). Særligt gruppen af SU-medarbejdere på de små uddannelsessteder, som ikke tidligere har haft adgang til at sagsbehandle i styrelsens fagsystem (US2000), blev vurderet at have behov for at få informationer om, hvilke konsekvenser digitaliseringen ville få for deres administration af SU.

Med henblik på at inddrage de lokale erfaringer i planlægningen af indsatsen overfor de studerende nedsatte styrelsen i marts 2009 en idégruppe med 15 repræsentanter fra et bredt udvalg af forskellige uddannelsessteder. Hensigten med idégrupperne var, at de skulle bidrage til at samle eksisterende erfaringer med at få de studerende til at anvende SU-selvbetjening og komme med konkrete idéer til, hvilke tiltag uddannelsesstederne med fordel kunne tilbyde, og hvordan styrelsen kunne understøtte processen bedst muligt. Gruppen fremsatte blandt andet et meget stort ønske om at få udviklet et minSU-supportsystem, hvor SU-medarbejderne kan logge sig på selvbetjeningssystemet sammen med en SU-modtager og hjælpe dem med at besvare eventuelle spørgsmål til ansøgningsproceduren og løsning af konkrete problemer i minSU. Denne applikation blev idriftsat i august 2009 og er i høj grad med til at lette vejledningsopgaven for SU-medarbejderne.

Til gruppen af uddannelsessteder med begrænset adgang til US2000 blev der udviklet en række e-læringsmoduler, som indfører SU-medarbejderne i de nye administrative sagsgange.

2.2.2 Resultatkrav 2: Sagsbehandlingstid for SPS ansøgninger – Ikke opfyldt

”I 2009 skal mindst 75 %  af SPS-ansøgninger på områderne for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser være ekspederet inden 31 dage, fra de er modtaget på uddannelsesstedet.”

Af tabel 2.2 fremgår ekspeditionstiden for SPS-ansøgninger i 2009, fordelt efter type (VU henholdsvis UU) og efter halvår.

Tabel 2.2         Ekspeditionstider og delmålopfyldelse for SPS-støtteansøgninger 2009 på UU og VU

Det fremgår af tabellen, at antallet af ansøgninger steg markant mellem 2008 og 2009 (23 %). Det ses endvidere, at der navnlig forekom en relativ stor stigning på UU området mellem 2. halvår af 2008 og 2. halvår af 2009 (28 %). Det var dog ikke muligt at imødegå den stigende tendens med en tilsvarende dimensionering af personaleressourcer. Til trods for, at der nominelt blev ekspederet flere sager indenfor 30 dage i 2009 set i forhold til 2008,  blev konsekvensen derfor, at der blev behandlet 2 procentpoint færre sager inden 31 dage set i forhold til det opstillede resultatkrav. Således blev 73 % af de indgivne sager i 2009 ekspederet inden 31  dage.

2.2.3 Resultatkrav 10: Sagsbehandlingstid for SU-klagesager– ikke opfyldt

”I 2009 skal mindst 75 %. af SU-klagesagerne være ekspederet inden 61 dage inklusiv høring.”

I 2009 er kravet om ekspeditionstid for SU-klagesager på 75 % inden 61 dage ikke opfyldt - kun 65,4 % blev behandlet inden 61 dage. Det skyldes primært, at det i høj grad var nødvendigt at indsætte de til rådighed værende personaleressourcer til løsning af opgaver vedrørende SU-digitaliseringens første fase, både ift. administration, it, information og jura.

Ikke alene faldt andelen af SU klagesager, der blev ekspederet inden 61 dage markant mellem 2008 og 2009, men en relativ høj andel af de sager, der tog længere tid end 60 dage at ekspedere, blev ekspederet efter mere end 100 dage, jf. tabel 2.3

Tabel 2.3.      SU Klagesager fordelt efter ekspeditionstid

2.2.4 Resultatkrav 14: Effekt af e-læringsindsats på SPS til UU og VU – ikke opfyldt

”I 2009 skal antallet af telefoniske henvendelser til SPS-kontoret vedr. skærmbilleder og administrative forretningsgange på UU og VU være reduceret med 20 %.”

I uge 47 til 50 i 2008 var der samlet på UU og VU 70 henvendelser, der vedrørte mindst et af følgende 6 spørgsmål:

• Spørgsmål til brug af skærmbilleder vedrørende refusion

• Spørgsmål til brug af skærmbilleder vedrørende ansøgninger

• Spørgsmål til brug af skærmbilleder vedrørende SPS-modtager

• Spørgsmål til regler vedrørende refusion

• Spørgsmål til dokumentation og indstilling

• Spørgsmål til ændring af SPS-modtager

I samme periode i 2009 var der i alt ca. 100 henvendelser. Det svarer til en stigning på knap 50 procent.

I måleperioden blev der i 2008 besvaret omkring 750 telefonopkald i telefonvagten i SPS-kontoret.

Til sammenligning blev der i samme periode i 2009 besvaret 1006 telefonopkald, hvilket svarer til en stigning på 36 procent.

Der var således et større antal telefoniske henvendelse i 2009 generelt, hvor både antallet og andelen af spørgsmål vedr. skærmbilleder samtidig var større i 2009 end i 2008. Resultatkravet er dermed ikke indfriet.

