3. SU i videregående uddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2006 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1    Støttemodtagere og støttebeløb

Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2006.

Fra 2003 til 2006 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,8 % og den sammenlagte tildelte støtte steg 6,9 %.

Fra 2003 til 2006 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 14,5 %, medens det samlede lånebeløb faldt 6,9 %.

Fra 2003 til 2006 faldt lånetilbøjeligheden 7,8 procentpoint til 42,8 %. Blandt personer med børn, faldt lånetilbøjeligheden 6,2 procentpoint til 55,4 %.

Lånetilbøjeligheden var meget afhængig af støttemodtagernes alder.

For de 20 - 25-årige stipendiemodtagere med børn var lånetilbøjeligheden relativt høj.

3.2    Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.

Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2006.

De 7,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2006 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.

I videregående uddannelser var alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2006 tildelt stipendiestøtte på 4.724 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.349 kr. pr. måned.

Tabel 3.3 viser, at 5 % af de ca. 182.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 94 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre.

Ca. 44 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 8 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen.

Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden 2003-2006. Skelnes der imidlertid på alderstrin, fremgår det, at stipendiemodtagerne har haft en tendens til at flytte stadigt tidligere hjemmefra. Således var andelen af hjemmeboende 20-årige 26 % i 2003, medens den i 2006 var faldet til 24 %. For de 21-årige var andelen henholdsvis 15 % og 12 %. At den overordnede andel af hjemmeboende lå stabilt skyldtes, at der var relativt flere unge støttemodtagere i VU i 2006 set i forhold til de foregående år. Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.3) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.4). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.

3.3    Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn.

Af tabel 3.5 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i 2006.

Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,6 % i 2004 til 60,0 % i 2006. Den øgede kvindeandel i forhold til 2004, samt stigningen i andelen af stipendiemodtagere på 30 år og derover de seneste par år, var med til at forklare, at andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, steg til 15,0 % i 2006. Sammenlagt havde 27.300 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde hver fjerde et barn, der var født i 2006. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.

Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2005 til 2006 med ca. 3 %. I 2006 fik 8.700 personer fødselsklip, svarende til godt 4,7 % af samtlige støttemodtagere i VU.

3.4    Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart.

Tabel 3.7 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på uddannelse som professionsbachelor udgjorde 39 % af stipendiemodtagerne på videregående uddannelser. Lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne udgjorde henholdsvis 9 %, 10 % og 6 %. Universitetsbachelorerne udgjorde 33 % af stipendiemodtagerne.

Den kategori i tabellen, som havde den laveste lånetilbøjelighed i 2006, var HA med kun 28 %. Humanioras overbygningsdel havde den højeste lånetilbøjelighed, her optog 62 % lån. Generelt var lånetilbøjeligheden størst på overbygningsuddannelser. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån.

Tabel 3.8 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2003 til 2006. Antallet af professionsbachelorer er steget 1 % i perioden og antallet på de korte videregående er faldet med 8 %. På universitetsbachelor og LVU udelt er udviklingen præget af overgangen til 3 +2 strukturen. Set under et er antallet af støttemodtagere på LVU steget med 3,2 % fra 104.550 til 107.903. Antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er faldet 21 %.

Ser man på andelen af støttemodtagere, der starter studium, er den fra 2003 til 2006 på KVU steget fra 35 % til 39 %. For professionsbachelorerne er den faldet med 1 procentpoint. For universitetsbachelorer og LVU udelt under et steg antallet med studiestart fra 16.929 til 18.713, dvs. med 10,5 %.

På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket heraf. Udover gennemsnittet angives også medianen for alderen ved studiestart³.

³ Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

For professionsbachelorer var gennemsnitsalderen 24,1 år i 2006, mens medianalderen var 22,7 år.

Sammenlignet med de øvrige grupper startede universitetsbachelorer relativt tidligt; gennemsnitsalderen var i 2006 22,3 år. Medianalderen var 21,4 år.

Gennemsnits- og medianalderen har i perioden 2003 2006 for uddannelsesgrupperne generelt været relativ stabil.

3.5    Støtte til forsørgere og til handicappede

Enlige forsørgere kan få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned (2006-niveau).

Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned.

Forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kan få et tillægsstipendium på 675 kr. om måneden.

Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere.

I 2006 var i alt 27.100 støttemodtagere i VU forsørgere. Heraf fik ca. 9.700 (36 %) forsørgerstøtte. De 9.700 forsørgere fordelte sig med 7 % på KVU, 59 % på professionsbacheloruddannelserne og 33 % på universitetsbachelor og kandidatuddannelserne. Knap 4.700 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger; heraf gik 7 % på en KVU, 68 % på en professionsbachelor uddannelse og 25 % på en LVU.

I 2006 modtog 1.900 støttemodtagere i mindst én måned tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og 5.900 modtog i mindst én måned alene forsørgerlån som forsørgerstøtte.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene på de videregående uddannelser 178 mio. kr., svarende til ca. 30 % af de i alt tildelte stipendier til forsørgere. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 56 mio. kr., hvilket svarede til 25 % af de samlede tildelte lån. Blandt støttemodtagere, der havde fået tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendier ca. 47 % af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået forsørgertillæg som samboende med en anden SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne omkring 9 % af den samlede stipendiestøtte.

