SUstyrelsen administrerer på statens vegne den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), der ydes under studierne. Tilbagebetalingen af SU-lån administreres fra oktober 1996 af Finansstyrelsen, der får overført SU-lånene fra SUstyrelsen, kort før tilbagebetalingen skal begynde.
SUstyrelsens kunder udgør i dag ca. 350.000 personer, hvoraf ca. 290.000 er støttemodtagere. De sidste 60.000 personer er personer med afsluttet uddannelse, som ikke har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån, eller som alene har et krav på tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM-krav). Derudover er der 119.000 personer, der har begyndt tilbagebetalingen af deres studielån og derfor er registreret i Finansstyrelsen. Det årligt udbetalte beløb (SU-støtten) er på knap 9 mia. kr., og statens samlede tilgodehavende (SU-gæld) er godt 12,5 mia. kr., hvoraf godt 4,5 mia. kr. af SU-lånegælden er under tilbagebetaling og derfor administreres af Finansstyrelsen.
I 1999 fik knap 288.000 stipendiemodtagere tildelt knap 7,4 mia. kr. i stipendiestøtte svarende til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Målt i forhold til de offentlige overførsler til husholdningerne svarer stipendiestøtten til godt 3 % og knap 28 % af Undervisningsministeriets nettoudgifter, jf. nedenfor.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at godt 5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 1999. Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte.
I kapitel 2 belyses nogle hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden fra 1996 til 1999. En uddybning af de enkelte emner findes i kapitlerne 3, 4 og 5.
Kapitel 3 beskriver mere detaljeret den tildelte støttes sammensætning i 1999 samt visse udviklingstendenser på grundlag af støttetildelingen de seneste 4 år.
Kapitel 4 viser den endelige støttetildeling for støtteårene 1996 - 1999 efter, at indkomstkontrollen for disse år har fundet sted.
Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld til staten ved udgangen af 1999.
Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
Ved vurderingen af de enkelte tidsserier bør man være opmærksom på, at de anførte beløb er angivet i det pågældende års prisniveau. Det medfører, at de reale udviklingstendenser ofte er noget mindre, end tallene umiddelbart viser.
De udviklingstendenser, der afspejles i tallene, kan være forårsaget af flere forskellige forhold. Regelændringer på SU-området har indflydelse på tallene, men også udefra kommende faktorer som fx udviklingen i befolkningens alderssammensætning, størrelsen af optaget til de videregående uddannelser via den koordinerede tilmelding, regelændringer på andre områder end SU og de studerendes adfærd influerer.
Kapitlet indeholder hovedtal for udviklingen fra 1996 til 1999 i SU-støtten og i de beløb, som staten har til gode hos nuværende og tidligere støttemodtagere. Kun de overordnede tendenser præsenteres i dette kapitel, mens en mere detaljeret gennemgang af de enkelte emner findes i kapitel 3, 4 og 5.
Tidsserietabeller fra og med 1991 findes i bilagskapitlet, som også indeholder hovedtal for antallet af SU-støttemodtagere og tildelt SU-støtte i undervisningsårene 1975/76 til 1992/93.
SU-støtte tildeles uddannelsessøgende i godkendte uddannelser efter ansøgning fra den studerende og via det uddannelsessted, som den studerende er indskrevet ved. SU-støtte tildeles i form af stipendier og lån eller slutlån. Den studerende kan selv vælge, om han eller hun ønsker støtte i form af lån. Stipendierne er skattepligtige, og lånene skal betales tilbage.
Der findes en stipendiesats for studerende, der bor hjemme hos forældrene, og en anden, højere stipendiesats for udeboende. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser får dog stipendium efter hjemmeboendesatsen, medmindre uddannelsesstedet træffer afgørelse om andet. Lånesatsen er den samme for hjemme- og udeboende.
Elever i ungdomsuddannelser, der er under 20 år, og som ifølge reglerne skal have beregnet støtte på grundlag af forældrenes indkomster, kan alle få et grundstipendium. De kan herudover få et tillæg til grundstipendiet, der afhænger af forældrenes indkomster.
I 1999 modtog ca. 289.900 uddannelsessøgende SU-støtte i form af stipendier og/eller lån - knap 7,4 mia. kr. i stipendium og godt 1,6 mia. kr. i lån, jf. tabel 2.1.
Hovedparten af støttemodtagerne ønskede kun at modtage stipendium (66 % i 1999). Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.100, der kun fik lån (slutlån).
Der var godt 29.000 (11 %) flere personer, der modtog SU-støtte i 1999 i forhold til 1996. Stigningen fra 1998 til 1999 udgjorde 4.500 støttemodtagere, hvilket svarer til en stigning på 1,6 %.
Stigningen i antal støttemodtagere fra 1996 til 1999 er hovedårsagen til, at det tildelte støttebeløb er blevet 1.737 mill. kr. (24 %) større. Stigningen fra 1998 til 1999 udgjorde 552 mill. kr. (6,6 %).
Antallet af låntagere er fra 1996 til 1999 steget ca. 20.100 (26 %), og låntagernes andel på 33 % af alle i 1999 viser en svagt stigende tendens. Det tildelte lånebeløb er steget med 412 mill. kr. (34 %). Fra 1998 til 1999 steg det tildelte lånebeløb 159 mill. kr. (11 %), primært som følge af en stigning i antallet af låntagere, herunder modtagere af slutlån.
Slutlånene tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for et år kan afslutte uddannelsen. Satsen for slutlån var i 1999 godt 2,5 gange højere end den almindelige lånesats.
I 1996 udgjorde tildelte lån ca. 17 % af den samlede støttetildeling på godt 7,2 mia. kr. I 1999 var andelen steget til ca. 18 % af en støttetildeling på knap 9 mia. kr.
Figur 2.1 Støttemodtagere i 1996 - 1999 fordelt på støtteart.
Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1996 til 1999 på godt 29.000 (11 %) er fordelt med omkring 6.000 (5 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med 23.100 (16 %) i videregående uddannelser (VU) jf. tabel 2.2. Andelen af støttemodtagere i UU har været svagt faldende i 1998 og 1999. Det skyldes bl.a., at antallet af støttemodtagere i UU i absolutte tal er lavere i 1999 end i 1998.
I 1999 udgjorde støttemodtagerne i VU 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (5.350 mill. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 7.354 mill. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats.
Også med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en forholdsmæssig stor del af det totale lånebeløb på 1.620 mill. kr., nemlig 86 % (1.387 mill. kr.). Dette skyldes især, at en væsentligt større andel af støttemodtagerne i VU optog SU-lån end støttemodtagerne i UU. Lånene udgør således en mindre andel af den samlede støtte i UU end i VU. I 1999 udgjorde lånebeløbet på 233 mill. kr. i UU ca. 10 % af det samlede støttebeløb til UU, mens låneandelen for VU var på ca. 20 %.
Figur 2.2 Støttemodtagere i 1996 - 1999 fordelt på uddannelseskategori.
Figur 2.2 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 1996 - 1999 i UU og VU. Hvor VU er steget hvert år, var der et lille fald i antallet af støttemodtagere i UU fra 1998 til 1999.
Tabel 2.3 viser, at 32 % af stipendiemodtagerne i 1999 modtog forældreafhængig støtte (inkl. grundstipendium), mens 68 % fik stipendium uafhængigt af forældrenes indkomstforhold.
Andelen af stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er steget fra 28 % i 1996 til 32 % i 1999. Fra 1998 er andelen, der får forældreafhængig støtte, dog faldet lidt. Fra 1996 til 1997 steg antallet af forældreafhængige med godt 20.000, hvilket skyldes, at der i 1996 fandtes en overgangsordning for de 19-årige, der før 1996 havde fået ikke-forældreafhængig støtte. Andelen af de forældreafhængige, som kun fik grundstipendium, udgjorde i 1999 ca. 45 %.
De forældreafhængige stipendiemodtagere fik 15 % af det samlede stipendiebeløb i 1999 - en andel der i forhold til 1996 er næsten uændret.
Af tabel 2.4 fremgår det, at de hjemmeboende stipendiemodtagere i 1999 udgjorde ca. 86.500 (30 %) og de udeboende 201.300 (70 %) af alle stipendiemodtagere. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 976 mill. kr. (13 %) og 6.378 mill. kr. (87 %).
I forhold til 1996 er antallet af hjemmeboende i 1999 uændret ca. 86.500, mens antallet af udeboende er steget med ca. 28.400 (16 %).
Stigningen i det tildelte stipendium til hjemmeboende var fra 1996 til 1999 på 53 mill. kr. (6 %). For de udeboende var stigningen 1.272 mill. kr. (25 %), hvilket primært er en følge af, at antallet af udeboende stipendiemodtagere steg med 16 %.
Tabel 2.5 viser, at de 18-årige nu udgør 10 % af samtlige stipendiemodtagere. De 19-årige udgør 14 % og er dermed den største enkeltaldersgruppe. Herefter falder andelen til 11 % for de 20-årige og 8 - 9 % for hver enkelt aldersgruppe mellem 21 og 25 år. Andelen falder herefter gradvist med alderen fra 6 % for de 26-årige til 2 % for de 29-årige. De ældste, dvs. de 30-årige og derover, udgør nu 8 % af samtlige stipendiemodtagere, hvilket svarer til, at antallet i denne gruppe er steget med 1.400 i forhold til 1998.
