I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtagers SU-gæld i form af lån og FM-krav findes i kapitel 5.
I 2001 fik godt 298.000 støttemodtagere tildelt knap 8,4 mia. kr. i stipendiestøtte og knap 2,1 mia. kr. i studielån. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Målt i forhold til de offentlige overførsler til husholdningerne svarer stipendiestøtten til knap 3,7 % og knap 34 % af Undervisningsministeriets nettoudgifter, jf. tabel 1.1.
Af de godt 295.000 stipendiemodtagere i 2001 fik knap 213.000 indeholdt A-skat, som i alt udgjorde 991 mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2001. Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte.
Antal støttemodtagere i 2001 er godt 100.000 større end i 1991, hvilket svarer til en stigning på 53 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,3 mia. kr. til ca. 10,5 mia. kr. svarende til en stigning på 97 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster.
I 2001 fordelte de 298.100 støttemodtagere sig med 116.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 181.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 74 % (6.226 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 8.398 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats.
Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en forholdsmæssig endnu større del af det totale lånebeløb på 2.059 mio. kr., nemlig 85 % (1.752 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU.
Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1991 til 2001 på knap 104.000 (53 %) er fordelt med en stigning på omkring 39.200 (51 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 64.300 (54 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 40 % i UU og 60 % i VU dog kun ændret marginalt fra 1991 til 2001.
Hovedparten af de ca. 298.000 støttemodtagere i 2001 ønskede kun at modtage stipendium (62 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.600, der kun fik lån (slutlån).
Låntagernes andel i 2001 på 38 % er på samme niveau som i 1991. Låntagernes andel har dog været faldende i den første halvdel af 10-årsperioden, hvor den var nede på 30 % i 1996.
Der var i 2001 ca. 83.000 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 212.500 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4 Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.015 mio. kr. (12 %) og 7.383 mio. kr. (88 %).
I forhold til 1991 er antallet af hjemmeboende i 2001 steget med 33.900 (69 %), mens antallet af udeboende er steget med ca. 67.900 (47 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium.
Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst 30.800 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2001, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 247 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU’en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst 15.200 IK-krav og tilbagekrævet 170 mio. kr. vedr. støtteåret 2001. Det er færre end for 1991, men flere sammenlignet med 1996. Denne ujævne udvikling skyldes bl.a., at fribeløbssatserne er blevet ændret i 10-årsperioden.
De forventede 15.200 IK-krav vedr. 2001 svarer til, at 5,1 % af støttemodtagerne i 2001 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1½ % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 12.400 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2001. Det svarer til, at 5,6 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der havde afsluttet uddannelsen i 2001, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,7 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1991 og 1996.
Ved udgangen af 2001 skyldte knap 350.000 personer næsten 18 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig 322.000, havde SU-lånegæld svarende til 15,6 mia. kr., mens 26.000 debitorer skyldte 2,1 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.
Ved udgangen af 1991 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2001. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2001 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2001 på 1.296 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 746 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 2.633 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.475 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder en person kan få støtte til ungdomsuddannelser i, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).
I alt fik ca. 124.400 støttemodtagere i 2001 tildelt støtte for 2.478 mio. kr., jf. tabel 2.2. Af dette beløb udgør stipendier 2.171 mio. kr. (88 %) og lån 307 mio. kr. (12 %).
I perioden 1998 - 2001 er den samlede støtte steget med 335 mio. kr. (16 %). Denne stigning fordeler sig med 237 mio. kr. i stipendier (12 %) og 98 mio. kr. i lån (47 %).
Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 1998 - 2001 faldet med 3.000 (2 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget 5.500 (33 %).
De unges lånetilbøjelighed er steget markant fra 12,7 % i 1998 til 17,4 % i 2001, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin.
Lånetilbøjeligheden er dog betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 54 % af dem lån.
Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2001 var knap 117.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende.
Kun 17 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 3 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne var klart størst for udeboende og steg med alderen.
Tabel 2.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 64 % til 60 % fra 1998 - 2001. En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden.
Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år
Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.
Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2001 var 20.400 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 32 % af de ca. 65.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.600 (86 %) af de 20.400 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er steget med 1 procentpoint siden 1998.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 63 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 392.237 kr. (2001-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 224.467 kr. tildeles maksimal støtte.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2001 var 50.200 stipendieårsværk med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige stipendieårsværk med fuld støtte udgjorde 13.600 (27 %) i 2001, og stipendieårsværkene med reduceret støtte udgjorde 36.600 (73 %).
Den maksimale støtte udgjorde 435 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 716 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.151 mio. kr. til forældreafhængige i 2001.
Det samlede antal stipendieårsværk med forældreafhængig støtte er faldet fra 54.500 i 1998 til 50.200 i 2001, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange.
Fra 1998 til 2001 er antallet af stipendieårsværk med forældreafhængig støtte til 18-årige faldet fra 32.400 til 29.500. Det svarer til et fald på 2.900 (9 %). Beløbsmæssigt steg stipendierne fra 631 mio. kr. til 646 mio. kr., svarende til en stigning på 2 %.
Antallet af 18-årige stipendieårsværk med maksimal støtte er fra 1998 til 2001 uændret. I alt fik 26 % af de 18-årige fuld støtte. Den tilsvarende andel for de 19-årige var 28 %.
