4. SU-gæld

I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2006 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.

Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2006 havde ca. 12.000 låntagere en restgæld af denne type på 1,4 mia. kr..

Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.

FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.

UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring .

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.

Misligholdt gæld

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .

Administration af SU-gæld

I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).

Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over lånegældsforhold.

4.1    Samlet SU-gæld

Ved udgangen af 2006 havde 360.700 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på næsten 22 mia. kr.

Restgælden var pr. ultimo 2006 steget med næsten 1 mia. kr. (4,4 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (4,3 %); restgælden på FM-gæld steg 50 mio. kr. (8,7 %).

Af restgælden var 9,9 % (ca. 2,2 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld er fra 2004 til 2006 steget med 23 %.

I gennemsnit havde de godt 360.700 debitorer i 2006 en restgæld på 60.675 kr. Ved udgangen af 2005 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 58.390 kr. Den gennemsnitlige restgæld var således steget næsten 4 % fra slutningen af 2005 til slutningen af 2006.

Det samlede antal debitorer var stort set uændret i forhold til året før. Næsten 3/4 af debitorerne (269.956) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006. Antal debitorer under uddannelse var faldet med knap 4.800. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse i året steg med godt 6.400.

4.2    SU-lånegæld

En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)

Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)

Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)

Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån ultimo 2006 udgjorde 21,2 mia. kr. svarende til knap 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Næsten 345.000 personer ud af de 360.700 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2006, jf. tabel 4.3.

Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Af den samlede SU-lånegæld på 21,2 mia. kr. var ca. 1,7 mia. kr. (8,1 %) misligholdt i 2006. I 2005 var andelen 7,6 %. Andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg også henover de seneste år. I 2005 var andelen 8,9 %, medens den i 2006 var steget til 9,4 %.

Af i alt ca. 344.900 SU-lånedebitorer var 88.200 (26 %) under uddannelse ved udgangen af 2006. Omtrent 75.400 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2007 eller 2008.

Ved udgangen af 2006 var 181.400 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (53 %) i gang med at betale deres lånegæld tilbage.

Antallet af lånedebitorer steg ganske moderat de seneste par år; i 2004 var der i alt 344.500 lånedebitorer, medens der i 2006 var knap 345.000. Der er i perioden sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse ⁵

Ved udgangen af 2006 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse 256.700 personer. Det svarede til 74 % af samtlige 344.900 debitorer med SU-lånegæld.

Antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover steg med 33 % (650) mellem 2005 til 2006.

⁵ En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.

De 256.700 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2006 skyldte i gennemsnit 58.800 kr.

Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2006 i gennemsnit en restgæld på 66.500 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 30.900 kr.

Af lånedebitorerne havde 41 % afsluttet uddannelsen i 2004, 2005 eller 2006. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (73.300 79.200 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode.

Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2006, havde 43.400 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlig gæld var på ca. 78.700 kr.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 26.900 (59 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 98.900 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2006, havde 14.300 (23 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 40.000 kr.

Fra 2005 til 2006 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 34 % (234) til 923.

For debitorer med fuldført uddannelse i 2006 udgjorde andelen med en gæld på 200.000 kr. eller der over 7,5 % (2.350 debitorer) mod 3,6 % (1.187 debitorer) i 2002. På LVU udgjorde andelen 16,9 % (1.666) i 2006 mod 10,2 % (976) i 2002.

For SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse et givet år var andelen, der havde manglet klip eller taget slutlån under uddannelsen, større for store gældsforhold. Hovedparten af debitorerne med stor restgæld havde manglet klip og/eller taget slutlån under uddannelsen. Af debitorerne med afsluttet uddannelse med restgæld større end 250.000 havde 91 % - 96 % manglet klip fra 2001 til 2006, mens 85 % -92 % havde taget slutlån.

Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2006, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen.

For debitorer med fuldført UU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 42.000 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 60.300 kr. og 80.100 kr.

For debitorer med fuldført KVU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 70.300 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 84.900 kr. og 106.900 kr.

For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 88.600 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 103.400 kr. og 118.800 kr.

For debitorer med fuldført universitetsbacheloruddannelse i 2006, var den gennemsnitlige restgæld 92.700 kr. , for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 124.600 kr. og 134.000 kr.

Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2006, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under ud- dannelsen.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2006 var 38.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 56.500 kr. og 79.300 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2006 var 59.800 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 76.400 kr. og 107.400 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en universitetsbacheloruddannelse i 2006 var 65.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennem- snitsgælden henholdsvis 96.000 kr. og 117.900 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2006 var 110.500 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 141.000 kr. og 149.600 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2006 var 105.200 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 118.700 kr. og 133.400 kr.

Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden 2004 - 2006 med 21 % og 15 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 17 og 11 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.

For personer med fuldførte uddannelser steg gennemsnitsgælden med 15 % henholdsvis 13 % inden for UU og VU, svarende til 11 henholdsvis 9 procentpoint mere end prisudviklingen.

