Forrige side | Næste side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Bund

4. VU-populationen – første videregående SU-uddannelse påbegyndt i 1989


I dette kapitel belyses en række forhold for de 20.579 personer, der begyndte på deres første videregående SU-uddannelse i 1989. I denne undersøgelse er de videregående uddannelser rubriceret i henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU), der typisk har en varighed af henholdsvis 1 - 2 år, 2 – 4 år og 4 år og derover. Undersøgelsen dækker stort set alle SU-støtteberettigende LVU’er, 75 – 80 % af SU-støtteberettigende MVU-uddannelser og 80 – 85 % af SU-støtteberettigende KVU’er, jf. indledningen. I de følgende afsnit beskrives bl.a. disse personers forudsætninger og baggrund for at påbegynde en videregående uddannelse (afsnit 4.2), deres bolig- og familieforhold (afsnit 4.3), finansieringen af uddannelsesforløbet (afsnit 4.4) og forløbet af den første videregående SU-uddannelse og uddannelsesaktiviteter i øvrigt i undersøgelsesperioden (afsnit 4.5 og 4.6). Endelig belyser afsnit 4.7, i hvilket omfang de studerende blev erklæret inaktive, havde for få klip til uddannelsen, tog orlov eller udnyttede muligheden for dobbeltklip.

 

4.1 Beskrivelse af populationen

Hovedparten (96 %) af personerne i denne undersøgelsespopulation var danske statsborgere. De sidste 4 % var indvandrere eller efterkommere af indvandrere – især fra ikke EU-lande. Fordelingen af VU-populationen på køn og alder fremgår af de to efterfølgende tabeller.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.1 Beskrivelse af populationen''

 

5.242 personer begyndte på en KVU (25 %), 8.019 (39 %) på en MVU og 7.318 (36 %) på en LVU, jf. tabel 4.1. Der er lidt flere kvinder end mænd i VU-populationen, nemlig 51 %. Denne tendens ses især for KVU og MVU, hvor 52 % var kvinder, mens der var flere mænd, der begyndte på en LVU (51 %).


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.2 VU-populationen fordelt efter alder ved starten af uddannelsen og kategorien af den første videregående SU-uddannelse''

I alt 60 % af VU-populationen begyndte på en uddannelse i 1989 i en alder på under 23 år, jf. tabel 4.2 Omkring 30 % var i alderen 23 – 29 år ved uddannelsens start, mens de sidste 10 % var 30 år eller mere. Der er betydelige aldersforskelle for de forskellige typer uddannelser – de uddannelsessøgende var gennemgående ældre ved påbegyndelsen af KVU og yngst ved starten af LVU. Således udgjorde de under 23-årige 32 % af KVU’erne, 65 % af MVU’erne og 78 % af LVU’erne. Omvendt udgjorde de over 29-årige henholdsvis 23 %, 7 % og 5 % af personerne, der begyndte på en KVU, MVU og LVU.

Af baggrundsmaterialet fremgår endvidere, at kvinderne gennemgående var lidt ældre end mændene ved uddannelsesstart – især i de korte videregående uddannelser med bl.a. en række pædagoguddannelser, hvor 27 % af kvinderne var over 29 år mod 18 % af mændene.

4.2 VU-populationens baggrund

I forrige afsnit blev VU-populationen beskrevet mht sammensætningen på køn og alder. Der er formentlig en lang række andre faktorer, der har betydning for de studerendes støtte- og studiemæssige adfærd. Det gælder både de studerendes egen uddannelsesmæssige baggrund i form af uddannelsestype og opnået karakter, den tid der går, før de begynder på en VU, men måske også den ”sociale arv” fra forældrene. I dette afsnit belyses derfor, hvordan VU-populationen var sammensat mht den højst fuldførte uddannelse før start på den første videregående SU-uddannelse, den opnåede karakter fra evt. gymnasial eksamen, ventetid før start af første VU og forældrenes uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstatus og økonomiske forhold.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.3 VU-populationen fordelt på højst fuldførte uddannelse og kategorien af 1. SU-uddannelse''

Den uddannelsesmæssige baggrund, dvs. den højst fuldførte uddannelse personerne i VU-populationen havde opnået før de begyndte på den første videregående SU-uddannelse, fremgår af tabel 4.3. Omkring 55 % havde en almengymnasial baggrund, 23 % havde en erhvervsrettet ungdomsuddannelse som baggrund, og 10 % påbegyndte en VU med en grundskoleuddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Der er en betydelig variation i den uddannelsesmæssige baggrund for rekrutteringen til henholdsvis KVU, MVU og LVU. Omkring 74 % af personerne i KVU havde en grundskole eller en erhvcrvsrettet UU og kun 22 % begyndte med en gymnasial baggrund. De tilsvarende procenter for MVU var 27 % og 68 %, og for LVU 10 % og 85 %. Over halvdelen (52 %) af personerne, der begyndte på en LVU, kom med en matematisk gymnasial uddannelse.

I tabel 4.4 er karaktergennemsnittet fra en evt. gymnasial eksamen sat i relation til rekrutteringen til de enkelte kategorier af videregående uddannelser. Godt en tredjedel (37 %) af den del af VU-populationen, hvor et karaktergennemsnit forelå, havde et karaktergennemsnit mellem 8 og 9 som baggrund. 27 % havde mellem 9 og 10 i karakter og 23 % mellem 7 og 8. Kun en mindre andel på 6 – 7 % lå i de yderste intervaller med under 7 og 10 og derover i karakter. Tabellen afspejler en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og typen af påbegyndt videregående uddannelse. En lav karakter resulterede i hørere grad i påbegyndelse af en KVU end et højt karaktergennemsnit. Næsten tre fjerdedele (74 %) af KVU-populationen havde under 8 i karakter, mens det kun drejede sig om 11 % af LVU-populationen. Modsat var der kun 4 % i KVU-populationen med 9 og derover mod 53 % i LVU-populationen. Der foreligger dog kun oplysninger om karaktergennemsnit for en mindre del af KVU-populationen.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.4 VU-populationen fordelt på karaktergennemsnit ved gymnasial eksamen og kategorien af 1. SU-uddannelse''
 

Undersøgelsens baggrundsmateriale viser også en generel sammenhæng mellem karaktergennemsnit og ventetid før påbegyndelsen af første videregående SU-uddannelse. Jo højere karakter, jo kortere ventetid.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.5 VU-populationen fordelt på ventetid før første videregående SU-uddannelse og kategorien af 1. SU-uddannelse''

Ventetiden fra sidst afsluttede uddannelse til påbegyndelsen af første videregående SU-uddannelse er belyst i tabel 4.5 og viser, at 30 % begyndte inden for de første 12 måneder – typisk med et par måneders ventetid i sommerperioden fra afslutningen af foregående uddannelse i juni til ny uddannelsesstart i august/september.

Godt 20 % begyndte på VU efter mere end 4 års ventetid, mens de sidste 47 % havde mellem 1 og 4 års ventetid. Ventetiden var længst for KVU, hvor 43 % ventede mere end 4 år før starten på uddannelsen. For MVU og LVU var de tilsvarende andele kun 18 % og 12 %. Denne forskel svarer også til den variation, der var mht. alder ved uddannelsens start i henholdsvis KVU, MVU og LVU.

De følgende tre tabeller belyser den forældremæssige baggrund for VU-populationen fordelt på henholdsvis KVU, MVU og LVU. Variablene for den forældremæssige baggrund er opgjort i 1989 og består af højst fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsstatus og forældrenes samlede bruttoindkomst. Da forældrene til personer i VU-populationen typisk vil være 40 – 50 år eller mere i 1989, vil deres uddannelsesmæssige baggrund næppe være ændret væsentligt i undersøgelsesperioden. En noget større variation over tiden vil formentlig gøre sig gældende for de mere konjunkturfølsomme baggrundsvariable som forældrenes arbejdsmarkedsstatus og deres bruttoindkomst, hvorfor oplysningerne om disse i højere grad må ses som specifikt knyttet til udgangsåret.

Den forældremæssige baggrund er alene relateret til den første videregående SU-uddannelse, men ikke til et eventuelt senere uddannelsesforløb.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.6 VU-populationen fordelt på 1. SU-uddannelse og forældrenes højeste uddannelse pr. ultimo 1989''

I tabel 4.6 belyses den højeste uddannelse, som moderen og faderen til en person i VU-populationen havde fuldført ved starten af undersøgelsesperioden. For en del af VU-populationen findes ikke registeroplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, og disse er derfor udeladt i den procentuelle fordeling af forældregrundlaget for rekrutteringen til de forskellige kategorier af VU.

For hele VU-populationen ses, at 35 % af mødrene havde en grundskoleuddannelse eller en erhvervsuddannelse, mens 29 % havde en videregående uddannelse. For fædrenes vedkommende var der 38 % med en erhvervsuddannelse og 24 % med en grundskoleuddannelse, mens 37 % havde en videregående uddannelse.

Disse gennemsnit dækker over en betydelig variation, når man betragter henholdsvis KVU-, MVU- og LVU-populationerne. 53 % af mødrene til personer, der begyndte på en KVU i 1989, havde en grundskoleuddannelse – en andel der faldt til henholdsvis 35 % og 24 % for personer, som begyndte på en MVU og en LVU. Modsat havde kun 15 % af mødrene til KVU-populationen en videregående uddannelse, mens denne andel var 25 % for MVU-populationen og 41 % for LVU-populationen. Den samme tendens ses for fædrene til VU-populationen.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.7 VU-populationen fordelt på 1. SU-uddannelse og forældrenes arbejdsmarkedsstatus pr. ultimo 1989''

Omkring 30 % af mødrene til VU-populationen hørte til ”funktionærer i øvrigt”, mens 25 % var ”le-dende funktionærer”, 20 % ”anden lønmodtager”, 9 % ”selvstændige” og 16 % ”arbejdsløse” eller ”uden for arbejdsstyrken”, jf. tabel 4.7.