3. Regnskab

I afsnittet redegøres for styrelsens hovedkonto § 20.11.11 vedrørende ressourceforbrug, finansielle status og et bevillingsregnskab (inkl. regnskabsmæssige forklaringer). For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 2. Regnskabspraksis beskrives i bilag 3. Regnskabet er baseret på data fra SKS samt Navision Stat.

3.1. Resultatopgørelse

Styrelsen havde i 2009 et underskud på 3,3 mio. kr. Årsagen til underskuddet skal primært findes i det personaleomkostningsmæssige niveau, der har indebåret en overskridelse af årets lønsumsloft på knap 10 % eller ca. 3 mio. kr. Ca. 2/3 af overskridelsen af lønsumsloftet kan henføres til nettoomkostning i forhold til feriepengeforpligtelsen.

Underskuddet dækkes af styrelsens overførte overskud.

Styrelsens resultatopgørelse ses i nedenstående tabel.

Tabel 3.1: Resultatopgørelse.

Anm.: Forskel i faktisk sum og den i tabellen angivne sum, skyldes afrundinger.

1)       Det skal bemærkes, at kravspecifikationen med hensyn til andre forbrugsomkostninger har ændret indhold fra 2008 til 2009. Det betyder, at det nu kun er udgifter til husleje, der indgår i forbrugsomkostningerne

2)       Kravspecifikationen har ændret indhold fra 2008 til 2009. Det betyder, at de udgifter, der før lå under forbrugsomkostninger, nu ligger under andre ordinære driftsomkostninger.

Knap 60 % af årets omkostninger udgøres af personaleomkostninger, mens 33 % går til forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger. Omkostninger til af- og nedskrivninger udgør ca. 7 %, mens de finansielle omkostninger udgør knap 2 % af de samlede omkostninger. I forhold til 2008 anvendte styrelsen i 2009 en lidt mindre del af sin bevilling til forbrugsomkostninger og af- og nedskrivninger, mens lønsumsforbruget udgjorde en højere andel af de samlede omkostninger end sidste år.

Primo 2009 budgetterede styrelsen med et underskud på 3,1 mio. kr. Underskuddet blev en anelse større end forventet men er dog i god overensstemmelse med det budgetterede.

Styrelsen forventer et underskud i størrelsesordenen 2,6 mio. kr.  i 2010. Underskuddet vil blive dækket af styrelsens overførte overskud, som primo 2010 er på 9,3 mio. kr. I FL 2010 budgetterer styrelsen med at underskud på 3,4 mio. kr., men som nævnt i afsnit 1.6. om forventninger til det kommende år, har styrelsen ultimo 2009 påbegyndt et arbejde, der skal nedbringe de samlede omkostninger til et niveau, hvor forholdet mellem bevillinger og omkostninger er bedre afbalanceret. På baggrund af dette arbejde har styrelsen opdateret de interne budgetter og forventer nu et underskud i 2010 på 2,6 mio. kr. Styrelsen forventer at resultatet i 2011 er i balance.

Tabel 3.2: Resultatdisponering (mio. kr.)

Styrelsen bruger samlet set 3,3 mio. kr. af det overførte overskud i 2009.

Styrelsen har i november 2009 overført opgaver til det fællesstatslige økonomiservicecenter (ØSC). Styrelsen skal i den forbindelse afgive en del af sit overførte overskud svarende til den forholdsmæssige andel af medarbejdere (i forhold til det samlede antal medarbejdere i styrelsen), der er overgået til ØSC. Det præcise antal årsværk der skal overflyttes til ØSC var ved årsafslutningen endnu ikke kendt, hvorfor der ikke kunne laves en endelig overflytning af overført overskud ved resultatdisponeringen. Styrelsen venter en afklaring i første kvartal 2010, hvorefter en overflytning kan foretages. Den samlede overførsel ventes at kunne holdes under 200.000 kr.

3.2. Balance

Tabel 3.3: Balance

Anm.: Evt. forskelle mellem de samlede aktiver og delposterne under aktivmassen skyldes afrundinger.

Styrelsens balance ultimo 2009 er reduceret en anelse i forhold til balancen ultimo 2008. Den samlede reduktion dækker over en mængde bevægelser, der forklares i det følgende.

For så vidt angår styrelsens anlægsaktivmasse er værdien af beholdningen reduceret med knap 1 mio. kr., hvilket skyldes en reduktion i værdien af de materielle anlægsaktiver.

Reduktionen i materielle anlægsaktiver var ventet, idet styrelsen ikke siden 2006 har investeret i administrativt it i større omfang, hvorfor de årlige afskrivninger naturligt reducerer værdien af beholdningen. For 2010 forventes der en stigning i de materielle anlægsaktiver, idet der forventes investeret i et nyt telefonsystem.

Fremadrettet, og specielt i 2010-2012, tager styrelsen fat på sidste fase af SU-digitaliseringen og påbegynder VEU-digitaliseringen. I den forbindelse forventes porteføljen af immaterielle anlægsaktiver at blive forøget.

Styrelsens omsætningsaktiver for 2009 er godt 0,5 mio. kr. mindre end i 2008. Reduktionen dækker over en stigning i tilgodehavender på knap 2,5 mio. kr. og et fald i de likvide beholdninger på 3 mio. kr.

