1.  SU-hovedtal

I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), her­under også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodta­gers SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5.

I 2002 fik 300.400 støttemodtagere tildelt ca. 8,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i stu­dielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet.

Af de ca. 298.000 stipendiemodtagere i 2002 fik ca. 213.500 indeholdt A-skat, som i alt udgjorde 1.047 mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat.

Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2002. Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte.

Antal støttemodtagere i 2002 er godt 90.000 større end i 1992, hvilket svarer til en stigning på 43 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,6 mia. kr. til ca. 10,9 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ung­domsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster.

I 2002 fordelte de 300.400 støttemodtagere sig med 116.800 støttemodtagere i ungdomsuddannel­serne og 183.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 75 % (6.508 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 8.734 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodta­gerne i VU i større udstrækning til­deles stipendier efter den højere udeboendesats.

Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lå­ne­beløb på 2.208 mio. kr., nemlig 85 % (1.878 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsent­lig højere end i UU.

Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1992 til 2002 på knap 90.100 (43 %) er fordelt med en stigning på omkring 35.000 (43 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 55.100 (43 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 39 % i UU og 61 % i VU uændret fra 1992 til 2002.

Hovedparten af de ca. 300.400 støttemodtagere i 2002 ønskede kun at modtage stipendium (61 %), jf. tabel 1.3. Re­sten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.800, der kun fik lån (slutlån).

Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2002 næsten samme niveau som i 1992, men større end i 1997.

Der var i 2002 ca. 82.400 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 215.200 (72 %) udeboende,  jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemme­boende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.024 mio. kr. (12 %) og 7.710 mio. kr. (88 %).

I forhold til 1992 er antallet af hjemmeboende i 2002 steget med 24.900 (43 %), mens antallet af udebo­ende er steget med ca. 63.000 (41 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende ud­dannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium.

Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i for­bindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst 30.100 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2002, og det tilbage­krævede beløb forventes at udgøre 248 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU’en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst 14.600 IK-krav og tilbagekræ­vet 168 mio. kr. vedr. støtteåret 2002.

De forventede 14.600 IK-krav vedr. 2002 svarer til, at 4,9 % af støttemodtagerne i 2002 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 12.100 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved ud­gangen af 2002. Det svarer til, at 5,4 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2002, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,2 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslut­ning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støtte­modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1992 og 1997.

Ved udgangen af 2002 skyldte 359.000 personer 19,5 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Ho­vedparten af debitorerne, nemlig 336.000, havde SU-lånegæld svarende til 17,1 mia. kr., mens 23.000 debitorer skyldte 2,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.

Ved udgangen af 1992 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2002. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årspe­rioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen.

2.  SU i ungdomsuddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen inden for ungdomsuddannel­serne i 2002 og af ud­viklingen gen­nem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er re­gule­ret for rejste af­brudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den ef­terfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, for­ældreafhængig­hed, uddannelseskategori, køn, al­der, og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ung­domsuddannelse.

2.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er ele­ven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grund­sti­pendiet var i 2002 på 1.335 kr. om måneden, og der­udover kunne der ydes et tillæg på indtil 768 kr. afhængig af for­ældrenes indkomst. Efter ude­bo­endesatsen var grundstipendiet på 2.712 kr. om må­neden med mulighed for et tillæg på op til 1.519 kr. afhæn­gig af forældrenes ind­komst.

Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og er­hvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).

I alt fik ca. 124.700 støttemodtagere i 2002 tildelt støtte for 2.555 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier 2.225 mio. kr. (87 %) og lån 330 mio. kr. (13 %).

I perioden 1999 - 2002 er den samlede støtte steget med 318 mio. kr. (14 %). Denne stigning fordeler sig med 221 mio. kr. i stipendier (11 %) og 97 mio. kr. i lån (42 %).

Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 1999 - 2002 faldet med 1.200 (1 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget 5.400 (30 %).

Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 14,1 % i 1999 til 18,5 % i 2002, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin.

Lånetilbøjeligheden var betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån.

2.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2002 var knap 116.800 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at ”det store ryk” af stipendiemodtagere, der flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til 21 - 22 år.

Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmebo­ende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden i ungdoms­uddannelserne var klart størst for udeboende og steg med al­deren.

De knap 117.000 støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 14 % i Århus Amt og 10 % i henholds­vis Fyns og Nordjyllands Amt.

Tabellen viser også, at knap 71.000 (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med hen­holdsvis 69 %, 75 % og 70 %.

Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 62 % til 60 % fra 1999 til 2002. En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (rela­tivt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden.

Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år

Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipen­dium med udeboendesats, når visse betingel­ser er op­fyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6.

Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2002 var 20.200 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reg­len. De udgjorde ca. 23 % af de ca. 88.000 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdoms­uddan­nel­serne. 17.400 (86 %) af de 20.200 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik ude­boendesats, er steget med 1 procentpoint siden 1999.

Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats.

2.3    Forældreafhængige stipendiemodtagere

De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomst­forhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.

Alle forældre­afhængige støtte­modtagere er sik­ret et grundstipendium. Støttemodtageren tilde­les et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 404.005 kr. (2002-satser). Tillæg­get ned­trappes i takt med, at forældrenes ind­komstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt un­der 231.201 kr. tildeles mak­simal støtte.

Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2002 var 88.100 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 24.400 (28 %) i 2002, og sti­pendie­modtagerne med reduceret støtte udgjorde 63.700 (72 %).

Den maksimale støtte udgjorde 439 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 731 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.170 mio. kr. til forældreafhængige i 2002.

Det samlede antal stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er faldet fra 92.400 i 1999 til 88.100 i 2002, hvilket primært er en følge af de min­dre ungdomsårgange.

Andelen af forældreafhængige stipendiemodtagere med maksimal støtte er fra 1999 til 2002 steget fra 26,2 % til 27,7 %.

2.4    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskate­gori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på ud­dannel­seskate­gori, køn og alder i 2002.

Af tabel 2.8 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen ud­gjorde godt 37.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2002. Næststørste enkeltalders­gruppe var de 18-årige, som udgjorde godt 28.000 eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere.

Godt 69.700 ud af de 124.700 stipendiemodtagere (svarende til 56 %) var kvinder. Kvindeandelen var fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddan­nelser og 54 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til 2001.

Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 knap 4.200 (3 %) ud af de i alt 124.700 stipendiemodtagere jf. tabel 2.8. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 6.000 børn. Ca. 1.200 (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i 2002. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 14 %.

Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 29 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn.

For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %.

Af de 4.200 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i ca. 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 7 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fød­selsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes ra­ter.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlæn­get med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne ud­betales fødselsstøtten næsten uden undta­gelse som dobbeltrater.

Inden for ungdomsuddannelserne fik 426 personer fødselsrater i 2002. Det er et fald på knap 6 % i forhold til 2001, hvor 452 personer fik fødselsrater.

Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fød­selsrater.

2.5    Støttemodtagere med afbrudt uddannelse

Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2002 ca. 15.900 (12,8 %), der afbrød en uddan­nelse, jf. tabel 2.10. I forhold til 1999 er det en stigning på ca. 2,8 procentpoint i andelen, der afbrø­d. Ca. 65 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1999, var ved udgangen af 2002 kommet i gang med en ud­dan­nelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en vide­regående uddannelse.

Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddan­nelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996 - 2002, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støtte­modtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0 - 1 år, 1 - 2 år, 2 - 3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede fra­falds­procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel 2.11. 

Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2000 9,2 %, hvilket er 1,5 pct.-point mere end i 1996. På HF-enkeltfag udgjorde andelen i 2002 39,4 %, hvilket er 5 pct.-point mere end i 1996.

På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,3 % i 2000.

For skoleperiode I og II er andelen, som afbryder, steget fra 21,2 % i 1996 til 25,8 % i 1999.

I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støtte­modtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød ud­dannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %.

De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvin­derne. I 2002 afbrød 14,7 % af mændene og 11,4 % af kvinderne.

Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på godt 29 % mod godt 12 % for støttemodta­gere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mand­lige.

Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 2.13. Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen.

I ungdoms­ud­dannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2002. Hovedpar­ten af støtte­modtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsan­delen fra 17,5 % til mellem ca. 22 og 24 %.

2.6    Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.383 kr., 13.442 kr. og 23.997 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb 64.596 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 19.440 kr. i 2002.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt un­der 1.000 kr., og hele 31 % tjente mere end 60.000 kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste års­fribeløbsgrænse på 64.596 kr. Denne store spredning skyldes, at ind­komsterne vedrører hele ka­lenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer.

I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var un­der uddannelse hele året. Af de 115.900 støttemodtagere i 2002 var 36.000 (31 %) helårsstøttemod­tagere.

Ca. 17 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 71 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente ca. 88 % mindre end den laveste årsfribe­løbsgrænse. De resterende ca. 12 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfri­beløbsgrænse eller mere.

Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde hen­holdsvis næsten 100 %, 91 % og 85 %.

I FSK havde omkring halvdelen næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under 1.000 kr.), i GU var det 17 % og i EU 16 %.

For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med ingen eller be­skeden ind­komst er markant større, når man har børn jf. tabel 2.15.

For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster"^[1] forholdsvis stor inden for GU.

Af tabel 2.15 fremgår det, at 736 ud af de i alt 3.717 støttemodtagere med børn, svarende til en femtedel, var helårsstøttemod­tagere. Blandt alle støttemodtagere var 31 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårs­støttemodta­gere, når de havde børn.

48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., hvilket er en betydelig større andel end de 17 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel 2.14. Ca. 45 % tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at ca. 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn (84.036 kr.). Omkring 7 % havde en egenindkomst på mere end 80.000 kr.

I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i for­hold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støtte­modtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.

Ca. 4,8 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.16. Det er 0,3 procent-point mere end i 2001, men uændret i forhold til andelen i 1999. 1,9 % af støttemodta­gerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de havde tjent for meget.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 2.200 af de 116.800 støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (1,9 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel 2.17. I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 0,1 procent-point.

De tilbagekrævede beløb er steget fra 17,7 mio. kr. vedr. 1999 til 22,3 mio. kr. vedr. 2002. Det til­bagekrævede beløb på ca. 22,3 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 2.556 mio. kr.

Støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2002 forventes at få en kravprocent på 2,0, mens støttemodtagerne med afsluttet uddan­nelse kun forventes at få en kravprocent på 1,7.

Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget un­der kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.

I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 8.400 kr., 9.000 kr., 9.100 kr. og 10.100 kr. for støtteå­rene 1999 - 2002. Kra­vene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.18.

3.  SU i videregående uddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen i 2002 inden for videregående ud­dannelser (VU) og af ud­viklingen gen­nem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteå­rets udgang og er re­gule­ret for rejste afbruds­krav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at af­bryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2002 efter de klippekortregler, der blev ind­ført pr. 1. ja­nuar 1996. Ifølge disse regler kan personer i videregående uddannelser kun få tildelt støtte i et be­græn­set antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måne­der.

Fra 1999 til 2002 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 6,9 %. Bag­grunden for stigningen er et generelt meroptag af stude­rende og nye støtteberettigende uddannelser.

Stigningen fra 1999 til 2002 i antallet af låntagere på videregående uddan­nelser var på 18,7 %.

Fra 1999 - 2002 har lånetilbøjeligheden været stigende fra 47,1 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2.

Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at be­lyse ud­vik­lingen i lå­ne­tilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store al­derstrin. Stignin­gen i lånetilbøje­lig­heden har været markant inden for næsten alle alderstrin.

For de 20 - 26-årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj.

3.2  Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En sti­pendie­mod­tager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og ude­boende.

Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udebo­endesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2002.

De 6,5 mia. kr. til stipendiemodta­gere i VU i 2002 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.

I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældre­nes indkomst. Udeboende studerende fik i 2002 tildelt stipendiestøtte på 4.231 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.103 kr. pr. måned.

I tabel 3.3 og 3.4 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus i videregående uddannelser.

Tabel 3.3 viser, at 5 % af de i alt knap 180.800 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjem­meboende, og at 95 % af alle stipen­diemodtagere var 21 år eller ældre og overvejende udebo­ende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var 27 - 43 % hjemmeboende. Det ses, at det navnlig er i alderen fra 19 - 20/21 år, at stipendiemodtagere i VU flytter hjemmefra.

Ca. 53 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 13 % af de hjem­me­boende tog lån. Tilbøjeligheden til at ­tage lån var klart størst for udeboende, og den ste­g med al­deren for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 2001 er lånetilbøjeligheden øget med 1 procentpoint.

De knap 184.000 støttemodtagere i videregående uddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 3.4. Omkring 41 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 19 % i Århus Amt og 9 % i hen­holds­vis Fyns og Nordjyllands Amt.

Tabellen viser, at kun 10.000 eller 5 % af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjem­meboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Der var forholdsvis få hjemmeboende støt­te­modtagere i storbyområderne - 2 %, 4 %, og 3 % i henholdsvis Københavns Kommune, Frederiks­berg Kommune, og Århus Amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med hen­holdsvis 14 %, 21 % og 17 %. Det var også disse tre amter, der havde de største andele hjemmeboende støttemodtagere i ungdomsuddannelser.

Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har været svagt fal­dende fra 1999 - 2002, også inden for de udvalgte alderstrin.

3.3    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn, alder og hvor vidt de har børn.

Af tabel 3.6 ses, at de 23- og 24-årige stipendiemodtagere var de største alders­grupper med ca.  22.000 eller 12 % af samtlige stipendiemodtagere i 2002.

Både i 2002 og 2001 udgjorde kvinderne ca. 60 %.

