SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.
Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder, som nu er i gang med at tilbagebetale deres SU-studiegæld til Hypotekbanken, som i slutningen af 1996 overtog administrationen af tilbagebetalingen af SU-lånene.
SUS nr. 4 er opbygget efter samme principper, som de 2 senest udgivne publikationer, men er dog udbygget lidt som følge af visse ændringer i støttereglerne fra 1996. Det drejer sig primært om nye klippekortsregler, grundstipendium, støtte i forbindelse med fødsel, ændrede regler for studerende i udlandet og højere fribeløb.
Den nu udsendte publikation (SUS nr. 4) vedrører primært data for støtteåret 1996, men belyser også hovedtal for udviklingen fra 1993 til 1996. Tidsserier for en række udvalgte hovedtal fra og med 1991 er registreret i bilagstabeller.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75 eller Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.
Venlig hilsen
SUstyrelsen administrerer på statens vegne den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), der ydes under studierne. Tilbagebetalingen af SU-lån administreres fra oktober 1996 af Hypotekbanken, der får overført SU-lånene fra SUstyrelsen, kort før tilbagebetalingen skal begynde.
SUstyrelsens kunder udgør i dag godt 320.000 personer, hvoraf de 260.000 er støttemodtagere, og de 50.000 er personer med afsluttet uddannelse, som ikke har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån. Hertil kommer godt 10.000 som alene har et FM-krav. Derudover er der 117.000 personer, der har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån og derfor er registreret i Hypotekbanken. Det årligt udbetalte beløb (SU-støtten) er på godt 7 mia. kr., og statens samlede tilgodehavende (SU-gæld) er godt 10 mia. kr., hvoraf gælden på knap 4 mia. kr. er under tilbagebetaling og derfor administreres af Hypotekbanken.
I 1996 fik godt 259.000 stipendiemodtagere tildelt godt 6 mia. kr. i stipendiestøtte svarende til godt ½ % af bruttonationalproduktet, ca. 3 % af de offentlige overførsler til husholdningerne og knap 22 % af Undervisningsministeriets nettoudgifter, jf. nedenfor.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at knap 5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 1996. Omkring halvdelen af de 18-årige fik stipendiestøtte og ca. 60 % af de 19-årige, hvilket er en markant stigning i forhold til 1995. Specielt antallet af 18-årige, der modtager stipendiestøtte, er øget med knap 17 procentpoint, hvilket skyldes, at mange 18-årige i ungdomsuddannelser tidligere ikke modtog stipendium som følge af deres forældres indkomstforhold, men fra og med 1996 er berettiget til et grundstipendium.
Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 1996.
I kapitel 2 belyses nogle hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden fra 1993 til 1996.
Kapitel 3 beskriver mere detaljeret den tildelte støttes sammensætning i 1996 samt visse udviklingstendenser på grundlag af støttetildelingen de seneste 4 år.
Kapitel 4 viser den endelige støttetildeling for støtteårene 1993 - 1996 efter, at indkomstkontrollen for disse år har fundet sted.
Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld til staten ved udgangen af 1996.
Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
De udviklingstendenser, der afspejles i tallene, kan være forårsaget af flere forskellige forhold. Regelændringer på SU-området har indflydelse på tallene, men også udefra kommende faktorer som fx. udviklingen i befolkningens alderssammensætning, størrelsen af optaget til de videregående uddannelser via den koordinerede tilmelding og de studerendes adfærd influerer.
Nogle af de regelændringer på SU-området, som især påvirker udviklingstendenserne er:
- Forbedrede støttemuligheder i 1993 - 1996 i forbindelse med fødsel.
- SU-støtte til den første ungdomsuddannelse blev fra 1993 givet uden for klippekortet. Fra 1996 var alle ungdomsuddannelserne dog uden for klippekortet.
- Indførelse i 1994 af mulighed for slutlån til støttemodtagere, der har opbrugt deres normale støttemuligheder.
- Fra 1996 er forældreafhængigheden udvidet til også at gælde de 19-årige, således at alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser får tildelt forældreafhængig støtte. Alle forældreafhængige støttemodtagere tildeles dog fra 1996 et grundstipendium uafhængigt af forældrenes indkomst. Derudover kan de tildeles et tillæg afhængigt af forældrenes indkomst.
- Fra og med støtteåret 1996 er det laveste fribeløb forhøjet med ca. 1.000 kr. pr. måned. Samtidig er der indført en regel om, at kun halvdelen af kravbeløbet op til ca. 7.000 kr. kræves tilbage.
Hertil kommer naturligvis de årlige ændringer i støttesatserne, men også den gradvise godkendelse af flere uddannelser som SU-støtteberettigende.
Kapitlet indeholder hovedtal for udviklingen fra 1993 til 1996 i SU-støtten og i de beløb, som staten har til gode hos nuværende og tidligere støttemodtagere. Ved vurderingen af udviklingen i perioden 1993 - 96 bør man være opmærksom på, at de anførte beløb er angivet i det pågældende års prisniveau. Det medfører, at de reale udviklingstendenser ofte er noget mindre, end tallene umiddelbart viser.
Fra 1. januar 1991 blev SU-støtteåret omlagt til at følge kalenderåret. Tidligere fulgte det undervisningsåret fra august til og med juli det følgende år. Tidsserietabeller fra og med 1991 findes i bilagskapitlet, som også indeholder hovedtal for antallet af SU-støttemodtagere og tildelt SU-støtte i undervisningsårene 1975/76 til 1992/93.
SU-støtte tildeles uddannelsessøgende i godkendte uddannelser efter ansøgning fra den studerende og via det uddannelsessted, som den studerende er indskrevet ved. SU-støtte tildeles i form af stipendier og lån eller slutlån. Den studerende kan selv vælge, om han eller hun ønsker støtte i form af lån. Stipendierne er skattepligtige, og lånene skal betales tilbage.
Der findes en stipendiesats for studerende, der bor hjemme hos forældrene, og en anden, højere stipendiesats for udeboende. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får dog stipendium efter hjemmeboendesatsen, medmindre skolen giver dispensation. Lånesatsen er den samme for hjemme- og udeboende.
Elever i ungdomsuddannelser, der er under 20 år, og som ifølge reglerne skal have beregnet støtte på grundlag af forældrenes indkomster, kan dog alle fra 1996 få et grundstipendium. De kan herudover, afhængig af forældrenes indkomster, få et tillæg til grundstipendiet.
I 1996 modtog ca. 261.000 uddannelsessøgende SU-støtte i form af stipendier og/eller lån - ca. 6,0 mia. kr. i stipendium og godt 1,2 mia. kr. i lån, jf. tabel 2.1.
Hovedparten af støttemodtagerne ønskede kun at modtage stipendium (70 % i 1996). Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 1.400, der kun fik lån (slutlån).
Der var ca. 37.000 (16 %) flere personer, der modtog SU-støtte i 1996 i forhold til 1993. Stigningen fra 1995 til 1996 udgjorde ca. 25.000 støttemodtagere. Det svarer til en stigning på ca. 10,7 %.
Stigningen i antal stipendiemodtagere fra 1993 til 1996 er hovedårsagen til, at det tildelte stipendiebeløb er blevet 1.057 mill. kr. (21,3 %) større. Stigningen fra 1995 til 1996 udgjorde 637 mill. kr. (11,8 %).
Selvom antallet af låntagere over fireårsperioden er steget ca. 1.500 (2,0 %), er låntagernes andel faldet fra 34 % af alle i 1993 til kun 30 % i 1996. Det tildelte lånebeløb er steget med 233 mill. kr. (23,9 %). Fra 1995 til 1996 steg det tildelte lånebeløb 260 mill. kr. (27,4 %), primært som følge af en stigning i lånesatsen på 19 %.
Stigningen fra ca. 300 i 1993 til ca. 1.400 i 1996 i antallet af støttemodtagere, som kun modtager lån, skyldes indførelsen af slutlån pr. 1. april 1994. Slutlånene tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen.
I 1993 udgjorde tildelte lån ca. 16 % af den samlede støttetildeling på ca. 5,9 mia. kr. I 1996 var andelen steget til ca. 17 % af en støttetildeling på ca. 7,2 mia. kr.
Figur 2.1 viser udvikingen fra 1993 - 1996 i antallet af støttemodtagere fordelt på støtteart. Antallet af støttemodtagere, som både fik stipendier og lån, har været næsten konstant over perioden. Derimod har støttemodtagere, som kun fik stipendier, været stigende år for år med i gennemsnit ca. 12.000 personer pr. år.
Antallet af støttemodtagere er fra 1993 til 1996 steget med 36.600 (16 %) fordelt med omkring 19.800 (21 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med ca. 16.800 (13 %) i videregående uddannelser (VU). Fra 1995 til 1996 steg UU med ca. 16.200 (16,8 %) og VU med ca. 9.100 (6,6 %). Den store stigning på 16,8 % fra 1995 til 1996 i UU må primært skyldes, at alle 18-årige fra 1996 kunne få et grundstipendium. Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser udgjorde 43 % af alle støttemodtagere i 1996.
Efter en faldende lånetendens frem til 1995 er tildelingen af lån steget med ca. 260 mill. kr. (27 %) fra 1995 til 1996. Stigningen skyldes dels en stigning i lånesatsen på 19 % og dels flere støtteberettigede uddannelsessøgende. For VU er stigningen fra 1995 til 1996 på 225 mill. kr. (27 %) og for UU udgjorde stigningen 35 mill. kr. (31 %). Støttemodtagere i UU modtog ca. 12 % af de samlede lån i 1996. Denne andel har været næsten konstant siden 1993.