Ændringerne i styrelsens tilgodehavender skyldes primært forskydninger af betalinger i forhold til den fastsatte periodeafgrænsning, der følger af regnskabsårets slutning. Styrelsen har derudover et tilgodehavende på godt 20.000 kr. hos Arbejdsskadestyrelsen i form af forudbetalinger for sagsbehandling i forbindelse med handicaptillæg.

Styrelsens tilgodehavender forventes at blive reduceret i 2010 på grund af en reduktion af styrelsens deposita, jf. side 26.

De likvide beholdninger består af styrelsens FF5- og FF7-konti, midler placeret på giro- og bankkonti samt kontanter. Faldet i ”andre likvider” skyldes, at styrelsen i november 2009 nedlagde en giro- og en bankkonto, hvorfor der ultimo året ikke figurerer beløb på disse konti. Indestående på de nu nedlagte konti blev overført til styrelsens FF7-konto. FF7-kontoen indeholder midler på styrelsens finansieringskonto ved regnskabsårets udløb. FF5-kontoen indeholder midler, der skal dække styrelsens hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser, fratrukket nettoomsætningsformuen, herunder beløb der vedrører styrelsens reserverede bevilling. Der foretages likvide flytninger mellem FF5 og FF7 primo 2010.

Styrelsens har hensættelser for 4,0 mio. kr. Hensættelserne består af beløb til forpligtelser i forhold til styrelsens åremålsansatte samt en hensættelse til styrelsens reetableringsforpligtelse i forbindelse med lejemålet Danasvej 30/Fochhammersvej 19.

Styrelsens langfristede gældsforpligtelser består af låneoptag til igangværende og færdiggjorte investeringer. I løbet af 2009 har styrelsen reduceret sin langfristede gæld (FF4) og øget sin bygge- og it-kredit (FF6). Ultimo 2009 havde styrelsen langfristede gældforpligtelser for 33,8 mio. kr. Styrelsen fortsætter med at investere i it-projekter og –udstyr, hvor disse understøtter eller effektiviserer driften af styrelsens ordninger. Jf. bemærkningerne til anlægsaktiverne, ventes styrelsens samlede langfristede gæld at vokse i 2010 som følge af videreførelse såvel som igangsættelse af større it-udviklingsprojekter.

Styrelsens kortfristede gældforpligtelser består primært af forskellige former for periodiseringer, skyldige feriepenge samt reserverede bevillinger. De kortfristede gældsforpligtelser er ca. 4,0 mio. kr. højere ultimo 2009 i forhold til ultimo 2008. Det skyldes en stigning i skyldige feriepenge samt en stigning i gælden til leverandører. Stigningen i gælden til leverandører kan henføres til periodiseringsafgrænsninger ved regnskabsårets afslutning og vil i lighed med tilgodehavender naturligt bevæge sig op eller ned fra år til år afhængig af aktiviteter i året (og især sidst på året). Stigningen i feriepengeforpligtelsen skyldes altovervejende, at styrelsen måtte hensætte et større beløb til feriepenge, jf. også bemærkningerne til resultatopgørelsen.

Styrelsens egenkapital er reduceret ultimo 2009 i forhold til 2008. Det skyldes det resultatmæssige underskud på 3,3 mio. kr. for 2009.

Rigsrevisionen har overfor styrelsen påpeget, at styrelsens deposita er optaget til for høj værdi i forhold til det indestående, der er deponeret via Slots- og ejendomsstyrelsen. Det skønnes, at værdien af deposita skal nedbringes med ca. 2,5 mio. kr. Styrelsen var ved afslutningen af 2009 ved at udrede, på hvilken måde reguleringen af deposita skulle foregå. Der vil blive taget kontakt til Finansministeriet med henblik på, at der kan foretages en balancekorrektion, der ikke påvirker resultatopgørelsen, jævnfør at depositaet er opført på styrelsens balance før overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Såfremt det ikke er muligt, at foretage en sådan korrektion, vil reguleringen af depositaet påvirke styrelsens egenkapital negativt.

3.3. Egenkapitalforklaring

Tabel: 3.4: Egenkapitalforklaring

Styrelsen har en startkapital på 1,9 mio. kr., som er udgjort af statsforskrivningen. Styrelsen havde primo 2009 et overført overskud på 12,6 mio. kr. Efter resultatdisponeringen fratrækkes 3,3 mio. kr. og det akkumulerede overførte overskud er herefter på 9,3 mio. kr., hvilket giver en samlet egenkapital ultimo 2009 på 11,2 mio. kr.

3.4. Opfølgning på likviditetsordningen

Tabel 3.5: Udnyttelse af låneramme

Styrelsen har pr. 31. december 2009 langfristet gæld for 33,8 mio. kr. I forhold til en låneramme udmeldt på finansloven på 49,5 mio. kr. svarer dette til en udnyttelsesgrad på 68,3 %.

