SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen “SU-støtte & SU-gæld 2003” (SUS nr. 11).
Publikationen indeholder især oplysninger om de 303.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2003, og om de godt 358.000 personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2003. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år.
Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2003, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for.
Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler.
Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser.
Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1993 til 2003.
Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år.
Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser.
Kapitel 4 belyser specielt SU-støtten til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere (indeholdt i kapitel 3’s tal) og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU.
Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2003.
Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.
Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon 33 26 86 75.
Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.
I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5.
I 2003 fik 303.000 støttemodtagere tildelt godt 9 mia. kr. i stipendiestøtte, hvoraf 12 % blev indeholdt som A-skat, og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet.
Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,6 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2003. Godt halvdelen af de 18-årige og mere end 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte.
Antallet af støttemodtagere i 2003 er næsten 80.000 større end i 1993, hvilket svarer til en stigning på 35 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget 5,4 mia. kr. til næsten 11 ½ mia. kr. svarende til en stigning på 91 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster.
I 2003 fordelte de 303.000 støttemodtagere sig med 119.400 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 183.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 74 % (6.771 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 9.094 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats.
Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.251 mio. kr., nemlig 85 % (1.909 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU.
Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1993 til 2003 på knap 80.000 (35 %) er fordelt med en stigning på omkring 26.400 (28 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 52.500 (40 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU er dog stort set uændret fra 1993 til 2003.
Støtttemodtagerne optog lån for i alt knap 2,3 mia. kr. i 2003. Størstedelen af lånebeløbet (85 %) blev optaget af støttemodtagere i VU. Gennem de seneste 10 år er låneoptagelsen steget markant. I 1993 optog støttemodtagerne lån for i alt 975 mio. kr. Således var det samlede udlån 131 % højere i 2003. En mindre del af forklaringen er det forøgede pristal, og en noget større del af forklaringen er, at der i 2003 var væsentligt flere studerende: Antallet af støttemodtagere var 224.100 i 1993 medens det i 2003 var 303.000. Hertil kommer, at relativt flere støttemodtagere i 2003 optager studielån og at de gennemgående låner mere set i forhold til 1993. Indførelsen af slutlån i 1995 har desuden bevirket, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtager lån, er steget markant (jf. tabel 1.3).
Hovedparten af de ca. 303.000 støttemodtagere i 2003 ønskede kun at modtage stipendium (62 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.900, der kun fik lån (slutlån).
Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2003, hvilket er 6 procent-point flere, set i forhold til 1998.
Der var i 2003 ca. 82.800 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 217.300 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.050 mio. kr. (12 %) og 8.044 mio. kr. (88 %).
I forhold til 1993 er antallet af hjemmeboende i 2003 steget med 10.500 (15 %), mens antallet af udeboende er steget med ca. 65.800 (43 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium.
Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst 29.100 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2003, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 244 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støttten end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst 13.700 IK-krav og tilbagekrævet 159 mio. kr. vedr. støtteåret 2003.
De forventede 13.700 IK-krav vedr. 2003 svarer til, at 4,5 % af støttemodtagerne i 2003 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,3 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 11.600 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2003. Det svarer til, at 5,2 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2003, vil kravprocenten være lavere, nemlig 2,8 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1993 og 1998.
Ved udgangen af 2003 skyldte 362.000 personer 20,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig 342.000, havde SU-lånegæld svarende til 18,2 mia. kr., mens 20.000 debitorer skyldte 2,1 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.
Ved udgangen af 1993 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2003. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2003 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhæn-gighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2003 på 1.382 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 795 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 2.807 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.572 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).
I alt fik ca. 127.500 støttemodtagere i 2003 tildelt støtte for 2.664 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier 2.322 mio. kr. (87 %) og lån 342 mio. kr. (13 %).
I perioden 2000 - 2003 er den samlede støtte steget med 311 mio. kr. (13 %). Denne stigning fordeler sig med 242 mio. kr. i stipendier (12 %) og 69 mio. kr. i lån (25 %).
Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 2000 - 2003 steget med 2.000 (1,6 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, er steget 3.400 (17 %).
Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 16,0 % i 2000 til 18,2 % i 2003, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin.
Udover at lånetilbøjeligheden er afhængig af alder - des højere alder des oftere lån - var den desuden betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån.
Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2003 var knap 120.000 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (62 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at ”det store ryk” hvor stipendiemodtagere flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til 21 - 22 år.
Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden blandt sidstnævnte er steget markant de seneste par år og var i 2001 blot 3 %.
De knap 120.000 støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2003 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 13 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt.
Tabellen viser også, at knap 72.000 (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 74 % og 68 %.
Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 61 % til 39 % mellem 2000 og 2003. En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da der stort set ikke er fald på de enkelte alderstrin i perioden.
Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år
Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6.
Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2003 var 20.700 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca. 89.500 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. 17.700 (86 %) af de 20.700 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er uændret siden 2000.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 60 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats, men særlige forhold i hjemmet steg dog 3 procent-point mellem 2000 og 2003.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 418.145 kr. (2003-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 239.293 kr. tildeles maksimal støtte.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2003 var 89.500 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 25.200 (28 %) i 2003, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 64.300 (72 %).
Den maksimale støtte udgjorde 463 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 755 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.218 mio. kr. til forældreafhængige i 2003.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i 2003.
Af tabel 2.8 ses, at der i 2003 var i alt 127.464 støttemodtagere i UU. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt 37.000 eller 29 % af samtlige stipendiemodtagere i 2003. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde 30.000 eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere.
Med knap 71.000 (svarende til 56 %) er der godt 14.000 flere kvinder end mænd i UU. Det gælder også på de enkelte uddannelsesretninger: folkeskoleniveau, almene/erhvervsgymnasiale samt de erhvervsfaglige uddannelser. De senere år har fordelingen ændret sig en smule i retning af, at kvinderne er knap så stærkt repræsenteret som tidligere på folkeskoleområdet (63 %) og på de erhvervsfaglige uddannelser (52 %). Til gengæld er kvindeandelen på de almene/erhvervsgymnasiale uddannelser steget en anelse og udgør i 2003 57 %.