Støttemodtagerne i UU låner mindre end støttemodtagerne i VU. I 1996 udgjorde lån ca. 8 % af den samlede SU-støtte for studerende i UU, mens den tilsvarende procent var ca. 20 % for VU.
Figur 2.2 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1993 - 1996 i UU og VU. Begge grupper er steget hvert år, men stigningen i UU har været både relativt og absolut størst - især fra 1995 til 1996.
Tabel 2.3 viser, at 28 % af stipendiemodtagerne i 1996 modtog forældreafhængig støtte (inkl. grundstipendium), mens 72 % fik stipendium uafhængigt af forældrenes indkomstforhold.
I 1993 fik 22 % af stipendiemodtagerne forældreafhængig støtte, mens andelen i 1996 som nævnt er steget til 28 %. Det skal ses i lyset af SU-reformen pr. 1. januar 1996, som indebar, at alle 18-årige og 19-årige fik tildelt forældreafhængig støtte inkl. grundstipendium. Andelen af de forældreafhængige, som kun fik grundstipendium, udgjorde ca. 45 %.
De forældreafhængige stipendiemodtagere fik 14 % af det samlede stipendiebeløb i 1996 - en andel der således er markant højere end de 8 % i perioden 1993 - 95, hvilket som nævnt skyldes, at forældreafhængigheden blev udvidet til også at gælde de 19-årige, og at der blev indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere.
Af tabel 2.4 fremgår det, at de hjemmeboende stipendiemodtagere i 1996 udgør ca. 86.500 (33 %) og de udeboende 172.900 (67 %) af alle stipendiemodtagere. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgør henholdsvis 923 mill. kr. (15 %) og 5.106 mill. kr. (85 %).
Fra 1993 til 1996 er antallet af hjemmeboende steget med ca. 14.200 (20 %) og udeboende med ca. 21.400 (14 %). Den relativt store stigning i antallet af hjemmeboende skyldes især, at der blev indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere. Det betød navnlig en tilgang af hjemmeboende 18-årige stipendiemodtagere.
Stigningen i det tildelte stipendium til hjemmeboende fra 1993 til 1996 på 96 mill. kr. (12 %) er således primært en konsekvens af, at antallet af hjemmeboende er steget med 20 %, og at satsen for hjemmeboende er faldet med 5,2 %. For de udeboende steg tildelingen 961 mill. kr. (23 %) som en følge af, at antallet af modtagere steg med 14 %, og satsen for udeboende steg med 7,3 %.
Tabel 2.5 viser, at de 18-årige nu udgør 13 % af samtlige stipendiemodtagere. I forhold til 1995, er det en stigning på 4 procentpoint. Den nye regel om grundstipendium til de 18- og 19-årige betyder altså, at flere 18-årige nu kan få udbetalt stipendium. De 19-årige udgør 15 % og er dermed den største enkeltaldersgruppe. Herefter falder andelen til 11 % for de 20-årige og til 9 % for hver enkelt aldersgruppe mellem 21 og 24 år. Andelen falder herefter gradvist med alderen fra 7 % for de 25-årige til 2 % for de 29-årige. De ældste, dvs. de 30-årige og derover, udgør 6 % af samtlige stipendiemodtagere, hvilket er en stigning på 1 procentpoint eller ca. 2.700 flere end i 1995.
Inden for UU-gruppen er 81 % af stipendiemodtagerne mellem 18 og 20 år, mens den tilsvarende aldersgruppe i VU-gruppen kun udgør 6 %.
I VU er 10 % af stipendiemodtagerne 30 år og derover, mens denne aldersgruppe kun udgør 1 % inden for UU. I forhold til 1995 er antallet på 30 år og derover vokset med 2.400 i VU og 300 i UU.
Af tabel 2.6. ses det, at de kvindelige stipendiemodtagere udgør ca. 56 % af alle stipendiemodtagere i 1996. Denne kønsfordeling er gældende for både ungdoms- og videregående uddannelser.
Blandt de ca. 259.400 stipendiemodtagere i 1996 havde knap 18.000 personer (6,8 %) til sammen 24.800 børn. Det svarer til, at hver gennemsnitligt havde 1,4 børn. Inden for ungdomsuddannelserne havde "kun" ca. 1.700 (1,5 %) børn, mens det tilsvarende tal for de videregående uddannelser var 16.000 (10,9 %).
Støttemodtagernes indkomster ved siden af SU-stipendier i 1996 fremgår af tabel 2.7. Oplysningerne om egenindkomsterne er indhentet fra Told- og Skattestyrelsen. Det laveste årsfribeløb i 1996 var på 55.056 kr., hvilket var 13.140 kr. (31,3 %) mere end i 1995. En mindre del af støttemodtagerne med egenindkomster, der er større end 55.056 kr., vil ved indkomstkontrollen i 2. halvår af 1997 få krævet en del af støtten tilbage (der henvises til kapitel 4.2. Indkomstkontrolkrav). Tabellen omhandler altså støttemodtagere, før det er konstateret, om støtten er retmæssigt udbetalt.
Tabellen viser en stor spredning i de indkomster, støttemodtagerne har ved siden af støtten. 20 % tjener således under 10.000 kr. Omkring 2/3 tjener mindre end årsfribeløbet på 55.056 kr. for 1996, mens ca. 30 % tjener mere. I 1995 var det godt 40 %, der tjente mere end årsfribeløbsgrænsen på 41.916 kr. Den nye højere fribeløbssats har således betydet, at gruppen, som berøres af fribeløbsreglerne, er blevet reduceret med i størrelsesordenen ¼ til i 1996 kun at udgøre ca. 30 % af alle støttemodtagere.
Det forventes, at kun ca. 4 % skal tilbagebetale en del af støtten - dels fordi årsfribeløbet bliver forhøjet i en del tilfælde (for egne børn, legater o.lign), og dels fordi det månedlige fribeløb har 3 forskellige værdier (4.588 kr., 11.459 kr. og 20.456 kr.).
Månederne før man begynder en uddannelse og månederne efter, den er afsluttet, indgår i beregningen af årsfribeløbet med højeste fribeløbssats, og fravalg af støtte indgår med mellemste sats. Dette medfører, at man kan beholde støtten, selvom egenindkomsterne er betydeligt over laveste årsfribeløb.
For at få en bedre målestok for, hvor meget en studerende tjener ved siden af støtten, når han er under uddannelse hele året, er helårsstøttemodtagernes egenindkomst specificeret i tabel 2.7.
Det fremgår, at 30 % tjener under 10.000 kr., og at ca. 52 % tjener mellem 10.000 og 50.000 kr. Dvs., at ca. 82 % tjener mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse, mens de resterende ca. 18 % tjener omkring laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Over 90 % inden for ungdomsuddannelserne tjener mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse, mens godt 78 % i de videregående uddannelser tjener mindre. Det er blandt de resterende knap 10 % af støttemodtagerne i UU og ca. 22 % i VU, der evt. rejses et IK-krav. I alt forventes der dog kun rejst IK-krav vedr. 1996 over for knap 4 % af støttemodtagerne.
Ved udgangen af 1996 havde knap 244.000 nuværende eller tidligere støttemodtagere gæld til staten i form af ikke færdigbetalte SU-lån, jf. figur 2.3. Desuden var der knap 30.000 personer, som havde FM-gæld (for meget modtaget støtte). Godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
Antal personer med SU-lånegæld er forøget med knap 15.000 fra udgangen af 1993 til 1996. Tilgangen af nye SU-lånedebitorer (skyldnere) har altså i perioden været større end det antal personer, der er blevet færdige med at betale deres SU-lånegæld (der ses her bort fra nettobevægelser i antal personer med misligholdt SU-lånegæld).
Antallet af SU-lånedebitorer forventes også at stige i de kommende år. Der er endnu ikke nået en balance mellem tilgang af nye lånedebitorer og personer, der færdigbetaler deres SU-lånegæld. Det skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af nye SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 (i denne periode kunne der kun optages statsgaranterede lån i pengeinstitutter).
Ved udgangen af 1996 var godt 117.000 (ca. 48 %) af de knap 244.000 SU-lånedebitorer i gang med at betale deres SU-lånegæld tilbage.
Staten havde i slutningen af 1996 godt 9,9 mia. kr. til gode hos de i alt ca. 255.000 debitorer, jf. figur 2.4. Dette tilgodehavende er steget knap 1,7 mia. kr. (21 %) siden udgangen af 1993. Restgælden på SU-lån udgør 97 % af den samlede restgæld.
De fleste FM-krav fremsættes, fordi det efterfølgende viser sig, at den studerende har haft for stor indkomst ved siden af SU-støtten (indkomstkontrolkrav), eller fordi den studerende afbryder sin uddannelse, får orlov, bliver inaktiv m.m.
Indkomstkontrolkravene vedrørende et støtteår kan først rejses et halvt til et helt år efter, at det pågældende støtteår udløber, og de færdiglignede indkomster for støtteåret foreligger hos Told- og Skattestyrelsen. Indkomstkontrolkrav vedrørende støtteåret 1996 er derfor ikke alle rejst endnu, men tallene bygger på skøn ud fra de krav, der allerede er rejst.
Der forventes rejst ca. 21.400 krav om tilbagebetaling af godt 139 mill. kr. i for meget modtaget støtte vedrørende støtteåret 1996, jf. tabel 2.8. Heraf udgjorde indkomstkontrolkravene ca. 45 % af det totale antal krav og beløbsmæssigt ca. 62 %.
