SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen “SU-støtte & SU-gæld 1998” (SUS nr. 6).
Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder, som nu er i gang med at tilbagebetale deres SU-studiegæld til Finansstyrelsen.
Publikationen belyser således i tal, hvorledes SU-systemet fungerer set i relation til hvem og hvor mange, der får SU-støtten, og hvorledes udviklingen i samfundets udgifter til uddannelsesstøtte har udviklet sig i de senere år.
Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog, uden en meget nøje analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udviklingstendenser.
Statistikpublikationen supplerer SUstyrelsens virksomhedsregnskab for 1998, hvis perspektiv er mere bredt, mens denne publikation betydeligt mere detaljeret fokuserer på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere.
Indholdsmæssigt og strukturelt svarer denne publikation ret nøje til de seneste udgaver, men er i år udvidet med mere uddybende statistik om de støttemodtagere, som afbryder deres uddannelse, herunder om og hvornår de evt. begynder en ny uddannelse. Afsnittet om støttemodtagernes afbrudsmønster er baseret på nye statistikker, med en ændret opgørelsesmetode i forhold til tidligere offentliggjort SU-statistik på området.
Publikationen (SUS nr. 6) vedrører primært data for støtteåret 1998, men belyser også hovedtal for udviklingen fra 1995 til 1998.
Tidsserier for en række udvalgte hovedtal fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne.
Publikationen kan også ses på SUstyrelsens netadresse www.su.dk.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75 eller fuldmægtig Annemarie Lindstrøm på telefon 33 26 86 39.
SUstyrelsen administrerer på statens vegne den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), der ydes under studierne. Tilbagebetalingen af SU-lån administreres fra oktober 1996 af Finansstyrelsen (tidligere Hypotekbanken), der får overført SU-lånene fra SUstyrelsen, kort før tilbagebetalingen skal begynde.
SUstyrelsens kunder udgør i dag ca. 355.000 personer, hvoraf godt 285.000 er støttemodtagere, og godt 55.000 er personer med afsluttet uddannelse, som ikke har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån. Hertil kommer omkring 15.000, som alene har et krav på tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM-krav). Derudover er der 117.000 personer, der har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån og derfor er registreret i Finansstyrelsen. Det årligt udbetalte beløb (SU-støtten) er på knap 8,5 mia. kr., og statens samlede tilgodehavende (SU-gæld) er knap 12 mia. kr., hvoraf godt 4,2 mia. kr. af SU-lånegælden er under tilbagebetaling og derfor administreres af Finansstyrelsen.
I 1998 fik godt 284.000 stipendiemodtagere tildelt godt 7 mia. kr. i stipendiestøtte svarende til godt ½ % af bruttonationalproduktet. Målt i forhold til de offentlige overførsler til husholdningerne svarer stipendiestøtten til godt 3 % og godt 26 % af Undervisningsministeriets nettoudgifter, jf. nedenfor.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at godt 5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 1998. Omkring halvdelen af de 18-årige fik stipendiestøtte og knap 2/3 af de 19-årige, hvilket er en markant stigning i forhold til 1995. Specielt antallet af 18-årige, der modtager stipendiestøtte, er øget med ca. 18 procentpoint, hvilket skyldes, at mange 18-årige i ungdomsuddannelser tidligere ikke modtog stipendium som følge af deres forældres indkomstforhold, men fra og med 1996 er berettiget til et grundstipendium.
Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1995 - 1998.
I kapitel 2 belyses nogle hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden fra 1995 til 1998, en uddybning af de enkelte emner findes i kapitlerne 3, 4 og 5.
Kapitel 3 beskriver mere detaljeret den tildelte støttes sammensætning i 1998 samt visse udviklingstendenser på grundlag af støttetildelingen de seneste 4 år.
Kapitel 4 viser den endelige støttetildeling for støtteårene 1995 - 1998 efter, at indkomstkontrollen for disse år har fundet sted.
Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld til staten ved udgangen af 1998.
Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
Ved vurderingen af de enkelte tidsserier bør man være opmærksom på, at de anførte beløb er angivet i det pågældende års prisniveau. Det medfører, at de reale udviklingstendenser ofte er noget mindre, end tallene umiddelbart viser.
De udviklingstendenser, der afspejles i tallene, kan være forårsaget af flere forskellige forhold. Regelændringer på SU-området har indflydelse på tallene, men også udefra kommende faktorer som fx. udviklingen i befolkningens alderssammensætning, størrelsen af optaget til de videregående uddannelser via den koordinerede tilmelding, regelændringer på andre områder end SU og de studerendes adfærd influerer.
Nogle af de regelændringer på SU-området, som især påvirker udviklingstendenserne er:
Kapitlet indeholder hovedtal for udviklingen fra 1995 til 1998 i SU-støtten og i de beløb, som staten har til gode hos nuværende og tidligere støttemodtagere. Kun de overordnede tendenser præsenteres i dette kapitel, ønskes en mere detaljeret gennemgang af de enkelte emner findes det i kapitel 3, 4 og 5.
Fra 1. januar 1991 blev SU-støtteåret omlagt til at følge kalenderåret. Tidligere fulgte det undervisningsåret fra august til og med juli det følgende år. Tidsserietabeller fra og med 1991 findes i bilagskapitlet, som også indeholder hovedtal for antallet af SU-støttemodtagere og tildelt SU-støtte i undervisningsårene 1975/76 til 1992/93.
SU-støtte tildeles uddannelsessøgende i godkendte uddannelser efter ansøgning fra den studerende og via det uddannelsessted, som den studerende er indskrevet ved. SU-støtte tildeles i form af stipendier og lån eller slutlån. Den studerende kan selv vælge, om han eller hun ønsker støtte i form af lån. Stipendierne er skattepligtige, og lånene skal betales tilbage.
Der findes en stipendiesats for studerende, der bor hjemme hos forældrene, og en anden, højere stipendiesats for udeboende. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får dog stipendium efter hjemmeboendesatsen, medmindre skolen træffer afgørelse om andet. Lånesatsen er den samme for hjemme- og udeboende.
Elever i ungdomsuddannelser, der er under 20 år, og som ifølge reglerne skal have beregnet støtte på grundlag af forældrenes indkomster, kan dog alle fra 1996 få et grundstipendium. De kan herudover, afhængig af forældrenes indkomster, få et tillæg til grundstipendiet.
I 1998 modtog ca. 285.400 uddannelsessøgende SU-støtte i form af stipendier og/eller lån - knap 7 mia. kr. i stipendium og knap 1,5 mia. kr. i lån, jf. tabel 2.1.
Hovedparten af støttemodtagerne ønskede kun at modtage stipendium (68 % i 1998). Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 1.900, der kun fik lån (slutlån).
Der var 50.000 (21 %) flere personer, der modtog SU-støtte i 1998 i forhold til 1995. Stigningen fra 1997 til 1998 udgjorde godt 11.000 støttemodtagere. Det svarer til en stigning på ca. 4,2 %.
Stigningen i antal støttemodtagere fra 1995 til 1998 er hovedårsagen til, at det tildelte støttebeløb er blevet 2.082 mill. kr. (32,8 %) større. Stigningen fra 1997 til 1998 udgjorde 625 mill. kr. (8,0 %).
Antallet af låntagere er fra 1995 til 1998 steget ca. 17.400 (23,8 %), og låntagernes andel på 32 % af alle i 1998 viser kun en svagt stigende tendens. Det tildelte lånebeløb er steget med 513 mill. kr. (54,1 %). Fra 1997 til 1998 steg det tildelte lånebeløb 134 mill. kr. (10,1 %), primært som følge af en stigning i antallet af låntagere, herunder modtagere af slutlån.
Slutlånene tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen. Satsen for slutlån var i 1998 godt 2,5 gange højere end den almindelige lånesats.
I 1995 udgjorde tildelte lån ca. 15 % af den samlede støttetildeling på godt 6,3 mia. kr. I 1998 var andelen steget til ca. 17 % af en støttetildeling på godt 8,4 mia. kr.
Figur 2.1 Støttemodtagere i 1995 - 1998 fordelt på støtteart.
Antallet af støttemodtagere er fra 1995 til 1998 steget med 50.000 (21 %) fordelt med omkring 26.400 (27 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med ca. 23.600 (17 %) i videregående uddannelser (VU). Den store stigning fra 1995 til 1996 - især i UU - skyldes primært, at alle 18-årige fra 1996 kunne få et grundstipendium. Støttemodtagerne i UU har i både 1996, 1997 og i 1998 udgjort 43 %.
I 1998 udgjorde støttemodtagerne i VU 57 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 72 % (5.027 mill. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 6.961 mill. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i højere grad tildeles stipendier efter den højere udeboendesats.
Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året.
Også med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en forholdsmæssig stor del af det totale lånebeløb på 1.461 mill. kr., nemlig 86 % (1.252 mill. kr.). Dette skyldes især, at en væsentligt større andel af støttemodtagerne i VU optog SU-lån end støttemodtagerne i UU. Lånene udgør således en mindre andel af den samlede støtte i UU end i VU. I 1998 udgjorde lånebeløbet på 209 mill. kr. i UU ca. 10 % af det samlede støttebeløb til UU, mens låneandelen for VU var på ca. 20 %.
Figur 2.2 Støttemodtagere i 1995 - 1998 fordelt på uddannelseskategori.
Figur 2.2 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1995 - 1998 i UU og VU. Begge grupper er steget hvert år, men stigningen i UU har været både relativt og absolut størst - især fra 1995 til 1996.
Tabel 2.3 Stipendiemodtagere og stipendiestøtte i 1995 - 1998 fordelt efter forældreafhængighed
Tabel 2.3 viser, at 34 % af stipendiemodtagerne i 1998 modtog forældreafhængig støtte (inkl. grundstipendium), mens 66 % fik stipendium uafhængigt af forældrenes indkomstforhold.
Andelen af stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er steget fra 20 % i 1995 til 34 % i 1998. Fra 1995 til 1996 steg andelen fra 20 % til 28 %. Det skal ses i lyset af SU-reformen pr. 1. januar 1996, som indebar, at alle 18-årige og 19-årige fik tildelt forældreafhængig støtte inkl. grundstipendium. Fra 1996 til 1997 steg antallet af forældreafhængige med godt 20.000, hvilket skyldes at der i 1996 fandtes en overgangsordning for de 19-årige, der før 1996 havde fået ikke-forældreafhængig støtte. Andelen af de forældreafhængige, som kun fik grundstipendium, udgjorde ca. 46 %.
De forældreafhængige stipendiemodtagere fik 16 % af det samlede stipendiebeløb i 1998 - en andel der således er markant højere end de 8 % i 1995, hvilket skyldes den nævnte regelændring.
Af tabel 2.4 fremgår det, at de hjemmeboende stipendiemodtagere i 1998 udgjorde ca. 89.000 (31 %) og de udeboende 194.500 (69 %) af alle stipendiemodtagere. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 967 mill. kr. (14 %) og 5.994 mill. kr. (86 %).