Andelen som fik reduceret støtte var i 2001 74 % blandt de 18-årige og 72 % blandt de 19-årige. Andelen som kun modtog grundstipendium var henholdsvis 47 % og 44 %.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i 2001.
Inden for ungdomsuddannelserne havde 3 % af stipendiemodtagerne børn. Især inden for folkeskoleuddannelserne var andelen, som havde børn, stor (13 %), dels fordi de var ældre, men også inden for det enkelte alderstrin var andelen væsentligt større.
For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %.
For ca. 12 % af alle de stipendiemodtagere, der havde børn, var begge forældre stipendiemodtagere.
Kvindeandelen var fordelt med 65 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 55 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til 2000.
Af tabel 2.7 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt 37.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2001. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 20-årige, som udgjorde knap 24.000 eller 20 % af samtlige stipendiemodtagere.
Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 27 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn.
Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2001 knap 3.900 ud af de i alt 124.400 stipendiemodtagere jf. tabel 2.7. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 5.600 børn. Ca. 900 (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i 2001. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 13 %.
Af de 3.900 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 6 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen i uddannelsen og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.
Inden for ungdomsuddannelserne fik 452 personer 1.517 dobbeltfødselsrater i 2001. Det er en stigning på knap 7 % i forhold til 2000, hvor 427 personer fik 1.425 dobbeltfødselsrater.
Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater.
Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2001 ca. 15.800 (12,8 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 2.9. I forhold til 1998 er det en stigning på ca. 3,1 procentpoint i andelen, der afbryder. Ca. 64 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1998, var ved udgangen af 2001 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 87 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 13 % i en videregående uddannelse.
I tabel 2.10 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det ca. 28 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2001 afbrød 14,2 % af mændene og 11,7 % af kvinderne.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 28,8 % mod 12,3 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
I tabel 2.11 ses det, at 73 % af alle, der afbrød en uddannelse, gjorde det i løbet af første studieår, ca. 21 % i løbet af 2. studieår og ca. 6 % i de efterfølgende år.
Der er stort set ingen forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til at afbryde i deres studieforløb.
Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 2.12. Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen.
I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2001. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra knap 19 % til mellem ca. 22 og 25 % for støttemodtagere, der er 25 år eller ældre.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.
Ca. 4,5 % af støttemodtagerne i 2001 fravalgte en eller flere måneders støtte. Det er 0,5 procent-point færre end i 2000, men uændret i forhold til andelen i 1998. 2,1 % af støttemodtagerne i 2001 fik alligevel et IK-krav, fordi de havde tjent for meget.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2001 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.226 kr., 13.050 kr. og 23.298 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2001 var det laveste årsfribeløb 62.712 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 18.874 kr. i 2001.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt under 1.000 kr., og hele 30 % tjente mere end 60.000 kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 62.712 kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagerne i 2001 udgjorde ca. 32 % af alle støttemodtagere i UU.
Ca. 16 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 75 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente ca. 91 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 9 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde henholdsvis næsten 100 %, 92 % og 88 %.
I FSK havde omkring 40 % næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 1.000 kr.), i GU var det 16 % og i EU 17 %.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med næsten ingen indkomst er markant større, når man havde børn jf. tabel 2.15. Dette til trods for deres formentlig større behov for indkomst. Det kan dog måske blive dækket af den anden af forældrene, som i de fleste tilfælde ikke er studerende.
Havde de børn, steg andelen med "store indkomster" (dvs. andelen med meget erhvervsarbejde) væsentligt inden for GU.
Af tabel 2.15 fremgår det, at ca. 21 % af støttemodtagere med børn var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 32 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn.
Hele 47 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., det er en betydelig større andel end de 16 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel 2.14. Ca. 48 % tjente fra
1.000 til 79.999 kr. Dvs. at ca. 95 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (81.586 kr.), og ca. 11 % havde en egenindkomst på de nævnte 81.586 kr. eller derover.
I UU var andelen med store indkomster (60.000 og derover) næsten den samme for helårsstøttemodtagerne med og uden børn.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 2.400 af de 116.500 støttemodtagere i 2001 skønnes at få et IK-krav (2,1 %), hvilket er en stigning på 0,3 procent-point i forhold til 2000, jf. tabel 2.16.
Andelen af støttemodtagere i UU, der får et IK-krav, er steget fra 1,7 % vedrørende 1998 til 2,1 % vedrørende 2001.
De tilbagekrævede stipendiebeløb er steget med 42,6 % fra 1998 til 2001. I samme periode faldt antallet af støttemodtagere med 3,8 %.
Støttemodtagerne under uddannelse forventes at få en kravprocent på 2,1 mens støttemodtagerne med afsluttet uddannelse kun forventes at få en kravprocent på 2,0.
Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.
Kravprocenten er altså højere for støttemodtagerne under uddannelse end for dem med afsluttet uddannelse. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 8.800 kr., 8.400 kr., 9.000 kr. og 9.300 kr. for støtteårene 1998 - 2001. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (ca. halvdelen) af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.17.
Det tilbagekrævede beløb på ca. 22,5 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 2.478 mio. kr.
Af tabel 2.18 ses det, at ca. 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, knap 14 % i Århus amt, godt 10 % i Fyns amt og godt 10 % i Nordjyllands amt.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2001 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, alder og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.
Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2001 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996.
Personer i videregående uddannelser kan kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder.
Fra 1998 til 2001 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 10,2 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser.
Stigningen fra 1998 til 2001 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 23,9 %.
