Forord

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SUstyrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen “SU-støtte & SU-gæld 2004” (SUS nr. 12).

Publikationen indeholder især oplysninger om de 309.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2004, og om de knap 359.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2004. Endvidere belyses ud­viklingen gennem de seneste år.

Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemod­tagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2004. Årsrapporten har et bredere perspektiv, og  beskriver også bl.a. måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvar­lig for.

Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannel­ser (UU) henholdsvis videre­gående uddannelser (VU), er beskrevet i hvert sit kapitel.

Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart vi­ser.

Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1994 til 2004.

Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2004 for støttemodtagere i ungdomsuddan­nel­ser samt visse udviklingstendenser de seneste år.

Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2004 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i vide­regående uddannel­ser.

Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2004.

Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.

Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:

Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.

Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.

Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.

  .

1.  SU-hovedtal

I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), her­under også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodta­geres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4.

I 2004 fik 309.000 støttemodtagere tildelt 9,6 mia. kr. i stipendiestøtte, hvoraf 11 % blev inde­holdt som A-skat, og ca. 2,3 mia. kr. i stu­dielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,66 % af bruttonationalproduktet.

Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2004. Godt halvdelen af de 18-årige og mere end 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte.

Antallet af støttemodtagere i 2004 er knap 78.000 større end i 1994, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget  5,7 mia. kr. til næsten 11,9 mia. kr. svarende til en stigning på 93 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ung­domsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af sat alle forældreaf­hængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældre­nes indkomster.

I 2004 fordelte de 309.200 støttemodtagere sig med 126.300 støttemodtagere i ungdomsuddannel­serne og 182.900 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.033 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 9.600 mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodta­gerne i VU i større udstrækning til­deles stipendier efter den højere udeboendesats.

Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lå­ne­beløb på 2.269 mio. kr., nemlig 83 % (1.887 mio. kr.), hvilket skyldes, at lånetilbøjeligheden i VU er væsent­lig højere end i UU.

Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1994 til 2004 på knap 78.000 (34 %) er fordelt med en stigning på ca. 30.100 (31 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 47.700 (35 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU er dog stort set uændret fra 1994 til 2004.

Støttemodtagerne optog lån for i alt knap 2,3 mia. kr. i 2004. Størstedelen af lånebeløbet (83 %) blev optaget af støttemodtagere i VU. Gennem de seneste 10 år er låneoptagelsen steget markant. I 1994 optog støttemodtagerne lån for i alt 933 mio. kr. Således var det samlede udlån 143 % højere i 2004. En mindre del af forklaringen er det forøgede pristal, og en noget større del af forklaringen er, at der i 2004 var væsentligt flere studerende: Antallet af støttemodtagere var 231.400 i 1994 medens det i 2004 var 309.200. Hertil kommer, at relativt flere støttemodtagere i 2004 optager studielån og at de gennemgå­ende låner mere set i forhold til 1994. Indførelsen af slutlån i 1995 har desuden bevirket, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtager lån, er steget markant (jf. tabel 1.3).

Hovedparten af de ca. 309.000 støttemodtagere i 2004 ønskede kun at modtage stipendium (63 %), jf. tabel 1.3. Re­sten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.900, der kun fik lån (slutlån).

Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 36 % i 2004, hvilket er 3 procent-point flere, set i forhold til 1999.

Der var i 2004 ca. 84.600 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 221.800 (72 %) udeboende,  jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemme­boende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.094 mio. kr. (11 %) og 8.506 mio. kr. (89 %).

I forhold til 1994 er antallet af hjemmeboende i 2004 steget med 9.200 (12 %), mens antallet af udebo­ende er steget med ca. 66.500 (43 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende ud­dannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium.

Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i for­bindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der er i alt rejst 29.700 FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2004, og det tilbage­krævede beløb udgør 249 mio. kr., jf. tabel 1.5. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgør beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte fribeløb. Der er rejst 13.800 IK-krav og til­bagekræ­vet 165 mio. kr. vedr. støtteåret 2004.

De 13.800 IK-krav vedr. 2004 svarer til, at 4,5 % af støttemodtagerne i 2004 har fået et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,3 % af den udbetalte støtte. Der er rejst 11.600 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddan­nelse ved ud­gangen af 2004. Det svarer til, at 5,1 % af disse støttemodtagere under uddannelse har fået et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2004, er krav­procenten lavere, nemlig 2,8 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslut­ning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støtte­modtagere, der afsluttede uddannelsen i 1994 og 1999.

Ved udgangen af 2004 skyldte 362.000 personer 21,1 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsga­ranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen. Ho­vedparten af debitorerne, nemlig 345.000, havde SU-lånegæld på 18,2 mia. kr., mens 17.000 debitorer skyldte 1,8 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.

Ved udgangen af 1994 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af 2004. Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årspe­rioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen.

2.  SU i ungdomsuddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen inden for ungdomsuddannel­serne i 2004 og af ud­viklingen gen­nem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er re­gule­ret for rejste af­brudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den ef­terfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, for­ældreafhæn-gig­hed, uddannelseskategori, køn, al­der, og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ung­domsuddannelse.

2.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er ele­ven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grund­sti­pendiet var i 2004 på 1.426 kr. om måneden, og der­udover kunne der ydes et tillæg på indtil 821 kr. afhængig af for­ældrenes indkomst. For elever, som ikke tidligere har fået støtte, var grundstipendiet pr. 1. juli 2004 1.000 kr. om måneden og der­udover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.247 kr. afhængig af for­ældrenes indkomst.

Efter ude­bo­endesatsen var grundstipendiet på 2.897 kr. om må­neden med mulighed for et tillæg på op til 1.622 kr. afhæn­gig af forældrenes ind­komst.

Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og er­hvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).

I alt fik ca. 134.800 støttemodtagere i 2004 tildelt støtte for 2.949 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier 2.567 mio. kr. (87 %) og lån 382 mio. kr. (13 %).

I perioden 2001 - 2004 er den samlede støtte steget med 470 mio. kr. (19 %). Denne stigning forde­ler sig med 395 mio. kr. i stipendier (18 %) og 75 mio. kr. i lån (24 %).

Antallet af stipendiemodtagere er i perioden 2001 - 2004 steget med 10.400 (8,4 %). An­tallet af støtte­modtagere, som også er tildelt lån i samme periode, er steget 3.700 (16,8 %).

Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 17,4 % i 2001 til 18,8 % i 2004, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for de unge som var 21 år og derover.

Udover at lånetilbøjeligheden er afhængig af alder - des højere alder des oftere lån - var  den desu­den betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gen­nemsnit tog 57 % af dem lån.

2.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2004 var knap 126.300 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (67 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 73 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 27 %, som var 21 år eller ældre, var overvejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at ”det store ryk” hvor stipendiemodtagere flytter hjemmefra, sker i al­deren 20 til 21 - 22 år.

Kun 19 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmebo­ende blot 5 %.

Tabel 2.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 60 % til 58 % mellem 2001 og 2004.

Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år

Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ung­domsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipen­dium med udeboendesats, når visse betingel­ser er op­fyldt. De væ­sentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.

Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2004 var 22.200 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reg­len. De udgjorde ca. 24 % af de ca. 93.300 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdoms­uddan­nel­serne. 18.900 (85 %) af de 22.200 udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik ude­boendesats, er næsten uændret siden 2001.

Tildeling af udeboendesats til udeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser under 20 år på grund af afstand mellem uddannelsessted og forældres bopæl foretages på grundlag af objektivt kriterium. I forbindelse med tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.

Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg dog 17 % (5 procent-point) mellem 2001 og 2004.

