Forord
SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen “SU-støtte & SU-gæld 1997” (SUS nr. 5).
Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder, som nu er i gang med at tilbagebetale deres SU-studiegæld til Hypotekbanken.
Indholdsmæssigt og strukturelt svarer SUS nr. 5 ret nøje til de seneste udgaver, men er dog udvidet med oplysninger om blandt andet:
Den nu udsendte publikation (SUS nr. 5) vedrører primært data for støtteåret 1997, men belyser også hovedtal for udviklingen fra 1994 til 1997. Tidsserier for en række udvalgte hovedtal fra og med 1991 er registreret i bilagstabeller.
Publikationen kan også ses på SUstyrelsens netadresse www.su.dk.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75 eller fuldmægtig Annemarie Lindstrøm på telefon 33 26 86 39.
Venlig hilsen
SUstyrelsen administrerer på statens vegne den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), der ydes under studierne. Tilbagebetalingen af SU-lån administreres fra oktober 1996 af Hypotekbanken, der får overført SU-lånene fra SUstyrelsen, kort før tilbagebetalingen skal begynde.
SUstyrelsens kunder udgør i dag ca. 345.000 personer, hvoraf knap 275.000 er støttemodtagere, og godt 50.000 er personer med afsluttet uddannelse, som ikke har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån. Hertil kommer godt 10.000 som alene har et FM-krav. Derudover er der 118.000 personer, der har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån og derfor er registreret i Hypotekbanken. Det årligt udbetalte beløb (SU-støtten) er på knap 8 mia. kr., og statens samlede tilgodehavende (SU-gæld) er knap 11 mia. kr., hvoraf knap 4 mia. kr. af SU-lånegælden er under tilbagebetaling og derfor administreres af Hypotekbanken.
I 1997 fik godt 272.000 stipendiemodtagere tildelt knap 6,5 mia. kr. i stipendiestøtte svarende til godt ½ % af bruttonationalproduktet, godt 3 % af de offentlige overførsler til husholdningerne og knap 22 % af Undervisningsministeriets nettoudgifter, jf. nedenfor.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at godt 5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 1997. Omkring halvdelen af de 18-årige fik stipendiestøtte og godt 60 % af de 19-årige, hvilket er en markant stigning i forhold til 1995. Specielt antallet af 18-årige, der modtager stipendiestøtte, er øget med knap 18 procentpoint, hvilket skyldes, at mange 18-årige i ungdomsuddannelser tidligere ikke modtog stipendium som følge af deres forældres indkomstforhold, men fra og med 1996 er berettiget til et grundstipendium.
I kapitel 2 belyses nogle hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden fra 1994 til 1997.
Kapitel 3 beskriver mere detaljeret den tildelte støttes sammensætning i 1997 samt visse udviklingstendenser på grundlag af støttetildelingen de seneste 4 år.
Kapitel 4 viser den endelige støttetildeling for støtteårene 1994 - 1997 efter, at indkomstkontrollen for disse år har fundet sted.
Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld til staten ved udgangen af 1997.
Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
De udviklingstendenser, der afspejles i tallene, kan være forårsaget af flere forskellige forhold. Regelændringer på SU-området har indflydelse på tallene, men også udefra kommende faktorer som fx. udviklingen i befolkningens alderssammensætning, størrelsen af optaget til de videregående uddannelser via den koordinerede tilmelding og de studerendes adfærd influerer.
Nogle af de regelændringer på SU-området, som især påvirker udviklingstendenserne er:
Hertil kommer naturligvis de årlige ændringer i støttesatserne, men også den gradvise godkendelse af flere uddannelser som SU-støtteberettigende.
Kapitlet indeholder hovedtal for udviklingen fra 1994 til 1997 i SU-støtten og i de beløb, som staten har til gode hos nuværende og tidligere støttemodtagere. Ved vurderingen af udviklingen i perioden 1994 - 97 bør man være opmærksom på, at de anførte beløb er angivet i det pågældende års prisniveau. Det medfører, at de reale udviklingstendenser ofte er noget mindre, end tallene umiddelbart viser.
Fra 1. januar 1991 blev SU-støtteåret omlagt til at følge kalenderåret. Tidligere fulgte det undervisningsåret fra august til og med juli det følgende år. Tidsserietabeller fra og med 1991 findes i bilagskapitlet, som også indeholder hovedtal for antallet af SU-støttemodtagere og tildelt SU-støtte i undervisningsårene 1975/76 til 1992/93.
SU-støtte tildeles uddannelsessøgende i godkendte uddannelser efter ansøgning fra den studerende og via det uddannelsessted, som den studerende er indskrevet ved. SU-støtte tildeles i form af stipendier og lån eller slutlån. Den studerende kan selv vælge, om han eller hun ønsker støtte i form af lån. Stipendierne er skattepligtige, og lånene skal betales tilbage.
Der findes en stipendiesats for studerende, der bor hjemme hos forældrene, og en anden, højere stipendiesats for udeboende. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får dog stipendium efter hjemmeboendesatsen, medmindre skolen træffer afgørelse om andet. Lånesatsen er den samme for hjemme- og udeboende.
Elever i ungdomsuddannelser, der er under 20 år, og som ifølge reglerne skal have beregnet støtte på grundlag af forældrenes indkomster, kan dog alle fra 1996 få et grundstipendium. De kan herudover, afhængig af forældrenes indkomster, få et tillæg til grundstipendiet.
I 1997 modtog ca. 274.000 uddannelsessøgende SU-støtte i form af stipendier og/eller lån - knap 6,5 mia. kr. i stipendium og godt 1,3 mia. kr. i lån, jf. tabel 2.1.
Hovedparten af støttemodtagerne ønskede kun at modtage stipendium (69 % i 1997). Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 1.600, der kun fik lån (slutlån).
Der var 42.600 (18 %) flere personer, der modtog SU-støtte i 1997 i forhold til 1994. Stigningen fra 1996 til 1997 udgjorde godt 13.000 støttemodtagere. Det svarer til en stigning på ca. 5,1 %.
Stigningen i antal støttemodtagere fra 1994 til 1997 er hovedårsagen til, at det tildelte støttebeløb er blevet 1.644 mill. kr. (26,7 %) større. Stigningen fra 1996 til 1997 udgjorde 560 mill. kr. (7,8 %).
Selvom antallet af låntagere over fireårsperioden er steget ca. 11.500 (14,9 %), er låntagernes andel forblevet uændret på 31 % af alle i 1997. Det tildelte lånebeløb er steget med 394 mill. kr. (42,2 %). Fra 1996 til 1997 steg det tildelte lånebeløb 119 mill. kr. (9,9 %), primært som følge af en tilsvarende stigning i antallet af låntagere.
Stigningen fra ca. 800 i 1994 til ca. 1.600 i 1997 i antallet af støttemodtagere, som kun modtager lån, skyldes indførelsen af slutlån pr. 1. april 1994. Slutlånene tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen.
I 1994 udgjorde tildelte lån ca. 15 % af den samlede støttetildeling på knap 6,2 mia. kr. I 1997 var andelen steget til ca. 17 % af en støttetildeling på knap 7,8 mia. kr.
Antallet af støttemodtagere er fra 1994 til 1997 steget med 42.600 (18 %) fordelt med omkring 20.800 (22 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med ca. 21.800 (16 %) i videregående uddannelser (VU). Fra 1995 til 1996 steg UU med ca. 16.300 (16,9 %) og VU med ca. 9.100 (6,6 %). Den store stigning på 16,9 % fra 1995 til 1996 i UU må primært skyldes, at alle 18-årige fra 1996 kunne få et grundstipendium. I 1997 var tilgangen størst i VU, hvor der kom 6 % flere støttemodtagere mod 4 % flere i UU. Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser har i både 1996 og i 1997 udgjort 43 %.
Det tildelte lånebeløb steg 42 % fra 933 mill. kr. i 1994 til 1.327 mill. kr. I 1997 har specielt støttemodtagere i UU øget deres lånetilbøjelighed, idet de nu står for 14 % af det totale lånebeløb mod 12 % året før. Den øgede lånetendens blandt støttemodtagere i ungdomsuddannelserne skyldes primært en øget låntagning blandt de 21 - 25-årige i erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Støttemodtagerne i UU låner mindre end støttemodtagerne i VU. I 1997 udgjorde lån ca. 9 % af den samlede SU-støtte for studerende i UU, mens den tilsvarende procent var ca. 20 % for VU.
Figur 2.2 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1994 - 1997 i UU og VU. Begge grupper er steget hvert år, men stigningen i UU har været både relativt og absolut størst - især fra 1995 til 1996.
Tabel 2.3 viser, at 35 % af stipendiemodtagerne i 1997 modtog forældreafhængig støtte (inkl. grundstipendium), mens 65 % fik stipendium uafhængigt af forældrenes indkomstforhold.
I 1994 fik 22 % af stipendiemodtagerne forældreafhængig støtte, mens andelen i 1997 som nævnt er steget til 34 %. Fra 1995 til 1996 steg andelen fra 20 % til 28 %. Det skal ses i lyset af SU-reformen pr. 1. januar 1996, som indebar, at alle 18-årige og 19-årige fik tildelt forældreafhængig støtte inkl. grundstipendium. Fra 1996 til 1997 steg antallet af forældreafhængige med godt 20.000, hvilket skyldes at der i 1996 fandtes en overgangsordning for de 19-årige, der før 1996 havde fået ikke-forældre-afhængig støtte. Andelen af de forældreafhængige, som kun fik grundstipendium, udgjorde ca. 46 %.
De forældreafhængige stipendiemodtagere fik 16 % af det samlede stipendiebeløb i 1997 - en andel der således er markant højere end de 8 % i perioden 1994 - 95, hvilket som nævnt skyldes, at forældreafhængigheden blev udvidet til også at gælde de 19-årige, og at der blev indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere.
Af tabel 2.4 fremgår det, at de hjemmeboende stipendiemodtagere i 1997 udgør ca. 87.500 (32 %) og de udeboende 184.400 (68 %) af alle stipendiemodtagere. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgør henholdsvis 926 mill. kr. (14 %) og 5.544 mill. kr. (86 %).