Fordelingen for fædrene var væsentlig forskellig fra mødrenes, idet 45 % var ”ledende funktionær”, 19 % ”funktionær i øvrigt”, 18 % ”selvstændige”, 8 % ”anden lønmodtager” og 9 % ”arbejdsløs” eller ”uden for arbejdsstyrken”.

For både mødre og fædre ses en relativ klar tendens i retning af, at ledende funktionærer udgjorde en stigende andel af forældrene til personer i henholdsvis KVU-, MVU- og LVU-populationen (14 %, 23 % og 35 % for mødrene og 31 %, 45 % og 54 % for fædrene). Den modsatte tendens var gældende for andre lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (og for fædrenes vedkommende også for funktionærer i øvrigt).


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.8 VU-populationen fordelt på 1. SU-uddannelse og forældrenes bruttoindkomst i 1989''
 

I tabel 4.8 belyses rekrutteringen til de forskellige kategorier af videregående uddannelser i relation til forældrenes samlede bruttoindkomst i 1989. I lyset af tendenserne i de to foregående tabeller og den generelle sammenhæng mellem uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og indkomst ses også her den forventede tendens til, at forældre med en høj indkomst (500.000 kr. og derover) i højere grad dannede baggrund for rekrutteringen til LVU (32 %) end til MVU (21 %) og til KVU (9 %).

4.3 Bolig- og familieforhold

En lang række ydre levevilkårsfaktorer vil i større eller mindre udstrækning påvirke de studerendes uddannelsesforløb. Sådanne ydre faktorer kan fx være boligforholdene, civilstanden (ugift, gift, fraskilt m.m.), om de studerende har børn og familietypen (enlig uden børn, enlig med børn m.m.), som er en form for kombination af civilstand og antal børn. I dette afsnit belyses disse forhold for VU-po-pulationen dels i udgangssituationen i 1989, dels mht visse udviklingstendenser i hele undersøgelsesperioden fra 1989 til 1997 – primært for de personer der var under uddannelse i de enkelte år.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.9 VU-populationen under uddannelse fordelt på alder og boligtype pr. ultimo 1989''

Af den samlede VU-population på 20.579 personer var de 19.685 under uddannelse ved udgangen af 1989, og 73 % boede i hus, ejerlejlighed eller andelslejlighed, 21 % i lejelejlighed og kun 4 % på kollegium, jf. tabel 4.9.

Ved vurderingen af de studerendes boligtype bør man være opmærksom på, at de registrerede oplysninger ikke samtidig er udtryk for ejerforholdet til boligen. Det betyder fx, at både en studerende, der boede hjemme i forældrenes hus, og en studerende, der boede til leje i et hus, vil være registreret under boligtypen ”hus”.

Boligtypen varierede en del i forhold til de studerendes alder ved uddannelsens begyndelse, jf. fx at 85 % af de unge under 20 år boede i hus og 8 % i lejelejlighed, mens de tilsvarende procenter for studerende på 30 år og derover var 59 og 26. Det må formodes, at boligtypen for de ældre studerende i større udstrækning samtidig afspejler ejerforholdet. Det store antal personer, der boede i hus eller anden form for ejerbolig, skyldes formentlig, at hovedparten af undersøgelsespersonerne var hjemmeboende i undersøgelsens udgangsår, jf. også udviklingen i de studerendes boligforhold for hele undersøgelsesperioden i efterfølgende tabel.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.10 VU-populationen fordelt på boligtype og uddannelsesstatus pr. ultimo 1989 - 1997''

I tabel 4.10 vises VU-populationens fordeling på boligtype ultimo de enkelte år i undersøgelsesperioden for henholdsvis de personer, der fortsat var under uddannelse ultimo året, og den del af populationen, der ikke var under uddannelse. Tabellen viser, at en mindre andel for begge grupper bor i hus i årene efter studiestart i 1989, hvilket nok afspejler tendensen hos de studerende til at flytte hjemmefra. Tabellen markerer desuden en forskel i boligtype for henholdsvis personer i uddannelse og personer uden for uddannelse. En langt større andel (45 %) af de unge uden for uddannelse boede i 1997 i hus end personer under uddannelse (22 %). De studerende under uddannelse boede til gengæld i større udstrækning i andelslejlighed, i lejelejlighed og naturligvis på kollegium.

By- og Boligministeriet har i 1999 ladet gennemføre en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af unges boligforhold i de fem universitetsbyer. Denne undersøgelse bekræfter bl.a. tendensen til, at de unge flytter hjemmefra i de første uddannelsesår, og at boligformen har en nær sammenhæng med alder, således at tendensen til at bebo egen ejerbolig er stigende med alderen.

Blandt meget andet peger rapporten også på, at boligmobiliteten blandt unge er ganske høj. Således er normen en flytning hvert andet år for de unge, der er flyttet hjemmefra.

Boligskift er en hændelse, som uundgåeligt vil give visse forstyrrelser i de uddannelsessøgendes hverdag, og for at belyse omfanget af dette forhold er der i denne undersøgelse indhentet oplysninger om omfanget af de studerendes antal skift af folkeregisteradresser hvert år i undersøgelsesperioden.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.11 VU-populationen under uddannelse fordelt på antal boligskift pr. år i 1989 - 1997''

Som det fremgår af tabel 4.11, kan der også i denne undersøgelse konstateres en tendens til relativt mange boligskift for de studerende. Mellem 22 og 32 % af VU-populationen, der var under uddannelse i de enkelte år, skiftede folkeregisteradresse en gang. Omkring 5 % skiftede to gange, og 1 % skiftede bolig tre eller flere gange.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.12 VU-populationen under uddannelse med og uden boligskift fordelt på alder i 1989 - 1997''


Boligskift var hyppigere, jo yngre de studerende var, jf. tabel 4.12. Typisk skiftede 35 – 39 % af de yngste studerende (under 25 år) årligt bolig. Af de 25 – 29-årige skiftede 28 – 37 % årligt adresse, mens boligskift for de 30-årige og derover lå på et niveau på mellem 18 og 25 %.

Foruden boligforholdene vil de studerendes levevilkår og muligheder for at gennemføre uddannelsesforløb være påvirket af familiemæssige faktorer som civilstand, antal børn i udgangssituationen, nye børn i uddannelsesforløbet og familietype, som er en form for kombination af civilstand og antal børn.

Civilstandsoplysningerne belyser om den studerende var ugift, gift/separeret, fraskilt, enke/enkemand ved udgangen af året. Fra og med 1992 indgår personer med registreret partnerskab, ophævet partnerskab og længstlevende af to partnere i tallene for henholdsvis gift, fraskilt og enke/enkemand.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.13 VU-populationen fordelt på alder og civilstand pr. ultimo 1989''

Hovedparten af VU-populationen var i 1989 ugift, nemlig 89 %, jf. tabel 4.13. Knap 10 % var gift ved uddannelsens start i 1989 og 2 % fraskilt. Der var en meget naturlig sammenhæng mellem alder og civilstand. Alle studerende under 20 år var ugifte ved uddannelsesstarten – en andel der var faldende med stigende alder, således at andelen af de 30-årige eller derover var nede på 32 %. Den modsatte tendens ses mht. andelen af gifte og fraskilte.

Denne sammenhæng mellem civilstand og alder kan også ses i den følgende tabel, der belyser civilstanden for de personer, som ultimo året henholdsvis var i gang med en uddannelse og ikke var under uddannelse. Antallet under uddannelse var faldende over hele perioden, fordi en stor del afsluttede deres uddannelsesforløb i løbet af dette tidsrum.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''TAbel 4.14 VU-populationen fordelt på civilstand og uddannelsesstatus pr. ultimo 1989 - 1997''

Som det fremgår af tabel 4.14, er der en klar tendens til en faldende andel ugifte over perioden. For personer under uddannelse faldt andelen af ugifte fra 89 % i 1989 til 74 % i 1997. Modsat steg andelen af gifte fra 9 % til 24 %. De samme tendenser gjorde sig i endnu større udstrækning gældende for personer, der ikke var i uddannelse. Alt andet lige betyder det, at de studerende i en vis udstrækning udsatte indgåelse af ægteskab til efter uddannelsens afslutning. Personerne uden for uddannelse var dog ældre end personerne under uddannelse.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.15 VU-populationen fordelt på alder og børn pr. ultimo 1989''

Hovedparten (89 %) af de personer, der første gang begyndte på en støtteberettigende VU i 1989, havde ikke børn ved uddannelsens start, jf. tabel 4.15. 6 % havde et barn og 5 % havde 2 eller flere børn. Alderen er imidlertid afgørende for, i hvilket omfang de studerende havde børn ved uddannelsens start. De unge under 20 år havde ingen børn, mens 60 % af de 30-årige og derover havde børn ved påbegyndelsen af en VU. Antal børn (personer under 18 år) er opgjort ultimo året.