Andelen af støttemodtagere med børn er steget markant de senere år. I 2000 havde 2,8 % af samtlige støttemodtagere i UU børn, i 2003 var andelen steget til 3,6 %. Det skyldes først og fremmest at andelen af støttemodtagere på 22 år eller derover er steget.
Stipendiemodtagerne havde i alt knap 6.800 børn. Godt 1.000 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2003. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 13 %.
Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 30 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn.
For kvinder udgjorde andelen, som havde børn, 5 %; for mænd var den 2 %.
Af de knap 4.600 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 600 af tilfældene, hvilket svarer til 13 %. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 12 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.
Inden for ungdomsuddannelserne fik 482 personer fødselsrater i 2003. Det er en stigning på godt 13 % i forhold til 2002, hvor 426 personer fik fødselsrater.
Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater, medens de får 3/4 af fødselsraterne.
Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2003 knap 16.600 (13 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel 2.10. I forhold til 2000 er det en stigning på ca. 1,6 procentpoint. To trediedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2000, var ved udgangen af 2003 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Blandt de der afbrød i 2003, var 30 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.
Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996 - 2003, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0 - 1 år, 1 - 2 år, 2 - 3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafaldsprocenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel 2.11.
Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2001 9,5 %, hvilket er 1,8 pct.-point mere end i 1996. På HF udgjorde andelen i 2002 28,0 %, hvilket er 7 pct.-point mere end i 1996.
På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,1 % i 2001.
I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2003 afbrød 15,3 % af mændene og 11,4 % af kvinderne.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på knap 29 % mod 12,5 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
Den omstændighed, at tendensen til at afbryde en ungdomsuddannelse inden for det første studieår er nogenlunde på samme niveau, hvad enten støttemodtageren har børn eller ej, sammenholdt med at afbrudstendensen efter det første studieår er væsentligt højere blandt støttemodtagere med børn, set i forhold til de uden børn, viser ikke alene, at det generelt er vanskeligere for støttemodtagere med børn at gennemføre en ungdomsuddannelse, men kunne tillige pege i retning af, at navnlig støttemodtagere, der har små børn, har en forøget risiko for at falde fra studiet. Det er i øvrigt påfaldende, at afbrudsmønstret blandt støttemodtagere med børn er markant forskelligt, alt efter om støttemodtageren går i en UU eller VU, hvor sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere afbrudstilbøjelighed end støttemodtagere i VU, der ikke har børn (jf. tabel 3.14). Det kunne tyde på, at baggrundskarakteristika blandt støttemodtagere i henholdsvis UU og VU ikke fuldt ud sammenlignelige.
I ungdomsuddannelserne var der i alt godt 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2003. Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra knap 1/5 til ca. 1/4.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2003 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.571 kr., 13.912 kr. og 24.837 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2003 var det laveste årsfribeløb 66.852 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 20.120 kr. i 2003.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 10 % tjente således årligt under 1.000 kr., og hele 25 % tjente mere end 70.000 kr., dvs. mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på 66.852 kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap 120.000 støttemodtagere i 2003 var 35.400 (30 %) helårsstøttemodtagere.
Omkring hver femte af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 74 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente flere end 86 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.
Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under 60.000 kr. udgjorde henholdsvis 91 %, 91 % og 86 %.
I FSK havde 41 % ingen indkomst ved siden af støtten (under 1.000 kr.), i GU var det 20 % og i EU 18 %.
For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere uden eller med beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel 2.15.
For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" (defineret som egenindtægter, der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis 66.852 for støttemodtagere uden børn og 86.972 for støttemodtagere med børn.) forholdsvis stor inden for GU.
Af tabel 2.15 fremgår det, at 760 ud af de i alt 4.179 støttemodtagere med børn, svarende til 18 %, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 30 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn.
Knap halvdelen af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr., hvilket er en betydelig større andel end de 19 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere set under ét jf. tabel 2.14. Knap en anden halvdel tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at flere end 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (86.972 kr.).
I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.
Ca. 5 % af støttemodtagerne i 2003 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.16. Det er 0,2 procent-point mere end i 2002, men uændret i forhold til andelen i 2000.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 2.000 af de 118.900 støttemodtagere i 2003 skønnes at få et IK-krav (1,7 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2002, jf. tabel 2.17.
De tilbagekrævede beløb er steget fra 18,9 mio. kr. vedr. 2000 til 20,2 mio. kr. vedr. 2003. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarer til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 2.665 mio. kr.
1,8 % af støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2003 forventes at få et IK-krav, mens kun 1,5 % af støttemodtagerne med afsluttet uddannelse forventes at få et krav.
Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.
I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 9.000 kr., 9.100 kr., 10.000 kr. og 10.100 kr. for støtteårene 2000 - 2003. Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.18.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2003 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.
Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2003.
Fra 2000 til 2003 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 3,3 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser.
Set som et gennemsnit fik støttemodtagerne i 2003 tildelt stipendier, der både absolut og relativt var højere set i forhold til 2000.
Stigningen fra 2000 til 2003 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 5,8 %, medens det samlede lånebeløb steg med næsten 20 %. Støttemodtagerne lånte med andre ord relativt mere i 2003.
Fra 2000 - 2002 har lånetilbøjeligheden været stigende fra 49,5 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. I 2003 faldt den med 1,3 procent-point til 50,6 %.
Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin.
For de 20 - 26-årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2003.
De 6,8 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2003 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.
I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2003 tildelt stipendiestøtte på 4.379 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.807 kr. pr. måned.
I tabel 3.3 og 3.4 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus i videregående uddannelser.
Tabel 3.3 viser, at 5 % af de i alt knap 180.700 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og overvejende udeboende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var 26 - 50 % hjemmeboende. Det ses, at det navnlig er i alderen fra 19 - 20/21 år, at stipendiemodtagere i VU flytter hjemmefra.
Godt halvdelen af stipendiemodtagerne, set under ét, modtog også lån; det gjaldt dog kun godt hver tiende af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen for såvel hjemme- som udeboende.
Støttemodtagerne i videregående uddannelser i 2003 er fordelt geografisk i tabel 3.4. Omkring 41 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 19 % i Århus Amt og 9 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt.