Inden for UU-gruppen er 76 % af stipendiemodtagerne mellem 18 og 20 år, mens den tilsvarende aldersgruppe i VU-gruppen kun udgør 5 %.
I VU er 12 % af stipendiemodtagerne 30 år og derover, mens denne aldersgruppe kun udgør 1 % inden for UU.
Af tabel 2.6 ses det, at de kvindelige stipendiemodtagere udgør 57 % af alle stipendiemodtagere i 1999.
Blandt de ca. 287.800 stipendiemodtagere i 1999 havde ca. 23.500 personer (8,2 %) tilsammen 34.300 børn. Det svarer til, at hver gennemsnitligt havde 1,5 børn. Inden for ungdomsuddannelserne havde "kun" ca. 3.000 (2,5 %) børn, mens det tilsvarende tal for de videregående uddannelser var ca. 20.500 (12,1 %). I forhold til 1998 er der i 1999 0,5 procentpoint flere, der har børn.
I tabel 2.7 opgøres antallet af støttemodtagere, der i perioden 1995 til 1998 afbrød et uddannelsesforløb og antallet der begyndte på en uddannelse igen. (Se i øvrigt afsnit 3.11 for en uddybning af emnet).
Der var i 1999 knap 24.000 (8,1 % af alle støttemodtagere), der afbrød et uddannelsesforløb. Det svarer til en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til 1996, hvor 7,3 % afbrød en uddannelse. Til gengæld tyder statistikken på, at en stigende andel kommer i gang med en uddannelse inden for det samme år. I 1996 var der godt 30 %, der begyndte en ny uddannelse det samme år, mens det i 1999 var hver tredje af afbryderne, der begyndte på en ny uddannelse samme år.
Af de ca. 19.100 støttemodtagere, der afbrød i 1996 var 11.900 (godt 62 %) begyndt på en ny uddannelse ultimo 1999 (efter en 3-årig periode). Af de 21.300 støttemodtagere med afbrud i 1997 var 12.800 (godt 60 %) begyndt på en uddannelse igen ultimo 1999 (efter en 2-årig periode), mens 2.700 (godt 54 %) af de 23.500 som afbrød i 1998 ultimo 1999 havde begyndt på en ny uddannelse (efter 1 år).
Støttemodtagernes indkomster ved siden af SU-stipendier i 1999 fremgår af tabel 2.8. Oplysningerne om egenindkomsterne er indhentet fra Told- og Skattestyrelsen. Det laveste årsfribeløb i 1999 var på 58.536 kr. En mindre del af støttemodtagerne med egenindkomster, der er større end 58.536 kr., skønnes ved indkomstkontrollen i 2. halvår af 2000 at få krævet en del af støtten tilbage (der henvises til kapitel 4.2. Indkomstkontrolkrav (IK-krav)).
Tabellen viser en stor spredning i de indkomster, støttemodtagerne har ved siden af støtten. Små 20 % tjente således under 10.000 kr. Omkring 2/3 tjente mindre end årsfribeløbet på 58.536 kr. i 1999, mens ca. 34 % tjente mere.
Det forventes, at kun knap 5 % skal tilbagebetale en del af støtten, dels fordi årsfribeløbet bliver forhøjet i en del tilfælde (for egne børn, legater o. lign), og dels fordi det månedlige fribeløb har 3 forskellige værdier (4.878 kr., 12.183 kr. og 21.749 kr.).
Månederne før, man begynder en uddannelse, og månederne efter, den er afsluttet, indgår i beregningen af årsfribeløbet med højeste fribeløbssats, og fravalg af støtte indgår med mellemste sats. Dette medfører, at man kan beholde støtten, selvom egenindkomsterne er betydeligt over laveste årsfribeløb.
For at få en bedre målestok for, hvor meget en studerende tjener ved siden af støtten, når han er under uddannelse hele året, er helårsstøttemodtagernes egenindkomst specificeret i tabel 2.8.
Det fremgår, at 27 % tjente under 10.000 kr., og at knap 60 % tjente mellem 10.000 og 60.000 kr. Skønsmæssigt tjente omkring 85 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på 58.536 kr., mens de resterende ca. 15 % tjente omkring laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Over 90 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne tjente mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse, mens godt 80 % af helårsstøttemodtagerne i de videregående uddannelser tjente mindre. Det er blandt de resterende knap 10 % af støttemodtagerne i UU og knap 20 % i VU, der evt. rejses et IK-krav. I alt forventes der dog - som nævnt - kun rejst IK-krav vedr. 1999 over for 5 % af støttemodtagerne.
Ved udgangen af 1999 havde knap 269.000 nuværende eller tidligere støttemodtagere gæld til staten i form af ikke færdigbetalte SU-lån, jf. figur 2.3. Desuden var der 32.500 personer, som havde FM-gæld (for meget modtaget støtte). Godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
Antal personer med SU-lånegæld er forøget med knap 25.000 fra udgangen af 1996 til 1999. Tilgangen af nye SU-lånedebitorer (skyldnere) har altså i perioden været større end det antal personer, der er blevet færdige med at betale deres SU-lånegæld (der ses her bort fra nettobevægelser i antal personer med misligholdt SU-lånegæld).
Figur 2.3 Debitorer med restgæld på SU-lån eller FM-gæld pr. ultimo 1996 - 1999.
Anm.: Hverken misligholdte SU-lånegældsforhold, FM-gældsforhold eller UFO-gældsforhold (se bilag 18 ) indgår.
Antallet af SU-lånedebitorer forventes også at stige i de kommende år. Det skyldes dels, at antallet af støttemodtagere i en lang periode er vokset, dels at lånetilbøjeligheden har været stigende i de seneste år.
Ved udgangen af 1999 var knap 119.000 (ca. 44 %) af de knap 269.000 SU-lånedebitorer i gang med at betale deres SU-lånegæld tilbage.
Figur 2.4 Restgæld på SU-lån og FM-gæld pr. ultimo 1996 - 1999.
Anm.: Hverken misligholdte SU-lånegældsforhold, FM-gældsforhold eller UFO-gældsforhold (se bilag 18 ) indgår.
Staten havde i slutningen af 1999 godt 12,5 mia. kr. til gode hos de i alt knap 269.000 debitorer, jf. figur 2.4. Dette tilgodehavende er steget godt 2,6 mia. kr. (26 %) siden udgangen af 1996. Restgælden på SU-lån udgør 97 % af den samlede restgæld.
De fleste FM-krav fremsættes, fordi det efterfølgende viser sig, at den studerende har haft for stor indkomst ved siden af SU-støtten (IK-krav), eller fordi den studerende afbryder sin uddannelse, får orlov, bliver inaktiv m.m.
IK-krav vedrørende et støtteår rejses først ca. 3/4 år efter udgangen af det pågældende støtteår, når indkomsterne for støtteåret er overført fra Told- og Skattestyrelsen. Alle indkomstkontrolkravene vedrørende støtteåret 1999 er derfor ikke rejst endnu. Tallene vedrørende IK-krav er skønnet på grundlag af de IK-krav, der var rejst pr. august 2000.
Der skønnes at blive rejst ca. 29.500 krav om tilbagebetaling af knap 224 mill. kr. i for meget modtaget støtte vedrørende støtteåret 1999, jf. tabel 2.9. Knap halvdelen af kravene (14.400) forventes at være IK-krav. Disse krav er gennemsnitligt højere end afbrudskravene, og det tilbagekrævede beløb i forbindelse med IK-krav forventes at udgøre 68 % (151 mill. kr.) af det samlede tilbagekrævede beløb på 224 mill. kr. Afbrudskravene udgjorde ca. 50 % af det totale antal skønnede krav og beløbsmæssigt ca. 31 %.
Der er tale om en stigning på omkring 3.100 krav fra 1998 til 1999 fordelt med ca. 700 flere IK-krav og ca. 2.400 flere afbrudskrav. En del af forklaringen på denne stigning er, at der i samme periode har været en stigning på ca. 5.000 støttemodtagere.
Den støtte, der bliver udbetalt for meget pga. for høj indkomst (indkomstkontrolkrav), tilbagekræves med et procenttillæg (7 %). De beløb, der her er nævnt som tilbagekrævede, indeholder dette procenttillæg (i alt 9 mill. kr. vedrørende 1999).
Tabel 2.10 viser, at knap 51.000 gældsforhold blev færdigbetalt i 1999. Antallet af færdigbetalte SU-lån er steget fra 17.900 i 1996 til 23.400 i 1999. Af de færdigbetalte gældsforhold i 1999 udgjorde SU-lånene 46 % og FM-gælden 54 %.
Tilbagebetalingen af SU-lån begynder normalt først et til to år efter, at uddannelsen er afsluttet. Den strækker sig normalt over 7 til 15 år afhængig af lånegældens størrelse.
Det er typisk de SU-lån, der blev udbetalt i støtteårene 82/83 til 87/88 (lån 4), som er ved at blive færdigbetalt. Af de færdigbetalte SU-lån i 1999 var 10.500 af denne type.
Tilbagebetalingen af FM-krav begynder normalt to måneder efter, kravet er fremsat, og debitor skal som hovedregel afvikle gælden i løbet af højst 3 år. Godt 19.800 (72 %) af de færdigbetalte FM-krav i 1999 vedrørte krav, der var fremsat i 1997 - 1999.