En del personer fik børn under uddannelsen. Dette spørgsmål belyses i efterfølgende tabel, hvor oplysningen, om en person i undersøgelsen har fået børn i et år, er baseret på sammenligning af antal børn ultimo året med antallet ultimo året før.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''VU-populationen med og uden nye børn i 1989 - 1997 fordelt på uddannelsesstatus ultimo året''


Omkring 1 % af de studerende, der havde været under uddannelse i 1989, fik børn i dette år, jf. tabel 4.16. Andelen af VU-populationen under uddannelse, der fik nye børn, steg til 9 % i 1997. Denne vækst hænger formentlig nøje sammen med bl.a. den stigende alder – en sammenhæng, der også kan ses for den del af VU-populationen, der var uden for uddannelse i undersøgelsesperioden fra 1989 til 1997. For denne persongruppe uden for uddannelse steg andelen med børnefødsler fra 6 % i 1990 til 13 % i 1997. Selv om personer i uddannelse også med tiden øgede antallet af børnefødsler, tyder tallene dog på, at denne noget yngre gruppe i nogen grad udskød børnefødsler til efter afslutningen af uddannelsen.

Familetypen for de studerende er i denne undersøgelse rubriceret i fire kategorier, nemlig “enlig uden børn”, “enlig med børn”, ”par uden børn” og ”par med børn”.

Et par omfatter to voksne, der er gift, er registrerede partnere eller bor sammen, og har fælles børn. Par omfatter altså ikke to voksne, der bor sammen uden at være gift/registrerede partnere, hvis de ikke har fælles børn. En enlig er en voksen, der ikke indgår i en parfamilie, eller et barn, der ikke er hjemmeboende. Med børn tilknyttes familietypen, hvis der er hjemmeboende børn under 18 år.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.17 VU-populationen fordelt på alder og familietype pr. ultimo 1989.''
VU-populationens fordeling på familietyper, som er en form for kombination af civilstand og oplysninger om personernes antal børn, er beskrevet i tabel 4.17. Fordelingen svarer derfor også nøje til fordelingen på civilstand i tabel 4.14 og på antal børn i tabel 4.15. Hovedparten (87 %) af VU-populationen var i 1989 enlige uden børn, mens 10 % levede i parforhold og 3 % var enlige med børn. Også i denne sammenhæng var der en betydelig variation for de forskellige aldersgrupper.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.18 VU-populationen fordelt på familietype og uddannelsesstatus pr. ultimo 1989 - 1997.''

Udviklingen i VU-populationens familietype i undersøgelsesperioden fra 1989 til 1997 er beskrevet i tabel 4.18 for henholdsvis de personer, der var under uddannelse, og dem, der havde afsluttet uddannelsen. Der ses den samme udvikling for de to grupper i retning af færre enlige uden børn og flere par med børn, men med en kraftigere udviklingstendens for de personer, der havde afsluttet uddannelsen.

4.4 Uddannelsesfinansiering

Principperne for støttetildelingen var i 1989 i sin grundsubstans de samme som i dag. SU-støtten i form af stipendier og lån kunne ydes til personer, der var fyldt 18 år og i gang med SU-støtteberettigende uddannelser. Støtte via SU-systemet var alene tænkt som et supplement til finansiering af uddannelsesforløbet, og SU-regelsættet gav de studerende mulighed for at have en vis indkomst svarende til det årlige fribeløb ved siden af SU-støtten, jf. bilag B. Mange studerende supplerede derfor SU-støtten med lønindkomst fra erhvervsarbejde. Hvis den øvrige indkomst overskred det årlige fribeløb, blev den tildelte SU-støtte krævet tilbage i takt med denne overskridelse, hvilket betød, at studerende med store udgifter måtte vælge at finansiere uddannelsesforløbet alene ved erhvervsarbejde - i hvert fald under en del af uddannelsesperioden. Ved siden af SU-systemet var der mulighed for at finansiere uddannelsen via andre offentlige støtteordninger, som dog normalt udelukkede en samtidig finansiering via SU-systemet.

I dette afsnit beskrives i hvilket omfang, SU-støtten indgik som finansieringskilde for studerende i SU-støtteberettigende uddannelser, og hvordan de studerende i øvrigt finansierede uddannelsesforløbet. Dette belyses i afsnit 4.4.1 ved antallet af måneder med SU-støtte i forhold til det samlede antal måneder i SU-støtteberettigende uddannelser (dækningsgrad). I afsnit 4.4.2 belyses, hvordan finansieringen var sammensat af henholdsvis løn, SU-stipendier, andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster og størrelsen af disse indkomstkomponenter. I afsnit 4.4.3 ses på andre økonomiske størrelser, der havde indflydelse på finansieringen af uddannelsen (SU-lån, ikke skattepligtige offentlige overførselsindkomster og evt. ægtefælles bruttoindkomst).

4.4.1 SU–støttens dækningsgrad (måneder med SU-støtte)

Et udtryk for hvor mange af de studerende, der benyttede SU-støtte som finansieringskilde i uddannelsen, er dækningsgraden, som i denne sammenhæng er defineret som antal måneder med udbetalt SU-støtte i videregående SU-uddannelser i forhold til antal måneder i alt i videregående SU-uddannelser. Dækningsgraden belyser alene, om SU-støtte indgår som finansieringskilde, men ikke omfanget af SU-støtten i forhold til andre finansieringskilder. Der er en mindre usikkerhed forbundet med opgørelsen af dækningsgraden, jf. bilag A.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.19 SU-støttens dækningsgrad 1) pr. ultimo 1997 for VU-populationen i videregående SU-uddannelser fordelt efter alder og antal måneder i uddannelse.''

Dækningsgraden for VU-populationen er belyst i tabel 4.19. To tredjedele (66 %) af VU-populationen fik udbetalt SU-støtte i mindst ¾ af uddannelsesperioden – 36 % i hele uddannelsesperioden. Kun 10 % havde en dækningsgrad på under 25 % - 7 % fik slet ikke udbetalt SU-støtte under uddannelsen.

Dækningsgraden var størst for de yngre studerende. 77 % af dem, der påbegyndte uddannelsen som under 20-årige fik SU-støtte i mindst ¾ af uddannelsesperioden og kun 3 % havde en dækningsgrad på under 25 %. For personer, der påbegyndte uddannelse som 30-årige eller derover, var der kun 32 %, der fik SU-støtte i ¾ af uddannelsesperioden eller længere. Der var lige så mange, der kun fik SU-støtte i op til en fjerdedel af uddannelsesperioden.

Det ses også af tabellen, at SU-støttens dækningsgrad er lav for personer, der kun har været i en videregående SU-uddannelse i op til 24 måneder, hvilket bl.a. hænger sammen med den forholdsvis lave dækningsgrad for de ældre studerende, som for en stor dels vedkommende netop påbegyndte korte videregående uddannelser. Undersøgelsesmaterialet viser ingen forskelle i SU-støttens dækningsgrad for mænd og kvinder.

4.4.2 Løn, SU-stipendier og andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster

I forrige afsnit belyste dækningsgraden, hvor mange personer der havde SU-støtte som en finansieringskomponent i uddannelsesforløbet, men ikke det beløbsmæssige omfang af SU-støttebeløbet i forhold til andre indkomsttyper.

I dette afsnit beskrives, hvilke andre indkomsttyper der indgik i finansieringen af uddannelsen og omfanget heraf for VU-populationen. Indkomsterne er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik og fra SUstyrelsen mht. udbetalte SU-stipendier. Den samlede skattepligtige uddannelsesfinansiering –bruttoindkomsten - er opdelt i lønindkomst, SU-stipendium, anden skattepligtig, offentlig overførselsindkomst (ASOO) og anden indkomst (beregnet ved at trække løn, SU-stipendier og ASOO fra bruttoindkomsten).

De andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster (ASOO), der bl.a. består af uddannelses-, revaliderings- og kontanthjælpsydelser og syge- og arbejdsløshedsdagpenge, er i denne undersøgelse opgjort samlet. Visse af disse beløb blev i forbindelse med en skattereform gjort skattepligtige med virkning fra 1. januar 1994. Af hensyn til sammenligneligheden over tiden er de beløb, der ikke var skattepligtige før 1994, tillagt ASOO (og bruttoindkomsten for denne periode).

De indkomstoplysninger, der indgår i undersøgelsen for det enkelte år, kan ikke periodiseres inden for året, hvilket betyder, at det ikke er muligt at afgøre, om fx en lønindkomst stammer fra en periode i året, hvor en person er under uddannelse, eller om lønnen er optjent efter uddannelsens afslutning. Dette forhold kan forstyrre billedet ved vurderingen af de studerendes uddannelsesfinansiering, og der lægges derfor i dette afsnit særlig vægt på at belyse forholdene for personer, der var under uddannelse hele året.

Som det fremgår af tabel 4.20 varierede antallet af måneder i SU-uddannelser i de enkelte år for de 20.579 personer i VU-populationen. I 1989 var alle personer i uddannelse mindst en måned, mens godt 16.500 personer slet ikke var i uddannelse i 1997 (0 uddannelsesmåneder), hvilket naturligvis hænger sammen med, at de havde fuldført eller afbrudt uddannelsen i løbet af 8-års perioden. Uddannelserne for VU-populationen omfatter både KVU, MVU og LVU, dvs. uddannelser af 1-2 års, 3-4 års og mere end 4 års varighed.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.20 VU-populationen fordelt efter antal måneder i SU-uddannelser i årene 1989-97.''
I 1997 var godt 4.000 personer i gang med en SU-uddannelse i mindst 1 måned, heraf knap 2.600 i alle årets tolv måneder. Det kan fx være personer, der var forsinkede i den første SU-uddannelse, eller personer, der efter en fuldført/afbrudt første SU-uddannelse begyndte på en overbygningsuddannelse/ny uddannelse – evt. efter en periode uden for uddannelse.

I det følgende belyses finansieringsmønstret for den del af VU-populationen, der var i SU-uddannelser i 12 måneder i de enkelte år 1990 - 1997, dvs. et faldende antal personer fra knap 16.800 i 1990 til knap 2.600 i 1997.