Fra 1998 - 2001 har lånetilbøjeligheden været stigende fra 45,1 % til 50,7 %, jf. tabel 3.2.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alderssammensætning. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. Stigningen i lånetilbøjeligheden her har været markant inden for næsten alle alderstrin.
For de 20 - 26-årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 94 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2001.
De 6,2 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2001 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.
I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2001 tildelt stipendiestøtte på 4.108 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.042 kr. pr. måned.
I tabel 3.3 og 3.4 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus i videregående uddannelser.
Tabel 3.3 viser, at 6 % af de i alt knap 179.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og overvejende udeboende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var 28 - 46 % hjemmeboende.
Ca. 52 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 13 % af de hjemmeboende tog lån. Tilbøjeligheden til at tage lån var klart størst for udeboende, og den steg med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 2000 er lånetilbøjeligheden øget med 1 procentpoint.
Tabel 3.4 viser, at andelen af stipendiemodtagere i VU, som var hjemmeboende har været næsten uændret fra 1998 - 2001, også inden for de udvalgte alderstrin.
I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn, alder og hvor vidt de har børn.
Af tabel 3.5 ses, at de 23- og 24-årige stipendiemodtagere var de største enkeltaldersgrupper med knap 22.000 eller 12 % af samtlige stipendiemodtagere i 2001.
58,8 % af stipendiemodtagerne i 2001 i VU var kvinder, i 2000 udgjorde de 58,3 %.
Stipendiemodtagere i VU med børn (under 18 år) udgjorde i 2001 ca. 23.100 (13 %) ud af i alt 179.000 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 35.000 børn. Ca. 6.100 (3,4 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i 2001.
De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 16 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 9 % af mændene havde børn.
Af de ca. 23.100 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i ca. 4.100 af tilfældene (18 %).
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.
I 2001 fik 7.800 personer 38.200 fødselsklip. Det er en stigning på knap 10 % i forhold til 2000, hvor 7.100 personer fik 35.500 fødselsklip. Kvinderne udgør 69 % af personerne med fødselsklip. 28 % af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og ca. 46 % valgte at forlænge støttetiden med enkelt-fødselsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de fik mixklip. Ca. 71 % af mændene fik mixklip. De resterende 29 % valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip eller med fødselsdobbeltklip.
I 2001 færdiggjorde cirka 40.900 støttemodtagere en videregående uddannelse.
Antallet af støttemodtagere, som havde færdiggjort en videregående uddannelse, har været stigende siden 1998. I alt har cirka 27 % flere støttemodtagere færdiggjort en videregående uddannelse i 2001 i forhold til 1998. En del af denne stigning er en følge af, at den traditionelle femårige kandidatuddannelse på mange uddannelsesretninger er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser – en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse – af henholdsvis 3 og 2 års varighed.
Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip, er steget fra 11,5 % i 1998 (svarende til cirka 3.700 støttemodtagere) til 17,1 % i 2001 (svarende til cirka 7.000 støttemodtagere).
Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som optog slutlån i 2001, var 8,6 % (cirka 3.500), jf. regler for tildeling af slutlån afsnit 3.5. Dette er en stor stigning i forhold til 1998, hvor 5,0 % af støttemodtagerne fik slutlån (cirka 1.600).
Andelen, som fik fødselsklip var 10,5 % i 2001 mod 9,0 % i 1998.
I 2001 var der 7.000 støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip. Af disse tog knap 51 % (godt 3.500) slutlån. Det vil sige, at mere end 49 % af støttemodtagerne valgte selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2001.
Ovenstående tal kan dække over variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelse samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.
Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid er det vigtigt at være opmærksom på de mange væsentlige ændringer, der i de senere år er sket i regelgrundlaget.
Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:
Tabel 3.8 viser effekterne på klippekortet af regelændringerne. Væsentlig flere mangler klip som følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagerne, som manglede klip i 2001, på de udvalgte uddannelser varierede mellem 1,7 % – sygeplejerske – og 61,5 % – humaniora. Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse end for støttemodtagere, som havde færdiggjort en mellemlang videregående uddannelse.
Andelen, som mangler klip, er steget markant fra 1996 til 2001 på de lange videregående uddannelser. Stigningerne har været størst på humaniora, jura og naturvidenskab med stigninger på henholdsvis 37, 21 og 20 procentpoint.
Forskellene fra studie til studie, i hvor stor en andel der mangler klip, er steget betydeligt fra 1996 til 2001, hvilket indikerer, at der må være sket studiespecifikke ændringer i perioden.
I 2001 manglede 17 % af de støttemodtagere, som færdiggjorde en videregående uddannelse, klip. Andelen, der manglede klip, udgjorde for støttemodtagere med fødselsklip 28 % i 2001 mod 16 % for støttemodtagere, som ikke havde fået fødselsklip.
For alle de udvalgte uddannelser var andelen, som manglede klip, højere for støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, end for støttemodtagere, der ikke havde fået fødselsklip.
Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der fik slutlån, varierede mellem 0,7 % (sygeplejerske) og 32,9 % (humaniora). For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen 8,6 %.
Tilbøjeligheden til at tage slutlån, når støttemodtageren manglede klip, varierede meget fra uddannelse til uddannelse. På de lange videregående uddannelser varierede tilbøjeligheden fra 43 % for jura til 66 % for cand.merc. Det vil sige, at 57 % af de færdiguddannede jurister valgte selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse mod 34 % af de færdiguddannede på cand.merc.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.10 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1998 - 2001, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er steget lidt fra 14.800 i 1998 til 16.900 i 2001.