Udviklingen går således i retning af, at der i stigende omfang tildeles støtte på basis af skønsmæssig vurdering.

2.3    Forældreafhængige stipendiemodtagere

De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomst­forhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.

Forældre­afhængige støtte­modtagere, som får støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.000 kr. pr. md. (2004-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tilde­les et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 526.999 kr. Tillæg­get ned­trappes i takt med, at forældrenes ind­komstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt un­der 246.950 kr. tildeles mak­simal støtte. For støttemodtagere, der har fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.426 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 431.526 kr.  

Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2004 var 93.300 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 27.100 (29 %) i 2004, og stipendie­modtagerne med reduceret støtte udgjorde 66.200 (71 %).

Den maksimale støtte udgjorde 513 mio. kr. (39 %) og den reducerede støtte 793 mio. kr. (61 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.306 mio. kr. til forældreafhængige i 2004.

2.4    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskate­gori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på ud­dannel­seskate­gori, køn og alder i 2004.

Af tabel 2.8 ses, at der i 2004 var ca. 134.800 støttemodtagere i UU. De 19-årige stipendiemodta­gere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen ud­gjorde godt 39.000 eller 29 % af samtlige sti­pendiemodtagere i 2004. Næststørste enkeltalders­gruppe var de 18-årige, som udgjorde  31.000 eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere.

Med knap 74.000 (svarende til 55 %) er der knap 13.000 flere kvinder end mænd i UU. Det gælder også på de enkelte uddannelsesretninger. På folkeskoleni­veau, almene/erhvervsgymnasiale samt de er­hvervsfag­lige uddannelser er kvindeandelen på henholdsvis 62 %, 57 % og 51 %.

Andelen af støttemodtagere med børn er steget markant de senere år. I 2000 havde 2,8 % af samtlige støttemodtagere i UU børn, i 2004 var andelen steget til 4,3 %.

Stipendiemodtagerne havde ca. 8.700 børn. Godt 1.100 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2004. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 16 %.

Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 33 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn.

For kvinder udgjorde andelen, som havde børn, 6,0 %; for mænd var den 2,0 %.

Af de 5.800 stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 800 af tilfældene, hvilket svarer til 13 %. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ung­domsuddannelse, 13 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 10 % blandt elever i folkeskoleuddannel­ser.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fød­selsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes ra­ter.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlæn­get med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne ud­betales fødselsstøtten næsten uden undta­gelse som dobbeltrater.

Inden for ungdomsuddannelserne fik 675 personer fødselsrater i 2004. Det er en stigning på godt 40 % i forhold til 2003, hvor 482 personer fik fødselsrater.

Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fød­selsrater, medens de får 3/4 af fødselsraterne.

2.5    Støtte til enlige forsørgere

Pr. 1. august 2004 kan enlige forsørgere mdl. få et tillægsstipendium på 3.228 kr. og udover den almindelige lånerate på 2.313 kr. kan de få et supplerende lån på 1.157 kr.

Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne der modtager stipendium, er 37 % under 25 år,  33 % er 25 - 29 år og 30 % er over 30 år. Af de 1.300 enlige forsørgere er kun 43 (3 %) mænd.

På ungdomsuddannelserne går 33 % af de enlige forsørgere på EUD, 38 % på  HF-enkeltfag og 13 % på FSK.

Ca. 74 % af de enlige forsørgere tager lån. Ca. 83 % af dem, som tager alm. lån, udnytter også det supplerende låne­tilbud.

2.6    SU til uddannelser i udlandet

Der kan gives SU til nordiske ungdomsuddannelser, det vil sige uddannelser på gymnasialt niveau. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (en af dem er Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.

I 2004 fik 179 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlan­det. Sve­rige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever med henholdsvis 60 og 61 personer.

2.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre stats­borgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske stats­borgere. Oftest vil SU-støt­ten blandt andet være betin­get af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.

Jævnfør tabel 2.14 modtog 6.600 personer uden dansk statsborgerskab i 2004 SU-støtte til ungdomsuddannelser. Dette er en stigning på 44 % siden 2000 (svarende til en stigning på 10 % pr. år), hvor der var 4.600 SU-modtagere. Stigningen er specielt kraftig mellem 2003 og 2004, hvor antal SU-modtagere stiger 20 %. Den største gruppe består af personer fra Asien, inkl. arabiske lande, der udgør 37 %. Jævnfør tabel  3.18 i kapitel 3 udgør personer fra Asien, inkl. arabiske lande 13 % af stipendiemodtagere på videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere. Sammenlignet med videregående uddannelser er andelen af personer fra Asien, inkl. arabiske lande  således betragteligt større på ungdomsuddannelser.

De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 162 mio. kr. i 2004. Det er 71 % mere set i forhold til 2000. I den mellemliggende periode er SU-støttesatserne steget mellem 14 og 16 %. (grundstipendiet blev dog sat 28 % ned fra 2003 til 2004). Stigningen i satserne, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere er steget med 44 %, er hovedforklaringen på den markante vækst i udbetalte stipendier, der har fundet sted.

Der var i 2004 relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske statsborgere var 19 % over 26 år (sammenlignet med 6 % af alle stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser, jfr. tabel 2.3). Gruppen under 21 år udgjorde henholdsvis 63 % af udenlandske statsborgere og 81 % af alle stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser.

2.8     Støttemodtagere med afbrudt uddannelse

Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2004 ca. 19.000 (14,1 %), der afbrød en uddan­nelse. I forhold til 2001 er det en stigning på ca. 1,4 procentpoint. To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2001, var ved udgangen af 2003 kom­met i gang med en ud­dan­nelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en vide­re­gående uddannelse. Blandt de der afbrød i 2004, var 29 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.

Af tabel 2.17 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie^[1].

^[1] Afbrudstilbøjeligheden for 2001/02 for fx alm.gymn. opgøres, som

(antal studiestartere 2001 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001)
+ (antal studiestartere 2000 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2000)
+ (antal studiestartere  1999 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 1999).

Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i 2001/02 10 %, hvilket er 1 pct.-point mere end i 1997/98. På HF udgjorde andelen i 2002/03 29 %, hvilket er 6 pct.-point mere end i 1997/98.

På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 15 % i 1997/98 til 19 % i 2001/02.

I tabel 2.18 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støtte­modtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus og antal år i uddannelse). På første studieår var det knap 30 %, der afbrød ud­dannelsen, andet år knap 10 % og derefter kun ca. 2 %.

De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvin­derne. I 2004 afbrød 16,6 % af mændene og 12,2 % af kvinderne.

Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på knap 29 % mod 14 % for støttemodta­gere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mand­lige.

Den omstændighed, at tendensen til at afbryde en ungdomsuddannelse inden for det første studieår er nogenlunde på samme niveau, hvad enten støttemodtageren har børn eller ej, sammenholdt med at afbrudstendensen efter det første studieår er væsentligt højere blandt støttemodtagere med børn, set i forhold til de uden børn, viser -, at navnlig støt­temodtagere, der har små børn, har en forøget risiko for at falde fra studiet. Afbrudsmønstret blandt støttemodtagere med børn er markant forskelligt, alt efter om støt­temodtageren går i en UU eller VU, hvor sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere afbrudstilbø­jelighed end støttemodtagere i VU, der ikke har børn. Det tyder på, at bag­grundskarakteristika blandt støttemodtagere i henholdsvis UU og VU er forskel­lige.

I ungdoms­ud­dannelserne var der i alt godt 14 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2004. Hovedpar­ten af støtte­modtagerne i UU er i alderen 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 12 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsan­delen fra knap 1/5 til ca. 1/4.

