| Næste side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Bund

  

Forord

 

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2006 (SUS nr. 14).

Publikationen indeholder oplysninger om de 316.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2006, og om de 361.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2006. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år.

Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2006, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for.

Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser.

Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1996, 2001 og 2006 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året.

Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere på EUD.

Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser.

Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2006.

Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk

Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:

Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.

Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.

Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.


| Næste side | Publikationens forside | Indholdsfortegnelse | Top
Denne side er forordet til publikationen "SU-støtte og SU-gæld 2006".

Publikationen kan findes på adressen http://www.sustyrelsen.dk/stud_tal/statistikker/2006/index.html
© Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 2007