For de 16.900 med standset støtte i 2001 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 65 % og 24 %. Inaktivitet udgjorde ca. 13 %. Der var således ca. 2 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.
Antallet af personer med manglende klip steg fra 2000 til 2001 med 600 (5,7 %). Antal personer med orlov er uændret fra 2000 til 2001 (4.000).
Slutlånene (5.420 kr. pr. md. i 2001) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen. I 2001 tog ca. 5.500 personer slutlån. Ca. halvdelen af dem, som manglede klip, tog således slutlån.
Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er blevet erklæret studieinaktive, er faldet fra 2.800 i 2000 til 2.200 i 2001, et fald på godt 21 %.
I tabel 3.11 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 2001 var der ca. 14.000 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. I forhold til 1998 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 7,1 % til 8,0 % i 2001.
Ca. 48 % af støttemodtagerne, der afbrød en videregående uddannelse i 2001, begyndte en ny uddannelse det samme år. Ca. 12 % af dem begyndte på en ungdomsuddannelse.
Ser man på en længere årrække, viser det sig, at ca. 67 % af de 11.186, der i 1998 afbrød (pr. ultimo 2001), er begyndt på en uddannelse. Omkring 33 % af de støttemodtagere, der afbrød i 1998, var således godt 3 år efter (ultimo 2001) ikke startet på en ny SU-støtteberettigende uddannelse eller havde i hvert fald ikke søgt støtte på ny.
I tabel 3.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (køn/børn). På første studieår var det ca. 20 % af støttemodtagerne, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 7 % og derefter kun ca. 4 %.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2001 afbrød 10,7 % af mændene og 7,5 % af kvinderne.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 6,0 % mod 8,4 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
I tabel 3.13 ses det, at 54 % af alle, der afbrød en videregående uddannelse, gjorde det i løbet af første studieår, ca. 23 % i løbet af 2. studieår og ca. 23 % i de efterfølgende år.
Forskellen på mænds og kvinders fordeling af afbrud på de enkelte studieår er stort set ikke synlig.
Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 3.14. I de videregående uddannelser var der i alt 8 % af de ca. 181.600 støttemodtagere, der i 2001 afbrød en uddannelse. Afbrudstilbøjeligheden var størst hos de unge.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Ca. 13,5 % af støttemodtagerne i 2001 fravalgte en eller flere måneders støtte. Det er 0,3 procent-point færre end i 2000. 7,0 % af støttemodtagerne i 2001 fik alligevel et IK-krav, fordi de havde tjent for meget.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2001 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.226 kr., 13.050 kr. og 23.298 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2001 var det laveste årsfribeløb 62.712 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 18.874 kr. i 2001.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Tabel 3.16 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således under 1.000 kr., og hele 41 % tjente mere end 60.000 kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 62.712 kr. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I tabel 3.16 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagerne i 2001 udgjorde ca. 46 % af alle støttemodtagere i VU.
Ca. 13 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 67 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente ca. 80 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 20 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere.
Af tabel 3.17 fremgår det, at ca. 37 % af støttemodtagere med børn var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere i VU var 46 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn.
Hele 29 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., det er en betydelig større andel end de 13 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel 3.16. Ca. 60 % tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at knap 90 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (81.586 kr.), og ca. 11 % havde en egenindkomst på de nævnte 81.586 kr. eller derover.
I VU var andelen med store indkomster næsten den samme for helårsstøttemodtagerne med og uden børn.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 12.700 af de 181.600 støttemodtagere i 2001 skønnes at få et IK-krav (7,0 %).
Andelen af støttemodtagere, der fik et IK-krav, har stort set været konstant vedrørende 1998 - 2001.
De tilbagekrævede stipendiebeløb er steget med 22,5 % fra 1998 til 2001. I samme periode steg antallet af støttemodtagere med 10,5 %.
Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2001 forventes at blive 7,2, mod 6,2 for støttemodtagere med afsluttet uddannelse.
Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.
Kravprocenten er altså højere for støttemodtagerne under uddannelse end for dem med afsluttet uddannelse. I gennemsnit var IK-kravenes størrelse henholdsvis 9.900 kr., 10.400 kr., 11.000 kr. og 11.600 kr. vedr. støtteårene 1998 - 2001. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (omkring 2/3) af kravene er på under 10.000 kr., jf. tabel 3.19.
Det tilbagekrævede beløb på ca. 147 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 1,6 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 9.703 mio. kr. i 2001.
Af tabel 3.20 ses det, at støttemodtagerne i de videregående uddannelser i høj grad var samlet omkring de store universitetsbyer, at ca. 40 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, knap 20 % i Århus amt, godt 9 % i Fyns amt og godt 9 % i Nordjyllands amt.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.
Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 11,03 kr. pr. dag, dog maksimalt 18,38 kr. pr. dag (2001-satser). SUstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Der blev i 2001 i alt solgt 164.900 abonnementskort med rabat, jf. tabel 3.21. I forhold til 2000 er det 6.000 flere periodekort – dvs. en stigning på knap 4 %. Den samlede normale salgspris var ca. 141 mio. kr., og den samlede rabat beløb sig til knap 49 mio. kr.
