Bilag

Bilag A. Undersøgelsesmetode

Opgavedeling DS/SUstyrelsen

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik (DS), der har adgang til en række registerdata om individerne i undersøgelsen, som ikke er kendt i SUstyrelsens edbsystem. Desuden har Danmarks Statistik oplysninger om de personer, der begyndte en SU-støtteberettigende uddannelse uden finansiering via det eksisterende SU-system.

SUstyrelsen har valgt de oplysninger, der indgår i undersøgelsen, mens Danmarks Statistik har etableret de for undersøgelsen nødvendige individbaserede grunddata ud fra oplysninger fra SU-systemet og fra andre registre i Danmarks Statistik. SUstyrelsen har ikke haft adgang til disse individgrunddata, hvis validitet og kvalitet således er sikret af Danmarks Statistik.

SUstyrelsen har valgt, hvilke aggregerede data der skulle udtrækkes fra grunddata. Disse summerede data er af Danmarks Statistik leveret til SUstyrelsen, som har stået for den efterfølgende analyse.

Periodeafgrænsning

Undersøgelsesperioden er afgrænset til at omfatte årene 1989 til og med 1997. Startåret 1989 er valgt, da der først ligger elektronisk tilgængelige SU-oplysninger fra dette tidspunkt (kun fra og med august 1989). Slutåret 1997 er valgt, da der ikke foreligger et tilstrækkelig fyldestgørende datagrundlag efter dette tidspunkt for de oplysninger fra Danmarks Statistiks registre, der indgår som undersøgelsesvariable.

Enhed i undersøgelsen

Undersøgelsen opererer med to populationer. Enheden i den ene population (UU-populationen) er en person, der første gang begyndte på en SU-støtteberettigende ungdomsuddannelse i 1989. Enheden i den anden population (VU-populationen) er en person, der første gang begyndte på en SU-støtteberettigende videregående uddannelse i 1989.

Af hensyn til datamaterialets kvalitet og fuldstændighed er det dog valgt at udelade personer, der ikke er kendt i hele undersøgelsesperioden. Det drejer sig om personer, som dør i løbet af undersøgelsesperioden og personer, der emigrerer. Desuden er personer, der ikke er kendt i alle DS' registre, udeladt. Her er primært tale om udenlandske studerende uden dansk personnummer, som kun optræder i INTE.

Fastlæggelse af populationer

UU-populationen omfatter typisk personer, der begyndte på en 2-3 årig gymnasial uddannelse. Den valgte undersøgelsesperiode bevirker, at man kun kan følge personerne over ca. 8-9 år. Det er derfor ikke muligt at følge denne personkreds i et evt. videregående uddannelsesforløb i en periode over mere end ca. 5 år. Undersøgelsen er derfor suppleret med VU-populationen, så det bliver muligt at følge videregående uddannelsesforløb over hele den 8-9-årige periode.

SU-støtteberettigende uddannelser

En SU-støtteberettigende uddannelse er en offentligt anerkendt uddannelse, der er godkendt af SUsty-relsen som støtteberettigende blandt kategorierne grundskoleuddannelser, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige erhvervsuddannelser og videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange). Nogle uddannelser er støtteberettigende i hele uddannelsesforløbet, andre kun i en del af uddannelsesforløbet. Personer i støtteberettigende uddannelser har ret til SU, når de i øvrigt opfylder betingelserne for at få SU (jf. bilag B).

I SUstyrelsen registreres den uddannelse, som en person får SU-støtte til, med en kode for den støtteberettigende uddannelse. Disse kodeværdier for SU-støtteberettigende uddannelser svarer ikke til den

nomenklatur, der anvendes af Danmarks Statistik. Da udgangspunktet for undersøgelsen er Danmarks Statistiks registre, var det indledningsvis nødvendigt at få afgrænset, hvilke af Danmarks Statistiks uddannelseskoder, der svarede til SU-støtteberettigende uddannelser. Denne afgrænsning blev foretaget på grundlag af en sammenligning af SU-systemets uddannelseskoder med Danmarks Statistiks uddannelseskoder på individniveau i 1989. Sammenligningen af uddannelseskoder i de to systemer resulterede i en positivliste for de uddannelseskoder hos Danmarks Statistik, der skulle indgå som SU-støtteberettigende (herefter kaldet SU-uddannelser) i undersøgelsen. De uddannelser, der indgår i de to populationer, er opremset i bilag C.