Stipendiemodtagere i VU med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 ca. 24.000 (13 %) ud af i alt 180.800 stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap 36.500 børn. Ca. 6.000 (3,3 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i 2002.

De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 16 % af alle de kvindelige stipendiemod­ta­gere, mens kun 9 % af mændene havde børn.

Af de knap 24.000 stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendie­modta­ger i godt 4.000 af tilfældene (17 %).

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fød­sels­støtten som “klip”.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden for­læn­get med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestå­ende af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støtteti­den ikke.

I 2002 fik 8.000 personer 39.600 fødselsklip. Det er en stigning på ca. 3 % i forhold til 2001, hvor 7.800 personer fik 38.200 fødselsklip. Kvinderne udgør 70 % af personerne med fød­selsklip. 27 % af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og ca. 46 % val­gte at for­længe støttetiden med en­keltfød­selsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de fik mix­klip. Ca. 71 % af mæn­dene fik mixklip. De resterende 29 % valgte at forlænge støt­tetiden med en­kelte fødselsklip eller med fød­selsdobbeltklip.

3.4    Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser

I 2002 færdiggjorde ca. 41.700 støttemodtagere en videregående uddannelse.

Antallet af støttemodtagere, som havde færdiggjort en videregående uddannelse, har været stigende siden 1999. I alt har ca. 15 % flere støttemodtagere færdiggjort en videregående uddannelse i 2002 set i forhold til 1999. Først og fremmest skyldes det, at stadig større an­dele af en ungdomsårgang vælger at tage en videregående uddannelse, men også det forhold, at den traditionelle femårige kan­didatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser - en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatud­dannelse er en del af forklaringen på stigningen.

Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip, er steget fra 13,0 procent i 1999 (svarende til ca. 4.700 personer) til 16,3 procent i 2002 (svarende til ca. 6.800 personer) – dog således, at andelen i de to mellemliggende år var hø­jere end den var i 2002.

Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som optog slut­lån i 2002, var 8,1 % (svarende til ca. 3.400 personer). Dette er en stor stigning set i forhold til 1999, hvor 5,6 procent (svarende til ca. 2.000 personer) optog slutlån.

Andelen som fik fødselsklip var 10,6 procent i 2002 og var dermed stort set uændret  set i forhold til foregående år, men den generelle tendens de seneste år har dog været, at stadig større andele af støttemodtagerne får fødselsklip.

I 2002 var der ca. 6.800 personer med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip. Af disse optog knap 50 % (knap 3.400 personer) slutlån; godt halvdelen af støttemod­tagerne valgte med andre ord selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2002.

Ovenstående tal kan dække over variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange vide­regående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.

Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid er det vigtigt at være opmærksom på de mange væsentlige ændringer, der i de senere år er sket i regelgrundlaget.

Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:

• den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden  1988/89, var ty­pisk 1 - 1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sæd­vanlig studietid på 7 - 9 år (normeret 5 - 6½ år) har for­mentlig afsluttet deres uddannelse i 1997 - 1999 (en del har haft orlov, herunder barselsorlov).
•  i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige. En reduktion af den norme­rede tid med eksempelvis 1 år fra 6 til 5 år reducerer SU-støtterammen med 1 år.
•  fra 1996 blev det ”6-årige”- klippekort indført. Flere støttemodtagere med en af­brudt ud­dan­nelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse.
•  før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kon­tant­hjælp.

Tabel 3.9 viser effekterne på klippekortet af regelændringerne. Af tabel 3.9 fremgår, at væsentligt flere manglede klip som følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig stu­dietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2002, varierede mellem 2,5 % (sygeplejerske) og 65,1 % (naturvidenskab). Ande­len, som manglede klip, var mar­kant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang vide­regående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videre­gående uddannelse.

Andelen, som manglede klip, er steget markant fra 1996 til 2002 på de lange videregående uddannel­ser. Stigningen har været størst på jura, naturvidenskab og i særdeleshed humani­ora, hvor andelen af personer, der manglede klip, var 2½ gange større i 2002 set i forhold til 1996.

Forskelle fra studie til studie, i hvor stor en andel der mangler klip, er steget betydeligt fra 1996 til 2002, hvilket indikerer, at der må være sket studiespecifikke ændringer i perioden.

I 2002 manglede 16,3 % af støttemodtagerne, som færdiggjorde en videregående uddan­nelse, klip. Andelen, der manglede klip, udgjorde for støttemodtagere med fødselsklip 28,1 %; kun ca. halvt så stor en andel, nemlig 14,9 % blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, mang­lede klip.

For alle de udvalgte uddannelser var andelen, som manglede klip, højere for støttemodta­gere, der havde fået fødselsklip, end for støttemodtagere, der ikke havde fået fødselsklip.

Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, va­rierede mellem 1,1 % (sygeplejersker) og 34,0 % (humaniora). For samtlige støttemodta­gere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen 8,1 %.

Tilbøjeligheden til at tage slutlån, når støttemodtageren manglede klip, varierede meget fra uddan­nelse til uddannelse. På de lange videregående uddannelser varierede tilbøjeligheden fra 39 % for jura til 73 % for cand.merc. Det vil sige, at 61 % af de færdiguddannede jurister valgte selv at finan­siere færdiggørelsen af deres ud­dannelse mod 27 % af de færdiguddannede på cand.merc. 

3.5    Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker æn­dringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slut­ter.

SUstyrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herud­over stoppes støt­ten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperio­der og perioder med anden offentlig støtte.

Tabel 3.11 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1999 - 2002, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er steget lidt fra 16.000 i 1999 til 17.600 i 2002.

For de 17.600 med standset støtte i 2002 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyp­pigst med henholdsvis ca. 66 % og 22 %. Inaktivitet udgjorde ca. 13 %. Der var så­ledes ca. 1 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori.

Antallet af personer med manglende klip steg fra 2001 til 2002 med 700 (4,1 %). Antal personer med orlov er faldet fra 4.000 i 2001 til 3.900 i 2002.

Slutlånene (5.583 kr. pr. md. i 2002) tilbydes i maksi­malt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan af­slutte uddannelsen. I 2002 tog ca. 6.000 personer slutlån. Ca. halvdelen af dem, som manglede klip, tog således slutlån.

Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er blevet erklæret studieinaktive, er uændret fra 2001 til 2002 (2.200).

I tabel 3.12 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 2002 var der ca. 13.900 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. I forhold til 1999 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 6,7 % til 7,9 % i 2002.

Næsten 48 % (6.604) af støttemodtagerne, der afbrød en videregående uddannelse i 2002, begyndte en ny uddannelse det samme år. Godt 13 % af dem begyndte på en ungdomsuddannelse.