Fra 1995 til 1998 er antallet af hjemmeboende steget med ca. 15.100 (20 %) og udeboende med ca. 35.000 (22 %). Den relativt store stigning fra 1995 til 1996 i antallet af hjemmeboende skyldes især, at der blev indført et grundstipendium til alle forældreafhængige støttemodtagere. Det betød navnlig en tilgang af hjemmeboende 18-årige stipendiemodtagere.
Stigningen i det tildelte stipendium til hjemmeboende fra 1995 til 1998 på 81 mill. kr. (9 %) er primært en konsekvens af, at antallet af hjemmeboende er steget med 20 %, og at satsen for hjemmeboende er faldet med 7,3 %. For de udeboende steg tildelingen 1.488 mill. kr. (33 %) som en følge af, at antallet af modtagere steg med 22 %, og satsen for udeboende steg med 5,0 %.
Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i 1998 fordelt på alder og uddannelseskategori.
Tabel 2.5 viser, at de 18-årige nu udgør 11 % af samtlige stipendiemodtagere. I forhold til 1995, er det en stigning på 4 procentpoint. Den nye regel om grundstipendium til de 18- og 19-årige betyder altså, at flere 18-årige nu kan få udbetalt stipendium. De 19-årige udgør 14 % og er dermed den største enkeltaldersgruppe. Herefter falder andelen til 11 % for de 20-årige og 8 - 9 % for hver enkelt aldersgruppe mellem 21 og 24 år. Andelen falder herefter gradvist med alderen fra 7 % for de 25-årige til 2 % for de 29-årige. De ældste, dvs. de 30-årige og derover, udgør 7 % af samtlige stipendiemodtagere, hvilket er en stigning på 1.900 i forhold til 1997.
Inden for UU-gruppen er 78 % af stipendiemodtagerne mellem 18 og 20 år, mens den tilsvarende aldersgruppe i VU-gruppen kun udgør 5 %.
I VU er 12 % af stipendiemodtagerne 30 år og derover, mens denne aldersgruppe kun udgør 1 % inden for UU. I forhold til 1997 er antallet på 30 år og derover vokset med 1.600 i VU og 300 i UU.
Tabel 2.6 Stipendiemodtagere i 1998 fordelt på køn, uddannelseskategori og om de har børn.
Af tabel 2.6 ses det, at de kvindelige stipendiemodtagere udgør ca. 57 % af alle stipendiemodtagere i 1998. Denne kønsfordeling er gældende for både ungdoms- og videregående uddannelser og er uændret i forhold til 1997.
Blandt de ca. 283.500 stipendiemodtagere i 1998 havde knap 22.000 personer (7,7 %) tilsammen 31.600 børn. Det svarer til, at hver gennemsnitligt havde 1,4 børn. Inden for ungdomsuddannelserne havde "kun" ca. 2.600 (2,1 %) børn, mens det tilsvarende tal for de videregående uddannelser var godt 19.000 (11,9 %). I forhold til 1997 er der i 1998 0,4 procentpoint flere, der har børn.
I tabel 2.7 opgøres antallet af støttemodtagere, der i perioden 1995 til 1998 afbrød et uddannelsesforløb og antallet der begyndte på en uddannelse igen. (Se i øvrigt afsnit 3.11 for en uddybning af emnet).
Tabel 2.7 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse i 1995 - 1998.
Anm.: Tabellen omfatter alene SU-støtteberettigende uddannelser.
1) Dvs. alle, der har afbrudt en uddannelse i 1995, som er begyndt på en ny uddannelse i årene 1995 - 1998.
2) Dvs. alle, der har afbrudt en uddannelse i 1996, som er begyndt på en ny uddannelse i årene 1996 - 1998.
3) Dvs. alle, der har afbrudt en uddannelse i 1997, som er begyndt på en ny uddannelse i årene 1997 - 1998.
4) Dvs. alle, der har afbrudt en uddannelse i 1998, som er begyndt på en ny uddannelse i 1998.
Der var i 1998 knap 24.000 (8,2 % af alle støttemodtagere), der afbrød et uddannelsesforløb. Det svarer til en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til 1995, hvor 7,5 % afbrød en uddannelse. Til gengæld tyder statistikken på, at en stigende andel kommer i gang med en uddannelse inden for det samme år. I 1995 var der 28 %, der begyndte en ny uddannelse det samme år, mens der i 1998 var 32 % af afbryderne, der var begyndt på en ny uddannelse samme år.
Af de ca. 17.500 støttemodtagere, der afbrød i 1995 var 10.400 (knap 60 %) begyndt på en ny uddannelse ultimo 1998 (efter en 3-årig periode). Af de 19.100 støttemodtagere med afbrud i 1996 var 11.200 (knap 59 %) begyndt på en uddannelse igen ultimo 1998 (efter en 2-årig periode), mens 11.300 (knap 53 %) af de 21.300 som afbrød i 1997 ultimo 1998 havde begyndt på en ny uddannelse (efter 1 år).
Støttemodtagernes indkomster ved siden af SU-stipendier i 1998 fremgår af tabel 2.8. Oplysningerne om egenindkomsterne er indhentet fra Told- og Skattestyrelsen. Det laveste årsfribeløb i 1998 var på 56.892 kr. En mindre del af støttemodtagerne (ca. 8 %) med egenindkomster, der er større end 56.892 kr., skønnes ved indkomstkontrollen i 2. halvår af 1999 få krævet en del af støtten tilbage (der henvises til kapitel 4.2. Indkomstkontrolkrav). Tabellen omhandler altså støttemodtagere, før det er konstateret, om støtten er retmæssigt udbetalt.
Tabellen viser en stor spredning i de indkomster, støttemodtagerne har ved siden af støtten. Små 20 % tjente således under 10.000 kr. Omkring 2/3 tjente mindre end årsfribeløbet på 56.892 kr. for 1998, mens ca. 37 % tjener mere.
Det forventes, at kun knap 5 % skal tilbagebetale en del af støtten - dels fordi årsfribeløbet bliver forhøjet i en del tilfælde (for egne børn, legater o. lign), og dels fordi det månedlige fribeløb har 3 forskellige værdier (4.741 kr., 11.840 kr. og 21.136 kr.).
Månederne før man begynder en uddannelse og månederne efter, den er afsluttet, indgår i beregningen af årsfribeløbet med højeste fribeløbssats, og fravalg af støtte indgår med mellemste sats. Dette medfører, at man kan beholde støtten, selvom egenindkomsterne er betydeligt over laveste årsfribeløb.
For at få en bedre målestok for, hvor meget en studerende tjener ved siden af støtten, når han er under uddannelse hele året, er helårsstøttemodtagernes egenindkomst specificeret i tabel 2.8.
Det fremgår, at 28 % tjente under 10.000 kr., og at ca. 50 % tjente mellem 10.000 og 50.000 kr. Skønsmæssigt tjente omkring 82 % således mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på 56.892 kr., mens de resterende ca. 18 % tjente omkring laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Over 90 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne tjente mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse, mens knap 80 % af helårsstøttemodtagerne i de videregående uddannelser tjente mindre. Det er blandt de resterende knap 10 % af støttemodtagerne i UU og godt 20 % i VU, der evt. rejses et IK-krav. I alt forventes der dog - som nævnt - kun rejst IK-krav vedr. 1998 over for knap 5 % af støttemodtagerne.
Ved udgangen af 1998 havde godt 257.000 nuværende eller tidligere støttemodtagere gæld til staten i form af ikke færdigbetalte SU-lån, jf. figur 2.3. Desuden var der godt 31.000 personer, som havde FM-gæld (for meget modtaget støtte). Godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
Antal personer med SU-lånegæld er forøget med knap 16.000 fra udgangen af 1995 til 1998. Tilgangen af nye SU-lånedebitorer (skyldnere) har altså i perioden været større end det antal personer, der er blevet færdige med at betale deres SU-lånegæld (der ses her bort fra nettobevægelser i antal personer med misligholdt SU-lånegæld).
Antallet af SU-lånedebitorer forventes også at stige i de kommende år. Det skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af nye SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 (i denne periode kunne der kun optages statsgaranterede lån i pengeinstitutter). Desuden er de sidste års faldende lånetilbøjelighed fra 1997 afløst af en mindre stigning.
Ved udgangen af 1998 var godt 117.000 (ca. 46 %) af de godt 257.000 SU-lånedebitorer i gang med at betale deres SU-lånegæld tilbage.
Staten havde i slutningen af 1998 godt 11,6 mia. kr. til gode hos de i alt knap 270.000 debitorer, jf. figur 2.4. Dette tilgodehavende er steget godt 2,2 mia. kr. (24 %) siden udgangen af 1995. Restgælden på SU-lån udgør 97 % af den samlede restgæld.
De fleste FM-krav fremsættes, fordi det efterfølgende viser sig, at den studerende har haft for stor indkomst ved siden af SU-støtten (IK-krav), eller fordi den studerende afbryder sin uddannelse, får orlov, bliver inaktiv m.m.
IK-krav vedrørende et støtteår rejses først et halvt til et helt år efter udgangen af det pågældende støtteår, når indkomsterne for støtteåret er overført fra Told- og Skattestyrelsen. Alle indkomstkontrolkravene vedrørende støtteåret 1998 er derfor ikke rejst endnu. Tallene vedrørende IK-krav er skønnet på grundlag af de IK-krav, der var rejst pr. august 1999.
Der skønnes at blive rejst ca. 26.400 krav om tilbagebetaling af knap 202 mill. kr. i for meget modtaget støtte vedrørende støtteåret 1998, jf. tabel 2.9. Hovedparten af kravene (13.600 eller 52 %) forventes at være IK-krav. Disse krav skønnes gennemsnitligt højere end afbrudskravene, og det tilbagekrævede beløb i forbindelse med IK-krav forventes derfor at udgøre 70 % (141 mill. kr.) af det samlede tilbagekrævede beløb på 202 mill. kr. Afbrudskravene udgjorde ca. 46 % af det totale antal skønnede krav og beløbsmæssigt ca. 29 %.
Der er tale om en stigning på omkring 2.200 krav fra 1997 til 1998 fordelt med ca. 2.000 flere IK-krav og ca. 100 flere afbrudskrav. En del af forklaringen på denne stigning er, at der i samme periode har været en stigning på godt 11.000 støttemodtagere.
Den støtte, der bliver udbetalt for meget pga. for høj indkomst (indkomstkontrolkrav), tilbagekræves med et procenttillæg (7 %). De beløb, der her er nævnt som tilbagekrævede, indeholder dette procenttillæg (i alt 8 mill. kr. vedrørende 1998).
Tabel 2.10 viser, at godt 47.000 gældsforhold blev færdigbetalt i 1998. Antallet af færdigbetalte SU-lån er steget fra 14.400 i 1995 til 21.200 i 1998. Af de færdigbetalte gældsforhold i 1998 udgjorde SU-lånene godt 21.000 (45 %) og FM-gælden knap 26.000 (55 %).