SU-uddannelser udgør kun en delmængde af den samlede gruppe af SU-støtteberettigende uddannelser. Baggrunden for at holde en række uddannelser uden for undersøgelsen skyldes flere forhold.

For det første medtages kun uddannelser, som var godkendt som SU-støtteberettigende fra undersøgelsesperiodens begyndelse i 1989. Det betyder, at fx en relativ "stor" uddannelse som sygeplejerskeuddannelsen ikke falder ind under definitionen. For det andet er den gruppe unge, der startede på en erhvervsuddannelse, udelukket, da disse uddannelser primært finansieres via elev-/lærlingeløn og således kun er SU-støtteberettigende i en mindre del af uddannelsesforløbet.

Formålet med undersøgelsen er bl.a. at belyse den studie- og støttemæssige adfærd hos studerende i SU-støtteberettigende uddannelser, og i hvilket omfang de uddannelsessøgende benytter SU til finansiering af uddannelserne (dækningsgrad). Det er derfor væsentligt, at de uddannelser, som giver adgang til undersøgelsespopulationerne, i den væsentligste del af uddannelsesperioden er SU-støtte-berettigende.

For det tredje er uddannelser på folkeskoleniveau ikke medtaget pga. SU-støttens beskedne betydning på dette område.

Endelig viste sammenligningen, at der findes grupper af SU-støttemodtagere, som ikke er kendt i Danmarks Statistiks uddannelsesregister (fx personer med SU-støtte til uddannelser i udlandet og til HF-enkeltfag).

Indsnævringen af definitionen for SU-støtteberettigende uddannelser er således begrundet i dels tekniske/praktiske forhold, dels hensynet til at kunne belyse SU'ens dækningsgrad på et så reelt grundlag som muligt.

Data fra registre i DS

For alle personer i undersøgelsespopulationerne er der hentet en række oplysninger fra forskellige registre i Danmarks Statistik. Kilderegistrene er især befolkningsstatistikregistret, uddannelsesstatistikregistret og registret for indkomststatistik. Der er dels hentet en række baggrundsoplysninger, som de så ud ved starten af undersøgelsesperioden i 1989 — typisk oplysninger om personens familiemæssige baggrund, herunder bl.a. forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus, og om den første SU-uddannelse. Der er desuden hentet en række data fra hvert af årene i undersøgelsesperioden 1989 - 1997, der belyser den familie- og uddannelsesmæssige status ultimo de enkelte år og hændelser, der har fundet sted i løbet af året, fx antal boligskift, påbegyndte/afbrudte/fuldførte uddannelser og omfanget af forskellige typer indkomster. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte variable (vær-dimængde o.a.) findes i bilag F.

Data fra SU-systemet

For de personer i undersøgelsespopulationerne, der helt eller delvis har fået SU-støtte til uddannelsesforløbet, er der leveret en række data fra SU-systemet. Der er især tale om oplysninger om støttebeløb, antal måneder med SU-støtte og antal måneder med forskellig type uddannelsesmæssig status, fx antal måneder med "normal" støtte/dobbeltklip/slutlån/fravalg/orlov/uden for uddannelse.

For nogle personer vil der ikke være data fra SU-systemet. Det gælder fx for den store gruppe af personer i UU-populationen, der ved undersøgelsesperiodens start var under 18 år og dermed ikke støtteberettiget. Desuden kan der være tale om personer, som fik uddannelsesforløbet finansieret via andre offentlige overførselsindkomster, da sådanne ydelser, der tilsigter at dække leveomkostninger, forhindrer modtagelse af SU-støtte. Der kan også være tale om personer, som har undladt at søge SU-støtte, fordi de havde store indkomster, som udelukker SU.

Grunddata og efterfølgende analyse i SU af grupperede og anonymiserede data

De individbaserede grunddata for de godt 57.000 personer, der indgår i undersøgelsespopulationerne, er samlet hos Danmarks Statistik. For hver person er der etableret én stamrecord med baggrundsoplysninger for personen og 9 årsrecords (for årene 1989 - 1997) med de øvrige oplysninger om uddannelses-, SU-støtte-, indkomst- og øvrige forhold i det omfang, der foreligger oplysninger for det pågældende år. Således er der fx kun SU-støtteoplysninger for de år, hvor personen har været under uddannelse med SU-støtte.