For hver person i undersøgelsen er det registreret, hvordan indkomstsammensætningen (bruttoindkomsten) har været i de enkelte år, og på det grundlag er personerne henregnet til følgende kategorier:

  1. Lønindkomst & SU-stipendier
  2. Kun SU-stipendier
  3. Kun lønindkomst
  4. Kun andre skattepligtige, offentlige overførselsindkomster (ASOO)
  5. Kun anden indkomst (beregnet residualt)
  6. Lønindkomst & ASOO
  7. SU-stipendier & ASOO
  8. Lønindkomst & SU-stipendier & ASOO

I det følgende opereres kun med de fire første kategorier af finansieringskombination, mens de sidste fire er slået sammen i en gruppe benævnt ”Øvrige kombinationer”. Hver kombination kan indeholde et mindre element af anden indkomst.

Løn & SU var den dominerende finansieringskombination for helårsstuderende i SU-uddannelser i alle årene, jf. tabel 4.21, hvoraf det fremgår, at omkring 2/3 finansierede uddannelsesforløbet på denne måde – i hvert fald i de første fem år. Derefter fik SU-stipendierne aftagende betydning, således at kun godt 1/3 i 1997 havde denne kombination. Den samme tendens mht SU-støttens aftagende betydning ses for den del, der kun havde SU som finansieringskilde. Andelen faldt fra 17 % i 1990 til 10 % i 1997. Modsat fik lønindkomst en stigende betydning over tiden. Andelen, der alene havde lønindkomst, steg fra 4 % i 1990 til 26 % i 1997. Disse tendenser kan bl.a. skyldes, at nogle studerende havde været under uddannelse så længe, at retten til SU-støtte ophørte, eller at de med stigende alder fik øgede økonomiske behov, som ikke kunne dækkes ved SU-støtte kombineret med lønindkomst.

Andelen af de helårsstuderende, der alene finansierede uddannelsen ved ASOO, lå på omkring 5 %.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.21 VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990-1997 fordelt efter finansieringskombination.''

Den foregående opgørelse af de helårsstuderende (tabel 4.21) viser kun kombinationen af indkomsttyper, men ikke omfanget af de forskellige typer indkomster. I de følgende tabeller belyses også den vægt, hvormed de enkelte indkomstkomponenter indgår i finansieringen af uddannelserne.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.22 Bruttoindkomst for VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 – 1997 fordelt på indkomsttype.''

Af tabel 4.22 fremgår, at de ca. 16.800 helårsstuderende i VU-populationen i 1990 havde en samlet indkomst på 1.119 mill. kr., svarende til en gennemsnitlig indkomst på 66.700 kr. For de helårsstuderende i 1997 var den gennemsnitlige indkomst 110.900 kr.

Også i denne sammenhæng ses udviklingstendenser i retning af, at SU-stipendier har aftagende betydning som finansieringskilde over tiden, mens lønindkomst får større betydning. SU-stipendiebeløbet er faldet fra at udgøre 44 % af den samlede indkomst i 1990 til 16 % i 1997. Lønindkomstens andel er modsvarende steget fra 36 % til 65 %.

Beløbet fra andre skattepligtige, offentlige overførselsindkomster (ASOO) bidrog med omkring 10 –15 % af uddannelsesfinansieringen for de helårsstuderende i den betragtede periode.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.23 Gennemsnitlig bruttoindkomst for VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 - 1997 fordelt efter finansieringskombination, alder og familietype ultimo året.''

 

I tabel 4.23 belyses forskelle i gennemsnitlig bruttoindkomst for de helårsstuderende med forskellig finansieringskombination, i forskellige aldersgrupper og med forskellige familietype.

De grupper, som finansierede uddannelsen alene med lønindkomst, havde i hele perioden den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst (136.800 kr. i 1990 og 155.700 kr. i 1997). Personer, der alene havde ASOO som indkomst, havde den næsthøjeste gennemsnitlige bruttoindkomst, mens personer, der alene levede af SU-støtte, havde den laveste.

Der var også en klar sammenhæng mellem alder og gennemsnitlig bruttoindkomst, således at indkomsten var stigende med alderen. Derimod var sammenhængen mellem familietype og indkomstniveau ikke så entydig. Hovedtendensen var dog, at enlige med børn havde den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst, mens enlige uden børn havde den laveste. Denne tendens gælder dog ikke for årene 1996 og 1997.

I tabel 4.24 belyses SU-stipendiernes relative betydning som finansieringskilde, beregnet som SU-stipendiernes andel af bruttoindkomsten for forskellige aldersgrupper og familietyper. For de ældste studerende på 30 år eller derover udgjorde SU-stipendierne mellem 14 og 21 % af den samlede bruttoindkomst. SU-stipendierne havde relativt større finansiel betydning for de yngre studerende. For de 20 – 24 årige udgjorde stipendierne mellem 34 % og 53 %.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.24 SU-stipendiernes andel af bruttoindkomst for VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 - 1997 fordelt efter alder og familietype pr. ultimo året. ''

Tabellen viser også en vis sammenhæng mellem SU-stipendiernes betydning og familietype, hvilket også kunne forventes i betragtning af den sammenhæng, der findes mellem alder og familietype. SU-stipendierne udgjorde en større andel af bruttoindkomsten for enlige uden børn (typisk unge studerende) end for de øvrige familietyper (typisk ældre studerende).

4.4.3 Andre overførselsindkomster, SU-lån og ægtefælleindkomst

Foruden de finansieringsmuligheder, der er omtalt i forrige afsnit, vil de studerende også have haft større eller mindre mulighed for supplerende økonomiske bidrag under uddannelsen i form af ikke-skattepligtige, offentlige overførselsindkomster (OF) som boligtilskud, børnecheck o.l. og SU-lån. Hertil kommer øgede økonomiske muligheder i kraft af en evt. ægtefælles indkomst.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.25 Bruttoindkomst og andre finansieringskilder for VU-populationen i SU-uddannelser ''

Tabel 4.25 viser omfanget af nogle af de øvrige økonomiske ressourcer, som de helårsstuderende i VU-populationen havde til rådighed ud over den skattepligtige bruttoindkomst (løn, SU-stipendier m.m.). Det fremgår af tabellen, at bruttoindkomsten var den dominerende finansieringskilde med omkring to tredjedele (fra 60 % til 71 %) af disse samlede ressourcer.

Også ægtefælleindkomsten udgjorde en forholdsvis stor andel, nemlig mellem 19 og 33 %, mens SU-lån bidrog med 5 – 8 % af de samlede ressourcer. De ikke skattepligtige offentlige overførselsindkomster (OF) i form af især ”børnechecks” og boligsikring havde kun ringe betydning.

Tallene udtrykker kun gennemsnitsbetragtninger, som dækker over betydelige variationer de forskellige grupper imellem. Ikke alle personer benyttede sig af muligheden for SU-lån, og ægtefælleindkomst er naturligvis kun relevant for personer med en "ægtefælle" (par uden/med børn). I de følgende tabeller belyses disse gennemsnitstal derfor mere nuanceret i forhold til fx familietyper.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.26 Bruttoindkomst og andre finansieringskilder for VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 – 1997 fordelt på familietype ultimo året.''

Tabel 4.26 viser det økonomiske grundlag ekskl. ægtefælleindkomst for de helårsstuderende blandt VU-populationen fordelt på de 4 familietyper. Også disse tal er udtryk for gennemsnitsbetragtninger, og der er fx ikke korrigeret for, at kun omkring halvdelen af personerne fik udbetalt SU-lån.

Betragtes VU-populationen under ét, viser tabellen i store træk, at bruttoindkomsten udgjorde omkring 90 % af uddannelsernes finansieringsgrundlag og SU-lån omkring 10 %, mens OF stort set ikke havde nogen betydning. Desuden ses, at det gennemsnitlige finansieringsgrundlag var på 75.900 kr. i 1990 –et beløb der var stigende til 124.100 kr. i 1997 (løbende priser).

Den mest markante afvigelse fra tallene for VU-populationen under ét ses for gruppen ”enlige med børn” (lille gruppe), som dels havde en forholdsvis stor andel (fra 14 til 32 %) ikke skattepligtige offentlige overførselsindkomster (OF), dels havde et gennemsnitligt finansieringsgrundlag, som lå over de øvrige gruppers finansieringsgrundlag i hele perioden (111.100 kr. i 1990 og 151.900 kr. i 1997). Også ”par med børn” havde en forholdsvis stor andel OF (6 – 8 %) og et højt økonomisk grundlag (101.200 kr. i 1990 og 127.400 kr. i 1997).

For personer tilhørende familietyperne par uden / med børn kunne ”ægtefællens” indkomst også udgøre et vist økonomisk fundament for uddannelsesfinansieringen – især for personer hvis ægtefælle havde en høj indkomst. Det økonomiske behov var dog også større i kraft af flere personer i husholdningen og et samtidigt større behov for en større bolig. De følgende tabeller viser dels spredningen i størrelsen af ægtefælleindkomsten og dels det samlede finansieringsgrundlag for uddannelsen, hvor ægtefælleindkomsten er medregnet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.27 VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 - 1997 fordelt efter ægtefælles bruttoindkomst.''
Tabel 4.27 viser, at det kun var en begrænset del af VU-populationens helårsstuderende, der havde en ægtefælles indkomst som yderligere økonomisk grundlag under uddannelsen. I 1990 var der tale om 1.912 personer ud af 16.787 helårsstuderende (11 %) og 760 personer ud af 2.599 i 1997 (29 %). Spredningen i ægtefælleindkomsterne var betydelige, og de laveste ægtefælleindkomster kan næppe have bevirket et bedre økonomisk grundlag i forbindelse med studiefinansieringen, hvorimod indkomster på 300.000 kr. eller derover – og måske også indkomster på mellem 200.000 og 300.000 kr. – kan have medført et uddannelsesforløb uden de store økonomiske afsavn. Mellem 22 % og 35 % af ægtefælleindkomsterne var på under 100.000 kr. om året, mens 12 – 20 % af ægtefællerne havde indkomster på 300.000 kr. eller mere om året.