Ser man på en længere årrække, viser det sig, at ca. 71 % af de 11.006, der i 1999 afbrød (pr. ultimo 2002), er be­gyndt på en uddannelse. Omkring 30 % af de støttemodtagere, der afbrød i 1999, var således godt 3 år efter (ultimo 2002) ikke startet på en ny SU-støtteberettigende uddannelse eller havde i hvert fald ikke søgt støtte på ny.

Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddan­nelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996 - 2002, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støtte­modtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0 - 1 år, 1 - 2 år, 2 - 3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds­procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er  vist i tabel 3.13. 

Andelen, som afbryder i løbet af en videregående uddannelse, varierede i 2002 blandt de udvalgte uddannelser fra 4,7 % (jura overbygning) til 47,6 % (humaniora, bachelor).

I perioden fra 1996 til 2002 er afbrudstilbøjeligheden steget væsentligt på bacheloruddannelserne: naturvidenskab, humaniora, jura og civilingeniør. På HA-studiet er afbrudstilbøjeligheden faldet i perioden.

På overbygningsuddannelserne er afbrudstilbøjeligheden fra 1998 - 2002 faldet væsentligt på natur­videnskab, jura og cand. merc. På humaniora er den derimod steget markant. Det skal her under­streges, at tallene kun dækker overbygningernes første 3 år.

Inden for MVU er afbrudstilbøjeligheden fra 1996 til 2002 steget fra 13 % til 33 % på læreruddan­nelsen og fra 25 % til 33 % for sygeplejerskeuddannelsen.

På KVU er afbrudstilbøjeligheden for datamatikerne steget fra 37 % i 1996 til 49 % i 2002.

I tabel 3.14 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støtte­modtagere i samme gruppe (køn/børn). På første studieår var det ca. 20 % af støttemodta­gerne, der afbrød uddannelsen, andet år knap 7 % og derefter kun 3½ %.

De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvin­derne. I 2002 afbrød 8,7 % af mændene og 7,3 % af kvinderne.

Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 5,7 % mod 8,2 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mand­lige.

Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 3.15. I de videregå­ende uddannelser var der i alt 7,9 % af de ca. 183.600 støttemodtagere, der i 2002 af­brød en uddan­nelse. Afbrudstilbøjeligheden var størst hos de unge.

3.6    Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.383 kr., 13.442 kr. og 23.997 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb 64.596 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 19.440 kr. i 2002.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Tabel 3.16 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således under 1.000 kr., og hele 42 % tjente hvad der omtrent svarer til den laveste års­fribeløbsgrænse eller mere. Dette skyldes, at ind­komsterne vedrører hele ka­lenderår og derfor også omfatter perioder efter ud­dannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer.

I tabel 3.16 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagerne i 2002 udgjorde ca. 43 % af alle støttemodta­gere i VU.

Ca. 14 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 65 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente ca. 79 % mindre end den laveste årsfribe­løbsgrænse. De resterende ca. 21 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfri­beløbsgrænse eller mere.

Af tabel 3.17 fremgår det, at ca. 34 % af støttemodtagere med børn var helårsstøttemod­tagere. Blandt alle støttemodtagere i VU var 43 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårs­støttemodta­gere, når de havde børn.

Hele 31 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr. Det er en betydelig større andel end de 14 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere, jf. tabel 3.15. Ca. 58 % tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at knap 90 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn (84.036 kr.), og ca. 10 % havde en egenindkomst på de nævnte 84.036 kr. eller derover.

I VU var andelen med store indkomster næsten den samme for helårsstøtte­modtagerne med og uden børn.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specia­le­skriv­ning.

Ca. 12,6 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte. Det er 0,9 procent-point færre end i 2001. 6,7 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de har tjent for meget.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 12.400 af de 183.600 støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (6,7 %), jf. tabel 3.19. Den tilsvarende andel af støttemodtagere med IK-krav vedr. 2001 var på 7,4 %.

Det tilbagekrævede beløb på ca. 144 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 1,7 % af det udbetalte støtte­beløb på omkring 8.386 mio. kr. i 2002.

Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2002 forventes at blive 7,0, mod 5,4 for støttemodtagere uden for uddan­nelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har i hele perioden ligget un­der kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.

I gennemsnit var IK-kravenes størrelse henholdsvis 10.700 kr., 11.200 kr., 11.400 kr. og 11.600 kr. vedr. støtteå­rene 1999 - 2002. Kra­vene varierer en del i størrelse, men hovedparten (knap 2/3) af kravene var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.20.

3.7    Befordringsrabat

SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.

Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transport­udgifter, der overstiger 11,33 kr. pr. dag, dog maksimalt 18,88 kr. pr. dag (2002-satser). SUstyrel­sen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.

Der blev i 2002 solgt i alt 167.400 abonnementskort med rabat, jf. tabel 3.21. I forhold til 2001 er det 2.500 flere periodekort, hvilket svarer til en stigning på 1,5 %. Den samlede normale salgspris var knap 152 mio. kr., og den samlede rabat beløb sig til godt 53 mio. kr. Stigningen i såvel salgs­pris som den ydede rabat er større (henholdsvis 7,4 % og 8,8 %) end udviklingen i antallet af solgte periodekort. Den samlede rabat udgjorde 35 % af salgsprisen i 2002.

Gennemsnitligt var salgsprisen pr. kort 907 og rabatten 317 kr. pr. kort. Støttemodtager skulle således gennemsnitligt selv betale 590 kr., hvilket er en stigning på godt 5 procent set i forhold til 2001.

I alt 1.445 personer, svarende til godt 3½ % af samtlige modtagere af befordringsrabat, modtog på et eller flere tidspunkter i 2002 maksimal befordringsrabat. Disse personer, der kan betegnes som deciderede pendlere, udgjorde således 0,8 % af samtlige støttemodtagere på de videregående ud­dannelser (jf. tabel 3.1).

39.600 støttemodtagere, svarende til 22 % af samtlige støttemodtagere under videregående uddan­nelse, gjorde i 2002 brug af befordringsrabatten, jf. tabel 3.22. Det svarer til en stigning på knap 1 procentpoint set i forhold til 2001; det absolutte antal steg omkring 5 %. Gennemsnitligt har rabat­modtagerne modtaget 1.342 kr. i rabat i 2002, svarende til en stigning på 4 procent set i forhold til 2001. Den nominelle stigning i den samlede befordringsrabat mellem 2001 og 2002 skyldtes således (nogenlunde lige­ligt) de forhold at relativt flere støttemodtagere gjorde brug af ordningen, og at de ydede beløb, set som et gennemsnit, øgedes. Sidstnævnte forhold skyldes ikke øgede støttetakster, men udelukkende at støttemodtagernes udgifter til befor­dring i 2002 gennemsnitligt var højere end i 2001. Således betalte modtagerne af befor­dringsrabatten 5 procent mere i egenbetaling i 2002 set i forhold til 2001.

