2. SU i ungdomsuddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2006 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse.

2.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2006 på 1.046 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.303 kr. afhængig af forældrenes indkomst.

Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.029 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.695 kr. afhængig af forældrenes indkomst.

Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD).

I alt fik ca. 139.600 støttemodtagere i 2006 tildelt støtte for 3.177 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.772 mio. kr. (87 %) og lån 405 mio. kr. (13 %).

Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2003 til 2006 med 12.100 (9,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 500 (2,1 %).

I perioden 2003-2006 steg den samlede støtte med 512 mio. kr. (19 %). Denne stigning fordelte sig med 449 mio. kr. i stipendier (19 %) og 63 mio. kr. i lån (18 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån.

Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.

2.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2006 var knap 130.800 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (61 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende.

I 2006 ønskede 17 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %.

Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2003 til 2006 på ca. 60 %.

Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år

Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.

Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2006 var 22.800 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de 97.600 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik 19.400 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden 2003.

Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 3 procentpoint i perioden 2003-2006. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.

2.3    Forældreafhængige stipendiemodtagere

De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.

Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.046 kr. pr. md. (2006-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 550.982 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 258.188 kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 451.163 kr.

Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2006 var 97.600 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 28.500 (29 %) i 2006, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 69.100 (71 %).

Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 566 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 777 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.332 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i 2006.

2.4    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn.

I 2006 modtog 130.800 stipendier i UU. I 2005 var der ca. 129.900 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 0,6 % fra 2005 til 2006. Antallet af forsørgere steg med 18 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde ca. 39.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2006. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten 32.400 eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere.

I 2006 havde ca. 8.300 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 13.000 børn. Knap 2.100 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2006. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i folkeskoleuddannelser med 25 %.

Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 46 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn.

Af kvinder havde 9,3 % børn, for mænd var andelen med børn 2,6 %.

I ca. 1.100 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 14 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 15 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.

Inden for ungdomsuddannelserne fik 811 personer fødselsrater i 2006. Kvinderne udgjorde 72 % af personerne med fødselsrater, medens de fik 80 % af fødselsraterne.

2.5    Støtte til forsørgere

Enlige forsørgere kunne pr. 1 august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. og pr. 1. januar 2006 få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned.

Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned (2006-satser).

Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar 2005.

Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere.

I 2006 var knap 8.300 støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca. 4.800 støttemodtagere (58 %) i UU forsørgerstøtte. De 4.800 forsørgere fordelte sig med 39 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 17 % på FSK. Ca. 3.300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger. Godt 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca. 2.800 modtog i mindst én måned i 2006 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte¹.

¹ Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de senest fik støtte til i året, og antallet af støttemodtagere i UU vil derfor være undervurderet.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 103 mio. kr., svarende til 38 % af de tildelte stipendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 29 % af de samlede tildelte lån til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne 13 % af den samlede stipendiestøtte.

Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtog stipendium, er 32 % under 25 år, 30 % er 25 - 29 år og 38 % er over 30 år. Af de 3.300 enlige forsørgere er kun 99 (3 %) mænd.

På ungdomsuddannelserne gik 35 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkeltfag og 18 % på FSK.

Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån, og blandt disse modtog 90 % også det supplerende lånetilbud.

2.6    SU til uddannelser i udlandet

Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.

I 2006 fik 204 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 66 elever.

2.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.

Jævnfør tabel 2.15 modtog ca. 8.700 personer uden dansk statsborgerskab i 2006 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var er stigning på 10 % i forhold til året før. Kategorien Mellemøsten steg mest med 17 %.

Stipendiemodtagere fra Mellemøsten udgjorde 29 % af stipendiemodtagerne på ungdomsuddannelserne. Blandt stipendiemodtagere på de videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævnfør tabel 3.22 i kapitel 3, udgjorde andelen af personer fra Mellemøsten kun 9 %.

De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 234 mio. kr. i 2006 i stipendier og 36 mio. kr. i lån.

Der var i 2006 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 19 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 81 %.

2.8    Støttemodtagere med afbrudt uddannelse

Ca. 20.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i 2006. Det svarede til 14,8 %, hvilket var uændret i forhold til 2005 (jf. tabel 2.20). To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2003, var ved udgangen af 2006 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2006, var 28 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.

Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie^2.

² Afbrudstilbøjeligheden for 2003/04 for fx alm.gymn. opgøres, som

(antal studiestartere 2003 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003)
+ (antal studiestartere 2002 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2002)
+ (antal studiestartere2001 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001).

Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

Andelen, som i løbet af SU-støtteperioden i en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2003/04 7 %, hvilket var 2 pct.-point mindre end i 1998/99. På HF-kursus var andelen i 2004/05 28 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1998/99.

Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød 1.110 på uddannelsens første år (hvilket var 20 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 71 % af de i alt 1.566 afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbrudsandel gennem et HF-kursus var 28 %.

Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag, afbrød 2.632 på uddannelsens første år (hvilket var 42 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 82 % af de i alt 3.225 afbrud for SU-modtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddannelsen.

2.9    Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 131.000 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2006 var 35.700 (27 %) helårsstøttemodtagere.

^{Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.}

Ca. 19 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 73 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 92 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.

Blandt helårsstøttemodtagere på 18 19 år havde 40 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 24 % havde mere end 50.000 kr.

Blandt de 20 24 årige havde 49 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 50.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som havde en lav henholdsvis en høj indkomst, steg.

Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 14.000 i 2006. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 30.400 kr. (jf. tabel 2.21 og 2.22). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere.

Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2006 var 93.829 kr. Ca. 6 % benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.

Ca. 5,0 % af støttemodtagerne i 2006 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.22. Det var 0,5 procentpoint mere end i 2005.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 2.800 af de 130.800 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (2,1 %), svarende til en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til 2005.

I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 10.100 kr., 10.110 kr., 10.634 kr. og forventet 11.015 kr. for støtteårene 2003 - 2006. Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.25.

2.10   Specialpædagogisk støtte (SPS) på EUD-området

Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

I 2006 fik 3.269 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støtten udgjorde 53,7 mio. kr. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 78 % af SPS-støttemodta-gerne på EUD. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 12.000 kr. i 2006. Under et udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på EUD i gennemsnit 16.000 kr. i 2006.

Af forbruget på 53,7 mio. kr. i 2006 blev 23,0 mio. kr. (43 %) anvendt til IT-hjælpemidler, 14,8 mio.kr. (28 %) gik til tolkebistand.

I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.28 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Tabel 2.28 Status ultimo 2006 for SPS-udlån på EUD.

Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 90 % af de udlånte genstande.