I tabel 4.28 er det økonomiske grundlag for de helårsstuderende af familietyperne par uden / med børn opgjort som i den tidligere tabel 4.26, men inkl. ægtefælleindkomst. Mens det gennemsnitlige beløb i tabel 4.26 for par uden børn varierede fra 85.700 kr. i 1990 til 126.600 i 1997, viser tabel 4.28, at det gennemsnitlige økonomiske grundlag inkl. ægtefælleindkomst er mere end fordoblet til henholdsvis 260.500 kr. og 329.800 kr. Det samme ses for familietypen par med børn.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.28 Bruttoindkomst og andre finansieringskilder for parfamilier i VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 – 1997 ultimo året. ''
Det gennemsnitlige finansieringsgrundlag i tabel 4.26 inkluderede også udbetalt SU-lån. Imidlertid benyttede ikke alle helårsstuderende i VU-populationen sig af muligheden for at tage SU-lån, hvilket belyses i de følgende tabeller. Det betyder, at personer med udbetalt SU-lån havde et lidt højere finansieringsgrundlag end gennemsnitstallene viser. Til gengæld havde personerne, der ikke tog SU-lån et noget lavere beløb til rådighed.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.29 Udbetalt SU-lån for VU-populationen i SU-uddannelser hele   året i 1990 - 1997.''

Af tabel 4.29 fremgår, at omkring halvdelen af de helårsstuderende (varierende fra 43 % til 57 % i de enkelte år) benyttede SU-lån som supplerende finansieringskilde. I gennemsnit lånte personerne, der tog SU-lån, 13.800 kr. i 1990 og 22.200 kr. i 1997 – beløb der lå meget tæt på de maksimale årlige lånebeløb. Stigningen fra og med 1996 hænger sammen med forhøjelse af lånesatserne fra dette år, jf. bilag B.

I tabel 4.30 belyses lånetilbøjeligheden fordelt på familietyper. I forhold til lånetilbøjeligheden for populationen som helhed havde især enlige med børn en lavere lånetilbøjelighed, hvilket bl.a. kan være forårsaget af, at en større andel af disse alene var finansieret af ASOO, som udelukkede SU-lån. Det var samtidig den gruppe, der havde det højeste finansieringsgrundlag opgjort i tabel 4.26. En tilsvarende tendens ses for par uden børn. Par med børn havde generelt en lidt højere lånetilbøjelighed end gennemsnittet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.30 Andel af personer med udbetalt SU-lån i VU-populationen i SU-uddannelser hele året i 1990 – 1997 fordelt på familietype ultimo året.''

4.5 Forløbet af den første videregående SU-uddannelse

I dette afsnit belyses nogle faktorer, der kan spille ind på uddannelsesforløbet for den 1. SU-uddannelse. Det er registreret, om 1. SU-uddannelse er fuldført, igangværende eller afbrudt ved undersøgelsesperiodens afslutning pr. ultimo 1997. Denne status for 1. SU-uddannelse sammenholdes med uddannelsesforløbets finansiering, men også med bl.a. personernes køn, alder, og familietype. Desuden sammenholdes status med undersøgelsespersonernes egen uddannelsesbaggrund, herunder deres eksamensresultat fra den gymnasiale eksamen og ventetid før uddannelsen og med forældrenes baggrund.

For en række af disse faktorers vedkommende er der tale om en indbyrdes sammenhæng. Fx er der en nær sammenhæng mellem alder og familietype, men også mellem alder og SU-støttens betydning som finansieringsfaktor.

Sidst i afsnittet belyses eventuelle sammenhænge mellem nogle af de nævnte faktorer og forsinkelse i uddannelsen for de personer, der havde fuldført den 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997 – især den første LVU. Forsinkelsen er målt som forskellen mellem uddannelsens normerede længde og den tid, der gik fra uddannelsens påbegyndelse til dens fuldførelse. Sabbatår og orlovsperioder i forbindelse med fx fødsel i et uddannelsesforløb kan således resultere i forsinkelse efter denne opgørelsesmetode.

Ved tolkningen af resultaterne bør man også være opmærksom på VU-populationens heterogene sammensætning. Denne personkreds består nemlig af både studerende i korte, mellemlange og lange videregående uddannelsesforløb, hvis uddannelsesrammer er meget forskellige, og hvortil rekrutteringen også varierer betydeligt. Gennemsnitsbetragtninger for alle tre typer af videregående uddannelser vil derfor i for stor grad kunne skjule eventuelle karakteristika for de enkelte uddannelseskategorier, og de følgende opgørelser for forløbet af 1. SU-uddannelse er derfor opgjort for henholdsvis KVU, MVU og LVU.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.31 VU-populationen fordelt på 1. SU-uddannelse og status for denne pr. ultimo 1997.''

Omkring to tredjedele af VU-populationens 20.579 personer havde godt 8 år efter uddannelsens start i 1989 fuldført den første videregående SU-uddannelse, jf. tabel 4.31. Omkring 30 % havde afbrudt uddannelsen, mens 5 % endnu var i gang.

Forskellen på de tre forskellige kategorier af videregående uddannelser afspejler sig tydeligt i tallene for fuldførte, afbrudte og igangværende uddannelsesforløb. For de korte videregående uddannelser (KVU) viser tallene, at 85 % havde fuldført uddannelsen, og 15 % afbrudt den, mens ingen var i gang. De tilsvarende procenter for MVU og LVU var henholdsvis 70 - 30 – 0 og 46 – 41 – 13. Gennemførelsesfrekvensen var således højere for de korte uddannelser og omvendt var afbrudsfrekvensen stigende med længden af uddannelsen.

KVU som 1. SU-uddannelse

I de følgende to tabeller belyses status for de 5.242 personer, der påbegyndte deres første korte videregående SU-uddannelse (KVU-populationen) i 1989.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.32 KVU-populationen fordelt på finansieringskombination og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

Af tabel 4.32 fremgår, at 4.482 af de 5.242 personer (86 %), der begyndte 1. SU-uddanelse (KVU) i 1989, helt eller delvist finansierede en del af uddannelsen med SU-støtte, mens de resterende 760 finansierede uddannelsesforløbet uden SU-støtte. Ved undersøgelsesperiodens afslutning havde 85 % af hele KVU-populationen fuldført uddannelsen, mens 15 % havde afbrudt uddannelsen.

Der var 87 % af personerne med SU-støtte, som havde fuldført uddannelsen, og 13 %, der havde afbrudt. Gennemførelsesfrekvensen for denne gruppe var større end for personer uden SU-støtte, som kun havde en fuldførelsesprocent på 69.

Der er mange andre faktorer, der har betydning for de studerendes uddannelsesforløb. I den følgende tabel belyses en række faktorer, som må formodes at have en vis betydning i den sammenhæng.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.33 KVU-populationen fordelt på køn, alder, herkomst, familietype, højst fuldførte uddannelse, karaktergennemsnit, ventetid og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

Som det fremgår af tabel 4.33 dækker den gennemsnitlige fuldførelsesprocent på 85 for KVU-populationen over en vis spredning, når man betragter fuldførelsesprocenterne fordelt mere detaljeret på en række variable.

I forhold til den gennemsnitlige fuldførelsesprocent kan det af tabellen ses, at især personer med følgende karakteristika har en højere fuldførelsesfrekvens: kvinder – personer der startede uddannelsen som 20 – 24-årige – en forudgående uddannelse i sprogligt eller matematisk gymnasium – en ventetid på 2-3 år før uddannelsesstart.

Modsat kan der udledes følgende karakteristika for personer med en lavere fuldførelsesfrekvens (højere afbrudsfrekvens): mænd – personer der startede uddannelsen som 30-årige eller derover – indvandrere eller efterkommere – enlige med børn – personer med en grundskoleuddannelse som uddannelsesbaggrund – personer der startede umiddelbart efter forudgående uddannelse (ventetid under 13 måneder). Hovedparten af de enlige med børn er kvinder, der startede uddannelsen som 30-årige eller derover.

MVU som 1. SU-uddannelse

I de følgende to tabeller belyses status for de 8.019 personer, der påbegyndte deres første mellemlange videregående SU-uddannelse (MVU-populationen) i 1989.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.34 MVU-populationen fordelt på finansieringskombination og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

Af de 8.019 personer i MVU-populationen fik 7.547 (94 %) finansieret en del af eller hele uddannelsesforløbet med SU-støtte – typisk i forbindelse med en samtidig lønindkomst, jf. tabel 4.34. De sidste 472 personer fik ikke SU-støtte til uddannelsen.

Fuldførelsesprocenten for 1. SU-uddannelse (MVU) var 70 for hele populationen – den var højere for personer med SU-støtte (72 %) og markant lavere for personer uden SU-støtte (35 %).


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.35 MVU-populationen fordelt på køn, alder, herkomst, familietype, højst fuldførte uddannelse, karaktergennemsnit, ventetid og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

I forhold til den gennemsnitlige fuldførelsesprocent på 70 for MVU-populationen havde personer med især følgende karakteristika en højere fuldførelsesfrekvens, jf. tabel 4.35: kvinder – personer der begyndte på uddannelsen som 25-årige eller derover – enlige med børn og par – personer med en erhvervsrettet UU – en høj karakter fra gymnasial eksamen (9 eller derover) - personer med en ventetid på 2 år eller mere.