Fra 1994 til 1997 er antallet af hjemmeboende steget med ca. 12.100 (16 %) og udeboende med ca. 29.500 (19 %). Den relativt store stigning fra 1995 til 1996 i antallet af hjemmeboende skyldes især, at der blev indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere. Det betød navnlig en tilgang af hjemmeboende 18-årige stipendiemodtagere.
Stigningen i det tildelte stipendium til hjemmeboende fra 1994 til 1997 på 33 mill. kr. (4 %) er således primært en konsekvens af, at antallet af hjemmeboende er steget med 16 %, og at satsen for hjemmeboende er faldet med 9,1 %. For de udeboende steg tildelingen 1.217 mill. kr. (28 %) som en følge af, at antallet af modtagere steg med 19 %, og satsen for udeboende steg med 3,0 %.
Tabel 2.5 viser, at de 18-årige nu udgør 12 % af samtlige stipendiemodtagere. I forhold til 1995, er det en stigning på 5 procentpoint. Den nye regel om grundstipendium til de 18- og 19-årige betyder altså, at flere 18-årige nu kan få udbetalt stipendium. De 19-årige udgør 15 % og er dermed den største enkeltaldersgruppe. Herefter falder andelen til 11 % for de 20-årige og 8 - 9 % for hver enkelt aldersgruppe mellem 21 og 25 år. Andelen falder herefter gradvist med alderen fra 6 % for de 26-årige til 2 % for de 29-årige. De ældste, dvs. de 30-årige og derover, udgør 7 % af samtlige stipendiemodtagere, hvilket er en stigning på 1 procentpoint eller ca. 2.500 flere end i 1996.
Inden for UU-gruppen er 79 % af stipendiemodtagerne mellem 18 og 20 år, mens den tilsvarende aldersgruppe i VU-gruppen kun udgør 5 %.
I VU er 10 % af stipendiemodtagerne 30 år og derover, mens denne aldersgruppe kun udgør 1 % inden for UU. I forhold til 1996 er antallet på 30 år og derover vokset med 2.300 i VU og 200 i UU.
Af tabel 2.6. ses det, at de kvindelige stipendiemodtagere udgør ca. 57 % af alle stipendiemodtagere i 1997. Denne kønsfordeling er stort set gældende for både ungdoms- og videregående uddannelser. I ungdomsuddannelserne er det specielt de 18 - 20-årige gymnasieelever, der påvirker kvindeandelen. Her er 62 - 63 % af stipendiemodtagerne kvinder.
Blandt de ca. 272.300 stipendiemodtagere i 1997 havde knap 20.000 personer (7,3 %) tilsammen 28.500 børn. Det svarer til, at hver gennemsnitligt havde 1,4 børn. Inden for ungdomsuddannelserne havde "kun" ca. 2.200 (1,9 %) børn, mens det tilsvarende tal for de videregående uddannelser var knap 18.000 (11,5 %). I forhold til 1996 er der i 1997 0,5 procentpoint flere, der har børn.
Støttemodtagernes indkomster ved siden af SU-stipendier i 1997 fremgår af tabel 2.7. Oplysningerne om egenindkomsterne er indhentet fra Told- og Skattestyrelsen. Det laveste årsfribeløb i 1997 var på 55.392 kr. En mindre del af støttemodtagerne med egenindkomster, der er større end 55.392 kr., vil ved indkomstkontrollen i 2. halvår af 1998 få krævet en del af støtten tilbage (der henvises til kapitel 4.2. Indkomstkontrolkrav). Tabellen omhandler altså støttemodtagere, før det er konstateret, om støtten er retmæssigt udbetalt.
Tabellen viser en stor spredning i de indkomster, støttemodtagerne har ved siden af støtten. 20 % tjente således under 10.000 kr. Omkring 2/3 tjente mindre end årsfribeløbet på 55.392 kr. for 1997, mens ca. 30 % tjener mere.
Det forventes, at kun ca. 4 % skal tilbagebetale en del af støtten - dels fordi årsfribeløbet bliver forhøjet i en del tilfælde (for egne børn, legater o.lign), og dels fordi det månedlige fribeløb har 3 forskellige værdier (4.616 kr., 11.529 kr. og 20.580 kr.).
Månederne før man begynder en uddannelse og månederne efter, den er afsluttet, indgår i beregningen af årsfribeløbet med højeste fribeløbssats, og fravalg af støtte indgår med mellemste sats. Dette medfører, at man kan beholde støtten, selvom egenindkomsterne er betydeligt over laveste årsfribeløb.
For at få en bedre målestok for, hvor meget en studerende tjener ved siden af støtten, når han er under uddannelse hele året, er helårsstøttemodtagernes egenindkomst specificeret i tabel 2.7.
Det fremgår, at 29 % tjente under 10.000 kr., og at ca. 50 % tjente mellem 10.000 og 50.000 kr. Skønsmæssigt tjente omkring 85 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på 55.392 kr., mens de resterende ca. 15 % tjente omkring laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Over 90 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne tjente mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse, mens omkring 80 % af helårsstøttemodtagerne i de videregående uddannelser tjente mindre. Det er blandt de resterende knap 10 % af støttemodtagerne i UU og ca. 20 % i VU, der evt. rejses et IK-krav. I alt forventes der dog kun rejst IK-krav vedr. 1997 over for knap 4 % af støttemodtagerne.
Ved udgangen af 1997 havde knap 252.000 nuværende eller tidligere støttemodtagere gæld til staten i form af ikke færdigbetalte SU-lån, jf. figur 2.3. Desuden var der knap 30.000 personer, som havde FM-gæld (for meget modtaget støtte). Knap 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
Antal personer med SU-lånegæld er forøget med godt 17.000 fra udgangen af 1994 til 1997. Tilgangen af nye SU-lånedebitorer (skyldnere) har altså i perioden været større end det antal personer, der er blevet færdige med at betale deres SU-lånegæld (der ses her bort fra nettobevægelser i antal personer med misligholdt SU-lånegæld).
Antallet af SU-lånedebitorer forventes også at stige i de kommende år. Det skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af nye SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 (i denne periode kunne der kun optages statsgaranterede lån i pengeinstitutter). Desuden er de sidste års faldende lånetilbøjelighed i 1997 afløst af en mindre stigning.
Ved udgangen af 1997 var godt 118.000 (ca. 47 %) af de knap 252.000 SU-lånedebitorer i gang med at betale deres SU-lånegæld tilbage.
Staten havde i slutningen af 1997 godt 10,7 mia. kr. til gode hos de i alt ca. 263.000 debitorer, jf. figur 2.4. Dette tilgodehavende er steget knap 1,9 mia. kr. (22 %) siden udgangen af 1994. Restgælden på SU-lån udgør 97 % af den samlede restgæld.
De fleste FM-krav fremsættes, fordi det efterfølgende viser sig, at den studerende har haft for stor indkomst ved siden af SU-støtten (IK-krav), eller fordi den studerende afbryder sin uddannelse, får orlov, bliver inaktiv m.m.
IK-kravene vedrørende et støtteår rejses først et halvt til et helt år efter udgangen af det pågældende støtteår, når indkomsterne for støtteåret er overført fra Told- og Skattestyrelsen. Alle indkomstkontrolkravene vedrørende støtteåret 1997 er derfor ikke rejst endnu. Tallene vedrørende IK-krav er skønnet på grundlag af de IK-krav, der var rejst pr. august 1998.
Der skønnes at blive rejst ca. 23.500 krav om tilbagebetaling af knap 164 mill. kr. i for meget modtaget støtte vedrørende støtteåret 1997, jf. tabel 2.8. Hovedparten af kravene (12.100 eller 51 %) var afbrudskrav. Disse krav er gennemsnitligt lavere end IK-krav, og det tilbagekrævede beløb i forbindelse med afbrudskrav udgjorde derfor kun 34 % (56 mill. kr.) af det samlede tilbagekrævede beløb på 164 mill. kr. IK-kravene udgjorde ca. 47 % af det totale antal krav og beløbsmæssigt ca. 65 %.
Der er tale om en stigning på omkring 1.500 krav fra 1996 til 1997 fordelt med 900 flere IK-krav og 600 flere afbrudskrav. En del af forklaringen på denne stigning er, at der i samme periode har været en stigning på godt 13.000 støttemodtagere.
Den støtte, der bliver udbetalt for meget pga. for høj indkomst (indkomstkontrolkrav), tilbagekræves med et procenttillæg (p.t. 7 %). De beløb, der her er nævnt som tilbagekrævede, indeholder dette procenttillæg (i alt 6 mill. kr. vedrørende 1997).
Tabel 2.9 viser, at godt 46.000 gældsforhold blev færdigbetalt i 1997. Antallet af færdigbetalte SU-lån er steget fra 14.100 i 1994 til 22.200 i 1997. Af de færdigbetalte gældsforhold udgjorde SU-lånene godt 22.000 (48 %) og FM-gælden 24.000 (52 %).
Tilbagebetalingen af SU-lån begynder normalt først et til to år efter, at uddannelsen er afsluttet. Den strækker sig normalt over 7 til 15 år afhængig af lånegældens størrelse.
Det er typisk de SU-lån, der blev udbetalt i støtteårene 82/83 til 87/88 (lån4), som er ved at blive færdigbetalt. Af de færdigbetalte SU-lån i 1997 var 13.500 af denne type.
Tilbagebetalingen af FM-krav begynder normalt to måneder efter kravet er fremsat, og debitor skal som hovedregel afvikle gælden i løbet af højst 3 år. 16.300 (68 %) af de færdigbetalte FM-krav i 1997 vedrørte krav, der var fremsat i 1995 - 1997. Variationen i antallet af færdigbetalte FM-krav afspejler delvis en række tidsmæssige forskydninger i fremsættelsen af FM-krav, der er begrundet i administrative og edbtekniske forhold i forbindelse med omlægninger af regler og metoder for indkomstkontrollen.