Tabellen viser, at kun 9.400 eller 5 % af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Der var forholdsvis få hjemmeboende støttemodtagere i storbyområderne - 2 %, 4 %, og 3 % i henholdsvis Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, og Århus Amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 14 %, 21 % og 17 %. Det var også disse tre amter, der havde de største andele hjemmeboende støttemodtagere i ungdomsuddannelser.
Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har været faldende fra 2000 - 2003, også inden for de udvalgte alderstrin.
I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn, alder og hvor vidt de har børn.
Af tabel 3.6 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med i alt godt 65.000 eller godt 1/3 % af samtlige stipendiemodtagere i 2003.
Kvinderne udgør til stadighed en større andel af støttemodtagerne i VU; i 2001 var 58,8 % kvinder, i 2003 var andelen steget til 59,4. Dette, samt det forhold, at gruppen af støttemodtagere på 30 år eller derover er steget adskillige procentpoint de seneste par år, er væsentlige forklaringer på, at andelen af støttemodtagere der har børn, er steget fra 12,9 til 13,7 - dvs. 0,8 procentpoint - mellem 2001 og 2003. Sammenlagt havde næsten 25.000 støttemodtagere i VU børn (under 18 år), næsten hver fjerde her iblandt havde et barn, der var født i 2003. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.
Antallet af støttemodtagere, der får børn i løbet af en videregående uddannelse, har de seneste år udviklet sig betydeligt kraftigere end antallet af støttemodtagere i VU set under ét. Således var der 17 % flere støttemodtagere, der modtog fødselsklip i 2003 set i forhold til 2000. I 2000 fik 7.100 personer, svarende til godt 4 % af samtlige støttemodtagere i VU, fødselsklip, medens det i 2003 gjaldt 8.300 personer, svarende til knap 5 %. Antallet af støttemodtagere i VU er i samme periode steget med godt 3 %.
Langt størstedelen af støttemodtagere, der får fødselsklip, vælger at få fødselsklippene bragt til udbetaling som enkeltklip og/eller dobbeltklip, således at de opnår en forlængelse af den samlede støtteperiode. I perioden 2000 - 2003 er denne andel steget fra 85 % til 89 %. Både mænd og kvinder vælger i omtrent samme omfang denne udbetalingsstrategi.
I 2003 færdiggjorde ca. 43.700 støttemodtagere en videregående uddannelse.
Antallet af støttemodtagere, som havde færdiggjort en videregående uddannelse, har været stigende siden 2000. I alt har knap 10 % flere støttemodtagere færdiggjort en videregående uddannelse i 2003 set i forhold til 2000. Først og fremmest skyldes det, at stadig større andele af en ungdomsårgang vælger at tage en videregående uddannelse, men også det forhold, at den traditionelle femårige kandidatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser - en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse - er en del af forklaringen på stigningen.
Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip, er steget fra 16,6 procent i 2000 (svarende til ca. 4.700 personer) til 18,2 procent i 2003 (svarende til knap 8.000 personer). Knap halvdelen af disse (godt 3.800 Personer) optog studielån (slutlån). Den anden halvdel valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2003.
Andelen, der optager slutlån, er steget fra 7,9 procentpoint til 8,9 mellem 2000 og 2003.
Andelen som fik fødselsklip var 10,7 procent i 2003 og var dermed stort set uændret set i forhold til foregående år, men den generelle tendens de seneste år har dog været, at stadig større andele af de færdiguddannede har fået fødselsklip under deres uddannelse. Denne tendens må forventes at fortsætte i årene fremover, også fordi, at stadig større andele af stipendiemodtagerne i VU har børn (jf. tabel 3.6).
Ovenstående tal kan dække over variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.
Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid er det vigtigt at være opmærksom på de mange væsentlige ændringer, der i de senere år er sket i regelgrundlaget.
Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:
Tabel 3.9 viser effekterne på klippekortet af regelændringerne. Det fremgår, at væsentligt flere manglede klip som følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2003, varierede mellem 3,6 % (sygeplejerske) og 64,9 % (naturvidenskab). Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse.
Forskelle fra studie til studie, i hvor stor en andel der mangler klip, er steget betydeligt fra 1996 til 2003, hvilket indikerer, at der må være sket studiespecifikke ændringer i perioden.
I 2003 manglede 18,2 % af støttemodtagerne, som færdiggjorde en videregående uddannelse, klip. Andelen, der manglede klip, udgjorde for støttemodtagere med fødselsklip 33,0 %; kun halvt så stor en andel, nemlig 16,4 % blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede klip.
For alle de udvalgte uddannelser var andelen, som manglede klip, højere for støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, end for støttemodtagere, der ikke havde fået fødselsklip.
Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1,7 % (sygeplejersker) og 32,9 % (humaniora). For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen 8,9 %.
Væsentligt mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån. Generelt forholder det sig således, at ca. hver anden støttemodtager, der mangler klip, vælger at finansiere den sidste del af deres uddannelse, ved at optage slutlån.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
SUstyrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.11 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 1999 - 2003, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.
I 2003 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 68 % og 21 %. Inaktivitet udgjorde ca. 12 %. Manglende klip som årsag til standset støtte, er steget med ca. 33 % fra 1999 til 2003. For inaktivitet og orlov er der i samme periode et fald på hhv. 21 % og 10 %.
I tabel 3.12 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 2003 var der ca. 13.400 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. I forhold til 1999 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 7,0 % til 7,4 % i 2003.
Det tyder dog også på, at flere af de støttemodtagere, der afbryder en videregående uddannelse, påbegynder en ny uddannelse, og i øvrigt påbegynder den hurtigere efter afbruddet, end tilfældet var tidligere. Det ses af tabel 3.13, at blandt de støttemodtagere der afbrød deres uddannelse i 1998, var 2/3 påbegyndt en ny uddannelse senest i 2001, dvs. indenfor 4 år efter bruddet. Blandt samtlige støttemodtagere der havde afbrudt en VU i 2001 (dvs. afbrudskohorten 2001), var næsten 3/4 påbegyndt en ny uddannelse i 2003, dvs. indenfor 3 år efter afbruddet. Ses der på de, der afbrød i 2002, kan det konstateres, at 2/3 af disse var påbegyndt en ny uddannelse senest i 2003, dvs. indenfor 2 år efter afbruddet.
Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene 1996 - 2003, blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0 - 1 år, 1 - 2 år, 2 - 3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafaldsprocenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel 3.14.
Andelen, som afbryder i løbet af en videregående uddannelse, varierede i 2003 blandt de udvalgte uddannelser fra 3,6 % (jura overbygning) til 62,9 % (datamatiker).
I perioden fra 1996 til 2003 er afbrudstilbøjeligheden steget væsentligt på bacheloruddannelserne: naturvidenskab, humaniora, jura og civilingeniør. På HA-studiet er afbrudstilbøjeligheden faldet i perioden.
På overbygningsuddannelserne er afbrudstilbøjeligheden fra 1998 - 2003 faldet væsentligt på naturvidenskab, jura og cand. merc. På humaniora er den derimod steget markant. Det skal her understreges, at tallene kun dækker overbygningernes første 3 år.
Inden for MVU er afbrudstilbøjeligheden fra 1996 til 2003 steget fra 13 % til 29 % på læreruddannelsen og fra 25 % til 33 % for sygeplejerskeuddannelsen.
På KVU er afbrudstilbøjeligheden for datamatikerne steget fra 37 % i 1996 til 63 % i 2003.
I tabel 3.15 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (køn/børn). På første studieår var det ca. 20 % af støttemodtagerne, der afbrød uddannelsen, andet år godt 6 % og derefter godt 3 %.
De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2003 afbrød 8,5 % af mændene og 7,0 % af kvinderne.
Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 6,1 % mod 7,8 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige.
Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 3.16. I de videregående uddannelser var der i alt 7,6 % af samtlige støttemodtagere, der afbrød en uddannelse i 2003. Afbrudstilbøjeligheden var størst hos de unge, men den faldt til gengæld mellem 2002 og 2003 med omkring ½ procentpoint blandt de 20 - 25-årige. Afbrudstilbøjeligheden blandt støttemodtagere i 26 - 29-års alderen er stort set uændret;. Blandt 30-årige er den steget. Set under ét, er afbrudstilbøje-ligheden faldet ca. 0,3 procentpoint mellem 2002 og 2003.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2003 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 5.571 kr., 13.912 kr. og 24.837 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2003 var det laveste årsfribeløb 66.852 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 20.120 kr. i 2003.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Tabel 3.17 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 10 % tjente således under 1.000 kr., og hele 43 % tjente hvad der omtrent svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer.
I tabel 3.17 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagerne i 2003 udgjorde ca. 40 % (71.400) af alle støttemodtagere i VU.
Ca. 15 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 62 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente mere end 78 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.
Af tabel 3.18 fremgår det, at ca. 31 % (7.812) af støttemodtagere med børn var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere i VU var 40 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn.
Knap en tredjedel af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under 1.000 kr. Det er mere end dobbelt så stor andel, set i forhold til alle helårsstøttemodtagere under ét, jf. tabel 3.15. Ca. 56 % tjente fra 1.000 til 79.999 kr. Dvs. at mere end 88 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn (86.972 kr.).
I VU var andelen med store indkomster næsten den samme for helårsstøttemodtagerne med og uden børn.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Godt 12 % af støttemodtagerne i 2003 fravalgte en eller flere måneders støtte. Det er omtrent 2 procentpoint færre end i 1999.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 11.700 af de 184.000 støttemodtagere i 2003 skønnes at få et IK-krav (6,4 %), jf. tabel 3.20. Den tilsvarende andel af støttemodtagere med IK-krav vedr. 2002 var på 6,6 %.
Det tilbagekrævede beløb på ca. 139 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 1,6 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 8.681 mio. kr. i 2003.
Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2003 forventes at blive 6,8, mod 4,6 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har i hele perioden ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.
I gennemsnit var IK-kravenes størrelse henholdsvis 11.200 kr., 11.400 kr., 11.600 kr. og 11.900 kr., vedr. støtteårene 2000 - 2003. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (knap 2/3) af kravene var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.21.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.
Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 11,69 kr. pr. dag, dog maksimalt 19,48 kr. pr. dag (2003-satser). SUstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2003 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem de seneste fire år, og ligeledes har støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret omkring godt 2/3. Til gengæld er den samlede støtte vedrørende befordringsrabatordningen steget med godt 37 % mellem 2000 og 2003, og tilsvarende den gennemsnitligt ydede rabat pr. modtager. Dette skyldes sandsynligvis primært generelle takstforhøjelser samt - dog formentlig i betydeligt mindre omfang - at befordringsrabatmodtagerne muligvis rejser længere i 2003 end de gjorde i 2000, f.eks. på tværs af Øresund. Disse forhold er dog ikke analyseret nærmere.
I alt modtog 2.236 personer, svarende til knap 6 % af samtlige befordringsrabatmodtagere, maksimal befordringsrabat på et eller flere tidspunkter i 2003. Det svarer til en stigning på 55 % set i forhold til det foregående år, hvor dog det hidtil laveste antal, 1.445 personer, modtog maksimal befordringsstøtte. Det svarer til en andel på knap 4 %. I 2000 og 2001 var andelene henholdsvis godt 4 og 5 %.
I 2003 fik 38.800 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende knap 5 ¾ mio. kortdage. Det svarer til knap 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. Pr. dag (inkl. søn- og helligdage) modtog disse i gennemsnit knap 11 kr. i støtte og afholdt knap 20 kr. i egenbetaling - i alt betalte hver befordringsstøttemodtager således godt 30 kr. pr. dag (før rabat). Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig 4.479 kr., hvoraf 1.582 kr. blev ydet i rabat.
