1. SU-hovedtal

I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4.

I 2006 fik 316.000 støttemodtagere tildelt 10,3 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat.

Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet.

Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,8 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2006. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte.

Antallet af støttemodtagere i 2006 var øget med ca. 55.000 i forhold til 1996, hvilket svarede til en stigning på 21 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 72 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange og flere SU-støtteberettigende uddannelser.

I 2006 fordelte de 315.800 støttemodtagere sig med 130.800 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 185.000 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.501 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.273 mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats.

Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.182 mio. kr., nemlig 81 % (1.777 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU.

Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1996 til 2006 på ca. 55.000 (21 %) var fordelt med en stigning på ca. 17.900 (16 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 37.100 (25 %) i videregående uddannelser (VU).

Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1996 optog støttemodtagerne lån for i alt 1.208 mio. kr. I 2006 var det samlede udlån 81 % højere end i 1996.
Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2006 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var 260.700 i 1996, medens det i 2006 var 315.800. Hertil kommer at flere tager slutlån, og at forsørgere fra 2005 kan tage supplerende forsørgerlån.

I 2006 ønskede hovedparten af de ca. 315.800 støttemodtagere kun at modtage stipendium (67 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.600, der kun fik lån (slutlån).

I 2006 tog 32 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 procentpoint mere end i 1996, men 5 procentpoint mindre end i 2001.

Der var i 2006 ca. 87.900 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 225.300 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.096 mio. kr. (11 %) og 9.177 mio. kr. (89 %).

I forhold til 1996 var antallet af hjemmeboende i 2006 steget med 1.400 (2 %), mens antallet af udeboende var steget med ca. 52.400 (30 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser.

Der forventes rejst 37.500 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2006, og tilbagekrævet 331 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst 17.400 IK-krav og tilbagekrævet 218 mio. kr. vedr. støtteåret 2005.

De forventede 17.400 IK-krav vedr. 2006 svarer til, at 5,5 % af støttemodtagerne i 2006 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,6 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 14.700 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2006. Det svarede til, at 6,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2006, forventes en kravprocent på kun 3,1 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1996 og 2001.

Ved udgangen af 2006 skyldte ca.357.000 personer 22,6 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca.345.000, havde SU-lånegæld på 21,2 mia. kr., mens 12.000 debitorer skyldte 1,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.

Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1996 til 2006. I 2006 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 117.000 kr.