3.8    Specialpædagogisk støtte (SPS)

 Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoran­svaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i SUstyrelsen.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af fysisk eller psy­kisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres og hvis det er praktisk mu­ligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

I 2002 fik godt 800 personer tildelt specialpædagogisk støtte. Udgiften til støtten var knap 35 mio. kr. jf. tabel 3.23. Omkring tre fjer­dedele af støttemodtagerne (625 eller 77 %) havde bevægelses-, læse- eller skrivevanskeligheder. Udgiften til støtte til disse grupper var på godt 13½ mio. kr., sva­rende til ca. 39 % af det samlede støttebeløb.

Udgiften til støtte til 94 personer med hørevanskeligheder var godt 15 mio. kr. eller 44 % af den samlede SPS-støtte i 2002.

Der var 379 flere SPS-støttemodtagere i 2002 end i året før, svarende til en stigning på 88 %. SPS-støttebeløbet steg fra ca. 21 mio. kr. i 2001 til knap 35 mio. kr. i 2002, svarende til en stigning på 66 %. Denne stigning var især forårsaget af en stigning i antal personer med læse-/skrivevanskelighe­der og personer med bevægelsesvanskeligheder.

Udover de støttemodtagere, som indgår i tabel 3.23, er der en gruppe studerende, som i tidligere år har fået tildelt SPS i form af et hjælpemiddel, som de fortsat råder over.

Godt 14 mio. kr. (41 %) af forbruget på knap 35 mio. kr. i 2002 blev anvendt til udgifter til tolkebistand, 15 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 25 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel 3.24. Stigningen i den udbetalte støtte på i alt knap 14 mio. kr. kan især henføres til øgede udgifter til hjælpemidler og instruktion på ca. 5,5 mio. kr. samt til tolkebistand på ca. 3,7 mio. kr.

Støttens art afhænger af støttemodtagers funktionsnedsættelse, hvilket belyses i tabel 3.25.

94 % af udgifterne til støtte til studerende med hørevanskeligheder gik til dækning af tegnsprogstol­kebistand.

To tredjedele af SPS-støtten til personer med synsvanskeligheder i 2002 blev anvendt til fremstilling af undervisningsmateriale, og 20 % af støtten gik til hjælpemidler og instruktion.

For personer med læse-/skrivevanskeligheder gik næsten halvdelen af støtten (48 %) til hjælpemid­ler og instruktion.

Næsten to tredjedele (63 %) af SPS-støtten til personer med bevægelsesvanske­ligheder anvendtes til hjælpemidler og instruktion.

4.  SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere

Dette kapitel omhandler både UU- og VU uddannelser, dels fordi der her bl.a. også fokuseres på uddannelsessteder der omfatter begge uddannelseskategorier, og dels fordi en statistisk opdeling ofte er vanskelig eller ikke mulig.

Tal for støtten til uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere er medregnet i UU/VU-kapitlerne.

4.1    Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dæk­nings­grad

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæs­sige stør­relse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette af­snit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 ud­dannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvil­ket giver et indtryk af hvor og under hvilke stør­relsesforhold, støttesystemet administreres.

Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2002 i SU-støtteberettigende uddannel­ser.

Tabel 4.1 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgjorde ca. 30 % af alle stipendie-modta­gere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen ud­gjorde hen­holdsvis 5,4 %, 6,5 % og 3,3 %. Inden for ungdomsuddannelserne var det stipendiemod­tagerne på de almene gym­nasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de er­hvervsfaglige grund­uddannelser, der var de største grupper. De udgjorde henholdsvis 15,3 %, 8,9 % og 9,3 % af alle sti­pen­diemodta­gere.

Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper var på ca. 50 %, dog var lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 35 %. På De Sociale Højskoler, læ­rer­seminarierne og ernærings-, husholdnings- og håndarbejdsseminarierne var lånetilbøjelighe­den henholdsvis hele 63 %, 59 % og 55 %.

I de gymnasiale uddannelser var lånetilbøjeligheden 8 - 12 %, mens den var ca. 22 % i de erhvervs­fag­lige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse var lånetilbøjeligheden 40 %.

Tabel 4.2 Uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse 2002.

SU-modtagerne var fordelt på ca. 1.100 uddannelsessteder med et meget varierende antal støt­te­modtagere, jf. tabel 4.2. Ca. 750 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendie­mod­tagere i 2002. På disse uddannelsessteder gik ca. 10 % af stipendiemodtagerne. 70 uddannelses­steder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 2002. På disse uddannelsessteder gik ca. 50 % af stipen­diemodtagerne.

Tabel 4.3 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemod­ta­gere i 2002. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 39 % af samtlige stipendie­mod­tagere og ca. 48 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.

Københavns Universitet og Århus Universitet var størst med henholdsvis 24.500 og 16.700 stipen­diemodtagere, svarende til 8,2 % og 5,6 % af alle sti­pendiemodtagere. Handelshøjskolen i Køben­havn, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Dan­marks Tekniske Universitet, Roskilde Uni­ver­sitetscenter og Niels Brock Copenhagen Business College er uddannel­sessteder med ca. 5.000 - 10.000 stipendiemodtagere, svarende til 1,7 - 3,3 % af alle stipendiemodtagere.

De øvrige store uddannelsessteder har fra 1.200 - 4.200 stipendiemodtagere, og består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier.

I gennemsnit fik 39 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 55 - 63 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Uni­versitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbo­høj­skole fik 40 - 52 % lån. Lånetil­bøjelig­heden var lavest med kun 18 - 33 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus  Dag- og Aftensemina­rium med 66 %.

Den 1. oktober 2002 var der ca. 100.300 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsin­stitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 4.4. Ca. 77.400 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2002, dvs. at ca. 77 % af de studerende helt eller delvist finansierede de­res studium ved SU-stipendier og/eller lån.

Dækningsgraden var lavest på Syddansk Universitet, hvor kun ca. 74 % af de studerende finansie­rede deres studier med SU-støtte. På Ålborg Universitet var den højest med godt 86 %.

De sidste ca. 23 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive, havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.

4.2    SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hen­syn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence.

Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

Tabel 4.5 viser, at ca. 4.400 personer i 2002 fik 146,2 mio. kr. i stipendier til uddannelser i udlan­det. England, Norge og USA var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 41 %, 11 % og 9 %.

Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Antallet af stipendiemodtagere i udlandet er faldet fra 1999 til 2002 med 1 %. 

De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra ca. 135 mio. kr. i 1999 til ca. 146 mio. kr. i 2002. Det svarer til en stigning på ca. 8 %.

Tabel 4.6 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategori­erne 22 - 23 år og 24 - 25 år topper med 21 og 22 % af alle, hvilket ikke afviger fra den generelle alders­fordeling i VU.

Tabellen viser også, at hele 61 % er kvinder, hvilket er noget mere end de 59 %, som de kvindelige sti­pendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorierne 20 - 23 år, der topper med 63 % kvinder.