Afsnit 3.4.1 Opfølgning på likviditetsordninger hen over året

Styrelsen erklærer ikke på noget tidspunkt i løbet af året at have overskredet disponeringsreglerne vedrørende styrelsens fire forskellige SKB-konti i likviditets- og finansieringsordningen dvs.:

• SKB finansieringskonto (FF7)
• SKB uforrentet konto (FF5)
• SKB langfristet gæld (FF4)
• SKB bygge og it kredit (FF6)

Men hensyn til likvide flytninger i forhold til regnskabet er der i regnskabet forskel på værdien af styrelsens færdiggjorte anlægsaktiver og den langfristede gæld og tilsvarende en forskel på værdien af styrelsens igangværende anlægsprojekter og trækket på bygge- og it-kreditten. Forskellene er som følger:

Tabel 3.6: Opfølgning på likviditet

For færdige anlæg gælder det, at forskellen henføres til de periodiseringer, der følger af tidspunktet for årsafslutningen. Periodiseringerne gælder såvel afskrivninger som aktiveringer. Der blev foretaget af- og nedskrivninger for 2.023 t. kr. ultimo året (nedskrivninger udgør knap 40 t. kr. af dette beløb). Styrelsen skulle samtidig afdrage dette på den langfristede gæld (FF4-kontoen). Gælden er imidlertid regnskabsteknisk afdraget i 2010, hvorfor der opstår en forskel på dette beløb i regnskabet for 2009. Samtidig blev der aktiveret anlæg for i alt 135 t. kr. ultimo året. Den optagne FF4 gæld, der følger med aktiveringen af anlæg, er imidlertid regnskabsteknisk sket i 2010. FF4-gælden er dermed 2.023 t. kr. større end anlægsbeholdningen, mens anlægsbeholdningen har fået tilført 135 t.kr., der er tilgået som FF4-gæld i 2009. Det giver en samlet forskel på 1.888 t. kr.

For igangværende anlæg gælder det ligeledes, at forskellen henføres til de periodiseringer, der følger af tidspunktet for årsafslutningen. Periodiseringerne gælder såvel tilgang af igangværende projekter, som overflytning af gæld fra FF6 til FF4. Der tilgik ved årsafslutningen 2009 801 t. kr. på igangværende anlæg. Beløbet blev imidlertid først regnskabsteknisk optaget som gæld i 2010, hvorved der opstår en forskel på dette beløb for årsregnskabet for 2009. Tilsvarende er der er foretaget en nedskrivning af anlæg på 241 t. kr. Denne er foretaget i 2010 men vedrører 2009. Posten med igangværende anlægsaktiver er dermed 560 t. kr. større end FF6-gælden.   

Der er således en samlet forskel på 1.328 t. kr. mellem styrelsens anlægsaktiver og styrelsens langfristede gæld. Forskellen er udlignet i 2010 som følge af de foretagne likviditetsflytninger.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 3.7: Opfølgning på lønsumsloft

1. Styrelsens havde i 2009 et lønsumsforbrug på 61,5 mio. kr. Efter nettokorrektioner af foretagne reservationer af lønsum på 0,6 mio. kr. udgjorde lønsumsforbruget 60,9 mio. kr. i 2009.
2. Styrelsen havde pr ultimo 2008 akkumulerede lønsumsopsparing på 9,4 mio. kr., hvoraf den reserverede bevilling udgjorde 0,6 mio. kr.

Styrelsen havde i 2009 et lønsumsloft på 57,7 mio. kr. Styrelsen overdrog sidst i 2009 opgaver til det fællesstatslige Økonomiservicecenter (ØSC) svarende til 0,1 mio. kr. i lønsum.

Styrelsen havde i 2009 samlede løn- og personale omkostninger for ca. 61,5 mio. kr., heraf udgjorde reserverede bevilling til lønsum 0,6 mio. kr. Set i forhold til et lønsumsloft på 57,6 mio. kr. svarer dette til en overskridelse på 3,3 mio. kr. Som beskrevet andetsteds i årsrapporten skyldes en væsentlig del af overskridelsen i 2009 ekstra allokerede midler til styrelsens feriepengeforpligtelse.

Styrelsen har pr ultimo 2009 akkumuleret lønsum på 5,5 mio. kr. som en del af det samlede overførte overskud.

3.6. Bevillingsafregning for driftsbevilling

Tabel 3.8: Bevillingsregnskab

Styrelsen havde på finansloven for 2009 en nettoudgiftsbevilling på 102,2 mio. kr. (inkl. tillægsbevillingsloven). Styrelsens drift efter omkostningsbaserede principper i 2009 resulterede i et ”årets resultat” på -3,3 mio. kr. Resultatet skyldes primært merudgifter til personaleomkostninger. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. og 1.3.  for en nærmere redegørelse.

4. Påtegning af årsrapport

Fremlæggelse

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CVRnummer          16 69 19 09, er ansvarlig for herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2009:

§ 20.11.11  Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 20.49.01.20 Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. under tilsagnsordning i forbindelse med gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

§ 20.91 Statens uddannelsesstøtte

•       Kt. 20.91.01 Stipendier

•       Kt. 20.91.11 Lånevirksomhed

•       Kt. 20.91.12 Forrentning af lånevirksomhed

§         Kt. 20.91.13 SU forrentning af øvrig lånevirksomhed

•       Kt. 20.91.21 Tillæg

§ 20.92.02 Befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser

§ 20.92.04 Befordringsrabat vedrørende ungdomsuddannelser m.v.