Der er relativt langt flere hjemmeboende støttemodtagere i VU, der modtager befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gælder næsten halvdelen, medens blot 20 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtager befordringsstøtte. Det indikerer, at hjemmeboende i VU oftere har længere til deres uddannelsessted end udeboende. Siden 2000 har en stadig større andel af de hjemmeboende støttemodtagere modtaget befordringsstøtte. Det kunne tyde på, at de hjemmeboende studerende, der har forholdsvis lang vej til uddannelsesstedet, udsætter tidspunktet, hvor de flytter hjemmefra, set i forhold til tidligere, til trods for, at de derved modtager SU efter den lavere hjemmeboendesats frem for udeboendesatsen.
Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsmini-steriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i SUstyrelsen.
SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
I 2003 fik knap 1.000 personer tildelt specialpædagogisk støtte. Udgiften til støtten var godt 33 mio. kr. jf. tabel 3.24. Mere end tre fjerdedele af støttemodtagerne (800 eller 82 %) havde bevægelses-, læse- eller skrivevanskeligheder. Udgiften til støtte til disse grupper var på 14,7 mio. kr., svarende til ca. 44 % af det samlede støttebeløb.
Udgiften til støtte til 80 personer med hørevanskeligheder var 12,9 mio. kr. eller 39 % af den samlede SPS-støtte i 2003.
Der var 169 flere SPS-støttemodtagere i 2003 end i året før, svarende til en stigning på 21 %. SPS-støttebeløbet faldt fra godt 35 mio. kr. i 2002 til knap 33 mio. kr. i 2003, svarende til et fald på 5 %. Dette fald skyldes dels, at den gennemsnitlige støtte til SPS-støttemodtagerne var mindre i 2003 set i forhold til 2002 og dels at antallet af støttemodtagere med hørevanskeligheder faldt med 17 %.
Udover de støttemodtagere, som indgår i tabel 3.24, er der en gruppe studerende, som i tidligere år har fået tildelt SPS i form af et hjælpemiddel, som de fortsat råder over.
Godt 12 mio. kr. (41 %) af forbruget på godt 33 mio. kr. i 2003 blev anvendt til udgifter til tolkebistand, 14 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 28 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel 3.25. Faldet er først og fremmest forårsaget af en reducering i udgifterne vedrørende tolkning og undersøgelse af støttebehov.
Støttens art afhænger af støttemodtagers funktionsnedsættelse, hvilket belyses i tabel 3.26.
95 % af udgifterne til støtte til studerende med hørevanskeligheder gik til dækning af tegnsprogstolkebistand.
Godt to tredjedele af SPS-støtten til personer med synsvanskeligheder i 2003 blev anvendt til frem-stilling af undervisningsmateriale, og 17 % af støtten gik til hjælpemidler og instruktion.
For personer med læse-/skrivevanskeligheder gik godt halvdelen af støtten (55 %) til hjælpemidler og instruktion.
Godt halvdelen (58 %) af SPS-støtten til personer med bevægelsesvanskeligheder anvendtes til hjæl-pemidler og instruktion.
Dette kapitel omhandler både UU- og VU uddannelser, dels fordi der her bl.a. også fokuseres på uddannelsessteder der omfatter begge uddannelseskategorier, og dels fordi en statistisk opdeling ofte er vanskelig eller ikke mulig.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres.
Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2003 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 4.1 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgjorde ca. 30 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgjorde henholdsvis 5,5 %, 6,4 % og 3,3 %. Inden for ungdomsuddannelserne var det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der var de største grupper. De udgjorde henholdsvis 15,4 %, 9,0 % og 10,1 % af alle stipendiemodtagere.
Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper var på ca. 50 %, dog var lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 37 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og ernærings-, husholdnings- og håndarbejdsseminarierne var lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 61 %, 58 % og 56 %.
I de gymnasiale uddannelser var lånetilbøjeligheden 8 - 11 %, mens den var ca. 31 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse var lånetilbøjeligheden 39 %.
SU-modtagerne var fordelt på ca. 1.000 uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 4.2. Ca. 650 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i 2003. På disse uddannelsessteder gik ca. 8 % af stipendiemodtagerne. 68 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i 2003. På disse uddannelsessteder gik ca. 51 % af stipendiemodtagerne.
Tabel 4.3 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i 2003. Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 37 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 48 % af den samlede tildelte stipendiestøtte.
I gennemsnit fik 39 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik 53 - 61 % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik 37 - 50 % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun 21 - 35 % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Det Kgl. Kunst- og Musikakademi med 63 %.
Den 1. oktober 2003 var der ca. 103.700 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 4.4. Ca. 79.300 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2003, dvs. at ca. 77 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.
Dækningsgraden var lavest på Københavns Universitet, hvor kun knap 70 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Danmarks Farmaceutiske Universitet var den højest med knap 91 %.
De sidste godt 23 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive, havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Knap 4.300 personer i 2003 fik 147,5 mio. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, Sverige og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 41 %, 10 % og 10 %.
De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra ca. 135 mio. kr. i 1999 til 147,5 mio. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på godt 9 %.
Det ses af tabel 4.5, at antallet af støttemodtagere i udlandet faldt med godt 3 % mellem 2002 og 2003 og dermed var det laveste siden 1997. Det svarer til knap 5 % færre, set i forhold til 1998, som var det år, hvor der har været flest støttemodtagere i udlandet.
Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 5 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2003 udgjorde de 10 %. På tre år er andelen således fordoblet; i absolutte tal drejer det sig om en stigning på 83 %. Antallet af støttemodtagere, der tager til USA, er i den samme periode faldet med mere end en fjerdedel, og sammenlagt udgjorde disse støttemodtagere godt 8 % af samtlige støttemodtagere i udlandet i 2003.
Tabel 4.6 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 25 år topper med i alt knap 1.900 støttemodtagere.
Tabellen viser også, at 61 % er kvinder, hvilket er lidt mere end de 59 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser.
Gennemgående er tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blevet lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 1999 studerede 2,6 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2003 var denne andel reduceret til 2,3 %. Det svarer til et relativt fald på knap 12 % (jf. tabel 4.7).
Langt størstedelen (96 %) af de ca. 4.300 stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 4.8. I ungdomsuddannelser var der flest stipen-diemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland (Den danske gymnasieuddannelse i Flensborg), mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England.
