Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2006 (SUS nr. 14).
Publikationen indeholder oplysninger om de 316.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2006, og om de 361.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2006. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år.
Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2006, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for.
Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser.
Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1996, 2001 og 2006 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året.
Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere på EUD.
Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser.
Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2006.
Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.sustyrelsen.dk
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.
Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57.
Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.
I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4.
I 2006 fik 316.000 støttemodtagere tildelt 10,3 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat.
Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet.
Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,8 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2006. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte.
Antallet af støttemodtagere i 2006 var øget med ca. 55.000 i forhold til 1996, hvilket svarede til en stigning på 21 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 72 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange og flere SU-støtteberettigende uddannelser.
I 2006 fordelte de 315.800 støttemodtagere sig med 130.800 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 185.000 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.501 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.273 mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats.
Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.182 mio. kr., nemlig 81 % (1.777 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU.
Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1996 til 2006 på ca. 55.000 (21 %) var fordelt med en stigning på ca. 17.900 (16 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 37.100 (25 %) i videregående uddannelser (VU).
Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1996 optog støttemodtagerne lån for i alt 1.208 mio. kr. I 2006 var det samlede udlån 81 % højere end i 1996.
Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2006 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var 260.700 i 1996, medens det i 2006 var 315.800. Hertil kommer at flere tager slutlån, og at forsørgere fra 2005 kan tage supplerende forsørgerlån.
I 2006 ønskede hovedparten af de ca. 315.800 støttemodtagere kun at modtage stipendium (67 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.600, der kun fik lån (slutlån).
I 2006 tog 32 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 procentpoint mere end i 1996, men 5 procentpoint mindre end i 2001.
Der var i 2006 ca. 87.900 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 225.300 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.096 mio. kr. (11 %) og 9.177 mio. kr. (89 %).
I forhold til 1996 var antallet af hjemmeboende i 2006 steget med 1.400 (2 %), mens antallet af udeboende var steget med ca. 52.400 (30 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser.
Der forventes rejst 37.500 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2006, og tilbagekrævet 331 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst 17.400 IK-krav og tilbagekrævet 218 mio. kr. vedr. støtteåret 2005.
De forventede 17.400 IK-krav vedr. 2006 svarer til, at 5,5 % af støttemodtagerne i 2006 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,6 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 14.700 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2006. Det svarede til, at 6,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2006, forventes en kravprocent på kun 3,1 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1996 og 2001.
Ved udgangen af 2006 skyldte ca.357.000 personer 22,6 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca.345.000, havde SU-lånegæld på 21,2 mia. kr., mens 12.000 debitorer skyldte 1,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.
Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1996 til 2006. I 2006 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 117.000 kr.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2006 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2006 på 1.046 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.303 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.029 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.695 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD).
I alt fik ca. 139.600 støttemodtagere i 2006 tildelt støtte for 3.177 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.772 mio. kr. (87 %) og lån 405 mio. kr. (13 %).
Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2003 til 2006 med 12.100 (9,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 500 (2,1 %).
I perioden 2003-2006 steg den samlede støtte med 512 mio. kr. (19 %). Denne stigning fordelte sig med 449 mio. kr. i stipendier (19 %) og 63 mio. kr. i lån (18 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån.
Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i 2006 17,2 %. Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne har fra 2003 til 2006 udviklet sig forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2).Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.
Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2006 var knap 130.800 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (61 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende.
I 2006 ønskede 17 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %.
Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2003 til 2006 på ca. 60 %.
Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år
Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.
Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2006 var 22.800 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de 97.600 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik 19.400 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden 2003.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 3 procentpoint i perioden 2003-2006. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.046 kr. pr. md. (2006-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 550.982 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 258.188 kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 451.163 kr.
Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2006 var 97.600 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 28.500 (29 %) i 2006, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 69.100 (71 %).
Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 566 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 777 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.332 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i 2006.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn.
I 2006 modtog 130.800 stipendier i UU. I 2005 var der ca. 129.900 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 0,6 % fra 2005 til 2006. Antallet af forsørgere steg med 18 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde ca. 39.000 eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i 2006. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten 32.400 eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere.
Med godt 72.000 (svarende til 55 %) var der ca.13.600 flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholdsvis 67 % og 57 %. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder.I 2006 havde ca. 8.300 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 13.000 børn. Knap 2.100 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2006. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i folkeskoleuddannelser med 25 %.
Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 46 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn.
Af kvinder havde 9,3 % børn, for mænd var andelen med børn 2,6 %.
I ca. 1.100 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 14 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 15 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.
Inden for ungdomsuddannelserne fik 811 personer fødselsrater i 2006. Kvinderne udgjorde 72 % af personerne med fødselsrater, medens de fik 80 % af fødselsraterne.
Enlige forsørgere kunne pr. 1 august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. og pr. 1. januar 2006 få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned.
Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned (2006-satser).
Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et supplerende forsørgerlån på 1.182 kr. om måneden. I 2006 var satserne henholdsvis 675 kr. og 1.209 kr.Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar 2005.
Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere.
I 2006 var knap 8.300 støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca. 4.800 støttemodtagere (58 %) i UU forsørgerstøtte. De 4.800 forsørgere fordelte sig med 39 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 17 % på FSK. Ca. 3.300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger. Godt 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca. 2.800 modtog i mindst én måned i 2006 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte1.
1 Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de senest fik støtte til i året, og antallet af støttemodtagere i UU vil derfor være undervurderet.
Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 103 mio. kr., svarende til 38 % af de tildelte stipendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 29 % af de samlede tildelte lån til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne 13 % af den samlede stipendiestøtte.
Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtog stipendium, er 32 % under 25 år, 30 % er 25 - 29 år og 38 % er over 30 år. Af de 3.300 enlige forsørgere er kun 99 (3 %) mænd.
På ungdomsuddannelserne gik 35 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkeltfag og 18 % på FSK.
Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån, og blandt disse modtog 90 % også det supplerende lånetilbud.
Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.
I 2006 fik 204 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 66 elever.
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.
Jævnfør tabel 2.15 modtog ca. 8.700 personer uden dansk statsborgerskab i 2006 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var er stigning på 10 % i forhold til året før. Kategorien Mellemøsten steg mest med 17 %.
Stipendiemodtagere fra Mellemøsten udgjorde 29 % af stipendiemodtagerne på ungdomsuddannelserne. Blandt stipendiemodtagere på de videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævnfør tabel 3.22 i kapitel 3, udgjorde andelen af personer fra Mellemøsten kun 9 %.
De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 234 mio. kr. i 2006 i stipendier og 36 mio. kr. i lån.
Der var i 2006 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 19 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 81 %.
Ca. 20.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i 2006. Det svarede til 14,8 %, hvilket var uændret i forhold til 2005 (jf. tabel 2.20). To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2003, var ved udgangen af 2006 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2006, var 28 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.
Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie2.
2 Afbrudstilbøjeligheden for 2003/04 for fx alm.gymn. opgøres, som
(antal studiestartere 2003 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003)
+ (antal studiestartere 2002 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2002)
+ (antal studiestartere2001 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001).
Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.
Andelen, som i løbet af SU-støtteperioden i en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2003/04 7 %, hvilket var 2 pct.-point mindre end i 1998/99. På HF-kursus var andelen i 2004/05 28 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1998/99.
På HHX var andelen, som afbrød, steget 3 pct.-point fra 1998/99 til 2003/04, mens andelen var faldet 4 pct.-point på HTX i samme periode.
Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød 1.110 på uddannelsens første år (hvilket var 20 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 71 % af de i alt 1.566 afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbrudsandel gennem et HF-kursus var 28 %.
Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag, afbrød 2.632 på uddannelsens første år (hvilket var 42 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 82 % af de i alt 3.225 afbrud for SU-modtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddannelsen.
I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 15 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2006. Hovedparten af støttemodtagerne i UU var 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 13 %, årsagen hertil er bla., at der blandt de 18 20 årige er relativt få på 1. år af uddannelsen, hvor de fleste afbrud forekommer. Fra og med det 21. år stiger afbrudstilbøjeligheden til niveauer på mellem 20-30 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 131.000 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2006 var 35.700 (27 %) helårsstøttemodtagere.
Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.
Ca. 19 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 73 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 92 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.
Blandt helårsstøttemodtagere på 18 19 år havde 40 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 24 % havde mere end 50.000 kr.
Blandt de 20 24 årige havde 49 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 50.000 kr.
Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som havde en lav henholdsvis en høj indkomst, steg.
Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 14.000 i 2006. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 30.400 kr. (jf. tabel 2.21 og 2.22). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere.
Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 31 % (jf. tabel 2.21). Blandt såvel de som havde børn, og de, som havde et barn født i året, udgjorde denne indkomstgruppe 70-72 %.Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2006 var 93.829 kr. Ca. 6 % benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.
Ca. 5,0 % af støttemodtagerne i 2006 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.22. Det var 0,5 procentpoint mere end i 2005.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 2.800 af de 130.800 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (2,1 %), svarende til en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til 2005.
De tilbagekrævede beløb steg fra 23,8 mio. kr. vedr. 2005 til forventet 30,5 mio. kr. vedr. 2006. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 1,0 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 3.177 mio. kr.I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 10.100 kr., 10.110 kr., 10.634 kr. og forventet 11.015 kr. for støtteårene 2003 - 2006. Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.25.
Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
I 2006 fik 3.269 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støtten udgjorde 53,7 mio. kr. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 78 % af SPS-støttemodta-gerne på EUD. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 12.000 kr. i 2006. Under et udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på EUD i gennemsnit 16.000 kr. i 2006.
Af forbruget på 53,7 mio. kr. i 2006 blev 23,0 mio. kr. (43 %) anvendt til IT-hjælpemidler, 14,8 mio.kr. (28 %) gik til tolkebistand.