Normalt finder tilbagebetalingen af SU-gæld sted i overensstemmelse med den aftalte plan for afviklingen af gælden. I nogle tilfælde forløber tilbagebetalingsaftalen ikke efter planen, og i sådanne situationer kan gældsforholdet betragtes som misligholdt. Der kan være flere årsager til denne misligholdelse, og graden af misligholdelse kan være forskellig.
Administrationen af tilbagebetalingen af SU-lån blev i oktober 1996 overført til Hypotekbanken.
Hvis debitor ikke overholder tilbagebetalingen af FM-gælden, opsiger SUstyrelsen gælden, dvs. debitor skal betale hele restgælden med det samme. Hvis en sådan opsigelse heller ikke fører til indfrielse af restgælden - eller til en genoptagelse af tilbagebetalingen - søges restgælden inddrevet på anden måde.
Opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister og evt. ved lønindeholdelse hos arbejdsgiver.
Opsagte FM-gældsforhold af en vis størrelse sendes til inkasso via advokat. I en del tilfælde må advokaten opgive at inddrive restgælden ved inkassoforretning og returnere gældsforholdet til senere inddrivelse af SUstyrelsen (gældsforhold som tidligere har været til inkasso).
Hvis disse forsøg på inddrivelse af FM-gæld ikke lykkes, registreres gældsforholdet som UFO-gæld, dvs. en for tiden uerholdelig fordring. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid på ny inddrevet hos debitor, og hvis tilbagebetalingen af restgælden igen går i stå, betragtes UFO-gældsforholdet som misligholdt.
Debitor skal ikke afdrage på FM-gæld, hvis vedkommende er under gældssanering eller konkursbehandling, eller hvis debitors økonomiske situation i øvrigt kan berettige til en midlertidig udsættelse af tilbagebetalingen.
Misligholdte gældsforhold består altså af nyligt opsagte FM-gældsforhold, gældsforhold der er til inkasso hos advokat eller tidligere har været til inkasso, gældsforhold under gældssanering/konkursbe-handling og misligholdte UFO-gældsforhold.
I disse misligholdelsestilfælde stoppes rentetilskrivningen indtil videre på misligholdelsestidspunktet. Restgælden for disse misligholdte gældsforhold er ikke ajourført med rentetilskrivninger og derfor heller ikke udtryk for restgælden pr. december 1997.
Ved udgangen af 1997 var der registreret godt 40.000 misligholdte SU-gældsforhold med en samlet (ikke ajourført) restgæld på knap 705 mill. kr. Omkring 28.000 af disse gældsforhold med en restgæld på godt 554 mill. kr. vedrørte SU-lånegæld, som administreres af Hypotekbanken.
De resterende ca. 12.500 FM- og UFO-gældsforhold administreres i SUstyrelsen. Knap 3.700 af disse gældsforhold med en restgæld på omkring 27 mill. kr. var opsagt for nylig. I 1997 udsendte SUstyrelsen knap 11.000 opsigelser på FM-gældsforhold. En stor del af debitorerne til disse nyligt opsagte gældsforhold vil erfaringsmæssigt indfri restgælden eller genoptage tilbagebetalingen.
Anden misligholdt gæld omfatter godt 8.800 gældsforhold med en restgæld på omkring 123 mill. kr.
Antallet af misligholdte FM- og UFO-gældsforhold er faldet fra 17.300 ved udgangen af 1996 til de ca. 12.500 pr. ultimo 1997. Den tilhørende restgæld er faldet fra ca. 210 mill. kr. til ca. 150 mill. kr. Dette fald er formentlig både betinget af et fald i antallet af rejste IK-krav og af administrative omlægninger og effektiviseringer af inddrivelsesproceduren.
Dette kapitel giver en mere detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 1997 og af udviklingen gennem de seneste 4 år end i kapitel 2. Støttetildelingerne er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på ungdoms- og videregående uddannelser. Desuden opdeles den efter støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, om støttemodtagerne har børn, på grupper af uddannelsessteder og efter uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse. Kapitlet belyser også omfanget af afgørelser om, at udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser får hjemmeboendesats, antal stipendiemodtagere i udlandet og ikke-danske statsborgere med SU-støtte.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst mere specificeret, indeholdt A-skat af stipendier og befordringsrabat til studerende i VU.
Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 1997 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996. Herefter kan støtte tildeles i VU (i klippekortet) eller i UU (uden for klippekortet).
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til uddannelser uden for klippekortet. Støtten tildeles uden for klippekortet til personer i uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).
Personer i videregående uddannelser (i klippekortet) kan derimod kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder, der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder.
Af tabel 3.1 fremgår det, at ca. 57 % af stipendiemodtagerne fik støtte til en videregående uddannelse, og at ca. 45 % har fået støtte til en ungdomsuddannelse.
Hele 18 % af alle stipendiemodtagere befandt sig i en lang videregående uddannelse (> 5 år).
Beløbsmæssigt er 72 % af stipendierne tildelt inden for de videregående uddannelser og 28 % til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Af tabellen fremgår det også, at der var knap 71.000 låntagere inden for de videregående uddannelser, som modtog 1.144 mill. kr. i lån, og kun 15.000 i ungdomsuddannelser, som fik 182 mill. kr. i lån.
Lånetilbøjeligheden var størst (52 - 61 %) blandt støttemodtagerne i de videregående uddannelser med en normeret tid på 5 - 6 år og lavest blandt støttemodtagere i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser med 9 %. På folkeskoleniveau var lånetilbøjeligheden hele 25 %.
Af tabel 3.2 fremgår det, at antallet af stipendiemodtagere fra 1994 - 1997 steg med 41.700 (18,1 %) til 272.300, og det tildelte stipendium steg med 1¼ mia. kr. (23,9 %) til 6.470 mill. kr.
Antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser steg med 15,4 % fra 1994 til 1997, mens antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg med 20,6 %.
Baggrunden for stigningen inden for de videregående uddannelser er et generelt meroptag af studerende, nye støtteberettigende uddannelser, lempelser i adgangen til støtte i udlandet samt indførelsen af det 6-årige klippekort i 1996 og strammere regler for modtagelse af kontanthjælp pr. 1. april 1995 for studerende med orlov fra studiet.
Langt størstedelen af stigningen inden for ungdomsuddannelserne er sket fra 1995 til 1996 og skyldes primært:
Inden for ungdomsuddannelserne er det specielt de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, der har haft en stor stigning i antallet af stipendiemodtagere. I perioden fra 1994 til 1997 steg antallet med knap 14.800 eller 28,4 %. Det skyldes primært indførelsen af grundstipendiet til alle 18-årige. De tildelte stipendiebeløb steg fra 1994 til 1997 25,1 % inden for videregående uddannelser og 20,9 % i ungdomsuddannelser.
Antallet af stipendiemodtagere i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er steget 7.800 (16 %) siden 1994. Hovedparten af stigningen skyldes, at antal støttemodtagere på den fri ungdomsuddannelse er steget til 4.900 siden ordningens start i 1995. Endvidere kan stigningen forklares ved, at elever ved handelsskolerne fra sommeren 1996 har kunnet øge den SU-berettigede del af uddannelsen med 1 år.
Folkeskoleuddannelserne havde 2.800 stipendiemodtagere i 1997, hvilket var ca. 300 (12 %) mere end i 1994.
Antallet af låntagere er fra 1994 til 1997 steget med 11.700 (16 %) til 85.000. Lånebeløbet steg i perioden 1994 til 1997 med 394 mill. kr. (42 %), hvilket primært skyldes en stigning i lånesatsen på 19 % fra 1995 til 1996.
Tilgangen fra 1996 til 1997 i antallet af låntagere er sket på ungdoms- og videregående uddannelser med henholdsvis 15,4 % og 7,4 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, der udviser stor fremgang i antal låntagere (20,8 %) fra 1996 til 1997.
I støttereglerne indgår den uddannelsessøgendes alder og bopælsstatus som kriterier ved støttetildelingen.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Grundstipendiet var i 1997 på 1.176 kr. og derudover yderligere et tillæg på 676 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende kan skolen give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Udeboendesatsen var et grundstipendium på 2.351 kr. og derudover et tillæg på op til 1.318 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
I de videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uafhængige af forældrenes indkomst.
Udeboende studerende og udeboende elever over 20 år fik i 1997 tildelt stipendiestøtte efter satsen for udeboende, dvs. 3.669 kr. pr. måned. De hjemmeboende fik tildelt 1.852 kr. pr. måned.
I tabel 3.4. og 3.5. vises hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus for henholdsvis ungdomsog videregående uddannelser.
Af tabel 3.4. fremgår det, at der i 1997 var knap 117.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (67 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende, hvilket skyldes, at yngre støttemodtagere overvejende er hjemmeboende, og at 79 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 21 %, som var 21 år eller ældre, var derimod altovervejende udeboende.
Kun 12 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende kun 3 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne er klart størst for udeboende og stiger med alderen. I forhold til 1996 er der sket en stigning i lånetilbøjeligheden for ældre stipendiemodtagere, dvs. 21 år og derover.
Tabel 3.5. viser, at 6 % af de i alt 155.300 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende. 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og var helt overvejende udeboende. Blandt de 9 %, som var 20 år eller yngre, var 27 - 43 % hjemmeboende.
Ca. 46 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 11 % af de hjemmeboende tog lån. I de videregående uddannelser var tilbøjeligheden til at tage lån således klart størst for udeboende, og den stiger med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 1996 er lånetilbøjeligheden uændret.
I forhold til støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne er støttemodtagerne i de videregående uddannelser ældre. De er også i højere grad udeboende på de samme alderstrin.
Størrelsen af en SU-modtagers stipendium afhænger blandt andet af vedkommendes bopælsstatus. Bor stipendiemodtageren hos forældrene, er stipendiet mindre, end hvis stipendiemodtageren er udeboende. Undtaget fra denne hovedregel er dog udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser. De tildeles stipendium efter satsen for hjemmeboende, medmindre skolen træffer afgørelse om andet.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 94 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 1997. Denne tendens er blevet forstærket i perioden fra 1994 til 1997. Her er væksten i antallet af stipendiemodtagere i VU (20.700) lidt mindre end væksten i antallet af udeboende stipendiemodtagere i VU (21.700), jf. tabel 3.6.
Stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne er overvejende hjemmeboende, og andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i UU var i 1997 67 %, hvilket er 2 procentpoint mindre end året før.
De knap 1,8 mia. kr., der blev tildelt til stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne, blev i 1997 fordelt med 55 % til udeboende, dvs. 4 procentpoint mere end foregående år, hvilket skyldes at flere er udeboende.
Af tabel 3.7 ses det, at knap en trediedel af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn, godt 17 % i Århus amt, knap 10 % i Fyns amt og 9 % i Nordjyllands amt.
I de videregående uddannelser er støttemodtagerne i høj grad samlet omkring de store uddannelsesbyer, 41 % af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn og knap 20 % i Århus amt. Spredningen er noget større for eleverne i ungdomsuddannelserne. Kun 19,4 % er bosat i Storkøbenhavn og 13,5 % i Århus amt, mens hele 10 % er bosat i Nordjylland.
Forskellen i støttemodtagernes relative fordeling på amter inden for ungdoms- og videregående uddannelser viser, at der sker en koncentration af støttemodtagere omkring de 2 store universitetsbyer København og Århus, når man begynder en videregående uddannelse.
Reglen om, at udeboende stipendiemodtagere under 20 år i 1. ungdomsuddannelse får satsen for hjemmeboende, trådte i kraft for dem, som søgte støtte for første gang fra 1. juli 1992. Fra og med 1. januar 1996 er reglen ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. I 1996 omfattede reglen 18.500 personer, hvilket er 9,5 % flere end året før. Denne stigning skyldes, dels at de stipendiemodtagere, der tager mere end én ungdomsuddannelse, fra og med 1996 også regnes med, og dels at antallet af 18-årige stipendiemodtagere er øget, da de fra og med 1996 kunne få grundstipendium.
Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 3.8.
Af tabel 3.8. fremgår det, at der var 19.600 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 28 % af de godt 70.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 16.700 (85 %) af de 19.600 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. I forhold til 1996 er der tale om en stigning på ca. 2 procentpoint. Andelen, som får udeboendesats, er steget med 7 procentpoint siden 1994.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" er med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats og har i næsten alle årene udgjort den samme andel.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem støttemodtagernes køn, alder, lånetilbøjelighed og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes støttemodtagere med børn fordeler sig med hensyn til uddannelseskategori, køn, lånetilbøjelighed samt alder i 1997.
De kvindelige stipendiemodtagere udgjorde i 1997 153.900 (57 %) ud af 272.300. Denne andel var en anelse mindre i UU end i VU.
I ungdomsuddannelserne var kvindeandelen hele 61 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 68 % i folkeskoleuddannelserne. I de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser udgjorde kvindeandelen derimod kun 50 %.
I de videregående uddannelser var kvindeandelen størst inden for de mellemlange og lange uddannelser, hvor op imod 63 % var kvinder. Derimod er der meget færre kvinder på de korte videregående uddannelser på 1 og 2 år, hvor kun henholdsvis 45 % og 46 % er kvinder. I 1997 er kvindeandelen næsten den samme som i 1996 for de fleste uddannelseskategorier. Dog er stigningen i andelen for VU-uddannelser med en normeret tid på 4 år (typisk seminarieuddannelser) steget fra 60 % i 1996 til 63 % i 1997.
Af tabel 3.10 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere er den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgør godt 40.500 eller 15 % af samtlige stipendiemodtagere i 1997. Næststørste enkeltaldersgruppe er de 18-årige, som udgør knap 32.000 eller 12 % af samtlige.
Gruppen af 18-årige er i forhold til 1995 øget kraftigt, som følge af at 18-årige i UU fra 1996 kunne tildeles et grundstipendium.
Kvindernes andel af samtlige stipendiemodtagere på 57 % varierer kun lidt med alderen. For de 18 - 29-årige varierer andelen kun mellem 55 - 57 %, men for aldersgruppen 30 år og derover udgør kvinderne hele 60 %. Andelen her er markant højere for alle uddannelseskategorier.
Inden for folkeskole- og gymnasiale uddannelser er kvindeandelen væsentlig højere for stipendiemodtagere på 18 - 21 år end for 22 - 29-årige. I de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er kvindeandelen højest for de 21 - 23-årige og dem over 30 år. I VU er kvindeandelen lavere for de 19 - 22-årige end for 22-årige og derover.
I figur 3.1. ses det, at der er stor forskel på aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne er alderen koncentreret omkring 18 og 19 år, mens der i VU er en mere jævn fordeling med flest stipendiemodtagere på 23 - 24 år.
Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 1997 knap 20.000 (7 %) ud af i alt ca. 272.000 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 29.000 børn. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i VU og FSK med henholdsvis 12 og 9 %. Inden for ungdomsuddannelserne havde ca. 2.400 (2 %) støttemodtagere børn.
De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 9 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 5 % af mændene havde børn.
Af de knap 20.000 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i ca. 3.300 af tilfældene (17 %). Andelen var 17 % i VU og væsentlig lavere i UU.
Låntagere med børn udgjorde knap 12.000 (14 %) ud af knap 85.000 låntagere i 1997. De 14 % låntagere med børn er godt dobbelt så meget som andelen af stipendiemodtagere med børn på 7 %. Andelen af låntagere med børn var størst i VU med 15 % i.
I 1997 var lånetilbøjeligheden 31 % for alle stipendiemodtagere med og uden børn, mens lånetilbøjeligheden, når man havde børn, var 60 %, dvs. det dobbelte. For alle uddannelseskategorier er lånetilbøjeligheden større, når man har børn. Den største relative forskel er i ungdomsuddannelserne, hvor gennemsnitligt 4 gange så mange tager lån sammenlignet med lånetilbøjeligheden som helhed.
Figur 3.2 viser lånetilbøjeligheden inden for de respektive uddannelseskategorier. Behovet for at låne er klart større i alle kategorier, når man har børn. Ud over det at have børn bidrager også faktorer som alder og uddannelsens længde til at øge lånetilbøjeligheden.
Af tabel 3.12 fremgår det, at 7 % af stipendiemodtagerne har børn. Kun ca. 1,4 % af de 20 - 23-årige stipendiemodtagere har børn, og kun 4 % af de 24-årige. For alderstrinene 25 - 29 år stiger andelen, som har børn, fra 7 til 31 %. Halvdelen af stipendiemodtagerne på 30 år og derover har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, har været næsten konstant fra 1996 til 1997.
VU repræsenterer den største gruppe stipendiemodtagere. De studerende på VU er generelt også ældre, hvilket afspejles i, at 11 % har børn mod kun knap 2 % af stipendiemodtagerne i UU.
Inden for samme alderstrin gælder det dog, at andelen med børn er væsentlig større i næsten alle ungdomsuddannelseskategorier end andelen i de videregående uddannelser. Fx udgør andelen med børn hos de 22-årige og de 25-årige i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser henholdsvis 4 % og 14 % mod VU‘s 1 % og 6 %. En af forklaringerne kunne være, at de kortere uddannelser har en større andel af stipendiemodtagere, som afslutter deres uddannelse i støtteåret. De behøver således ikke i samme grad at vælge mellem uddannelse og børn.
At især stipendiemodtagerne i VU fravælger at få børn, sammenlignet med andre grupper af unge på samme alderstrin kan skyldes, at kombinationen fuldtidsstudier, erhvervsarbejde og børn formentlig kræver mere af de unge end kombinationen fuldtidsarbejde og børn.
Støttemodtagernes adfærd med hensyn til erhvervsarbejde er belyst i afsnit 3.9, herunder deres støttemæssige adfærd når de har børn.
Figur 3.3. er en grafisk illustration af stipendiemodtagernes aldersfordeling, og hvor mange der inden for hvert alderstrin har børn. Figuren er baseret på tal fra tabel 3.11.
Af tabel 3.13. fremgår det, at låntagerne udgjorde 31 % af stipendiemodtagerne. Lånetilbøjeligheden var størst i VU med 46 % og lavest blandt stipendiemodtagere i GU med 9 %.
Lånetilbøjeligheden stiger med alderen. Den steg jævnt fra kun 3 % hos de 18-årige til hele 68 % hos de 29-årige. Lånetilbøjeligheden for dem på 30 år og derover udgjorde dog “kun” 64 %. På alderstrinene 18 - 20 år er lånetilbøjeligheden klart størst i FSK og VU. Inden for hvert af alderstrinene på 21 - 26 år er lånetilbøjeligheden nogenlunde konstant på tværs af uddannelseskategorier. For alderstrinene 27 år og derover er lånetilbøjeligheden markant højere i VU end i UU.
I forhold til 1996 er lånetilbøjeligheden steget fra 30 % til 31 %, hvilket skyldes, at specielt de 25 og 27-årige stipendiemodtagere låner mere.
Uddannelsesstøtte kan søges af uddannelsessøgende, som går i en støtteberettigende uddannelse. I dette afsnit vises stipendiestøttens fordeling efter uddannelsernes niveau, fra folkeskoleniveau til de lange videregående uddannelser.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 1997 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 3.14. viser fordelingen af stipendiemodtagere og den tildelte stipendiestøtte i 1997 fordelt på uddannelseskategorierne LVU, KVU, GU + EU og FSK.
Figur 3.4 illustrerer denne relative fordeling. Det ses, at stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne fik tildelt 28 % af den samlede stipendiestøtte på 6,5 mia. kr. i 1997. Antalsmæssigt udgjorde de 43 % af de 272.300 stipendiemodtagere.
Studerende inden for de videregående uddannelser modtog 72 % af stipendiestøtten. Antalsmæssigt udgjorde de 57 % af stipendiemodtagerne, heraf var de 17 % i KVU og 40 % i LVU.