Normalt finder tilbagebetalingen af SU-gæld sted i overensstemmelse med en fastsat plan for afviklingen af gælden. I nogle tilfælde forløber tilbagebetalingen ikke efter planen, og gældsforholdet bliver betragtet som misligholdt.
Administrationen af tilbagebetalingen af SU-lån blev i oktober 1996 overført til Finansstyrelsen. Når en lånedebitor ikke overholder de fastsatte vilkår for tilbagebetalingen, overfører Finansstyrelsen efter et stykke tid gældsforholdet til et særligt administrationssystem for misligholdt gæld, hvor gældsforholdet forbliver, selv om debitor på et senere tidspunkt genoptager betalingen på normal vis. Gældsforhold, der er overført til dette administrationssystem, betragtes i denne sammenhæng som misligholdt gæld. En del af den således opgjorte misligholdte gæld nedenfor, kan derfor godt være under normal tilbagebetaling på opgørelsestidspunktet pr. ultimo 1999.
Administrationen af tilbagebetalingen af FM- og UFO-gæld, som indtil efteråret 1999 alene blev varetaget af SUstyrelsen, blev fra dette tidspunkt delt mellem SUstyrelsen og Finansstyrelsen i forbindelse med etablering af et nyt opkrævningssystem. Det nye system indebærer, at SUstyrelsen varetager opkrævningen af FM-gælden, så længe tilbagebetalingen forløber efter den fastlagte tilbagebetalingsplan. Hvis denne plan ikke efterleves af debitor, sender SUstyrelsen gældsforholdet til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, som placerer gældsforholdet i administrationssystemet for misligholdt gæld. Også i denne sammenhæng betragtes gældsforhold i dette administrationssystem som misligholdt gæld, selv om debitor på et senere tidspunkt genoptager tilbagebetalingen.
I forbindelse med ibrugtagningen af det nye opkrævningssystem blev styrelsens beholdning af UFO-gældsforhold i november 1999 overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen. Disse gældsforhold er også placeret i misligholdelsesregistret i Finansstyrelsen og indgår derfor også i opgørelsen af misligholdt gæld.
Disse administrative omlægninger og registreringer bevirker, at man ikke umiddelbart kan sammenligne nedenstående opgørelse af misligholdt gæld med opgørelser fra tidligere år.
Ved udgangen af 1999 var der registreret knap 44.000 misligholdte SU-gældsforhold med en samlet (ikke ajourført) restgæld på godt 989 mill. kr., jf. tabel 2.11. Omkring 30.000 af disse gældsforhold med en restgæld på knap 778 mill. kr. vedrørte SU-lånegæld. De resterende godt 13.000 med en restgæld på godt 210 mill. kr. vedrørte FM- og UFO-gældsforhold.
Dette kapitel giver en mere detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 1999 og af udviklingen gennem de seneste 4 år end i kapitel 2. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på ungdoms- og videregående uddannelser. Desuden opdeles den efter støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, om støttemodtagerne har børn, på grupper af uddannelsessteder og efter uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse. Kapitlet belyser også omfanget af afgørelser om, at udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser får hjemmeboendesats, antal stipendiemodtagere i udlandet og ikke-danske statsborgere med SU-støtte.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst mere specificeret, indeholdt A-skat af stipendier, tendensen til at afbryde en uddannelse og befordringsrabatordningen for studerende i VU.
Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 1999 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996. Herefter kan støtte tildeles i VU (i klippekortet) eller i UU (uden for klippekortet).
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).
Personer i videregående uddannelser kan derimod kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder.
Af tabel 3.1 fremgår det, at ca. 59 % af stipendiemodtagerne fik støtte til en videregående uddannelse, og at 44 % har fået støtte til en ungdomsuddannelse.
Hele 15 % af alle stipendiemodtagere befandt sig i en lang videregående uddannelse (normeret studietid på 5 år eller mere).
Beløbsmæssigt er 73 % af stipendierne tildelt inden for de videregående uddannelser og 27 % til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Af tabellen fremgår det også, at der var 81.500 låntagere inden for de videregående uddannelser, som modtog 1.387 mill. kr. i lån, og kun 18.100 i ungdomsuddannelser, som fik 233 mill. kr. i lån.
Lånetilbøjeligheden var størst (54 - 60 %) blandt støttemodtagerne i de videregående uddannelser med en normeret tid på 5 - 6 år og lavest blandt støttemodtagere i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser med 10 %.
Af tabel 3.2 fremgår det, at antallet af stipendiemodtagere fra 1996 - 1999 steg med 28.400 (10,9 %) til 287.800, og det tildelte stipendium med 1,3 mia. kr. (22,0 %) til 7.354 mill. kr.
Fra 1996 til 1999 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 15,5 % og i ungdomsuddannelser med 6,8 %.
Baggrunden for stigningen inden for de videregående uddannelser er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser.
Antallet af stipendiemodtagere på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er fra 1997 til 1998 faldet med 34 % fra 56.400 til 37.200 stipendiemodtagere. Omvendt er antallet af stipendiemodtagere i gymnasiale og almene ungdomsuddannelser steget med 37 %. Årsagen til denne ændring er, at 3-årige hhx og htx-forløb er flyttet fra kategorien erhvervsfaglige ungdomsuddannelser til gymnasiale og almene ungdomsuddannelser.
Samlet set er antallet af støttemodtagere på de erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser steget med 7,7 % fra 118.300 støttemodtagere i 1996 til 127.400 i 1999.
Folkeskoleuddannelserne havde 3.000 stipendiemodtagere i 1999, hvilket er ca. 400 (15 %) mere end i 1996.
Antallet af låntagere er fra 1996 til 1999 steget med 20.200 (26 %) til 98.400. Lånebeløbet steg i perioden 1996 til 1999 med 412 mill. kr. (34 %).
Det var ungdomsuddannelserne, der havde den største stigning i antallet af låntagere og lånebeløb fra 1996 til 1999. Antallet af låntagere steg med 39 % og lånebeløbet med hele 57 %.
Den mest markante stigning fandt sted på de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser med 63 % flere låntagere og 75 % større lånebeløb i 1999 sammenlignet med 1996. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at de 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx fra 1998 blev registreret som gymnasiale uddannelser mod tidligere som erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Stigningen fra 1998 til 1999 i antallet af låntagere på ungdoms- og videregående uddannelser var på henholdsvis 9,7 % og 8,4 %.
I støttereglerne indgår den uddannelsessøgendes alder og bopælsstatus som kriterier ved støttetildelingen.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Grundstipendiet var i 1999 på 1.210 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 696 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Udeboendesatsen var et grundstipendium på 2.419 kr. og derudover et tillæg på op til 1.356 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
I de videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende i VU fik i 1999 tildelt stipendiestøtte på 3.775 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 1.906 kr. pr. måned.
I tabel 3.4 og 3.5 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus for henholdsvis ungdoms- og videregående uddannelser.
Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
Af tabel 3.4 fremgår det, at der i 1999 var knap 119.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (65 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende, hvilket skyldes, at yngre støttemodtagere overvejende er hjemmeboende, og at 76 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 24 %, som var 21 år eller ældre, var derimod altovervejende udeboende.
Kun 14 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende kun 4 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne er klart størst for udeboende og stiger med alderen.
Tabel 3.5 viser, at 6 % af de i alt knap 169.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og overvejende udeboende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var 29 - 53 % hjemmeboende.
Ca. 48 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 12 % af de hjemmeboende tog lån. I de videregående uddannelser er tilbøjeligheden til at tage lån således klart størst for udeboende, og den stiger med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 1998 er lånetilbøjeligheden øget med 2 procentpoint. I forhold til støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne er støttemodtagerne i de videregående uddannelser ældre. De er også i højere grad udeboende på de samme alderstrin.
Størrelsen af en SU-modtagers stipendium afhænger blandt andet af vedkommendes bopælsstatus. Bor stipendiemodtageren hos forældrene, er stipendiet mindre, end hvis stipendiemodtageren er udeboende. Undtaget fra denne hovedregel er dog udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser. De tildeles stipendium efter satsen for hjemmeboende, medmindre skolen træffer afgørelse om andet.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 94 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 1999. Omvendt er stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne overvejende hjemmeboende, nemlig 65 %. Set over perioden 1996 – 1999 har andelen af udeboende i UU været stigende.
De godt 2 mia. kr., der blev tildelt til stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne, blev i 1999 fordelt med 58 % til udeboende og 42 % til hjemmeboende.
Af tabel 3.7 ses det, at knap en trediedel af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn, godt 17% i Århus amt, knap 10% i Fyns amt og 9% i Nordjyllands amt.
Støttemodtagerne i de videregående uddannelser er i højere grad samlet omkring de store uddannelsesbyer, 41 % af støttemodtagerne bor i Storkøbenhavn og knap 20 % i Århus amt. Spredningen er noget større for eleverne i ungdomsuddannelserne. Kun 19 % er bosat i Storkøbenhavn og 13 % i Århus amt, mens hele 10 % er bosat i Nordjylland.
Forskellen i støttemodtagernes relative fordeling på amter inden for ungdoms- og videregående uddannelser viser, at der sker en koncentration af støttemodtagere omkring de 2 store universitetsbyer København og Århus, når man begynder en videregående uddannelse.
Fra og med 1. januar 1996 er reglen ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 3.8.