2.9    Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2004 var der 3 forskellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.749 kr., 14.357 kr. og 25.632 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måne­der, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2004 var det laveste årsfribeløb 68.988 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 20.764 kr. i 2004.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele ka­lenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer viser tabel 2.20, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var un­der uddannelse hele året. Af de knap 135.000 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2004 var 34.600 (26 %) helårsstøt­temod­tagere.

Ca. 21 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 69 % tjente mellem 1.000 kr. og 60.000 kr. Således tjente flere end 90 % mindre end den laveste årsfribe­løbsgrænse.

Blandt helårsstøttemodtagere på 18 – 19 år havde 49 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 21 % havde mere end 50.000 kr.

Blandt de 20 – 24 årige havde 53 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 17 % havde mere end 50.000 kr.

Den generelle tendens er, at jo ældre støttemodtagerne er jo større bliver spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som har en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst stiger.

Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 15.500 kr. i 2004. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 26.300 kr. Dette til trods for at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne er udeboende og i gennemsnit er væsentlig ældre end de øvrige elever.

Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. er (jf. tabel 2.20) 36 %. Blandt dem, som har børn og de, som har et barn født i året, udgør denne lavindkomstgruppe henholdsvis 69 % og 70 %.

Det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn var i 2004 89.752 kr. Ca. 6 % benyttede sig  i 2004 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.

Ca. 4,7 % af støttemodtagerne i 2004 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.22. Det er 0,3 procent-point mindre end i 2003, men uændret i forhold til andelen i 2001.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 1.900 af de 126.300 støttemodtagere i 2004 har fået et IK-krav (1,5 %), sva­rende til et fald på 0,2 procent-point i forhold til 2003 og 0,5 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel 2.23.

De tilbagekrævede beløb er faldet fra 21,0 mio. kr. vedr. 2001 til 19,7 mio. kr. vedr. 2004. Det til­bagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarer til 0,7 % af det ud­betalte støttebeløb på omkring 2.949 mio. kr.

I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 9.100 kr., 10.000 kr., 10.100 kr. og  10.120 kr. for støtteå­rene 2001 - 2004. Kra­vene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under 5.000 kr., jf. tabel 2.24.

3.  SU i videregående uddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen i 2004 inden for videregående ud­dannelser (VU) og af ud­viklingen gen­nem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteå­rets udgang og er re­gule­ret for rejste afbruds­krav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at af­bryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Ifølge de klippekortregler, der blev ind­ført pr. 1. ja­nuar 1996 kan personer i videre­gående ud­dannelser få tildelt støtte i et be­græn­set antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannel­sens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2004.

Fra 2001 til 2004 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,7 % og den tildelte støtte steg 11,8 %.

Fra 2001 til 2004 faldt antallet af låntagere på videregående uddan­nelser 3,8 %, me­dens det samlede lånebeløb steg med næsten 8 %.

Fra 2001 - 2002 har lånetilbøjeligheden været stigende fra 50,7 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. Fra 2002 til 2004 faldt den med 3,6 procent-point til 48,3 %.

Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at be­lyse ud­vik­lingen i lå­ne­tilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store al­derstrin.

For de 21 - 26-årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativt høj.

3.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En sti­pendie­mod­tager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og ude­boende.

Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udebo­endesats. Ca. 96 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2004.

De 7,0 mia. kr. til stipendiemodta­gere i VU i 2004 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.

I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældre­nes indkomst. Udeboende studerende fik i 2004 tildelt stipendiestøtte på 4.519 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.897 kr. pr. måned.

I tabel 3.3 og 3.4 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus i videregående ud­dannelser.

Tabel 3.3 viser, at 4 % af de ca. 180.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjem­meboende, og at 95 % af alle stipen­diemodtagere var 21 år eller ældre.

Ca. halvdelen af stipendiemodtagerne, set under ét, modtog også lån; det gjaldt dog kun godt hver tiende af de hjem­me­boende. Tilbøjeligheden til at ­tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med al­deren.

Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har været fal­dende fra 2001 - 2004, også inden for de udvalgte alderstrin.

3.3    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn, alder og hvor vidt de har børn.

Af tabel 3.5 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største alders­grupper med i alt godt  63.000 eller godt 1/3 % af samtlige stipendiemodtagere i 2004.

Kvinderne udgør til stadighed en større andel af støttemodtagerne i VU; i 2002 var 59,1 % kvinder, i 2004 var andelen steget til 59,6. Dette, samt det forhold, at gruppen af støttemodtagere på 30 år eller derover er steget to procentpoint de seneste par år, er væsentlige forklaringer på, at an­delen af støttemodtagere der har børn, er steget fra 13,3 til 14,2 - dvs. 0,9 procentpoint - mellem 2002 og 2004. Sammenlagt havde ca. 25.600 støttemodtagere i VU børn (under 18 år), ­næsten hver fjerde her iblandt havde et barn, der var født i 2004. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fød­sels­støtten som “klip”.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden for­læn­get med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestå­ende af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støtteti­den ikke.

Antallet af støttemodtagere, der får børn i løbet af en videregående uddannelse, har de seneste år udviklet sig betydeligt kraftigere end antallet af støttemodtagere i VU set under ét. Således var der 13 % flere støttemodtagere, der modtog fødselsklip i 2004 set i forhold til 2001. I 2001 fik 7.800 personer, svarende til godt 4 % af samtlige støttemodtagere i VU, fødselsklip, medens det i 2004 gjaldt 8.800 personer, svarende til knap 5 %. Antallet af støttemodtagere i VU er i samme periode steget med knap 1 %.

3.4    Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser

I 2004 færdiggjorde ca. 41.900 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 18 % af klip. Af støttemodtagere, der manglede klip, optog knap halvdelen (8 %) studielån (slutlån).  Den anden halvdel valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2004.

Andelen, som havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 12 procent i 2004.

Ovenstående tal kan dække over variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange vide­regående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.

Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regel­grundlaget.

Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:

• den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden  1988/89, var ty­pisk 1 - 1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sid­ste stude­rende på studier med en sæd­vanlig studietid på 7 - 9 år (normeret 5 - 6½ år) har for­mentlig afsluttet deres uddannelse i 1997 - 1999 (en del har haft orlov, herunder barselsorlov).

• i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den norme­rede tid på mange studier. Herved blev SU-støtte­rammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den norme­rede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år.

• fra 1996 blev det ”6-årige”- klippekort indført. Flere støttemodtagere med en af­brudt ud­dan­nelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddan­nelse.

• før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra stu­diet og søge kon­tanthjælp.

Det fremgår, at væsentligt flere manglede klip i 2004 sammenlignet med 1996. Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvan­lig stu­dietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2004, varierede mellem 3,2 % (sygeplejerske) og 64,9 % (naturvidenskab). Ande­len, som manglede klip, var mar­kant højere for støt­temodtagere, der havde færdiggjort en lang vide­regående uddannel­se, end for støtte­modtagere der havde gennemført en mellemlang videre­gående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der mangler klip, er størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 20,6 %  på lægevidenskab til 64,9 % på naturvidenskab). Forskelle fra studie til studie, i hvor stor en andel der mangler klip, er steget betyde­ligt fra 1996 til 2004.

Udviklingen i andelen, som manglede klip, er steget generelt på alle studier og særligt meget inden for humaniora og naturvidenskab. I 1996 var andelen på humaniora 24,2 %, i 2004 er den steget 38,5 procentpoint til 62,7 %. Den næststørste stigning er på naturvidenskab. I 1996 var andelen 37,8 %, mens den i 2004 er steget 27,1 procentpoint til 64,9 %.

På studier, hvor mange studerende ikke består på normeret tid, må mange studerende vælge mellem slutlån og egenfinansiering i form af erhvervsarbejde.

Den markante udvikling i andelen, der mangler klip på de lange videregående  uddannelser, kan have mange forskellige årsager her under:

• Omlægningen af støtteperioden fra sædvanlig studietid til normeret tid + 1 år har givet de stu­derende et øget incitament til at begrænse den faktiske studietid i forhold til den normerede studietid. Den markante udvikling i an­delen, der mangler klip, viser imidlertid, at de studerende langt fra har kunnet tilpasse deres studietid sva­rende til den kortere støtteramme.

• En yderligere faktor er ændringerne af studieordningerne med kortere norme­rede studietider, primært på naturvidenskab og humaniora.

I 2004 manglede 18,1 % af støttemodtagerne, som færdiggjorde en videregående uddan­nelse, klip. Andelen, der manglede klip, udgjorde for støttemodtagere med fødselsklip 32,6 %; kun halvt så stor en andel, nemlig 16,1 % blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, mang­lede klip.

For alle de udvalgte uddannelser var andelen, som manglede klip, højere for støttemodta­gere, der havde fået fødselsklip, end for støttemodtagere, der ikke havde fået fødselsklip.

Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, va­rierede mellem 1,9 % (sygeplejersker) og 30,2 % (humaniora). For samtlige støttemodta­gere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen 7,9 %.

Væsentligt mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån. Ge­nerelt forholder det sig således, at ca. 44 % af de støttemodtagere, der mangler klip, vælger at finan­siere den sidste del af deres uddannelse, ved at optage slutlån.  

3.5    Støtte til enlige forsørgere og til handicappede

Pr. 1. august 2004 kan enlige forsørgere mdl. få et tillægsstipendium på 3.228 kr. og udover den almindelige lånerate på 2.313 kr. kan de få et supplerende lån på 1.157 kr.

Ca. 6 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 31 % var 25 - 29 år og 63 % var over 30 år. Af de 2.228 enlige forsørgere var 91 (4 %) mænd.

På de videregående uddannelser gik 63 % af de enlige forsørgere på en MVU og 26 % på en LVU.

Ca. 78 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 64 % af dem, som tog alm. lån, udnytter også det supplerende låne­tilbud.

Støtte til handicappede

Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsned­sættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.

Af samtlige stipendiemodtagere indenfor handicapstøtte befinder 55 % sig i aldersklassen fra 20 til 24 år. Kvinder udgør 68 % af stipendiemodtagerne.

Der er en øget tilbøjelighed til at tage lån i aldersklasserne over 25 år.

Hovedparten af handicapstøtten (58 %) gives til studerende på lange videregående uddannelser.

Neden­stående tabel viser fordelingen af de handicappede på typen af funktionsnedsættelse.

Handicappede med bevægelsesvanskeligheder udgør med 23 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicapstøtte. Støttemodtagere med neurologisk lidelse og psykisk funktionsnedsættelse udgør henholdsvis 19 % og 16 % af støttemodtagerne.

3.6    SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hen­syn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).

Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

I 2004 fik 3.860 personer 137,8 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlan­det. England, Sve­rige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 10 %, 9 % og 9 %.

De tildelte stipendier til stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er steget fra 128,3 mio. kr. i 2000 til 137,8 mio. kr. i 2004. Det svarer til en stigning på godt 7 %.

Det ses af tabel 3.15, at antallet af stipendiemodtagere i udlandet faldt med 5 % fra 2003 til 2004. I forhold til 2000 er antallet af stipendiemodtagere i 2004 på videregående uddannelser i udlandet  faldet 9 %.

I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodtagere i udlandet i 2003 og 2004.

Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2004 udgjorde de 10 %. På fire år er andelen således mere end fordoblet.

Tabel 3.16 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Alderskategori­erne 22 - 25 år topper med i alt 1.700 støttemodtagere.Tabellen viser også, at 60 % er kvinder, hvilket er på niveau med de 60 %, som de kvindelige sti­pen­diemodtagere udgør på videregående uddannelser i alt.

Gennemgående er tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blevet lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2000 studerede 2,4 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlan­det; i 2004 var denne andel reduceret til 2,1 %.

Størstedelen af de studerende, der i 2004 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en ad­ministrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 44 og 36 % af samtlige støt­temodtagere i VU, der studerede i udlandet.

3.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre stats­borgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske stats­borgere. Oftest vil SU-støt­ten være betin­get af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.

I 2004 modtog 5.500 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser jævnfør tabel 3.18. I 2000 modtog 4.500 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser. Det svarer til en stigning på godt 22 %. I 2004 er den største gruppe stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden).

De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser modtog i alt 220 mio. kr. i 2004. Det er 44 % mere set i forhold til 2000. I den mellemliggende periode er SU-støttesatserne steget ca. 16 %. Dette, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere er steget med 22 %, er hovedforklaringen på væksten i udbetalte stipendier, der har fundet sted.

Jævnfør tabel 3.20 var 39 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jævnfør tabel 3.3 var andelen af alle stipendiemodtagere på mindst 30 år 14 %. Således var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab.

3.8    Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker æn­dringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slut­ter.

Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herud­over stoppes støt­ten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperio­der og perioder med anden offentlig støtte.

Tabel 3.21 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2000 - 2004, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.

I 2004 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyp­pigst med henholdsvis ca. 66 % og 19 %. Inaktivitet udgjorde ca. 15 %. Manglende klip som årsag til standset støtte, er steget med ca. 24 % fra 2000 til 2004.

I tabel 3.22 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 2004 var der  13.400 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. I forhold til 2001 er andelen med en afbrudt uddannelse faldet fra 7,7 % til 7,3 % i 2004.

Af tabel 3.23 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der er startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der er startet henholdsvis 0 og 1 år efter afbruddet og mellem 1 og 2 år efter afbruddet, er svagt faldende.

Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der startede mellem 2 og 3 år efter afbruddet toppede for personer med afbrud i 2001 på 73,2 %. I 2004 faldt andelen  til 72,4 %. Der er dog stadig tale om en vis stigning set over de fire år tabellen beskriver: andelen er steget 4,5 procent point fra 67,9 % af personer med afbrud i 1999 til 72,4 % af personer, der afbrød i 2002.

Andelen af afbrydere, der er startet på ny uddannelse mellem 3 og 4 år efter afbruddet stiger gennem hele perioden. For personer der afbrød i 1998, var 2/3 startet på ny uddannelse 3 til 4 år efter afbruddet. For personer der afbrød i 2001, var mere end 3/4 startet på ny uddannelse 3 til 4 år efter afbruddet.

Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte videregående uddannelser, der afbryder et studie indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus et år)^[2].

^[2] For et studie, der er normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 2003/04, som

(antal studiestartere 2003 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003)
+ (antal studiestartere 2002 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2002)
+ (antal studiestartere 2001 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001).

Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter

Blandt uddannelsesgrupperne, ligger afbrudsfrekvensen for overbygningsuddannelserne lavest, med værdier i intervallet 4 % - 26 %. I denne gruppe er afbrudsfrekvensen for jura lavest, mens afbrudsfrekvensen for civilingeniøruddannelserne er højest. Lægevidenskab har en faldende afbrudsfrekvens, fra 19% i 2000/01 til 13% i 2003/04. MVU uddannelserne har i 2003/04 haft afbrudsfrekvenser på ca. 30%. Frafaldet på bacheloruddannelserne ligger typisk på 43%-45%. HA har med 32 % den laveste afbrudsfrekvens blandt de opgjorte bacheloruddannelser. Datamatikerne (KVU) har de sidste tre år haft en afbrudsfrekvens på ca. 50 %.

I tabel 3.25 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støtte­modtagere i samme gruppe (køn/børn). På første studieår var det ca. 20 % af støttemodta­gerne, der afbrød uddannelsen, andet år godt 6 % og derefter godt 3 %.

De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvin­derne. I 2004 afbrød 8,5 % af mændene og 7,1 % af kvinderne.

Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 6,0 % mod 7,9 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mand­lige.

Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel 3.26. I de videregå­ende uddannelser var der i alt 7,7 % af samtlige støttemodtagere, der af­brød en uddan­nelse i 2004. Den samlede udvikling fra 2003 til 2004 dækker over forskellige tendenser for de enkelte aldersklasser. Afbrudstilbøjeligheden var størst for 19-årige. Afbrudstilbøjeligheden steg fra 2003 til 2004 både for 18-årige (fra 8,5 % til 9,8 %) og for 19-årige (fra 21,7 % til 25,2 %). I aldersklasserne fra 20 år til 28 år falder afbrudstilbøjeligheden for nogle aldersklasser, mens afbrudstilbøjeligheden stiger for andre aldersklasser. For 29-årige og personer på 30 år og derover stiger afbrudstilbøjeligheden. Set under ét, er afbrudstilbøjelighe­den faldet ca. 0,2 procentpoint mellem 2003 og 2004.

3.9    Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støt­tens dæk­nings­grad

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæs­sige stør­relse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette af­snit.

Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2004 i SU-støtteberettigende uddannel­ser.

Tabel 3.27 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgjorde halvdelen af stipendie­mod­ta­gere på videregående uddannelser. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgjorde hen­holdsvis 9,1 %, 10,6 % og 5,4 %.

Af tabellen fremgår, at lånetilbøjeligheden på universiteterne var på 48 %. Den laveste  lånetilbøjelighed findes på handelshøjskoleafdelingerne, hvor andelen af låntagere i forhold til stipendiemodtagere er 35 %. Den højeste  lånetilbøjelighed kommer fra De Sociale Højskoler, hvor lånetilbøjeligheden er 60 % Derefter følger læ­rer­seminarierne henholdsvis ernærings-, husholdnings- og håndarbejdsseminarierne med lånetilbøjelighe­der på 55 % henholdsvis 53 %.

Den 1. oktober 2004 var der ca. 103.800 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsin­stitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.28. Ca. 77.500 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2004, dvs. at ca. 75 % af de studerende helt eller delvist finansierede de­res studium ved SU-stipendier og/eller lån.

Dækningsgraden var lavest på Københavns Universitet, hvor kun knap 70 % af de stude­rende finansie­rede deres studier med SU-støtte. På Danmarks Farmaceutiske Universitet var dækningsgraden højest med knap 85 %.

De sidste godt 25 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive, havde opbrugt deres støtte­muligheder m.m.

3.10  Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2004 var der 3 forskellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.749 kr., 14.357 kr. og 25.632 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2004 var det laveste årsfribeløb 68.988 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 20.764 kr. i 2004.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele ka­lenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer, viser tabel 3.29, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var un­der uddannelse hele året. Af de ca. 180.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2004 var 96.700 (54 %) helårsstøt­temod­tagere.

De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2004 udgjorde ca. 85 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 48.700 kr.   Denne gennemsnitlige indkomst steg med alderen. De 20-24 årige tjente 43.300 kr., de 25-29 årige 51.600 kr. og de på 30 år og der over tjente 60.100 kr., dvs. de tjente ca. 39 % mere end de 20 – 24 årige.

Kvindernes gennemsnitlige indkomst var mindre i forhold til gennemsnittet for alle, det gjaldt især for de ældste  på 30 år og der over.

Blandt de 20 – 24 årige i tabel 3.29 havde 33 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 22 % havde mere end 60.000 kr. Blandt de 25 – 29 årige havde også 33 % under 20.000 kr. og ca. 29 % havde mere end 60.000 kr. For dem på 30 år og der over havde 45 % under 20.000 kr. og 32 % havde mere end 60.000 kr.

Den generelle tendens er således, at jo ældre støttemodtagerne er jo større bliver spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som har en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst stiger med alderen. Som det vil fremgå af den følgende tabel, hænger denne tendens blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.

Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 33.400 kr. i 2004. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 41.500 kr. Dette til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit er væsentlig ældre end de øvrige studerende.

De helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2004 udgjorde ca. 67 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 49.500 kr. Denne gennemsnitlige indkomst steg med alderen. De 20-24 årige tjente 32.700 kr., de 25-29 årige 42.600 kr. og de på 30 år og der over tjente 57.400 kr.

Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. er 26 % jf. tabel 3.29. Blandt dem, som har børn og dem, som har et barn født i året, udgør denne lavindkomstgruppe henholdsvis 48 % og 49 %. Blandt de 20 – 24 årige udgør de 54 % og 51 %.

Det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn var i 2004 89.752 kr. Ca. 17 % af alle forsørgere benyttede sig i 2004 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specia­le­skriv­ning.

Blandt støttemodtagerne i 2004 fravalgte 12,2 % en eller flere måneders støtte. Det er 1,6 pct.-point færre end i 2000.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 11.700 af de 182.900 støttemodtagere i 2004 har fået et IK-krav (6,4 %), jf. tabel 3.32. Denne andel af støttemodtagere med IK-krav er faldet med 1 procent-point siden 2001, hvor 7,4 % fik et krav.

Det tilbagekrævede beløb på ca. 143,2 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 1,6 % af det udbetalte støtte­beløb på omkring 8.920 mio. kr. i 2004.

Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2004 er 7,3 mod 5,0 for støttemodtagere uden for uddan­nelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddan­nelse har i hele perioden ligget un­der kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ul­timo året.

I gennemsnit var IK-kravenes størrelse henholdsvis 11.400 kr., 11.600 kr., 11.900 kr. og 12.219 kr. vedr. støtteå­rene 2001 - 2004. Kra­vene varierer en del i størrelse, men hoved­parten (knap 2/3) af kravene var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.33.

3.11  Befordringsrabat

SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.

Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transport­udgifter, der overstiger 12,03 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,04 kr. pr. dag (2004-satser). Styrel­sen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.

Ca. hver femte støttemodtager i VU modtog i 2004 befordringsrabat. Denne andel har været no­genlunde konstant gennem de seneste fire år, og ligeledes har støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret omkring 2/3. Den samlede støtte vedrø­rende befordringsrabatordningen er steget med 40 % mellem 2000 og 2004. Dette skyldes sandsynligvis primært generelle takstforhø­jelser.

Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 4,3 %, maksi­mal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2004.

I 2004 fik 39.500 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,2 mio. kortdage. Det svarer til mellem 4 og 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. Pr. dag (inkl. søn- og helligdage) modtog disse i gen­nemsnit 11 kr. i støtte og afholdt 20 kr. i egenbetaling - i alt betalte hver befordringsstøt­temodtager 32 kr. pr. dag (før rabat). Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøtte­modtagerne gennemsnitlig 4.157 kr., hvoraf 1.501 kr. blev ydet i rabat.

Der er relativt langt flere hjemmeboende støttemodtagere i VU, der modtager befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gælder næsten halvdelen, medens blot 20 % af de udeboende støttemod­tagere i VU modtager befordringsstøtte. Det indikerer, at hjemmeboende i VU oftere har læn­gere til deres uddannelsessted end udeboende.

3.12  Specialpædagogisk støtte (SPS)

Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoran­svaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsmini-steriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i Styrelsen.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psy­kisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk mu­ligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

I 2004 fik 1.100 personer tildelt specialpædagogisk støtte. Udgiften til støtten var på 36,9 mio. kr. jf. tabel 3.36. Mere end fire femtedele af støttemodtagerne havde bevægelses-, læse- eller skrivevanskeligheder. Udgiften til støtte til disse grup­per var på 17,5 mio. kr., sva­rende til ca. 48 % af det samlede støttebeløb.

Udgiften til støtte til 78 personer med hørevanskeligheder var 14,7 mio. kr. eller 40 % af den sam­lede SPS-støtte i 2004.

Der var 158 flere SPS-støttemodtagere i 2004 end i året før, svarende til en stigning på 16 %. SPS-støttebeløbet steg fra 33,0 mio. kr. i 2003 til 36,9 mio. kr. i 2004, sva­rende til en stigning på 12 %. Den gennemsnitlige støtte til SPS-støttemodtagerne faldt 4 % fra 33.800 i 2003 til 32.500 i 2004.

Udover de støttemodtagere, som indgår i tabel 3.36, er der en gruppe studerende, som i tidligere år har fået tildelt SPS i form af et hjælpemiddel, som de fortsat råder over.

Af forbruget på 36,9 mio. kr. i 2004 blev 14 mio. kr. (38 %)  anvendt til udgifter til tolkebi­stand, 13 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 27 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel 3.37.

Stigningen er først og fremmest forårsaget af en de stigende udgifter til kompenserende undervisning.

Støttens art afhænger af støttemodtagers funktionsnedsættelse, hvilket belyses i tabel 3.38.

Af udgifterne til støtte til studerende med hørevanskeligheder gik 95 % til dækning af tegnsprogstol­kebistand. Af SPS-støtten til personer med synsvanskeligheder blev 70 % i 2004 anvendt til fremstil­ling af undervisningsmateriale, og 20 % af støtten gik til hjælpemidler og instruktion. For personer med læse-/skrivevanskeligheder gik 52 % til hjæl­pemid­ler og instruktion.

4.  SU-gæld

I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2004 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efter­følgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegø­res nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.

Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved ud­gangen af 2004 havde ca. 17.000 låntagere en restgæld af denne type på 1,8 mia. kr..

Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været for­skellige lånetyper med tilhørende forskellige vil­kår for bl.a. for­rentning og tilbagebetaling.

FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), af­brudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.

UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt pla­nen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en ”p.t. uerholde­lig fordring”.

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslut­ningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.

Misligholdt gæld

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”.

Administration af SU-gæld

I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegælds­forhold fra det tids­punkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen admi­ni­strationen af til­bagebetalin­gen af den misligholdte FM-gæld. Økonomisty­relsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddri­velse. I 2003 fik Økonomistyrelsen  overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke mis­ligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetil­skrivning og anden administration af SU-gæld, således at SUstyrelsen alene har ansvaret for udbe­taling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).

Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over låne­gældsforhold.

4.1    Samlet SU-gæld

Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2004 havde 358.700 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på godt 20 mia. kr.

Restgælden er pr. ultimo 2004 steget 1,1 mia. kr. (6 %) i forhold til året før - en stigning, der først og fremmest er forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån.

Af restgælden er 9 % (knap 1,8 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld.

Ved udgangen af 2004 havde 358.700 debitorer en samlet restgæld på 20,0 mia. kr. til sta­ten. Det sva­rer til en gennemsnitlig restgæld på 55.762 kr. Ved udgangen af 2003 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 52.715 kr. Den gennemsnitlige restgæld er således steget 6 % fra slutningen af 2003 til slutningen af 2004.

58 % af debitorerne (206.356) havde en restgæld på under 50.000 kr., mens 17 % (60.384) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2003 var henholdsvis 59 % og 15 %.

Det samlede antal debitorer er stort set uændret i forhold til året før. Næsten 72 % af debitorerne (258.848) havde afsluttet uddan­nelsen ved ud­gangen af 2004. Antal debito­rer under uddannelse er faldet med godt 500, mens antallet af debitorer med afsluttet ud­dan­nelse er steget med 700.

4.2    SU-lånegæld

En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af for­skellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)

Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)

Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør godt 19,3 mia. kr. sva­rende til ca. 97 % af sta­tens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelses­søgende. Godt 344.500 personer ud af de 358.700 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved ud­gangen af 2004, jf. tabel 4.3.

Den største del af restgælden som vedrører den nuværende lånetype (lån 6), er steget knap 1,4 mia. kr. fra slutningen af 2003 til slutningen af 2004. Restgælden er faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).

Af den samlede SU-lånegæld på 19,3 mia. kr. var de 17,9 mia. kr. (93 %) ikke misligholdt, mens ca. 1,4 mia. kr. (7 %) var misligholdt lånegæld.

Antallet af debitorer er i 2004 steget med 2.300 fra ca. 342.200 ved årets start til 344.500 ul­timo året, jf. tabel 4.4. Antallet af debitorer er faldet indenfor alle lånetyper bortset fra den nugældende låne­type 6, hvor der har været en nettotilgang på 5.800 debitorer i løbet af 2004.

Af i alt 344.500 SU-lånedebitorer var 97.400 (28 %) under uddannelse ved udgangen af 2004. 74.700 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved ud­gan­gen af 2004, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny ud­dannelse, skal be­gynde at betale deres lånegæld tilbage i 2005 eller 2006.

Ved udgangen af 2004 var 172.400 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (50 %) i gang med at betale de­res lå­negæld tilbage.

Antallet af lånedebitorer er steget med 38.300 fra udgangen af 2000 til 344.500 ved udgangen af 2004. Stigningen i antal SU-lånedebitorer ligger i overvejende grad i starten af denne periode, og er stilnet af de sidste par år. Der er i perioden sket en forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen med afsluttet uddannelse, hvor lånet er under tilbagebetaling. Denne gruppe udgør ved udgangen af 2004 halvdelen af alle SU-lånedebitorer.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse.

247.000 personer med SU-lånegæld havde afsluttet^[3] uddannelsen ved udgangen af 2004. Det svarer til 72 % af samtlige 344.500 debitorer med SU-lånegæld.

^[3] En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende har enten afbrudt eller fuldført uddannelsen.

Hovedparten af lånedebitorer - 187.900 eller 76 % - havde afsluttet en videregående ud­dan­nelse og  59.200 (24 %) en ungdomsuddannelse.

Af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde 60 % (147.900) ved udgangen af 2004 en gæld på under 50.000 kr., og ca. 16 % (38.800) havde en gæld på 100.000 kr. og derover. Det er især lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, der havde gældsposter på 100.000 kr. og derover. Ved udgangen af 2004 drejede det sig om 19 % (36.100) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens 5 % af lånedebitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på 100.000 kr. og derover.

Antallet af debitorer med en restgæld på 200.000 kr. og derover steg med 16 % (742) fra 2003 til 2004.

De 247.100 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2004 skyldte i gennemsnit 53.600 kr.

Lånedebitorerne, der senest har været i gang med en videregående uddannel­se, havde ved udgangen af 2004 i gennemsnit en restgæld på 60.500 kr., mens ­debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 31.500 kr.

Af lånedebitorerne  havde 42 % afsluttet uddannelsen i 2002, 2003 eller 2004. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller kun havde betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (65.500 - 70.900 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år si­den, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode.