De vigtigste kendetegn for personerne med en lavere fuldførelsesprocent og en tilsvarende højere afbrudsprocent var: mænd – under 20-årige ved uddannelsens start – enlige uden børn – indvandrere eller efterkommere – en lav karakter fra gymnasial eksamen (under 8) - personer der startede relativt hurtigt efter forudgående uddannelse (typisk umiddelbart efter sommerferien eller efter et års ventetid).

Mange af disse kendetegn er nært sammenhængende med alderen ved uddannelsesstart, som derfor synes at være en forholdsvis afgørende faktor for et positivt forløb for 1. SU-uddannelse (MVU). Jo højere alder ved uddannelsens start, jo mere strømlinet forløb uddannelsen. Denne tendens var mere markant, end den der kunne ses for KVU-populationen.

LVU som 1. SU-uddannelse

I de følgende to tabeller belyses status for de 7.318 personer, der påbegyndte deres første lange videregående SU-uddannelse (LVU-populationen) i 1989.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.36 LVU-populationen fordelt på finansieringskombination og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

Af de 7.318 personer i LVU-populationen fik 6.916 (95 %) finansieret en del af eller hele uddannelsesforløbet med SU-støtte – typisk i forbindelse med en samtidig lønindkomst. De sidste 402 personer fik ikke SU-støtte til uddannelsen.

Fuldførelsesprocenten for 1. SU-uddannelse (LVU) var 46 for hele populationen, 41 % havde afbrudt uddannelsen, og 13 % var fortsat i gang med 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997. Fuldførelsesfrekvensen var 4 gange højere for personer med SU-støtte (48 %) end for personer uden SU-støtte (12 %). Personer uden SU-støtte (80 %) afbrød uddannelsen mere end dobbelt så hyppigt som personer med SU-støtte (39 %).


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.37 LVU-populationen fordelt på køn, alder, familietype, herkomst, højst fuldførte uddannelse, karaktergennemsnit, ventetid og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''

I forhold til den gennemsnitlige fuldførelsesprocent på 46 for LVU-populationen havde personer med især følgende karakteristika en højere fuldførelsesfrekvens, jf. tabel 4.37: mænd – personer der begyndte på uddannelsen, før de var fyldt 20 år – personer med en matematisk gymnasieuddannelse – en høj karakter fra gymnasial eksamen (9 eller derover) - personer med en ventetid på højst 36 måneder.

De vigtigste kendetegn for personerne med en lavere fuldførelsesprocent og en tilsvarende højere afbrudsprocent var: kvinder – personer på 25 år og derover ved uddannelsens start – familietyper med børn og par uden børn – indvandrere eller efterkommere – personer med en grundskoleuddannelse, en erhvervsrettet UU, eksamen fra studenterkursus eller hf - en lav karakter fra gymnasial eksamen (under 8) - personer der startede relativt sent efter forudgående uddannelse ( 3 års ventetid eller mere).

Mange af disse kendetegn er nært sammenhængende med alderen ved uddannelsesstart, som derfor synes at være en forholdsvis afgørende faktor for et positivt forløb for 1. SU-uddannelse (LVU). Jo lavere alder ved uddannelsens start, jo mere strømlinet forløb uddannelsen. Denne tendens er modsat i forhold til det, der blev observeret for MVU-populationen. Desuden ser det ud til, at mændene klarede sig bedre i uddannelsesforløbet i LVU i modsætning til MVU. Personer med en matematisk gymnasieuddannelse havde en høj fuldførelsesprocent (54 %) i forhold til gennemsnittet.

I de foregående tabeller med finansieringskombinationer for de tre delpopulationer belystes alene, hvilke typer indkomster der indgik i finansieringen af den første videregående SU-uddannelse, men ikke det beløbsmæssige omfang af de enkelte finansieringskilder. I den følgende tabel belyses omfanget af henholdsvis SU-støttens, lønnens og ASOO’s (andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster) andele af den samlede bruttoindkomst, som de studerende havde i løbet af første SU-uddannelse. Der er ikke sondret mellem studerende i henholdsvis KVU, MVU, LVU, da mere detaljerede tal ikke viser den store forskel mellem disse grupper.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.38 VU-populationen fordelt efter finansieringskilders andel af bruttoindkomsten i 1. SU-uddannelse og status for 1. SU-uddannelse pr. ultimo 1997.''


Af tabel 4.38 fremgår, at SU-stipendierne udgjorde mellem 25 og 49 % af den samlede bruttoindkomst i uddannelsesforløbet for næsten halvdelen af VU-populationen (48 %). Kun 14 % af VU-populationen havde SU-støtten som dominerende finansieringskilde (50 % af bruttoindkomsten eller mere).

Lønindkomsten havde større vægt i den samlede uddannelsesfinansiering, idet lønindkomst udgjorde halvdelen eller mere for halvdelen af VU-populationen. Man skal være opmærksom på, at lønindkomst i årene for uddannelsesstart og –slut i nogen grad kan bevirke, at denne finansieringskilde er en smule overvurderet. Det samme gælder for ASSO, som bl.a. omfatter arbejdsløshedsdagpenge.

ASOO havde mindre betydning, idet denne indkomsttype kun udgjorde fra 0 til 24 % af bruttoindkomsten for 78 % af den samlede VU-population.

De højeste fuldførelsesprocenter ses for de grupper personer, der finansierede uddannelsen med 25 –49 % SU (74 %), med den samme andel lønindkomst (73 %) og med 1- 24 % i ASOO (73 %).

De laveste fuldførelsesprocenter (højeste afbrudsfrekvenser) ses for de grupper personer, der finansierede uddannelsen uden SU (44 %), med 75 – 100 % lønindkomst (39 %) og uden ASOO (50 %).

De følgende tabeller belyser den forældremæssige baggrund for de 13.395 personer i VU-populationen, der havde fuldført den første videregående SU-uddannelse ved udgangen af 1997. Der foretages opgørelser i forhold til forældrenes højeste uddannelse og deres arbejdsmarkedsstatus ved udgangen af 1989 og i forhold til forældrenes samlede bruttoindkomst i 1989.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.39 VU-populationens fuldførelsesfrekvenser for 1. SU-uddannelse fordelt efter forældrenes højeste uddannelse pr. ultimo 1989.''

Ved udgangen af 1997 havde 13.395 personer af VU-populationen (65 %) fuldført den første videregående SU-uddannelse, jf. tabel 4.39. I forhold til den gennemsnitlige fuldførelsesprocent på 65 havde personer, hvis moder havde en grundskoleuddannelse, en højere fuldførelsesprocent (70), mens personer, hvis moder havde en gymnasial uddannelse eller en LVU som højeste uddannelse, lå under gennemsnittet med en gennemførelsesprocent på 56. Et tilsvarende billede tegnede sig mht. den uddannelsesmæssige baggrund for faderen.

Mens der ikke var en umiddelbar klar sammenhæng mellem et stigende uddannelsesniveau for forældrene og fuldførelsesfrekvensen for hele VU-populationen, synes der for LVU-populationen at være en tendens til en stigende fuldførelseshyppighed med forældrenes stigende uddannelsesniveau.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.40 VU-populationens fuldførelsesfrekvenser for 1. SU-uddannelse fordelt efter forældrenes arbejdsmarkedsstatus pr. ultimo 1989.'''

I tabel 4.40 er VU-populationens fuldførelsesfrekvens sat i relation til forældrenes arbejdsmarkedsstatus, som den så ud ved udgangen af 1989. Der var ikke umiddelbart en entydig sammenhæng mellem fuldførelsesfrekvens og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Generelt havde personer, hvis forældre var selvstændige, dog en højere fuldførelsesprocent end gennemsnittet for kategorien af 1. SU-uddannelse – bortset fra selvstændige fædre til studerende i KVU, hvor fuldførelsesprocenten på 84 lå under gennemsnittet på 85 % for KVU-populationen. For personer med arbejdsløse forældre var fuldførelseshyppigheden i alle tilfælde under gennemsnittet. Specielt for LVU-populationen ses en højere fuldførelsesprocent for personer, hvis mødre eller fædre var ledende funktionærer (henholsvis 47 % og 48 % mod gennemsnittet på 45 %).

I tabel 4.41 beskrives forholdet mellem forældrenes samlede bruttoindkomst i 1989 og fuldførelsesfrekvensen. Det generelle billede tyder på en vis sammenhæng, således at der var større fuldførelsesfrekvens for personer, hvis forældre havde en høj samlet bruttoindkomst. Det harmonerer også med det foregående billede af sammenhængen mellem fuldførelse og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Denne tendens er særlig markant for LVU-populationen, hvor fuldførelsesprocenten for forældre med en samlet indkomst på under 100.000 kr. var 37 – en procent der var stigende til 50 for forældre med en indkomst på 500.000 kr. eller derover.

 
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.41 VU-populationens fuldførelsesfrekvenser for 1. SU-uddannelse fordelt efter forældrenes samlede bruttoindkomst i 1989.''

En del af undersøgelsespersonerne gennemførte ikke deres 1. SU-uddannelse inden for den normerede studietid. Af tabellen nedenfor fremgår, hvor mange der blev forsinket i den 1. SU-uddannelse sammenholdt med status for uddannelsen. Forsinkelsen er opgjort som forskellen mellem tiden i uddannelsen og den normerede studietid, hvor tiden i uddannelse er målt fra uddannelsens start til dens fuldførelse eller afbrydelse (og hvis den fortsat var i gang til ultimo 1997).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.42 VU-populationen fordelt efter status for 1. SU-uddannelse og forsinkelse i uddannelsen''
Af den samlede VU-population havde 13.395 personer fuldført den første videregående SU-uddannelse ved undersøgelsesperiodens afslutning ultimo 1997, jf. tabel 4.42. 6.208 havde afbrudt uddannelsen og 976 var fortsat i gang. Næsten to tredjedele (65 %) af dem, der havde fuldført uddannelsen, havde gjort det uden forsinkelse, 22 % fuldførte uddannelsen med op til et års forsinkelse, mens 12 % var forsinket mere end et år.