Grunddata giver mulighed for at følge det uddannelsesmæssige forløb for hver enkelt person i de to undersøgelsespopulationer i hele perioden. Derimod giver datagrundlaget ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne et videregående uddannelsesforløb for de to undersøgelsespopulationer.

Grunddata indeholder detaljerede oplysninger om de enkelte variable, fx om personernes alder, bopælskommune og uddannelse. Disse oplysninger sikrer ikke tilstrækkelig anonymitet og er for detaljerede til analyseformål. SUstyrelsens efterfølgende analyse er derfor baseret på grupperede data.

Fortolkning af data og usikkerheder

Foruden de usikkerheder, der altid vil være forbundet med denne type registerbaserede analyser, hvor kvaliteten af data er afhængig af sikkerheden i de indberettede data, er der en række usikkerhedsmomenter, man bør være opmærksom på i forbindelse med fortolkningen af data i denne undersøgelse. De væsentligste usikkerhedsfaktorer vedrører boligtype, familietype, indkomstbegreberne og opgørelsen af dækningsgraden som antal måneder med SU-støtte i forhold til antal måneder i SU-støtteberettigende uddannelser.

Boligtype

Familietype

Studerende under 18 år har i DS’s registre normalt ikke tilknyttet en selvstændig familietype, men ”arver” forældrenes familietype indtil det fyldte 18. år.

Ændring i familietype er baseret på oplysninger ultimo et år sammenlignet med oplysningen ultimo det foregående år, og en person er derfor registreret uden ændring i familietype i et år, hvis familietypen er den samme ved starten som ved slutningen af året uanset evt. ændringer i løbet af året.

Indkomstbegreber

Oplysningerne er baseret på indkomststatistikregistret i DS, men er korrigeret for så vidt angår ”andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster” for perioden før 1994, hvor en ændring af skattelovgivningen betød, at visse offentlige overførselsindkomster blev ”bruttoficeret” og gjort skattepligtige fra og med 1994. I undersøgelsen er kontanthjælpsydelser, der før 1994 var ikke-skattepligtige, henregnet til ”andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster” af hensyn til sammenligneligheden over tid. Bruttoindkomsten er samtidig forhøjet tilsvarende. Der er ikke korrigeret for den forhøjelse, der var en følge af ”bruttoficeringen”, hvilket betyder, at indholdet af ”andre skattepligtige offentlige overførselsindkomster” og dermed bruttoindkomsten er en smule undervurderet for årene før 1994 sammenlignet med årene efter.

Dækningsgrad.

Bilag B. SU-regler

SU-systemets regler har betydning for tolkningen af undersøgelsesresultaterne. Nedenfor præsenteres derfor de mest almindelige SU-regler, der var gældende for det første år i undersøgelsesperioden. Efterfølgende gives i oversigtsform ændringer af SU-reglerne i løbet af undersøgelsesperioden. Beløbsstørrelser er anført i løbende priser – det gælder også de viste satser for stipendier, lån og fribeløb bagest i bilaget.

Mere detaljerede beskrivelser af SU-reglerne findes i de årlige håndbøger om SU. De nugældende regler og andet informationsmateriale kan ses på SUstyrelsens hjemmeside: www.su.dk.

SU-regler i 1989

SU-støtte til en uddannelsessøgende var betinget af, at uddannelsen var godkendt som SU-støtteberet-tigende, og at den uddannelsessøgende opfyldte nogle betingelser.

SUstyrelsen godkendte uddannelser som støtteberettigende, når der var tale om offentligt anerkendte uddannelser udbudt af offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne skulle være ulønnede, af mindst 3 måneders varighed samt tilrettelagt som heltidsundervisning.

SU-støtte kunne gives til uddannelsessøgende i støtteberettigende uddannelser fra begyndelsen af SU-kvartalet efter, at de var fyldt 18 år. Ved SU-kvartalet forstås: 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj. Desuden skulle den uddannelsessøgende være dansk statsborger (eller ligestillet hermed) og ikke modtage anden offentlig støtte, der tilsigtede at dække leveomkostningerne. Endelig skulle den uddannelsessøgende være studieaktiv.

Klippekortet

Pr. 1. august 1989 indførtes klippekortsystemet; et for ungdomsuddannelser og et for videregående uddannelser. Til den enkelte uddannelse blev der givet klip (et klip = en måned støtte) til normeret studietid med fradrag af klip brugt til tidligere uddannelser. Der kunne dog ses bort fra op til samlet 12 støttemåneder i ungdomsuddannelser og 12 støttemåneder i videregående uddannelser, hvis de var brugt til studieskift, prøver der ikke var bestået m.v.