Langt størstedelen (95 %) af de ca. 4.400 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddan­nelse i ud­landet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 4.7. I ungdomsuddannelser var der flest stipendie­modtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannel­ser var flest, der valgte Eng­land.

Størstedelen af de studerende, der i 2002 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en ad­ministrativ eller humanistisk uddannelse. Af de ca. 1.800, der valgte en administrativ uddan­nelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humani­stiske fag var der knap 500, der studerede kunst og arkitektur, og godt 300 der studerede film og medie.

4.3    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

 Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre stats­borgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske stats­borgere. Oftest vil SU-støt­ten være betin­get af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.

Ca. 10.000 stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 290 mio. kr. i stipendier i 2002. Stats­borgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Øvrige EU-lande" og "Asien inkl. arabiske lande" ud­gjorde henholdsvis ca. 35 %, 19 % og 20 % af stipendiemodtager­ne, som ikke havde dansk stats­borgerskab.

Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 2002, er fra 2001 til 2002 steget med 7,6 %. Det er landegrupperne ”asien, inkl. arabiske lande” og ”øvrige lande” som er steget mest, de er steget henholdsvis 19,2 % og 8,7 %.

De tildelte stipendier er steget fra 264 mio. kr. i 2001 til 290 mio. kr. i 2002. Det svarer til en stig­ning på knap 10 %.

De ca. 10.000 ikke danske statsborgere, som fik støtte i 2002, var fordelt med halvdelen i videre­gå­ende uddannelser og den anden halvdel i ungdomsuddannelser. Det ses, at der er relativt mange æl­dre støt­temodtagere. Kategorien 30 år og derover udgør 22 % mod ca. 8 % blandt alle støt­te­modtagere. For de videregående uddannelser udgør denne andel ca. 36 % mod 13 % blandt alle støttemodtagere. For ungdomsuddannelserne udgør andelen ca. 9 % mod 2 % blandt alle.

5.  SU-gæld

I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2002 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 5.1. I de efter­følgende afsnit 5.2 og 5.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegø­res nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som også er under afvikling.

Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved ud­gangen af 2002 havde knap 23.000 låntagere en restgæld af denne type på knap 2,4 mia. kr.

Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været for­skellige lånetyper med tilhørende forskellige vil­kår for bl.a. for­rentning og tilbagebetaling.

FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), af­brudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.

UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt pla­nen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en "p.t. uerholde­lig fordring".

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslut­ningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.

Administrationen af tilbagebetalingen af SU-gæld var ved udgangen af 2002 delt mellem Økonomi­sty­relsen og SUstyrel­sen. I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegælds­forhold fra det tids­punkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I forbindelse med at SUstyrelsen i efteråret 1999 idriftsatte et nyt opkrævningssystem for FM-gæld, overtog Økonomistyrelsen admi­ni­strationen af til­bagebetalin­gen af den misligholdte FM-gæld, dvs. den gæld, hvor debitor ikke over­holdt den aftalte plan for tilbagebetalingen. Administrationsaftalen med Økonomistyrelsen in­debar endvidere, at Økonomisty­relsen fik overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddri­velse. Fra juli 2003 har Økonomistyrelsen fået overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke mis­ligholdte FM-gæld. Fra samme tidspunkt har Økonomistyrelsen også overtaget rentetil­skrivning og anden administration af SU-gæld, således at SUstyrelsen alene har ansvaret for udbe­taling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene.

De følgende opgørelser af SU-gælden er derfor sammenstillet af oplysninger fra både SUstyrelsens og Økonomistyrelsens registre. Datagrundlaget og opgørelsesmetoden fra og med 2002 er ændret lidt i forhold til de tidligere år, og der er derfor en mindre usikkerhed ved sammenligninger med tidli­gere år.

5.1    Samlet SU-gæld

Ved udgangen af 2002 havde knap 352.000 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld, jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld var på knap 17,8 mia. kr.

SU-lån er den helt dominerende gældstype med en restgæld på  knap 17,1 mia. kr. eller ca. 96 % af den samlede restgæld. Af samtlige debitorer havde godt 335.000 SU-lånegæld.

Restgælden pr. ultimo 2002 er steget knap 1,5 mia. kr. (9 %) i forhold til året før - en stigning, der stort set er forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån.

En mindre del af restgælden - ca. 8 % eller knap 1,5 mia. kr. - er opgjort som misligholdt SU-gæld, dvs. at debitor på et eller andet tidspunkt i perioden for afviklingen af SU-gælden ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen. En del af den misligholdte gæld vil dog på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”, men er alligevel henregnet til misligholdt gæld.

Ved udgangen af 2002 var der godt 14.000 flere personer med SU-gæld i forhold til ultimo 2001, jf. tabel 5.2. Det skyldes især en nettotilgang af SU-låntagere på 15.300, der afspejler en tilgang af 31.800 nye låntagere og en afgang (personer der har færdigbetalt deres SU-lånegæld) på 16.500. Denne vækst i antallet af personer med SU-lånegæld harmonerer med den konstaterede stigning i lånetilbøjeligheden blandt SU-støttemodtagere i de senere år, jf. fx tabel 3.2.

Ved udgangen af 2002 havde de ca. 320.000 debitorer en samlet ikke misligholdt restgæld på 16,3 mia. kr. til sta­ten, jf. tabel 5.3. Det sva­rer til en gennemsnitlig restgæld på ca. 50.900 kr. Ved udgangen af 2001 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på ca. 48.300 kr.

61 % af debitorerne (193.661) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 14 % (44.333) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2001 var henholdsvis 63 % og 13 %.

Det samlede antal debitorer er steget ca. 10.600 og restgælden 1.357 mio. kr. i forhold til året før. To tredjedele af debitorerne (216.150) havde afsluttet uddan­nelsen ved ud­gangen af 2002. Antal debito­rer under uddannelse er steget med knap 2.000, mens antallet af debitorer med afsluttet ud­dannelse er steget med godt 8.600.

5.2    SU-lånegæld

En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af for­skellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)

Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)

Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

De følgende oplysninger om SU-lånegæld er hentet fra både Finansstyrelsens registre over låne­gældsforhold under tilbagebetaling og SUstyrelsens eget edb-register over lånegældsfor­hold, der endnu ikke har nået tilbagebetalingstidspunktet. Oplysninger om misligholdt SU-lånegæld indgår kun i de indledende tabeller i dette afsnit.

SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør knap 17,1 mia. kr. sva­rende til ca. 96 % af sta­tens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelses­søgende. Godt 335.000 personer ud af de knap 352.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved ud­gangen af 2002, jf. tabel 5.4.

Den største del af restgælden vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), som er steget 1,8 mia. kr. fra 13.648 mio. kr. ved udgangen af 2001 til 15.429 mio. kr. ved udgangen af 2002. Restgælden er faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).