Ca. 5 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 26 % var 25 - 29 år og 68 % var 30 år eller derover. Af de 4.674 enlige forsørgere var 241 (5 %) mænd.

Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 81 % af dem, som tog almindelige lån, udnyttede også det supplerende lånetilbud. Blandt samtlige støttemodtagere i VU, optog ca. 44 % SU-lån i løbet af 2006 (jf. tabel 3.7).

Støtte til handicappede

Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.

Handicappede med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 37 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17 % og 16 % af støttemodtagerne.

Af samtlige stipendiemodtagere, der fik handicaptillæg i 2006, var 52 % i alderen 20 til 24 år. I 2006 var denne andel faldet til 45 % og var dermed på niveau med andelen af samtlige 20 -24 årige SU-støttemodtagere (jf. tabel 3.3). Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 68 %. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.5).

Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser, dog med en tendens til, at personer med handicaptillæg oftere var at finde på universitetsbachelor- og kandidatuddannelserne og i mindre grad på professionsbacheloruddannelserne set i forhold til støttemodtagere, der ikke fik handicaptillæg (jf. tabel 3.8) .

3.6    SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).

Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

I 2006 fik 3.154 personer 118 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. England, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 11 %, 9 % og 8 %.

Antallet af stipendiemodtagere i 2006 var faldet 25 % i forhold til 2002.

I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodtagere i udlandet de senere år.

Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2006 udgjorde de 11 %. Andelen er således mere end fordoblet.

Tabel 3.18 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 25 år toppede med i alt 1.370 stipendiemodtagere. Tabellen viser også, at 58 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt.

Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blev gennemgående lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2002 studerede 2,3 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2006 var andelen reduceret til 1,7 %.

Størstedelen af de studerende, der i 2006 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 44 og 36 % af samtlige støttemodtagere i VU, der studerede i udlandet. I alt 2.413 støttemodtagere (svarende til 77 %) valgte at studere i et af følgende 5 lande: England, Sverige, USA, Norge eller Tyskland.

3.7    Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.

I 2006 modtog ca. 6.100 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser jf. tabel 3.22, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til 2005. I 2006 var den største gruppe stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden).

De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2006 258 mio. kr. i stipendier og 59 mio. kr. i lån.

Jævnfør tabel 3.21 var 38 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.5 var 15 % af alle stipendiemodtagere 30 år eller ældre. Således var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab.

3.8    Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.

Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (må-nedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.

Tabel 3.22 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2002 - 2006, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.

I 2006 var manglende klip med 64 % den årsag, der forekom hyppigst. Manglende klip som årsag til standset støtte er steget med ca. 13 % fra 2002 til 2006. Orlov hhv. inaktivitet udgjorde hver 18 %.

Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 3 år har været faldende siden 2001.

Af tabel 3.25 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år)⁴.

⁴ For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 03/04, som (antal studiestartere 03 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 03) + (antal studiestartere 02 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 02)+ (antal studiestartere 01 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 01). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

I 2005/06 var afbrudstilbøjeligheden for lægevidenskab 21 %.

Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne var typisk 40 % - 50 %. Dog var afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelsen til arkitekt 12 %. Afbrudstilbøjeligheden var

Hvor afbrud på universitetsuddannelserne i økonomi og jura typisk forekom på bachelor delen af uddannelsen, indtraf afbruddene på uddannelser til civilingeniør, humaniora og naturvidenskab i højere grad på overbygningsdelen.

På professionsbacheloruddannelserne var afbrudstilbøjelighederne i 2005 mellem 25 % og 36 %.

I 2006 var afbrudstilbøjeligheden blandt de udvalgte uddannelser med 59 % størst for datamatikerne.

I tabel 3.26 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår.

Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var dog henholdsvis 9 % og 17 % på KVU uddannelserne laborant og datamatiker.

Den højeste afbrudstilbøjelighed efter mere end to års studier indtraf på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi med henholdsvis 23 % og 20 %.

På den udelte kandidatuddannelse indenfor lægevidenskab forekommer afbruddene relativt sent. Den samlede afbrudstilbøjelighed er 21 % i løbet af støtteperioden, og de 10 procentpoint forekommer mere end 2 år efter studiestart.

I de videregående uddannelser afbrød i alt 7 % af samtlige støttemodtagere en uddannelse i 2006. Afbrudstilbøjeligheden var størst for 18-21-årige. Det skyldes blandt andet den forholdsvis store afbrudstilbøjelighed blandt støttemodtagere på korte videregående uddannelser.

3.9    Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser

I 2006 færdiggjorde ca. 42.500 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 21 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 8 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2006.

Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2006 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %.

Der var dog store variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.

Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget.

Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:

• den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1 - 1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7 - 9 år (normeret 5 - 6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i 1997 -1999 (en del har haft orlov, herunder barselsorlov).
• i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år.
• fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse.
• før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp.