Af tabel 3.8 fremgår det, at der var 20.500 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 30 % af de godt 67.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.500 (85 %) af de 20.500 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som får udeboendesats, er steget med 2 procentpoint siden 1996.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" er med en andel på 63 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem støttemodtagernes køn, alder, lånetilbøjelighed og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes støttemodtagere med børn fordeler sig med hensyn til uddannelseskategori, køn, lånetilbøjelighed samt alder i 1999.
De kvindelige stipendiemodtagere i UU og VU udgjorde i 1999 57 % ud af 287.800.
I ungdomsuddannelserne var kvindeandelen fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 56 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I forhold til 1998 er andelen af kvinder stort set uændret.
I de videregående uddannelser var kvindeandelen størst inden for de mellemlange og lange uddannelser, hvor op imod 65 % var kvinder. Derimod var der meget færre kvinder på de korte videregående uddannelser på 1 og 2 år, hvor kun henholdsvis 50 % og 48 % var kvinder. I 1999 var kvindeandelen - for de fleste uddannelseskategorier - steget med 1 – 2 procentpoint i forhold til 1998.
Af tabel 3.10 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere er den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgør knap 40.000 eller 14 % af samtlige stipendiemodtagere i 1999. Næststørste enkeltaldersgruppe er de 20-årige, som udgør knap 30.700 eller 11 % af samtlige.
Kvindernes andel af samtlige stipendiemodtagere på 57 % varierer kun lidt med alderen. For de 18 - 29-årige varierer andelen kun mellem 56 - 58 %, men for aldersgruppen 30 år og derover udgør kvinderne hele 62 %. Andelen her er markant højere for alle uddannelseskategorier.
Figur 3.1 Stipendiemodtagere i 1999 fordelt på alder og uddannelseskategori.
I figur 3.1 ses det, at der er stor forskel på aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne er alderen koncentreret omkring 18 og 19 år, mens der i VU er en mere jævn fordeling med flest stipendiemodtagere på 23 - 25 år.
Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 1999 knap 23.500 (8 %) ud af i alt ca. 288.000 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen godt 34.300 børn. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i VU og FSK med henholdsvis 12 og 11 %. Inden for ungdomsuddannelserne havde ca. 3.200 (3 %) stipendiemodtagere børn.
De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 10 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 6 % af mændene havde børn.
Af de knap 23.500 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i ca. 3.800 af tilfældene (16 %). Andelen var 17 % i VU og kun 8 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Låntagere med børn udgjorde godt 14.000 (15 %) af de godt 98.000 låntagere i 1999. De 15 % låntagere med børn er næsten dobbelt så meget som andelen af stipendiemodtagere med børn på 8 %. Andelen af låntagere med børn var størst i VU og FSK med 16 %.
I 1999 var lånetilbøjeligheden 34 % for alle stipendiemodtagere under et, mens lånetilbøjeligheden, når man havde børn, var 61 %. For alle uddannelseskategorier er lånetilbøjeligheden større, når man har børn. Den største relative forskel er i ungdomsuddannelserne, hvor der i gennemsnit er mere end 3 gange så mange stipendiemodtagere med børn, der tager lån sammenlignet med lånetilbøjeligheden som helhed.
Figur 3.2 Lånetilbøjeligheden hos stipendiemodtagere og stipendiemodtagere med børn fordelt på uddannelseskategori i 1999.
Figur 3.2 viser lånetilbøjeligheden inden for de respektive uddannelseskategorier. Behovet for at låne er klart større i alle kategorier, når man har børn. Ud over det at have børn bidrager også faktorer som alder og uddannelsens længde til at øge lånetilbøjeligheden.
VU repræsenterer den største gruppe stipendiemodtagere. De studerende på VU er generelt også ældre, hvilket afspejles i, at 12 % har børn mod kun godt 2 % af stipendiemodtagerne i UU.
Inden for samme alderstrin gælder det dog, at andelen med børn er væsentlig større i næsten alle ungdomsuddannelseskategorier end andelen i de videregående uddannelser. Fx udgør andelen med børn hos de 22-årige og de 25-årige i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser henholdsvis 4 % og 12 % mod VU‘s 1 % og 6 %. Dette kan skyldes, at den absolut største del af stipendiemodtagerne i UU er 25 år eller yngre, og at de 24 %, der er 21 år eller ældre, har valgt en ungdomsuddannelse, der typisk er kortere end en videregående og derved ikke i samme grad behøver vælge mellem uddannelse og børn.
At især stipendiemodtagerne i VU fravælger at få børn, sammenlignet med andre grupper af unge på samme alderstrin kan skyldes, at kombinationen fuldtidsstudier, erhvervsarbejde og børn formentlig kræver mere af de unge end kombinationen fuldtidsarbejde og børn.
Støttemodtagernes adfærd med hensyn til erhvervsarbejde er belyst i afsnit 3.9, herunder deres støttemæssige adfærd når de har børn.
Figur 3.3 Stipendiemodtagere og stipendiemodtagere med børn fordelt på alder i 1999.
Figur 3.3 illustrerer stipendiemodtagernes aldersfordeling, og hvor mange der inden for hvert alderstrin har børn. Figuren er baseret på tal fra tabel 3.12.
Af tabel 3.13 fremgår det, at låntagerne udgjorde 34 % af stipendiemodtagerne. Lånetilbøjeligheden var størst i VU med 48 % og lavest blandt stipendiemodtagere i GU med 10 %. I ungdomsuddannelserne under et var lånetilbøjeligheden 14 %.
Lånetilbøjeligheden stiger med alderen. Den steg jævnt fra kun 4 % hos de 18-årige til hele 70 % hos de 29-årige. Lånetilbøjeligheden for dem på 30 år og derover udgjorde dog “kun” 65 %. På alderstrinene 20 - 25 år var lånetilbøjeligheden klart størst i FSK. For alderstrinene 27 år og derover var lånetilbøjeligheden markant højere i VU end i UU. Forskellen på lånetilbøjeligheden må ses i lyset af, at hovedparten af stipendiemodtagerne i UU var i alderen 18 - 20 år, og heraf var kun ca. 21 % udeboende. I gruppen, der optager lån, var der derimod hele 68 %, der var udeboende, hvilket forklarer behovet for en større indtægt. En del i denne gruppe kan dog også tænkes at kompensere for, at de modtog et mindre stipendiebeløb på grund af forældreafhængighed.
I forhold til 1998 er lånetilbøjeligheden steget fra 32 % til 34 %. Stigningen ses på stort set alle alderstrin, men er dog størst hos de 22 – 25-årige samt de 29-årige.
Uddannelsesstøtte kan søges af uddannelsessøgende, som går i en støtteberettigende uddannelse. I dette afsnit vises stipendiestøttens fordeling efter uddannelsernes niveau, fra folkeskoleniveau til de lange videregående uddannelser.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 1999 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 3.14 viser fordelingen af stipendiemodtagere og den tildelte stipendiestøtte i 1999 fordelt på uddannelseskategorierne LVU, KVU, GU + EU og FSK.
Figur 3.4 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i 1999 fordelt på uddannelseskategorier.
Figur 3.4 illustrerer denne relative fordeling. Det ses, at stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne fik tildelt 27 % af den samlede stipendiestøtte på ca. 7,4 mia. kr. i 1999. Antalsmæssigt udgjorde de 41 % af de 287.800 stipendiemodtagere.
Studerende inden for de videregående uddannelser modtog 73 % af stipendiestøtten. Antalsmæssigt udgjorde de 59 % af stipendiemodtagerne, heraf var de 18 % i KVU og 41 % i LVU.
Tabel 3.15 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgør ca. 29 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgør henholdsvis 5,8 %, 6,1 % og 3,3 %. Inden for ungdomsuddannelserne er det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der er de største grupper. De udgør henholdsvis 17,3 %, 9,8 % og 7,8 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper er på ca. 47 %, dog er lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 32 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og pædagogseminarierne er lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 60 %, 54 % og 50 %.
I de gymnasiale uddannelser er lånetilbøjeligheden 6 - 10 %, mens den er 15 - 22 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse er lånetilbøjeligheden 36 %.
SU-stipendiemodtagerne er fordelt på ca. 1.200 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 3.16. Ca. 850 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i 1999 – i alt omkring 10 % af stipendiemodtagerne. 59 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 1999 – i alt 47 % af stipendiemodtagerne.
Tabel 3.17 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 1999. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 39 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 47 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
Københavns Universitet og Århus Universitet var størst med henholdsvis 25.300 og 16.800 stipendiemodtagere, svarende til 8,8 % og 5,8 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Niels Brock Copenhagen Business College er uddannelsessteder med ca. 5.000 - 9.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,7 – 3,2 % af alle stipendiemodtagere.
De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.200 - 3.700 stipendiemodtagere. Denne gruppe består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.
I gennemsnit fik 34 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 49 - 55 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 35 - 49 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 15 - 25 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus Dag- og Aftenseminarium og på Blaagaard Statsseminarium med henholdsvis 63 og 60 %.
Den 1. oktober 1999 var der ca. 93.300 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.18. Knap 75.000 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 1999, dvs. at godt 80 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.
Dækningsgraden var lavest på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, hvor kun knap 75 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Ålborg Universitet var den højest med knap 87 %.