Størstedelen af de studerende, der i 2003 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 44 og 36 % af samtlige støttemodtagere i VU, der studerede i udlandet. Andelen af studerende i samme uddannelsestyper i Danmark, blandt samtlige studerende i VU, er henholdsvis 24 og 19 %. Der er således en væsentligt større tendens til at tage uddannelsen i udlandet blandt personer på disse uddannelser, end der er blandt personer i andre videregående uddannelser, set under ét. Af de ca. 1.800, der valgte en administrativ uddannelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der knap 500, der studerede kunst og arkitektur, og knap 300 der studerede film og medie.
Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Oftest vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.
Knap 11.000 personer uden dansk statsborgerskab modtog SU i 2003. I 1999 gjaldt det knap 9.000 personer. Det svarer til en stigning på godt 21 %. Alle nationalitetsgrupper har dog ikke udviklet sig lige kraftigt, og der er således sket en forskydning i sammensætning efter nationalitet. For eksempel er antallet af støttemodtagere, der kommer fra Norden eller EU lande, kun steget med knap 10 %, medens antallet af støttemodtagere fra Asien (inkl. arabiske lande) og øvrige lande udenfor Europa er steget med henholdsvis godt 44 og 30 %.
De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 332 mio. kr. i 2003. Det er 43 % mere set i forhold til 1999. I den mellemliggende periode er SU-støttesatserne steget mellem 14 og 16 %. Dette, samt det forhold at antallet af støttemodtagere er steget med 21 %, er hovedforklaringen på den markante vækst i udbetalte stipendier, der har fundet sted.
Herudover har der også været tale om stigninger i den gennemsnitlige udbetalte støtte (udover de stigninger, der har fundet sted som følge af satsforhøjelser). Det kan skyldes, at stipendiemodtagerne har fået støtte i længere tid i støtteåret og/eller at sammensætningen af modtagergruppen kan have ændret sig (f.eks. relativt flere udeboende, færre fravalg af klip blandt støttemodtagerne osv. i 2003 set i forhold til 1999) I 1999 modtog de gennemsnitligt 25.900 kr. i støtte om året; i 2003 beløb støtten sig til 30.600 kr.; det svarer til en stigning på godt 18 %.
De knap 11.000 personer, der ikke havde dansk statsborgerskab, og som fik støtte i 2003, var fordelt omtrent ligeligt mellem ungdoms- og videregående uddannelser (jf. tabel 4.11) Det ses, at der var relativt mange ældre støttemodtagere: - blandt de, der gik på en videregående uddannelse, var 38 % 30 år eller ældre. Blandt samtlige støttemodtagere i en videregående uddannelse, var denne andel i 2003 13 % (jf. tabel 3.3). Tilsvarende billede genfindes på ungdomsuddannelsesområdet: Blandt ikke danske statsborgere var 18 % 26 år eller ældre; blandt samtlige personer i en ungdomsuddannelse i 2003, var blot 5 % 26 år eller derover (jf. tabel 2.3).
I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2003 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 5.1. I de efterfølgende afsnit 5.2 og 5.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som også er under afvikling.
Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2003 havde ca. 20.000 låntagere en restgæld af denne type på knap 2,1 mia. kr.
Gældstyper
SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.
UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en ”p.t. uerholdelig fordring”.
Tilbagebetaling
Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.
I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde.
I efteråret 1999 idriftsatte et nyt opkrævningssystem for FM-gæld, overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld, dvs. den gæld, hvor debitor ikke overholdt den aftalte plan for tilbagebetalingen. Administrationsaftalen med Økonomistyrelsen indebar endvidere, at Økonomistyrelsen fik overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. Fra juli 2003 har Økonomistyrelsen fået overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Fra samme tidspunkt har Økonomistyrelsen også overtaget rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at SUstyrelsen alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene.
Ved udgangen af 2003 havde godt 358.000 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld, jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld var på knap 19 mia. kr.
SU-lån er den helt dominerende gældstype med en restgæld på godt 18 mia. kr. eller ca. 96 % af den samlede restgæld. Af samtlige debitorer havde godt 342.000 SU-lånegæld.
Restgælden pr. ultimo 2003 er steget godt 1,1 mia. kr. (6 %) i forhold til året før - en stigning, der først og fremmest er forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån.
En mindre del af restgælden - ca. 9 % eller knap 1,6 mia. kr. - er opgjort som misligholdt SU-gæld, dvs. at debitor på et eller andet tidspunkt i perioden for afviklingen af SU-gælden ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen. En del af den misligholdte gæld vil dog på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”, men er alligevel henregnet til misligholdt gæld.
Ved udgangen af 2003 havde de ca. 325.000 debitorer en samlet ikke misligholdt restgæld på 17,3 mia. kr. til staten, jf. tabel 5.2. Det svarer til en gennemsnitlig restgæld på 53.128 kr. Ved udgangen af 2002 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 50.922 kr. I 2001 var restgælden 48.273. Den gennemsnitlige restgæld er således steget med 9 % i den mellemliggende periode.
59 % af debitorerne (190.379) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 15 % (49.149) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2002 var henholdsvis 61 % og 14 %.
Det samlede antal debitorer er steget knap 6.000 og restgælden godt 1 mia. kr. i forhold til året før. Næsten 70 % af debitorerne (226.075) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2003. Antal de- bitorer under uddannelse er faldet med godt 4.200, mens antallet af debitorer med afsluttet uddannelse er steget med næsten 10.000.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)
De følgende oplysninger om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over lånegældsforhold. Oplysninger om misligholdt SU-lånegæld indgår kun i de indledende tabeller i dette afsnit. Det skyldes bl.a. usikkerhed i forbindelse med opgørelse af restgælden, som relaterer sig til den administrative praksis.
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør godt 18 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Godt 342.000 personer ud af de ca. 358.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2003, jf. tabel 5.3.
Den største del af restgælden som vedrører den nuværende lånetype (lån 6), er steget ca. 1,4 mia. kr. mellem 2002 og 2003. Restgælden er faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).