§ 20.93.11 Statens voksenuddannelsesstøtte

§ 20.93.25.17 VEU godtgørelse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.27 VEU godtgørelse vedrørende åben uddannelse m.v. under EVE for ikke-forsikrede

§ 20.93.25.35 VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede

§ 20.93.29.10 ATP-bidrag for modtagere af VEU-godtgørelse

§ 20.43.02.40 Tilskud til svært handicappede

§ 20.22.01.10 Frie grundskoler – specialundervisning

§ 20.22.01.15 Frie grundskoler – pulje til specialundervisning

§ 20.22.11.30 Efterskoler – svært handicappede

§ 20.22.11.35 Efterskoler – specialundervisning

§ 20.42.01.15 Hf-kurser ved centre for Videregående Uddannelse – svært handicappede

§ 20.71.01.30 Folkehøjskoler – svært handicappede

§ 20.71.01.35 Folkehøjskoler – specialundervisning

§ 20.71.11.30 Husholdning og håndarbejdsskoler – svært handicappede

§ 20.71.11.35 Husholdning og håndarbejdsskoler – specialundervisning

§ 20.98.71.10 Stipendier til studieafgift

§ 20.98.31 Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser, ungdomsuddannelser m.v. og arbejdsmarkedsuddannelser.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. Ledelsen tager imidlertid forbehold for fuldstændigheden af årsrapporten idet Rigsrevisionen har påpeget overfor styrelsen, at styrelsens deposita er optaget til for høj værdi, jf. afsnit 3.2 vedrørende balancen, og det er endnu ikke afklaret, hvordan reguleringen af deposita skal udmøntes.

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, april 2010:                                                           København, april 2010:

Lars Mortensen                                                                        Niels Preisler

Styrelseschef                                                                                       Departementschef

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte                                             Undervisningsministeriet

Bilag 1    Noter til resultatopgørelse og balancen inkl. styrelsens personale

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

Note 2: Materielle anlægsaktiver

Note 3: Hensatte forpligtelser

Styrelsen har hensatte forpligtelser for i alt 4,0 mio. kr. Forpligtelserne består af styrelsens reetableringsforpligtelse i forbindelse med lejemålet Danasvej 30/Forchhammersvej 19.

Note 4: Eventualforpligtelser

Retssager:

Der blev ved afslutningen af 2009 indgivet en klage over styrelsen til Klagenævnet for udbud i forbindelse med en udbudsforretning på SPS-området. Der blev efter regnskabets afslutning truffet en afgørelse i Klagenævnet for udbud, der tog klagen til følge. Styrelsen blev pålagt at betale sagsomkostninger på i alt 50.000 kr., og efterfølgende har klager rejst et erstatningskrav på 9,2 mio. kr. Styrelsen har pr. primo april ikke afgjort, om styrelsen vil imødegå klagers krav, anke afgørelsen i Klagenævnet for udbud eller prøve sagen ved en domstol.

I fald styrelsen vælger at imødegå klagers krav, taber sagen ved en domstol eller idømmes en bod i form af fx negativ eller positiv interesseopfyldelse, vil det skulle udredes, hvordan en finansiering heraf tilvejebringes.  

Bilag 2    Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti

SU

Følgende statistiske oversigt viser udviklingstendenserne i tildelingen af SU:

Tabel 1.     Tildelt SU-støtte 2005 - 2009 og andel med indkomstkontrolkrav (IK-krav)¹⁾ fordelt på uddannelseskategorier

1)   IK-krav vedrørende 2009 rejses først medio 2010.

I 2009 fik 334.100 uddannelsessøgende tildelt 11,9 mia. kr. i stipendier og 2,2 mia. kr. i lån. I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 18.900 (6,0 %) støttemodtagere og en stigning på 1.084 mio. kr. (10,0 %) i stipendium og 202 mio. kr. i lån (10,0 %).

Inden for ungdomsuddannelserne fik 144.800 tildelt støtte i 2009, en stigning på 9,3 % i forhold til 2008. På de videregående uddan­nelser fik 189.300 tildelt støtte, en stigning på 6.700 (3,7 %) i forhold til 2008.

I 2009 blev der rejst indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 2008. Antallet af støttemodtagere med krav udgjorde 6,2 % af støtte­modtagerne, hvilket var 0,2 procentpoint større end året før.

Beløbs­mæssigt udgjorde stipendiekravene vedrørende 2008 2,0 % af de tildelte stipendier. Denne andel var den samme som i 2007. Lånekra­vene udgjorde 0,8 % af de tildelte lån, hvilket var 0,1 procentpoint mindre end i 2007.

Tabel 2.     Stipendier

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2010 er i løbende priser. 2010 er i FL 2010-prisniveau.

1)   Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %.

Stipendie- og studielånsudgifterne på FL09 er budgetteret på baggrund af Undervisningsministeriets års­elevprog­nose for uddannelser, der giver ret til SU. For uddannelser, som ikke er dækket af progno­sen (ca.15 %), er der forudsat en uændret bestand.

Styrelsen rejste i 2009 krav om tilbagebetaling af stipendier for 368,1 mio. kr. (indkomstkon­trolkrav og afbrudskrav), hvorved indtægterne blev 8,1 mio. kr. (2,3 %) mere end budgetteret på FL 09. Merindtægten skyldes en stigning i omfanget af afbrudskrav på ca. 10 %. Indtægten i form af tillæg i forbindelse med indkomstkontrollen udgjorde 14,6 mio. kr., hvilket var 0,4 mio. kr. (2,7 %) mindre end ventet.