I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.28 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.
Tabel 2.28 Status ultimo 2006 for SPS-udlån på EUD.
Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 90 % af de udlånte genstande.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2006 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.
Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2006.
Fra 2003 til 2006 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,8 % og den sammenlagte tildelte støtte steg 6,9 %.
Fra 2003 til 2006 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 14,5 %, medens det samlede lånebeløb faldt 6,9 %.
Fra 2003 til 2006 faldt lånetilbøjeligheden 7,8 procentpoint til 42,8 %. Blandt personer med børn, faldt lånetilbøjeligheden 6,2 procentpoint til 55,4 %.
Lånetilbøjeligheden var meget afhængig af støttemodtagernes alder.
For de 20 - 25-årige stipendiemodtagere med børn var lånetilbøjeligheden relativt høj.
Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2006.
De 7,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2006 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.
I videregående uddannelser var alle stipendiemodtagere - uanset alder - uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2006 tildelt stipendiestøtte på 4.724 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.349 kr. pr. måned.
Tabel 3.3 viser, at 5 % af de ca. 182.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 94 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre.
Ca. 44 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 8 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen.
Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden 2003-2006. Skelnes der imidlertid på alderstrin, fremgår det, at stipendiemodtagerne har haft en tendens til at flytte stadigt tidligere hjemmefra. Således var andelen af hjemmeboende 20-årige 26 % i 2003, medens den i 2006 var faldet til 24 %. For de 21-årige var andelen henholdsvis 15 % og 12 %. At den overordnede andel af hjemmeboende lå stabilt skyldtes, at der var relativt flere unge støttemodtagere i VU i 2006 set i forhold til de foregående år. Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.3) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.4). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.
I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn.
Af tabel 3.5 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i 2006.
Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,6 % i 2004 til 60,0 % i 2006. Den øgede kvindeandel i forhold til 2004, samt stigningen i andelen af stipendiemodtagere på 30 år og derover de seneste par år, var med til at forklare, at andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, steg til 15,0 % i 2006. Sammenlagt havde 27.300 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde hver fjerde et barn, der var født i 2006. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip .Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.
Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2005 til 2006 med ca. 3 %. I 2006 fik 8.700 personer fødselsklip, svarende til godt 4,7 % af samtlige støttemodtagere i VU.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart.
Tabel 3.7 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på uddannelse som professionsbachelor udgjorde 39 % af stipendiemodtagerne på videregående uddannelser. Lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne udgjorde henholdsvis 9 %, 10 % og 6 %. Universitetsbachelorerne udgjorde 33 % af stipendiemodtagerne.
Den kategori i tabellen, som havde den laveste lånetilbøjelighed i 2006, var HA med kun 28 %. Humanioras overbygningsdel havde den højeste lånetilbøjelighed, her optog 62 % lån. Generelt var lånetilbøjeligheden størst på overbygningsuddannelser. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån.
Tabel 3.8 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2003 til 2006. Antallet af professionsbachelorer er steget 1 % i perioden og antallet på de korte videregående er faldet med 8 %. På universitetsbachelor og LVU udelt er udviklingen præget af overgangen til 3 +2 strukturen. Set under et er antallet af støttemodtagere på LVU steget med 3,2 % fra 104.550 til 107.903. Antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er faldet 21 %.
Ser man på andelen af støttemodtagere, der starter studium, er den fra 2003 til 2006 på KVU steget fra 35 % til 39 %. For professionsbachelorerne er den faldet med 1 procentpoint. For universitetsbachelorer og LVU udelt under et steg antallet med studiestart fra 16.929 til 18.713, dvs. med 10,5 %.
På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket heraf. Udover gennemsnittet angives også medianen for alderen ved studiestart3.
3 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.
For professionsbachelorer var gennemsnitsalderen 24,1 år i 2006, mens medianalderen var 22,7 år.
Sammenlignet med de øvrige grupper startede universitetsbachelorer relativt tidligt; gennemsnitsalderen var i 2006 22,3 år. Medianalderen var 21,4 år.
En del af de studerende havde tidligere startet på et studie. For professionsbachelorer med første studiestart i 2006 var medianalderen 23,1 år, mens den for universitetsbachelorer var 21,6 år. For universitetsbachelorer på naturvidenskab med første studiestart i 2006 var medianalderen 20,8 år.Gennemsnits- og medianalderen har i perioden 2003 2006 for uddannelsesgrupperne generelt været relativ stabil.
Enlige forsørgere kan få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned (2006-niveau).
Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned.
Forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kan få et tillægsstipendium på 675 kr. om måneden.
Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere.
I 2006 var i alt 27.100 støttemodtagere i VU forsørgere. Heraf fik ca. 9.700 (36 %) forsørgerstøtte. De 9.700 forsørgere fordelte sig med 7 % på KVU, 59 % på professionsbacheloruddannelserne og 33 % på universitetsbachelor og kandidatuddannelserne. Knap 4.700 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger; heraf gik 7 % på en KVU, 68 % på en professionsbachelor uddannelse og 25 % på en LVU.