Gennemsnitligt var salgsprisen pr. kort 857 kr. og rabatten 296 kr. pr. kort, således at den enkelte støttemodtager selv skulle betale 561 kr.
37.800 støttemodtagere gjorde i 2001 brug af befordringsrabatordningen svarende til 21 procent af støttemodtagerne i de videregående uddannelser. Rabatmodtagerne har således i gennemsnit skattefrit modtaget en rabat på 1.290 kr. i 2001.
Hjemmeboende rabatmodtagere modtog i 2001 i gennemsnit 1.359 kr. i rabat, mens udeboende rabatmodtagere modtog en lidt mindre rabat – 1.281 kr.
I 2001 var den gennemsnitlige længde på solgte kort 32 dage. Mere end 80 procent af de solgte kort havde en varighed på maksimalt 30 dage. Hver rabatmodtager købte i gennemsnit abonnementskort til cirka 139 dage. I gennemsnit købte hver rabatmodtager 4,4 kort.
Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i SUstyrelsen.
SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af funktionsnedsættelsen kan i visse tilfælde kompenseres ved ydelse af SPS i form af et engangsbeløb til f.eks. en stol, et bord, en PC. I andre tilfælde er der behov for løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
I 2001 fik knap 500 personer udbetalt knap 21 mio. kr. i SPS-støtte, jf. tabel 3.23. Omkring to tredjedele af støttemodtagerne (326 eller 67 %) havde bevægelses-, læse- eller skrivevanskeligheder. Den udbetalte støtte til disse grupper var på godt 5½ mio. kr., svarende til ca. 27 % af det samlede støttebeløb.
Udover de støttemodtagere, som indgår i tabellen, er der en gruppe studerende, som før 2001 har fået tildelt SPS i form af et hjælpemiddel, som de fortsat råder over.
85 personer (17 %) med hørevanskeligheder fik udbetalt knap 10½ mio. kr. eller næsten halvdelen af den samlede SPS-støtte i 2001.
Over halvdelen af den udbetalte støtte på knap 21 mio. kr. i 2001 blev anvendt til udgifter til tolkebistand, 18 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 15 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel 3.24.
Støttens art afhænger i høj grad af støttemodtagers funktionsnedsættelse, hvilket belyses i tabel 3.25.
Af de godt 10 mio. kr., som støttemodtagere med hørevanskeligheder modtog i 2001, blev hovedparten (97 %) anvendt til dækning af tolkeudgifter.
To tredjedele af SPS-støtten til personer med synsvanskeligheder i 2001 blev anvendt til fremstilling af undervisningsmateriale, og 20 % af støtten gik til hjælpemidler og instruktion.
For personer med læse-/skrivevanskeligheder var støtte til kurser den dominerende støtteart, mens over halvdelen af SPS-støtte til personer med bevægelsesvanskeligheder anvendtes til hjælpemidler og instruktion.
Dette kapitel omhandler både UU- og VU uddannelser, dels fordi der her bl.a. også fokuseres på uddannelsessteder der omfatter begge uddannelseskategorier, og dels fordi en statistisk opdeling ofte er vanskelig eller ikke mulig.
Tal for støtten til uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere er medregnet i UU/VU-kapitlerne.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2001 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 4.1 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgjorde ca. 29 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgjorde henholdsvis 5,7 %, 6,4 % og 3,5 %. Inden for ungdomsuddannelserne var det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der var de største grupper. De udgjorde henholdsvis 15,7 %, 10,0 % og 8,8 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper var på ca. 50 %, dog var lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 34 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og ernærings-, husholdnings- og håndarbejdsseminarierne var lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 63 %, 58 % og 57 %.
I de gymnasiale uddannelser var lånetilbøjeligheden 7 - 12 %, mens den var 17 -28 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse var lånetilbøjeligheden 41 %.
SU-modtagerne var fordelt på knap 1.200 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 4.2. Ca. 800 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i 2001. På disse uddannelsessteder gik ca. 10 % af stipendiemodtagerne. 66 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 2001. På disse uddannelsessteder gik ca. 50 % af stipendiemodtagerne.
Tabel 4.3 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 2001. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 38 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 47 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
Københavns Universitet og Århus Universitet var størst med henholdsvis 24.700 og 16.700 stipendiemodtagere, svarende til 8,4 % og 5,7 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitetscenter er uddannelsessteder med ca. 4.000 - 9.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,4 - 3,0 % af alle stipendiemodtagere.
De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.300 - 3.900 stipendiemodtagere. Denne gruppe består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.
I gennemsnit fik 38 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 53 - 59 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 39 - 51 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 20 - 32 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus Dag- og Aftenseminarium med 69 %.
Den 1. oktober 2001 var der ca. 97.800 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 4.4. Ca. 78.800 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2001, dvs. at ca. 81 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.
Dækningsgraden var lavest på Syddansk Universitet, hvor kun ca. 72 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Farmaceutisk Højskole var den højest med knap 84 %.
De sidste ca. 21 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive, havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Tabel 4.5 viser, at knap 4.400 personer i 2001 fik 139,7 mio. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, Norge og USA var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 41 %, 12 % og 10 %.
Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Antallet af stipendiemodtagere i udlandet faldt fra 1998 til 2000 med 2 %. Antallet af stipendiemodtagere i 2001 er stort set identisk med antallet i 2000.
De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra 131 mio. kr. i 1998 til knap 140 mio. kr. i 2001. Det svarer til en stigning på knap 7 %.