Tabel 3.     Budgetforudsætninger

Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.

1)   Prognosetal.

Tabel 2 viser et merforbrug af stipendier i 2009 på 735,4 mio. kr. (6,5 %) i forhold til FL09. Som det fremgår af tabel 3, var antallet af stipendieårsværk 14.300 (6,9 %) større end ventet. På ungdomsuddannelserne blev antallet af stipendieårsværk 9.200 (11,5 %) større end ventet og på de videregående uddannelser 5.100 (4,0 %) større.

Tabel 4 viser udgifter og indtægter i forbindelse med styrelsens lånevirksomhed. Den andel, som Økonomi­styrelsen administrerer, er udskilt i tabellen. Alle poster indgår dog i Undervisningsministeriets rammebe­villing.

Tabel 4.     Lån og genudlån

1. Tilskrevne renter på stats- og studielån, for meget udbetalt støtte, og krav vedr. for meget udbetalt støtte.
2. Afdrag, betalte renter og afskrivninger på stats- og studielån samt for meget udbetalt støtte.
3. Studielån forrentes med 4 % p.a. i uddannelsestiden. Derefter forrentes de med diskontoen plus et procenttillæg eller et procent­fradrag, der fastsættes på finansloven. For 2009 er der fastsat et procenttillæg på 1 procentpoint.
4. Renter på statslån og på for meget udbetalt støtte.
5. Genudlånsrenten blev af Finansministeriet for 2009 fastsat til 3,02 % og for 2010 budgetteret til 3,6 %. Bevillingen vil ved bevillingsafregningen blive reguleret i forhold til den faktiske lånerente. Renteudgiften er opført på § 20.91.12. Forrentning af lånevirksomhed.                  
6. Udgifter (renter, genudlån) ¸ indtægter (renter, studielån).
7. Kontiene dækker det samlede udlån, dvs. studielån er eksklusiv øvrige udlån, og øvrige udlån er eksklusiv studielån.
8. Kontiene dækker de samlede afdrag, dvs. afdrag studielån er eksklusiv øvrige afdrag, og øvrige afdrag er eksklusiv afdrag studielån.

Udgifterne til lån består af udbetalte studielån (optaget efter 1.8. 1988), øvrige udlån og afskrivninger.

De tilskrevne renter på statslån (optaget før 1.8. 1988), for meget udbetalt støtte og krav vedrørende for meget udbetalt støtte bogføres som udlån og nedskrives, når gældsforholdet afdrages. Da disse udlån kun er af balancemæssig karakter, er de opgjort som øvrige udlån.

Udgifterne i 2009 i form af lån udgjorde 3.282,1 mio. kr., hvilket var 314,3 mio. kr. (8,7 %) mindre end budgetteret på FL09. Mindreudlånet skyldes det lavere diskontoniveau og dermed et lavere udlån af tilskrevne renter.

Indtægterne udgøres af afdrag på studielån, øvrige afdrag (afdrag på statslån og betalte renter på stats- og studielån) og tilskrevne renter på studielån.

I 2009 udgjorde indtægterne under lån 2.950,0 mio. kr., hvilket var 611,4 mio. kr. (17,2 %) mindre end budgetteret på FL 09. Mindreindtægterne i 2009 skyldes primært det lavere diskontoniveau og dermed  færre tilskrevne renter. Budgetteringen af bevillingen på FL09 er sket på baggrund af en forudsætning om en diskonto 4,5 %, dvs. 3,5 procentpoint mere end diskontoen på 1,0 % ved udgangen af 2009. Hertil kommer et lavere niveau for betalte renter og afdrag på studielån, som mere end opvejer merindtægten på 27,4 mio. kr. fra FM som følge af et større udlån af studielån.

For at neutralisere virkningen på Undervisningsministeriets ramme af udgifterne til studielån, bogfører sty­relsen en indtægt under genudlån, som svarer til udlån af studielån og en udgift, som svarer til afdragene på studielån.

Hensigten er, at den eneste nettoeffekt på Undervisningsministeriets ramme af studielånsordningen er de rentesubsidier, der består i, at renten på studielån er lavere end markedsrenten. For at opnå denne effekt udgiftsføres en markedsmæssig forrentning af de udestående studielån under genudlån. Den markedsmæssige forrentning, også kaldet genudlånsrenten, er fastsat af Finansministeriet, svarer til den gennemsnitlige rente på statsobligationer. Genudlånsrente­udgiften udgjorde 581,1 mio. kr. i 2009. Mindreud­giften på 378,4 mio. kr. skyldes dels det lavere niveau for afdrag på studielån og dermed en mindreudgift til afdrag på genudlån til Finansministeriet, dels at genudlånsrenten for 2009 endeligt blev fastsat til 3,02 % mod den på FL 09 bud­getterede genudlånsrente på 4,6 %.

I tabel 4 nederst er ministeriets nettoudgift til studielånsordningen anført, også kaldet udgiften til rentelettelse. Udgiften hertil blev -49,1 mio. kr. i 2009, dvs. 153,9 mio. kr. mere end budgetteret på FL 09.

Beholdninger

Tabel 5.     SU-gæld

Anm.: Statslån omfatter lånetype 1, 3 og 4 og studielån omfatter lånetype 5 og 6. Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m.m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

1): Gæld vedrørende for meget udbetalt støtte.