En uddannelsessøgende blev betragtet som studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen kunne konstateres, at den uddannelsessøgende ikke ydede en studiemæssig indsats, der gjorde det muligt at gennemføre uddannelsen uden overskridelse af den normerede studietid.

Der kunne dispenseres fra støttetidsreglerne og støtterammen (antal af klip), hvis den uddannelsessøgende blev forsinket i studiet som følge af rådsarbejde (op til 1 år) eller på grund af sygdom, graviditet, fødsel eller videnskabeligt arbejde.

SU-støtten

SU-støtten bestod af skattepligtige stipendier og/eller af studielån, der skulle betales tilbage, når uddannelsesperioden er ophørt.

Støttetildelingen afhang af den uddannelsessøgendes egne indkomst- og formueforhold og af den uddannelsessøgendes forældres indkomstgrundlag, hvis vedkommende var under 19 år. Endvidere afhang støttetildelingen af, om den uddannelsessøgende var hjemme- eller udeboende.

Egenindkomst

Støttetildelingen var afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold - egenindkomsten. Oversteg den studerendes egenindkomst 34.000 kr. (fribeløbet) nedsattes stipendium og studielån.

Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kunne dog fravælge indtil 4 SU-klip og dermed hæve fribeløbet med 5.700 kr. pr. fravalgt klip. Fribeløbet blev endvidere hævet med 14.000 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn under 18 år.  

Forældreafhængig støtte

Indtil udgangen af det SU-kvartal, hvori den uddannelsessøgende fyldte 19 år, var tildelingen af stipendium afhængig af forældrenes indkomstgrundlag. Der kunne tildeles maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag ikke oversteg 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag blev stipendiestøtten aftrappet og bortfaldt helt ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.  

Bopælsstatus

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret stod tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, og uddannelsessøgende, som jævnligt boede sammen med en af forældrene, var hjemmeboende og fik et lavere stipendium end uddannelsessøgende, der var udeboende.

Normalt svarede en måneds SU-støtte til ét klip. Dog kunne uddannelsessøgende i videregående uddannelser med en studietid på mere end 4 år, der havde opsparet støtte (gennem fravalg af SU-støtte), få støtten fordoblet (dobbeltklip) i et antal måneder inden for sidste 12 måneder af uddannelsen.

Indkomstkontrol

Stipendium og studielån blev tildelt foreløbigt for støtteperioden på grundlag af støttemodtagerens oplysning om forventet egenindkomst. Ved støtteårets udløb skulle den enkelte støttemodtager give oplysning om den faktisk opnåede indkomst i støtteperioden.

Hvis støttemodtagerens egenindkomst oversteg fribeløbet, blev det for meget udbetalte stipendium/studielån krævet tilbage med et procenttillæg på 7 pct.

De vigtigste ændringer af SU-reglerne i undersøgelsesperioden

1. januar 1991

• Der indførtes en ordning, hvorefter de studerende blev indkomstkontrolleret for hele året (mod tidligere kun i støtteperioden), selv om de kun modtog SU i en del af året. Det, de studerende måtte tjene ved siden af deres SU, var forskelligt, alt efter om de modtog SU (det lave fribeløb), havde fravalgt SU m.m. (det mellemste fribeløb), eller de ikke var under uddannelse (det højeste fribeløb). Ændringen betød, at det blev muligt at hente oplysninger fra skattevæsenet om de studerendes indkomster og dermed automatisere indkomstkontrollen.
• Der kunne frit fravælges klip (mod tidligere højst 4 klip og kun i videregående uddannelser). Støttemodtagerne fik dermed mulighed for selv at regulere, hvor mange klip de ville have udbetalt og dermed et selvstændigt ansvar for reguleringen af støtten i forhold til egenindkomst og fribeløb.
• Fravalgte klip kunne spares op og medførte en forhøjelse af fribeløbet.
   

1. januar 1992

• De studerendes formue havde ikke længere betydning for beregningen af egenindkomsten.

1. juli 1992

• Uddannelsessøgende, der var i den første ungdomsuddannelse, og som ikke var fyldt 20 år, fik kun stipendium med satsen for hjemmeboende. Det var tilfældet, selv om de ikke boede sammen med forældrene. Uddannelsesstedet kunne dog godkende, at de fik stipendium med satsen for udeboende, fx hvis der var mere end 20 km. mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl.