Tabel 4.6 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med hver 22 % af alle, hvilket ikke afviger fra den generelle aldersfordeling i VU.
Tabellen viser også, at hele 62 % er kvinder, hvilket er noget mere end de 58 %, som kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorien 24 - 25 år, der topper med 63 % kvinder.
Langt størstedelen (95 %) af de knap 4.400 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 4.7. I ungdomsuddannelser var der flest stipendiemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England.
Størstedelen af de studerende, der i 2001 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. Af de knap 1.800, der valgte en administrativ uddannelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der knap 500, der studerede kunst og arkitektur, og godt 300 der studerede film og medie.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Ofte vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.
Ca. 9.300 stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 264 mio. kr. i stipendier i 2001. Statsborgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Øvrige EU-lande" og "Asien inkl. arabiske lande" udgjorde henholdsvis ca. 35 %, 19 % og 18 % af stipendiemodtagerne, som ikke havde dansk statsborgerskab.
Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 2001, er stort set det samme som i 1998. Der er dog tale om visse forskydninger mellem landegrupperne, idet antallet af stipendiemodtagere fra ”Øvrige Europa” og ”Asien inkl. arabiske lande” er faldet med henholdsvis 33 % og 20 %, mens antallet af stipendiemodtagere fra ”Øvrige lande” er steget med 32 % i perioden fra 1998 til 2001.
De tildelte stipendier er steget fra 228 mio. kr. i 1998 til 264 mio. kr. i 2001. Det svarer til en stigning på 16 %.
De ca. 9.300 ikke danske statsborgere, som fik støtte i 2001, var fordelt med halvdelen i videregående uddannelser og den anden halvdel i ungdomsuddannelser. Det ses, at der er relativt mange ældre støttemodtagere. Kategorien 30 år og derover udgør 22 % mod ca. 8 % blandt alle støttemodtagere. For de videregående uddannelser udgør denne andel ca. 37 % mod 13 % blandt alle støttemodtagere. For ungdomsuddannelserne udgør andelen ca. 8 % mod under 2 % blandt alle.
I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2001 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 5.1. I de efterfølgende afsnit 5.2 og 5.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for UFO-gælden, som er under afvikling.
Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2001 havde godt 26.000 låntagere en restgæld af denne type på knap 2,7 mia. kr.
Gældstyper
SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.
UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring".
Tilbagebetaling
Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 – 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.
Administrationen af tilbagebetalingen af SU-gæld er nu delt mellem Finansstyrelsen og SUstyrelsen. I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I forbindelse med at SUstyrelsen i efteråret 1999 idriftsatte et nyt opkrævningssystem for FM-gæld overtog Finansstyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld, dvs. den gæld, hvor debitor ikke overholdt den aftalte plan for tilbagebetalingen. Administrationsaftalen med Finansstyrelsen indebar endvidere, at Finansstyrelsen fik overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse.
De følgende opgørelser af SU-gælden er derfor sammenstillet af oplysninger fra både SUstyrelsens og Finansstyrelsens registre. Datagrundlaget og opgørelsesmetoden fra og med 2000 er ændret i forhold til de tidligere år, og der er derfor en mindre usikkerhed ved sammenligninger af tal fra disse år med tidligere år.
Ved udgangen af 2001 havde godt 340.000 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld, jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld var på knap 16,3 mia. kr.
SU-lån er den helt dominerende gældstype med en restgæld på knap 15,6 mia. kr. eller ca. 96 % af den samlede restgæld. Af samtlige godt 340.000 debitorer havde næsten 322.000 SU-lånegæld.
Restgælden pr. ultimo 2001 er steget knap 1,4 mia. kr. (9 %) i forhold til året før - en stigning, der stort set er forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån.
En mindre del af restgælden - ca. 8 % eller godt 1,3 mia. kr. - er opgjort som misligholdt SU-gæld, dvs. at debitor på et eller andet tidspunkt i perioden for afviklingen af SU-gælden ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen. En del af den misligholdte gæld vil dog på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”, men figurerer fortsat under denne gældstype.
Ved udgangen af 2001 var der godt 16.000 flere personer med SU-gæld i forhold til ultimo 2000, jf. tabel 5.2. Det skyldes især en nettotilgang af SU-låntagere på 15.600, der afspejler en tilgang af 32.000 nye låntagere og en afgang (personer der har færdigbetalt deres SU-lånegæld) på 16.400. Denne vækst i antallet af personer med SU-lånegæld harmonerer ganske godt med den konstaterede stigning i lånetilbøjeligheden blandt SU-støttemodtagere i de senere år.
Ved udgangen af 2001 havde de ca. 309.000 debitorer en samlet ikke misligholdt restgæld på 14,9 mia. kr. til staten, jf. tabel 5.3. Det svarer til en gennemsnitlig restgæld på ca. 48.300 kr. Ved udgangen af 2000 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på godt 46.600 kr.
63 % af debitorerne (194.975) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 13 % (38.818) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2000 var henholdsvis 65 % og 12 %.