I 2006 modtog 1.900 støttemodtagere i mindst én måned tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og 5.900 modtog i mindst én måned alene forsørgerlån som forsørgerstøtte.
Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene på de videregående uddannelser 178 mio. kr., svarende til ca. 30 % af de i alt tildelte stipendier til forsørgere. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 56 mio. kr., hvilket svarede til 25 % af de samlede tildelte lån. Blandt støttemodtagere, der havde fået tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendier ca. 47 % af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået forsørgertillæg som samboende med en anden SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne omkring 9 % af den samlede stipendiestøtte.
Ca. 5 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 26 % var 25 - 29 år og 68 % var 30 år eller derover. Af de 4.674 enlige forsørgere var 241 (5 %) mænd.
Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 81 % af dem, som tog almindelige lån, udnyttede også det supplerende lånetilbud. Blandt samtlige støttemodtagere i VU, optog ca. 44 % SU-lån i løbet af 2006 (jf. tabel 3.7).
Støtte til handicappede
Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.
Handicappede med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 37 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17 % og 16 % af støttemodtagerne.
Af samtlige stipendiemodtagere, der fik handicaptillæg i 2006, var 52 % i alderen 20 til 24 år. I 2006 var denne andel faldet til 45 % og var dermed på niveau med andelen af samtlige 20 -24 årige SU-støttemodtagere (jf. tabel 3.3). Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 68 %. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.5).
Det ses endvidere af tabellen, at lånetilbøjeligheden steg med alderen. Set i forhold til samtlige støttemodtagere, optog dog relativt færre personer under 30 år med handicaptillæg, lån, medens relativt flere personer på 30 år eller derover, optog lån (jf. tabel 3.2).Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser, dog med en tendens til, at personer med handicaptillæg oftere var at finde på universitetsbachelor- og kandidatuddannelserne og i mindre grad på professionsbacheloruddannelserne set i forhold til støttemodtagere, der ikke fik handicaptillæg (jf. tabel 3.8) .
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
I 2006 fik 3.154 personer 118 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. England, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 11 %, 9 % og 8 %.
Antallet af stipendiemodtagere i 2006 var faldet 25 % i forhold til 2002.
I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodtagere i udlandet de senere år.
Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2006 udgjorde de 11 %. Andelen er således mere end fordoblet.
Tabel 3.18 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Alderskategorierne 22 - 25 år toppede med i alt 1.370 stipendiemodtagere. Tabellen viser også, at 58 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt.
Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blev gennemgående lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2002 studerede 2,3 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2006 var andelen reduceret til 1,7 %.
Størstedelen af de studerende, der i 2006 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 44 og 36 % af samtlige støttemodtagere i VU, der studerede i udlandet. I alt 2.413 støttemodtagere (svarende til 77 %) valgte at studere i et af følgende 5 lande: England, Sverige, USA, Norge eller Tyskland.
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.
I 2006 modtog ca. 6.100 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser jf. tabel 3.22, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til 2005. I 2006 var den største gruppe stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden).
De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2006 258 mio. kr. i stipendier og 59 mio. kr. i lån.
Jævnfør tabel 3.21 var 38 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.5 var 15 % af alle stipendiemodtagere 30 år eller ældre. Således var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (må-nedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.22 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2002 - 2006, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.
I 2006 var manglende klip med 64 % den årsag, der forekom hyppigst. Manglende klip som årsag til standset støtte er steget med ca. 13 % fra 2002 til 2006. Orlov hhv. inaktivitet udgjorde hver 18 %.
I 2006 var der 14.300 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb, dvs. 6,4 % flere end i 2003.
Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 3 år har været faldende siden 2001.
Af tabel 3.25 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år)4.
4 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 03/04, som (antal studiestartere 03 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 03) + (antal studiestartere 02 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 02)+ (antal studiestartere 01 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 01). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.
I 2005/06 var afbrudstilbøjeligheden for lægevidenskab 21 %.
Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne var typisk 40 % - 50 %. Dog var afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelsen til arkitekt 12 %. Afbrudstilbøjeligheden var
29 % på HA. Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi var respektive 49 % og 48 %.Hvor afbrud på universitetsuddannelserne i økonomi og jura typisk forekom på bachelor delen af uddannelsen, indtraf afbruddene på uddannelser til civilingeniør, humaniora og naturvidenskab i højere grad på overbygningsdelen.
På professionsbacheloruddannelserne var afbrudstilbøjelighederne i 2005 mellem 25 % og 36 %.
I 2006 var afbrudstilbøjeligheden blandt de udvalgte uddannelser med 59 % størst for datamatikerne.
I tabel 3.26 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår.
Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var dog henholdsvis 9 % og 17 % på KVU uddannelserne laborant og datamatiker.
På flere universitetsbachelor uddannelser forekommer der relativt mange afbrud mere end 1 år efter studiestart. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var 9 % - 10 % for økonomi, humaniora, naturvidenskab og jura.Den højeste afbrudstilbøjelighed efter mere end to års studier indtraf på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi med henholdsvis 23 % og 20 %.
På den udelte kandidatuddannelse indenfor lægevidenskab forekommer afbruddene relativt sent. Den samlede afbrudstilbøjelighed er 21 % i løbet af støtteperioden, og de 10 procentpoint forekommer mere end 2 år efter studiestart.
I de videregående uddannelser afbrød i alt 7 % af samtlige støttemodtagere en uddannelse i 2006. Afbrudstilbøjeligheden var størst for 18-21-årige. Det skyldes blandt andet den forholdsvis store afbrudstilbøjelighed blandt støttemodtagere på korte videregående uddannelser.
I 2006 færdiggjorde ca. 42.500 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 21 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 8 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2006.
Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2006 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %.
Der var dog store variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger.
Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget.
Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:
På de udvalgte uddannelser manglede væsentligt flere klip i 2006 sammenlignet med 1998. Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2006, varierede mellem 5 % (sygeplejerske) og 62 % på naturvidenskab og jura. Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der manglede klip, var størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 14 % på lægevidenskab til 62 % på naturvidenskab og jura). På jura steg andelen, der manglede klip, fra 49 % i 2002 til 62 % i 2006.
I 2006 havde 52 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 21 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip.
Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2006 havde 86 % af de 12.200 støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddannelserne indenfor jura, humaniora, økonomi, naturvidenskab og på cand. pharm. studiet havde mere end 90 % studietider ud over normeret tid.
I 2006 manglede 49 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mere end 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor humaniora, økonomi, naturvidenskab og jura.
Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2006, der manglede mere end 12 klip, var 15 %. Andelen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (27 %), naturvidenskab (20 %) og humaniora (19 %).På den korte videregående uddannelse til laborant havde 92 % en studietid udover den normerede tid. I en del af disse tilfælde var overskridelsen af den normerede tid af kortere varighed.
I 2006 manglede 21 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 19 % klip, mens 36 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip.
På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. For støttemodtagere med fødselsklip var andelen, der manglede klip 61 % mod 46 % for personer uden fødselsklip. For personer med fødselsklip varierede andelen med manglende klip blandt uddannelsesretninger indenfor LVU mellem 22 % for lægevidenskab og 75 % på naturvidenskab.
For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen, der optog slutlån, 8 %. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 20 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 31 % slutlån.
Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 39 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. De højeste slutlånstilbøjeligheder var ca. 52 % for socialrådgiver (professionsbachelor uddannelse) og cand. Merc. (LVU).
SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner er defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2006 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Den 1. oktober 2006 var der ca. 112.100 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.33. Ca. 80.500 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2006, dvs. knap 72 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.
Blandt de ti største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun knap 64 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte omfanget af ikke aktive studerende er formentlig her relativt stort. På Danmarks Farmaceutiske Universitet var dækningsgraden højest med knap 87 %.
De sidste godt 28 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive eller havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.33, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 185.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2006 var knap 91.000 (49 %) helårsstøttemodtagere.
De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006 udgjorde ca. 87 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 52.600 kr. Indkomsten var gennemgående større jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 47.900 kr., de 25-29 årige 55.600 kr. og de på 30 år eller der over tjente 62.200 kr., dvs. de tjente ca. 30 % mere end de 20 24 årige.
Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for de ældste på 30 år eller der over.
Blandt de 20 24 årige havde 29 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 17 % havde mere end 70.000 kr. Blandt de 25 29 årige havde 31 % under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 70.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 44 % under 20.000 kr. og 27 % havde tjent mere end 70.000 kr.
Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.
Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 35.200 kr. i 2006. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle, som var på 45.900 kr., jævnfør tabel 3.33. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende.
Helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006, udgjorde ca. 69 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 51.100 kr. Denne gennemsnitlige indkomst var gennemgående højere, jo ældre støttemodtageren var. I gennemsnit tjente de 20-24 årige 35.400 kr., de 25-29 årige 42.900 kr. og de på 30 år eller der over tjente 59.500 kr. i 2006.
Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 23 % jf. tabel 3.33. Blandt dem, som havde børn, og dem, som havde et barn født i året, udgjorde denne gruppe i begge tilfælde 47 %.
Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i 2006 93.829 kr. Ca. 18 % af alle forsørgere benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Blandt støttemodtagerne i 2006 fravalgte 12,5 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Omkring 14.600 af de 185.000 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (7,9 %), jf. tabel 3.36.
Det tilbagekrævede beløb på godt 187 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 2,0 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 9.278 mio. kr. i 2006.
Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2006 forventes at være 8,6 mod 4,7 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå i hele perioden under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene 2003-
2006 var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca. 11.900 kr., 12.300 kr., 12.300 kr. og forventet 12.800 kr.Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.37.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.
Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 12,52 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,85 kr. pr. dag (2006-satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2006 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække, og ligeledes har støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring godt 2/3 af den samlede bruttopris. Den samlede støtte vedrørende befordringsrabatordningen steg med 25 % mellem 2001 og 2006. Dette skyldtes sandsynligvis primært generelle takstforhøjelser.
Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14%, maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2006.
I 2006 fik 38.400 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,5 mio. kortdage. Det svarede til knap 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. I alt betalte hver befordringsstøttemodtager 31 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 11 kr. i støtte samt afholdt ca. 20 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig 4.477 kr., hvoraf 1.615 kr. blev ydet i rabat.
En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 19 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte. Det indikerer, at hjemmeboende i VU oftere havde længere til deres uddannelsessted end udeboende.
Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.
SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hævesænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
I 2006 fik 1.400 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 36,9 mio. kr. i 2004 til 45,4 mio. kr. i 2006, svarende til en stigning på 23 %.
Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 66 % af SPS-støttemodta-gere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 23.000 kr. i 2006. Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit 32.000 kr. pr. modtager i 2006.
Af forbruget på 45,4 mio. kr. i 2006 blev 13,8 mio. kr. (31 %) anvendt til udgifter til tolkebistand, 15 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale, 17 % til IT-hjælpemidler og 19 % til støttetimer, jf. tabel 3.41.I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.43 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.
Ultimo 2006 var ca. 3.200 genstande udlånt til ca. 1.600 personer. andelen af udlånte genstande med start før 2006 var 60 %.
Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 83 % af de udlånte genstande.
I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2006 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.
Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2006 havde ca. 12.000 låntagere en restgæld af denne type på 1,4 mia. kr..
Gældstyper
SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.
FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.
UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring .
Tilbagebetaling
Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.
Misligholdt gæld
Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .
Administration af SU-gæld
I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).
Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over lånegældsforhold.
Ved udgangen af 2006 havde 360.700 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på næsten 22 mia. kr.
Restgælden var pr. ultimo 2006 steget med næsten 1 mia. kr. (4,4 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (4,3 %); restgælden på FM-gæld steg 50 mio. kr. (8,7 %).
Af restgælden var 9,9 % (ca. 2,2 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld er fra 2004 til 2006 steget med 23 %.
I gennemsnit havde de godt 360.700 debitorer i 2006 en restgæld på 60.675 kr. Ved udgangen af 2005 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 58.390 kr. Den gennemsnitlige restgæld var således steget næsten 4 % fra slutningen af 2005 til slutningen af 2006.
Ud af debitorerne havde 55 % (198.597) en restgæld på under 50.000 kr., mens 21 % (73.972) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2005 var henholdsvis 56 % og 19 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 1,1 % i 2006. I 2005 var denne andel 0,9 % af samtlige debitorer.Det samlede antal debitorer var stort set uændret i forhold til året før. Næsten 3/4 af debitorerne (269.956) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006. Antal debitorer under uddannelse var faldet med knap 4.800. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse i året steg med godt 6.400.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør)
Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden)
Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)
SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån ultimo 2006 udgjorde 21,2 mia. kr. svarende til knap 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Næsten 345.000 personer ud af de 360.700 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2006, jf. tabel 4.3.
Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Den største del af restgælden, som vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), var steget ca. 1,0 mia. kr. fra slutningen af 2005 til slutningen af 2006. Restgælden var faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5).Af den samlede SU-lånegæld på 21,2 mia. kr. var ca. 1,7 mia. kr. (8,1 %) misligholdt i 2006. I 2005 var andelen 7,6 %. Andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg også henover de seneste år. I 2005 var andelen 8,9 %, medens den i 2006 var steget til 9,4 %.
Af i alt ca. 344.900 SU-lånedebitorer var 88.200 (26 %) under uddannelse ved udgangen af 2006. Omtrent 75.400 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2007 eller 2008.
Ved udgangen af 2006 var 181.400 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (53 %) i gang med at betale deres lånegæld tilbage.
Antallet af lånedebitorer steg ganske moderat de seneste par år; i 2004 var der i alt 344.500 lånedebitorer, medens der i 2006 var knap 345.000. Der er i perioden sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 5
Ved udgangen af 2006 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse 256.700 personer. Det svarede til 74 % af samtlige 344.900 debitorer med SU-lånegæld.
Antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover steg med 33 % (650) mellem 2005 til 2006.
5 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.
De 256.700 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2006 skyldte i gennemsnit 58.800 kr.
Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2006 i gennemsnit en restgæld på 66.500 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 30.900 kr.
Af lånedebitorerne havde 41 % afsluttet uddannelsen i 2004, 2005 eller 2006. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (73.300 79.200 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode.
Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2006, havde 43.400 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlig gæld var på ca. 78.700 kr.
Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 26.900 (59 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 98.900 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig.
Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2006, havde 14.300 (23 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 40.000 kr.
Fra 2005 til 2006 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 34 % (234) til 923.
For debitorer med fuldført uddannelse i 2006 udgjorde andelen med en gæld på 200.000 kr. eller der over 7,5 % (2.350 debitorer) mod 3,6 % (1.187 debitorer) i 2002. På LVU udgjorde andelen 16,9 % (1.666) i 2006 mod 10,2 % (976) i 2002.
For debitorer med afbrudt uddannelse i 2006 udgjorde andelen med en gæld på 100.000 kr. og der over 14,3 % (1.751 debitorer) mod 7,2 % (716 debitorer) i 2002. På LVU udgjorde andelen 49,3 % (466) i 2006 mod 30,0 % (214) i 2002.For SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse et givet år var andelen, der havde manglet klip eller taget slutlån under uddannelsen, større for store gældsforhold. Hovedparten af debitorerne med stor restgæld havde manglet klip og/eller taget slutlån under uddannelsen. Af debitorerne med afsluttet uddannelse med restgæld større end 250.000 havde 91 % - 96 % manglet klip fra 2001 til 2006, mens 85 % -92 % havde taget slutlån.
Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2006, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen.
For debitorer med fuldført UU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 42.000 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 60.300 kr. og 80.100 kr.
For debitorer med fuldført KVU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 70.300 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 84.900 kr. og 106.900 kr.
For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 88.600 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 103.400 kr. og 118.800 kr.
For debitorer med fuldført universitetsbacheloruddannelse i 2006, var den gennemsnitlige restgæld 92.700 kr. , for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 124.600 kr. og 134.000 kr.
For debitorer med fuldført LVU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 127.700 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 151.900 kr. og 153.200 kr.
Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2006, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under ud- dannelsen.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2006 var 38.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 56.500 kr. og 79.300 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2006 var 59.800 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 76.400 kr. og 107.400 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en universitetsbacheloruddannelse i 2006 var 65.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennem- snitsgælden henholdsvis 96.000 kr. og 117.900 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en professionsbachelor uddannelse i 2006 var 60.800 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 78.400 kr. og 99.500 kr.Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2006 var 110.500 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 141.000 kr. og 149.600 kr.
Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2006 var 105.200 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 118.700 kr. og 133.400 kr.
Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden 2004 - 2006 med 21 % og 15 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 17 og 11 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.
For personer med fuldførte uddannelser steg gennemsnitsgælden med 15 % henholdsvis 13 % inden for UU og VU, svarende til 11 henholdsvis 9 procentpoint mere end prisudviklingen.
Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU var 10 % mindre end gennemsnittet på 42.000 kr. for debitorer, der fuldførte en UU.På VU var gennemsnitsgælden ved afbrud 32 % mindre end den gennemsnitlige gæld for debitorer, der fuldførte.
Andelen af SU-lånedebitorer på UU med afbrudt uddannelse og en restgæld på over 50.000 kr. steg fra udgangen af 2004 til udgangen af 2006 fra 19 % til 27 %. For debitorer, der har afbrudt en VU, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 7 % ved udgangen af 2004 til 11 % ved udgangen af
2006. For de, som har fuldført en VU i samme periode, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 17 % til 23 %.Ved udgangen af 2006 var 182.900 SU-lånedebitorer, svarende til 53 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 12 % i 2006 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 16 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 37 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 34 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2006 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 40 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 35 % 0 kr. i 2006. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 8 % 0 kr.
Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.100 (14 %) tilbagebetalingen i 2006.
Tabel 4.14 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 4 år efter hhv. fuldførelse og afbrud i 2002. Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 6,5 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i 2002. Blandt de, som havde afbrudt uddannelsen var det 26,9 %.
I tabel 4.15 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhængig af hovedstolens størrelse.
For debitorer med fuldført uddannelse i 2002 er andelen, der pr. ult. 2006 har misligholdt markant højere, når hovedstolen overstiger 200.000 kr. For debitorer med afbrud er andelen, der har misligholdt gennemgående høj. Det gælder i særdeleshed debitorer med gældstyper der overstiger 150.000 200.000 kr.
Andelen for begge grupper, som har misligholdt, er faldet i forhold til de debitorer som fuldførte/afbrød i 2000. Antallet af lån med en hovedstol på mere end 200.000 kr. er imidlertid steget 70 % blandt de, som har fuldført, og 36 % blandt de, som har afbrudt.
Tabel 4.16 viser fordelingen af debitorer efter køn med en afbrudt uddannelse i 2006. Tabellen viser bl.a. at mænd oftere misligholder deres gæld end kvinder. Kvinderne misligholder dog i lidt større omfang end mænd, når hovedstolen er over 200.000 kr.