De sidste ca. 20 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive m.m.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 366.158 kr. (1999-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 209.542 kr. (1999) tildeles maksimal støtte.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Det fremgår af tabel 3.19, at der i alt i 1999 var 52.700 stipendieårsværk med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige stipendieårsværk med fuld støtte udgjorde 13.400 (25 %) i 1999, og stipendieårsværkene med reduceret støtte udgjorde 39.300 (75 %).
Den fulde støtte udgjorde 395 mill. kr. (36 %) og den reducerede støtte 712 mill. kr. (64 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.107 mill. kr. til forældreafhængige i 1999.
Det samlede antal stipendieårsværk med forældreafhængig støtte er steget fra 42.700 i 1996 til 54.500 i 1998. Fra 1998 til 1999 er antallet faldet med 1.800 til 52.700, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange.
Fra 1996 til 1999 er antallet af stipendieårsværk med forældreafhængig støtte til 18-årige faldet fra 31.500 til 30.900. Det svarer til et fald på 600 (2 %). Beløbsmæssigt steg stipendierne fra 589 mill. kr. til 625 mill. kr., svarende til en stigning på 6 %.
Antallet af 18-årige stipendieårsværk med fuld støtte er fra 1996 til 1999 steget med 400 (5 %). I alt fik 25 % af de 18-årige fuld støtte. Den tilsvarende andel af de 19-årige var 26 %.
Andelen som fik reduceret støtte var i 1999 75 % blandt de 18-årige og 74 % blandt de 19-årige. Andelen som kun modtog grundstipendium var henholdsvis 47 % og 44 %.
De forældreafhængige 19-årige udgjorde i 1996 kun 11.200 personer. Det skyldes, at de 19-årige pr. 31/12 1995, bevarede forældreuafhængigheden i forbindelse med en overgangsordning i de nye regler. I 1997 var antallet af forældreafhængige stipendieårsværk for 19-årige steget til 21.100.
I tabel 3.20 og 3.21 ses udviklingen fra 1996 til 1999 i det gennemsnitlige tildelte stipendium og i andelen af de støttemodtagere, som tog lån.
Tabel 3.20 viser, at det gennemsnitlige stipendium i 1999 var 25.548 kr., og at gennemsnitsstipendiemodtageren fik stipendium i godt 8 måneder.
I forhold til 1996 er det gennemsnitlige stipendiebeløb blevet 2.301 kr. (ca. 10 %) større.
Man skal være opmærksom på, at der i gruppen af 20-årige kan være en del 19-årige, der fylder 20 år sent på året, og derfor har fået forældreafhængig støtte og eventuel hjemmeboendesats, selv om de var udeboende.
Gennemsnitsbeløbene er generelt meget påvirkelige af det gennemsnitlige antal måneder med tildelt stipendium. Totalt er antallet af stipendiemåneder steget fra 7,9 måneder i 1996 til 8,1 i 1999. Dette tal er især påvirket af ændringer i andelen af personer, der starter eller slutter en uddannelse i støtteåret, og antallet af fravalgte klip.
Fra 1996 - 1999 har lånetilbøjeligheden været stigende (fra 30,0 % til 33,9 % i perioden), jf. tabel 3.21.
I de videregående uddannelser er lånetilbøjeligheden steget fra 44,6 % i 1996 til 47,7 % i 1999. I ungdomsuddannelserne er andelen steget fra 10,8 % til 14,1 %.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alderssammensætning. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin inden for VU og UU.
I VU er andelen, der optager studielån, steget for de 23-årige fra 38,5 % i 1996 til 40,3 % i 1999 og for de 22-årige fra 30,3 % til 31,1 %.
I UU er andelen for de 18-årige steget fra 2,7 % i 1996 til 3,5 % i 1999 og for de 19-årige fra 5,9 % til 7,1 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 1999 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.878 kr., 12.183 kr. og 21.749 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 1999 var det laveste årsfribeløb 58.536 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 17.619 kr. i 1999.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte (jf. afsnit 4.2).
2) Ekskl. ca. 6.500 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 1998 endnu ikke forelå pr. primo august 1999.
Tabel 3.22 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 18 % tjente således under 10.000 kr., og hele 33 % tjente mere end 60.000 kr. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I VU tjente knap 40 % af støttemodtagerne mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 58.536 kr. I UU tjente godt 26 % mere end denne grænse.
I tabel 3.23 og 3.24 belyses, hvor meget alle støttemodtagere under et og dem med børn tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året.
Tabel 3.23 viser, at helårsstøttemodtagerne i 1999 udgjorde ca. 44 % af alle støttemodtagere. I VU var andelen 52 % og for UU under ét 34 %.
Endvidere fremgår det, at ca. 27 % tjente under 10.000 kr., og ca. 59 % tjente mellem 10.000 og 60.000 kr. Skønsmæssigt tjente ca. 85 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 15 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde henholdsvis 94 %, 94 % og 90 %. I VU tjente omkring 82 % mindre end denne grænse.
I FSK havde omkring 59 % næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 10.000 kr.), i GU var det 34 %, i EU 32 % og i VU 25 %.
Figur 3.5 Helårsstøttemodtagere i 1999 fordelt efter egenindkomst.
Som det ses af figur 3.5, tjener ca. 34.000 (27 %) helårsstøttemodtagere mindre end 10.000 kr.. I hver af de 5 følgende intervaller (10.000 - 59.999 kr.) er der 12.000 - 16.000 helårsstøttemodtagere, men herefter falder antallene kraftigt.
Af tabel 3.24 fremgår det, at ca. 41 % af støttemodtagere med børn er helårsstøttemodtagere. I VU er ca. 43 % af støttemodtagerne med børn helårsstøttemodtagere mod ca. 52 % af alle, og i UU under ét er det ca. 25 % mod 34 % af alle. Der er således en tendens til, at færre er helårsstøttemodtagere, når de har børn.
Hele 48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjener under 10.000 kr., 40 % tjener fra 10.000 til 69.999 kr. Dvs. at ca. 88 % har en egenindkomst, som er under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (76.155 kr.), og ca. 12 % har en egenindkomst på de nævnte 76.155 kr. eller derover. Da 92 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn befinder sig i en VU, svarer VU-gruppens indkomstfordeling nøje til den totale indkomstfordeling, som er nævnt ovenfor.
Figur 3.6 Andelen af helårsstøttemodtagere i alt henholdsvis dem med børn i 1999 med en egenindkomst under 10.000 kr. inden for hver uddannelseskategori.
Andelen af henholdsvis alle helårsstøttemodtagere under et og dem med børn uden væsentlig indkomst ved siden af støtten er vist i figur 3.6. Det ses, at 32 - 59 % af helårsstøttemodtagerne i ungdomsuddannelserne tjener mindre end 10.000 kr. I VU er det ca. 25 %, som næsten ingen indkomst har.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med næsten ingen indkomst er markant større, når man har børn. Dette til trods for deres formentlig større behov for indkomst. Det kan dog måske blive dækket af den anden af forældrene, som i de fleste tilfælde ikke er studerende, jf. tidligere.
Ser man på, hvor mange der har en væsentlig indkomst (over 60.000 kr.) ved siden af støtten (udnytter laveste årsfribeløb), viser figur 3.7, at kun ca. 6 - 10 % af helårsstøttemodtagerne inden for ungdomsuddannelserne har "store indkomster". I VU er andelen ca. 18 %.
Har de børn, stiger andelen med "store indkomster" (dvs. andelen med meget erhvervsarbejde) inden for GU, FSK og EU. I VU er andelen med store indkomster næsten den samme for helårsstøttemodtagerne med og uden børn.
Figur 3.7 Andelen af helårsstøttemodtagere og dem med børn i 1999 med en egenindkomst på 60.000 kr. eller mere inden for hver uddannelseskategori.
Figur 3.8 Helårsstøttemodtagere 1996 - 1999 fordelt efter egenindkomst
Figur 3.8 viser udviklingen fra 1996 til 1999 i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fordelt på indkomstintervaller. Figuren er i årets priser, så alt andet lige bør der være en mindre forskydning fra lavere til højere indkomstintervaller over tid.
Der har fra 1996 til 1999 været et fald i andelen, som har under 10.000 kr. i egenindkomst fra knap 31 % til ca. 27 %.
SU-stipendierne er A-indkomst, hvilket betyder, at SUstyrelsen skal indeholde eventuel A-skat af SU-stipendiebeløbet, før det bliver udbetalt. Skattemyndighederne afgør på grundlag af oplysninger om SU-stipendier og øvrige indkomstforhold, hvilket skattekort SUstyrelsen skal anvende for den enkelte stipendiemodtager.
Tabel 3.25 viser, at 198.600 (69 %) af de ca. 287.800 stipendiemodtagere i 1999 fik indeholdt A-skat. Den indeholdte A-skat udgjorde 833 mill. kr. (11 %) af de tildelte stipendier på i alt 7.354 mill. kr.
Fra 1996 til 1999 steg det indeholdte A-skattebeløb med ca. 19 % fra 702 mill. kr. til 833 mill. kr., mens de tildelte stipendier steg med ca. 22 %.
De knap 168.000 stipendiemodtagere, som fik indeholdt A-skat i 1996, fik gennemsnitlig indeholdt 4.189 kr. Dette beløb var næsten uændret (4.197 kr.) i 1999.