Det har ikke så megen mening at måle forsinkelsen for de personer, der afbrød uddannelsen, men tallene viser dog, at 92 % afbrød uddannelsen inden for den normerede studietid.

For de personer, der fortsat var i gang med uddannelsen ved udgangen af 1997, kan forsinkelsen kun betragtes som ”midlertidig”, da den ”endelige” forsinkelse jo først kan måles ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

I den følgende tabel betragtes derfor alene forsinkelsen for de personer, der havde fuldført uddannelsen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.43 VU-populationen fordelt efter forsinkelse i 1. SU-uddannelse, uddannelseskategori og køn.''
I tabel 4.43 er forsinkelsen for de personer, der havde fuldført uddannelsen, fordelt på typen af uddannelse og på køn. Det fremgår af tabellen, at der var betydelig variation i forsinkelsen for henholdsvis studerende i KVU, MVU og LVU. Af de 4.430 personer med en fuldført KVU, havde 84 % gennemført uddannelsen uden forsinkelse og 15 % med op til et års forsinkelse. For de studerende i MVU var de tilsvarende procenter 75 og 19. Det største forsinkelsesproblem fandtes i de lange videregående uddannelser, hvor kun 25 % havde fuldført uddannelsen uden forsinkelse, 35 % med op til et års forsinkelse, 26 % med op til 2 års forsinkelse og 14 % med mere end 2 års forsinkelse.

Totalt set var kvinderne lidt mindre forsinkede end mændene – 67 % af kvinderne gennemførte uden forsinkelse mod mændenes 64 %. Denne tendens er gældende for KVU og MVU, men ikke for LVU, hvor kun 20 % af kvinderne havde fuldført uddannelsen uden forsinkelse mod mændenes 29 %.

Forsinkelsesproblemet er overvejende i de lange videregående uddannelser, og der ses derfor kun på denne type uddannelser med en normeret studietid på 49 måneder eller derover i det efterfølgende.



Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.44 LVU-populationen fordelt efter forsinkelse i 1. SU-uddannelse og finansieringskomponenter i % af bruttoindkomsten.''
Af tabel 4.44 fremgår, at 21 % af samtlige 2.818 personer, der havde fuldført en LVU pr. ultimo 1997, gennemførte studiet uden forsinkelse, mens 40 % fuldførte uddannelsen med indtil et års forsinkelse, 26 % med 1- 2 års forsinkelse og 13 % med mere end 2 års forsinkelse.

Personer, der overvejende finansierede uddannelsen med SU (50 % af bruttoindkomsten eller mere), havde mindre forsinkelse sammenlignet med den gennemsnitlige forsinkelse. Det samme var tilfældet for personer med en lav andel af lønindkomst og en lav andel af ASOO.

Modsat havde personer med lav SU-andel og høj lønandel større forsinkelse end den gennemsnitlige.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.45 LVU-populationen fordelt efter forsinkelse i 1. SU-uddannelse og ventetid før 1. SU-uddannelse.''

I tabel 4.45 belyses sammenhængen mellem den ventetid, der er gået fra forudgående afsluttede uddannelse til starten af den første lange videregående SU-uddannelse, og forsinkelsen i uddannelsen. Personer, der startede umiddelbart efter forudgående uddannelse (ventetid under 13 måneder), havde mindre forsinkelse end dem, der udskød studiestart. Af de 1.059 personer, der påbegyndte uddannelsen med under 13 måneders ventetid, gennemførte de 24 % uddannelsen uden forsinkelse i forhold til den normerede studietid. Hovedtendensen var, at andelen med forsinkelse steg med længden af ventetid før uddannelsesstart.

Der er en naturlig sammenhæng mellem ventetid før uddannelsesstart og alder ved uddannelsesstart. Baggrundsmaterialet viser også en tilsvarende sammenhæng mellem alder og forsinkelse, der afspejler at tendensen til forsinkelse stiger sammen med alderen ved uddannelsesstart – i hvert fald til en alder omkring 24 år ved uddannelsens start. Antallet af personer i de ældre aldersklasser er forholdsvis begrænset og sammenhængen med forsinkelse knap så entydig, hvis man samtidig ser på længden af forsinkelsen.

4.6 Uddannelsesaktiviteter fra 1989 – 1997

I dette afsnit belyses den samlede uddannelsesaktivitet i undersøgelsesperioden, altså også eventuel uddannelsesaktivitet efter den 1. SU-uddannelse, som blev belyst i det foregående afsnit. For hver person i VU-populationen er det samlede antal påbegyndte, afbrudte og fuldførte uddannelser i undersøgelsesperioden opgjort. Der er desuden foretaget en optælling af det antal måneder, de enkelte personer har været under uddannelse i den første SU-uddannelse, i SU-uddannelser i alt og i alle uddannelser (også ikke SU-berettigende) i løbet af undersøgelsesperioden.

I slutningen af afsnittet belyses, i hvilket omfang de personer, der afbrød den første SU-uddannelse, fuldførte en anden uddannelse eller måtte anses for helt at have forladt uddannelsessystemet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.46 VU-populationen fordelt på status for 1. SU-uddannelse og antal måneder i 1. SU-uddannelse i alt i perioden 1989-1997.''

Tabel 4.46 viser, at 16 % af VU-populationen ved udgangen af 1997 havde været i gang med den første SU-uddannelse i op til et år, 19 % i over 5 år og godt en fjerdel (28 %) mellem to og tre år. KVU-populationen havde meget naturligt været i gang med den første SU-uddannelse i kortere tid (80 % i et til tre år). 65 % af MVU-populationen havde været i gang to til fire år, og 59 % af LVU populationen havde været i gang med den første SU-uddannelse i mere end fire år.

De godt 13.000 af VU-populationen, der ved udgangen af 1997 havde fuldført den første SU-uddannelse, havde generelt været længere tid i den første SU-uddannelse end de godt 6.200, der afbrød uddannelsen. Omkring halvdelen af dem, der afbrød den første videregående SU-uddannelse, afbrød nemlig inden for det første år, og godt en fjerdedel afbrød i løbet af det andet år. De knap 1.000 studerende, der fortsat var i gang med den først valgte videregående SU-uddannelse, havde ifølge sagens natur været under uddannelse i mere end fem år ved udgangen af 1997.

Tabellen afspejler, hvor mange måneder de uddannelsessøgende havde været i den første videregående SU-uddannelse, men siger intet om et eventuelt senere uddannelsesforløb. En person, der fx afbrød den første uddannelse, kunne efterfølgende have påbegyndt en anden uddannelse, ligesom en person, der fx først havde fuldført en KVU, senere kunne have fortsat uddannelsesforløbet på en MVU eller en LVU.

I de to efterfølgende tabeller belyses denne eventuelle yderligere uddannelsesaktivitet for de personer, der fuldførte / afbrød den første SU-uddannelse. Antal måneder i uddannelse er fordelt på henholdsvis første videregående SU-uddannelse, SU-uddannelser i alt og alle uddannelser.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.47 VU-populationen, der fuldførte 1. SU-uddannelse, fordelt på antal måneder i uddannelse og uddannelsestyper i perioden 1989 - 1997''

Af de godt 13.000 studerende, der fuldførte den første videregående SU-uddannelse, havde 19 % været under uddannelse i den 1. SU-uddannelse i over 5 år, jf. tabel 4.47. Nogle af personerne supplerede den først fuldførte SU-uddannelse med yderligere uddannelsesaktiviteter i undersøgelsesperioden, jf. at 33 % havde været under uddannelse i over 5 år. Det var især personer, der fuldførte en MVU, som supplerede med yderligere uddannelse. Kun 4 % af disse var under uddannelse i den første SU-uddannelse i over 5 år, men 27 % havde en samlet uddannelsesperiode på over 5 år.

Denne tendens til at supplere uddannelsesaktiviteten i den først påbegyndte videregående SU-uddannelse, ses – meget naturligt – endnu mere tydeligt i den efterfølgende tabel for den del af VU-populationen, der afbrød den første SU-uddannelse.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.48 VU-populationen, der afbrød 1. SU-uddannelse, fordelt på antal måneder i uddannelse og uddannelsestyper i perioden 1989-1997.''
Af de godt 6.200 studerende, der afbrød den først påbegyndte videregående SU-uddannelse, havde omkring halvdelen været under uddannelse i den 1. SU-uddannelse i højst 1 år og ca. en fjerdedel imellem 1 og 2 år, jf. tabel 4.48. Den sidste fjerdel afbrød først uddannelsen efter mere end 2 år. En stor del af personerne begyndte på andre uddannelser i undersøgelsesperioden, jf. at 42 % havde været under uddannelse i over 5 år på opgørelsestidspunktet i slutningen af 1997. Det var især personer, der afbrød en LVU, som gik i gang med en anden uddannelse. Kun 9 % af disse var under uddannelse i den første SU-uddannelse i over 5 år, men 62 % havde en samlet uddannelsesperiode på over 5 år.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.49 VU-populationen fordelt på status for 1. SU-uddannelse og antal påbegyndte videregående uddannelser i alt i perioden 1989-1997. ''

Godt 13.000 af VU-populationen (64 %) begyndte kun på én VU i perioden 1989 – 1997, jf. tabel 4.49. Den sidste tredjedel (36 %) begyndte på 2 eller flere videregående uddannelser i perioden.