Tabel 3.15 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgør ca. 30 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgør henholdsvis 5,2 %, 5,4 % og 3,5 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der er de største grupper. De udgør henholdsvis 20,0 %, 10,6 % og 6,8 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper er på ca. 45 %, dog er lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 29 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og pædagogseminarierne er lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 57 %, 50 % og 50 %.
I de gymnasiale uddannelser er lånetilbøjeligheden 6 - 9 %, mens den er 11 - 21 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse er lånetilbøjeligheden 35 %.
SU-stipendiemodtagerne er fordelt på 1.100 - 1.200 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 3.16. Over 800 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i 1997 - i alt omkring 10 % af stipendiemodtagerne. Omkring 50 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 1997 - i alt 44 % af stipendiemodtagerne.
Tabel 3.17. viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 1997. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 37 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 47 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
Københavns Universitet og Århus Universitet er de uddannelsessteder med de fleste stipendiemodtagere med henholdsvis 23.200 og 15.500 stipendiemodtagere, svarende til 8,5 % og 5,7 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Odense Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitetscenter er uddannelsessteder med ca. 5.000 - 8.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,8 - 2,9 % af alle stipendiemodtagere.
De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.000 - 4.300 stipendiemodtagere. Denne gruppe består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.
I gennemsnit fik 31 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 48 - 52 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 35 - 43 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 16 - 18 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Blaagaard Statsseminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium og på Det Kgl. Danske Kunstakademi med henholdsvis 55, 55 og 53 %.
Den 1. oktober 1997 var der knap 88.000 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.18. Godt 66.000 af disse studerende fik SU-stipendier i løbet af efteråret 1997, dvs. godt 75 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier. (Dækningsgraden på 75 % er en smule undervurderet, fordi personer med fødselsstøtte ikke er medregnet i antal stipendiemodtagere).
Dækningsgraden var lavest på Københavns Universitet, hvor kun 70 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Farmaceutisk Højskole var den højest med hele 85 %.
De sidste 25 %, som ikke fik SU-stipendier i den omhandlede periode, kan have fravalgt støtte, være på orlov, modtage anden offentlig støtte, være inaktive, få slutlån m.m.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Indtil 1995 blev den forældreafhængige stipendiestøtte nedtrappet i takt med, at forældrenes samlede indkomstgrundlag steg. Støtten bortfaldt helt, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag var over en vis størrelse (437.993 kr. i 1995). Fra 1. januar 1996 blev alle forældreafhængige støttemodtagere sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 347.168 kr. (1997-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 198.674 kr. (1997) tildeles maksimal støtte.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Før 1996 var kun de 18-åriges støtte forældreafhængig. Fra 1. januar 1996 er de 19-åriges støtte også afhængig af forældrenes indkomstgrundlag.
Det fremgår af tabel 3.19, at der i alt i 1997 var 53.700 stipendieårsværk med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige stipendieårsværk med fuld støtte udgjorde 12.700 (24 %) i 1997, og stipendieårsværkene med reduceret støtte udgjorde 40.900 (76 %).
Den fulde støtte udgjorde 350 mill. kr. (33 %) og den reducerede støtte 702 mill. kr. (67 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.051 mill. kr. til forældreafhængige i 1997.Det samlede antal stipendieårsværk med forældreafhængig støtte er steget fra 22.600 i 1994 til 53.700 i 1997. Den største stigning ses fra 1995 til 1996 på grund af de ændrede regler fra og med 1996, hvor de 19-årige også blev forældreafhængige, og hvor alle forældreafhængige kunne få grundstipendium.
Fra 1994 til 1997 er antallet af stipendieårsværk med forældreafhængig støtte til 18-årige steget fra 22.600 til 32.500. Det svarer til en stigning på 9.900 (44 %). Beløbsmæssigt steg stipendierne fra 427 mill. kr. til 613 mill. kr., svarende til en stigning på 44 %.
Antallet af 18-årige stipendieårsværk med fuld støtte er fra 1994 til 1997 steget med 400 (6 %).
Andelen som fik reduceret støtte var i 1997 77 % blandt de 18-årige og 75 % blandt de 19-årige. Andelen som kun modtog grundstipendium var henholdsvis 48 % og 45 %.
De forældreafhængige 19-årige udgjorde i 1996 kun 11.200 personer. Det skyldes, at de 19-årige pr. 31/12 1995, bevarede forældreuafhængigheden i forbindelse med en overgangsordning i de nye regler. I 1997 var antallet af forældreafhængige stipendieårsværk for 19-årige steget til 21.100.
I tabel 3.20 og 3.21 ses udviklingen fra 1994 til 1997 i det gennemsnitlige tildelte stipendium og i andelen af de støttemodtagere, som tog lån.
Tabel 3.20. viser, at det gennemsnitlige stipendium i 1997 var 23.757 kr., og at gennemsnits-stipendiemodtageren fik godt 8 måneder med stipendium.
I forhold til 1994 er det gennemsnitlige stipendiebeløb blevet 5 % større, godt 1.100 kr.
Hjemmeboendesatsen blev pr. 1. januar 1996 reduceret med 205 kr. på månedsbasis, hvilket betød at gruppen af 18 - 21-årige, der typisk er hjemmeboende, gennemsnitlig fik tildelt mindre i 1996 og 1997 end i 1995.
De stipendiemodtagere, der er 22 år eller derover, har gennemsnitlig fået mere i stipendium, hvilket bl.a. skyldes, at de fravælger færre klip end tidligere og tager mindre orlov end hidtil.
Man skal desuden være opmærksom på, at der eksempelvis i gruppen af 20-årige kan være en del 19-årige, der fylder 20 år sent på året, og derfor har fået forældreafhængig støtte og eventuel hjemmeboendesats, selv om de var udeboende.
Gennemsnitsbeløbene er generelt meget påvirkelige af det gennemsnitlige antal måneder med tildelt stipendium. Totalt er antallet af stipendiemåneder steget fra 7,7 måneder i 1994 til 8,1 i 1997. Dette tal er især påvirket af ændringer i andelen af personer, der starter eller slutter en uddannelse i støtteåret, og antallet af fravalgte klip.
Fra 1994 - 1996 har lånetilbøjeligheden været konstant faldende. Andelen, som ønsker at låne, har årligt været faldende (fra 31,7 % til 30,0 % i perioden), jf. tabel 3.21, men i 1997 steg lånetilbøjeligheden igen fra 30 % i 1996 til 31 % i 1997.
I de videregående uddannelser er lånetilbøjeligheden faldet fra 46,1 % i 1994 til 44,6 % i 1996 for så igen at stige til 45,6 % i 1997. I ungdomsuddannelserne er andelen steget fra 11,4 % i 1994 til 12 % i 1997.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alderssammensætning. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt to største alderstrin inden for VU og UU.
I VU er andelen, der optager studielån, faldet for de 23-årige fra 41,4 % til 38,3 % og for de 22-årige fra 33,0 % til 29,2 %. Stigningen fra 1996 - 1997 på et procentpoint skyldes derfor hovedsagelig at de 25 og 27-årige i VU har øget lånetilbøjeligheden.
I UU er andelen for de 18-årige faldet fra 3,6 % til 2,8 % og for de 19-årige fra 7,0 % til 6,2 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. I 1997 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.616 kr., 11.529 kr. og 20.580 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 1997 var det laveste årsfribeløb 55.392 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 16.672 kr. i 1997.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte (jf. afsnit 4.2).
Tabel 3.22. viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 19 % tjente således under 10.000 kr., og hele 29 % tjente mere end 60.000 kr. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår. Dvs. også perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I VU tjente omkring 40 % af støttemodtagerne mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 55.392 kr. I UU tjente ca. 25 % mere end denne grænse.
I tabel 3.23. og 3.24. belyses, hvor meget støttemodtagere og støttemodtagere med børn tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året.
Tabel 3.23. viser, at helårsstøttemodtagerne i 1997 udgjorde ca. 46 % af alle støttemodtagere. I VU var andelen 55 % og for UU under ét 34 %.
Endvidere fremgår det, at ca. 29 % tjente under 10.000 kr., og ca. 50 % tjente mellem 10.000 og 50.000 kr. Dvs. at ca. 80 % tjente mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 20 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 50.000 kr. udgjorde henholdsvis 90 %, 92 % og 86 %. I VU tjente omkring 75 % mindre end denne grænse.
I FSK havde omkring 60 % næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 10.000 kr.), i GU var det 37 %, i EU 34 % og i VU 26 %.
Som det ses af figur 3.5, tjener ca. 37.000 helårsstøttemodtagere mindre end 10.000 kr.. I hver af de 4 følgende intervaller (10.000 - 49.999 kr.) er der 14.000 - 18.000 helårsstøttemodtagere, men herefter falder antallene kraftigt.
Af tabel 3.24 fremgår det, at ca. 45 % af støttemodtagere med børn er helårsstøttemodtagere. I VU er ca. 48 % af støttemodtagerne med børn helårsstøttemodtagere mod ca. 55 % for alle, og i UU under ét er det ca. 24 % mod 34 % for alle. Der er således en tendens til, at færre har børn, når de er helårs-støttemodtagere.
Hele 46 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjener under 10.000 kr., 42 % tjener fra 10.000 til 69.999 kr. Dvs. at ca. 88 % har en egenindkomst, som er under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (72.064 kr.), og ca. 12 % har en egenindkomst på de nævnte 72.064 kr. eller derover. Da 94 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn befinder sig i en VU, svarer VU-gruppens indkomstfordeling nøje til den totale indkomstfordeling, som er nævnt ovenfor.
Andelen af henholdsvis helårsstøttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn med næsten ingen indkomst ved siden af støtten er vist i figur 3.6. Det ses, at 34 - 60 % af helårsstøttemodtagerne i ungdomsuddannelserne tjener mindre end 10.000 kr. I VU er det ca. 26 %, som næsten ingen indkomst har.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med næsten ingen indkomst er markant større, når man har børn. Dette til trods for deres formentlig større behov for indkomst. Det kan dog måske blive dækket af den anden af forældrene, som i de fleste tilfælde ikke er studerende, jf. tidligere.