Af den samlede SU-lånegæld på 17,1 mia. kr. var de 15,9 mia. kr. (93 %) ikke misligholdt, mens ca. 1,2 mia. kr. (7 %) var misligholdt lånegæld.

Restgælden på SU-lån er steget med ca. 1,5 mia. kr. fra 15,6 mia. kr. ved udgangen af 2001 til 17,1 mia. kr. ultimo 2002, jf. tabel 5.5. Denne stigning i restgælden er et resultat af, at der i 2002 blev udbetalt ca. 2,2 mia. kr. i SU-lån, tilskrevet renter på 0,6 mia. kr. og indbetalt ca. 1,3 mia. kr. på SU-lånegælden.

Antallet af debitorer er i 2002 steget med 15.300 fra ca. 320.300 ved årets start til 335.600 ul­timo året, jf. tabel 5.6. Antallet af debitorer er faldet indenfor alle lånetyper bortset fra den nugældende låne­type 6, hvor der har været en nettotilgang på knap 21.000 debitorer i løbet af 2002.

Godt 100.000 (33 %) af de i alt knap 309.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 2002, jf. tabel. 5.7. Knap 73.000 (24 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved ud­gan­gen af 2002, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny ud­dannelse, skal be­gynde at betale deres lånegæld tilbage i 2003 eller 2004.

De sidste godt 135.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (44 %) var i gang med at betale deres lå­negæld tilbage ved udgangen af 2002.

Antallet af lånedebitorer er steget med knap 40.000 fra udgangen af 1999 til de knap 309.000 lå­ne­de­bi­to­rer ved udgangen af 2002. Stigningen har været jævnt fordelt over perioden, og der har ikke været store forskydninger i den forholdsmæssige fordeling på grupperne.

Lånedebitorer under uddannelse.

Godt 100.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 2002, heraf knap 86.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.8.

Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse udgjorde ved udgangen af 2002 47 % af samt­lige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser var andelen kun 23 %, mens den var 58 % for debitorer i videregående uddannelser.

Andelen af lånedebitorer under uddannelse i forhold til SU-modtagere under uddannelse er steget fra 43 % ved udgangen af 2001 til 47 % ved udgangen af 2002. Andelen har været stigende for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Ca. 57 % (56.917) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 2002 en gæld på un­der 50.000 kr., ca. 30 % (29.769) en gæld på mellem 50.000 og 100.000 kr. og ca. 14 % (13.947) en gæld på 100.000 kr. og derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2001 var hen­holdsvis 61 %, 27 % og 12 %.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.

Knap 208.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2002, jf. ta­bel 5.9. Det svarer til ca. 67 % af samtlige knap 309.000 debitorer med SU-lånegæld.

Hovedparten af lånedebitorer - knap 164.000 eller 79 % - havde afsluttet en videregående ud­dan­nelse og knap 44.000 (21 %) en ungdomsuddannelse.

Omkring 61 % (127.602) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 2002 en gæld på under 50.000 kr., og ca. 14 % (29.069) havde en gæld på 100.000 kr. og derover. Det er især lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, der havde gældsposter på 100.000 kr. og derover. Ved udgangen af 2002 drejede det sig om 17 % (27.525) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens kun knap 4 % af lånedebitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på 100.000 kr. og derover.

De knap 208.000 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2002 skyldte i gennemsnit 50.900 kr., jf. tabel 5.10.

Lånedebitorerne, der senest har været i gang med en videregående uddannel­se, havde ved udgangen af 2002 i gennemsnit en restgæld på 57.000 kr., mens ­debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 28.100 kr.

Næsten halvdelen (45 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen i 2000, 2001 eller 2002. Hovedparten af disse var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor også relativt stor (63.000 - 65.500 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år si­den, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. For eksempel var den gennem­snitlige restgæld kun 24.000 kr. for de personer, der sluttede uddannelsen i 1992. Denne gruppe er desuden forholdsvis lille (8.582), fordi lånedebitorer, der afsluttede uddannelsen dette år, på et tidli­gere tidspunkt har færdigbetalt deres SU-lånegæld, jf. at der ved udgangen af 2001 var 10.816 låne­debitorer fra dette afslutningsår.

Der har i de seneste år været en tendens til, at forholdsvis flere af dem, der afsluttede uddannelsen havde SU-lånegæld. Således ses det af tabel 5.11, at andelen af SU-modtagere, der afsluttede ud­dannelsen med lånegæld, er steget fra 38 procent i 1999 til 43 procent i 2002. Dette skyldes næsten udelukkende, at forholdsvis flere i ungdomsuddannelserne optog SU-lån. I 1999 var denne andel 20 procent, mens den i 2002 steg til 25 procent. Blandt personer, der afsluttede en videregående uddan­nelse, har andelen af låntagere været næsten konstant omkring 2/3. Endvidere fremgår det af tabel­len, at den gennemsnitlige SU-lånegæld er steget 12 - 13 procent i perioden 1999 - 2002. Dette gæl­der såvel SU-låntagere med en afsluttet ungdomsuddannelse, som låntagere, der afsluttede en vide­regående uddannelse.

I 2002 afsluttede knap 98.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 56.000 en ung­doms­uddannelse og godt 42.000 en vi­dere­gående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved ud­gangen af året.

Knap 42.000 (43 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2002, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.12. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 2.645 mio. kr. sva­rende til en gen­nemsnitlig gæld på ca. 63.000 kr.

Knap 28.000 (66 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-låne­gæld. Den samlede lånegæld var 2.168 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 77.900 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig. Godt 4.700 havde en SU-lånegæld på under 25.000 kr., og knap 1.200 personer havde en gæld på 200.000 kr. eller derover.

Kun 25 % af SU-modtagerne (godt 14.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2002, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 33.600 kr.

Ved udgangen af 2002 var godt 135.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 44 % af samtlige lånedebitorer, jf. tabel 5.13.

Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fast­sættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de til­skrevne renter).

39 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 38 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året. Omkring 23 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.

SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 26 % af debitorerne med en afsluttet videregå­ende uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 7 % af debitorerne med en afsluttet ung­domsuddannelse.

Godt 22.000 eller 17 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i 2002.

Færdigbetalt SU-lånegæld

Godt en fjerdedel (27 %) af de i alt ca. 23.000 færdigbetalte lån i 2002 er af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidst­nævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Over halvdelen (59 %) af de fær­digbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1993 eller tidligere, og som der­med har været under tilbagebetaling i 8 år eller mere jf. tabel 5.14. I 2002 blev 6 % af de låne­gælds­forhold, der eksisterede ved udgangen af 2001, betalt tilbage.

5.3    FM-gæld

FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav)

- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav

- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den stude­rende bliver erklæret studieinaktiv.

En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.

IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rej­ses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.