Den indeholdte A-skat udgjorde i 1999 11 % af de tildelte stipendier, hvilket er uændret i forhold til 1998.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog f.eks. den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.26 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1996 - 1999, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er steget lidt fra 13.000 i 1996 til 13.200 i 1999.
For de 13.200 med standset støtte i 1999 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 57 % og 32 %. Inaktivitet udgjorde ca. 21 %. Der var således ca. 10 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.
Antallet af personer med manglende klip var uændret fra 1998 til 1999 (7.500). Antal personer med orlov er faldet fra 4.800 i 1998 til 4.200 i 1999.
Slutlånene (5.060 kr. pr. md. i 1999) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen. I 1999 tog ca. 4.500 personer slutlån. Ca. 60 % af dem, som manglede klip, tog således slutlån.
Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er erklæret studieinaktive, er fra 1998 til 1999 steget med 400 til 2.800.
I tabel 3.27 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 1999 var der ca. 23.500 støttemodtagere, der afbrød et uddannelsesforløb. Det svarer til 8,1% af støttemodtagerne. I forhold til 1996 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 7,3% til 8,1% i 1999.
En trediedel af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 1999, begyndte en ny uddannelse det samme år. Dette er en lille stigning i forhold til 1996, hvor andelen var 30,6 %.
Ser man på en længere årrække, viser det sig, at godt 62 % af de 19.113, der i 1996 afbrød, er begyndt på en uddannelse. De fleste startede på en ny uddannelse det samme år eller året efter. Således er der godt 30 %, der startede det samme år, godt 20 % der startede året efter, og 4 - 7 % der startede i det 2. eller 3. år efter afbruddet. Omkring 38 % af de støttemodtagere, der afbrød i 1996, var således godt 3 år efter (ultimo 1999) ikke startet på en ny SU-støtteberettigende uddannelse.
Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 1999 ca. 12.500 (10,0 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 3.28. I forhold til 1996 er det en stigning på ca. 1,5 procentpoint i andelen, der afbryder. Knap 60 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1996, var ved udgangen af 1999 kommet i gang med en uddannelse, heraf knap 90 % i en ny ungdomsuddannelse og godt 10 % i en videregående uddannelse.
I de videregående uddannelser var der lidt færre, der afbrød en uddannelse, hvilket bl.a. skyldes, at uddannelsesforløbene her typisk er længere, og at de fleste af afbruddene finder sted i første studieår (se tabel 3.29). Der var i 1999 knap 7 %, som afbrød, hvilket er næsten uændret i forhold til 1996. I VU begyndte en større andel af afbryderne en ny SU-berettigende uddannelse. Blandt dem, der afbrød i 1996, var ca. 66 % kommet i gang ved udgangen af 1999. Godt 40 % af dem, der afbrød i 1999, var begyndt igen. Ca. 14 % skifter fra en videregående uddannelse til en ungdomsuddannelse.
I tabel 3.29 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 20% af støttemodtagerne, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 7 % og derefter kun godt 2 %. I ungdomsuddannelserne var der en lidt større tilbøjelighed til at afbryde i 1. og 2. år end i VU.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 1999 afbrød 9,1 % af mændene og 7,3 % af kvinderne. Denne forskel ses gennem hele studieforløbet.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 7,8 % mod 8,1 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
I tabel 3.30 ses det, at 62 % af alle, der afbryder en uddannelse, gør det i løbet af første studieår, 24 % i løbet af 2. studieår og kun ca. 14 % i de efterfølgende år. I første studieår afbryder henholdsvis godt 2/3 (ungdomsuddannelser) og godt 1/2 (videregående uddannelser) af afbryderne. Mens andelen af afbrydere i 2. studieår stort set er ens (ca. 1/4), er afbrudsandelen i de efterfølgende år mere end dobbelt så høj i videregående uddannelser (ca. 1/5) end i en ungdomsuddannelser (ca. 1/10), hvilket er i god overensstemmelse med, at studieforløbene typisk er længere i VU end i UU.
Forskellen på mænds og kvinders fordeling af afbrud på de enkelte studieår er stort set ikke synlig.
Sammenligner man støttemodtagere med og uden børn, ses det, at en større andel af støttemodtagere med børn afbryder efter andet studieår.
Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på hhv. uddannelseskategori og alder ved afbrud ses i tabel 3.31. Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen i UU og VU. I ungdomsuddannelserne var der i alt 10 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 1999. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 6 - 9 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra ca. 14 % til mellem ca. 20 og 24 % for støttemodtagere, der er 25 år eller ældre.
I de videregående uddannelser var der i alt 6,7 % af de ca. 165.000 støttemodtagere, der i 1999 afbrød en uddannelse. Afbrudstilbøjeligheden var størst hos de unge.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip (kun i videregående uddannelser) på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”, selv om der også er tale om “rater” til SU-modtagere i ungdomsuddannelser.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip (kun i videregående uddannelser), dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, så forlænges støttetiden ikke.
I 1999 var der 26.800 støttemodtagere, der fravalgte et eller flere klip. Fra 1996 til 1999 steg antallet med 6.400 (31 %).
Antallet af personer med dobbeltklip er faldet fra ca. 5.700 i 1996 til ca. 4.800 i 1999. I 1999 fik således knap 3 % af stipendiemodtagerne i VU dobbeltklip.
Knap 7.000 personer fik ca. 33.700 fødselsklip i 1999. Det er en stigning i forhold til 1998, hvor knap 6.400 personer fik 30.500 fødselsklip. I begge årene udgør kvinderne ca. 68 % af personerne med fødselsklip. Omkring en tredjedel af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og ca. 40 % valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de fik mixklip. Ca. to tredjedele af mændene fik mixklip. Den sidste tredjedel valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip eller med fødselsdobbeltklip.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Tabel 3.33 viser, at knap 4.500 personer i 1999 fik 134,8 mill. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, Norge og USA var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 40 %, 12 % og 12 %.
Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Fra 1996 til 1998 steg antallet af stipendiemodtagere i udlandet med knap 25 %. I forhold til i 1998 tog lidt færre SU med til udlandet i 1999.
De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra knap 100 mill. kr. i 1996 til knap 135 mill. kr. i 1999. Det svarer til en stigning på 35 %.
Tabel 3.34 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med 22 hhv. 25 % af alle, hvilket ikke afviger fra den generelle aldersfordeling i VU.
Tabellen viser også, at hele 61 % er kvinder, hvilket er noget mere end de 58 %, som kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorien 24 - 25 år, der topper med 64 % kvinder.
Langt størstedelen (96 %) af de knap 4.500 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 3.35. I ungdomsuddannelser var der flest stipendiemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England.
Størstedelen af de studerende, der i 1999 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. Af de godt 1.800, der valgte en administrativ uddannelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der godt 500, der studerede kunst og arkitektur, og knap 300 der studerede film og medie.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Ofte vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.
Ca. 9.000 stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 232 mill. kr. i stipendier i 1999. Statsborgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Øvrige EU-lande" og "Asien inkl. arabiske lande" udgjorde henholdsvis ca. 40 %, 20 % og 19 % af stipendiemodtagerne, som ikke havde dansk statsborgerskab.
Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 1999, er godt 1.900 (27 %) større end i 1996. De største stigninger har fundet sted for statsborgere fra “Øvrige lande” og "Norden". En del stipendiemodtagere kan ikke henføres til et oprindelsesland, fordi de begyndte at få støtte, før statsborgerskabet blev registreret i SUstyrelsens edb-register.
De tildelte stipendier er steget fra 162 mill. kr. i 1996 til 232 mill. kr. i 1999. Det svarer til en stigning på 43 %. Hovedparten af denne stigning fandt dog sted i perioden 1996 – 1998, hvilket skal ses i sammenhæng med, at antallet af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab faldt med knap 400 (4 %) fra 1998 – 1999.
Af de ca. 9.000 ikke danske statsborgere, som fik støtte i 1999, fik ca. 49 % støtte til en videregående uddannelse og ca. 51 % til en ungdomsuddannelse. Det ses, at der er relativt mange ældre støttemodtagere. Kategorien 30 år og derover udgør 21 % mod ca. 8 % blandt alle støttemodtagere. For de videregående uddannelser udgør denne andel ca. 36 % mod 12 % blandt alle støttemodtagere. For ungdomsuddannelserne udgør andelen ca. 6 % mod under 1 % blandt alle.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transport, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 10,36 kr. pr. dag eller 315 kr. pr. måned, dog maksimalt 17,26 kr. pr. dag eller 525 kr. pr. måned (1999-satser). SUstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Der blev i 1999 i alt solgt 157.900 abonnementskort med rabat, jf. tabel 3.38. Den samlede normale salgspris var ca. 113 mill. kr., og den samlede rabat beløb sig til godt 37 mill. kr. I forhold til 1998 er det 5.000 flere månedskort – dvs. en stigning på 3 %. Den beskedne stigning kan evt. skyldes, at der i 1999 blev mulighed for at købe kort med en periodelængde på mere end 30 dage.
Gennemsnitligt var den normale salgspris pr. kort 715 kr. og rabatten 237 kr. pr. kort, således at den enkelte støttemodtager selv skulle betale 478 kr.
Skønsmæssigt har ca. 17.500 støttemodtagere haft glæde af ordningen i 1999, svarende til ca. 10 % af støttemodtagerne i de videregående uddannelser. I gennemsnit havde de 17.000 støttemodtagere opnået en skattefri rabat på godt 2.100 kr. i 1999.