Ser man på, hvor mange der har en væsentlig indkomst (over 50.000 kr.) ved siden af støtten (udnytter laveste årsfribeløb), viser figur 3.7, at kun ca. 8 - 14 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne har "store indkomster". I VU er andelen ca. 24 %.
Har de børn, stiger andelen med "store indkomster" (dvs. andelen med meget erhvervsarbejde) inden for GU og EU.
Figur 3.8 viser udviklingen fra 1994 til 1997 i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fordelt på indkomstintervaller. Figuren er i årets priser, så alt andet lige bør der være en mindre forskydning fra lavere til højere indkomstintervaller over tid.
Der har fra 1994 til 1997 været et fald i andelen som har under 10.000 kr. i egenindkomst fra knap 35 % til ca. 29 %. Faldet er markant, bl.a. fordi den store stigning i andelen af 18-årige fra 1995 til 1996 fra ca. 9 % til ca. 13 % umiddelbart kunne forventes at have ændret ved denne udvikling.
Stigningen i det laveste fribeløb med ca. 1.000 kr. pr. md. pr. 1. januar 1996 har formentlig været årsagen til faldet fra 1995 til 1996 for gruppen med 30.000 - 39.999 kr. og til de tilsvarende stigninger for dem der tjente > 50.000 kr.
Samlet må man sige, at stadig flere støttemodtagere i perioden har arbejde ved siden af studierne, og at en del af dem har udnyttet den højere fribeløbssats.
Fra 1. januar 1992 overgik SU-stipendierne fra at være B-indkomst til at være A-indkomst. Det medførte, at SUstyrelsen skulle indeholde eventuel A-skat af SU-stipendiebeløbet, før det blev udbetalt.
Skattemyndighederne afgør på grundlag af oplysninger om SU-stipendier og øvrige indkomstforhold, hvilket skattekort SUstyrelsen skal anvende for den enkelte stipendiemodtager.
Tabel 3.25. viser, at 181.200 (66 %) af de ca. 272.300 stipendiemodtagere i 1997 fik indeholdt A-skat. Den indeholdte A-skat udgjorde 746 mill. kr. (12 %) af de tildelte stipendier på i alt 6.470 mill. kr.
Fra 1994 til 1997 steg det indeholdte A-skattebeløb med ca. 18 % fra 631 mill. kr. til 746 mill. kr., mens de tildelte stipendier steg med ca. 24 %. Andelen af stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat, steg fra 64 % til 66 % i 1997.
De knap 148.000 stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat i 1994, fik gennemsnitlig indeholdt 4.272 kr. Dette beløb faldt ca. 2 % til 4.189 kr. i 1997.
Den indeholdte A-skat har i perioden fra 1994 til 1997 udgjort 12 % af de tildelte stipendier.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i henhold til reglerne om det såkaldte klippekort. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Af tabel 3.26. fremgår det, at andelen af de støttemodtagere, som afbryder deres uddannelse, er steget med 0,3 procentpoint fra 1994 til 1997 til et niveau på 9,3 % af alle støttemodtagere.
Andelen af støttemodtagere i VU, som afbryder deres studium, er i samme periode steget fra 8,1 % til 8,3 %. Til gengæld har næsten hver tredie inden årets udgang begyndt en anden uddannelse.
I UU var andelen, der afbrød deres studium, lidt højere, nemlig 10,8 %, men kun hver fjerde, der afbrød en ungdomsuddannelse, begyndte en anden uddannelse inden for det samme år.
Der er en tendens til, at flere støttemodtagere med afbrudte uddannelser begynder på en ny uddannelse samme år. I 1997 begyndte 28,2 % på en ny uddannelse mod 24,2 % i 1994.
Tabel 3.27. viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1994 - 1997, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er faldet fra et niveau på 19.000 - 20.000 i 1994 og 1995 til godt 13.000 i 1996 og 1997.
Faldet skyldes primært indførelsen af det 6-årige klippekort, for så vidt angår faldet i antallet af manglende klip og inaktivitet. Faldet i antallet af personer med bevilget orlov må formentlig tilskrives strammere regler pr. 1. januar 1995 for modtagelse af kontanthjælp for studerende med orlov fra studiet.
For de 13.500 med standset støtte i 1997 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 48 % og 39 %. Inaktivitet udgjorde ca. 16 %. Der var således ca. 3 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.
Der har været en stigning i antal personer med manglende klip på godt 1.000 fra 5.400 i 1996 til 6.500 i 1997. Modsat er antal personer med orlov faldet fra 6.200 i 1996 til 5.300 i 1997.
Pr. 1. april 1994 blev slutlånene indført. Slutlånene (4.788 kr. pr. md. i 1997) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen.
I 1997 tog 3.300 personer slutlån. Slutlånene reducerede i 1997 antallet, som ingen støtte fik, med 2.100 fra 6.500 til 4.400.
Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er erklæret studieinaktive, har i alle årene ligget på et niveau omkring 2.000. Fra 1996 til 1997 er antallet steget med 300 til 2.100.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip (kun i videregående uddannelser) på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Før SU-reformen trådte i kraft den 1. januar 1996, blev moderens støttetid forlænget med op til 12 måneder ved fødsel. Moderen kunne give indtil 6 måneder heraf til faderen. Fra 1996 får moderen 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”, selv om der også er tale om “rater” til SU-modtagere i ungdomsuddannelser.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip (kun i videregående uddannelser), dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, så forlænges støttetiden ikke.
I 1997 var der 22.500 støttemodtagere, der fravalgte et eller flere klip. Antallet af personer, som har ønsket at fravælge klip, har været stigende frem til 1996. Fra 1995 til 1996 faldt antallet med 8.400 (29 %), primært som følge af at den laveste fribeløbsgrænse blev forhøjet med ca. 1.000 kr. pr. måned pr. 1. januar 1996. Antallet af klip, der fravælges pr. person faldt derfor til 3,0 i 1996 og 1997, mod 3,2 i perioden før 1996.
Antallet af personer med dobbeltklip er faldet fra ca. 5.700 i 1994 til ca. 4.400 i 1997. I 1997 fik således 3 % af stipendiemodtagerne i VU dobbeltklip. Antallet af brugte dobbeltklip faldt med 3.400 fra 1996 til 1997. Der er dog en tendens til, at den enkelte person benytter sig af flere dobbeltklip. I 1994 blev der foretaget 2,8 klip pr. person mod 3,3 i 1997.
Godt 2.400 personer fik ca. 27.100 fødselsklip i 1997. Det er en stigning i forhold til 1996, hvor godt 2.000 personer fik 15.100 fødselsklip. I begge årene udgør kvinderne ca. 75 % af personerne med fødselsklip. Omkring en fjerdedel af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og knap halvdelen valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de får mixklip. Næsten tre fjerdedele af mændene fik mixklip. Den sidste fjerdedel valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip eller med fødselsdobbeltklip.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Tabel 3.29. viser, at knap 4.200 personer i 1997 fik 116 mill. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 37 %, 14 % og 12 %
Fra 1. januar 1996 blev det muligt at få SU med til udlandet i fire år. Før var grænsen 3 år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).
De mere lempelige regler for støtte til uddannelse i udlandet har betydet, at knap 1.400 flere personer (51 %) har fået stipendier til uddannelse i udlandet i 1997 i forhold til 1994. Fra 1996 til 1997 udgør stigningen knap 600 personer (16 %). Antallet af stipendiemodtagere i Tyskland steg 21 %, i England 19 % og i USA 17 %.
De tildelte stipendier til uddannelser i udlandet er steget fra godt 77 mill. kr. i 1994 til 116 mill. kr. i 1997. Det svarer til en stigning på 51 %.
Tabel 3.30 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med hver ca. 25 % af alle, hvilket næsten svarer til andelen på ca. 26 % i VU generelt for de samme alderskategorier.
Tabellen viser også, at hele 61 % er kvinder. Det er væsentligt mere end de 56 %, som kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorierne 24 - 25 år og 26 - 27 år, der topper med hver 64 % kvinder.
Langt størstedelen (91 %) af de 4.164 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 3.31. I ungdomsuddannelser var der flest stipendiemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England.
Størstedelen af de studerende, der i 1997 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. Af de godt 1.700, der valgte en administrativ uddannelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og godt 500 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der knap 500, der studerede kunst og litteratur, og godt 200 der studerede litteratur og sprog.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Ofte vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark, samt at der ikke kan fås støtte fra hjemlandet.
Knap 8.500 stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 200 mill. kr. i stipendier i 1997. Statsborgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Asien inkl. arabiske lande" og "Øvrige EU-lande" udgjorde henholdsvis ca. 32 %, 23 % og 20 % af stipendiemodtagerne, som ikke havde dansk statsborgerskab.
Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 1997, er knap 2.700 (47 %) større end i 1994. De største stigninger har fundet sted for statsborgere fra “Øvrige lande” og "Asien, inkl. arabiske lande", mens antallet af stipendiemodtagere med statsborgerskab fra Øvrige Europa er faldet markant. En del stipendiemodtagere kan ikke henføres til et oprindelsesland, fordi de begyndte at få støtte før statsborgerskabet blev registreret i SUstyrelsens edbregister.
De tildelte stipendier er steget fra 133 til 200 mill. kr. Det svarer til en stigning på 50 %.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af månedskort til busser og tog i Danmark. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transport, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 300 kr. pr. måned, dog maksimalt 500 kr. rabat (1997-satser).
Der blev i 1997 i alt solgt 126.100 månedskort med rabat, jf. tabel 3.33. Den samlede normale salgspris var knap 84 mill. kr., og den samlede rabat beløb sig til godt 29 mill. kr. Gennemsnitligt var den normale salgspris pr. månedskort 664 kr. og rabatten 232 kr. pr. månedskort, således at den enkelte støttemodtager kun skulle betale 432 kr.