Det samlede antal debitorer er steget ca. 15.500 og restgælden 1.229 mio. kr. i forhold til året før. Antal debitorer under uddannelse er steget med knap 2.900, mens antallet af debitorer med afsluttet uddannelse er steget med godt 12.600. To tredjedele af debitorerne (207.542) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2001.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)
De følgende oplysninger om SU-lånegæld er hentet fra både Finansstyrelsens registre over lånegældsforhold under tilbagebetaling og SUstyrelsens eget edb-register over lånegældsforhold, der endnu ikke har nået tilbagebetalingstidspunktet. Oplysninger om misligholdt SU-lånegæld indgår kun i de indledende tabeller i dette afsnit.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør knap 15,6 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Knap 322.000 personer ud af de godt 340.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2001 jf. tabel 5.4.
Den største del af restgælden vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), som er steget 1,6 mia. kr. fra 12.024 mio. kr. ved udgangen af 2000 til 13.648 mio. kr. ved udgangen af 2001. Restgælden er faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).
Af den samlede SU-lånegæld på 15,6 mia. kr. udgør de 14,6 mia. kr. (296.057 debitorer) ikke misligholdte fordringer, mens ca. 1,0 mia. kr. (26.226 debitorer) er misligholdt lånegæld. Samlet udgjorde de ikke misligholdte fordringer ultimo 2001 knap 94 % af den samlede SU-lånegæld. Det er uændret i forhold til 2000.
Restgælden på SU-lån er steget med ca. 1,3 mia. kr. fra 14,3 mia. kr. ved udgangen af 2000 til 15,6 mia. kr. ultimo 2001, jf. tabel 5.5. Bag denne nettostigning ligger der udbetaling af SU-lån på 2.033 mio. kr., tilskrevne renter på 633 mio. kr. og indbetalinger på 1.356 mio. kr. i 2001.
Antallet af debitorer er i 2001 steget med 15.600 fra ca. 306.200 ved årets start til 321.800 ultimo året, jf. tabel 5.6. Antallet af debitorer er faldet indenfor alle lånetyper bortset fra den nugældende lånetype 6, hvor der har været en nettotilgang på knap 23.000 debitorer i løbet af 2001.
Godt 98.000 (33 %) af de i alt knap 296.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 2001, jf. tabel. 5.7. Knap 70.000 (24 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2001, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2002 eller 2003.
De sidste godt 128.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (43 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 2001.
Antallet af lånedebitorer er steget med knap 39.000 fra udgangen af 1998 til de knap 296.000 lånedebitorer ved udgangen af 2001. Stigningen har været jævnt fordelt over perioden, og der har ikke været store forskydninger i den forholdsmæssige fordeling på grupperne.
Lånedebitorer under uddannelse.
Godt 98.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 2001, heraf knap 84.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.8.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse svarer ved udgangen af 2001 til 43 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser er andelen kun 19 %, mens den er 55 % for debitorer i videregående uddannelser.
Ca. 61 % (59.866) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 2001 en gæld på under 50.000 kr. og ca. 12 % (11.783) en gæld på 100.000 kr. og derover. Debitorer i ungdomsuddannelser havde gennemgående en mindre gæld, idet 82 % (11.900) havde en gæld på under 50.000 kr. og 3 % (471) en gæld på 100.000 kr. og derover.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Knap 198.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2001, jf. tabel 5.9. Det svarer til ca. 67 % af samtlige knap 296.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - knap 156.000 eller 79 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og knap 42.000 (21 %) en ungdomsuddannelse.
Omkring 63 % (124.138) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 2001 en gæld på under 50.000 kr. og godt 13 % (25.764) havde en gæld på 100.000 kr. og derover. Det er især lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, der havde gældsposter på 100.000 kr. og derover. Ved udgangen af 2001, drejede det sig om 16 % (24.575) af lånedebitorerne med en afsluttet VU. Ved udgangen af 2000 var den tilsvarende andel omkring 15 %.
De knap 198.000 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2001 skyldte i gennemsnit 49.000 kr., jf. tabel 5.10.
63 % (124.138) af debitorerne havde en gæld på under 50.000 kr., ca. 24 % (47.889) skyldte mellem 50.000 kr. og 100.000 kr., mens ca. 13 % (25.768) skyldte mere end 100.000 kr.
Hovedparten af lånedebitorerne (79 %) har senest været i gang med en videregående uddannelse, og det er også disse lånedebitorer, der har størst lånegæld – gennemsnitligt 55.200 kr. Lånedebitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 25.900 kr.
Tabellen viser meget naturligt, at der bliver færre og færre debitorer, jo længere tid der er gået siden uddannelsen er afsluttet.
Ved udgangen af 2000 var der fx 9.160 debitorer, der havde afsluttet uddannelsen i 1991 og havde en gennemsnitlig restlånegæld på 16.300. Ved udgangen af 2001 var der 6.191 af disse debitorer tilbage. Faldet i antal debitorer, der sluttede uddannelsen i 1991, skyldes især, at ca. 3.000 personer er blevet færdige med at afvikle deres lånegæld i 2001. Samtidig er den gennemsnitlige restgæld for de tilbageværende faldet fra 16.300 kr. til 13.900 kr.
I 2001 afsluttede knap 97.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 55.000 en ungdomsuddannelse og godt 42.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 40.000 (41 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2001, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.11. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 2.414 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 60.700 kr.
Knap 27.000 (64 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var 2.009 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 75.000 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig, og godt 2.800 personer havde en gæld på 150.000 kr. og derover.
Kun 24 % af SU-modtagerne (knap 13.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2001, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 31.300 kr.
Ved udgangen af 2001 var godt 128.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 43 % af samtlige lånedebitorer.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
44 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 38 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året jf. tabel 5.12. Omkring 19 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 21 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 6 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse.