Størrelsen af SU-støtten i et støtteår (kalenderår) er bl.a. afhængig af, hvor stor indkomst den studerende har ud over SU-støtten i det pågældende støtteår. SU-støtten tildeles og udbetales uden hensyn til indkomsten ved siden af SU-støtten, da denne indkomst ikke er kendt på tildelingstidspunktet. Tildelingen er derfor i denne forstand "foreløbig".
Den "endelige" SU-støtte for et kalenderår opgøres først ca. 3/4 år efter, at støtteåret udløber. På det tidspunkt har SUstyrelsen indhentet støttemodtagernes indkomster fra Told- og Skattestyrelsen. Ved denne indkomstkontrol sammenlignes den enkelte støttemodtagers indkomst med årsfribeløbet - dvs. den indkomst støttemodtageren på årsbasis må tjene ved siden af SU-støtten uden at skulle betale støtten tilbage.
Der rejses et krav (IK-krav), hvis indkomsten overstiger årsfribeløbet. Forskellen mellem indkomst og fribeløb kræves med de gældende regler først tilbage i SU-stipendiet og derefter i SU-lånet. Hertil lægges normalt et tillæg på 7 %. Af de første ca. 7.000 kr. kræves kun halvdelen tilbage.
En del af den tildelte og udbetalte SU-støtte er allerede tidligere krævet tilbage, hvis der uretmæssigt er blevet udbetalt for meget i støtte - typisk hvis en SU-modtager afbryder eller afslutter uddannelsen før forventet. I sådanne situationer kan SU-støtten, der udbetales månedsvis forud, være udbetalt, inden SUstyrelsen har fået meddelelse fra uddannelsesstedet om uddannelsens afbrydelse/afslutning. Disse afbrudskrav (AF-krav) rejses hovedsagelig i det igangværende støtteår, men en mindre del rejses først i de første måneder i det efterfølgende år.
Der rejses også et mindre antal FM-krav af anden karakter (FM-krav er en fællesbetegnelse for krav, der rejses, hvis SU-modtager har modtaget for meget støtte. IK-krav og AF-krav er også FM-krav).
Hovedparten af FM-kravene vedrørende et støtteår vil normalt være rejst ved udgangen af det følgende kalenderår. I flere tilfælde er det nødvendigt at omberegne et krav fx pga. ændringer i slutligningen af indkomsterne fra skattemyndighederne. I princippet er tildelingen derfor ikke "endelig", før disse tilfælde er færdigbehandlede.
Ved den foreløbige støttetildeling for støtteåret 1999 - dvs. før fradrag for IK-krav, men efter justering for AF-krav og andre FM-krav - var der 289.900 personer, som fik 7.354 mill. kr. i stipendium og 1.620 mill. kr. i lån, jf. tabel 4.1.
Godt 14.000 støttemodtagere skønnes at få krævet støtten delvis tilbage i forbindelse med indkomstkontrollen vedrørende 1999. Den endelige støttetildeling for 1999 blev derfor på 7.228 mill. kr. i stipendium og 1.604 mill. kr. i lån.
Figur 4.1 Endelig SU-støtte 1996 - 1999 (efter regulering for IK-krav).
I forbindelse med at støtteåret blev omlagt til kalenderåret fra og med 1991, blev både reglerne og metoden for indkomstkontrollen ændret. Antallet af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, er faldet fra det nye system blev indført i 1991 frem til 1999. Antallet af støttemodtagere har i samme periode været stigende. Andelen af støttemodtagere, der har fået et IK-krav, har været faldende fra 9,4 % i 1991 til 3,9 % i 1996. Denne tendens er afløst af en stigende andel af støttemodtagere med IK-krav fra 1996 frem til 1999, hvor omkring 5 % forventes at få et IK-krav.
Den lave andel i 1996 skyldes bl.a., at det laveste fribeløb vedr. 1996 blev forhøjet med ca. 1.000 kr. på månedsbasis. Desuden var der i 1996 en forholdsmæssig stor tilgang af støttemodtagere i ungdomsuddannelser, som normalt har en lavere kravprocent end støttemodtagere i videregående uddannelser.
De tilbagekrævede beløb i forbindelse med IK-krav udgør en mindre andel af støttebeløbene, men viser samme udviklingstendens som andelen af støttemodtagere med IK-krav. De tilbagekrævede beløb udgjorde i 1996 - 1999 henholdsvis 1,2 %, 1,3 %, 1,5 % og 1,6 % af støttebeløbene de pågældende år.
Figur 4.2 Støttemodtagere med IK-krav 1991 - 1999.
Det er den enkelte støttemodtagers fribeløb og indkomst ved siden af støtten, som er afgørende for, om der rejses IK-krav. Fribeløbet udregnes på årsbasis for den enkelte støttemodtager som summen af fribeløbet for hver af årets 12 måneder. Det månedlige fribeløb kan variere med støttemodtagerens uddannelsesmæssige og støttemæssige status i de enkelte måneder.
I 1999 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 4.878 kr., 12.183 kr. og 21.749 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse.
Der er derfor stor forskel på, hvor meget en støttemodtager må tjene ved siden af SU‘en uden at skulle betale støtten delvis tilbage.
Omkring 14.400 af de 289.900 støttemodtagere i 1999 skønnes at få et IK-krav (5,0 %), hvilket er en stigning på 700 i forhold til 1998, jf. tabel 4.2. Denne stigning er fordelt med ca. 900 yderligere IK-krav i VU og et fald på ca. 200 i UU.
Den totale kravprocent på 5,0 dækker over en betydelig variation. Ca. 1,6 % af støttemodtagerne i ungdomsuddannelser vil få et IK-krav vedrørende 1999, mens kravprocenten skønnes at blive 7,3 for støttemodtagere i videregående uddannelser. For begge uddannelseskategorier har kravprocenten været stigende fra 1996 til 1999.
Figur 4.3 Tilbagekrævede beløb ved indkomstkontrollen vedrørende 1996 - 1999.
Den samme udviklingstendens ses for de tilbagekrævede beløb, dvs. en stigning fra 93 mill. kr. i 1996 til 151 mill. kr. i 1999 (løbende priser), jf. figur 4.3.
I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 9.200, 9.500 kr., 9.900 kr. og 10.500 kr. for støtteårene 1996 - 1999. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (omkring 2/3) af kravene er på under 10.000 kr., jf. tabel 4.3.
En støttemodtager kan have en eller flere typer af gældsforhold, nemlig SU-lånegæld, FM-gæld eller UFO-gæld (uerholdelig fordring).
SU-lånegæld.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold, hvis der er optaget lån af forskellig type. Der findes for øjeblikket følgende lånetyper, men lån udbetalt til og med støtteåret 1974/75 (lån 3 og lån 1) har stort set ingen betydning længere :
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet).
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør).
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden).
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden).
I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. Før denne dato lå administrationen i SUstyrelsen. De følgende oplysninger om SU-lånegældsforhold er hentet fra både Finansstyrelsens register over ikke-misligholdte lånegældsforhold og SUstyrelsens eget edb-register. Oplysninger om misligholdt SU-lånegæld indgår ikke i de efterfølgende opgørelser.
FM-gæld.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav :
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten.
Afbrudskrav (AF-krav)
- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt, før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav
- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget - typisk nogle få måneder.
Som følge af at Finansstyrelsen fra efteråret 1999 overtog administrationen af tilbagebetalingen af FM-gæld, hvis debitor ikke overholdt den aftalte plan for afviklingen af FM-gælden, idriftsatte SUstyrelsen et nyt opkrævningssystem for FM-gæld. Oplysninger om misligholdte FM-lånegældsforhold, der i den forbindelse blev overført til Finansstyrelsen, indgår ikke i de efterfølgende opgørelser.
UFO-gæld.
Hvis det ikke tidligere var muligt at inddrive et misligholdt FM-gældsforhold, blev gældsforholdet betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring" (UFO-gældsforhold) i SUstyrelsen.
Administrationsaftalen med Finansstyrelsen indebar endvidere, at Finansstyrelsen fik overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. Oplysninger om disse UFO-lånegældsforhold indgår derfor heller ikke i de efterfølgende opgørelser.
Statsgaranterede studielån, som visse studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter, indgår heller ikke i nedenstående opgørelser af SU-gælden. De omfattede ved udgangen af 1999 godt 16.000 låntagere med en restgæld på 1,0 mia. kr. Hertil kommer de statsgaranterede studielån, som er misligholdt. Ved udgangen af 1999 havde ca. 23.000 debitorer misligholdt deres studielån. Restgælden for disse lån (ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet pr. ultimo 1999) udgjorde ca. 2,5 mia. kr.
Ved udgangen af 1999 var der knap 390.000 ikke-misligholdte SU-gældsforhold med en samlet restgæld på 12,6 mia. kr., jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld er steget 773 mill. kr. i forhold til året før – en stigning, der kan henføres til en stigning på 921 mill. kr. i SU-lånegælden, en stigning på 22 mill. kr. i FM-gælden og et fald på 170 mill. kr. i UFO-gælden. Faldet i UFO-gælden er forårsaget af, at ca. 10.000 UFO-gældsforhold med en restgæld på ca. 180 mill. kr. i november 1999 blev overført til Finansstyrelsen, hvis oplysninger ikke indgår i dette kapitels opgørelser.