Tabel 5 viser udviklingen i støttemodtagernes udestående gæld, fordelt på stats- og studielån og FM-gæld (IK-krav og afbrudskrav).

Saldoen på statslån (optaget før 1.8.1988) er under afvikling, den faldt 27 mio. kr. (14 %) fra 2008 til 2009. Saldoen på studielån (optaget efter 1.8.1988) steg 683 mio. kr. (3 %).

Antallet af misligholdte statslån faldt med 600 (11 %), og den misligholdte saldo faldt med 18 mio. kr. (12 %) i 2009.

I 2009 udgjorde antallet af misligholdte studielån 11,0 % af alle studielån. Beløbsmæssigt udgjorde de 9,5 %. I 2007 var de tilsvarende tal 11,7 % og 9,4 %.

I 2009 steg saldoen på FM-gæld med 95 mio. kr. (12,0 %), og saldoen på misligholdt FM-gæld steg med 68 mio. kr. (14,3 %).

Øvrige støtteordninger: Befordringsrabat videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, SVU samt SPS

Tabel 6.     Støtteordningerne: Befordringsrabat VU og UU, og SVU  

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2009 er i løbende priser. 2010 er i FL 10-prisniveau.

1) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion.

Styrelsen refunderer 90 % af den rabat, trafikselska­berne yder til støttemodtagere i videregående uddannelser. Udgiften hertil blev 54,9 mio. kr. i 2009 svarende til en mindreudgift på 6,0 mio. kr. (9,9 %). Der var ca. 700 (1,9 %) færre rabatmodtagere end ventet.

På ungdomsuddannelserne blev udgiften til rabat 234,7 mio. kr. svarende til en merudgift på 68,0 mio. kr. (40,8 %). I 2009 er der bogført ca. 2,1 mio. kr. vedr. 2008 og ca. 27,9 mio. kr. vedrørende 2010. Forbruget vedr. 2009 er således ca. 204,7 mio. kr. Merudgiften vedrørende 2009 udgør således ca. 38,0 mio. kr. (22,8 %), hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med den store aktivitetsstigning på ungdomsuddannelserne, hvor antallet af SU-modtagere i 2009 steg med 11,5 %.

Udgiften til SVU i 2009 blev 516,3 mio. kr., hvilket var et merforbrug på 58,8 mio. kr. (12,9 %). Der var 24.300 støttemodtagere, dvs. 7.000 (40,5 %) flere end budgetteret. Den gennemsnitlige kursuslængde blev 5,8 uger, hvilket var 1,7 uge (27 %) mindre end budgetteret. Merforbruget er formentlig en konsekvens af lavkonjunkturen.

Udgiften til fagspecifikke kurser udgjorde 7,9 mio. kr. i 2009 svarende til et mindreforbrug på 59,7 mio.kr. Ordningen anvendes dermed væsentligt mindre end forudsat, måske fordi der kun ydes 90 % af dagpengesatsen, men formentlig også fordi ordningen først trådte i kraft 1. juli 2008, og at uddannelsesstederne har skullet tage højde herfor i deres kursusudbud.  

Tabel 7.     VEU deltagerstøtte for ikke-forsikrede

Udgiften til VEU-godtgørelse vedr. AMU i 2009 blev 187,1 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. (16,4 %). Der var 1.290 årselever, dvs. 253 (16,4 %) færre end budgetteret. På åben uddannelse var der et merforbrug på 7,0 mio. kr. som følge af, at bevillingen på TB blev reduceret med 10,4 mio. kr. fra 9,8 mio. kr. til -0,6 mio. kr. Det bemærkes, at merforbruget kan dækkes af opsparede midler fra tidligere år på hovedkontoen.

Af tabel 8 fremgår det, at udgiften til SPS-ungdomsuddannelser udgjorde 119,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. På de videregående uddannelser udgjorde udgifterne 62,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en kombination af en forsigtig budgettering på TB for at sikre, at bevillingen blev overholdt, og en lavere refusionsprocent end forventet på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 

På arbejdsmarkedsuddannelserne udgjorde forbruget i 2009 ca. 2,9 mio. kr., hvilket var 0,9 mio. kr. mere end budgetteret.

Det skyldes dels en generel aktivitetsstigning på over 130 %, dels at udgifterne til tegnsprogstolkning blev mere end tredoblet, så de i 2009 udgjorde ca. 750.000 kr.

Tabel 8.         Specialpædagogisk støtte (SPS)

Anm.: Beløb vedr. 2007 - 2009 er i løbende priser. 2010 er i FL 2010-prisniveau. Støttemodtagere er personer, der har fået udbetalt støtte. Dog opgøres aktiviteten vedr. specialundervisning på efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt folkehøjskoler som årselever, idet tilskuddet til specialundervisning udbetales som et fast tilskud pr. elev pr. deltaget kursusuge. Den store afvigelse i antallet af disse støttemodtagere skyldes, at UVM i forbindelse med TB09 har korrigeret bevillingens størrelse og ikke aktivitetsskønnet. 