Af den samlede SU-lånegæld på 18,2 mia. kr. var de 16,9 mia. kr. (93 %) ikke misligholdt, mens ca. 1,3 mia. kr. (7 %) var misligholdt lånegæld.
Antallet af debitorer er i 2003 steget med 6.600 fra ca. 335.600 ved årets start til 342.200 ultimo året, jf. tabel 5.4. Antallet af debitorer er faldet indenfor alle lånetyper bortset fra den nugældende lånetype 6, hvor der har været en nettotilgang på 10.400 debitorer i løbet af 2003.
Godt 96.000 (31 %) af de i alt godt 314.000 SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 2003, jf. tabel. 5.5. Godt 76.000 (24 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2003, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2004 eller 2005.
De sidste knap 142.000 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (45 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af 2003.
Antallet af lånedebitorer er steget med godt 45.000 fra udgangen af 1999 til de godt 314.000 lånedebitorer ved udgangen af 2003. Stigningen har været nogenlunde jævnt fordelt over perioden, og der har ikke været store forskydninger i den forholdsmæssige fordeling på grupperne.
Lånedebitorer under uddannelse
Godt 96.000 personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 2003, heraf godt 82.000 i videregående uddannelser, jf. tabel 5.6.
Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse udgjorde ved udgangen af 2003 44 % af samtlige SU-modtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser var andelen kun 20 %, mens den var 55 % for debitorer i videregående uddannelser.
Ca. 52 % (50.167) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 2003 en gæld på under 50.000 kr., ca. 32 % (30.504) en gæld på mellem 50.000 og 100.000 kr. og ca. 16 % (15.498) en gæld på 100.000 kr. og derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2002 var henholdsvis 57 %, 30 % og 14 %.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.
Knap 218.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2003, jf. tabel 5.7. Det svarer til ca. 69 % af samtlige 314.000 debitorer med SU-lånegæld.
Hovedparten af lånedebitorer - knap 172.000 eller 79 % - havde afsluttet en videregående uddannelse og godt 46.000 (21 %) en ungdomsuddannelse.
Omkring 60 % (130.784) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 2003 en gæld på under 50.000 kr., og ca. 15 % (32.263) havde en gæld på 100.000 kr. og derover. Det er især lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, der havde gældsposter på 100.000 kr. og derover. Ved udgangen af 2003 drejede det sig om 18 % (30.404) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens kun 4 % af lånedebitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på 100.000 kr. og derover.
Antallet af debitorer med en restgæld på 200.000 kr. og derover steg med 22 % (716) fra 2002 til 2003.
De knap 218.000 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2003 skyldte i gennemsnit 52.300 kr., jf. tabel 5.8.
Lånedebitorerne, der senest har været i gang med en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2003 i gennemsnit en restgæld på 58.500 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 29.700 kr.
Næsten halvdelen (45 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen i 2001, 2002 eller 2003. Hovedparten af disse var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor også relativt stor (65.100 - 67.600 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. For eksempel var den gennemsnitlige restgæld kun 24.100 kr. for de personer, der sluttede uddannelsen i 1993. Denne gruppe er desuden forholdsvis lille (7.643), fordi lånedebitorer, der afsluttede uddannelsen dette år, på et tidligere tidspunkt har færdigbetalt deres SU-lånegæld, jf. at der ved udgangen af 2002 var 9.755 lånedebitorer fra dette afslutningsår.
Der har i de seneste år været en tendens til, at forholdsvis flere af dem, der afsluttede uddannelsen, havde SU-lånegæld. Således ses det af tabel 5.9, at andelen af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med lånegæld, er steget fra 38 procent i 1999 til 43 procent i 2003. Dette skyldes næsten udelukkende, at forholdsvis flere i ungdomsuddannelserne optog SU-lån. I 1999 var denne andel 21 procent, mens den i 2003 steg til 26 procent. Blandt personer, der afsluttede en videregående uddannelse, har andelen af låntagere været omkring 2/3. Endvidere fremgår det af tabellen, at den gennemsnitlige SU-lånegæld (løbende priser) er steget 18 - 20 procent i perioden 1999 - 2003. Dette gælder såvel SU-låntagere med en afsluttet ungdomsuddannelse, som låntagere, der afsluttede en videregående uddannelse.
I 2003 afsluttede ca. 100.000 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 57.000 en ungdomsuddannelse og godt 43.000 en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året.
Knap 43.000 (43 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2003, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel 5.10. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 2.848 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca. 66.700 kr.
Knap 28.000 (65 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var 2.326 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på 83.100 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig.
Kun 26 % af SU-modtagerne (knap 15.000), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2003, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var 35.500 kr.
Fra 2002 til 2003 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på 200.000 kr. og derover med 25 % (303) til 1.523.
I det følgende ser vi på hvilken gæld debitorerne har afhængig af om de har fuldført deres uddannelse eller har afbrudt den.
Tabel 5.11 viser hvilken gæld debitorerne stod med i 2003, afhængig af hvilken type uddannelse de fuldførte, og afhængig af om de var forsørgere, eller de havde fået fødselsklip under uddannelsen
I UU havde ca. 24 % af debitorerne en gæld på over 50.000 kr., blandt forsørgerne og dem med fødselsklip var det henholdsvis ca. 41 % og 49 %.
I KVU var den gennemsnitlige restgæld 55.800 kr., for forsørgere og dem med fødselsklip var den henholdsvis 11 % (6.100 kr.) og 42 % (23.700 kr.) større.
I MVU og på bacheloruddannelserne var gennemsnitsgælden henholdsvis 72.000 kr. og 80.700 kr., medens dem med fødselsklip havde en gæld, der var henholdsvis 32 % (22.700 kr.) og 55 % (44.100 kr.) større.
På kandidatoverbygningsuddannelserne og på de udelte kandidatuddannelser havde henholdsvis 12 % og 14 % en gæld på mere end 200.000 kr. Blandt forsørgerne var det henholdsvis 20 % og 30 %.
Blandt dem, som afbrød deres ungdomsuddannelse i 2003, havde ca. 18 % en gæld på mere end 50.000 kr., blandt forsørgere og dem med fødselsklip var det henholdsvis 35 % og 43 %.