Skønsmæssigt har ca. 15.000 støttemodtagere haft glæde af ordningen i 1997, svarende til ca. 10 % af støttemodtagerne i de videregående uddannelser. I gennemsnit havde de 15.000 støttemodtagere opnået en skattefri rabat på godt 1.900 kr. i 1997.
Størstedelen (74 %) af de solgte rabatkort blev solgt på Sjælland, hvor omkring 50 % af støttemodtagerne i videregående uddannelser er bosat. Ordningen bliver altså i høj grad anvendt af de sjællandske støttemodtagere. Den gennemsnitlige normale salgspris pr. månedskort og dermed også den gennemsnitlige rabat pr. kort var lavest på Sjælland med henholdsvis 624 kr. og 221 kr.
Størrelsen af SU-støtten i et støtteår (kalenderår) er bl.a. afhængig af, hvor stor indkomst den studerende har ud over SU-støtten i det pågældende støtteår. SU-støtten tildeles og udbetales uden hensyn til indkomsten ved siden af SU-støtten, da denne indkomst ikke er kendt på tildelingstidspunktet. Tildelingen er derfor i denne forstand "foreløbig".
Den "endelige" SU-støtte for et kalenderår opgøres først et halvt til et helt år efter, at støtteåret udløber. På det tidspunkt har SUstyrelsen indhentet støttemodtagernes indkomster fra Told- og Skattestyrelsen. Ved denne indkomstkontrol sammenlignes den enkelte støttemodtagers indkomst med årsfribeløbet - dvs. den indkomst støttemodtager på årsbasis må tjene ved siden af SU-støtten uden at skulle betale støtten tilbage.
Der rejses et krav (IK-krav), hvis indkomsten overstiger årsfribeløbet. Forskellen mellem indkomst og fribeløb kræves med de gældende regler først tilbage i SU-stipendiet og derefter i SU-lånet. Hertil lægges normalt et tillæg på 7 %. Fra og med støtteåret 1996 kræves kun halvdelen af de første knap 7.000 kr. tilbage.
En del af den tildelte og udbetalte SU-støtte er allerede tidligere krævet tilbage, hvis der uretmæssigt er blevet udbetalt for meget i støtte - typisk hvis en SU-modtager afbryder eller afslutter uddannelsen før forventet. I sådanne situationer kan SU-støtten, der udbetales månedsvis forud, være udbetalt, inden SUstyrelsen har fået meddelelse fra uddannelsesstedet om uddannelsens afbrydelse/afslutning. Disse afbrudskrav (AF-krav) rejses hovedsagelig i det igangværende støtteår, men en mindre del rejses først i det efterfølgende år.
Der rejses også et mindre antal FM-krav af anden karakter (FM-krav er en fællesbetegnelse for krav, der rejses, hvis SU-modtager har modtaget for meget støtte. IK-krav og AF-krav er også FM-krav).
Hovedparten af FM-kravene vedrørende et støtteår vil normalt være rejst ved udgangen af det følgende kalenderår. I flere tilfælde er det nødvendigt at omberegne et krav fx pga. ændringer i slutligningen af indkomsterne fra skattemyndighederne. I princippet er tildelingen derfor ikke "endelig", før disse tilfælde er færdigbehandlede.
Ved den foreløbige støttetildeling for støtteåret 1997 - dvs. før fradrag for IK-krav, men efter justering for AF-krav og andre FM-krav - var der 274.000 personer, som fik 6.470 mill. kr. i stipendium og 1.327 mill. kr. i lån, jf. tabel 4.1.
11.000 støttemodtagere skønnes at få krævet støtten delvis tilbage i forbindelse med indkomstkontrollen vedrørende 1997. Den endelige støttetildeling for 1997 blev derfor på 6.379 mill. kr. i stipendium og 1.318 mill. kr. i lån.
I forbindelse med, at støtteåret blev omlagt til kalenderåret fra og med 1991, blev både reglerne og metoden for indkomstkontrollen ændret. Antallet af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra det nye system blev indført i 1991 frem til 1997. Antallet af støttemodtagere har i samme periode været stigende. Andelen af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra 5,1 % i 1994 til 4,0 % i 1997, jf. figur 4.2.
Den faldende kravprocent kan bl.a. skyldes, at støttemodtagerne i større udstrækning har lært de nye regler at kende, herunder mulighederne for at undgå IK-krav ved i tide at fravælge støtte i en eller flere måneder. Et sådant fravalg af støtte giver nemlig et højere fribeløb og dermed mulighed for højere indkomst ved siden af SU‘en, uden at der rejses IK-krav.
Faldet fra 1995 til 1996 skyldes formentlig også to andre forhold. For det første er det laveste fribeløb vedr. 1996 forhøjet med ca. 1.000 kr. på månedsbasis. For det andet har der i 1996 været en forholdsmæssig stor tilgang af støttemodtagere i ungdomsuddannelser, som normalt har en lavere kravprocent end støttemodtagere i videregående uddannelser. Den midlertidige stigning i kravprocenten vedr. 1995 kan ikke umiddelbart forklares.
Det er den enkelte støttemodtagers fribeløb og indkomst ved siden af støtten, som er afgørende for, om der rejses IK-krav. Fribeløbet udregnes på årsbasis for den enkelte støttemodtager som summen af fribeløbet for hver af årets 12 måneder. Det månedlige fribeløb kan variere med støttemodtagerens uddannelsesmæssige status i de enkelte måneder.
I 1997 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.616 kr., 11.529 kr. og 20.580 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse.
Der er derfor stor forskel på, hvor meget en støttemodtager må tjene ved siden af SU‘en uden at skulle betale støtten delvis tilbage.
Godt 11.000 af de 274.000 støttemodtagere i 1997 fik et IK-krav (4,0 %), hvilket er en stigning på 900 i forhold til 1996, jf. tabel 4.2. Denne stigning er fordelt med 400 yderligere IK-krav i UU og 500 i VU.
Den totale kravprocent på 4,0 dækker over en betydelig variation. Ca. 1,4 % af støttemodtagerne i ungdomsuddannelser har fået et IK-krav vedrørende 1997, mens kravprocenten er godt 6 for støttemodtagere i videregående uddannelser.
Den samme udviklingstendens ses for de tilbagekrævede beløb, dvs. en stigning fra 1996 (93 mill. kr.) til 1997 (106 mill. kr.), jf. figur 4.3.
I gennemsnit var IK-kravene på mellem 10.000 kr. og 11.000 kr. for støtteårene 1994 - 1995, men kun mellem 9.000 kr. og 10.000 kr. vedrørende 1996 og 1997. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (omkring 2/3) af kravene er på under 10.000 kr., jf. tabel 4.3. Denne tendens til lavere krav vedr. 1996 og 1997 må især være forårsaget af den nye regel om, at kun halvdelen af de første ca. 7.000 kr. kræves tilbage.
En støttemodtager kan have en eller flere typer af gældsforhold, nemlig SU-lånegæld, FM-gæld eller UFO-gæld (uerholdelig fordring).
I oktober 1996 overtog Hypotekbanken administrationen af SU-lånegældsforhold, der har nået det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. Før dette tidspunkt lå administrationen i SUstyrelsen. Oplysninger om SU-lånegældsforhold er derfor hentet fra både Hypotekbankens register over ikke-mis-ligholdte lånegældsforhold og styrelsens eget edbregister. Oplysninger om FM-gæld og UFO-gæld er baseret på data fra styrelsens edbsystem.
Oplysninger om misligholdte SU-lånegældsforhold, der er overført til Hypotekbankens misligholdelsesregister, og øvrige misligholdte gældsforhold, hvor afviklingen af gældsforholdet ikke er genoptaget, indgår ikke i de efterfølgende opgørelser.
Statsgaranterede studielån som visse studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter, indgår heller ikke i nedenstående opgørelser af SU-gælden. Ved udgangen af 1997 havde godt 27.000 låntagere en restgæld på 1,7 mia. kr. Hertil kommer de statsgaranterede studielån, som er misligholdt og indfriet af Hypotekbanken på statens vegne. Ved udgangen af 1997 havde Hypotekbanken overtaget misligholdte statsgaranterede studielån for knap 29.000 debitorer. Restgælden for disse lån (ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet pr. ultimo 1997) udgjorde knap 2,2 mia. kr.
SU-lånegæld.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og der findes for øjeblikket følgende lånetyper :
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet).
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør).
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden).
En person kan have flere lånegældsforhold, hvis der er optaget lån af forskellig type.
FM-gæld.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav :
Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten.
Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt, før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb (dvs. når de færdiglignede indkomster foreligger hos Told- og Skattestyrelsen). Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget - typisk nogle få måneder.
Misligholdt FM-gæld.
Hvis en person med FM-gæld ikke overholder den fastsatte plan for tilbagebetalingen af gælden, opsiges gældsforholdet til fuld indfrielse. I 1994 - 1997 har der årligt været udsendt 10.000 - 11.000 opsigelser til personer med FM-gæld.
De opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved bl.a. lønindeholdelse, anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister (CFR) og ved at sende gældsforholdet til inkasso hos en advokat.
UFO-gæld.
Hvis det ikke er muligt at inddrive en misligholdt FM-gæld ved fx inkassoforretning, anmeldelse til CFR eller lønindeholdelse bliver gældsforholdet betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring" (UFO-gældsfor-hold) i SUstyrelsen. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid påny inddrevet hos debitor.
Ved udgangen af 1997 var der godt 388.000 ikke-misligholdte SU-gældsforhold med en samlet restgæld på 10,9 mia. kr., jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld er steget godt 800 mill. kr. i forhold til året før - en vækst der næsten udelukkende kan henføres til SU-lånegælden.
Den største del af gældsforholdene vedrørte SU-lån - omkring 96 % af restgælden. Der er kun få gældsforhold tilbage vedrørende de gamle lånetyper (lån 1 og lån 3) og restgælden er faldende for alle tidligere låntyper (lån 1, 3, 4 og 5). Restgælden på den seneste låntype (lån 6) er derimod steget næsten 1,3 mia. kr. fra 6.188 mill. kr. ved udgangen af 1996 til 7.459 kr. ved udgangen af 1997.