Der har været en faldende tendens mht. både antal krav og tilbagekrævede beløb, når man sammenligner støtteårene 1993 til 1996 - selv om der har været en stigning på ca. 37.000 støttemodtagere i samme periode. Det faldende antal krav skyldes hovedsagelig en nedgang i antallet af indkomstkontrolkrav. Der er dog tale om en stigning i antal krav og kravbeløb fra 1994 til 1995, som følge af en stigning i omfanget af indkomstkontrolkrav. Det lavere tal i 1996 skyldes hovedsagelig faldet på godt 1/3 (5.000) i antal IK-krav, der primært er forårsaget af de nye regler for indkomstkontrollen.
Den støtte, der bliver udbetalt for meget pga. for stor indkomst (indkomstkontrolkrav), tilbagekræves med et procenttillæg (p.t. 7 %). De beløb, der her er nævnt som tilbagekrævede, indeholder dette procenttillæg (i alt 5 mill. kr. vedrørende 1996).
Tabel 2.9 viser, at godt 46.000 gældsforhold blev færdigbetalt i 1996, hvilket var en stigning på godt 7.000 i forhold til 1995. Af de færdigbetalte gældsforhold udgjorde SU-lånene knap 18.000 (39 %) og FM-gælden godt 28.000 (61 %).
Tilbagebetalingen af SU-lån begynder normalt først et til to år efter, at uddannelsen er afsluttet. Den strækker sig normalt over 7 til 15 år afhængig af lånegældens størrelse.
Det er typisk de SU-lån, der blev udbetalt i støtteårene 82/83 til 87/88 (lån4), som er ved at blive betalt tilbage og dermed blive færdigbetalt. Af de færdigbetalte SU-lån i 1996 var 11.500 af denne type.
Tilbagebetalingen af FM-krav begynder normalt to måneder efter kravet er fremsat, og debitor skal som hovedregel afvikle gælden i løbet af højst 3 år. 20.600 (73 %) af de færdigbetalte FM-krav i 1996 vedrørte krav, der var fremsat i 1994 - 1996. Variationen i antallet af færdigbetalte FM-krav afspejler delvis en række tidsmæssige forskydninger i fremsættelsen af FM-krav, der er begrundet i administrative og edb-tekniske forhold i forbindelse med omlægninger af regler og metoder for indkomstkontrollen.
Normalt finder tilbagebetalingen af SU-gæld sted i overensstemmelse med den aftalte plan for afviklingen af gælden. I nogle tilfælde forløber tilbagebetalingsaftalen ikke efter planen, og i sådanne situationer kan gældsforholdet betragtes som misligholdt. Der kan være flere årsager til denne misligholdelse, og graden af misligholdelse kan være forskellig.
Administrationen af tilbagebetalingen af SU-lån er i oktober 1996 overført til Hypotekbanken.
Hvis debitor ikke overholder tilbagebetalingen af FM-gælden, opsiger SUstyrelsen gælden, dvs. debitor skal betale hele restgælden med det samme. Hvis en sådan opsigelse heller ikke fører til indfrielse af restgælden - eller til en genoptagelse af tilbagebetalingen - søges restgælden inddrevet på anden måde.
Opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister og evt. ved lønindeholdelse hos arbejdsgiver.
Opsagte FM-gældsforhold af en vis størrelse sendes til inkasso via advokat. I en del tilfælde må advokaten opgive af inddrive restgælden ved inkassoforretning og returnere gældsforholdet til senere inddrivelse af SUstyrelsen (gældsforhold som tidligere har været til inkasso).
Hvis disse forsøg på inddrivelse af FM-gæld ikke lykkes, registreres gældsforholdet som UFO-gæld, dvs. en for tiden uerholdelig fordring. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid på ny inddrevet hos debitor, og hvis tilbagebetalingen af restgælden igen går i stå, betragtes UFO-gældsforholdet som misligholdt.
Tilbagebetalingen af FM-gælden kan også gå i stå, fordi debitors økonomi er under gældssanering eller under konkursbehandling.
Misligholdte gældsforhold består altså af nyligt opsagte FM-gældsforhold, gældsforhold der er til inkasso hos advokat eller tidligere har været til inkasso, gældsforhold under gældssanering/konkursbe-handling og misligholdte UFO-gældsforhold.
I disse misligholdelsestilfælde stoppes rentetilskrivningen indtil videre på misligholdelsestidspunktet. Restgælden for disse misligholdte gældsforhold er ikke ajourført med rentetilskrivninger og derfor heller ikke udtryk for restgælden pr. december 1996.
Ved udgangen af 1996 var der registreret knap 41.000 misligholdte SU-gældsforhold med en samlet (ikke ajourført) restgæld på godt 642 mill. kr. Omkring 23.000 af disse gældsforhold med en restgæld på knap 433 mill. kr. vedrørte SU-lånegæld, som administreres af Hypotekbanken.
De resterende godt 17.000 FM- og UFO-gældsforhold administreres i SUstyrelsen. Godt 5.000 af disse gældsforhold med en restgæld på omkring 41 mill. kr. var opsagt for nylig. I 1996 udsendte SUstyrelsen knap 10.000 opsigelser på FM-gældsforhold. En stor del af debitorerne til disse nyligt opsagte gældsforhold vil erfaringsmæssigt indfri restgælden eller genoptage tilbagebetalingen.
Den anden (og i højere grad) misligholdte gæld omfatter godt 12.000 gældsforhold med en restgæld på omkring 168 mill. kr.
Dette kapitel giver en mere detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 1996 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingerne er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på ungdoms- og videregående uddannelser. Desuden opdeles den efter støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, om støttemodtagerne har børn og på grupper af uddannelsessteder og efter institutionernes støttemæssige størrelse. Endelig angives omfanget af dispensationer fra reglen om, at udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser får hjemmeboendesats.
Endvidere er støttemodtagernes indkomst ved siden af støtten belyst mere specificeret end i kapitel 2.
Pr. 1. januar 1996 trådte en ny SU-reform i kraft. De væsentligste regelændringer var følgende:
Som følge af finanslovsforliget for 1996 blev det laveste fribeløb forhøjet med 1.001 kr. pr. md. med virkning fra 1. januar 1996.
Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 1996 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996. Herefter kan støtte tildeles i VU (inden for klippekortet) eller i UU (uden for klippekortet).
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til uddannelser uden for klippekortet. Støtten tildeles uden for klippekortet til personer i uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsrettede uddannelser (EU).
Personer i videregående uddannelser (inden for klippekortet) kan derimod kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder, der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder.
Af tabel 3.1 fremgår det, at ca. 56 % af stipendiemodtagerne fik støtte til en videregående uddannelse, og at ca. 45 % har fået støtte til en ungdomsuddannelse.
Hele 19 % af alle stipendiemodtagere befandt sig i en lang videregående uddannelse (³5 år).
Beløbsmæssigt er 73 % af stipendierne tildelt inden for de videregående uddannelser og 27 % til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Af tabellen fremgår det også, at der var 66.000 låntagere inden for de videregående uddannelser, som modtog 1.060 mill. kr. i lån, og kun 13.000 i ungdomsuddannelser, som fik 148 mill. kr. i lån.
Lånetilbøjeligheden var størst (51 - 59 %) blandt støttemodtagerne i de videregående uddannelser med en normeret tid på 5 - 6 år og lavest blandt støttemodtagere i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser med 9 %. På folkeskoleniveau var lånetilbøjeligheden hele 23 %.
Af tabel 3.2 fremgår det, at antallet af stipendiemodtagere fra 1993 - 1996 steg med 35.600 (15,9 %) til 259.400, og det tildelte stipendium steg med godt 1 mia. kr. (21,3 %) til 6.029 mill. kr.
Antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser steg med 11,7 % fra 1993 til 1996, mens antallet af støttemodtagere i ungdomsuddannelser steg med 18,9 %.
Baggrunden for stigningen inden for de videregående uddannelser er et generelt meroptag af studerende, samt indførelsen af det 6-årige klippekort i 1996 og strammere regler for modtagelse af kontanthjælp pr. 1. april 1995 for studerende med orlov fra studiet.
Langt størstedelen af stigningen inden for ungdomsuddannelserne er primært sket fra 1995 til 1996 og skyldes primært:
Inden for ungdomsuddannelserne er det specielt de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, der har haft en stor stigning i antallet af stipendiemodtagere. I perioden fra 1993 til 1996 steg antallet med knap 19.000 eller 37,6 %. Det skyldes primært indførelsen af grundstipendiet til alle 18-årige. De tildelte stipendiebeløb steg fra 1993 til 1996 21,4 % inden for videregående uddannelser og 21,0 % i ungdomsuddannelser.
Antallet af stipendiemodtagere i de erhvervsrettede uddannelser er steget 4.300 (9 %) siden 1993. En del af stigningen fra 1995 til 1996 skyldes en stigning inden for de frie ungdomsuddannelser på ca. 1.900 stipendiemodtagere.
Folkeskoleuddannelserne havde 2.600 stipendiemodtagere i 1996, hvilket var ca. 400 (18 %) mere end i 1993.
Antallet af låntagere er fra 1993 til 1996 steget med 1.400 (1,8 %) til 78.200, men i forhold til 1995 er antallet steget med 5.100 låntagere (7,0 %). Lånebeløbet steg i perioden 1993 til 1996 med 233 mill. kr. (23,9 %), hvilket primært skyldes en stigning i lånesatsen på 19 % fra 1995 til 1996.
Tilgangen fra 1995 til 1996 i antallet af låntagere er sket på ungdoms- og videregående uddannelser med henholdsvis 10,2 % og 6,3 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det de erhvervsrettede uddannelser, der udviser en fremgang i antal låntagere (18,0 %) fra 1995 til 1996, mens antallet af låntagere i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser er steget med 5,7 %.
I støttereglerne indgår den uddannelsessøgendes alder og bopælsstatus som kriterier ved støttetildelingen.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser kan fra 1996 få et grundstipendium på 1.138 kr. og derudover yderligere et tillæg på 654 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende kan skolen dog give dispensation til udeboendesatsen, som var et grundstipendium på 2.275 kr. og derudover et tillæg på 1.276 afhængig af forældrenes indkomst.
I de videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uafhængige af forældrenes indkomst.
Udeboende studerende og udeboende elever over 20 år fik i 1996 tildelt stipendiestøtte efter satsen for udeboende, dvs. 3.551 kr. pr. måned. De hjemmeboende fik tildelt 1.792 kr. pr. måned.
I tabel 3.4. og 3.5. vises hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus for henholdsvis ungdoms-og videregående uddannelser.
Af tabel 3.4. fremgår det, at der i 1996 var knap 113.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Det er en stigning på 23 % i forhold til 1995. Specielt antallet af 18-årige steg med 11.000, hvilket svarer til 51 % flere end året før.
Hovedparten (69 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende, hvilket hænger sammen med, at 81 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 19 %, som var 21 år eller ældre, var derimod altovervejende udeboende.
Kun 11 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og af de hjemmeboende kun 3%. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne er klart størst for de udeboende og den stiger med alderen. I forhold til 1995 er der sket et generelt fald i lånetilbøjeligheden for de ældre stipendiemodtagere, dvs. 21 år og derover.
Tabel 3.5. viser, at 6 % af de i alt 146.500 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende. 94 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og var helt overvejende udeboende. Blandt de 9 %, som var 20 år eller yngre, var 28 - 49 % hjemmeboende.
Ca. 45 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 11 % af de hjemmeboende tog lån. I de videregående uddannelser var tilbøjeligheden til at tage lån således klart størst for udeboende, og den stiger med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 1995 er der sket et generelt fald i lånetilbøjeligheden for de ældre stipendiemodtagere, dvs. 25 år og derover.
I forhold til støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne er støttemodtagerne i de videregående uddannelser ældre. De er også i højere grad udeboende på de samme alderstrin.
Størrelsen af en SU-modtagers stipendium afhænger blandt andet af vedkommendes bopælsstatus. Bor stipendiemodtageren hos forældrene, er stipendiet mindre, end hvis stipendiemodtageren er udeboende. Undtaget fra denne hovedregel er dog udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser. De tildeles stipendium efter satsen for hjemmeboende, medmindre de får dispensation fra denne regel.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 94 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 1996. Denne tendens er blevet forstærket i perioden fra 1993 til 1996. Her er væksten i antallet af stipendiemodtagere i VU (15.400) lidt mindre end væksten i antallet af udeboende stipendiemodtagere i VU (16.700), jf. tabel 3.6.
Stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne er overvejende hjemmeboende, og andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i UU var i 1996 69 %, hvilket er 2 procentpoint mere end året før. Denne udvikling skyldes sandsynligvis, at antallet af 18- og 19-årige i UU er øget kraftigt i 1996, og at det netop er i denne gruppe, der er flest hjemmeboende.
De knap 1,7 mia. kr., der blev tildelt til stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne, blev i 1996 fordelt med 51 % til udeboende, dvs. en lille stigning i forhold til de foregående år.
Reglen om, at udeboende stipendiemodtagere under 20 år i 1. ungdomsuddannelse får satsen for hjemmeboende, trådte i kraft for dem, som søgte støtte for første gang fra 1. juli 1992. Fra og med 1. januar 1996 er reglen ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Antallet af stipendieansøgere, som er omfattet af reglen, er steget frem til et ligevægtsniveau efter ca. 2½ år, dvs. i slutningen af 1994. I 1996 omfattede reglen 18.500 personer, hvilket er 9,5 % flere end året før. Denne stigning skyldes, dels at de stipendiemodtagere, der tager mere end én ungdomsuddannelse, fra og med 1996 også regnes med, og dels at antallet af 18-årige stipendiemodtagere er øget, da de fra og med 1996 kunne få grundstipendium.
Dog har uddannelsesstedet mulighed for at dispensere fra reglen om hjemmeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste dispensationsgrunde fremgår af tabel 3.7.
Af tabel 3.7. fremgår det, at der var 18.500 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca. 80.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 15.400 (83 %) af de 18.500 udeboende fik dispensation fra reglen, og dermed udbetalt udeboendesatsen. I forhold til 1995 er der tale om en stigning på ca. 3 procentpoint, hvilket indebærer, at andelen som får dispensation, er steget med 11 procentpoint siden 1993.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" er med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give dispensation og har i næsten alle årene udgjort den samme andel af dispensationerne.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem støttemodtagernes køn, alder, lånetilbøjelighed og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes støttemodtagere med børn fordeler sig med hensyn til uddannelseskategori, køn, lånetilbøjelighed samt alder i 1996.
De kvindelige stipendiemodtagere udgjorde i 1996 145.600 (56 %) ud af 259.400. Denne andel var en anelse mindre i UU end i VU.
I ungdomsuddannelserne var kvindeandelen hele 61 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 64 % i folkeskoleuddannelserne. I de erhvervsrettede uddannelser udgjorde kvindeandelen derimod kun 48 %.
I de videregående uddannelser var kvindeandelen størst inden for de mellemlange og lange uddannelser, hvor op imod 60 % var kvinder. Derimod er der meget færre kvinder på de korte videregående uddannelser på 1 og 2 år, hvor kun henholdsvis 44 % og 47 % er kvinder. I 1996 er kvindeandelen næsten den samme som i 1995 for de fleste uddannelseskategorier. Dog er stigningen i andelen for VU-uddannelser med en normeret tid på 4 år (typisk seminarieuddannelser) steget fra 52 % i 1995 til 60 % i 1996.
Af tabel 3.9 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere er den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgør knap 38.900 eller 15 % af samtlige stipendiemodtagere i 1996. Næststørste enkeltaldersgruppe er de 18-årige, som udgør knap 32.700 eller 13 % af samtlige.
Gruppen af 18-årige er i forhold til 1995 øget kraftigt, som følge af at alle 18-årige i 1996 kunne tildeles et grundstipendium. De 18-årige er derfor kun afhængige af forældrenes indkomstforhold med hensyn til beregning af tillægget.
Kvindernes andel af samtlige stipendiemodtagere på 56 % varierer kun lidt med alderen. For de 18 - 29-årige varierer andelen kun mellem 55 - 57 %, men for aldersgruppen 30 år og derover udgør kvinderne hele 60 %. Andelen her er markant højere for alle uddannelseskategorier.
Inden for ungdomsuddannelseskategorierne er kvindeandelen væsentlig højere for stipendiemodtagere på 18 - 21 år end for 22 - 29-årige. I VU er kvindeandelen lavere for de 19 - 21-årige end for 22-årige og derover.
I figur 3.1. ses det, at der er stor forskel på aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne er alderen koncentreret omkring 18 og 19 år, mens der i VU er en mere jævn fordeling med flest stipendiemodtagere på 23 - 24 år.
Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 1996 ca. 17.700 (7 %) ud af i alt 259.400 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 25.000 børn. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i VU og FSK med henholdsvis 11 og 9 %. Inden for ungdomsuddannelserne havde ca. 1.900 (1,6 %) stipendiemodtagere børn.
De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 8 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 5 % af mændene havde børn.
Af de 17.700 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i knap 3.000 af tilfældene (17 %). Andelen var 18 % i VU og væsentlig lavere i UU.
Låntagere med børn udgjorde ca. 10.800 (14 %) ud af godt 78.000 låntagere i 1996. De 14 % låntagere med børn er godt dobbelt så meget som andelen af stipendiemodtagere med børn på 7 %. Andelen af låntagere med børn var størst i VU og FSK med 15 % i begge kategorier.
I 1996 var lånetilbøjeligheden 30 % for alle stipendiemodtagere med og uden børn, mens lånetilbøjeligheden, når man havde børn, var 61 %, dvs. det dobbelte. For alle uddannelseskategorier er lånetilbøjeligheden større, når man har børn. Den største relative forskel er i ungdomsuddannelserne, hvor gennemsnitligt 4 gange så mange tager lån sammenlignet med lånetilbøjeligheden som helhed.
Figur 3.2 viser lånetilbøjeligheden inden for de respektive uddannelseskategorier. Behovet for at låne er klart større i alle kategorier, når man har børn. Ud over det at have børn bidrager også faktorer som alder og uddannelsens længde til at øge lånetilbøjeligheden.
Af tabel 3.11 fremgår det, at 7 % af stipendiemodtagerne har børn. Kun ca. 1,3 % af de 20 - 23-årige stipendiemodtagere har børn, og kun 4 % af de 24-årige. For alderstrinene 25 - 29 år stiger andelen, som har børn, fra 7 til 31 %. Halvdelen af stipendiemodtagerne på 30 år og derover har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, har været næsten helt konstant fra 1995 til 1996.
VU repræsenterer den største gruppe stipendiemodtagere. De studerende på VU er generelt også ældre, hvilket afspejles i, at 11 % har børn mod kun knap 2 % af stipendiemodtagerne i UU.
Inden for samme alderstrin gælder det dog, at andelen med børn er væsentlig større i næsten alle ungdomsuddannelseskategorier end andelen i de videregående uddannelser. Fx udgør andelen med børn hos de 22-årige og de 25-årige i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser henholdsvis 3 % og 10 % mod VU's 1 % og 7 %. En af forklaringerne kunne være, at de kortere uddannelser har en større andel af stipendiemodtagere, som afslutter deres uddannelse i støtteåret. De behøver således ikke i samme grad at vælge mellem uddannelse og børn.