Tilbagebetalingen af SU-lån begynder normalt først et til to år efter, at uddannelsen er afsluttet. Den strækker sig normalt over 7 til 15 år afhængig af lånegældens størrelse.
Det er typisk de SU-lån, der blev udbetalt i støtteårene 82/83 til 87/88 (lån4), som er ved at blive færdigbetalt. Af de færdigbetalte SU-lån i 1998 var 10.600 af denne type.
Tilbagebetalingen af FM-krav begynder normalt to måneder efter kravet er fremsat, og debitor skal som hovedregel afvikle gælden i løbet af højst 3 år. Godt 18.400 (71 %) af de færdigbetalte FM-krav i 1998 vedrørte krav, der var fremsat i 1996 - 1998.
Normalt finder tilbagebetalingen af SU-gæld sted i overensstemmelse med en fastsat plan for afviklingen af gælden. I nogle tilfælde forløber tilbagebetalingen ikke efter planen, og gældsforholdet bliver betragtet som misligholdt. Der kan være flere årsager til denne misligholdelse, og graden af misligholdelse kan være forskellig.
Administrationen af tilbagebetalingen af SU-lån blev i oktober 1996 overført til Finansstyrelsen, mens tilbagebetalingen af FM-gæld fortsat administreres af SUstyrelsen.
Hvis debitor ikke overholder tilbagebetalingen af FM-gælden, opsiger SUstyrelsen gælden, dvs. debitor skal betale hele restgælden med det samme. Hvis en sådan opsigelse ikke fører til indfrielse af restgælden - eller til en genoptagelse af tilbagebetalingen - søges restgælden inddrevet på anden måde.
Opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister og evt. ved lønindeholdelse hos arbejdsgiver. Desuden har opsagte FM-gældsforhold af en vis størrelse været sendt til inkasso via advokat. I en del tilfælde må advokaten opgive at inddrive restgælden ved inkassoforretning og returnere gældsforholdet til senere inddrivelse af SUstyrelsen. Fremover vil inddrivelsen af misligholdt FM-gæld blive varetaget af Finansstyrelsen.
Hvis disse forsøg på inddrivelse af FM-gæld ikke lykkes, registreres gældsforholdet som UFO-gæld, dvs. en for tiden uerholdelig fordring. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid på ny inddrevet hos debitor, og hvis tilbagebetalingen af restgælden igen går i stå, betragtes UFO-gældsforholdet som misligholdt.
Debitor skal ikke afdrage på FM-gæld, hvis vedkommende er under gældssanering eller konkursbehandling, eller hvis debitors økonomiske situation i øvrigt kan berettige til en midlertidig udsættelse af tilbagebetalingen.
Misligholdte gældsforhold består altså af nyligt opsagte FM-gældsforhold, gældsforhold der er til inkasso hos advokat eller tidligere har været til inkasso, gældsforhold under gældssanering/konkursbe-handling og misligholdte UFO-gældsforhold.
I disse misligholdelsestilfælde stoppes rentetilskrivningen indtil videre på misligholdelsestidspunktet. Restgælden for disse misligholdte gældsforhold er ikke ajourført med rentetilskrivninger og derfor heller ikke udtryk for restgælden pr. december 1998.
Ved udgangen af 1998 var der registreret knap 36.000 misligholdte SU-gældsforhold med en samlet (ikke ajourført) restgæld på godt 793 mill. kr. (jf. tabel 2.11). Omkring 30.000 af disse gældsforhold med en restgæld på knap 732 mill. kr. vedrørte SU-lånegæld, som administreres af Finansstyrelsen.
De resterende ca. 6.100 FM- og UFO-gældsforhold administreres i SUstyrelsen. Knap 1.700 af disse gældsforhold med en restgæld på omkring 13 mill. kr. var opsagt for nylig. I 1998 udsendte SUstyrelsen knap 12.000 opsigelser på FM-gældsforhold. En stor del af debitorerne til disse nyligt opsagte gældsforhold vil erfaringsmæssigt indfri restgælden eller genoptage tilbagebetalingen.
Anden misligholdt gæld omfatter godt 4.400 gældsforhold med en restgæld på omkring 48 mill. kr.
Dette kapitel giver en mere detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 1998 og af udviklingen gennem de seneste 4 år end i kapitel 2. Støttetildelingerne er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på ungdoms- og videregående uddannelser. Desuden opdeles den efter støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, om støttemodtagerne har børn, på grupper af uddannelsessteder og efter uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse. Kapitlet belyser også omfanget af afgørelser om, at udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser får hjemmeboendesats, antal stipendiemodtagere i udlandet og ikke-danske statsborgere med SU-støtte.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst mere specificeret, indeholdt A-skat af stipendier, tendensen til at afbryde en uddannelse og befordringsrabatordningen for studerende i VU.
Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 1998 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996. Herefter kan støtte tildeles i VU (i klippekortet) eller i UU (uden for klippekortet).
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til uddannelser uden for klippekortet. Støtten tildeles uden for klippekortet til personer i uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).
Personer i videregående uddannelser (i klippekortet) kan derimod kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder, der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder.
Af tabel 3.1 fremgår det, at ca. 57 % af stipendiemodtagerne fik støtte til en videregående uddannelse, og at 45 % har fået støtte til en ungdomsuddannelse.
Hele 16 % af alle stipendiemodtagere befandt sig i en lang videregående uddannelse ( >5 år).
Beløbsmæssigt er 72 % af stipendierne tildelt inden for de videregående uddannelser og 28 % til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Af tabellen fremgår det også, at der var godt 75.000 låntagere inden for de videregående uddannelser, som modtog 1.253 mill. kr. i lån, og kun 16.500 i ungdomsuddannelser, som fik 208 mill. kr. i lån.
Lånetilbøjeligheden var størst (53 - 60 %) blandt støttemodtagerne i de videregående uddannelser med en normeret tid på 5 - 6 år og lavest blandt støttemodtagere i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser med 9 %. Gruppen med den højeste lånetilbøjelighed er også karakteriseret ved, at de især optager lån i sidste del af studieforløbet - mens der på de kortere uddannelsesforløb er en mere jævn fordeling af låneoptaget over studietiden.
Af tabel 3.2 fremgår det, at antallet af stipendiemodtagere fra 1995 - 1998 steg med 50.100 (21,5 %) til 283.500, og det tildelte stipendium med 1½ mia. kr. (29,1 %) til 6.961 mill. kr.
Fra 1995 til 1998 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 18,6 % og i ungdomsuddannelser med 25,2 %.
Baggrunden for stigningen inden for de videregående uddannelser er et generelt meroptag af studerende, nye støtteberettigende uddannelser, lempelser i adgangen til støtte i udlandet samt indførelsen af det 6-årige klippekort i 1996 og strammere regler for modtagelse af kontanthjælp pr. 1. april 1995 for studerende med orlov fra studiet.
Langt størstedelen af stigningen inden for ungdomsuddannelserne er sket fra 1995 til 1996 og skyldes primært, at alle 18-årige uanset forældreindkomst fra og med 1996 blev berettiget til et grundstipendium.
Antallet af stipendiemodtagere på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er fra 1997 til 1998 faldet med 34 % fra 56.400 til 37.700 stipendiemodtagere. Omvendt er antallet af stipendiemodtagere i gymnasiale og almene ungdomsuddannelser steget med 37 %. Årsagen til denne ændring er, at 3-årige HHX og HTX-forløb er flyttet fra kategorien erhvervsfaglige ungdomsuddannelser til gymnasiale og almene ungdomsuddannelser.
Samlet set er antallet af støttemodtagere på de erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser steget med 28 % fra godt 100.000 støttemodtagere i 1995 til knap 129.000 i 1998. Stigningen har hovedsagelig fundet sted fra 1995 - 1996 som følge af indførelsen af grundstipendiet til alle 18-årige.
Folkeskoleuddannelserne havde 2.900 stipendiemodtagere i 1998, hvilket var ca. 400 (16 %) mere end i 1995.
Antallet af låntagere er fra 1995 til 1998 steget med 17.500 (24 %) til 90.600. Lånebeløbet steg i perioden 1995 til 1998 med 513 mill. kr. (54 %), hvilket primært skyldes en stigning i lånesatsen på 19 % fra 1995 til 1996.
Der er fra 1997 til 1998 sket en stigning i antallet af låntagere på ungdoms- og videregående uddannelser på henholdsvis 10,0 % og 6,1 %.
I støttereglerne indgår den uddannelsessøgendes alder og bopælsstatus som kriterier ved støttetildelingen.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Grundstipendiet var i 1998 på 1.176 kr. og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 676 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende kan skolen give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Udeboendesatsen var et grundstipendium på 2.351 kr. og derudover et tillæg på op til 1.318 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
I de videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uafhængige af forældrenes indkomst.
Udeboende studerende og udeboende elever over 20 år fik i 1998 tildelt stipendiestøtte efter satsen for udeboende, dvs. 3.669 kr. pr. måned. De hjemmeboende fik tildelt 1.852 kr. pr. måned.
I tabel 3.4 og 3.5 vises hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus for henholdsvis ungdoms- og videregående uddannelser.
Af tabel 3.4 fremgår det, at der i 1998 var knap 121.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (66 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende, hvilket skyldes, at yngre støttemodtagere overvejende er hjemmeboende, og at 79 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 21 %, som var 21 år eller ældre, var derimod altovervejende udeboende.
Kun 13 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende kun 3 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne er klart størst for udeboende og stiger med alderen.
Tabel 3.5 viser, at 5 % af de i alt godt 162.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og helt overvejende var udeboende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var 28 - 44 % hjemmeboende.
Ca. 46 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 11 % af de hjemmeboende tog lån. I de videregående uddannelser var tilbøjeligheden til at tage lån således klart størst for udeboende, og den stiger med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 1997 er lånetilbøjeligheden uændret. I forhold til støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne er støttemodtagerne i de videregående uddannelser ældre. De er også i højere grad udeboende på de samme alderstrin.
Tabel 3.5 Stipendiemodtagere, stipendiebeløb, låntagere og lånebeløb i videregående uddannelser i 1998 fordelt efter alder og bopælsstatus.
Størrelsen af en SU-modtagers stipendium afhænger blandt andet af vedkommendes bopælsstatus. Bor stipendiemodtageren hos forældrene, er stipendiet mindre, end hvis stipendiemodtageren er udeboende. Undtaget fra denne hovedregel er dog udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser. De tildeles stipendium efter satsen for hjemmeboende, medmindre skolen træffer afgørelse om andet.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Tabel 3.6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb i 1995 - 1998 fordelt efter bopæ lsstatus og uddannelseskategori.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 1998. Denne tendens er blevet forstærket i perioden fra 1995 til 1998. Her er væksten i antallet af stipendiemodtagere i VU (25.500) lidt mindre end væksten i antallet af udeboende stipendiemodtagere i VU (25.800), jf. tabel 3.6.
Stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne er overvejende hjemmeboende, og andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i UU var i 1998 66 %.
De godt 1,9 mia. kr., der blev tildelt til stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne, blev i 1998 fordelt med 56 % til udeboende og 44 % til hjemmeboende
Af tabel 3.7 ses det, at knap en trediedel af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn, godt 17 % i Århus amt, knap 10 % i Fyns amt og 9 % i Nordjyllands amt.
I de videregående uddannelser er støttemodtagerne i høj grad samlet omkring de store uddannelsesbyer, 41 % af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn og knap 20 % i Århus amt. Spredningen er noget større for eleverne i ungdomsuddannelserne. Kun 19,4 % er bosat i Storkøbenhavn og 13,4 % i Århus amt, mens hele 10 % er bosat i Nordjylland.
Forskellen i støttemodtagernes relative fordeling på amter inden for ungdoms- og videregående uddannelser viser, at der sker en koncentration af støttemodtagere omkring de 2 store universitetsbyer København og Århus, når man begynder en videregående uddannelse.
Reglen om, at udeboende stipendiemodtagere under 20 år i 1. ungdomsuddannelse får stipendium med satsen for hjemmeboende, trådte i kraft for dem, som søgte støtte for første gang fra 1. juli 1992. Fra og med 1. januar 1996 er reglen ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. I 1996 omfattede reglen 18.500 personer, hvilket er 9,5 % flere end året før. Denne stigning skyldes, dels at de stipendiemodtagere, der tager mere end én ungdomsuddannelse, fra og med 1996 også regnes med, og dels at antallet af 18-årige stipendiemodtagere er øget, da de fra og med 1996 kunne få grundstipendium.
Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 3.8.
Af tabel 3.8 fremgår det, at der var 20.400 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 29 % af de godt 70.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.400 (85 %) af de 20.400 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som får udeboendesats, er steget med 5 procentpoint siden 1995.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" er med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats og har i alle årene udgjort den samme andel.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem støttemodtagernes køn, alder, lånetilbøjelighed og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes støttemodtagere med børn fordeler sig med hensyn til uddannelseskategori, køn, lånetilbøjelighed samt alder i 1998.
De kvindelige stipendiemodtagere i UU og VU udgjorde i 1998 57 % ud af 283.500.
I ungdomsuddannelserne var kvindeandelen fordelt med 62 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 56 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I forhold til 1997 er andelen af kvinder i gymnasieuddannelser faldet fra 61 % til 57 %, mens andelen i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er steget fra 50 % til 56 %. Dette kan skyldes, at de 3-årige HHX- og HTX-uddannelser fra og med 1998 regnes med under de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, og at kvindeandelen på disse uddannelser typisk er lidt lavere.
I de videregående uddannelser var kvindeandelen størst inden for de mellemlange og lange uddannelser, hvor op imod 65 % var kvinder. Derimod var der meget færre kvinder på de korte videregående uddannelser på 1 og 2 år, hvor kun henholdsvis 48 % og 47 % var kvinder. I 1998 var kvindeandelen næsten den samme som i 1997 for de fleste uddannelseskategorier, dog er stigningen i kvindeandelen for VU-uddannelser med en normeret tid på under 1 år steget fra 45 % i 1997 til 48 % i 1998.
Af tabel 3.10 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere er den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgør knap 40.700 eller 14 % af samtlige stipendiemodtagere i 1998. Næststørste enkeltaldersgruppe er de 18-årige, som udgør knap 31.300 eller 11 % af samtlige.
Kvindernes andel af samtlige stipendiemodtagere på 57 % varierer kun lidt med alderen. For de 18 -29-årige varierer andelen kun mellem 56 - 57 %, men for aldersgruppen 30 år og derover udgør kvinderne hele 61 %. Andelen her er markant højere for alle uddannelseskategorier.
I figur 3.1 ses det, at der er stor forskel på aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne er alderen koncentreret omkring 18 og 19 år, mens der i VU er en mere jævn fordeling med flest stipendiemodtagere på 23 - 24 år.
Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 1998 knap 22.000 (8 %) ud af i alt ca. 284.000 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 32.000 børn. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i VU og FSK med henholdsvis 12 og 10 %. Inden for ungdomsuddannelserne havde ca. 2.800 (2 %) stipendiemodtagere børn.
De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 9 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 5 % af mændene havde børn.
Af de knap 22.000 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i ca. 3.600 af tilfældene (17 %). Andelen var 17 % i VU og kun 6 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Låntagere med børn udgjorde godt 13.000 (15 %) ud af knap 91.000 låntagere i 1998. De 15 % låntagere med børn er næsten dobbelt så meget som andelen af stipendiemodtagere med børn på 8 %. Andelen af låntagere med børn var størst i VU med 16 %.
I 1998 var lånetilbøjeligheden 32 % for alle stipendiemodtagere under et, mens lånetilbøjeligheden, når man havde børn, var 60 %, dvs. stort set det dobbelte. For alle uddannelseskategorier er lånetil bøjeligheden større, når man har børn. Den største relative forskel er i ungdomsuddannelserne, hvor der i gennemsnit er 4 gange så mange stipendiemodtagere med børn, der tager lån sammenlignet med lånetilbøjeligheden som helhed.
Figur 3.2 viser lånetilbøjeligheden inden for de respektive uddannelseskategorier. Behovet for at låne er klart større i alle kategorier, når man har børn. Ud over det at have børn bidrager også faktorer som alder og uddannelsens længde til at øge lånetilbøjeligheden.
Af tabel 3.12 fremgår det, at 8% af stipendiemodtagerne har børn. Kun ca. 2,1 % af de 20 - 24-årige stipendiemodtagere har børn, mod 8 % af hele befolkningen i samme aldersgruppe. I aldersklassen 25 - 29 år er det 13 % af stipendiemodtagerne, der har børn, mod 32 % af befolkningen. Mere end halvdelen af stipendiemodtagerne på 30 år og derover har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, har været næsten konstant fra 1997 til 1998.
VU repræsenterer den største gruppe stipendiemodtagere. De studerende på VU er generelt også ældre, hvilket afspejles i, at 12 % har børn mod kun godt 2 % af stipendiemodtagerne i UU.
Inden for samme alderstrin gælder det dog, at andelen med børn er væsentlig større i næsten alle ungdomsuddannelseskategorier end andelen i de videregående uddannelser. Fx udgør andelen med børn hos de 22-årige og de 25-årige i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser henholdsvis 3 % og 9 % mod VU‘s 1 % og 6 %. Dette kan skyldes, at den absolut største del af stipendiemodtagerne i UU er 25 år eller yngre, og at de 24 % der er 21 år eller ældre har valgt en ungdomsuddannelse, der typisk er kortere end en videregående og derved ikke i samme grad behøver vælge mellem uddannelse og børn.
At især stipendiemodtagerne i VU fravælger at få børn, sammenlignet med andre grupper af unge på samme alderstrin kan skyldes, at kombinationen fuldtidsstudier, erhvervsarbejde og børn formentlig kræver mere af de unge end kombinationen fuldtidsarbejde og børn.
Støttemodtagernes adfærd med hensyn til erhvervsarbejde er belyst i afsnit 3.9, herunder deres støttemæssige adfærd når de har børn.
Af tabel 3.13 fremgår det, at låntagerne udgjorde 32 % af stipendiemodtagerne. Lånetilbøjeligheden var størst i VU med 46 % og lavest blandt stipendiemodtagere i GU med 9 %. I ungdomsuddannelserne under et er lånetilbøjeligheden 13 %.
Lånetilbøjeligheden stiger med alderen. Den steg jævnt fra kun 3 % hos de 18-årige til hele 67 % hos de 29-årige. Lånetilbøjeligheden for dem på 30 år og derover udgjorde dog “kun” 64 %. På alderstrinene 18 - 25 år var lånetilbøjeligheden klart størst i FSK. For alderstrinene 26 år og derover var lånetilbøjeligheden markant højere i VU end i UU. Forskellen på lånetilbøjeligheden må ses i lyset af, at hovedparten af stipendiemodtagerne i UU var i alderen 18 - 20 år og heraf var kun ca. 20 % udeboende. I gruppen der optager lån var der derimod hele 67 %, der var udeboende, hvilket forklarer behovet for en større indtægt. En del i denne gruppe kan dog også tænkes at kompensere for, at de modtog et mindre stipendiebeløb på grund af forældreafhængighed.
I forhold til 1997 er lånetilbøjeligheden steget fra 31 % til 32 %, hvilket skyldes, at specielt de 26 og 28-årige stipendiemodtagere låner mere.
Uddannelsesstøtte kan søges af uddannelsessøgende, som går i en støtteberettigende uddannelse. I dette afsnit vises stipendiestøttens fordeling efter uddannelsernes niveau, fra folkeskoleniveau til de lange videregående uddannelser.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 1998 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 3.14 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i 1998 fordelt på uddannelseskategorier.
Studerende inden for de videregående uddannelser modtog 72 % af stipendiestøtten. Antalsmæssigt udgjorde de 57 % af stipendiemodtagerne, heraf var de 17 % i KVU og 40 % i LVU.
Tabel 3.15 Stipendiemodtagere og låntagere samt tildelt støtte i 1998 fordelt på institutions- grupper/uddannelsesområ der.
Tabel 3.15 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgør ca. 29 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgør henholdsvis 5,9 %, 5,8 % og 3,4 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der er de største grupper. De udgør henholdsvis 18,7 %, 10,3 % og 7,6 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper er på ca. 46 %, dog er lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 24 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og pædagogseminarierne er lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 61 %, 51 % og 49 %.
I de gymnasiale uddannelser er lånetilbøjeligheden 6 - 9 %, mens den er 15 - 19 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse er lånetilbøjeligheden 35 %.
Tabel 3.16 Uddannelsesstedernes støttemæ ssige størrelse 1998
SU-stipendiemodtagerne er fordelt på ca. 1.200 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 3.16. Over 800 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i 1998 - i alt omkring 10 % af stipendiemodtagerne. 56 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 1998 - i alt 46 % af stipendiemodtagerne.
Tabel 3.17 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 1998. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 38 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 44 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
Københavns Universitet og Århus Universitet er de uddannelsessteder med de fleste stipendiemodtagere med henholdsvis 24.500 og 16.400 stipendiemodtagere, svarende til 8,6 % og 5,8 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Niels Brock Copenhagen Business College er uddannelsessteder med ca. 5.000 - 8.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,8 - 2,9 % af alle stipendiemodtagere.
De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.200 - 3.700 stipendiemodtagere. Denne gruppe består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.
I gennemsnit fik 32 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 49 - 54 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 35 - 44 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 11 - 18 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus Dag- og Aftenseminarium og på Blaagaard Statsseminarium med henholdsvis 58 og 55 %.
Den 1. oktober 1998 var der ca. 89.000 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.18. Godt 70.000 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 1998, dvs. knap 80 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.