1. januar 1993

• Klippekortsystemet blev ændret, så der kun var ét klippekort. Det omfattede uddannelser, efter at første ungdomsuddannelse var afsluttet.
• Studerende, der fik SU i klippekortet, fik - uanset alder - støtte uafhængigt af forældreindkomsten.
• Støttetiden blev forlænget med 6 klip i forbindelse med en fødsel. Reglen var kun gældende for moderen.

1. april 1994

• Studerende, der havde brugt deres klip, kunne få slutlån til det sidste år af uddannelsen.
• Moderen kunne få forlænget støttetiden med 12 klip i forbindelse med en fødsel. Faderen kunne få 6 klip.

1. april 1995

• Fødselsklip eller -rater kunne udbetales med dobbelt sats til moderen.

1. januar 1996

• SU til ungdomsuddannelser blev altid givet uden for klippekortet.
• Der blev stillet et klippekort på 70 klip til rådighed for de studerende til videregående uddannelser. Til den enkelte uddannelse kunne dog kun gives et antal klip, der svarede til normeret studietid plus 12 måneder.
• Studieaktivitetskravet blev lempet for studerende, der fik SU i klippekortet, således at den studerende blev betragtet som studieaktiv, indtil vedkommende var mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen.
• 18 og 19-årige i ungdomsuddannelser fik tildelt stipendium afhængigt af forældrenes indkomst. Alle fik dog et grundstipendium på ca. 1.100 kr. om måneden som hjemmeboende.
• Faderen fik også mulighed for at få fødselsklip og -rater udbetalt med dobbelt sats.
• Det laveste fribeløb blev væsentligt forhøjet fra 1.januar 1996

Bilag C. SU-uddannelser i de to undersøgelsespopulationer

Bilag D. Anvendte begreber og definitioner

Uddannelse. Hele uddannelser i DS’s uddannelsesstatistikregister, dvs. komprimerede uddannelsesforløb for uddannelser med flere uddannelsesdele.

SU-støtteberettigende uddannelse. Omfatter alle uddannelser, hvortil der kan opnås SU-støtte til hele eller en del af uddannelsesforløbet. “Overbegreb” til SU-uddannelse.

SU-uddannelse. Omfatter i denne undersøgelse en delmængde af alle SU-støtteberettigende uddannelser, jf. bilag C.

Ungdomsuddannelse (UU). Omfatter studiekompetencegivende, gymnasiale uddannelser (almen-gymnasiale og erhvervsgymnasiale) og erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglige) uddannelser.

Videregående uddannelse (VU). Omfatter teoretiske uddannelser og opdeles i : KVU, korte videregående uddannelser (af typisk 1 - 2 års varighed) MVU, mellemlange videregående uddannelser (af typisk 2 - 4 års varighed) LVU, lange videregående uddannelser (af typisk mere end 4 års varighed).

Uddannelsesmåneder. Antal måneder i uddannelse, uanset om det er en SU-uddannelse.

Uddannelsesstatus. En uddannelse kan enten være igangværende, afbrudt eller fuldført.

Afsluttet uddannelse. Omfatter en uddannelse, der enten er afbrudt eller fuldført.

Ventetid. Opgøres som antal måneder mellem en påbegyndt uddannelse i undersøgelsesperioden og afslutningstidspunktet for senest afsluttede uddannelse.

Forsinkelse. Opgøres som det antal måneder i en uddannelse, som uddannelsens normerede studietid er overskredet med.

Støttemåneder. Måneder med SU-støtte.

Dækningsgrad. Dækningsgraden opgøres i denne undersøgelse som antal støttemåneder divideret med antal uddannelsesmåneder i SU-uddannelser og er et udtryk for, i hvilken grad den enkelte person finansierer uddannelsen ved SU-støtte.

SU-støtte. Udbetalt SU-stipendium før skat og/eller SU-lån. I flere tilfælde dækker begrebet dog alene over udbetalte SU-stipendier.

Forældreafhængig støtte. SU-støtte der tildeles til unge støttemodtagere på grundlag af forældrenes økonomiske forhold.

Støttemodtager. En person der har modtaget SU-støtte.

Stipendiemodtager. En person der har modtaget SU-stipendium.

Helårsstuderende. En person der har været under uddannelse 12 måneder i et år.