En SU-debitor kan have et eller flere gældsforhold af de forskellige gældstyper, og personens samlede SU-gæld er summen af de enkelte gældsforhold.
De godt 388.000 SU-gældsforhold er fordelt på et mindre antal personer, nemlig knap 269.000, jf. tabel 5.2. Hovedparten af debitorerne (232.676 svarende til 87 %) har kun lånegæld, mens ca. 7 % har en kombination af gældstyper - især låne- og FM-gæld.
Knap 66 % af debitorerne havde kun ét gældsforhold, 25 % havde to gældsforhold, 8 % havde tre og kun 1 % havde flere end tre gældsforhold.
Ved udgangen af 1997 havde knap 269.000 personer en samlet restgæld på 10,9 mia. kr. til staten, svarende til en gennemsnitlig restgæld på godt 40.000 kr., jf. tabel 5.3. Ved udgangen af 1996 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på knap 39.000 kr.
Restgældens størrelse varierer, fordi nogle debitorer næsten er færdige med at betale deres gæld tilbage. Andre står netop for at skulle begynde tilbagebetalingen, og andre igen er i færd med at oparbejde SU-gæld, fordi de for nylig er startet på uddannelsen.
Variationen er også et resultat af, at studerende i lange uddannelser kan få tildelt SU-lån i længere tid end personer i de korte uddannelser. Også FM-kravenes størrelse, som jo indgår i den samlede SU-gæld, kan variere.
70 % af debitorerne (187.602) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 9 % (24.406) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 1996 var henholdsvis 71 % og 8 %.
Hovedparten af debitorerne (184.879 svarende til 69 %) har afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1997, og en del af disse er derfor begyndt at betale lånegælden tilbage. Gennemsnitsgælden var knap 39.000 kr. for disse debitorer med afsluttet uddannelse. Ved udgangen af 1996 havde 179.624 (70 %) afsluttet uddannelsen, og den gennemsnitlige restgæld for disse var knap 37.000 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der var under uddannelse ved udgangen af 1997, var godt 44.000 kr. Det er lidt mere end det tilsvarende beløb ved udgangen af 1996 (godt 43.000 kr.).
Det samlede antal debitorer er steget ca. 10.000 og restgælden 831 mill. kr. i forhold til året før. Der har været en stigning på omkring 5.000 for både debitorer under uddannelse og for debitorer med afsluttet uddannelse.
Antallet af SU-debitorer og statens tilgodehavende hos de nuværende og tidligere SU-modtagere er fortsat stigende. Denne tendens skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82. I denne periode kunne der kun optages statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Desuden er de seneste års faldende lånetilbøjelighed i 1997 afløst af en mindre stigning.
Statens tilgodehavende er steget godt 1,9 mia. kr. på de tre år fra slutningen af 1994 til slutningen af 1997, jf. tabel 5.4. Hele stigningen kan henføres til væksten i restgæld på SU-lån, mens udviklingen i restgælden på FM-gæld viser en faldende tendens.
Restgælden på 10.732 mill. kr. i slutningen af 1997 er fordelt på godt 263.000 personer, da knap 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør omkring 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Knap 252.000 personer af de knap 269.000 SU-debitorer havde tilsammen en SU-lånegæld på godt 10,4 mia. kr. ved udgangen af 1997, jf. tabel 5.5.
Knap 81.000 (32 %) af de i alt 252.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 1997. Disse begynder normalt først at betale lånegælden tilbage 1 - 2 år efter uddannelsen er afsluttet.
Godt 53.000 (21 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1997, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 1998 eller 1999.
De sidste godt 118.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (47 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 1997.
Antallet af lånedebitorer er steget med godt 17.000 fra udgangen af 1994 til de knap 252.000 lånedebitorer ved udgangen af 1997. I samme 3-års periode er den samlede restgæld på SU-lån steget knap 2 mia. kr. til i alt godt 10,4 mia. kr.
Den samlede stigning på 17.000 lånedebitorere fra 1994 til 1997 er resultatet af en konstant stigning i antallet af lånedebitorer under tilbagebetaling og af et mindre fald i antallet af lånedebitorer med afsluttet uddannelse, der ikke er under tilbagebetaling. Antallet af lånedebitorer under uddannelse har været stigende fra 1994 til 1997.
Lånedebitorer under uddannelse.
Knap 81.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 1997, heraf godt 69.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.6.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse ved udgangen af 1997 svarer til 39 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. Denne andel er uændret i forhold til året før.
For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen kun 16 %, mens den er 52 % for debitorer i videregående uddannelser. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen steget fra 14 % i slutningen af 1996.
Godt 44 % af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 1997 en gæld på under 30.000 kr. og godt 26 % en gæld på 60.000 kr. og derover. Debitorer i ungdomsuddannelser har gennemgående en mindre gæld, idet 71 % havde en gæld på under 30.000 kr. og 6 % en gæld på 60.000 kr. og derover.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Godt 171.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1997, jf. tabel 5.7. Det svarer til 68 % af samtlige ca. 252.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - knap 137.000 eller 80 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og knap 35.000 (20 %) en ungdomsuddannelse.
Den store andel af personer med en afsluttet videregående uddannelse skyldes bl.a., at flere af støttemodtagerne, der afslutter en videregående uddannelse, har SU-lånegæld og samtidig en større lånegæld i forhold til støttemodtagerne, der afslutter en ungdomsuddannelse.
Godt 53 % (90.956) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 1997 en gæld på under 30.000 kr. og godt 23 % (40.184) havde en gæld på 60.000 kr. og derover. Ved udgangen af 1996 havde knap 20 % (36.147) af samtlige lånedebitorer en gæld på 60.000 kr. og derover. Denne stigning i store gældsposter er især forårsaget af stigningen for lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse.
De godt 171.000 med afsluttet uddannelse ved udgangen af 1997 skyldte i gennemsnit 39.900 kr., jf. tabel 5.8.
70 % (120.410) af debitorerne havde en gæld på under 50.000 kr., ca. 21 % (35.368) skyldte mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., mens ca. 9 % (15.268) skyldte mere end 100.000 kr.
Hovedparten af lånedebitorerne (80 %) har senest været i gang med en videregående uddannelse, og det er også disse lånedebitorer, der har størst lånegæld - gennemsnitligt 44.900 kr. Lånedebitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 20.200 kr.
Tabellen viser også, at der bliver færre og færre debitorer, jo længere tid der er gået siden uddannelsen er afsluttet. Det er en naturlig følge af, at gælden har været under tilbagebetaling i flere år.
Ved udgangen af 1996 var der fx 12.064 debitorer, der havde afsluttet uddannelsen i 1989 og havde en gennemsnitlig restlånegæld på 14.800. Ved udgangen af 1997 var der 10.084 af disse debitorer tilbage. Faldet i antal debitorer, der sluttede uddannelsen i 1989, må især skyldes, at knap 2.000 personer er blevet færdige med at afvikle deres lånegæld i 1997. Samtidig er den gennemsnitlige restgæld for de tilbageværende faldet til 11.200 kr.
I 1997 afsluttede knap 83.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 51.000 en ungdomsuddannelse og knap 32.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 30.000 (36 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1997, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.9., og havde en SU-lånegæld på tilsammen 1.587 mill. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 53.100 kr.
Knap 21.000 (65 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var 1.364 mill. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 65.700 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig, og godt 4.000 personer havde en gæld på over 100.000 kr.
Kun 18 % af SU-modtagerne (godt 9.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 1997, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 24.400 kr.
Ved udgangen af 1997 var godt 118.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 48 % af samtlige lånedebitorer.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
41 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 37 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året jf. tabel 5.10. Omkring 22 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 25 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse.
Godt 17.000 eller 15 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 1997.
Knap 13.900 af de i alt ca. 22.200 færdigbetalte lån er af den ældre type (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli ‘88. Knap halvdelen (47 %) af de færdigbetalte lån kan da også henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1988 eller tidligere, jf. tabel 5.11.
I 1997 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 1996, betalt tilbage. For de ældste lånetyper (lån 1 og lån 3) blev henholdsvis 32 % og 54 % betalt tilbage i 1997.
AF(-krav/gæld): Afbrudskrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
EU: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte
FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau
GU: Gymnasial og almen ungdomsuddannelse
HB: Hjemmeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
IK(-krav/gæld): Indkomstkontrolkrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
KVU: Korte videregående uddannelser
LVU: Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser)
UU: Ungdomsuddannelse
UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring UB : Udeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
VU: Videregående uddannelse
Bilag 21. Anvendte definitioner.
EGENINDKOMST :
Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst¸ uddannelsesopsparingsrenter¸ arbejdsmarkedsbidrag¸ overskud af danske ejendomme¸ SU-stipendier.
ENDELIG STØTTE :
Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.
FM-GÆLDSFORHOLD :
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-DEBITOR :
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen.
HELÅRSSTØTTEMODTAGER :
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
HJEMMEBOENDE STØTTEMODTAGER :
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
LÅNTAGER :
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
MISLIGHOLDT GÆLDSFORHOLD :
Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt til inkasso, under gældssanering/konkursbehandling eller tidligere har været til inkasso, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
RESTGÆLD :
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet.
STIPENDIEMODTAGER :
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
STUDIEOPHOLD I UDLANDET :
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark.
STØTTEMODTAGER :
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
STØTTERAMME :
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
STØTTEÅR :
Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
STØTTEÅRSVÆRK :
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden.
SU-DEBITOR :
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-GÆLDSFORHOLD :
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
SU-LÅN :
Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.
SU-LÅNEDEBITOR :
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Hypotekbanken.
SU-LÅNEGÆLDSFORHOLD :
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
TILDELT STIPENDIUM :
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
TILDELT SU-LÅN :
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
UDEBOENDE STØTTEMODTAGER :
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboende-sats.
UFO-DEBITOR :
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold til SU.
UFO-GÆLDSFORHOLD :
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
UNDERVISNINGSÅR :
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
UNGDOMSUDDANNELSE :
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE :
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).