At især stipendiemodtagerne i VU fravælger at få børn, sammenlignet med andre grupper af unge på samme alderstrin kan skyldes, at kombinationen fuldtidsstudier, erhvervsarbejde og børn formentlig kræver mere af de unge end kombinationen fuldtidsarbejde og børn.
Støttemodtagernes adfærd med hensyn til erhvervsarbejde er belyst i afsnit 3.9, herunder deres støttemæssige adfærd når de har børn.
Figur 3.3. er en grafisk illustration af stipendiemodtagernes aldersfordeling, og hvor mange der inden for hvert alderstrin har børn. Figuren er baseret på tal fra tabel 3.11.
Af tabel 3.12. fremgår det, at 30 % af stipendiemodtagerne modtog lån. Lånetilbøjeligheden var størst i VU med 45 % og lavest blandt stipendiemodtagere i GU med 9 %.
Lånetilbøjeligheden stiger med alderen. Den steg jævnt fra kun 3 % hos de 18-årige til hele 68 % hos de 29-årige. Lånetilbøjeligheden for dem på 30 år og derover udgjorde dog “kun” 66 %. På alderstrinene 18 - 20 år er lånetilbøjeligheden klart størst i FSK og VU. Inden for hvert af alderstrinene på 21 - 26 år er lånetilbøjeligheden nogenlunde konstant på tværs af uddannelseskategorier. For alderstrinene 27 år og derover er lånetilbøjeligheden markant højere i VU end i UU.
I forhold til 1995 er lånetilbøjeligheden faldet fra 31 % til 30 %, hvilket skyldes, at specielt de ældre stipendiemodtagere låner mindre.
Uddannelsesstøtte kan søges af uddannelsessøgende, som går i en støtteberettigende uddannelse. I dette afsnit vises stipendiestøttens fordeling efter uddannelsernes niveau, fra folkeskoleniveau til de lange videregående uddannelser.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Tabel 3.13. viser fordelingen af stipendiemodtagere og den tildelte stipendiestøtte i 1996 fordelt på uddannelseskategorierne LVU, KVU, GU + EU og FSK.
Figur 3.4 illustrerer denne relative fordeling. Det ses, at stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne fik tildelt 27 % af den samlede stipendiestøtte på 6,0 mia. kr. i 1996. Antalsmæssigt udgjorde de 44 % af de 259.000 stipendiemodtagere.
Studerende inden for de videregående uddannelser modtog 73 % af stipendiestøtten. Antalsmæssigt udgjorde de 56 % af stipendiemodtagerne, heraf var de 15 % i KVU og 41 % i LVU.
Tabel 3.14 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgør ca. 30 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgør henholdsvis 4,9 %, 5,1 % og 3,7 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsrettede grunduddannelser, der er de største grupper. De udgør henholdsvis 21,3 %, 11,1 % og 6,7 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper er på ca. 45 %, dog er lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 28 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og pædagogseminarierne er lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 59 %, 50 % og 48 %.
I de gymnasiale uddannelser er lånetilbøjeligheden 6 - 8 %, mens den er 14 - 20 % i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse er lånetilbøjeligheden 32 %.
SU-støttemodtagerne er fordelt på ca. 950 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere.
Tabel 3.15. viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 1996. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 37 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 48 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
Københavns Universitet og Århus Universitet er de uddannelsessteder med de fleste stipendiemodtagere med henholdsvis 22.000 og 14.700 stipendiemodtagere, svarende til 8,5 % og 5,7 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Odense Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Handelshøjskolen i Århus er uddannelsessteder med 4.000 - 8.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,5 - 3,0 % af alle.
De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.000 - 2.600 stipendiemodtagere svarende til 0,4 - 1,0 % af alle. Denne gruppe består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.
I gennemsnit fik 30 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 45 - 52 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 36 - 43 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 9 - 21 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus Dag- og Aftenseminarium og på Det Kgl. Danske Kunstakademi med henholdsvis 55 og 53 %.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Indtil 1995 blev den forældreafhængige stipendiestøtte nedtrappet i takt med, at forældrenes samlede indkomstgrundlag steg. Fra 1. januar 1996 blev der indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Før 1996 var kun de 18-åriges støtte forældreafhængig. Fra 1. januar 1996 er de 19-åriges støtte også afhængig af forældrenes indkomstgrundlag.
Det fremgår af tabel 3.16, at de forældreafhængige stipendieårsværk med fuld støtte udgjorde 10.000 (23 %) i 1996, og stipendieårsværkene med reduceret støtte udgjorde 32.700 (77 %).
Den fulde støtte udgjorde 266 mill. kr. (33 %) og den reducerede støtte 552 mill. kr. (67 %) af den samlede stipendiestøtte på 818 mill. kr. til forældreafhængige i 1996.
Fra 1993 til 1996 er antallet af stipendieårsværk med forældreafhængig støtte til 18-årige steget fra 21.400 til 31.500. Det svarer til en stigning på 10.100 (47 %). Beløbsmæssigt steg stipendierne fra 390 mill. kr. til 589 mill. kr. svarende til 51 %.
Antallet af 18-årige stipendieårsværk med fuld støtte er fra 1993 til 1996 steget med 500 (7 %).
Andelen som får reduceret støtte var i 1996 77 % blandt de 18-årige og 76 % blandt de 19-årige. Andelen som kun modtog grundstipendium var henholdsvis 46 % og 43 %.
Antallet af 18-årige, som fik reduceret støtte, steg fra 1995 til 1996 med 9.700 stipendieårsværk (67 %) til 24.100. Stigningen er en følge af, at de forældreafhængige støttemodtagere fra 1996 alle kunne få et grundstipendium.
De forældreafhængige 19-årige udgjorde i 1996 kun 11.200 personer. Det skyldes, at de, som pr. 31/12 1995 var fyldt 19 år, bevarede forældreuafhængigheden.
I tabel 3.17 og 3.18 ses udviklingen fra 1993 til 1996 i det gennemsnitlige tildelte stipendium og i andelen af de støttemodtagere, som tog lån.
Tabel 3.17. viser, at det gennemsnitlige stipendium i 1996 var 23.247 kr., og at gennemsnitsstipendiemodtageren fik knap 8 måneder med stipendium.
Det gennemsnitlige stipendiebeløb er steget 4,6 % fra 1993 - 1996. I forhold til 1995 er stigningen i stipendiebeløbet kun 0,6 %, hvilket skyldes, at hjemmeboendesatsen pr. 1. januar 1996 blev sat ned med 252 kr. på månedsbasis. Hjemmeboendesatsen gives til ca. 33 % af stipendiemodtagerne, og langt størstedelen af disse er i alderen 18 - 21 år. Derfor har gruppen af 18 - 21-årige i gennemsnit fået mindre end året før, mens de studerende, der er 22 år eller derover, gennemsnitlig har fået mere i stipendium. Det er dog også gældende for stipendiemodtagere over 22 år, at de fravælger færre klip end tidligere og tager mindre orlov end hidtil.
Man skal desuden være opmærksom på, at der eksempelvis i gruppen af 20-årige kan være en del 19-årige, der fylder 20 år sent på året, og derfor har fået forældreafhængig støtte og eventuel hjemmeboendesats, selv om de var udeboende.
Gennemsnitsbeløbene er generelt meget påvirkelige af det gennemsnitlige antal måneder med tildelt stipendium. Totalt er antallet af stipendiemåneder steget fra 7,8 måneder i 1993 til 7,9 i 1996. Dette tal er især påvirket af ændringer i andelen af personer, der starter eller slutter en uddannelse i støtteåret, og antallet af fravalgte klip.
Fra 1993 - 1996 har lånetilbøjeligheden været konstant faldende. Andelen, som ønsker at låne, har årligt været faldende (fra 34,2 % til 30,0 % i perioden), jf. tabel 3.18.
I de videregående uddannelser er lånetilbøjeligheden faldet med 4,8 procentpoint til 44,6 %. I ungdomsuddannelserne er andelen faldet med 2,1 procentpoint til 10,8 %.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alderssammensætning. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt to største alderstrin inden for VU og UU.
I VU er andelen, der optager studielån, faldet markant for de 23-årige fra 46,7 % til 38,5 % og for de 22-årige fra 36,7 % til 30,3 %.
I UU er andelen for de 18-årige faldet fra 4,8 % til 2,7 % og for de 19-årige fra 7,6 % til 5,9 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fra 1995 til 1996 steg det laveste årsfribeløb med 13.140 kr. (31,3 %) til 55.056 kr. i 1996. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 16.571 kr. i 1996.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte (jf. afsnit 4.2).
Tabel 3.19. viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 20 % tjener således under 10.000 kr., og hele 28 % tjener mere end 60.000 kr. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår. Dvs. også perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I VU tjener ca. 1/3 af støttemodtagerne mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 55.056 kr. I UU tjener ca. 21 % mere end denne grænse.
I tabel 3.20. og 3.21. belyses, hvor meget støttemodtagere og støttemodtagere med børn tjener ved siden af SU-støtten, når de er under uddannelse hele året.
Tabel 3.20. viser, at helårsstøttemodtagerne i 1996 udgjorde ca. 47 % af alle støttemodtagere. I VU var andelen 59 % og for UU under ét 31 %.
Endvidere fremgår det, at ca. 30 % tjener under 10.000 kr., og ca. 52 % tjener mellem 10.000 og 50.000 kr. Dvs. at ca. 82 % tjener mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 18 % tjener, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 50.000 kr. udgjorde henholdsvis 93 %, 92 % og 89 %. I VU tjente omkring 77 % mindre end denne grænse.