Tabel 4.17 viser fordelingen af debitorer med en fuldført uddannelse i 2006 efter køn. Tabellen viser bl.a, at mænd misligholder deres gæld næsten dobbelt så ofte som kvin- der. Kvinderne misligholder dog i samme omfang som mænd, når hovedstolen er over 250.000 kr.
Godt 26.700 personer der havde fuldført en uddannelse i 2002, havde SU-lånegæld i 2006. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2002, der har misligholdt, er 7 %, blandt forsørgere misligholdte 7 % og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 4 %.
For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse var andelen, der havde misligholdt, væsentligt højere for forsørgere (26 %) og personer, der havde modtaget fødselsklip (20 %). For debitorer med fuldført videregående uddannelse var andelen, der har misligholdt, 4 %.
Knap 7.600 SU-lånedebitorer i 2006 havde afbrudt en uddannelse i 2002. Heraf havde 27 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 21 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 31 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (37 %), samt for forsørgere (43 %), og for personer med fødselsklip (35 %).
Tabel 4.19 viser fordelingen af debitorer med fuldført uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2006, typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.
Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2002, havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen.
På de videregående uddannelser var det op til 5 % med en hovedstol på mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hovedstolen.
Tabel 4.20 viser fordelingen af debitorer med afbrudt uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen på gælden pr. ult. 2006, og typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.
Det ses af tabellen, at relativt mange personer med en afbrudt UU i 2002 havde misligholdt deres tilbagebetalingsforpligtelse. Det gjaldt f.eks. næsten halvdelen af de personer, der havde en hovedstol på under 50.000 kr.På de videregående uddannelser var det op til 17 % med en hovedstol mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol.
Færdigbetalt SU-lånegæld
Af i alt 30.700 færdigbetalte lån i 2006 er 8 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. 66 % af gældsforholdene kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1998 eller tidligere. Disse gældsposter har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere. I 2006 blev 8 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2005, betalt tilbage.
FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten
Afbrudskrav (AF-krav)
- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav
- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.
Hvis en støttetmodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.
Ultimo 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-gæld på 628 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf havde 15.900 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 30.800 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.065 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 342 mio. kr. (54 %) på IK-krav, 276 mio. kr. (44 %) på AF-krav, mens 11 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.
Af FM-gælden var 357 mio. kr. (57 %) misligholdt gæld. Af AF-krav var 63 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 51 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 8,7 %. Restgælden for misligholdende debitorer steg 14,1 % til 357 mio. kr.
Ved udgangen af 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-restgæld på 628 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på 13.700 kr. Omkring 86 % af debitorerne (39.600) havde en restgæld på under 25.000 kr.; 624 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.
I 2006 blev der i alt fremsat ca. 37.400 FM-krav og krævet 313 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (21.100), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (181 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (11.600 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.000 kr. og 7.600 kr. for AF-krav og andre FM-krav.
Hovedparten af de fremsatte FM-krav (29.100 svarende til 78 %) var på under 10.000 kr., 4.600 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 600 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.
Af de 37.400 fremsatte FM-krav i 2006 blev 44 % (16.500) også betalt tilbage i 2006. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage. Igennem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget. Det gælder også de grupper, der har fået krav på over 50.000 kr. Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og optaget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage.
| AF(-krav/gæld) | Afbrudskrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld |
| EUD | Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse |
| FM(-krav/gæld) | Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte |
| FSK | Uddannelse på folkeskoleniveau |
| IK(-krav/gæld) | Indkomstkontrolkrav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld |
| KVU | Korte videregående uddannelser |
| LVU | Lange videregående uddannelser |
| MVU | Mellemlange videregående uddannelser |
| Prof. Bac | Professionsbachelor uddannelser |
| SPS | Specialpædagogisk støtte |
| Uni. Bac | Universitetsbachelor uddannelser |
| UU | Ungdomsuddannelse |
| UFO(-krav/gæld) | Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring |
| VU | Videregående uddannelse |
- Nul.
0 Mindre end ½ af den anvendte enhed.
... Oplysning foreligger ikke.
Afsluttet uddannelse
Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse.
Egenindkomst
Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
FM-gældsforhold
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-debitor
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen.
Fribeløb
Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten.
Helårsstøttemodtager
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
Hjemmeboende støttemodtager
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
Låntager
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
Misligholdt gældsforhold
Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .
Professionsbachelor uddannelser
I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer).
Restgæld
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet.
SPS-støttemodtager
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.
Stipendiemodtager
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
Studieophold i udlandet
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark.
Støttemodtager
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
Støtteramme
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
Støtteår
Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
Støtteårsværk
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden.
SU-debitor
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-gældsforhold
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
SU-lån
Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.
SU-lånedebitor
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen.
SU-lånegældsforhold
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Tildelt stipendium
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Tildelt SU-lån
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Udeboende støttemodtager
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.
UFO-debitor
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.
UFO-gældsforhold
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
Undervisningsår
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
Ungdomsuddannelse
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.
Videregående uddannelse
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.