Den største del af gældsforholdene vedrørte SU-lån - omkring 97 % af restgælden. Heraf vedrører kun få af gældsforholdene de gamle lånetyper (lån 1 og lån 3), og restgælden er faldende for alle tidligere låntyper (lån 1, 3, 4 og 5). Restgælden på den nuværende låntype (lån 6) er derimod steget godt 1,3 mia. kr. fra 8.767 mill. kr. ved udgangen af 1998 til 10.096 mill. kr. ved udgangen af 1999.
De knap 390.000 SU-gældsforhold er fordelt på et mindre antal personer, nemlig godt 282.000, jf. tabel 5.2. Hovedparten af debitorerne (249.168 svarende til 88 %) har kun lånegæld, mens ca. 7 % har en kombination af gældstyper - især låne- og FM-gæld.
Godt 70 % af debitorerne havde kun ét gældsforhold, 22 % havde to gældsforhold, 7 % havde tre og kun 1 % havde flere end tre gældsforhold.
Ved udgangen af 1999 havde de godt 282.000 personer en samlet restgæld på 12,6 mia. kr. til staten, svarende til en gennemsnitlig restgæld på ca. 44.600 kr., jf. tabel 5.3. Ved udgangen af 1998 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på godt 42.700 kr.
Restgældens størrelse varierer, fordi nogle debitorer næsten er færdige med at betale deres gæld tilbage. Andre står netop for at skulle begynde tilbagebetalingen, og andre igen er i færd med at oparbejde SU-gæld, fordi de for nylig er startet på uddannelsen.
Variationen er også et resultat af, at studerende i lange uddannelser kan få tildelt SU-lån i længere tid end personer i de korte uddannelser. Også FM-kravenes størrelse, som jo indgår i den samlede SU-gæld, kan variere.
66 % af debitorerne (186.386) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 11 % (30.482) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 1998 var henholdsvis 68 % og 10 %.
Hovedparten af debitorerne (189.128 svarende til 67 %) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1999. Gennemsnitsgælden var 43.400 kr. for disse debitorer med afsluttet uddannelse. Ved udgangen af 1998 havde 190.037 (69 %) afsluttet uddannelsen, og den gennemsnitlige restgæld for disse var 41.300 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der var under uddannelse ved udgangen af 1999, var knap 47.000 kr. Det er lidt mere end det tilsvarende beløb ved udgangen af 1998 (godt 45.800 kr.).
Det samlede antal debitorer er steget ca. 6.000 og restgælden 773 mill. kr. i forhold til året før. Antal debitorer under uddannelse er steget med godt 6.900, mens antallet af debitorer med afsluttet uddannelse er faldet med ca. 900. Stigningen i antal debitorer under uddannelse skyldes bl.a. en registreret stigning i lånetilbøjeligheden de seneste år.
Statens tilgodehavende er fra slutningen af 1996 til slutningen af 1999 steget godt 2,6 mia. kr., jf. tabel 5.4. Næsten hele stigningen kan henføres til væksten i restgæld på SU-lån, da restgælden på FM-gæld kun udgør en mindre andel af den samlede restgæld og i øvrigt kun har varieret lidt i perioden.
Restgælden på 12.547 mill. kr. i slutningen af 1999 er fordelt på ca. 282.000 personer, da godt 19.000 personer havde både SU-lånegæld og FM-gæld.
Figur 5.2 Restgæld på SU-lån og FM-gæld pr. ultimo 1996 - 1999.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør omkring 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Knap 269.000 personer af de godt 282.000 SU-debitorer havde tilsammen en SU-lånegæld på godt 12,2 mia. kr. ved udgangen af 1999, jf. tabel 5.5.
Godt 90.000 (34 %) af de i alt 268.600 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 1999. Disse begynder normalt først at betale lånegælden tilbage 1 - 2 år efter, at uddannelsen er afsluttet.
Knap 60.000 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1999, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2000 eller 2001.
De sidste knap 119.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (44 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 1999.
Antallet af lånedebitorer er steget med knap 25.000 fra udgangen af 1996 til de knap 269.000 lånedebitorer ved udgangen af 1999. Det er især antallet af lånedebitorer under uddannelse, der har været stigende fra 1996 til 1999. I samme 4-års periode er den samlede restgæld på SU-lån steget knap 2,6 mia. kr. til i alt godt 12,2 mia. kr.
Figur 5.3 Debitorer med SU-lånegæld fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo 1996 - 1999.
Lånedebitorer under uddannelse.
Godt 90.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 1999, heraf godt 77.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.6.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse svarer ved udgangen af 1999 til 42 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen kun 19 %, mens den er 54 % for debitorer i videregående uddannelser.
Godt 42 % (38.173) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 1999 en gæld på under 30.000 kr. og knap 28 % (25.340) en gæld på 60.000 kr. og derover. Debitorer i ungdomsuddannelser har gennemgående en mindre gæld, idet 65 % (8.564) havde en gæld på under 30.000 kr. og 10 % (1.346) en gæld på 60.000 kr. og derover.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Godt 178.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 1999, jf. tabel 5.7. Det svarer til ca. 66 % af samtlige knap 269.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - godt 140.000 eller 79 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og godt 38.000 (21 %) en ungdomsuddannelse.
Godt 48 % (85.961) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 1999 en gæld på under 30.000 kr. og knap 27 % (48.318) havde en gæld på 60.000 kr. og derover. Ved udgangen af 1998 havde godt 26 % (44.866) af samtlige lånedebitorer en gæld på 60.000 kr. og derover. Denne stigning i store gældsposter er især forårsaget af stigningen for lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse.
De godt 178.000 med afsluttet uddannelse ved udgangen af 1999 skyldte i gennemsnit 44.600 kr., jf. tabel 5.8.
66 % (117.978) af debitorerne havde en gæld på under 50.000 kr., ca. 23 % (41.330) skyldte mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., mens ca. 11 % (19.111) skyldte mere end 100.000 kr.
Hovedparten af lånedebitorerne (82 %) har senest været i gang med en videregående uddannelse, og det er også disse lånedebitorer, der har størst lånegæld – gennemsnitligt 50.400 kr. Lånedebitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 23.200 kr.
Tabellen viser også, at der bliver færre og færre debitorer, jo længere tid der er gået siden uddannelsen er afsluttet. Det er en naturlig følge af, at gælden har været under tilbagebetaling i flere år.
Ved udgangen af 1998 var der fx 13.415 debitorer, der havde afsluttet uddannelsen i 1991 og havde en gennemsnitlig restlånegæld på 23.800. Ved udgangen af 1999 var der 11.549 af disse debitorer tilbage. Faldet i antal debitorer, der sluttede uddannelsen i 1991, må især skyldes, at ca. 2.000 personer er blevet færdige med at afvikle deres lånegæld i 1999. Samtidig er den gennemsnitlige restgæld for de tilbageværende faldet til 19.700 kr.
I 1999 afsluttede godt 91.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 56.000 en ungdomsuddannelse og knap 36.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 35.000 (38 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1999, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.9. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 1.943 mill. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 56.300 kr.
Godt 23.000 (65 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var 1.604 mill. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 69.300 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig, og knap 2.000 personer havde en gæld på 150.000 kr. og derover.
Kun 20 % af SU-modtagerne (godt 11.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 1999, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 29.800 kr.
Ved udgangen af 1999 var knap 119.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 44 % af samtlige lånedebitorer.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
33 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 43 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året jf. tabel 5.10. Omkring 24 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 28 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 5 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse.
Godt 18.000 eller 15 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 1999.
Knap halvdelen (10.722) af de i alt ca. 23.400 færdigbetalte lån i 1999 er af den ældre type (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Over halvdelen (55 %) af de færdigbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1990 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere jf. tabel 5.11. I 1999 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 1998, betalt tilbage.
4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7-1993 tildeles statsgaranterede studielån.
AF(-krav/gæld): Afbruds-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
EU: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte
FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau
GU: Gymnasial og almen ungdomsuddannelse
HB: Hjemmeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
IK(-krav/gæld): Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
KVU: Korte videregående uddannelser
LVU: Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser)
UU: Ungdomsuddannelse
UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring
UB: Udeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
VU: Videregående uddannelse
Egenindkomst:
Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst - uddannelsesopsparingsrenter - arbejdsmarkedsbidrag - overskud af danske ejendomme - SU-stipendier.
Endelig støtte:
Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.
FM-gældsforhold:
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen og/eller til Finansstyrelsen.
Helårsstøttemodtager:
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
Hjemmeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
Låntager :
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
Misligholdt gældsforhold :
Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt/tidligere har været sendt til inkasso, under gældssanering/konkursbehandling eller overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Restgæld:
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet.
Stipendiemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
Studieophold i udlandet:
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark.
Støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
Støtteramme:
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
Støtteår:
Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
Støtteårsværk:
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden.
SU-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-gældsforhold:
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
SU-lån:
Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.
SU-lånedebitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Finansstyrelsen.
SU-lånegældsforhold:
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Tildelt stipendium:
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Tildelt SU-lån:
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Udeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.
UFO-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.
UFO-gældsforhold:
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
Undervisningsår:
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
Ungdomsuddannelse:
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).
Videregående uddannelse:
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser (nævnt i Håndbogen om Statens Uddannelsesstøtte).