I FSK havde omkring 63 % næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 10.000 kr.), i GU var det 39 %, i EU 34 % og i VU 27 %.
Som det ses af figur 3.5, tjener ca. 36.000 helårsstøttemodtagere mindre end 10.000 kr.. I hver af de 4 følgende intervaller (10.000 - 49.999 kr.) er der 13.000 - 17.000 helårsstøttemodtagere, men herefter falder antallene kraftigt.
Af tabel 3.21 fremgår det, at ca. 47 % af støttemodtagere med børn er helårsstøttemodtagere. I VU er ca. 50 % af støttemodtagerne med børn helårsstøttemodtagere mod ca. 59 % for alle, og i UU under ét er det ca. 21 % mod 31 % for alle. Der er således en tendens til, at færre har børn, når de er helårsstøttemodtagere.
Hele 47 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjener under 10.000 kr., 41 % tjener fra 10.000 til 69.999 kr. Dvs. at ca. 88 % har en egenindkomst, som er under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (71.627 kr.), og ca. 12 % har en egenindkomst på de nævnte 71.627 kr. eller derover. Da 96 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn befinder sig i en VU, svarer VU-gruppens indkomstfordeling nøje til den totale indkomstfordeling, som er nævnt ovenfor.
Andelen af henholdsvis helårsstøttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn med næsten ingen indkomst ved siden af støtten er vist i figur 3.6. Det ses, at 34 - 63 % af helårsstøttemodtagerne i ungdomsuddannelserne tjener mindre end 10.000 kr. I VU er det ca. 27 %, som næsten ingen indkomst har.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med næsten ingen indkomst er markant større, når man har børn. Dette til trods for deres formentlig større behov for indkomst. Det kan dog måske blive dækket af den anden af forældrene, som i de fleste tilfælde ikke er studerende, jf. tidligere.
Ser man på, hvor mange der har en væsentlig indkomst (over 50.000 kr.) ved siden af støtten (udnytter laveste årsfribeløb), viser figur 3.7, at kun ca. 7 - 12 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne har "store indkomster". I VU er andelen ca. 22 %.
Har de børn, stiger andelen med "store indkomster" (dvs. andelen med meget erhvervsarbejde) inden for GU og EU.
Figur 3.8 viser udviklingen fra 1994 til 1996 i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fordelt på indkomstintervaller. Figuren er i årets priser, så alt andet lige bør der være en mindre forskydning fra lavere til højere indkomstintervaller over tid.
Der har fra 1994 til 1996 været et fald i andelen som har under 10.000 kr. i egenindkomst fra knap 35 % til ca. 30 %. Faldet er markant, bl.a. fordi den store stigning i andelen af 18-årige fra 1995 til 1996 fra ca. 9 % til ca. 13 % burde have ændret ved denne udvikling.
Stigningen i det laveste fribeløb med ca. 1.000 kr. pr. md. pr. 1. januar 1996 har formentlig været årsagen til faldet fra 1995 til 1996 for gruppen med 30.000 - 39.999 kr. og til de tilsvarende stigninger for dem der tjente ³50.000 kr.
Samlet må man sige, at stadig flere støttemodtagere i perioden har arbejde ved siden af studierne, og at en del af dem har benyttet sig af den højere fribeløbssats.
Fra 1. januar 1992 overgik SU-stipendierne fra at være B-indkomst til at være A-indkomst. Det medførte, at SUstyrelsen skulle indeholde eventuel A-skat af SU-stipendiebeløbet, før det blev udbetalt.
Skattemyndighederne afgør på grundlag af oplysninger om SU-stipendier og øvrige indkomstforhold, hvilket skattekort SUstyrelsen skal anvende for den enkelte stipendiemodtager.
Tabel 3.22. viser, at 167.600 (65 %) af de ca. 259.400 stipendiemodtagere i 1996 fik indeholdt A-skat. Den indeholdte A-skat udgjorde 702 mill. kr. (12 %) af de tildelte stipendier på i alt 6.029 mill. kr.
Fra 1993 til 1996 steg det indeholdte A-skattebeløb med ca. 8 % fra 650 mill. kr. til 702 mill. kr., mens de tildelte stipendier steg med ca. 21 %. Andelen af stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat, steg fra 62 % til 65 % i 1996.
De 139.000 stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat i 1993, fik gennemsnitlig indeholdt 4.676 kr. Dette beløb faldt ca. 11 % til 4.179 kr. i 1996.
Den indeholdte A-skat udgjorde 13 % af de tildelte stipendier i 1993 og 12 % i 1996.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i henhold til reglerne om det såkaldte klippekort. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Af tabel 3.23. fremgår det, at andelen af de støttemodtagere, som afbryder deres uddannelse, er steget med 0,4 procentpoint fra 1993 til 1996 til et niveau på 9 % af alle støttemodtagere.
Andelen af støttemodtagere i VU, som afbryder deres studium, er i samme periode steget fra 7,7 % til 8,2 %. Til gengæld har hver tredie inden årets udgang begyndt en anden uddannelse.
I UU er andelen, der afbryder deres studium, lidt højere, nemlig omkring 10 % i gennemsnit, men kun hver femte, der afbryder en ungdomsuddannelse, begynder en anden uddannelse inden for det samme år.
Tabel 3.24. viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1993 - 1996, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.
For de 13.000 med standset støtte i 1996 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 42 % og 48 %. Inaktivitet udgjorde ca. 14 %. Der var således ca. 4 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.
Efter en stigning fra 1993 til 1995 på 4.200 personer (26 %) i antallet af personer, som fik stoppet støtten, er antallet faldet med 7.200 (36 %) fra 1995 til 1996. Faldet skyldes primært indførelsen af det 6-årige klippekort, for så vidt angår faldet i antallet af manglende klip og inaktivitet. Faldet i antallet af personer med bevilget orlov må formentlig tilskrives strammere regler pr. 1. januar 1995 for modtagelse af kontanthjælp for studerende med orlov fra studiet.
Faldet i antallet af personer med manglende klip på 4.100 personer fra 1995 til 1996 er den største enkeltårsag til faldet i antallet af støttemodtagere, som har fået stoppet stipendiestøtten i en eller flere måneder i løbet af støtteåret.
Pr. 1. april 1994 blev slutlånene indført. Slutlånene (4.759 kr. pr. md. i 1996) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen.
I 1996 tog 2.900 personer slutlån. Slutlånene reducerede i 1996 antallet, som ingen støtte fik, med 1.800 fra 5.400 til 3.600. De 3.600 i 1996 er således en halvering i forhold til 1995.
Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er erklæret studieinaktive, er steget fra 1.400 i 1993 til 2.300 i 1995. Fra 1995 til 1996 er antallet faldet med 500 (22 %) til 1.800.
Antallet af støttemodtagere, der har fået orlov, er faldet fra 9.200 i 1995 til 6.200 i 1996.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip (kun i videregående uddannelser) på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Før SU-reformen trådte i kraft den 1. januar 1996, blev moderens støttetid forlænget med op til 12 måneder ved fødsel. Moderen kunne give indtil 6 måneder heraf til faderen. Fra 1996 får moderen 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”, selv om der også er tale om “rater” til SU-modtagere i ungdomsuddannelser.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip (kun i videregående uddannelser), dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, så forlænges støttetiden ikke.
Antallet af personer, som har ønsket at fravælge klip, er fra 1993 til 1995 steget med 4.500 (19 %). Fra 1995 til 1996 faldt antallet med 8.400 (29 %), primært som følge af at den laveste fribeløbssats blev forhøjet med ca. 1.000 kr. pr. måned pr. 1. januar 1996.
Antallet af personer med dobbeltklip er steget fra ca. 3.800 i 1993 til ca. 5.700 i 1996. I 1996 fik således 4 % af stipendiemodtagerne i VU dobbeltklip.
Tabellen viser, at ca. 28 % af kvinderne vælger at anvende fødselsdobbeltklip, og ca. 41 % vælger at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip. Ca. 36 % vælger ikke at forlænge støttetiden, dvs. de får mixklip. Hele 70 % af mændene vælger mixklip. Kun 20 % vælger at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip og kun 11 % vælger at gøre det med fødselsdobbeltklip.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabel 3.26.
Tabel 3.26. viser, at ca. 3.600 personer i 1996 fik ca. 100 mill. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 36 %, 14 % og 14 %
Fra 1. januar 1996 blev det muligt at få SU med til udlandet i fire år. Før var grænsen 3 år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).
De mere lempelige regler for støtte til uddannelse i udlandet har betydet, at ca. 1.100 flere personer (42 %) har fået stipendier til uddannelse i udlandet i 1996 i forhold til 1993. Fra 1995 til 1996 udgør stigningen 600 personer (20,1 %). Antallet af stipendiemodtagere i England steg 24 %, i Tyskland 22 % og i USA 26 %.
De tildelte stipendier til uddannelser i udlandet er steget fra 68 mill. kr. i 1993 til 100 mill. kr. i 1996. Det svarer til en stigning på 47 %.
Tabel 3.27 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med hver ca. 25 % af alle, hvilket næsten svarer til andelen på ca. 26 % i VU generelt for de samme alderskategorier.
Tabellen viser også, at hele 61 % er kvinder. Det er væsentligt mere end de 56 %, som kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorierne 24 - 25 år og 26 - 27 år, der topper med hver 64 % kvinder.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Udenlandske statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Ofte vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark, samt at der ikke kan fås støtte fra hjemlandet.
Ca. 7.000 udenlandske statsborgere fik i alt ca. 162 mill. kr. i stipendier i 1996. Udenlandske statsborgere fra landegrupperne "Øvrige EU-lande", "Øvrige Europa" og "Asien, inkl. arabiske lande" udgjorde henholdsvis ca. 23 %, 20 % og 23 % af stipendiemodtagerne med udenlandsk statsborgerskab.
Antallet af udenlandske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 1996, er ca. 2.000 (40 %) større end i 1993. De største stigninger har fundet sted for statsborgere fra “Øvrige lande”, "Asien, inkl. arabiske lande" og "Øvrige Europa", herunder østeuropæiske lande. En del udenlandske statsborgere kan ikke henføres til et oprindelsesland, fordi de begyndte at få støtte før statsborgerskabet blev registreret i SUstyrelsens edbregister.
De tildelte stipendier til udenlandske statsborgere er steget fra 111 til 162 mill. kr. Det svarer til en stigning på 46 %.
Størrelsen af SU-støtten i et støtteår (kalenderår) er bl.a. afhængig af, hvor stor indkomst den studerende har ud over SU-støtten i det pågældende støtteår. SU-støtten tildeles og udbetales uden hensyn til indkomsten ved siden af SU-støtten, da denne indkomst ikke er kendt på tildelingstidspunktet. Tildelingen er derfor i denne forstand "foreløbig".
Den "endelige" SU-støtte for et kalenderår opgøres først et halvt til et helt år efter, at støtteåret udløber. På det tidspunkt har SUstyrelsen indhentet de færdiglignede indkomster fra Told- og Skattestyrelsen. Ved denne indkomstkontrol sammenlignes den enkelte støttemodtagers indkomst med årsfribeløbet - dvs. den indkomst støttemodtager på årsbasis må tjene ved siden af SU-støtten uden at skulle betale støtten tilbage.
Der rejses et krav (IK-krav), hvis indkomsten overstiger årsfribeløbet. Forskellen mellem indkomst og fribeløb kræves med de gældende regler først tilbage i SU-stipendiet og derefter i SU-lånet. Hertil lægges normalt et tillæg på 7 %. Fra og med støtteåret 1996 kræves kun halvdelen af de første knap 7.000 kr. tilbage.
En del af den tildelte og udbetalte SU-støtte er allerede tidligere krævet tilbage, hvis der uretmæssigt er blevet udbetalt for meget i støtte - typisk hvis en SU-modtager afbryder eller afslutter uddannelsen før forventet. I sådanne situationer kan SU-støtten, der udbetales månedsvis forud, være udbetalt, inden SUstyrelsen har fået meddelelse fra uddannelsesstedet om uddannelsens afbrydelse/afslutning. Disse afbrudskrav (AF-krav) rejses hovedsagelig i det igangværende støtteår, men en mindre del rejses først i det efterfølgende år.
Der rejses også et mindre antal FM-krav af anden karakter (FM-krav er en fællesbetegnelse for krav, der rejses, hvis SU-modtager har modtaget for meget støtte. IK-krav og AF-krav er også FM-krav).
Hovedparten af FM-kravene vedrørende et støtteår vil normalt være rejst ved udgangen af det følgende kalenderår. Men der vil som regel være et mindre antal tilfælde, hvor kravene skal reguleres pga. fx ændringer i slutligningen af indkomsterne fra skattemyndighederne. I princippet er tildelingen derfor ikke "endelig", før alle disse tilfælde er færdigbehandlede.
Ved den foreløbige støttetildeling for støtteåret 1996 - dvs. før fradrag for IK-krav, men efter justering for AF-krav og andre FM-krav - var der 260.700 personer, som fik 6.029 mill. kr. i stipendium og 1.208 mill. kr. i lån, jf. tabel 4.1.
9.600 støttemodtagere skønnes at få krævet støtten delvis tilbage i forbindelse med indkomstkontrollen vedrørende 1996. Den endelige støttetildeling for 1996 forventes at blive på 5.955 mill. kr. i stipendium og 1.201 mill. kr. i lån.
I forbindelse med, at støtteåret blev omlagt til kalenderåret fra og med 1991, blev både reglerne og metoden for indkomstkontrollen ændret. Antallet af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra det nye system blev indført i 1991 frem til 1996, men med en stigning fra 1994 til 1995. Antallet af støttemodtagere har i samme periode været stigende. Andelen af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra 6,8 % i 1993 til 3,7 % i 1996, jf. figur 4.2.
Det faldende antal krav fra 1993 til 1996 kan bl.a. skyldes, at støttemodtagerne i større udstrækning har lært de nye regler at kende, herunder mulighederne for at undgå IK-krav ved i tide at fravælge støtte i en eller flere måneder. Et sådant fravalg af støtte giver nemlig et højere fribeløb og dermed mulighed for højere indkomst ved siden af SU'en, uden at der rejses IK-krav.
Faldet fra 1995 til 1996 skyldes formentlig også to andre forhold. For det første er det laveste fribeløb vedr. 1996 forhøjet med ca. 1.000 kr. på månedsbasis. For det andet har der i 1996 været en forholdsmæssig stor tilgang af støttemodtagere i ungdomsuddannelser, som normalt har en lavere kravprocent end støttemodtagere i videregående uddannelser. Den midlertidige stigning i kravprocenten vedr. 1995 kan ikke umiddelbart forklares.
Det er den enkelte støttemodtagers fribeløb og indkomst ved siden af støtten, som er afgørende for, om der rejses IK-krav. Fribeløbet udregnes på årsbasis for den enkelte støttemodtager som summen af fribeløbet for hver af årets 12 måneder. Det månedlige fribeløb kan variere med støttemodtagerens uddannelsesmæssige status i de enkelte måneder.
I 1996 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.588 kr., 11.459 kr. og 20.456 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse.
Der er derfor stor forskel på, hvor meget en støttemodtager må tjene ved siden af SU'en uden at skulle betale støtten delvis tilbage.
Knap 10.000 af de 260.700 støttemodtagere (34 %) i 1996 skønnes at få et IK-krav (3,7 %), hvilket er et fald på 5.000 i forhold til 1995. Mens andelen af støttemodtagere der får IK-krav er faldet 40 % fra 1995 til 1996, jf. tabel 4.2.
Denne totale "kravprocent" på 3,7 dækker over en betydelig variation. Godt 1 % af støttemodtagerne i ungdomsuddannelser har fået et IK-krav vedrørende 1996, mens "kravprocenten" er knap 6 for støttemodtagere i videregående uddannelser.
Den generelle tendens til et faldende antal IK-krav fra støtteåret 1993 til 1996 med en stigning fra 1994 til 1995 ses for både støttemodtagere i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Den samme udviklingstendens ses for de tilbagekrævede beløb, dvs. et fald fra 1993 (155 mill. kr.) til 1996 (86 mill. kr.), med en stigning i 1995 (158 mill. kr.), jf. figur 4.3.
I gennemsnit var IK-kravene på mellem 10.000 kr. og 11.000 kr. for støtteårene 1993 - 1995, men kun knap 9.000 vedrørende 1996. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (omkring 2/3) af kravene er på under 10.000 kr., jf. tabel 4.3. For 1996 er lige ved 70 % af kravene på under 10.000 kr. Denne tendens til mindre krav vedr. 1996 må især være forårsaget af den nye regel om, at kun halvdelen af de første ca. 7.000 kr. kræves tilbage.
En støttemodtager kan have en eller flere typer af gældsforhold, nemlig SU-lånegæld, FM-gæld eller UFO-gæld (uerholdelig fordring).
I oktober 1996 overtog Hypotekbanken administrationen af SU-lånegældsforhold, der har nået det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. Før dette tidspunkt lå administrationen i SUstyrelsen. Oplysninger om SU-lånegældsforhold er derfor hentet fra både Hypotekbankens register over ikke-mis-ligholdte lånegældsforhold og styrelsens eget edb-register. Oplysninger om FM-gæld og UFO-gæld er baseret på data fra styrelsens edb-system.
Oplysninger om misligholdte SU-lånegældsforhold, der er overført til Hypotekbankens misligholdelsesregister, og øvrige misligholdte gældsforhold, hvor afviklingen af gældsforholdet ikke er genoptaget, indgår ikke i de efterfølgende opgørelser.
Statsgaranterede studielån som visse studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter, indgår heller ikke i nedenstående opgørelser af SU-gælden. Ved udgangen af 1996 havde ca. 36.000 låntagere en restgæld på 2,2 mia. kr. Hertil kommer de statsgaranterede studielån, som er misligholdt og indfriet af Hypotekbanken på statens vegne. Ved udgangen af 1996 havde Hypotekbanken overtaget misligholdte statsgaranterede studielån for ca. 27.000 debitorer. Restgælden for disse lån (ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet pr. ultimo 1996) udgjorde andre 2,2 mia. kr.
SU-lånegæld.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og der findes for øjeblikket følgende lånetyper :
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet).
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør).
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden).
En person kan have flere lånegældsforhold, hvis der er optaget lån af forskellig type.
FM-gæld.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav :
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb (dvs. når de færdiglignede indkomster foreligger hos Told- og Skattestyrelsen). Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget - typisk nogle få måneder.
Misligholdt FM-gæld.
Hvis en person med FM-gæld ikke overholder den fastsatte plan for tilbagebetalingen af gælden, opsiges gældsforholdet til fuld indfrielse. I 1993 - 1996 har der årligt været udsendt 8.000 - 11.000 opsigelser til personer med FM-gæld.
De opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved bl.a. lønindeholdelse, anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister (CFR) og ved at sende gældsforholdet til inkasso hos en advokat.
UFO-gæld.