Knap 21.000 eller 16 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 2001.
Under en tredjedel (6.685) af de i alt ca. 22.000 færdigbetalte lån i 2001 er af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Over halvdelen (58 %) af de færdigbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1992 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 8 år eller mere jf. tabel 5.13. I 2001 blev 5 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2000, betalt tilbage.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten
Afbrudskrav (AF-krav)
- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav
- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.
Ultimo 2001 havde godt 45.000 debitorer, jf. tabel 5.14 en samlet FM-gæld på 507 mio. kr. Godt 22.000 personer havde FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, knap 24.000 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav. Godt 900 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 342 mio. kr. (68 %) på IK-krav, 154 mio. kr. (30 %) på AF-krav, mens 6 mio. kr. (1 %) vedrørte andre FM-krav.
FM-gælden på 507 mio. kr. fordeler sig med 337 mio. kr. (66 %) på ikke misligholdt gæld, mens misligholdt gæld udgør i alt 170 mio. kr. (34 %). Andelen af antal misligholdte AF-krav var på 38 %, mens den tilsvarende andel for IK-krav kun var 14 %. En del af de gældsforhold, som i denne sammenhæng betegnes som misligholdt, kan igen være under normal afvikling.
Ved udgangen af 2001 havde knap 35.700 debitorer en samlet FM-restgæld på 337 mio. kr., jf. tabel 5.15. Den gennemsnitlige restgæld var på 9.400 kr., men variationen var betydelig. Omkring 87 % af debitorerne (31.118) havde en restgæld på under 20.000 kr., 8 % (3.104) havde en gæld på 20.000 - 40.000 kr., og godt 100 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.
Samlet er restgælden på FM-gæld jf. tabel 5.16 steget 63 mio. kr. i løbet af år 2001 fra 444 mio. kr. ultimo 2000 til 507 mio. kr. ultimo 2001. Bag denne stigning ligger et tilbagekrævet beløb på 263 mio. kr., hvortil skal lægges tilskrevne renter for i alt 22 mio. kr. og fratrækkes indbetalinger for i alt 221 mio. kr.
Antallet af ikke færdigbetalte gældsforhold er steget med i alt 5.300 i løbet af 2001 - fra en bestand på 49.800 gældsforhold ultimo 2000 til en bestand på 55.100 gældsforhold ultimo 2001 jf. tabel. 5.17. Der er i løbet af år 2001 rejst 32.400 nye FM-krav, mens 27.100 krav er blevet færdigbetalt i perioden.
De 55.100 gældsforhold ultimo 2001 fordeler sig med 26.700 IK-krav, 27.400 AF-krav og 1.000 andre FM-krav.
I 2001 blev der i alt fremsat knap 32.500 FM-krav og krævet 263 mio. kr. tilbage, jf. tabel 5.18. Der blev fremsat flest AF-krav (16.431), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (168 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var derfor størst for IK-kravene (11.000 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 5.500 kr. og 5.200 kr. for AF-krav og andre FM-krav.
Hovedparten af de fremsatte FM-krav (25.106 eller 77 %) var på under 10.000 kr., 4.021 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 400 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.
Af de 32.431 fremsatte FM-krav i 2001 blev 29 % (9.543) også betalt tilbage i 2001. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 34 % blev betalt tilbage.
I 2001 blev godt 27.000 FM-krav færdigbetalt, jf. tabel 5.19. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (91 %) var fremsat i perioden 1998 - 2001 - resten var fremsat tidligere. For færdigbetalte krav under 10.000 kr. var 95 % fremsat i 1998 - 2001, mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på 50.000 kr. og derover var på 50 %.
Af de i alt godt 27.100 færdigbetalte FM-krav i 2001 var 46 % IK-krav (12.523), 52 % AF-krav (14.030) og 2 % (576) andre FM-krav. Af de færdigbetalte IK-krav i 2001 var de 88 % fremsat i perioden 1998 - 2001, mens 93 % af de færdigbetalte AF-krav var fremsat i denne 3-årsperiode.
AF(-krav/gæld): Afbruds-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
EU: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte
FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau
GU: Gymnasial og almen ungdomsuddannelse
HB: Hjemmeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
IK(-krav/gæld): Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld
KVU: Korte videregående uddannelser
LVU: Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser)
SPS: Specialpædagogisk støtte
UU: Ungdomsuddannelse
UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring
UB: Udeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere
VU: Videregående uddannelse
Egenindkomst:
Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
Endelig støtte:
Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.
FM-gældsforhold:
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen og/eller til Finansstyrelsen.
Helårsstøttemodtager:
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
Hjemmeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
Låntager :
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
Misligholdt gældsforhold :
Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt/tidligere har været sendt til inkasso, under gældssanering/konkursbehandling eller overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Restgæld:
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet.
SPS-støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.
Stipendiemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
Studieophold i udlandet:
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark.
Støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
Støtteramme:
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
Støtteår:
Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
Støtteårsværk:
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden.
SU-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-gældsforhold:
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
SU-lån:
Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.
SU-lånedebitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Finansstyrelsen.
SU-lånegældsforhold:
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Tildelt stipendium:
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Tildelt SU-lån:
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Udeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.
UFO-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.
UFO-gældsforhold:
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
Undervisningsår:
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
Ungdomsuddannelse:
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.
Videregående uddannelse:
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.