På VU var gennemsnitsgælden ved afbrud 32 % mindre end den gennemsnitlige gæld for debitorer, der fuldførte.

Andelen af SU-lånedebitorer på UU med afbrudt uddannelse og en restgæld på over 50.000 kr. steg fra udgangen af 2004 til udgangen af 2006 fra 19 % til 27 %. For debitorer, der har afbrudt en VU, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 7 % ved udgangen af 2004 til 11 % ved udgangen af

Ved udgangen af 2006 var 182.900 SU-lånedebitorer, svarende til 53 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld.

Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).

Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 12 % i 2006 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 16 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 37 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 34 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr.

SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2006 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 40 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 35 % 0 kr. i 2006. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 8 % 0 kr.

Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.100 (14 %) tilbagebetalingen i 2006.

Tabel 4.14 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 4 år efter hhv. fuldførelse og afbrud i 2002. Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 6,5 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i 2002. Blandt de, som havde afbrudt uddannelsen var det 26,9 %.

I tabel 4.15 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhængig af hovedstolens størrelse.

For debitorer med fuldført uddannelse i 2002 er andelen, der pr. ult. 2006 har misligholdt markant højere, når hovedstolen overstiger 200.000 kr. For debitorer med afbrud er andelen, der har misligholdt gennemgående høj. Det gælder i særdeleshed debitorer med gældstyper der overstiger 150.000 200.000 kr.

Andelen for begge grupper, som har misligholdt, er faldet i forhold til de debitorer som fuldførte/afbrød i 2000. Antallet af lån med en hovedstol på mere end 200.000 kr. er imidlertid steget 70 % blandt de, som har fuldført, og 36 % blandt de, som har afbrudt.

Tabel 4.16 viser fordelingen af debitorer efter køn med en afbrudt uddannelse i 2006. Tabellen viser bl.a. at mænd oftere misligholder deres gæld end kvinder. Kvinderne misligholder dog i lidt større omfang end mænd, når hovedstolen er over 200.000 kr.

Tabel 4.17 viser fordelingen af debitorer med en fuldført uddannelse i 2006 efter køn. Tabellen viser bl.a, at mænd misligholder deres gæld næsten dobbelt så ofte som kvin- der. Kvinderne misligholder dog i samme omfang som mænd, når hovedstolen er over 250.000 kr.

Godt 26.700 personer der havde fuldført en uddannelse i 2002, havde SU-lånegæld i 2006. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2002, der har misligholdt, er 7 %, blandt forsørgere misligholdte 7 % og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 4 %.

For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse var andelen, der havde misligholdt, væsentligt højere for forsørgere (26 %) og personer, der havde modtaget fødselsklip (20 %). For debitorer med fuldført videregående uddannelse var andelen, der har misligholdt, 4 %.

Knap 7.600 SU-lånedebitorer i 2006 havde afbrudt en uddannelse i 2002. Heraf havde 27 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 21 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 31 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (37 %), samt for forsørgere (43 %), og for personer med fødselsklip (35 %).

Tabel 4.19 viser fordelingen af debitorer med fuldført uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2006, typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.

Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2002, havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen.

På de videregående uddannelser var det op til 5 % med en hovedstol på mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hovedstolen.

Tabel 4.20 viser fordelingen af debitorer med afbrudt uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen på gælden pr. ult. 2006, og typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.

På de videregående uddannelser var det op til 17 % med en hovedstol mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol.

Færdigbetalt SU-lånegæld

Af i alt 30.700 færdigbetalte lån i 2006 er 8 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. 66 % af gældsforholdene kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1998 eller tidligere. Disse gældsposter har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere. I 2006 blev 8 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2005, betalt tilbage.

4.3    FM-gæld

FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav)

- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav

- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.

En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.

Hvis en støttetmodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.

Ultimo 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-gæld på 628 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf havde 15.900 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 30.800 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.065 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 342 mio. kr. (54 %) på IK-krav, 276 mio. kr. (44 %) på AF-krav, mens 11 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.

Af FM-gælden var 357 mio. kr. (57 %) misligholdt gæld. Af AF-krav var 63 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 51 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 8,7 %. Restgælden for misligholdende debitorer steg 14,1 % til 357 mio. kr.

Ved udgangen af 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-restgæld på 628 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 13.700 kr. Omkring 86 % af debitorerne (39.600) havde en restgæld på under 25.000 kr.; 624 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

I 2006 blev der i alt fremsat ca. 37.400 FM-krav og krævet 313 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (21.100), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (181 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (11.600 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.000 kr. og 7.600 kr. for AF-krav og andre FM-krav.

Hovedparten af de fremsatte FM-krav (29.100 svarende til 78 %) var på under 10.000 kr., 4.600 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 600 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.

Af de 37.400 fremsatte FM-krav i 2006 blev 44 % (16.500) også betalt tilbage i 2006. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage. Igennem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget. Det gælder også de grupper, der har fået krav på over 50.000 kr. Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og optaget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage.