Forord

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublika­tionen “SU-støtte & SU-gæld 2005” (SUS nr. 13).

Publikationen indeholder oplysninger om de 314.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2005, og om de 359.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2005. Endvidere belyses ud­viklingen gennem de seneste år.

Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsa­gerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tid­ligere SU-støttemod­tagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2005, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvar­lig for.

Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart vi­ser.

Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1995, 2000 og 2005 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året.

Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i ung­domsuddan­nel­ser samt visse udviklingstendenser i de seneste år.

Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i vide­regående ud­dannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i vide­re­gående uddannel­ser.

Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved ud­gangen af 2005.

Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.

Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:

Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.

Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.

Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.

1.   SU-hovedtal

I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), her­under også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen admini­strerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdoms­uddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodta­geres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilba­gekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4.

I 2005 fik 314.000 støttemodtagere tildelt 10,0 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,3 mia. kr. i stu­dielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat.

Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet.

Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipen­diestøtte i 2005. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipen­diestøtte.

Antallet af støttemodtagere i 2005 var øget med 79.000 i forhold til 1995, hvilket svarede til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,0 mia. kr. til 12,3 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ung­domsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreaf­hængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældre­nes indkomster.

I 2005 fordelte de 314.300 støttemodtagere sig med 129.900 støttemodtagere i ungdoms­uddannel­serne og 184.400 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støt­temodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.294 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.043 mio. kr. Det skyldets bl.a., at støt­temodta­gerne i VU i større udstrækning blev til­delt stipendier efter den højere udeboendesats.

Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lå­ne­be­løb på 2.267 mio. kr., nemlig 82 % (1.880 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsent­lig højere end i UU.

Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1995 til 2005 på knap 79.000 (34 %) var fordelt med en stigning på ca. 33.300 (34 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 45.600 (33 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemod­tagerne i UU og VU var dog stort set uændret fra 1994 til 2004.

Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1995 optog støttemodtagerne lån for i alt 948 mio. kr. I 2005 var det samlede udlån 139 % højere i 2005.

Det skyldtes – udover, støttesatsernes regulering – primært, at der i 2005 var væsentligt flere studerende, da an­tallet af støttemodtagere var 235.400 i 1995, medens det i 2005 var 314.300. Hertil kom­, at relativt flere støttemodtagere i 2005 optog studielån, og at de gennemgå­ende lånte mere i forhold til 1995. Indførelsen af slutlån i 1995 bevirkede desuden,  at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtog lån, var steget markant (jf. tabel 1.3).

I 2005 ønskede hovedparten af de ca. 314.300 støttemodtagere kun at modtage stipendium (65 %), jf. tabel 1.3. Re­sten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.700, der kun fik lån (slutlån).

I 2005 tog 35 % af stipendiemodtagere lån, hvilket var 4 procent-point mere end i 1995, men 2 procent-point mindre end i 2000.

Der var i 2005 ca. 86.200 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 225.400 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemme­boende og udeboende ud­gjorde henholdsvis 1.088 mio. kr. (11 %) og 8.954 mio. kr. (89 %).

I forhold til 1995 var antallet af hjemmeboende i 2005 steget med 12.300 (17 %), mens an­tallet af udebo­ende var steget med ca. 65.900 (41 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støt­teberettigende ud­dannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium.

Der forventes rejst 32.700 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2005, og tilbage­krævet 276 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) ud­gjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodta­ger tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst 15.200 IK-krav og til­bagekræ­vet 180 mio. kr. vedr. støtteåret 2005.

De forventede 15.200 IK-krav vedr. 2005 svarer til, at 4,8 % af støttemodtagerne i 2005 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 13.100 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddan­nelse ved ud­gangen af 2005. Det svarede til, at 5,6 % af støttemodtagerne under uddan­nelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2005, forventes en krav­procenten kun 2,5 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervs­indkomster efter uddannelsens afslut­ning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt til­delt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1995 og 2000.

Ved udgangen af 2005 skyldte 359.000 personer 21,9 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsga­ranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Ho­ved­parten af debitorerne, nemlig 345.000, havde SU-lånegæld på 20,3 mia. kr., mens 14.000 debitorer skyldte 1,6 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitut­ter.

Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1995 til 2005. I 2005 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån 114.000 kr.

2.   SU i ungdomsuddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen inden for ungdomsuddan­nel­serne i 2005 og af ud­viklingen gen­nem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er re­gule­ret for rejste af­brudskrav, men ikke for tilbage­krævede beløb i forbindelse med den ef­terfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, for­ældreafhængig­hed, uddannelseskategori, køn, al­der, og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbø­jeligheden til at afbryde en ung­domsuddannelse.

2.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er ele­ven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grund­sti­pendiet var i 2005 på 1.022 kr. om måneden, og der­udover kunne der ydes et tillæg på ind­til 1.274 kr. afhængig af for­ældrenes indkomst

Efter ude­bo­endesatsen var grundstipendiet på 2.961 kr. om må­neden med mulighed for et tillæg på op til 1.657 kr. afhæn­gig af forældrenes ind­komst.

Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddan­nelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsud­dannelser (GU) og er­hvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU).

I alt fik ca. 139.300 støttemodtagere i 2005 tildelt støtte for 3.165 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.749 mio. kr. (87 %) og lån 416 mio. kr. (13 %).

Antallet af stipendiemodtagere steg i samme periode med 14.600 (11,7 %). An­tallet af støtte­modtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 2.600 (11,1 %).

I perioden 2002-2005 steg den samlede støtte med 610 mio. kr. (24 %). Denne stig­ning forde­lte sig med 524 mio. kr. i stipendier (24 %) og 86 mio. kr. i lån (26 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån.

Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i 2005 18,5 %, og var således på niveau med lånetilbøjeligheden i 2002. Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne udviklede sig dog forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2).

Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.

2.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2005 var knap 130.000 stipendiemodtagere i ungdomsud­dannelser. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemod­tagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overve­jende udeboende.

I 2005 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjem­mebo­ende gjaldt det blot 4 %.

Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2002 til 2005 på ca. 60 %.

Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år

Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ung­domsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Ud­dannelsesstedet har dog mulighed for at give stipen­dium med udeboendesats, når visse be­tingel­ser er op­fyldt. De væ­sentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.

Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2005 var 23.100 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reg­len. De udgjorde 24 % af de knap 96.100 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdoms­uddan­nel­serne. I 2002 var andelen 23 %. Af de udeboende fik 19.600 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik ude­boendesats, er næsten uændret siden 2002.

Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af sti­pendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 4 procentpoint i perioden 2002-2005. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.

2.3    Forældreafhængige stipendiemodtagere

De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreaf­hængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomst­forhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.

Forældre­afhængige støtte­modtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.022 kr. pr. md. (2005-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tilde­les et tillæg til grundstipen­diet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 538.594 kr. Tillæg­get ned­trappes i takt med, at forældrenes ind­komstgrundlag stiger. Ved forældre­indtægt un­der 252.383 kr. tildeles mak­simal støtte. For støtte­modtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.457 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreind­tægten ikke overstiger 441.020 kr.

Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2005 var 96.100 stipendiemodtagere med forældreaf­hængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 28.600 (30 %) i 2005, og stipendie­modtagerne med reduceret støtte udgjorde 67.500 (70 %).

Støtte til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 557 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 773 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.329 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i 2005.

2.4    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddan­nelseskate­gori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn.

I 2005 modtog 129.900 stipendier i UU. I 2004 var der ca. 134.800 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 3½ % mellem 2004 og 2005. Dog steg antallet af forsørgere med 21 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipen­diemodta­gere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen ud­gjorde knap 39.000 eller 30 % af samtlige sti­pendiemodtagere i 2005. Næststørste enkeltalders­gruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten 31.500 eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere.

Med godt 71.000 (svarende til 55 %) var der knap 12.800 flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholdsvis 65 % og 57 %. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder.

I 2005 havde 7.000 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 10.700 børn. Knap 1.300 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2005. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 21 %.

Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 41 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn.

Af kvinder havde 7,8 % børn, for mænd var andelen med børn 2,5 %.

I knap 1.000 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 13 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og al­mene ung­domsuddannelse, 14 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 8 % blandt elever i folkeskoleuddannel­ser.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fød­selsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes ra­ter.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten ek­sempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlæn­get med 6 måneder. I ungdoms­uddannelserne ud­betales fødselsstøtten næsten uden undta­gelse som dobbeltrater.

Inden for ungdomsuddannelserne fik 682 personer fødselsrater i 2005. Kvinderne udgjorde 2/3 af personerne med fød­selsrater, medens de fik 3/4 af fødselsraterne.

2.5    Støtte til samboende og enlige forsørgere

Enlige forsørgere kunne pr. 1. januar 2005 få et tillægsstipendium på 4.618 kr. pr. måned.

Udover den almindelige lånerate på 2.364 kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.182 kr. pr. måned (2005-sats).

Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et sup­plerende forsørgerlån på 1.182 kr. om måneden.

Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar 2005.

I 2005 var knap 7.300 støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca. 3.900 støttemodtagere (53 %) i UU forsørgerstøtte. De 3.900 forsørgere fordelte sig med 40 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 15 % på FSK. Ca. 2.700 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som enlig forsørger. Knap 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca. 2.400 modtog i mindst én måned i 2005 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 81 mio. kr., svarende til ca. 39 % af de tildelte stipendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 28 % af de samlede til­delte lån til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne en god tiendedel af den samlede stipendiestøtte.

Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtager stipendium, er 33 % under 25 år, 32 % er 25 - 29 år og 35 % er over 30 år. Af de godt 2.700 enlige forsørgere er kun 94 (3 %) mænd.

På ungdomsuddannelserne går 36 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkelt­fag og 16 % på FSK.

Ca. 70 % af de enlige forsørgere tager lån. Ca. 87 % af dem, som tager almindelige lån, udnytter også det supplerende låne­tilbud.

2.6    SU til uddannelser i udlandet

Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ung­domsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis an­søgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.

I 2005 fik 187 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlan­det. Sve­rige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever med henholdsvis 67 og 58 personer.

2.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre stats­borgere kan dog, når de op­fylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske stats­borgere. Oftest vil SU-støt­ten blandt andet være betin­get af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.

Jævnfør tabel 2.14 modtog knap 7.500 personer uden dansk statsborgerskab i 2005 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var en stigning på 60 % siden 2000, hvor der var knap 4.700 SU-modtagere. Hovedparten af stigningen skete fra 2003 til 2005. Stipendiemodtagerne fra Asien, inkl. Mellemøsten udgjorde 39 %. Stipendiemodtagere fra Asien, inkl. Mellemøsten udgjorde 14 % af stipendiemodtagerne på videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævnfør tabel 3.18 i kapitel 3. Sammenlignet med videregående uddannelser var andelen af personer fra Asien, inkl. Mellemøsten således betragteligt større på ungdomsuddannel­ser.

De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 198 mio. kr. i 2005. Det var 96 % mere end i 2001. I den mellemliggende periode steg SU-støttesatserne med op til 18 % (grundstipendiet blev dog sat 28 % ned fra 2003 til 2004). Stigningen i satserne, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere steg med 60 %, var hovedforklaringen på den markante vækst, der har fundet sted i tildelte stipendier.

Der var i 2005 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 17 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 80 %.

2.8    Støttemodtagere med afbrudt uddannelse

Knap 20.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddan­nelse i 2005. Det svarede til 14,7 %, hvilket var en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2004 (jf. tabel 2.17). To tred­jedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2002, var ved udgangen af 2005 kom­met i gang med en ny ud­dan­nelse, heraf ca. 87 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 13 % i en vide­re­gående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2005, var 30 % påbegyndt en ny uddan­nelse ved udgangen af året.

Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsud­dannelser, der afbryder et studie^[1].

Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2002/03 8 %, hvilket var 1 pct.-point mindre end i 1997/98. På HF-kursus var andelen i 2003/04 26 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1997/98.

På HHX var andelen, som afbrød, steget 2 pct.-point fra 1997/98 til 2002/03, mens andelen var faldet 5 pct.-point på HTX i samme periode.

Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød 1.080 på uddannelsens første år (hvilket var 19 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 76 % af de i alt 1.423 afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbrudsandel gennem et HF-kursus var 26 %.

Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag afbrød 2.373 på uddannelsens første år (hvilket var 41 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 84 % af de i alt 2.830 afbrud for SU-modtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddannelsen.

I ungdoms­ud­dannelserne var der i alt knap 15 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddan­nelse i 2005. Hovedpar­ten af støtte­modtagerne i UU var 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 13 %. Fra og med det 21. år steg afbrudstilbøjeligheden til niveauer på mellem 20-30 %.

2.9    Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomst­kontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2005 var der 3 for­skellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.875 kr., 14.673 kr. og 28.240 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måne­der, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2005 var det laveste årsfribeløb 70.500 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.221 kr. i 2005.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele ka­lenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var un­der uddannelse hele året. Af de knap 130.000 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2005 var 36.000 (28 %) helårsstøt­temod­tagere.

Ca. 21 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 72 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 93 % mindre end den laveste årsfribe­løbsgrænse.

Blandt helårsstøttemodtagere på 18 – 19 år havde 59 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 19 % havde mere end 50.000 kr.

Blandt de 20 – 24 årige havde 51 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 50.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i ind­komsterne, dvs. grupperne, som havde en lav henholdsvis en høj indkomst, steg.

Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 12.800 i 2005. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 27.700 kr. (jf. tabel 2.21 og 2.22). Dette var til trods for, at støttemod­tagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig æl­dre end de øvrige stipendiemodtagere.

Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 48 % (jf. tabel 2.21). Blandt såvel de som havde børn, og de, som havde et barn født i året, udgjorde denne indkomst­gruppe 72-73 %.

Det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn var i 2005 91.721 kr. Ca. 3 % be­nyttede sig i 2005 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. For­målet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.

Ca. 4,5 % af støttemodtagerne i 2005 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.23. Det var 0,2 procent-point mindre end i 2004.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 2.300 af de 129.900 støttemodtagere i 2005 vil få et IK-krav (1,8 %), sva­rende til en stigning på 0,3 procent-point i forhold til 2004 og uændret i forhold til 2002, jf. tabel 2.24.

De tilbagekrævede beløb steg fra 19,8 mio. kr. vedr. 2004 til forventet 24,2 mio. kr. vedr. 2005. Det til­bagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,8 % af det ud­betalte støttebeløb på omkring 3.165 mio. kr.

I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 10.000 kr., 10.100 kr., 10.110 kr. og forventet 9.910 kr. for støtteå­rene 2002 - 2005. Kra­vene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kra­vene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.25.

3.   SU i videregående uddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støt­tetildelingen i 2005 inden for videregå­ende ud­dannelser (VU) og af ud­viklingen gen­nem de seneste år. Støttetildelingen er op­gjort efter støtteå­rets udgang og er re­gule­ret for rejste afbruds­krav, men ikke for tilbage­krævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptil­læg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at af­bryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Ifølge de klippekortregler, der blev ind­ført pr. 1. ja­nuar 1996 kan personer i videre­gående ud­dannelser få tildelt støtte i et be­græn­set antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af ud­dannel­sens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelin­gen af støtten i 2005.

Fra 2002 til 2005 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,4 % og den sammenlagte tildelte støtte steg 9,1 %.

Fra 2002 til 2005 faldt antallet af låntagere på videregående uddan­nelser 11,7 %, me­dens det samlede lånebeløb faldt 1,5 %.

Fra 2002 til 2005 faldt lånetilbøjeligheden 6,3 procentpoint til 45,6 %. Blandt personer med børn, faldt lånetilbøjeligheden 4,3 procentpoint til 57,3 %.

Lånetilbøjeligheden var meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at be­lyse ud­vik­lin­gen i lå­ne­tilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store al­derstrin.

For de 20 - 25-årige stipendiemodtagere med børn var lånetilbøjeligheden relativt høj.

3.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En sti­pendie­mod­tager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og ude­boende.

Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udebo­en­desats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2005.

De 7,3 mia. kr. til stipendiemodta­gere i VU i 2005 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.

I videregående uddannelser var alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af for­ældre­nes indkomst. Udeboende studerende fik i 2005 tildelt stipendiestøtte på 4.618 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.296 kr. pr. måned.

Tabel 3.3 viser, at 5 % af de ca. 182.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjem­meboende, og at 95 % af alle stipen­diemodtagere var 21 år eller ældre.

Knap halvdelen af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun knap hver tiende af de hjem­me­boende. Tilbøjeligheden til at ­tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med al­deren.

Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden 2002-2005. Skelnes der imidlertid på alderstrin, fremgår det, at stipendiemodtagerne har haft en tendens til at flytte stadigt tidligere hjemmefra. Således var andelen af hjemmeboende 20-årige 27 % i 2002, medens den i 2005 var faldet til 24 %. For de 21-årige var andelen henholdsvis 16 % og 13 %. At den overordnede andel af hjemmeboende lå stabilt skyldtes, at der var relativt flere unge støttemodtagere i VU i 2005 set i forhold til de foregående år. Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.3) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.4). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere lå længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.

3.3    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn.

Af tabel 3.5 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største alders­grupper med godt 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i 2005.

Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,4 % i 2003 til 59,6 % i 2004. I 2005 lå andelen dog uændret på 59,6 %. Den øgede kvindeandel i forhold til 2003, samt stigningen på 2 pct.-point i andelen af stipendiemodtagere på 30 år og derover de seneste par år, var med til at forklare, at an­delen af stipendiemodtagere, der havde børn, steg til 14,7 % i 2005. Sammenlagt havde 26.600 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Godt hver fjerde heraf havde et barn, der var født i 2005. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fød­sels­støtten som “klip”.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden for­længes mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden for­læn­get med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mix­klip, dvs. som dobbeltklip bestå­ende af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støtteti­den ikke.

Antallet af støttemodtagere, der fik børn i løbet af en videregående uddannelse, udviklede sig i 2002 til 2005 betydeligt kraftigere end antallet af støttemodtagere i VU set under ét. Således var der 13 % flere støttemodtagere, der modtog fødselsklip i 2005 set i forhold til 2002. Antallet af støttemodtagere i VU steg i samme periode med godt ½ %. I 2002 fik 8.000 personer fødselsklip, svarende til godt 4 % af samtlige støttemodtagere i VU, medens det i 2005 gjaldt 9.000 støttemodtagere, svarende til 5 %.

3.4    Alder ved studiestart

På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket heraf. Udover gennemsnittet angives også medianen for alderen ved studiestart^[2].

For professionsbachelorer m. fl. var gennemsnitsalderen 24,7 år i 2005, mens medianalderen var 23,0 år.

Sammenlignet med de øvrige grupper startede universitetsbachelorer relativt tidligt; gennemsnitsalderen var i 2005 22,7 år. Medianalderen var 21,6 år.

En del af de studerende havde tidligere startet på et studie. For professionsbachelorer med første studiestart i 2005 var medianalderen 22,1 år, mens den for universitetsbachelorer var 21,2 år. For universitetsbachelorer på naturvidenskab med første studiestart i 2005 var medianalderen 21,0 år.

Gennemsnits- og medianalderen har i perioden 2002 – 2005 for uddannelsesgrupperne generelt været relativ stabil.

3.5    Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede

Enlige forsørgere kunne pr. 1. januar 2005 få et tillægsstipendium på 4.618 kr. pr. måned.

Udover den almindelige lånerate på 2.364 kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.182 kr. pr. måned (2005-sats).

Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et sup­plerende forsørgerlån på 1.182 kr. om måneden.

Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar 2005.

I 2005 var i alt knap 27.000 støttemodtagere i VU forsørgere. Heraf fik ca. 7.900 (29 %) forsørgerstøtte. De 7.900 forsørgere fordelte sig med 7 % på KVU, 57 % på professionsbacheloruddannelserne og 35 % på universitetsbachelor og kandidatuddannelserne. Godt 4.000 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som enlig forsørger. Knap 1.700 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og knap 4.400 modtog i mindst én måned i 2005 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene på de videregående uddannelser 148,5 mio. kr., svarende til ca. 31 % af de i alt tildelte stipendier. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 39 mio. kr., hvilket svarede til 22 % af de samlede til­delte lån til forsørgere. Blandt støttemodtagere, der havde fået tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendier ca. 47 % af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået forsørgertillæg som samboende med en anden SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne omkring 8 % af den samlede stipendiestøtte.

Ca. 5 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 27 % var 25 - 29 år og 68 % var 30 år eller derover. Af de 4.035 enlige forsørgere var 196 (5 %) mænd.

På de videregående uddannelser gik 7 % af de enlige forsørgere på en KVU, 66 % på en professionsbachelor uddannelse og 26 % på en LVU.

Ca. 73 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 74 % af dem, som tog almindelige lån, udnyttede også det supplerende låne­tilbud. Blandt samtlige støttemodtagere i VU, optog knap halvdelen SU-lån i løbet af 2005 (jf. tabel 3.31).

Støtte til handicappede

Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væ­sentlig funktionsned­sættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.

Af samtlige stipendiemodtagere, der fik handicaptillæg i 2005, var 52 % i alderen 20 til 24 år. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde de 20-24 årige blot 45 % (jf. tabel 3.3). Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 69 %. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.5).

Det ses endvidere af tabellen, at lånetilbøjeligheden steg med alderen.

Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser (jf. tabel 3.31).

Handicappede med psykisk funktionsned­sættelse udgjorde med 29 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17 % og 16 % af støttemodtagerne.

3.6    SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hen­syn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).

Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

I 2005 fik 3.523 personer 128 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlan­det. England, Sve­rige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med hen­holdsvis 43 %, 10 %, 9 % og 9 %.

De tildelte stipendier til stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet faldt 4 % fra 133,9 mio. kr. i 2001 til 128 mio. kr. i 2005. Den gennemsnitlige støtte steg imidlertid 14 % fra ca. 31.800 i 2001 til godt 36.300 i 2005. Udeboendesatsen er i samme periode steget med 12 %.

I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodta­gere i udlandet de senere år.

Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2005 udgjorde de 10 %. På 5 år blev andelen således mere end fordoblet.

Tabel 3.16 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Alderskategori­erne 22 - 25 år toppede med i alt 1.552 støttemodtagere. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige sti­pen­diemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt.

Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blev gennemgående lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2001 studerede 2,3 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlan­det; i 2005 var andelen reduceret til 1,9 %.

Størstedelen af de studerende, der i 2005 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en ad­ministrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 42 og 35 % af samtlige støt­temodtagere i VU, der studerede i udlandet. I alt 2.830 støttemodtagere (svarende til 80 %) valgte at studere i et af følgende 5 lande: England, Norge, USA, Tyskland eller Sverige.

3.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre stats­borgere kan dog, når de op­fylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske stats­borgere. Oftest vil SU-støt­ten være betin­get af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark.

I 2005 modtog næsten 5.900 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående ud­dannelser jf. tabel 3.18, hvilket var en stigning på 26 % siden 2001. I 2005 var den største gruppe stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden).

De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser modtog i alt 248 mio. kr. i 2005. Det er 52 % mere end i 2001. I den mellemliggende periode steg SU-støtte­satserne  ca. 12 %. Dette, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere var steget med 26 %, var hovedforklaringen på væksten i udbetalte stipendier.

Jævnfør tabel 3.20 var 39 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.5 var andelen af alle stipendiemodtagere, der var mindst 30 år, 14 %. Så­ledes var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab.

3.8    Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslut­ning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker æn­dringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannel­sen slut­ter.

Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indbe­retter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det an­tal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herud­over stoppes støt­ten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperio­der og peri­oder med anden offentlig støtte.

Tabel 3.21 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2001 - 2005, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.

I 2005 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyp­pigst med henholdsvis ca. 64 % og 19 %. Inaktivitet udgjorde ca. 17 %. Manglende klip som årsag til standset støtte er steget med ca. 20 % fra 2001 til 2005.

I 2005 var der 13.800 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb.

Af tabel 3.23 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 3 år har været faldende siden 2001.

Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år)^[3].

I 2004/05 var afbrudstilbøjeligheden for lægevidenskab 18 %.

Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne var typisk 30 % - 45 %. Dog var afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelsen til arkitekt 12 %. Blandt de øvrige uddannelser var afbrudstilbøjeligheden på HA 29 %. Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi var respektive 43 % og 44 %.

Hvor afbrud på universitetsuddannelserne i økonomi og jura typisk forekom på bachelor delen af uddannelsen, indtraf afbruddene på uddannelser til civilingeniør, humaniora og naturvidenskab i højere grad på overbygningsdelen.

På professionsbacheloruddannelserne var afbrudstilbøjelighederne i 2005 mellem 21 % og 32 %.

I 2005 var afbrudstilbøjeligheden blandt de undersøgte uddannelser med 52 % størst for datamatikerne.

I tabel 3.25 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår.

Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var dog henholdsvis 10 % og     12 % på KVU uddannelserne laborant og datamatiker.

På flere universitetsbachelor uddannelser forekommer der relativt mange afbrud mere end 1 år efter studiestart. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var for økonomi, humaniora, naturvidenskab og jura 8 % - 10 %.

Den højeste afbrudstilbøjelighed efter mere end to års studier indtraf på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi med henholdsvis 20 % og 15 %.

På den udelte kandidatuddannelse indenfor lægevidenskab forekommer afbruddene relativt sent. Den samlede afbrudstilbøjelighed er 18 % i løbet af støtteperioden, og de 10 procentpoint forekommer mere end 2 år efter studiestart.

I de vi­deregå­ende uddannelser afbrød i alt 7 % af samtlige støttemodtagere en ud­dan­nelse i 2005. Afbrudstilbøjeligheden var størst for 18-21-årige. Det skyldes blandt andet den forholdsvis store afbrudstilbøjelighed blandt støttemodtagere på korte videregående uddannelser.

3.9    Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser

I 2005 færdiggjorde ca. 41.300 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf mang­lede 21 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 8 % stu­dielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af de­res uddannelse i 2005.

Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2005 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %.

Der var dog store variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange vide­regående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.

Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regel­grundla­get.

Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:

• den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var ty­pisk 1 - 1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sid­ste stude­rende på studier med en sæd­vanlig studietid på 7 - 9 år (normeret 5 - 6½ år) har for­ment­lig afsluttet deres uddannelse i 1997 - 1999 (en del har haft orlov, herunder bar­selsorlov).

• i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en re­duktion af den norme­rede tid på mange studier. Herved blev SU-støtte­rammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den norme­rede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år.

• fra 1996 blev det ”6-årige”- klippekort indført. Flere støttemodtagere med en af­brudt ud­dan­nelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddan­nelse.
• før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra stu­diet og søge kon­tanthjælp.

På de udvalgte uddannelser manglede væsentligt flere klip i 2005 sammenlignet med 1997. Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvan­lig stu­dietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2005, varierede mellem 4 % (sygeplejerske) og 65 % (humaniora). Ande­len, som manglede klip, var mar­kant højere for støt­temodtagere, der havde færdiggjort en lang vide­regående uddannel­se, end for støtte­modtagere der havde gennem­ført en mellemlang videre­gående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der manglede klip, var størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 16 % på lægevidenskab til 65 % på humaniora). På både naturvidenskab og jura var andelen, der manglede klip, 62 % i 2005. På jura steg andelen, der manglede klip, fra 49 % i 2002 til 62 % i 2005.

Den markante udvikling i andelen, der manglede klip på de lange videregående uddannel­ser, kan have mange forskellige årsager her under:

• Omlægningen af støtteperioden fra sædvanlig studietid til normeret tid + 1 år har gi­vet de stu­derende et øget incitament til at begrænse den faktiske studietid i for­hold til den normerede studietid.
• Den markante udvikling i an­delen, der mangler klip, viser imidlertid, at de stude­rende langt fra har kunnet tilpasse deres studietid sva­rende til den kortere støtte­ramme.
• En yderligere faktor er ændringerne af studieordningerne med kortere norme­rede stu­dietider, primært på naturvidenskab og humaniora.

I 2005 havde 52 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 21 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip.

Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2005 havde 86 % af de 13.800 støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddannelserne indenfor jura, humaniora, økonomi, naturvidenskab og på cand. pharm. studiet havde mere end 90 % studietider ud over normeret tid.

I 2005 manglede 49 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mere end 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor humaniora, økonomi, naturvidenskab og jura.

Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2005, der manglede mere end 12 klip, var 15 %. Andelen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (23 %), humaniora (22 %) og naturvidenskab (20 %).

På den korte videregående uddannelse til laborant havde 91 % en studietid udover den normerede tid. I en del af disse tilfælde var overskridelsen af den normerede tid af kortere varighed. 

 

I 2005 manglede 21 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddan­nelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde mod­taget fødselsklip, manglede 19 % klip, mens 36 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip.

På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodta­gere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. For støttemodtagere med fødselsklip og fuldført en LVU i 2005 var andelen, der manglede klip 63 % mod 47 % for personer uden fødselsklip. For personer med fødselsklip varierede andelen med manglende klip blandt uddannelsesret­ninger indenfor LVU mellem 25 % for civilingeniører og 78 % på naturvidenskab.

For samtlige støttemodta­gere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var an­delen, der optog slutlån, 8 %. Andelen af støtte­modtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 21 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 32 % slutlån.

Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Ge­nerelt optog 41 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. De højeste slutlånstilbøjeligheder var ca. 60 % for socialrådgiver (professionsbachelor uddannelse), arkitekt (LVU) og datamatiker (KVU).

3.10  Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støt­tens dæk­nings­grad

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæs­sige stør­relse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette af­snit.

Endvidere vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defi­neret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2005 i SU-støt­tebe­rettigende uddannel­ser.

Tabel 3.31 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på uddan­nelse som professionsbachelor udgjorde 38 % af stipendie­mod­ta­gere på videregående ud­dannelser. Lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne udgjorde hen­holdsvis 9 %,   10 % og 6 %. Universitetsbachelorerne udgjorde 30 % af stipendiemodtagerne.

I 2005 optog 32 % af stipendiemodtagerne på HA lån. På humanioras overbygningsdel optog 69 % lån. Generelt var lånetilbøjeligheden størst på overbygningsuddannelser. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån.

Den 1. oktober 2005 var der ca. 104.800 studerende indskrevet ved de 10 største universi­tetslovsin­stitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.32. Ca. 78.100 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2005, dvs. knap 75 % af de studerende finansie­rede helt el­ler delvist de­res studium ved SU-stipendier og/eller lån.

Blandt de ti største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun godt 70 % af de stude­rende finansie­rede deres studier med SU-støtte. På Aalborg Universitet var dækningsgraden højest med knap 84 %.

De sidste godt 25 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktiven eller havde op­brugt deres støtte­muligheder m.m.

3.11  Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomst­kontrol­krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2005 var der 3 for­skellige satser for månedsfri­beløbet på henholdsvis 5.875 kr., 14.673 kr. og 28.240 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mel­lemste fx i må­neder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddan­nelse. I 2005 var det laveste årsfribeløb 70.500 kr. Støtte­modtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.221 kr. i 2005.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbage­betale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele ka­lenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsind­komst hyp­pigt fore­kommer, viser tabel 3.29, hvor meget støttemodtagerne tjente ved si­den af SU-støtten, når de var un­der uddannelse hele året. Af de knap 182.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2005 var knap 92.000 (51 %) helårsstøt­temod­tagere.

De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2005 udgjorde ca. 86 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 50.600 kr. Indkomsten var gennemgående større jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 45.400 kr., de 25-29 årige 54.000 kr. og de på 30 år eller der over tjente 60.300 kr., dvs. de tjente ca. 1/3 mere end de 20 – 24 årige.

Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for de æld­ste på 30 år eller der over.

Blandt de 20 – 24 årige havde 30 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 15 % havde mere end 70.000 kr. Blandt de 25 – 29 årige havde 31 % under 20.000 kr. og ca. 22 % havde mere end 70.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 44 % under 20.000 kr. og 25 % havde tjent mere end 70.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev sprednin­gen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.

Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 33.500 kr. i 2005. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle, som var på 43.500 kr., jævnfør tabel 3.33. Dette er til trods for at støtte­modtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende.

Helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2005, udgjorde ca. 67 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 49.500 kr. Denne gennemsnitlige indkomst var gennem­gående højere, jo ældre støttemodtageren var. I gennemsnit tjente de 20-24 årige 33.000 kr., de 25-29 årige 43.100 kr. og de på 30 år eller der over tjente 56.800 kr. i 2005.

Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 14 % jf. tabel 3.29. Blandt dem, som havde børn, og dem, som havde et barn født i året, udgjorde denne gruppe henholdsvis 33 % og 30.

Det laveste årsfribeløb for en støtte­mod­tager med 1 barn var i 2005 91.721 kr. Ca. 17 % af alle forsørgere benyttede sig i 2005 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. For­målet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specia­le­skriv­ning.

Blandt støttemodtagerne i 2005 fravalgte 12,2 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 12.800 af de 184.400 støttemodtagere i 2005 vil få et IK-krav (6,9 %), jf. tabel 3.36.

Det tilbagekrævede beløb på godt 156 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 1,7 % af det ud­betalte støtte­beløb på omkring 9.144 mio. kr. i 2005.

Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2005 forventes at være 7,5 mod 3,9 for støt­temodtagere uden for uddan­nelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddan­nelse lå i hele perioden un­der kravprocenten for støttemodtagere under ud­dannelse ul­timo året. I årene 2002-2005 var de gennemsnitlige krav henholdsvis 11.600 kr., 11.900 kr., 12.200 kr. og forventet 14.100 kr.

Kra­vene varierer en del i størrelse, men hoved­parten (knap 2/3) var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.37.

3.12  Befordringsrabat

SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ænd­ret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.

Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transport­udgifter, der overstiger 12,27 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,44 kr. pr. dag (2005-satser). Styrel­sen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.

Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2005 befordringsrabat. Denne andel var no­genlunde konstant i perioden 2002 til 2005, og ligeledes var støttemodtagernes egenbeta­ling i samme periode omtrent uændret omkring godt 2/3 af den samlede bruttopris, dog med en lidt stigende tendens de seneste par år. Den samlede støtte ved­rø­rende befordrings­rabatordningen steg med 47 % mellem 2000 og 2005. Dette skyl­dtes sandsynligvis primært generelle takstforhø­jelser.

Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 4 %, maksi­mal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2005.

I 2005 fik 39.800 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,3 mio. kortdage. Det sva­rede til mellem 4 og 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. Pr. dag (inkl. søn- og helligdage) modtog disse i gen­nemsnit knap 12 kr. i støtte og afholdt ca. 21 kr. i egenbetaling. I alt betalte hver befordringsstøt­temodtager 32 kr. pr. dag (før rabat). Beregnet på årsbasis betalte befor­dringsstøtte­modtagerne gennemsnitlig 4.329 kr., hvoraf 1.565 kr. blev ydet i rabat.

En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordrings­støtte set i forhold til udeboende; det gjaldt godt halvdelen, medens blot 21 % af de udeboende støttemod­tagere i VU modtog befordringsstøtte. Det indikerede, at hjemmebo­ende i VU oftere havde læn­gere til deres uddannelsessted end udeboende.

3.13  Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser

Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoran­svaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddan­nelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for føl­gerne af en væsentlig fysisk eller psy­kisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktions­nedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk mu­ligt at tilvejebringe den nødven­dige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

I 2005 fik 1.100 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 36,9 mio. kr. i 2004 til 38,4 mio. kr. i 2005, sva­rende til en stigning på 4 %.

Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2005 63 % af SPS-støttemodta­gere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 22.000 kr. i 2005. Under et udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere i VU i gennemsnit 35.000 kr. i 2005.

Af forbruget på 38,4 mio. kr. i 2005 blev 15,3 mio. kr. (40 %) anvendt til udgifter til tolkebi­stand, 13 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 16 % til hjælpemidler og in­struktion, jf. tabel 3.41.

Stigningen på 1,5 mio. kr. blev blandt andet forårsaget af de øgede udgifter til tolkning.

I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.42 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Ultimo 2005 var ca. 2.800 genstande udlånt til ca. 1.300 personer. Andelen af udlånte genstande med start før 2005 var 60 %.

Ultimo 2005 udgjorde IT-hjælpemidler 93 % af de udlånte genstande.

4.   SU-gæld

I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modta­gere havde til staten ved udgangen af 2005 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efter­følgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegø­res nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.

Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved ud­gangen af 2005 havde ca. 14.000 låntagere en restgæld af denne type på 1,6 mia. kr..

Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været for­skellige lånetyper med tilhørende forskellige vil­kår for bl.a. for­rentning og tilbagebetaling.

FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), af­brudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.

UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har over­holdt pla­nen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx in­kasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en ”p.t. uerholde­lig fordring”.

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (af­hængig af afslut­ningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalin­gen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.

Misligholdt gæld

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

Administration af SU-gæld

I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegælds­forhold fra det tids­punkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økono­mistyrelsen admi­ni­strationen af til­bagebetalin­gen af den misligholdte FM-gæld. Økonomi­sty­relsen fik samtidig overført alle tilbagevæ­rende UFO-gældsforhold til inddri­velse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af til­bagebetalingen af den ikke mis­ligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetil­skrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbe­taling af SU-lå­nene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).

Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over låne­gældsfor­hold.

4.1    Samlet SU-gæld

Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2005 havde 359.100 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på næsten 21 mia. kr.

Restgælden var pr. ultimo 2005 steget med næsten 1 mia. kr. (5 %) i forhold til året før - en stigning, der først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån.

Af restgælden var 9 % (godt 1,9 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld.

Ved udgangen af 2005 havde godt 359.100 debitorer en samlet restgæld på næsten 21 mia. kr. til sta­ten. Det sva­rede til en gennemsnitlig restgæld på 58.390 kr. Ved udgangen af 2004 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 55.762 kr. Den gennemsnitlige restgæld var således steget næsten 5 % fra slutningen af 2004 til slutningen af 2005.

Ud af debitorerne havde 56 % (201.041) en restgæld på under 50.000 kr., mens 19 % (67.241) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2004 var henholdsvis 58 % og 17 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 0,9 % i 2005. I 2004 var denne andel 0,7 % af samtlige debitorer.

Det samlede antal debitorer var stort set uændret i forhold til året før. Næsten 3/4 af debi­torerne (263.552) havde afsluttet uddan­nelsen ved ud­gangen af 2005. Antal debito­rer under uddannelse var faldet med knap 4.200. Antallet af debitorer med afsluttet ud­dan­nelse i året steg med godt 4.600.

4.2    SU-lånegæld

En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegælds­forhold af for­skellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)

Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens op­hør)

Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

SU-lånegælden var den dominerende gældstype ultimo 2003 - 2005. Restgælden på SU-lån udgjorde 20,3 mia. kr. sva­rende til knap 97 % af sta­tens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelses­søgende. Næsten 345.000 personer ud af de 359.100 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved ud­gangen af 2005, jf. tabel 4.3.

Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Den største del af restgælden, som vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), var steget knap 1,2 mia. kr. fra slutningen af 2004 til slutningen af 2005. Restgælden var faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).

Af den samlede SU-lånegæld på 20,3 mia. kr. var ca. 1,5 mia. kr. (7,6 %) misligholdt i 2005, hvilket var en stigning i forhold til andelen i 2004 på 7,2 %. Andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg også henover de seneste år. I 2004 var andelen 8,5 %, medens den i 2005 var steget til 8,9 %.

Af i alt knap 345.000 SU-lånedebitorer var 93.300 (27 %) under uddannelse ved udgangen af 2005. Omtrent 75.800 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved ud­gan­gen af 2005, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny ud­dannelse, skal be­gynde at betale deres lånegæld tilbage i 2006 eller 2007.

Ved udgangen af 2005 var 175.900 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (51 %) i gang med at betale de­res lå­negæld tilbage.

Antallet af lånedebitorer steg ganske moderat de seneste par år; i 2003 var der i alt 342.200 lånedebitorer, medens der i 2005 var knap 345.000. Der er i perioden sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse ^[4]

Ved udgangen af 2005 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse 251.600 personer. Det svarede til 73 % af samtlige 345.000 debitorer med SU-lånegæld.

Hovedparten af lånedebitorer - næsten 190.000 eller 75 % - havde afsluttet en videregående ud­dan­nelse og 61.800 (25 %) en ungdomsuddannelse.

Af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde 58 % (146.600) ved udgangen af 2005 en gæld på under 50.000 kr., og ca. 18 % (44.200) havde en gæld på 100.000 kr. eller derover. Det var især lånedebitorer med afsluttet en videregående uddannelse, som havde gældsposter på 100.000 kr. og derover. Ved udgangen af 2005 drejede det sig om 21 % (40.700) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens blot 6 % (3.500) af lånedebitorerne med en af­sluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på 100.000 kr. og derover.

Antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover steg med 32 % (471) mellem 2004 til 2005.

De 251.600 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2005 skyldte i gennemsnit 56.100 kr.

Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannel­se, havde ved udgangen af 2005 i gennemsnit en restgæld på 63.400 kr., mens ­debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 33.700 kr.

Af lånedebitorerne havde 42 % afsluttet uddannelsen i 2003, 2004 eller 2005. Hovedpar­ten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (68.900 - 75.000 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år si­den, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode.

Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2005, havde 44.000 studiegæld i form af SU-lån. Den gen­nemsnitlig gæld var på ca. 73.600 kr.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 26.800 (61 %) SU-låne­gæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 94.300 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2005, havde 15.000 (24 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 36.200 kr.

Fra 2004 til 2005 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 38 % (190) til 689.

For debitorer med fuldført uddannelse i 2005 udgjorde andelen med en gæld på 200.000 kr. og der over 6,2 % (1.957 debitorer) mod 2,8 % (818 debitorer) i 2000. På LVU udgjorde andelen 14,7 % (1.441) i 2005 mod 8,5 % (698) i 2000.

For debitorer med afbrudt uddannelse i 2005 udgjorde andelen med en gæld på 100.000 kr. og der over 12,4 % (1.541 debitorer) mod 6,1 % (526 debitorer) i 2000. På LVU udgjorde andelen 49,1 % (557) i 2005 mod 27,4 % (206) i 2000.

For SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse et givet år var andelen, der havde manglet klip eller taget slutlån under uddannelsen, større for store gældsforhold. Hovedparten af debitorerne med stor restgæld havde manglet klip og/eller taget slutlån under uddannelsen. Af debitorerne med afsluttet uddannelse med rest­gæld større end 250.000 havde 93 % - 96 % manglet klip fra 2000 til 2005, mens 88 % - 92 % havde taget slutlån.

Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2005, fordelt efter ud­dannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannel­sen.

For debitorer med fuldført UU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld 38.900 kr., for forsørgere og personer med fød­selsklip var den henholdsvis 45.400 kr. og 74.900 kr.

For debitorer med fuldført KVU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld 65.900 kr., for forsørgere og personer med fød­selsklip var den henholdsvis 76.400 kr. og 97.500 kr.

For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2005 var den gennemsnitlige restgæld 83.000 kr., for forsørgere og personer med fød­selsklip var den henholdsvis 92.000 kr. og 112.300 kr.

For debitorer med fuldført LVU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld 123.400 kr., for forsørgere og personer med fød­selsklip var den henholdsvis 142.200 kr. og 147.800 kr.

Tabel 4.11 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2005, fordelt efter ud­dannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannel­sen.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2005 var 33.400 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 38.600 kr. og 72.100 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2005 var 54.100 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 70.200 kr. og 106.200 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en professionsbachelor uddannelse i 2005 var 56.300 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 65.500 kr. og 89.600 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2005 var 105.900 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 126.600 kr. og 137.900 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2005 var 114.500 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 137.900 kr. og 163.500 kr.

Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden 2003 - 2005 med 14 % og 22 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 11 og 19 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.

For personer med fuldførte uddannelser steg gennemsnitsgælden med 11 % henholdsvis 13 % inden for UU og VU, svarende til 8 henholdsvis 10 procentpoint mere end prisudviklingen.

Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU var 14 % mindre end gennemsnittet på 38.900 kr. for debitorer, der fuldførte en UU.

På VU var gennemsnitsgælden ved afbrud 30 % mindre end den gennemsnitlige gæld for debitorer, der fuldførte.

 

Andelen af SU-lånedebitorer med fuldført uddannelse og relativ stor restgæld steg jævnt fra udgangen af 2003 til udgangen af 2005. Ligeledes steg andelen af SU-lånedebitorer med afbrudt uddannelse og relativ stor restgæld. Specielt for debitorer, der har afbrudt en VU, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. markant fra 5 % ved udgangen af 2003 til 10 % ved udgangen af 2005.

Ved udgangen af 2005 var 177.400 SU-lånedebitorer, svarende til 51 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld.

Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fast­sæt­tes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de til­skrevne renter).

Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 12 % i 2005 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 17 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. i 2005. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 40 % i 2005 mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 31 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr. i 2005.

SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2005 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregå­ende uddannelse betalte 38 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ung­domsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ung­domsuddannelse betalte 35 % 0 kr. i 2005. Af debitorerne med en afsluttet videregå­ende uddannelse betalte 8 % 0 kr. i 2005.

Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.100 (14 %) tilbagebetalingen i 2005.

Tabel 4.15 viser udviklingen i andelen, som misligholder deres studiegæld, målt fire år ef­ter at uddannelsen blev afsluttet (fuldført/afbrudt) 1998 – 2001. Andelen steg fra 7,6 % til 8,7 % for personer, der afsluttede i hhv. 1998 og i 2001. De fleste misligholdte gælds­forhold var på under 50.000 kr. Tilbøjeligheden til at misligholde var dog højere for større hoved­stol. For hovedstol større end 200.000 kr. faldt andelen, der havde misligholdt fire år efter, dog for afsluttende debitorer fra 1999 til 2001.

Godt 32.800 SU-lånedebitorer pr. ultimo 2005 havde fuldført en uddannelse i 2001. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2001, der har misligholdt, er 5%, blandt forsørgere misligholdte 7 % og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 5 %. For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse var andelen, der havde misligholdt, væsentligt højere for forsørgere (23 %) og personer, der havde modtaget fødselsklip (19 %). For debitorer med fuldført LVU og professionsbachelor uddannelse var andelen, der har misligholdt, 4 % henholdsvis 3 %.

Knap11.600 SU-lånedebitorer ved udgangen af 2005 havde afbrudt en uddannelse i 2001.

Heraf havde 19 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 16 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 31 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (26 %), samt for forsørgere (46 %), og for personer med fødselsklip (27 %). Ca 57 % af SU-lånedebitorer med afbrudt uddannelse i 2001, havde afbrudt en UU.

 : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

Tabel 4.17 viser fordelingen af debitorer med fuldført uddannelse i 2001efter størrelsen af hovedstolen på gælden, typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.

Hovedstolen var mindre end 50.000 kr. for de fleste debitorer med misligholdte låneforhold. Det var dog blot 5 % med en hovedstol mindre end 50.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol. Ved en gældshovedstol mellem 200.000 kr. og 250.000 kr. havde hver tredje misligholdt, ved en gældshovedstol på mere end 250.000 kr. havde 9/10 misligholdt.

: Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

Tabel 4.18 viser fordelingen af debitorer med afbrudt uddannelse i 2001 efter størrelsen af hovedstolen på gælden og typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.

Ud af debitorer pr. ultimo 2005 med en afbrudt uddannelse i 2001 havde 57 % en hovedstol på under 50.000 kr.. Debitorer med en hovedstol på højst 100.000 kr. udgør ca. 88 % af samtlige debitorer, der afbrød en uddannelse i 2001. Godt hver 5. debitor, med en hovedstol på under 50.000 kr., har misligholdt sin tilbagebetalingsforpligtelse, medens det blot gælder knap hver 8. debitor med en hovedstol på 50.000 -150.000 kr. Bortset fra debitorer med hovedstol under 50.000 kr. steg andelen, der misligholdt, med hovedstolen på gældsforholdet.. Blandt debitorer, der er forsørgere, og som afbrød en uddannelse i 2001, er der relativt flere, der har misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen, set i forhold til øvrige debitorer.

Færdigbetalt SU-lånegæld

Af i alt 31.800 færdigbetalte lån i 2005 er 12 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidst­nævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Ud af de fær­digbetalte lån kan 67 % henfø­res til personer, der afsluttede uddannelsen i 1997 eller tidligere, og som der­med har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere jf. tabel 4.19. I 2005 blev 8 % af de låne­gælds­for­hold, der eksisterede ved udgangen af 2004, betalt tilbage.