I 2004 afsluttede 102.200 SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap 60.100 en ung­doms­uddannelse og godt 42.100 en vi­dere­gående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved ud­gangen af året.

Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2004, havde 43.800 (43 %)  studiegæld i form af SU-lån. Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen 3.013 mio. kr. sva­rende til en gen­nemsnitlig gæld på ca. 68.800 kr.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 27.000 (64 %) SU-låne­gæld. Den samlede lånegæld var 2.368 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld for disse SU-lånedebitorer på 87.600 kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig.

Kun 28 % af SU-modtagerne (16.700), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2004, havde SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 38.500 kr.

Fra 2003 til 2004 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på 200.000 kr. og derover med 14 % (217) til 1.766.

Af tabel 4.9 fremgår det, at antallet af SU-lånedebitorer der afslutter et givet år med restgæld ultimo året, er steget med 6.400 (17 %) fra 37.400 i 2000 til 43.800 i 2004.

Ca. halvdelen af SU-lånedebitorer, der afsluttede et givet år, har restgæld ultimo året på mindre end 50.000. Denne andel falder fra 55% i 2000 til 47% i 2004. Også andelen af SU-lånedebitorer med restgæld op til 100.000 falder igennem perioden. I 2000 lå andelen på 82 % og var i 2004 faldet til 76 %.

Mængden af SU-lånedebitorer, der afslutter et givet år, og har restgæld ultimo året over 200.000 er relativt lille. Dog stiger den fra 900 (2 %) i 2000 til 1.800 (4 %) i 2004.

Det fremgår af tabellen, at kun en begrænset andel (5% til 6%) af SU-lånedebitorer med en restgæld på op til 50.000 mangler klip. Andelen af SU-lånedebitorer med restgæld på  under 50.000, der tager slutlån er 2 %.

Der er tendens til, at andelen af SU-lånedebitorer, der henholdsvis mangler klip og tager slutlån er større, jo større restgælden er ultimo året, hvor uddannelsen afsluttes. Ved restgæld større end 250.000 mangler 93 % til 96 % klip i perioden fra 2000 til 2004, for den samme periode udgør andelen, der tager slutlån 88 % til 92 % af SU-lånedebitorerne.

Tabel 4.10 viser, hvilken gæld debitorerne stod med i 2004, afhængig af hvilken type uddannelse de fuldførte, og om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen

I UU havde ca. 25 % af debitorerne en gæld på over 50.000 kr., blandt forsørgerne og personer med fød­selsklip var det henholdsvis ca. 32 % og 49 %.

I KVU var den gennemsnitlige restgæld 60.000 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 9 % (5.500 kr.) og 36 % (21.300 kr.) større.

I MVU og på bacheloruddannelserne var gennemsnitsgælden henholdsvis 77.700 kr. og 83.000 kr., medens personer med fødselsklip havde en gæld, der var henholdsvis 30 % (23.400 kr.) og 55 % (45.700  kr.) større.

På kandidatuddannelserne havde 4 % en gæld på mere end 250.000 kr. Blandt forsørgerne var det  23 %.

Af personer, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2004, havde ca. 19 % en gæld på mere end 50.000 kr., blandt forsørgere og personer med fødselsklip var det henholdsvis 23 % og 39 %.

I MVU havde 12 % en gæld på mere end 100.000 kr., blandt forsørgere og personer med fødselsklip havde henholdsvis 14 % og 29 % en gæld på mere end 100.000 kr. På bacheloruddannelserne var de tilsvarende tal 16 %, 28 % og 46 %.

På kandidatoverbygningsuddannelserne var gælden i gennemsnit 93.200 kr. og 25 % (23.400 kr.) større blandt personer, der havde fået fødselsklip.

Gennemsnitsgælden ved afbrud er i perioden 2002 - 2004 steget med 11 - 20 % inden for UU, MVU og bachelor og overbygningsuddannelser. Det er 8 - 17 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.

For personer med fuldførte uddannelser er gennemsnitsgælden steget med 11 - 15 % inden for UU, KVU, bachelor og overbygningsuddannelser, svarende til 8 - 12 procentpoint mere end prisudviklingen.

Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU udgjorde 86 % af den gæld på 36.600 kr., der er gennemsnittet for debitorer, der fuldfører deres UU.

På MVU og bacheloruddannelserne udgjorde gennemsnitsgælden ved afbrud henholdsvis 65 % og 69 % af gælden for debitorer, der fuldfører.

For SU-lånedebitorer med fuldført uddannelse er der en jævn stigning fra udgangen af 2002 til udgangen af 2004 i andelen af debitorer med relativ stor restgæld. For  SU-lånedebitorer med afbrudt uddannelse er der ligeledes en stigning i andelen af debitorer med relativ stor restgæld. Specielt for debitorer, der har afbrudt en overbygningsuddannelse, er der en markant stigning i andelen med restgæld større end 100.000 kr. fra 13 %  ved udgangen af 2002 til 39 % ved udgangen af 2004.

Ved udgangen af 2004 var 173.300 SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale - dvs. ca. 48 % af samtlige lånedebitorer.

Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fast­sættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de til­skrevne renter).

Af SU-lånedebitorer under tilbagebetaling har 12 % i 2004 haft en betaling på 0 kr. Af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden  har 17 % betalt mellem 1 kr. og  4.000 kr i 2004. Af SU-lånedebitorer, der er i gang med at tilbagebetale lånegælden, har 42 % i 2004 betalt mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig har 29 % af SU-lånedebitorer, der er i gang med at tilbagebetale lånegælden, i 2004 betalt mere end 10.000 kr.

SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2004 i gennemsnit mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregå­ende uddannelse betalte 34 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 7 % af debitorerne med en afsluttet ung­domsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ung­domsuddannelse betalte 27 % 0 kr. i 2004. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 8 % 0 kr. i 2004. Således er andelen af debitorer med betaling på 0 kr. i 2004 væsentligt højere for SU-lånedebitorer med afsluttet ungdomsuddannelse end for SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse.

Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.300 (15 %) på tilbage-betalingen i 2004.

Tabel 4.15 viser udviklingen i andelen, som misligholder deres studiegæld, målt fire år efter at uddannelsen er afsluttet (fuldført/afbrudt) 1997 – 2000. Andelen er steget fra 7,6 % til 8,5 % for personer, der afsluttede i hhv. 1997 og i 2000. De fleste misligholdte gældsforhold er på under 50.000 kr. Tilbøjeligheden til at misligholde er højere, jo større hovedstolen er. Andelen, der misligholder, falder dog over tid for låntagerne, når hovedstol er større end 200.000 kr.

Af SU-lånedebitorer, der fuldførte en uddannelse i 2000, har 5 % misligholdt gælden. For gruppen af debitorer, der fuldførte en uddannelse i 2000 er andelen af misligholdere ikke væsentligt forøget for forsørgere (hvor andelen af misligholdere er 8 %) eller med fødselsklip (hvor andelen af misligholdere er 5 %). For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse er andelen af misligholdere dog væsentligt højere for forsørgere (23 %) og personer, der har modtaget fødselsklip (19 %).

Af SU-lånedebitorer ved udgangen af 2004 afbrød 10.400 en uddannelse i 2000. Heraf har 19 % misligholdt gælden. Personer med fødselsklip har stort set samme andel af misligholdere. Til gengæld er andelen af misligholdere noget større (32 %) for forsørgere. Misligholdelsesandelen påvirkes kraftigt af gruppen af debitorer med afbrudt ungdomsuddannelse i 2000. Her er andelen af misligholdere 26 %. Af SU-lånedebitorer med forsørgerstatus, der har afbrudt ungdomsuddannelse i 2000 har 46 % misligholdt gæld.