Dækningsgraden var lavest på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, hvor kun knap 74 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Farmaceutisk Højskole var den højest med godt 85 %.
De sidste 20 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, har således fravalgt støtten, eller har været på orlov, modtaget anden offentlig støtte, været inaktive m.m.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Indtil 1995 blev den forældreafhængige stipendiestøtte nedtrappet i takt med, at forældrenes samlede indkomstgrundlag steg. Støtten bortfaldt helt, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag var over en vis størrelse (437.993 kr. i 1995). Fra 1. januar 1996 blev alle forældreafhængige støttemodtagere sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 355.839 kr. (1998-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 203.637 kr. (1998) tildeles maksimal støtte.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Før 1996 var kun de 18-åriges støtte forældreafhængig. Fra 1. januar 1996 er de 19-åriges støtte også afhængig af forældrenes indkomstgrundlag.
Tabel 3.19 Forældreafhængige stipendieårsværk og tildelte stipendiebeløb i 1995 - 1998 fordelt efter stipendiemodtagernes alder og støttens størrelse.
Det fremgår af tabel 3.19, at der i alt i 1998 var 54.500 stipendieårsværk med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige stipendieårsværk med fuld støtte udgjorde 13.300 (24 %) i 1998, og stipendieårsværkene med reduceret støtte udgjorde 41.200 (76 %).
Den fulde støtte udgjorde 377 mill. kr. (33 %) og den reducerede støtte 728 mill. kr. (67 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.105 mill. kr. til forældreafhængige i 1998.
Det samlede antal stipendieårsværk med forældreafhængig støtte er steget fra 21.200 i 1995 til 54.500 i 1998. Den største stigning ses fra 1995 til 1996 på grund af de ændrede regler fra og med 1996, hvor de 19-årige også blev forældreafhængige, og hvor alle forældreafhængige kunne få grundstipendium.
Fra 1995 til 1998 er antallet af stipendieårsværk med forældreafhængig støtte til 18-årige steget fra 21.200 til 32.400. Det svarer til en stigning på 11.200 (47 %). Beløbsmæssigt steg stipendierne fra 407 mill. kr. til 631 mill. kr., svarende til en stigning på 55 %.
Antallet af 18-årige stipendieårsværk med fuld støtte er fra 1995 til 1998 steget med 900 (13 %).
Andelen som fik reduceret støtte var i 1998 76 % blandt de 18-årige og 75 % blandt de 19-årige. Andelen som kun modtog grundstipendium var henholdsvis 47 % og 45 %.
De forældreafhængige 19-årige udgjorde i 1996 kun 11.200 personer. Det skyldes, at de 19-årige pr. 31/12 1995, bevarede forældreuafhængigheden i forbindelse med en overgangsordning i de nye regler. I 1997 var antallet af forældreafhængige stipendieårsværk for 19-årige steget til 21.100.
I tabel 3.20 og 3.21 ses udviklingen fra 1995 til 1998 i det gennemsnitlige tildelte stipendium og i andelen af de støttemodtagere, som tog lån.
Tabel 3.20 viser, at det gennemsnitlige stipendium i 1998 var 24.553 kr., og at gennemsnitsstipendiemodtageren fik godt 8 måneder med stipendium.
I forhold til 1995 er det gennemsnitlige stipendiebeløb blevet ca. 6 % større, godt 1.400 kr.
Hjemmeboendesatsen blev pr. 1. januar 1996 reduceret med 205 kr. på månedsbasis, hvilket betød at gruppen af 18 - 21-årige, der typisk er hjemmeboende, gennemsnitlig fik tildelt mindre i 1996 og 1997 end i 1995.
De stipendiemodtagere, der er 22 år eller derover, har gennemsnitlig fået mere i stipendium, hvilket bl.a. skyldes, at de fravælger færre klip end tidligere og tager mindre orlov end hidtil.
Man skal desuden være opmærksom på, at der eksempelvis i gruppen af 20-årige kan være en del 19-årige, der fylder 20 år sent på året, og derfor har fået forældreafhængig støtte og eventuel hjemmeboendesats, selv om de var udeboende.
Gennemsnitsbeløbene er generelt meget påvirkelige af det gennemsnitlige antal måneder med tildelt stipendium. Totalt er antallet af stipendiemåneder steget fra 7,8 måneder i 1995 til 8,1 i 1998. Dette tal er især påvirket af ændringer i andelen af personer, der starter eller slutter en uddannelse i støtteåret, og antallet af fravalgte klip.
Fra 1995 - 1996 har lånetilbøjeligheden været faldende (fra 31,0 % til 30,0 % i perioden), jf. tabel 3.21, men fra 1996 til 1998 steg lånetilbøjeligheden igen fra 30 % i 1996 til 32 % i 1998.
I de videregående uddannelser er lånetilbøjeligheden steget fra 44,8 % i 1995 til 46,3 % i 1998. I ungdomsuddannelserne er andelen steget fra 11,4 % til 12,7 %.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alderssammensætning. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt to største alderstrin inden for VU og UU.
I VU er andelen, der optager studielån, faldet for de 23-årige fra 38,6 % i 1995 til 38,0 % i 1998 og for de 22-årige fra 30,7 % til 29,0 %. Stigningen i totalen fra 1997 - 1998 på ca. 0,7 procentpoint skyldes derfor formentlig en ændret aldersammensætning.
I UU er andelen for de 18-årige faldet fra 3,9 % i 1995 til 2,9 % i 1998 og steget for de 19-årige fra 6,0 % til 6,3 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. I 1998 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.741 kr., 11.840 kr. og 21.136 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 1998 var det laveste årsfribeløb 56.892 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 17.122 kr. i 1998.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte (jf. afsnit 4.2).
Tabel 3.22 Støttemodtagere i 1998 fordelt efter egenindkomstens størrelse, uddannelseskategori og om de har børn.
Tabel 3.22 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 18 % tjente således under 10.000 kr., og hele 32 % tjente mere end 60.000 kr. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår. Dvs. også perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I VU tjente godt 40 % af støttemodtagerne mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 56.892 kr. I UU tjente knap 30 % mere end denne grænse.
I tabel 3.23 og 3.24 belyses, hvor meget støttemodtagere og støttemodtagere med børn tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året.
Endvidere fremgår det, at ca. 28 % tjente under 10.000 kr., og ca. 50 % tjente mellem 10.000 og 50.000 kr. Dvs. at ca. 80 % tjente mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 20 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 50.000 kr. udgjorde henholdsvis 90 %, 90 % og 83 %. I VU tjente omkring 73 % mindre end denne grænse.
I FSK havde omkring 59 % næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 10.000 kr.), i GU var det 36 %, i EU 32 % og i VU 25 %.
Som det ses af figur 3.5, tjener ca. 36.000 helårsstøttemodtagere mindre end 10.000 kr.. I hver af de 4 følgende intervaller (10.000 - 59.999 kr.) er der 12.000 - 17.000 helårsstøttemodtagere, men herefter falder antallene kraftigt.
Af tabel 3.24 fremgår det, at ca. 43 % af støttemodtagere med børn er helårsstøttemodtagere. I VU er ca. 46 % af støttemodtagerne med børn helårsstøttemodtagere mod ca. 52 % for alle, og i UU under ét er det ca. 23 % mod 34 % for alle. Der er således en tendens til, at færre er helårsstøttemodtagere, når de har børn.
Hele 47 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjener under 10.000 kr., 41 % tjener fra 10.000 til 69.999 kr. Dvs. at ca. 88 % har en egenindkomst, som er under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (74.014 kr.), og ca. 12 % har en egenindkomst på de nævnte 74.014 kr. eller derover. Da 94 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn befinder sig i en VU, svarer VU-gruppens indkomstfordeling nøje til den totale indkomstfordeling, som er nævnt ovenfor.
Andelen af henholdsvis helårsstøttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn med næsten ingen indkomst ved siden af støtten er vist i figur 3.6. Det ses, at 32 - 59 % af helårsstøttemodtagerne i ungdomsuddannelserne tjener mindre end 10.000 kr. I VU er det ca. 25 %, som næsten ingen indkomst har.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med næsten ingen indkomst er markant større, når man har børn. Dette til trods for deres formentlig større behov for indkomst. Det kan dog måske blive dækket af den anden af forældrene, som i de fleste tilfælde ikke er studerende, jf. tidligere.
Figur 3.6 Andelen af helårsstøttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i 1998 med en egenindkomst under 10.000 kr. inden for hver uddannelseskategori.
Ser man på, hvor mange der har en væsentlig indkomst (over 50.000 kr.) ved siden af støtten (udnytter laveste årsfribeløb), viser figur 3.7, at kun ca. 10 - 17 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne har "store indkomster". I VU er andelen ca. 27 %.
Har de børn, stiger andelen med "store indkomster" (dvs. andelen med meget erhvervsarbejde) inden for GU og FSK. Inden for EU og VU er andelen med store indkomster mindre blandt de, som har børn. Dette til trods for deres højere fribeløb.
Figur 3.7 Andelen af helårsstøttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i 1998 med en egenindkomst på 50.000 kr. eller mere inden for hver uddannelseskategori.
Figur 3.8 viser udviklingen fra 1995 til 1998 i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fordelt på indkomstintervaller. Figuren er i årets priser, så alt andet lige bør der være en mindre forskydning fra lavere til højere indkomstintervaller over tid.
Der har fra 1995 til 1998 været et fald i andelen, som har under 10.000 kr. i egenindkomst fra knap 31 % til ca. 28 %.
Stigningen i det laveste fribeløb - med ca. 1.000 kr. pr. md. pr. 1. januar 1996 - har formentlig været årsagen til faldet fra 1995 til 1996 for gruppen med 30.000 - 39.999 kr. og til de tilsvarende stigninger for dem, der tjente > 50.000 kr. Samlet må man sige, at stadig flere støttemodtagere i perioden har arbejde ved siden af studierne, og at en del af dem har udnyttet den højere fribeløbssats.
Fra 1. januar 1992 overgik SU-stipendierne fra at være B-indkomst til at være A-indkomst. Det medførte, at SUstyrelsen skulle indeholde eventuel A-skat af SU-stipendiebeløbet, før det blev udbetalt.
Skattemyndighederne afgør på grundlag af oplysninger om SU-stipendier og øvrige indkomstforhold, hvilket skattekort SUstyrelsen skal anvende for den enkelte stipendiemodtager.
Tabel 3.25 viser, at 191.000 (67 %) af de ca. 283.500 stipendiemodtagere i 1998 fik indeholdt A-skat. Den indeholdte A-skat udgjorde 779 mill. kr. (11 %) af de tildelte stipendier på i alt 6.961 mill. kr.
Fra 1995 til 1998 steg det indeholdte A-skattebeløb med ca. 22 % fra 637 mill. kr. til 779 mill. kr., mens de tildelte stipendier steg med ca. 29 %.