Ultimo 2002 havde godt 44.000 debitorer en samlet FM-gæld på 522 mio. kr., jf. tabel 5.14. Godt 21.000 personer havde FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, knap 24.000 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav. Knap 700 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 356 mio. kr. (68 %) på IK-krav, 161 mio. kr. (31 %) på AF-krav, mens 5 mio. kr. (1 %) vedrørte andre FM-krav.

FM-gælden på 522 mio. kr. fordeler sig med 334 mio. kr. (64 %) på ikke misligholdt gæld, mens misligholdt gæld udgør i alt 188 mio. kr. (36 %). Andelen af antal misligholdte AF-krav var på 44 %, mens den tilsvarende andel for IK-krav kun var 16 %. En del af de gældsforhold, som i denne sammen­hæng betegnes som misligholdt, kan igen være under normal afvikling.

Ved udgangen af 2002 havde knap 33.000 debitorer en samlet FM-restgæld på 334 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 10.100 kr., jf. tabel 5.16. Omkring 86 % af debitorerne (28.417) havde en restgæld på under 20.000 kr., 9 % (3.042) havde en gæld på 20.000 - 40.000 kr., og godt 100 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

Den samlede FM-gæld er steget 37 mio. kr. i løbet af 2002 fra 485 mio. kr. ultimo 2001 til 522 mio. kr. ultimo 2002, jf. tabel 5.17. Bag denne stigning ligger et tilbagekrævet beløb på 269 mio. kr., hvortil skal lægges tilskrevne renter på 25 mio. kr. og fratrækkes indbetalinger på 258 mio. kr.

Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold er steget med i alt 2.300 i løbet af 2002 - fra en be­stand på 52.400 gældsforhold ultimo 2001 til en bestand på 54.700 gældsforhold ultimo 2002 jf. ta­bel 5.18. Der er i løbet af 2002 rejst 32.400 nye FM-krav, mens 30.100 krav er blevet færdigbetalt.

De 54.700 gældsforhold pr. ultimo 2002 fordeler sig med 25.800 IK-krav, 28.100 AF-krav og 700 andre FM-krav.

I 2002 blev der i alt fremsat ca. 32.400 FM-krav og krævet 269 mio. kr. tilbage, jf. tabel 5.19. Der blev fremsat flest AF-krav (16.062), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (179 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var derfor størst for IK-kravene (11.300 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 5.400 kr. og 6.500 kr. for AF-krav og andre FM-krav.

Hovedparten af de fremsatte FM-krav (24.992 eller 77 %) var på under 10.000 kr., 4.049 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 400 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.

Af de 32.412 fremsatte FM-krav i 2002 blev 33 % (10.602) også betalt tilbage i 2002. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 37 % blev betalt tilbage.

I 2002 blev godt 30.000 FM-krav færdigbetalt, jf. tabel 5.19. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (93 %) var fremsat i perioden 1999 - 2002. For færdigbetalte krav under 10.000 kr. var 96 % fremsat i 1999 - 2002, mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på 50.000 kr. og derover var på 56 %.

Af de i alt ca. 30.100 færdigbetalte FM-krav i 2002 var 51 % IK-krav (15.287), 47 % AF-krav (14.186) og 2 % (622) andre FM-krav. Af de færdigbetalte IK-krav i 2002 var de 92 % fremsat i perioden 1999 - 2002, mens 93 % af de færdigbetalte AF-krav var fremsat i denne 3-årsperiode.

 6.  Bilag

Bilag 1   Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2003.

Bilag 2   Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2003.

Bilag 3   Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991 - 2002 fordelt efter støttekombina­tion.       

Bilag 4   Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2002 fordelt efter ud­dan­nel­seskategori.                                  

Bilag 5   Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2002 fordelt efter for­æl­dre­afhængighed.

Bilag 6   Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2002 for­delt efter bopælsstatus.

Bilag 7   Støtteårsværk i 1991 - 2002 fordelt på støtteart og uddannelseskategori.

Bilag 8   Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtte­årene 1991 - 2002, fordelt på uddannelsesland.

Bilag 9   Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendie­støtte i støt­teårene 1991 - 2002.

Bilag 10  Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2002.

Bilag 11  Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo 1991 - 2002 fordelt efter gældstype.

Bilag 12  Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2002 fordelt ef­ter ud­dannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling.

Bilag 13  Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene 1991 - 2002 fordelt efter kravtype.

Bilag 14  Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2002 fordelt efter låne- og kravtype.

Bilag 15  Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2003.

Bilag 16  Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990.

Bilag 17  Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83 - 1990.

Bilag 18  Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993.

Bilag 19  SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgarante­rede stu­dielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støttekombina­tion.

Bilag 20  Anvendte forkortelser.

AF(-krav/gæld):       Afbruds-krav/gæld  -  delmængde af FM-krav/gæld

EU:                          Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

FM(-krav/gæld):      Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte

FSK:                       Uddannelse på folkeskoleniveau

GU:                         Gymnasial og almen ungdomsuddannelse

HB:                         Hjemmeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere

IK(-krav/gæld):        Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld

KVU:                       Korte videregående uddannelser

LVU:                       Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser)

SPS:                       Specialpædagogisk støtte

UU:                         Ungdomsuddannelse

UFO(-krav/gæld):    Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring

UB:                         Udeboende - bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere

VU:                         Videregående uddannelse

Bilag 21  Anvendte definitioner.  

Egenindkomst:

Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ ud­dan­nelsesop­sparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

Endelig støtte:

Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.

FM-gældsforhold:

Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på op­gørel­sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprinde­lige FM-gæld svarer til det samlede til­bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.

FM-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen og/eller til Finansstyrelsen.

Helårsstøttemodtager:

Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i ok­tober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.

Hjemmeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.

Låntager :

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.

Misligholdt gældsforhold :

Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt/tidligere har været sendt til inkasso, under gældssane­ring/konkursbehandling eller overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, og som på opgø­relses­tidspunk­tet ikke er betalt tilbage.

Restgæld:

Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelses­tids­punktet.

SPS-støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.

Stipendiemodtager:      

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.

Studieophold i udlandet:

Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igang­værende ud­dannelse i Danmark.

Støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.

 Støtteramme:

Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede stu­dielån.

 Støtteår:

Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og sat­ser.

 Støtteårsværk:

En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i op­gørel­sesperioden.

 SU-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gælds­for­hold.

 SU-gældsforhold:

Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørel­sestids­punktet ikke er betalt tilbage.

 SU-lån:

Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.

 SU-lånedebitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Finansstyrelsen.

 SU-lånegældsforhold:

Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.

 Tildelt stipendium:

Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste af­brudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

 Tildelt SU-lån:

Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

 Udeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældre­nes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjem­meboende-sats.

 UFO-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.

 UFO-gældsforhold:

UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har væ­ret misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld sva­rer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.

Undervisningsår:

Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.

Ungdomsuddannelse:

Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.

Videregående uddannelse:

Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

^[1] Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis 64.596 for støttemodtagere uden børn og 84.036 for støttemodtagere med børn.