4.3    FM-gæld

FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav)

- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav

- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælssta­tus, eller den stude­rende bliver erklæret studieinaktiv.

En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.

IK-krav rejses typisk 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rej­ses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.

Ultimo 2005 havde 42.700 debitorer en samlet FM-gæld på 578 mio. kr., jf. tabel 4.20. Heraf havde 15.600 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 27.700 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.000 debitorer havde FM-gæld som følge af andre ty­per FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 339 mio. kr. (59 %) på IK-krav, 229 mio. kr. (40 %) på AF-krav, mens 10 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.

Af FM-gælden var 313 mio. kr. (54 %) misligholdt gæld. Af AF-krav er 62 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 49 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 3 %. Dog steg restgælden for misligholdende debitorer 17 % til 313 mio. kr.

Ved udgangen af 2005 havde 42.700 debitorer en samlet FM-restgæld på 578 mio. kr. sva­rende til en gennemsnitlig restgæld på 13.500 kr. Omkring 86 % af debitorerne (36.900) havde en restgæld på under 25.000 kr. 582 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold steg med i alt 1.800 i løbet af 2005 - fra en be­stand på knap 54.000 gældsforhold primo 2005 til en bestand på 55.700 gældsforhold ultimo 2005. Der blev i løbet af 2005 rejst 33.100 nye FM-krav, mens 31.300 krav blev færdigbetalt.

De 55.700 gældsforhold pr. ultimo 2005 fordelte sig med 19.900 IK-krav, 34.700 AF-krav og 1.100 andre FM-krav.

I 2005 blev der i alt fremsat ca. 33.100 FM-krav og krævet 277 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (17.800), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (170 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (11.700 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 5.700 kr. og 6.800 kr. for AF-krav og andre FM-krav.

Hovedparten af de fremsatte FM-krav (næsten 26.000 svarende til 78 %) var på under 10.000 kr., 4.000 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og godt 500 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.

Af de 33.100 fremsatte FM-krav i 2005 blev 44 % (14.642) også betalt tilbage i 2005. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 48 % blev betalt tilbage. Igennem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget. Det gælder også de grupper, der har fået krav på over 50.000 kr. Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og optaget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage.

I 2005 blev godt 31.300 FM-krav færdigbetalt. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (91 %) var fremsat i perioden 2002 - 2005. For færdigbetalte krav under 10.000 kr. var 95 % frem­sat i 2002 - 2005, mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på 50.000 kr. og der­over var på 69 %.

Bilag 1    Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2006.

Bilag 2    Satser for tillægsstipendium og –supplerende forsørgerlån 2004 - 2006

Bilag 3    Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2006.

Bilag 4    Støttemodtagere og tildelt støtte i i 1991 - 2005 fordelt efter støttekombina­tion.     

Bilag 5    Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2005 fordelt efter ud­dan­nel­seskategori.

Bilag 6    Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2005 fordelt efter for­æl­dre­afhængighed.

Bilag 7    Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2005 for­delt efter bopælsstatus.

Bilag 8    Støtteårsværk i 1991 - 2005 fordelt på støtteart og uddannelseskategori.

Bilag 9    Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtte­årene 1991 - 2005, fordelt på uddannelsesland.

Bilag 10    Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendie­støtte i støt­teårene 1991 - 2005.

Bilag 11    Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2005.

Bilag 12    Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991 - 2005 fordelt efter gælds­type.

Bilag 13    Restgældens størrelse pr. ultimo 1991 - 2005 for SU-gæld fordelt efter gælds­type.

Bilag 14    Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2005 fordelt ef­ter ud­dannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling.

Bilag 15    Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991 - 2005 for­delt efter kravtype.

Bilag 16    Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav for­delt efter kravtype for støtteårene 1991 – 2005.

Bilag 17    Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2005 fordelt efter låne- og krav­type.

Bilag 18    Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2006.

Bilag 19    Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990.

Bilag 20    Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83 - 1990.

Bilag 21    Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtte­rammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993.

Bilag 22    SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgarante­rede stu­die­lån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støtte­kombina­tion.

Bilag 23    Anvendte forkortelser.

AF(-krav/gæld):     Afbruds-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld

EU:                        Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

FM(-krav/gæld):    Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte

FSK:                      Uddannelse på folkeskoleniveau

GU:                        Gymnasial og almen ungdomsuddannelse

IK(-krav/gæld):     Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld

KVU:                     Korte videregående uddannelser

LVU:                      Lange videregående uddannelser

MVU:                     Mellemlange videregående uddannelser

Prof. Bac:               Professionsbachelor uddannelser

SPS:                       Specialpædagogisk støtte

Uni. Bac:                Universitetsbachelor uddannelser

UU:                        Ungdomsuddannelse

UFO(-krav/gæld):  Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring

VU:                        Videregående uddannelse

Bilag 24    Signaturforklaring.

-     Nul.

0    Mindre end ½ af den anvendte enhed.

…  Oplysning foreligger ikke.

·      Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.

Bilag 25    Anvendte definitioner.

Afsluttet uddannelse:

Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse.

Egenindkomst:

Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ ud­dan­nelsesop­sparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

FM-gældsforhold:

Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på op­gørel­sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprinde­lige FM-gæld svarer til det samlede til­bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.

FM-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen.

Fribeløb:

Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten.

Helårsstøttemodtager:

Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i ok­tober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddan­nelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden of­fentlig støtte.

Hjemmeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.

Låntager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.

Misligholdt gældsforhold:

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsfor­hold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal af­vikling”.

Professionsbachelor uddannelser:

I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer).

Restgæld:

Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelses­tids­punk­tet.

SPS-støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.

Stipendiemodtager:          

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.

Studieophold i udlandet:

Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igang­værende ud­dannelse i Danmark.

Støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.

Støtteramme:

Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede stu­dielån.

Støtteår:

Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og sat­ser.

Støtteårsværk:

En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i op­gørel­sesperioden.

SU-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gælds­for­hold.

SU-gældsforhold:

Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørel­sestids­punktet ikke er betalt tilbage.

SU-lån:

Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.

SU-lånedebitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen.

SU-lånegældsforhold:

Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.

Tildelt stipendium:

Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste af­brudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

Tildelt SU-lån:

Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbruds­krav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

Udeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældre­nes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er til­delt/udbetalt stipendium efter hjem­meboendesats.

UFO-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.

UFO-gældsforhold:

UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har væ­ret misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den op­rindelige UFO-gæld sva­rer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.

Undervisningsår:

Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.

Ungdomsuddannelse:

Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.

Videregående uddannelse:

Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

^[1] Afbrudstilbøjeligheden for 2001/02 for fx alm.gymn. opgøres, som

(antal studiestartere 2001 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001)

+ (antal studiestartere 2000 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2000)

+ (antal studiestartere 1999 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 1999). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

^[2] Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

^[3] For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 03/04, som  (antal studiestartere 03 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 03) + (antal studiestartere 02 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 02)+ (antal studiestartere 01 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 01). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

^[4] En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.