Hvis det ikke er muligt at inddrive en misligholdt FM-gæld ved fx inkassoforretning, anmeldelse til CFR eller lønindeholdelse bliver gældsforholdet betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring" (UFO-gældsfor-hold) i SUstyrelsen. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid påny inddrevet hos debitor.
Ved udgangen af 1996 var der knap 381.000 ikke-misligholdte SU-gældsforhold med en samlet restgæld på 10 mia. kr., jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld er steget knap 600 mill. kr. i forhold til året før - en vækst der næsten udelukkende kan henføres til SU-lånegælden.
Den største del af gældsforholdene vedrørte SU-lån - omkring 96 % af restgælden. Der er kun få gældsforhold tilbage vedrørende de gamle lånetyper (lån 1 og lån 3) og restgælden er faldende for alle tidligere låntyper (lån 1, 3, 4 og 5). Restgælden på den seneste låntype (lån 6) er derimod steget næsten 1,1 mia. kr. fra 5.091 mill. kr. ved udgangen af 1995 til 6.188 kr. ved udgangen af 1996.
En SU-debitor kan have et eller flere gældsforhold af de forskellige gældstyper, og personens samlede SU-gæld er summen af de enkelte gældsforhold.
De knap 381.000 SU-gældsforhold er fordelt på et mindre antal personer, nemlig godt 258.000, jf. tabel 5.2. Hovedparten af debitorerne (224.202 svarende til 87 %) har kun lånegæld, mens ca. 8 % har en kombination af gældstyper - især låne- og FM-gæld.
Godt 64 % af debitorerne havde kun ét gældsforhold, 26 % havde to gældsforhold, 8 % havde tre og kun 1 % havde flere end tre gældsforhold.
Ved udgangen af 1996 havde godt 258.000 personer en samlet restgæld på 10 mia. kr. til staten, svarende til en gennemsnitlig restgæld på knap 39.000 kr., jf. tabel 5.3. Ved udgangen af 1995 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på ca. 37.000 kr.
Restgældens størrelse varierer, fordi nogle debitorer næsten er færdige med at betale deres gæld tilbage. Andre står netop for at skulle begynde tilbagebetalingen, og andre igen er i færd med at oparbejde SU-gæld, fordi de for nylig er startet på uddannelsen.
Variationen er også et resultat af, at studerende i lange uddannelser kan få tildelt SU-lån i længere tid end personer i de korte uddannelser. Også FM-kravenes størrelse, som jo indgår i den samlede SU-gæld, kan variere.
71 % af debitorerne (184.064) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 8 % (21.376) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 1995 var henholdsvis 73 % og 7 %.
Hovedparten af debitorerne (179.624 svarende til 70 %) har afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1996, og en del af disse er derfor begyndt at betale lånegælden tilbage. Gennemsnitsgælden var knap 37.000 kr. for disse debitorer med afsluttet uddannelse. Ved udgangen af 1995 havde 180.599 (71 %) afsluttet uddannelsen, og den gennemsnitlige restgæld for disse var godt 35.000 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der var under uddannelse ved udgangen af 1996, var godt 43.000 kr. Det er lidt mere end det tilsvarende beløb ved udgangen af 1995 (knap 42.000 kr.).
Det samlede antal debitorer er steget ca. 3.000 og restgælden 570 mill. kr. i forhold til året før. Stigningen i antal debitorer skyldes alene en vækst for debitorer under uddannelse, mens der har været et mindre fald i antal debitorer med afsluttet uddannelse.
Antallet af SU-debitorer og statens tilgodehavende hos de nuværende og tidligere SU-modtagere er fortsat stigende. Det skyldes især, at der endnu ikke er nået en balance mellem tilgang af nye lånedebitorer og personer, der primært færdigbetaler deres SU-lånegæld.
Denne tendens skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82. I denne periode kunne der kun optages statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.
Statens tilgodehavende er steget knap 1,7 mia. kr. på de tre år fra slutningen af 1993 til slutningen af 1996, jf. tabel 5.4. Hele stigningen kan henføres til væksten i restgæld på SU-lån, mens udviklingen i restgælden på FM-gæld viser en faldende tendens.
Restgælden på 9.937 mill. kr. i slutningen af 1996 er fordelt på knap 255.000 personer, da godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør omkring 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Knap 244.000 personer af de godt 258.000 SU-debitorer havde tilsammen en SU-lånegæld på godt 9,6 mia. kr. ved udgangen af 1996, jf. tabel 5.5.
Godt 76.000 (31 %) af de i alt 244.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 1996. Disse begynder normalt først at betale lånegælden tilbage 1 - 2 år efter uddannelsen er afsluttet.
Godt 50.000 (21 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1996, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 1997 eller 1998.
De sidste godt 117.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (48 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 1996.
Antallet af lånedebitorer er steget med ca. 15.000 fra udgangen af 1993 til de knap 244.000 lånedebitorer ved udgangen af 1996. I samme 3-års periode er den samlede restgæld på SU-lån steget godt 1,7 mia. kr. til i alt godt 9,6 mia. kr.
Den samlede stigning på 15.000 lånedebitorere fra 1993 til 1996 er resultatet af en konstant stigning i antallet af lånedebitorer under tilbagebetaling og af et mindre, men konstant fald i antallet af lånedebitorer med afsluttet uddannelse, der ikke er under tilbagebetaling. Antallet af lånedebitorer under uddannelse var faldende fra 1993 til 1995. Dette fald er mere end afløst af en stigning fra 1995 til 1996, hvilket især skyldes stigningen i antal støttemodtagere fra 1995 til 1996.
Lånedebitorer under uddannelse.
Godt 76.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 1996, heraf knap 67.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.6.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse ved udgangen af 1996 svarer til 39 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen kun 14 %, mens den er 52 % for debitorer i videregående uddannelser.
Andelen af SU-lånedebitorer under uddannelse i forhold til SU-modtagere under uddannelse er faldet fra 42 % i slutningen af 1995 til 39 % i slutningen af 1996.
Knap halvdelen af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 1996 en gæld på under 30.000 kr. og en fjerdedel en gæld på 60.000 kr. og derover. Debitorer i ungdomsuddannelser har gennemgående en mindre gæld, idet 77 % havde en gæld på under 30.000 kr. og 4 % en gæld på 60.000 kr. og derover.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Knap 168.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1996, jf. tabel 5.7. Det svarer til 69 % af samtlige ca. 244.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - knap 136.000 eller 81 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og knap 32.000 (19 %) en ungdomsuddannelse.
Den store andel af personer med en afsluttet videregående uddannelse skyldes bl.a., at flere af støttemodtagerne, der afslutter en videregående uddannelse, har SU-lånegæld og samtidig en større lånegæld i forhold til støttemodtagerne, der afslutter en ungdomsuddannelse.
Knap 56 % (93.366) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 1996 en gæld på under 30.000 kr. og knap 22 % (36.147) havde en gæld på 60.000 kr. og derover. Ved udgangen af 1995 havde knap 20 % (33.342) af samtlige lånedebitorer en gæld på 60.000 kr. og derover. Denne stigning i store gældsposter er alene forårsaget af stigningen for lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse.
De knap 168.000 med afsluttet uddannelse ved udgangen af 1996 skyldte i gennemsnit 37.700 kr., jf. tabel 5.8.
72 % (120.984) af debitorerne havde en gæld på under 50.000 kr., ca. 20 % (33.783) skyldte mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., mens ca. 8 % (13.122) skyldte mere end 100.000 kr.
Hovedparten af lånedebitorerne (81 %) har senest været i gang med en videregående uddannelse, og det er også disse lånedebitorer, der har størst lånegæld - gennemsnitligt 41.900 kr. Lånedebitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 19.900 kr.
Tabellen viser også, at der bliver færre og færre debitorer, jo længere tid der er gået siden uddannelsen er afsluttet. Det er en naturlig følge af, at gælden har været under tilbagebetaling i flere år.
Ved udgangen af 1995 var der fx 13.203 debitorer, der havde afsluttet uddannelsen i 1989 og havde en gennemsnitlig restlånegæld på 19.000. Ved udgangen af 1996 var der 12.064 af disse debitorer tilbage. Faldet i antal debitorer, der sluttede uddannelsen i 1989, må især skyldes, at knap 1.200 personer er blevet færdige med at afvikle deres lånegæld i 1996. Samtidig er den gennemsnitlige restgæld for de tilbageværende faldet til 14.800 kr.
I 1996 afsluttede godt 82.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede 51.000 en ungdomsuddannelse og knap 31.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 29.000 (35 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1996, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.9., og havde en SU-lånegæld på tilsammen 1.456 mill. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 50.900 kr.
Godt 20.000 (66 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var 1.277 mill. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 63.000 kr. Spredningen på gældens størrelse er dog betydelig, og godt 4.000 personer havde en gæld på over 100.000 kr.
Kun 16 % af SU-modtagerne (godt 8.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 1996, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 21.400 kr.
Ved udgangen af 1996 var knap 118.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 48 % af samtlige lånedebitorer.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
47 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 40 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året jf. tabel 5.10. Omkring 13 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 15 % af debitorerne med en afsluttet VU betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 2 % af debitorerne med en afsluttet UU.
Knap 19.000 eller 16 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 1996.
Godt 12.000 af de i alt 17.900 færdigbetalte lån er af den ældre type (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli '88. Over halvdelen (55 %) af de færdigbetalte lån kan da også henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1988 eller tidligere, jf. tabel 5.11.
I 1996 blev 5 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 1995, betalt tilbage. For de ældste lånetyper (lån 1 og lån 3) blev henholdsvis 31 % og 80 % betalt tilbage i 1996.