1. Af denne konto afholdes både udgifter til specialundervisning, ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever samt støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Ca. 178,5 millioner kr. gik således til tilskud til svært handicappede elever, mens der er anvendt ca. 10 millioner på tilskud til ekstra dansk for tosprogede. De resterende midler er anvendt på alm. specialundervisning.
2. Denne konto dækker alene udgifter til svært handicappede elever, der overstiger det tidligere kommunale takstbeløb på 203.808 kr. pr. elev pr. år (2009-prisniveau). Udgiften opkræves hos kommunerne via bloktilskuddet og figurerer som en indtægt på 20.22.22.15. Pga. en fejlkontering i UVM figurer indtægten på 1,7 mio. kr. dog på 20.22.22.01. Der laves normalt ikke tillægsbevillinger på kommunale bidrag. Derfor er de oprindeligt budgetterede 3,9 mio. kr. fastholdt, selvom indtægten på 1,7 mio. kr. var kendt i forbindelse med TB.
3. Indtægt fra  kommunerne vedrørende udgifter til svært handicappede elever, der overstiger det kommunale takstbeløb på 203.808 kr. pr. elev pr. år (2009-niveau). Pga. en fejlkontering i UVM er indtægten konteret på 20.22.22.10. Indtægten er på 0,7 mio. kr., og ved korrekt kontering havde der været en afvigelse på 0,1 mio. kr.

På efterskolerne var der i 2009 et mindreforbrug til svært handicappede på 10,7 mio. kr. (10,4 %), hvilket primært skyldes, at ca. 6 mio. kr. vedrørende 2009 ved en fejl er blevet udgiftsført i regnskabet for 2010.

Tabel 9.     Udlandsstipendier

Udlandsstipendiet gives som tilskud til betaling af studerendes studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet. Ordningen indførtes i efteråret 2008, og forbruget i 2009 udgjorde 31,7 mio. kr., hvilket var et mindreforbrug i forhold til budgettet på 33,2 mio. kr. (51 %). Antallet af årsstuderende blev ca. 39 % mindre end budgetteret. Den gennemsnitlige støtte blev 43.500 kr. pr. årsstuderende, hvilket var ca. 15.500 (26 %) mindre end budgetteret.

Tabel 10.   Forsøgs- og udv. arb. tilsagnsordning gymnasiale uddannelser, undervisning i udlandet

Af bevillingen afholdes udgifter til danske elevers undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Forbruget udgjorde i 2009 2,0 mio. kr., hvilket indebar et mindreforbrug i forhold til budgettet på 0,6 mio. kr.

Bilag 3    Beskrivelse af anvendt regn­skabspraksis

Regnskabspraksis for årsrapporten tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af gældende Regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk).

Regnskab for §20.11.11 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved bogføringskreds 03031 delregnskab 1 aflægges efter omkostningsbaserede principper i overensstemmelse med Akt 163 af 24. juni 2004 samt Finansministeriets retningslinjer angivet i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

For øvrige konti, som hører under styrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper.

Bilag 4    Omkostningsbaseret regnskab opdelt på formål

Tabel 1. Omkostningsbaseret regnskab for 2009 opdelt på formål, årsværk, løn, øvrige driftsomkostninger samt af- og nedskrivninger og finansielle poster.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1. Omkostningsbaseret regnskab for 2009 opdelt på formål, årsværk, løn, øvrige driftsomkostninger samt af- og nedskrivninger og finansielle poster.''

Anm.:                Forskel i summen af angivne omkostninger på produktniveau m.v. og den i tabellen anførte sum af omkostninger skyldes afrundinger.

1. Kategorierne drift indeholder omkostninger til primære driftsaktiviteter (f.eks. sagsbehandling i forbindelse med tildelingssager eller klagesager) samt omkostninger til vedligeholdelse af ordningsspecifikke fagsystemer.
2. Kategorierne ”Udvikling” indeholder ikke-aktiverede udviklingsomkostninger til it samt udviklingsomkostninger i øvrigt.
3. Omfatter bl.a. driftsomkostninger forbundet med administration af ordningerne om Dansk Studiefond (nettotal, dvs. indtægter minus omkostninger),
4. Omfatter bl.a. it-funktioner i form af vedligeholdelse af styrelsens interne it.
5. Omfatter foruden ledelse, administrative servicefunktioner og personale-/økonomiadministration også personaleudvikling og faglige aktiviteter.  

Som det ses af ovenstående oversigt, er godt 40 % af styrelsens personaleressourcer beskæftiget med SU-opgaver. Ca. 5,5 % er beskæftiget med SVU-opgaver, ca. 5,0 % med VEU-opgaver og ca. 9 % med SPS-opgaver. Ca. 7,0 % er beskæftiget med ministerbetjening mv. på styrelsens forskellige ordninger. 7,0 % er beskæftiget med hjælpefunktioner og knap 22 % med generel ledelse og administration.

For så vist angår øvrig drift bruges en stor del af omkostningerne på formålet hjælpefunktioner. Dette skyldes, at omkostninger til styrelsens husleje placeres under dette formål.

[1] Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem SKS og Navision i forbindelse med nedskrivninger på færdiggjorte udviklingsprojekter. Der er i 2009 nedskrevet 37.164,75 kr. Fejlen vil blive rettet i primo 2010.

[2] Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem SKS og Navision i forbindelse med nedskrivninger på udviklingsprojekter under opførelse. Der er i 2009 nedskrevet 241.162,07 kr. Fejlen vil blive rettet i primo 2010, men fremgår dermed ikke i SKS ultimo 2009.