For ungdomsuddannelser er andelen, der misligholder, størst for gældsforhold der er mindre end 50.000 kr.

For debitorer med MVU og LVU bliver misligholdelsesandelen højere jo større restgælden er.

Af tabel 4.18 fremgår, at andelen af afbrydere af ungdomsuddannelser i 2000 med restgæld på op til 50.000 udgør 38 % af alle debitorer, der har afbrudt uddannelse i 2000. Andelen af afbrydere af ungdomsuddannelser i 2000 med restgæld på op til 100.000 udgør 53 % af alle debitorer, der har afbrudt uddannelse i 2000.

Af tabellen fremgår, at på KVU og MVU stiger omfanget af misligholdelse væsentligt for afbrydere med en gæld over 100.000. Dette forhold gælder især for forsørgere og personer med fødselsklip.

Det skal bemærkes at også for gældsforhold under 50.000 er misligholdelsesandelen betragtelig: 23 % og henholdsvis 38 % og 22 % for forsørgere og personer med fødselsklip.

Færdigbetalt SU-lånegæld

Af i alt 31.700 færdigbetalte lån i 2004 er 16 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidst­nævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. 72 % af de fær­digbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1996 eller tidligere, og som der­med har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere jf. tabel 4.20. I 2004 blev 8 % af de låne­gælds­forhold, der eksisterede ved udgangen af 2003, betalt tilbage.

4.3    FM-gæld

FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav)

- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav

- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller dem studerende bliver studerende bliver erklæret studieinaktiv. 

En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.

IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rej­ses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.

Ultimo 2004 havde 42.100 debitorer en samlet FM-gæld på 559 mio. kr., jf. tabel 4.20. 17.100 personer havde FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 25.700 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav. 900 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 349 mio. kr. (62 %) på IK-krav, 201 mio. kr. (36 %) på AF-krav, mens 9 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.

Af FM-gælden er 268 mio. kr. (48 %) misligholdt gæld. Af AF-krav er 59 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 42 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden faldet 1 %. Dog steg restgælden for misligholdende debitorer 24 % til 268 mio. kr.

Ved udgangen af 2004 havde 42.100 debitorer en samlet FM-restgæld på 559 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 13.300 kr.. Omkring 86 % af debitorerne (36.400) havde en restgæld på under 20.000 kr. 541 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold er faldet med i alt 1.900 i løbet af 2004 - fra en be­stand på 56.000 gældsforhold ultimo 2003 til en bestand på 54.100 gældsforhold ultimo 2004. Der er i løbet af 2004 rejst 31.600 nye FM-krav, mens 33.500 krav er blevet færdigbetalt.

De 54.100 gældsforhold pr. ultimo 2004 fordeler sig med 21.500 IK-krav, 31.600 AF-krav og 1.000 andre FM-krav.

I 2004 blev der i alt fremsat ca. 31.600 FM-krav og krævet 264 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (16.528), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (161 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var derfor størst for IK-kravene (11.400 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 5.800 kr. og 8.400 kr. for AF-krav og andre FM-krav.

Hovedparten af de fremsatte FM-krav (24.638 eller 78 %) var på under 10.000 kr., 3.640 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og 533 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.

Af de 31.552 fremsatte FM-krav i 2004 blev 41 % (13.061) også betalt tilbage i 2004. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 46 % blev betalt tilbage.

I 2004 blev 33.500 FM-krav færdigbetalt. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (92 %) var fremsat i perioden 2001 - 2004. For færdigbetalte krav under 10.000 kr. var 95 % fremsat i 2001 - 2004, mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på 50.000 kr. og derover var på 75 %.

5.  Bilag

Bilag 1   Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2005.

Bilag 2   Satser for tillægsstipendium og –supplerende forsørgerlån 2004 -  2005

Bilag 3   Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2005.

Bilag 4   Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991 - 2004 fordelt efter støttekombina­tion. 

Bilag 5   Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2004 fordelt efter ud­dan­nel­seskategori.                                                               

Bilag 6   Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2004 fordelt efter for­æl­dre­afhængighed.

Bilag 7   Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2004 for­delt efter bopælsstatus.

Bilag 8   Støtteårsværk i 1991 - 2004 fordelt på støtteart og uddannelseskategori.

Bilag 9   Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtte­årene 1991 - 2004, fordelt på uddannelsesland.

Bilag 10  Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendie­støtte i støt­teårene 1991 - 2004.

Bilag 11  Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2004.

Bilag 12  Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo 1991 - 2004 fordelt efter gælds­type.

Bilag 13  Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2004 fordelt ef­ter ud­dannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling.

Bilag 14  Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene 1991 - 2004 for­delt efter kravtype.

Bilag 15  Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2004 fordelt efter låne- og kravtype.

Bilag 16        Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2005.

Bilag 17  Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990.

Bilag 18  Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83 - 1990.

Bilag 19  Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993.

Bilag 20  SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgarante­rede stu­die­lån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støttekombina­tion.

Bilag 21  Anvendte forkortelser.

AF(-krav/gæld):       Afbruds-krav/gæld  -  delmængde af FM-krav/gæld

EU:                          Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

FM(-krav/gæld):      Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte

FSK:                       Uddannelse på folkeskoleniveau

GU:                         Gymnasial og almen ungdomsuddannelse

IK(-krav/gæld):        Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld

KVU:                       Korte videregående uddannelser

LVU:                       Lange videregående uddannelser

MVU:                       Mellemlange videregående uddannelser

SPS:                       Specialpædagogisk støtte

UU:                         Ungdomsuddannelse

UFO(-krav/gæld):    Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring

VU:                         Videregående uddannelse

Bilag 22  Anvendte definitioner. 

Egenindkomst:

       Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ ud­dan­nelsesop­sparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

 Endelig støtte:

       Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav.

 FM-gældsforhold:

       Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på op­gørel­sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprinde­lige FM-gæld svarer til det samlede til­bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.

FM-debitor:

       En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen og/eller til Finansstyrelsen.

Helårsstøttemodtager:

       Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i ok­tober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.

Hjemmeboende støttemodtager:

       En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.

Låntager :

       En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.

Misligholdt gældsforhold :

       Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt/tidligere har været sendt til inkasso, under gældssane­ring/konkursbehandling eller overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, og som på opgø­relses­tidspunk­tet ikke er betalt tilbage.

Restgæld:

       Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelses­tids­punk­tet.

SPS-støttemodtager:

       En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.

Stipendiemodtager:          

       En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.

Studieophold i udlandet:

       Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igang­værende ud­dannelse i Danmark.

 Støttemodtager:

       En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.

 Støtteramme:

       Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede stu­dielån.

 Støtteår:

       Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og sat­ser.

 Støtteårsværk:

       En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i op­gørel­sesperioden.

 SU-debitor:

       En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gælds­for­hold.

 SU-gældsforhold:

       Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørel­sestids­punktet ikke er betalt tilbage.

 SU-lån:

       Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.

 SU-lånedebitor:

       En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Finansstyrelsen.

 SU-lånegældsforhold:

       Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.

 Tildelt stipendium:

       Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste af­brudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

 Tildelt SU-lån:

       Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

 Udeboende støttemodtager:

       En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældre­nes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjem­meboendesats.

 UFO-debitor:

       En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.

UFO-gældsforhold:

       UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har væ­ret misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld sva­rer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.

Undervisningsår:

       Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.

Ungdomsuddannelse:

       Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.

Videregående uddannelse:

       Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.