De knap 153.000 stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat i 1995, fik gennemsnitlig indeholdt 4.174 kr. Dette beløb faldt ca. 2 % til 4.079 kr. i 1998.
Den indeholdte A-skat udgjorde i 1998 11 % af de tildelte stipendier, hvilket er et fald i forhold til perioden 1995 - 1997, hvor den indeholdte A-skat udgjorde 12 %.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog f.eks. den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i henhold til reglerne om det såkaldte klippekort. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.26 Støttemodtagere, hvis støtte er stoppet i en eller flere må neder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i 1995 - 1998.
Tabel 3.26 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1995 - 1998, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er faldet fra et niveau på 20.000 i 1995 til 13.000 -14.000 i de efterfølgende år.
Faldet skyldes primært indførelsen af det 6-årige klippekort, for så vidt angår faldet i antallet af manglende klip. Faldet i antallet af personer med bevilget orlov må formentlig tilskrives strammere regler pr. 1. januar 1995 for modtagelse af kontanthjælp for studerende med orlov fra studiet.
For de 13.900 med standset støtte i 1998 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 50 % og 35 %. Inaktivitet udgjorde ca. 17 %. Der var således ca. 2 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.
Der har været en stigning i antal personer med manglende klip på godt 400 fra 6.500 i 1997 til 6.900 i 1998. Modsat er antal personer med orlov faldet fra 5.300 i 1997 til 4.800 i 1998.
Pr. 1. april 1994 blev slutlånene indført. Slutlånene (4.917 kr. pr. md. i 1998) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen.
I 1998 tog ca. 3.400 personer slutlån. Heraf fik ca. 1.900 personer alene slutlån i 1998. Slutlånene reducerede således antallet, som ingen støtte fik i 1998, med 1.900 fra 6.900 til 5.000.
Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er erklæret studieinaktive, har i alle årene ligget på et niveau omkring 2.000. Fra 1997 til 1998 er antallet steget med 300 til 2.400.
De efterfølgende tabeller om afbrudte SU-støtteberettigende uddannelser er baseret på en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere udgaver af denne publikation. I modsætning til tidligere medregner den nye opgørelsesmetode ikke personer uden SU-støtte i afbrudsåret eller personer, der uden ophold fortsætter på samme uddannelsesretning men på et andet uddannelsessted (studieskift). Disse to ændringer er hovedårsagen til at antallet af personer med afbrudte uddannelser er lavere end i de tidligere publikationer.
I tabel 3.27 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 1998 var der ca. 23.500 støttemodtagere, der afbrød et uddannelsesforløb. Det svarer til 8,2% af støttemodtagerne. I forhold til 1995 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 7,5% til 8,2% i 1998.
Knap en trediedel af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 1998, begyndte en ny uddannelse det samme år. I 1995 var det kun 28%, dvs. en stigning på 5 procentpoint.
Ser man på en længere årrække, viser det sig, at knap 60 % af de 17.500, der i 1995 afbrød, er begyndt på en uddannelse. De fleste startede på en ny uddannelse det samme år eller året efter. Således er der knap 30%, der startede det samme år, ca. 20% der startede året efter og 7 - 8 % der startede i det 2. eller 3. år efter afbruddet. Omkring 40 % af de støttemodtagere, der afbrød i 1995, var således godt 3 år efter (ultimo 1998) ikke startet på en ny SU-støtteberettigende uddannelse.
Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 1998 godt 12.000 (9,7 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 3.28. I forhold til 1995 er det en stigning på 1 procentpoint i andelen, der afbryder. Godt halvdelen af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1995, var ved udgangen af 1998 kommet i gang med en uddannelse, heraf 90 % i en ny ungdomsuddannelse og godt 10 % i en videregående uddannelse.
Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagerne i 1998 fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse og uddannelseskategori, køn og børnestatus.
I tabel 3.29 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 20% af støttemodtagerne, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 7 % og derefter kun ca. 3 %. I ungdomsuddannelserne var der en lidt større tilbøjelighed til at afbryde i 1. og 2. år end i VU og omvendt senere i forløbet.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 1998 afbrød 9,2 % af mændene og 7,5 % af kvinderne. Denne forskel ses gennem hele studieforløbet.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 8,3 % mod 8,4 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn er knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
Tabel 3.30 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse i 1998 fordelt efter hvornår i uddannelsesforløbet afbruddet fandt sted og efter uddannelseskategori, køn og børnestatus (procentandel af alle med afbrud).
I tabel 3.30 ses det, at ca. 60 % af alle, der afbryder en uddannelse gør det i løbet af første studieår, knap 24 % i løbet af 2. studieår og kun 17 % i de efterfølgende år. I første studieår afbryder henholdsvis 2/3 (ungdomsuddannelser) og 1/2 (videregående uddannelser) af afbryderne, mens andelen af afbrydere i 2. studieår stort set er ens (ca. 1/4), er afbrudsandelen i de efterfølgende år ca. 3 gange større i videregående uddannelser (ca. 1/4) end i en ungdomsuddannelse (ca. 1/10), hvilket er i god overensstemmelse med, at studieforløbene typisk er længere i VU end i UU.
Forskellen på mænds og kvinders fordeling af afbrud på de enkelte studieår er stort set ikke synlig.
Sammenligner man støttemodtagere med og uden børn ses det, at en større andel af støttemodtagere med børn afbryder efter andet studieår.
Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på hhv. uddannelseskategori og alder ved afbrud ses i tabel 3.31. Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne var der i alt 9,7 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 1998. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 6 - 8 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra 14,5 % til ca. 20 % for støttemodtagere, der er 25 år eller ældre.
I de videregående uddannelser var der i alt 7,1 % af de ca. 160.000 støttemodtagere, der i 1998 afbrød en uddannelse. Andelen, der afbrød en uddannelse, er stort set omvendt proportional med støttemodtagerens alder.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip (kun i videregående uddannelser) på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Før SU-reformen trådte i kraft den 1. januar 1996, blev moderens støttetid forlænget med op til 12 måneder ved fødsel. Moderen kunne give indtil 6 måneder heraf til faderen. Fra 1996 får moderen 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”, selv om der også er tale om “rater” til SU-modtagere i ungdomsuddannelser.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip (kun i videregående uddannelser), dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, så forlænges støttetiden ikke.
I 1998 var der 24.800 støttemodtagere, der fravalgte et eller flere klip. Fra 1995 til 1996 faldt antallet med 8.400 (29 %), primært som følge af at den laveste fribeløbsgrænse blev forhøjet med ca. 1.000 kr. pr. måned pr. 1. januar 1996. Antallet af klip, der fravælges pr. person faldt derfor til 3,0 i 1996 og 1997 og 2,9 i 1998, mod 3,2 i 1995.
Antallet af personer med dobbeltklip er faldet fra ca. 5.900 i 1995 til ca. 4.700 i 1998. I 1998 fik således 3 % af stipendiemodtagerne i VU dobbeltklip.
Knap 6.400 personer fik ca. 30.500 fødselsklip i 1998. Det er en stigning i forhold til 1997, hvor godt 5.600 personer fik 27.100 fødselsklip. I begge årene udgør kvinderne ca. 68 % af personerne med fødselsklip. Omkring en tredjedel af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og ca. 38 % valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de får mixklip. Ca. to tredjedele af mændene fik mixklip. Den sidste tredjedel valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip eller med fødselsdobbeltklip.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Tabel 3.32 viser, at knap 4.500 personer i 1998 fik 131 mill. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 38 %, 13 % og 12 %.
Fra 1. januar 1996 blev det muligt at få SU med til udlandet i fire år. Før var grænsen 3 år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). De mere lempelige regler for støtte til uddannelse i udlandet har været medvirkende til, at 1.500 flere personer (50 %) har fået stipendier til uddannelse i udlandet i 1998 i forhold til 1995. Fra 1997 til 1998 udgør stigningen ca. 300 personer (17 %). Antallet af stipendiemodtagere i England steg 12 %, i Norge 7 % og i USA 5 %.
De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra knap 82 mill. kr. i 1995 til 131 mill. kr. i 1998. Det svarer til en stigning på 61 %.
Tabel 3.33 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med hver ca. 24 % af alle, hvilket ikke afviger fra den generelle aldersfordeling i VU.
Tabellen viser også, at hele 60 % er kvinder, hvilket er noget mere end de 56 %, som kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorien 24 - 25 år, der topper med 64 % kvinder.
Langt størstedelen (94 %) af de knap 4.500 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 3.34. I ungdomsuddannelser var der flest stipendiemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England.
Størstedelen af de studerende, der i 1998 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. Af de godt 1.800, der valgte en administrativ uddannelse, var der knap 800, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der ca. 500, der studerede kunst og litteratur, og knap 300 der studerede film og medie.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Ofte vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.
Ca. 9.300 stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 228 mill. kr. i stipendier i 1998. Statsborgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Asien inkl. arabiske lande" og "Øvrige EU-lande" udgjorde henholdsvis ca. 36 %, 22 % og 18 % af stipendiemodtagerne, som ikke havde dansk statsborgerskab.
Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 1998, er knap 3.300 (53 %) større end i 1995. De største stigninger har fundet sted for statsborgere fra “Øvrige lande” og "Asien, inkl. arabiske lande". En del stipendiemodtagere kan ikke henføres til et oprindelsesland, fordi de begyndte at få støtte før statsborgerskabet blev registreret i SUstyrelsens edbregister.
De tildelte stipendier er steget fra 139 mill. kr. i 1995 til 228 mill. kr. i 1998. Det svarer til en stigning på 64 %.
Af de ca. 9.400 ikke danske statsborgere, som fik støtte i 1998, fik ca. 44 % støtte til en videregående uddannelse og ca. 56 % til en ungdomsuddannelse. Det ses, at der er relativt mange ældre støttemodtagere. Kategorien 30 år og derover udgør 18 % mod ca. 7 % blandt alle støttemodtagere. For de videregående uddannelser udgør denne andel ca. 34 % mod 12 % blandt alle støttemodtagere. For ungdomsuddannelserne udgør andelen ca. 5 % mod under 1 % blandt alle.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af månedskort til busser og tog i Danmark. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transport, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 307 kr. pr. måned, dog maksimalt 512 kr. rabat (1998-satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Tabel 3.37 Antal solgte månedskort med rabat til støttemodtagere i videregåendeuddannelser i 1997 og 1998.
Der blev i 1998 i alt solgt 152.900 månedskort med rabat, jf. tabel 3.37. Den samlede normale salgspris var ca. 99 mill. kr., og den samlede rabat beløb sig til knap 33 mill. kr. I forhold til 1997 er det knap 27.000 (21 %) flere månedskort, hvilket bl.a. skyldes at kendskabet til ordningen nu er mere udbredt. Gennemsnitligt var den normale salgspris pr. månedskort 648 kr. og rabatten 215 kr. pr. månedskort, således at den enkelte støttemodtager selv skulle betale 433 kr.