Låntager. En person der har modtaget SU-lån.

Civilstand. Grupperes i ugift, (gift omfatter også separeret og registreret partnerskab), fraskilt (omfat-ter også ophævet registreret partnerskab) og enke/enkemand (omfatter også længstlevende af 2 partnere).

Familietype. Grupperes i enlig uden børn, enlig med børn, par uden børn og par med børn; hvor par er to voksne, der bor på samme adresse og er gift med hinanden/har indgået registreret partnerskab/har fælles børn; enlig er en voksen, der ikke indgår i en parfamilie; og børn er hjemmeboende børn under 18 år. Hjemmeboende børn bliver i DS registreret under forældrenes familietype.

Herkomst. Grupperes i dansk, indvandrer, og efterkommer.

Dansk : En person, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødested. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, skal personen selv være både født i Danmark og dansk statsborger, for at tilhøre denne gruppe.

Indvandrer : En person født i udlandet, hvis forældrene begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere, eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommer : En person født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.

Arbejdsmarkedsstatus. For undersøgelsespersonerne er arbejdsmarkedsstatus grupperet i selvstændig (herunder medhjælpende ægtefælle), ledende lønmodtager, anden lønmodtager, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken.

Forældrenes arbejdsmarkedsstatus er grupperet i selvstændig (herunder medhjælpende ægtefælle), ledende funktionær, funktionær i øvrigt, anden lønmodtager, arbejdsløs, uden for arbejdsstyrken og uoplyst.

Ægtefælle. Omfatter også den anden part, hvis undersøgelsespersonen er samlevende (har fælles børn med samlever).

Boligskift. Ændringer i folkeregisteradresse.

Boligtype. Grupperes i hus, ejerlejlighed, andelslejlighed, lejelejlighed, kollegium og andet. Registreringen indeholder ikke oplysninger om, hvem der ejer eller har lejemålet for boligen.

Bruttoindkomst. Omfatter al skattepligtig indkomst, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, men ekskl. fradrag (fx renteudgifter), jf. dog bilag A for så vidt angår tiden før 1994.

Løn. A-skattepligtig løn, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og feriepenge, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger som fx ATP.

SU-stipendier. Omfatter udbetalte SU-stipendier før skat og før et evt. tilbagebetalingskrav.

Andre skattepligtige, offentlige overførselsindkomster.  Omfatter bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, andre bistandsydelser, ATP-pension, efterløn og andre pensioner, jf. dog bilag A for så vidt angår tiden før 1994.

Anden indkomst. Er beregnet som bruttoindkomst - løn - SU-stipendier – andre skattepligtige, offentlige overførselsindkomster, og omfatter typisk renteindtægter, overskud af ejerbolig og nettooverskud af selvstændig virksomhed.

Ikke skattepligtige, offentlige overførselsindkomster.  Omfatter typisk boligstøtte og “børnecheck” , jf. dog bilag A for så vidt angår tiden før 1994.

Bilag E. Anvendte forkortelser

UU: Ungdomsuddannelser

VU: Videregående uddannelser

KVU: Korte videregående uddannelser

MVU: Mellemlange videregående

LVU: Lange videregående uddannelser

SU-uddannelse: SU-støtteberettigende uddannelse der indgår i denne undersøgelse

UU-population: Undersøgelsespopulationen bestående af personer, der påbegyndte deres første SU-ungdomsuddannelse i 1989

VU-population: Undersøgelsespopulationen bestående af personer, der påbegyndte deres første videregående SU-uddannelse i 1989

SU: SU-støtte i form af stipendium og /eller lån

ASOO: Andre skattepligtige, offentlige overførselsindkomster

OF: Ikke skattepligtige offentlige, overførselsindkomster

DS: Danmarks Statistik

INTE: Det integrerede elevregister

Bilag F. Datagrundlag

I den individbaserede database i DS er der for hver person, der indgår i undersøgelsen, samlet en række oplysninger, der ligger til grund for de aggregerede analysedata, der har været stillet til rådighed for SUstyrelsen. For hver enkelt person er der dels registreret nogle stamoplysninger, der ligger fast i hele undersøgelsesperioden, dels nogle oplysninger der er registreret for hvert år i undersøgelsesperioden fra 1989 til 1997, jf. nedenfor. For hvert undersøgelsesår indeholder basen desuden aggregerede data for en lang række af de beskrevne variable.