I MVU havde 12 % en gæld på mere end 100.000 kr., blandt forsørgere og dem med fødselsklip var det henholdsvis 21 % og 32 %. På bacheloruddannelserne var de tilsvarende tal 16 %, 35 % og 40 %.
På kandidatoverbygningsuddannelserne var gælden i gennemsnit 92.500 kr. og 41 % (38.200 kr.) større blandt dem der havde fået fødselsklip.
Gennemsnitsgælden ved afbrud er i perioden 2000 - 2003 steget med 22 - 26 % inden for UU, MVU og bachelor og overbygningsuddannelser. Det er 15 - 19 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.
Blandt de fuldførte er gennemsnitsgælden steget med 20 - 23 % inden for UU, KVU, bachelor og overbygningsuddannelser, svarende til 13 - 16 procentpoint mere end prisudviklingen.
Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU udgjorde ca. 85 % af den gæld på 35.000 kr., som er gennemsnittet for de debitorer der fuldfører deres UU.
På MVU og bacheloruddannelserne udgjorde gennemsnitsgælden ved afbrud henholdsvis 68 % og 70 % af gælden for de debitorer, der fuldfører.
Især i UU og på bachelor og kandidat overbygningsuddannelserne er omfanget af debitorer med en relativ stor gæld steget markant fra 2000 til 2003. Dette gælder både for afbrydere og for dem som har fuldført deres uddannelse.
Ved udgangen af 2003 var knap 142.000 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 45 % af samtlige lånedebitorer, jf. tabel 5.15.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
En tredjedel af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under 5.000 kr. i samlet årlig ydelse, og 39 % betaler mellem 5.000 og 10.000 kr. om året. Omkring 28 % betaler altså 10.000 kr. eller mere i samlet årlig ydelse.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 30 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 10 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse.
Godt 23.000 svarende til 16 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbage-betalingen i 2003.
Tabel 5.16 viser at ca. 11 % af gældsforholdene ”misligholdes”, dvs. at der enten har været eller er problemer med tilbagebetalingen. De fleste misligholdte gældsforhold er på under 50.000 kr. Tilbøj-eligheden til at misligholde stiger imidlertid markant, når hovedstolen overstiger 175.000 kr.
Ifølge tabel 5.14 stiger andelen af debitorer med gældsforhold på over 150.000 kr. fra 2000 til 2003 markant for dem, som afslutter deres uddannelse i året. Dette indebærer, at omfanget af de store misligholdte gældsforhold må forventes at stige tilsvarende fra 2004 til 2006 for debitorer, der afslutter i hhv. 2001, 2002 og i 2003.
Færdigbetalt SU-lånegæld
Knap en femtedel (18 %) af de i alt godt 25.000 færdigbetalte lån i 2003 er af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Halvdelen (49 %) af de færdigbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1993 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 9 år eller mere jf. tabel 5.17. I 2003 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2002, betalt tilbage.
FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten
Afbrudskrav (AF-krav)
- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav
- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.
IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.
Ultimo 2003 havde godt 45.000 debitorer en samlet FM-gæld på 564 mio. kr., jf. tabel 5.18. Godt 21.000 personer havde FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, godt 25.000 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav. 650 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 374 mio. kr. (66 %) på IK-krav, 184 mio. kr. (33 %) på AF-krav, mens 6 mio. kr. (1 %) vedrørte andre FM-krav.
FM-gælden på 564 mio. kr. fordeler sig med 348 mio. kr. (62 %) på ikke misligholdt gæld, mens misligholdt gæld udgør i alt 216 mio. kr. (39 %). Andelen af antal misligholdte AF-krav var på 45 %, mens den tilsvarende andel for IK-krav kun var 17 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden vokset 8 %. Det gjaldt navnlig debitorer med misligholdt gæld, hvor restgælden mellem 2002 og 2003 var steget fra 188 mio. kr. til 216 mio. kr., svarende til 15 %. En del af de gældsforhold, som i denne sammenhæng betegnes som misligholdt, kan igen være under normal afvikling.
Ved udgangen af 2003 havde godt 33.000 debitorer en samlet FM-restgæld på 348 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 10.500 kr., jf. tabel 5.19. Omkring 86 % af debitorerne (28.350) havde en restgæld på under 20.000 kr. 125 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.
Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold er steget med i alt 2.000 i løbet af 2003 - fra en bestand på 54.500 gældsforhold ultimo 2002 til en bestand på 56.500 gældsforhold ultimo 2003, jf. tabel 5.20. Der er i løbet af 2003 rejst 31.200 nye FM-krav, mens 29.200 krav er blevet færdigbetalt.
De 56.500 gældsforhold pr. ultimo 2003 fordeler sig med 25.800 IK-krav, 30.000 AF-krav og 700 andre FM-krav.
I 2003 blev der i alt fremsat ca. 31.200 FM-krav og krævet 268 mio. kr. tilbage, jf. tabel 5.21. Der blev fremsat flest AF-krav (16.023), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (171 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var derfor størst for IK-kravene (11.400 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 5.900 kr. og 7.500 kr. for AF-krav og andre FM-krav.
Hovedparten af de fremsatte FM-krav (23.918 eller 77 %) var på under 10.000 kr., 3.931 FM-krav (13 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 500 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.
Af de 31.232 fremsatte FM-krav i 2003 blev 29 % (8.989) også betalt tilbage i 2003. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 33 % blev betalt tilbage.
I 2003 blev godt 29.000 FM-krav færdigbetalt, jf. tabel 5.22. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (89 %) var fremsat i perioden 2000 - 2003. For færdigbetalte krav under 10.000 kr. var 94 % fremsat i 2000 - 2003, mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på 50.000 kr. og derover var på 61 %.
Af de i alt ca. 29.200 færdigbetalte FM-krav i 2003 var 50 % IK-krav (14.676), 48 % AF-krav (14.142) og 1 % (414) andre FM-krav. Af de færdigbetalte IK-krav i 2003 var de 89 % fremsat i perioden 2000 - 2003, mens 91 % af de færdigbetalte AF-krav var fremsat i denne 3-årsperiode.