Skønsmæssigt har ca. 17.000 støttemodtagere haft glæde af ordningen i 1998, svarende til ca. 10 % af støttemodtagerne i de videregående uddannelser. I gennemsnit havde de 17.000 støttemodtagere opnået en skattefri rabat på godt 2.200 kr. i 1998.
Tabel 3.38 Geografisk fordeling af støttemodtagere i videregåendeuddannelser og antal solgte månedskort med befordringsrabat.
Størstedelen (74 %) af de solgte rabatkort blev solgt på Sjælland, hvor godt 50 % af støttemodtagerne i videregående uddannelser er bosat. Knap 10 % af støttemodtagerne, der er berettiget til befordringsrabat er bosat på Fyn og kun 4 % af rabatkortene blev solgt på Fyn. Endelig er de resterende godt 21 % af kortene solgt i Jylland, hvor knap 40 % er bosat. I betragtning af, at ca. 50 % af støttemodtagerne i videregående uddannelser er bosat på Sjælland, er udnyttelsesgraden altså højere på Sjælland end i den øvrige del af landet.
Størrelsen af SU-støtten i et støtteår (kalenderår) er bl.a. afhængig af, hvor stor indkomst den studerende har ud over SU-støtten i det pågældende støtteår. SU-støtten tildeles og udbetales uden hensyn til indkomsten ved siden af SU-støtten, da denne indkomst ikke er kendt på tildelingstidspunktet. Tildelingen er derfor i denne forstand "foreløbig".
Den "endelige" SU-støtte for et kalenderår opgøres først et halvt til et helt år efter, at støtteåret udløber. På det tidspunkt har SUstyrelsen indhentet støttemodtagernes indkomster fra Told- og Skattestyrelsen. Ved denne indkomstkontrol sammenlignes den enkelte støttemodtagers indkomst med årsfribeløbet - dvs. den indkomst støttemodtageren på årsbasis må tjene ved siden af SU-støtten uden at skulle betale støtten tilbage.
Der rejses et krav (IK-krav), hvis indkomsten overstiger årsfribeløbet. Forskellen mellem indkomst og fribeløb kræves med de gældende regler først tilbage i SU-stipendiet og derefter i SU-lånet. Hertil lægges normalt et tillæg på 7 %. Fra og med støtteåret 1996 kræves kun halvdelen af de første knap 7.000 kr. tilbage.
En del af den tildelte og udbetalte SU-støtte er allerede tidligere krævet tilbage, hvis der uretmæssigt er blevet udbetalt for meget i støtte - typisk hvis en SU-modtager afbryder eller afslutter uddannelsen før forventet. I sådanne situationer kan SU-støtten, der udbetales månedsvis forud, være udbetalt, inden SUstyrelsen har fået meddelelse fra uddannelsesstedet om uddannelsens afbrydelse/afslutning. Disse afbrudskrav (AF-krav) rejses hovedsagelig i det igangværende støtteår, men en mindre del rejses først i de første måneder i det efterfølgende år.
Der rejses også et mindre antal FM-krav af anden karakter (FM-krav er en fællesbetegnelse for krav, der rejses, hvis SU-modtager har modtaget for meget støtte. IK-krav og AF-krav er også FM-krav).
Tabel 4.1 Foreløbig støttetildeling, indkomstkontrolkrav og endelig støttetildeling for 1995 - 1998.
Hovedparten af FM-kravene vedrørende et støtteår vil normalt være rejst ved udgangen af det følgende kalenderår. I flere tilfælde er det nødvendigt at omberegne et krav fx pga. ændringer i slutligningen af indkomsterne fra skattemyndighederne. I princippet er tildelingen derfor ikke "endelig", før disse tilfælde er færdigbehandlede.
Ved den foreløbige støttetildeling for støtteåret 1998 - dvs. før fradrag for IK-krav, men efter justering for AF-krav og andre FM-krav - var der 285.400 personer, som fik 6.961 mill. kr. i stipendium og 1.461 mill. kr. i lån, jf. tabel 4.1.
Knap 14.000 støttemodtagere skønnes at få krævet støtten delvis tilbage i forbindelse med indkomstkontrollen vedrørende 1998. Den endelige støttetildeling for 1998 blev derfor på 6.852 mill. kr. i stipendium og 1.447 mill. kr. i lån.
Figur 4.1 Endelig SU-støtte 1995 - 1998 (efter regulering for IK-krav).
I forbindelse med at støtteåret blev omlagt til kalenderåret fra og med 1991, blev både reglerne og metoden for indkomstkontrollen ændret. Antallet af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra det nye system blev indført i 1991 frem til 1998. Antallet af støttemodtagere har i samme periode været stigende. Andelen af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra 6,2 % i 1995 til 4,8 % i 1998, jf. figur 4.2. Denne udvikling dækker over to modsatte tendenser, nemlig et fald i andelen af IK-krav fra 1995 til 1996 og en jævn stigning fra 1996 til 1998.
Faldet fra 1995 til 1996 skyldes formentlig, at det laveste fribeløb vedr. 1996 blev forhøjet med ca. 1.000 kr. på månedsbasis. Desuden var der i 1996 en forholdsmæssig stor tilgang af støttemodtagere i ungdomsuddannelser, som normalt har en lavere kravprocent end støttemodtagere i videregående uddannelser. De tilbagekrævede beløb i forbindelse med IK-krav udgør en mindre andel af støttebeløbene, men viser samme udviklingstendens som andelen af støttemodtagere med IK-krav. De tilbagekrævede beløb udgjorde i 1995 - 1998 henholdsvis 2,4 %, 1,2 %, 1,3 % og 1,6 % af støttebeløbene de pågældende år.
Figur 4.2 Støttemodtagere med og uden IK-krav 1995 - 1998.
Det er den enkelte støttemodtagers fribeløb og indkomst ved siden af støtten, som er afgørende for, om der rejses IK-krav. Fribeløbet udregnes på årsbasis for den enkelte støttemodtager som summen af fribeløbet for hver af årets 12 måneder. Det månedlige fribeløb kan variere med støttemodtagerens uddannelsesmæssige status i de enkelte måneder.
I 1998 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.741 kr., 11.840 kr. og 21.136 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse.
Der er derfor stor forskel på, hvor meget en støttemodtager må tjene ved siden af SU‘en uden at skulle betale støtten delvis tilbage.
Omkring 13.600 af de 285.400 støttemodtagere i 1998 skønnes at få et IK-krav (4,8 %), hvilket er en stigning på 1.900 i forhold til 1997, jf. tabel 4.2. Denne stigning er fordelt med ca. 600 yderligere IK-krav i UU og ca. 1.400 i VU.
Den totale kravprocent på 4,8 dækker over en betydelig variation. Ca. 1,9 % af støttemodtagerne i ungdomsuddannelser vil få et IK-krav vedrørende 1998, mens kravprocenten skønnes at blive knap 7 for støttemodtagere i videregående uddannelser. For begge uddannelseskategorier har kravprocenten været stigende fra 1996 til 1998.
Figur 4.3 Tilbagekrævede beløb ved indkomstkontrollen vedrørende 1995 - 1998.
Den samme udviklingstendens ses for de tilbagekrævede beløb, dvs. en stigning fra 1997 (111 mill. kr.) til 1998 (131 mill. kr.), jf. figur 4.3.
Tabel 4.3 Indkomstkontrolkrav vedrørende 1995 - 1998 fordelt efter det samlede kravs størrelse.
I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 10.900 kr., 9.200, 9.500 kr. og 10.400 kr. for støtteårene 1995 - 1998. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (omkring 2/3) af kravene er på under 10.000 kr., jf. tabel 4.3.
En støttemodtager kan have en eller flere typer af gældsforhold, nemlig SU-lånegæld, FM-gæld eller UFO-gæld (uerholdelig fordring).
I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. Før oktober 1996 lå administrationen i SUstyrelsen. Oplysninger om SU-lånegældsforhold er derfor hentet fra både Finansstyrelsens register over ikke-misligholdte lånegældsforhold og SUstyrelsens eget edbregister. Oplysninger om FM-gæld og UFO-gæld er baseret på data fra SUstyrelsens edbsystem.
Oplysninger om misligholdte SU-lånegældsforhold, der er overført til Finansstyrelsens misligholdelsesregister, og øvrige misligholdte gældsforhold, hvor afviklingen af gældsforholdet ikke er genoptaget, indgår ikke i de efterfølgende opgørelser.
Statsgaranterede studielån, som visse studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter, indgår heller ikke i nedenstående opgørelser af SU-gælden. Ved udgangen af 1998 havde godt 20.000 låntagere en restgæld på 1,3 mia. kr. Hertil kommer de statsgaranterede studielån, som er misligholdt og indfriet af Finansstyrelsen på statens vegne. Ved udgangen af 1998 havde Finansstyrelsen overtaget misligholdte statsgaranterede studielån for knap ca. 25.000 debitorer. Restgælden for disse lån (ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet pr. ultimo 1998) udgjorde knap 2,8 mia. kr.
SU-lånegæld.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og der findes for øjeblikket følgende lånetyper :
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet).
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør).
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden).
En person kan have flere lånegældsforhold, hvis der er optaget lån af forskellig type.
FM-gæld.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav :
Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten.
Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt, før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget - typisk nogle få måneder.
Misligholdt FM-gæld.
Hvis en person med FM-gæld ikke overholder den fastsatte plan for tilbagebetalingen af gælden, opsiges gældsforholdet til fuld indfrielse. I 1995 - 1998 har der årligt været udsendt 10.000 - 12.000 opsigelser til personer med FM-gæld.
De opsagte FM-gældsforhold søger SUstyrelsen inddrevet ved bl.a. lønindeholdelse, anmeldelse til Det Centrale Fordringsregister (CFR) og ved at sende gældsforholdet til inkasso hos en advokat. Fremover vil inddrivelsen af disse gældsforhold blive varetaget af Finansstyrelsen.
UFO-gæld.
Hvis det ikke er muligt at inddrive en misligholdt FM-gæld ved fx inkassoforretning, anmeldelse til CFR eller lønindeholdelse bliver gældsforholdet betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring" (UFO-gældsfor-hold) i SUstyrelsen. Disse UFO-gældsforhold søges efter en vis tid påny inddrevet hos debitor.
Ved udgangen af 1998 var der godt 390.000 ikke-misligholdte SU-gældsforhold med en samlet restgæld på 11,8 mia. kr., jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld er steget 930 mill. kr. i forhold til året før -heraf kan 856 mill. kr. henføres til vækst i SU-lånegælden.
Den største del af gældsforholdene vedrørte SU-lån - omkring 96 % af restgælden. Der er kun få gældsforhold tilbage vedrørende de gamle lånetyper (lån 1 og lån 3) og restgælden er faldende for alle tidligere låntyper (lån 1, 3, 4 og 5). Restgælden på den nuværende låntype (lån 6) er derimod steget godt 1,3 mia. kr. fra 7.459 mill. kr. ved udgangen af 1997 til 8.767 kr. ved udgangen af 1998.