En tredjedel (34 %) af personerne begyndte ikke på en ny VU i perioden efter at have afbrudt den første. To tredjedele (66 %) begyndte på mindst en ny VU efter at have afbrudt den første. Af det bagved liggende undersøgelsesmateriale fremgår, at det især var personer med en afbrudt KVU (76 %), der ikke begyndte på en ny uddannelse, mens de tilsvarende andele for personer med en afbrudt MVU eller LVU var nede på henholdsvis 37 % og 21 %.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.50 VU-populationen fordelt på status for 1. SU-uddannelse og antal afbrudte videregående uddannelser i alt i perioden 1989-1997. ''

Næsten to tredjedele af VU-populationen (64 %) gennemførte uddannelsesaktiviteter uden at afbryde et påbegyndt uddannelsesforløb, mens 29 % afbrød 1 VU og 7 % afbrød 2 eller flere VU’er, jf. tabel 4.50. Omkring 8 % af de personer, der fuldførte den første SU-uddannelse, afbrød mindst en efterfølgende påbegyndt VU. Omkring en femtedel af de personer, der afbrød den første SU-uddannelse, afbrød også en efterfølgende. Det kan ikke udelukkes, at en del af de næsten 1.000 personer, der forsat var i gang med den første SU-uddannelse ved undersøgelsesperiodens slutning, på et senere tidspunkt vil afbryde uddannelsen. Andelen af personer med mindst en afbrudt VU var mindst for KVU-populationen (18 %) og størst for LVU-populationen (45 %).
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.51 VU-populationen fordelt på status for 1. SU-uddannelse og antal fuldførte videregående uddannelser i alt i perioden 1989-1997.''
Tre fjerdele af VU-populationen havde fuldført mindst 1 VU i løbet af undersøgelsesperiodens godt otte år, mens 25 % (5.094) ikke havde fuldført en VU, jf. tabel 4.51. Knap 1.000 af de 5.094 personer uden en fuldført VU var fortsat i gang med den første SU-uddannelse.

Tabellen viser også, at omkring en tredjedel af dem, der afbrød den første SU-uddannelse, i løbet af undersøgelsesperioden alligevel fik fuldført en VU.

Andelen, der fuldfører mindst 1 VU, må forventes at stige, hvis man også betragter tiden efter udgangen af 1997, da det bagved liggende undersøgelsesmateriale viser, at knap halvdelen (2.348) af de ca. 5.100 personer uden en fuldført VU ved udgangen af 1997 var i gang med en videregående uddannelse.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.52 VU-populationen, der afbrød 1. SU-uddannelse, fordelt på alder pr. ultimo 1989 og videregående uddannelsesaktivitet i perioden 1989-1997''
Tabel 4.52 belyser, hvor mange af de personer, der afbrød den første videregående SU-uddannelse, der ved undersøgelsesperiodens slutning havde fuldført en anden VU og sammenhængen med alder ved uddannelsens start i 1989. Af de 6.208 personer, der afbrød den første SU-uddannelse havde 2.090 (34%) fuldført en anden VU ved udgangen af 1997, mens 4.118 ikke havde fuldført en VU, fordi de aldrig var begyndt på en ny uddannelse, havde afbrudt den nye uddannelse, eller fordi de fortsat var i gang med den nye uddannelse.

Der var en generel tendens til, at de ”yngre afbrydere” i større udstrækning havde fuldført en anden videregående uddannelse ved udgangen af 1997 end de ”ældre afbrydere”, jf. at 39 % af afbryderne på under 20 år ved uddannelsesstart havde fuldført en ny VU i modsætning til, at kun 9 % af afbryderne på 30 år eller mere ved uddannelsesstart havde fuldført en ny VU. Denne tendens var mest markant for LVU-populationen og mindst fremtrædende for KVU-populationen.

Det er usikkert, hvor stor en del af de godt 1.500 personer uden en fuldført VU, der fortsat var i gang med en uddannelse ved udgangen af 1997, som på et senere tidspunkt fuldfører en uddannelse. Af de godt 4.100 uden en fuldført VU, havde 500 – 600 fuldført en ungdomsuddannelse i perioden.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.53 VU-populationen, der afbrød 1. SU-uddannelse, fordelt på karakter fra gymnasial eksamen og videregående uddannelsesaktivitet i perioden 1989-1997.''

Tabel 4.53 belyser sammenhængen med karakter fra den gymnasiale eksamen, men svarer i øvrigt til tabel 4.52. Generelt klarede personer med høje karaktergennemsnit sig bedre end personer med lave. 45 % af de personer, der havde 10 eller mere i karaktergennemsnit, havde fuldført en ny VU ved udgangen af 1997. For personer med under 7 i karaktergennemsnit var det kun 29 %, der havde fuldført en ny VU. Andelen med fuldført VU lå endnu lavere (20 %) for personer uden oplyst karakter fra gymnasial eksamen.

4.7 SU-modtagere med inaktivitet, manglende klip, orlov og dobbeltklip

Tildeling af SU-støtte kan på forskellig måde indvirke på de studerendes uddannelsesforløb – primært via finansieringen og de afledte virkninger heraf på leve- og studievilkår. Der udarbejdes jævnligt statistisk materiale om SU-støttens omfang og udvikling, og der er derfor ikke i denne undersøgelse lagt stor vægt på at belyse disse forhold.

SU-regelsættet stiller bl.a. visse krav til de studerende mht studieaktivitet, ligesom der er begrænsninger mht, hvor lang tid den studerende kan få SU-støtte. Regelsættet giver samtidig de studerende en række valgmuligheder, fx mht at tage orlov under uddannelsen og fordele støtten i uddannelsesforløbet ved at fravælge støtte i en periode mod at få udbetalt dobbelt støtte i en anden periode.

I dette afsnit belyses, hvor mange personer fra VU-populationen, der blev erklæret studieinaktive, der ikke havde nok SU-klip til uddannelsen, der tog orlov i uddannelsesforløbet, og som sparede op til og fik udbetalt dobbeltklip.

Oplysningerne er baseret på de registreringer, der findes om SU-støttemodtagere i SUstyrelsens edbsystem. VU-populationen omfatter også en mindre andel, som aldrig har finansieret uddannelsesforløbet via SU-systemet, hvilket betyder, at de anførte procenter for inaktivitet m.v. er en smule undervurderet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.54 Personer i VU-populationen med inaktivitet, manglende klip, orlov eller dobbeltklip i uddannelsen fordelt på antal måneder i alt i SU-uddannelse pr. ultimo 1997''

Tabel 4.54 viser, hvor mange personer i VU-populationen der på et eller andet tidspunkt i tidsrummet 1989 til 1997 var indberettet som studieinaktive til SU-styrelsens register, havde manglet SU-klip til uddannelsen, havde haft orlov eller havde fået udbetalt dobbelt SU-støtte. Tallene er sat i relation til, hvor mange måneder personerne havde været i gang med en SU-uddannelse i hele perioden.

Godt 700 personer eller 3 % af hele VU-populationen blev i løbet af undersøgelsesperioden indberettet af uddannelsesstederne som studieinaktive med det resultat, at SU-støtten blev stoppet, indtil personen blev erklæret studieaktiv igen. Baggrundsmaterialet viser, at knap 500 personer havde været erklæret

inaktive i 1 – 12 måneder. Resten havde været inaktive i længere tid. Andelen af inaktive var særlig høj (7 %) for personer, der havde været i SU-uddannelser i mere end 60 måneder.

En langt større andel af VU-populationen fik SU-støtten stoppet, fordi de manglede SU-klip til uddannelsen. Det drejede sig om 15 % eller 3.157 personer – hovedparten var studerende, der havde været i SU-uddannelser i mere end 60 måneder. Undersøgelsens baggrundsmateriale viser, at godt 2.900 personer havde manglet klip i 1- 12 måneder – resten i flere måneder.

Hvis en studerende tager orlov fra en uddannelse, medfører det, at SU-støtten stoppes for orlovsperioden, og formentlig også i mange tilfælde en forsinkelse i uddannelsen i form af et senere fuldførelsestidspunkt. Der var godt 2.700 (13 %) af VU-populationen, der i løbet af undersøgelsesperioden var registreret med orlov i SU-systemet. For personer med en lang uddannelsesperiode (over 60 måneder) var andelen med orlov 26 %. Hovedparten (godt 2.200 i følge undersøgelsesmaterialet) havde haft en samlet orlovsperiode på 1 – 12 måneder.

En SU-modtager kan få udbetalt dobbeltklip i de sidste måneder af uddannelsen, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at den studerende forventes at kunne fuldføre uddannelsen inden for 12 måneder. Det er samtidig en forudsætning, at der er sparet op til sådanne dobbeltklip i form af tidligere fravalg af støtte. Knap 1.300 personer i VU-populationen eller 6 % benyttede sig af denne mulighed for omfordeling af SU-støtten i uddannelsesforløbet. Denne mulighed var hyppigst anvendt af personer i SU-uddannelser i 49 – 60 måneder (15 %). Omkring 12 % af personerne i SU-uddannelser i mere end 60 måneder benyttede sig af denne ordning. Næsten 1.000 personer fik dobbeltklip i 1 – 6 måneder i følge undersøgelsens baggrundsmateriale.


Forrige side | Næste side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Top
Denne side indgår i publikationen "Studerende i SU-uddannelser" som kapitel 4 af 6

Publikationen kan findes på adressen http://www.sustyrelsen.dk/stud_tal/adfaerdsundersoegelse/index.htm
© SU-Styrelsen 2003