På de udvalgte uddannelser manglede væsentligt flere klip i 2006 sammenlignet med 1998. Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2006, varierede mellem 5 % (sygeplejerske) og 62 % på naturvidenskab og jura. Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der manglede klip, var størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 14 % på lægevidenskab til 62 % på naturvidenskab og jura). På jura steg andelen, der manglede klip, fra 49 % i 2002 til 62 % i 2006.

I 2006 havde 52 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 21 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip.

Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2006 havde 86 % af de 12.200 støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddannelserne indenfor jura, humaniora, økonomi, naturvidenskab og på cand. pharm. studiet havde mere end 90 % studietider ud over normeret tid.

I 2006 manglede 49 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mere end 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor humaniora, økonomi, naturvidenskab og jura.

På den korte videregående uddannelse til laborant havde 92 % en studietid udover den normerede tid. I en del af disse tilfælde var overskridelsen af den normerede tid af kortere varighed.

I 2006 manglede 21 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 19 % klip, mens 36 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip.

På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. For støttemodtagere med fødselsklip var andelen, der manglede klip 61 % mod 46 % for personer uden fødselsklip. For personer med fødselsklip varierede andelen med manglende klip blandt uddannelsesretninger indenfor LVU mellem 22 % for lægevidenskab og 75 % på naturvidenskab.

For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen, der optog slutlån, 8 %. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 20 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 31 % slutlån.

Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 39 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. De højeste slutlånstilbøjeligheder var ca. 52 % for socialrådgiver (professionsbachelor uddannelse) og cand. Merc. (LVU).

3.10   SU-støttens dækningsgrad

SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner er defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2006 i SU-støtteberettigende uddannelser.

Den 1. oktober 2006 var der ca. 112.100 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.33. Ca. 80.500 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2006, dvs. knap 72 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.

Blandt de ti største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun knap 64 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte omfanget af ikke aktive studerende er formentlig her relativt stort. På Danmarks Farmaceutiske Universitet var dækningsgraden højest med knap 87 %.

De sidste godt 28 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive eller havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.

3.11   Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrol- krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.33, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 185.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2006 var knap 91.000 (49 %) helårsstøttemodtagere.

De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006 udgjorde ca. 87 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 52.600 kr. Indkomsten var gennemgående større jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 47.900 kr., de 25-29 årige 55.600 kr. og de på 30 år eller der over tjente 62.200 kr., dvs. de tjente ca. 30 % mere end de 20 24 årige.

Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for de ældste på 30 år eller der over.

Blandt de 20 24 årige havde 29 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 17 % havde mere end 70.000 kr. Blandt de 25 29 årige havde 31 % under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 70.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 44 % under 20.000 kr. og 27 % havde tjent mere end 70.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.

Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 35.200 kr. i 2006. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle, som var på 45.900 kr., jævnfør tabel 3.33. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende.

Helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006, udgjorde ca. 69 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 51.100 kr. Denne gennemsnitlige indkomst var gennemgående højere, jo ældre støttemodtageren var. I gennemsnit tjente de 20-24 årige 35.400 kr., de 25-29 årige 42.900 kr. og de på 30 år eller der over tjente 59.500 kr. i 2006.

Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 23 % jf. tabel 3.33. Blandt dem, som havde børn, og dem, som havde et barn født i året, udgjorde denne gruppe i begge tilfælde 47 %.

Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i 2006 93.829 kr. Ca. 18 % af alle forsørgere benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.

Blandt støttemodtagerne i 2006 fravalgte 12,5 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Omkring 14.600 af de 185.000 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (7,9 %), jf. tabel 3.36.

Det tilbagekrævede beløb på godt 187 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 2,0 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 9.278 mio. kr. i 2006.

Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2006 forventes at være 8,6 mod 4,7 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå i hele perioden under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene 2003-

Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.37.

3.12   Befordringsrabat

SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.

Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 12,52 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,85 kr. pr. dag (2006-satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.

Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2006 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække, og ligeledes har støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring godt 2/3 af den samlede bruttopris. Den samlede støtte vedrørende befordringsrabatordningen steg med 25 % mellem 2001 og 2006. Dette skyldtes sandsynligvis primært generelle takstforhøjelser.

Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14%, maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2006.

I 2006 fik 38.400 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,5 mio. kortdage. Det svarede til knap 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. I alt betalte hver befordringsstøttemodtager 31 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 11 kr. i støtte samt afholdt ca. 20 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig 4.477 kr., hvoraf 1.615 kr. blev ydet i rabat.

En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 19 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte. Det indikerer, at hjemmeboende i VU oftere havde længere til deres uddannelsessted end udeboende.

3.13   Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser

Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hævesænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

I 2006 fik 1.400 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 36,9 mio. kr. i 2004 til 45,4 mio. kr. i 2006, svarende til en stigning på 23 %.

Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 66 % af SPS-støttemodta-gere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 23.000 kr. i 2006. Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit 32.000 kr. pr. modtager i 2006.

I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.43 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Ultimo 2006 var ca. 3.200 genstande udlånt til ca. 1.600 personer. andelen af udlånte genstande med start før 2006 var 60 %.

Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 83 % af de udlånte genstande.