En SU-debitor kan have et eller flere gældsforhold af de forskellige gældstyper, og personens samlede SU-gæld er summen af de enkelte gældsforhold.
De godt 390.000 SU-gældsforhold er fordelt på et mindre antal personer, nemlig godt 276.000, jf. tabel 5.2. Hovedparten af debitorerne (237.284 svarende til 86 %) har kun lånegæld, mens ca. 7 % har en kombination af gældstyper - især låne- og FM-gæld.
Godt 68 % af debitorerne havde kun ét gældsforhold, 23 % havde to gældsforhold, 7 % havde tre og kun 1 % havde flere end tre gældsforhold.
Ved udgangen af 1998 havde godt 276.000 personer en samlet restgæld på 11,8 mia. kr. til staten, svarende til en gennemsnitlig restgæld på knap 43.000 kr., jf. tabel 5.3. Ved udgangen af 1997 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på godt 40.000 kr.
Restgældens størrelse varierer, fordi nogle debitorer næsten er færdige med at betale deres gæld tilbage. Andre står netop for at skulle begynde tilbagebetalingen, og andre igen er i færd med at oparbejde SU-gæld, fordi de for nylig er startet på uddannelsen.
Variationen er også et resultat af, at studerende i lange uddannelser kan få tildelt SU-lån i længere tid end personer i de korte uddannelser. Også FM-kravenes størrelse, som jo indgår i den samlede SU-gæld, kan variere.
68 % af debitorerne (187.953) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 10 % (27.874) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 1997 var henholdsvis 70 % og 9 %.
Hovedparten af debitorerne (190.037 svarende til 69 %) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1998. Gennemsnitsgælden var godt 41.000 kr. for disse debitorer med afsluttet uddannelse. Ved udgangen af 1997 havde 184.879 (69 %) afsluttet uddannelsen, og den gennemsnitlige restgæld for disse var knap 39.000 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der var under uddannelse ved udgangen af 1998, var knap 46.000 kr. Det er lidt mere end det tilsvarende beløb ved udgangen af 1997 (godt 44.000 kr.).
Det samlede antal debitorer er steget ca. 7.500 og restgælden 930 mill. kr. i forhold til året før. Der har været en stigning på omkring 5.200 for debitorer med afsluttet uddannelse og ca. 2.300 for debitorer under uddannelse.
Figur 5.1 SU-debitorer og restgæ ld fordelt efter uddannelsesmæssig status pr. ultimo 1998.
Antallet af SU-debitorer og statens tilgodehavende hos de nuværende og tidligere SU-modtagere er fortsat stigende. Denne tendens skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at der ikke var tilgang af SU-lånedebitorer i støtteårene 1975/76 til og med 1981/82. I denne periode kunne der kun optages statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Desuden er de seneste års faldende lånetilbøjelighed fra 1997 afløst af en mindre stigning.
Statens tilgodehavende er fra slutningen af 1995 til slutningen af 1998 steget godt 2,2 mia. kr., jf. tabel 5.4. Næsten hele stigningen kan henføres til væksten i restgæld på SU-lån, mens restgælden på FM-gæld kun har varieret lidt i perioden.
Restgælden på 11.604 mill. kr. i slutningen af 1998 er fordelt på godt 269.000 personer, da godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør omkring 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Godt 257.000 personer af de godt 276.000 SU-debitorer havde tilsammen en SU-lånegæld på knap 11,3 mia. kr. ved udgangen af 1998, jf. tabel 5.5.
Godt 83.000 (32 %) af de i alt 257.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 1998. Disse begynder normalt først at betale lånegælden tilbage 1 - 2 år efter at uddannelsen er afsluttet.
Knap 57.000 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1998, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 1999 eller 2000. De sidste godt 117.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (46 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 1998.
Antallet af lånedebitorer er steget med knap 16.000 fra udgangen af 1995 til de godt 257.000 lånedebitorer ved udgangen af 1998. Det er især antallet af lånedebitorer under uddannelse, der har været stigende fra 1995 til 1998. I samme 4-års periode er den samlede restgæld på SU-lån steget godt 2,2 mia. kr. til i alt knap 11,3 mia. kr.
Lånedebitorer under uddannelses.
Godt 83.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 1998, heraf godt 71.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.6.
Anm.: Misligholdte SU-lån indgår ikke i tabellen.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse svarer ved udgangen af 1998 til 40 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen kun 17 %, mens den er 52 % for debitorer i videregående uddannelser.
Godt 43 % (36.025) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 1998 en gæld på under 30.000 kr. og knap 27 % (22.468) en gæld på 60.000 kr. og derover. Debitorer i ungdomsuddannelser har gennemgående en mindre gæld, idet 67 % (8.014) havde en gæld på under 30.000 kr. og 6 % (1.055) en gæld på 60.000 kr. og derover.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Knap 174.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1998, jf. tabel 5.7. Det svarer til 68 % af samtlige ca. 257.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - knap 138.000 eller 79 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og godt 36.000 (21 %) en ungdomsuddannelse.
Den store andel af personer med en afsluttet videregående uddannelse skyldes bl.a., at flere af støttemodtagerne, der afslutter en videregående uddannelse, har SU-lånegæld og samtidig en større lånegæld i forhold til støttemodtagerne, der afslutter en ungdomsuddannelse.
Godt 50 % (87.054) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 1998 en gæld på under 30.000 kr. og knap 26 % (44.866) havde en gæld på 60.000 kr. og derover. Ved udgangen af 1997 havde godt 23 % (40.184) af samtlige lånedebitorer en gæld på 60.000 kr. og derover. Denne stigning i store gældsposter er især forårsaget af stigningen for lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse.
Tabel 5.8 Debitorer med afsluttet uddannelseog gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort pr. ultimo 1998.
De knap 174.000 med afsluttet uddannelse ved udgangen af 1998 skyldte i gennemsnit 42.900 kr., jf. tabel 5.8.
68 % (118.024) af debitorerne havde en gæld på under 50.000 kr., ca. 22 % (37.961) skyldte mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., mens ca. 10 % (17.767) skyldte mere end 100.000 kr.
Hovedparten af lånedebitorerne (79 %) har senest været i gang med en videregående uddannelse, og det er også disse lånedebitorer, der har størst lånegæld - gennemsnitligt 48.500 kr. Lånedebitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 21.700 kr.
Tabellen viser også, at der bliver færre og færre debitorer, jo længere tid der er gået siden uddannelsen er afsluttet. Det er en naturlig følge af, at gælden har været under tilbagebetaling i flere år.
Ved udgangen af 1997 var der fx 12.349 debitorer, der havde afsluttet uddannelsen i 1990 og havde en gennemsnitlig restlånegæld på 15.900. Ved udgangen af 1998 var der 9.139 af disse debitorer tilbage. Faldet i antal debitorer, der sluttede uddannelsen i 1990, må især skyldes, at godt 3.000 personer er blevet færdige med at afvikle deres lånegæld i 1998. Samtidig er den gennemsnitlige restgæld for de tilbageværende faldet til 12.800 kr.
Tabel 5.9 Debitorer med afsluttet uddannelse i 1997 og 1998 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 1997 og 1998.
I 1998 afsluttede knap 91.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 56.000 en ungdomsuddannelse og knap 35.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 33.000 (36 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1998, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.9. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 1.821 mill. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 55.600 kr.
Godt 22.000 (64 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-låne-gæld. Den samlede lånegæld var 1.535 mill. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 68.600 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig, og godt 5.000 personer havde en gæld på over 100.000 kr.
Kun 19 % af SU-modtagerne (godt 10.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 1998, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 27.600 kr.
Tabel 5.10 Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategorien pr. ultimo 1998.
Ved udgangen af 1998 var godt 117.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 46 % af samtlige lånedebitorer.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
37 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 37 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året jf. tabel 5.10. Omkring 25 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 29 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 6 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse.
Knap 18.000 eller 15 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 1998.
Figur 5.4 Debitorer under tilbagebetaling pr. ultimo 1998 procentvis fordelt efter størrelsen af den årlige ydelse og uddannelseskategori.
Omkring halvdelen (10.786) af de i alt ca. 21.200 færdigbetalte lån i 1998 er af den ældre type (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli ‘88. Over halvdelen (55 %) af de færdigbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1989 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere jf. tabel 5.11. I 1998 blev 6 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 1997, betalt tilbage.
Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. I 1993 - 1998 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår.
Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte.
Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagers statsborgerskab på ansøgningstidspunktet. Støttemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
1) Ekskl. Østrig.
Anm.: Tabellen omfatter ikke misligholdte gældsforhold.
1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af alle typer.
2) Tallene for 1991 og 1992 er delvis skønnet og baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
Anm.: Tabellen omfatter ikke misligholdte gældsforhold.
1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter.
1) Tallene er skønnet på baggrund af de rejste IK-krav pr. august 1999.
2) De tilbagekrævede beløb indeholder også et eventuelt %-tillæg.
1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål.
Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet.
1) Måneder med støtte.
2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet.
3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv.
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år.
Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december.
Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.
1) 18 - 22-årige fik forældreafhængig støtte.
2) 18 - 21-årige fik forældreafhængig støtte.
3) 18 - 19-årige fik forældreafhængig støtte.
4) 18-årige fik forældreafhængig støtte.
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervi sningsårene fra august til og med juli næste år.
Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december.
I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.
Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.
1) 18 - 21-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster.
2) 18 - 19-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster.
3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med.
4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år.
Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december.
Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli 1993.
1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.
2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år.
3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån.
4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7-1993 tildeles statsgaranterede studielån.
AF(-krav/gæld): Afbrudskrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
EU: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte
FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau
GU: Gymnasial og almen ungdomsuddannelse
HB: Hjemmeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
IK(-krav/gæld): Indkomstkontrolkrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
KVU: Korte videregående uddannelser
LVU: Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser)
UU: Ungdomsuddannelse
UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring
UB: Udeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
VU: Videregående uddannelse
Egenindkomst:
Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst¸ uddannelsesopsparingsrenter¸ arbejdsmarkedsbidrag¸ overskud af danske ejendomme, SU-stipendier.
Endelig støtte:
Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.
FM-gæ ldsforhold:
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen.
Helårsstøttemodtager:
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
Hjemmeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
Låntager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
Misligholdt gældsforhold:
Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt til inkasso, under gældssanering/konkursbehandling eller tidligere har været til inkasso, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Restgæld:
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet
Stipendiemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
Studieophold i udlandet:
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark.
Støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
Støtteramme:
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
Støtteår:
Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
Støtteårsværk:
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden.
SU-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-gæ ldsforhold:
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage og ikke er misligholdt.
SU-lånegældsforhold:
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Tildelt stipendium:
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Tildelt SU-lån:
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Udeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.
UFO-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold til SU.
UFO-gældsforhold:
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
Undervisningsår:
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
Ungdomsuddannelse:
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).
Videregående uddannelse:
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).