Forord

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublika-tionen SU-støtte & SU-gæld 2007 (SUS nr. 15).

Publikationen indeholder oplysninger om de 315.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2007, og om de 356.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2007. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år.

Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsa-gerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tid-ligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2007, som har et bre-dere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteord-ninger, som styrelsen er ansvarlig for.

Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser.

Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1997, 2002 og 2007 for tildelingen af SU-støtte og stør-relsen af SU-gælden ultimo året.

Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2007 for støttemodtagere i ung-domsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser.

Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2007 for støttemodtagere i vide-regående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videre-gående uddannelser.

Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved ud-gangen af 2007.

Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.

Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:

Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.    

1. SU-hovedtal

I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), her-under også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregå-ende uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i ka-pitel 4.

Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og 2007.

I 2007 fik 315.000 støttemodtagere tildelt 10,5 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,1 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat.

Stipendiestøtten svarede til ca. 0,62 % af bruttonationalproduktet.

Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2007. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte.

Antallet af støttemodtagere i 2007 var øget med ca. 41.000 i forhold til 1997, hvilket svarede til en stigning på 15 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 4,7 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 61 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SU-støtteberettigende uddannelser.

Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt på uddannelseskategori.

Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året.

I 2007 fordelte de 314.800 støttemodtagere sig med 129.600 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 185.200 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.690 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.470 mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipen-dier efter den højere udeboendesats.

Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.057 mio. kr., nemlig 82 % (1.695 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væ-sentlig højere end i UU.

Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1997 til 2007 på ca. 41.000 (15 %) var fordelt med en stig-ning på ca. 12.600 (11 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 28.200 (18 %) i videre-gående uddannelser (VU).

I 2002 optog støttemodtagerne lån for i alt 2.208 mio. kr. Fra 2002 til 2007 faldt den årlige lånetilde-ling 7 %.

Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt på støttekategori.

I 2007 ønskede hovedparten af de ca. 314.800 støttemodtagere kun at modtage stipendium (70 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.300, der kun fik lån (slutlån).

I 2007 tog 30 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 1 (henholdsvis 9) procentpoint mindre end i 1997 (2002).

Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt efter bopælsstatus.

Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

I 2007 var ca. 89.800 (29 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og 222.700 (71 %) udeboende, jf. ta-bel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.141 mio. kr. (11 %) og 9.329 mio. kr. (89 %).

I forhold til 1997 var antallet af hjemmeboende i 2007 steget med 2.300 (3 %), mens antallet af udebo-ende var steget med ca. 37.900 (21 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende ud-dannelser og større optag på de videregående uddannelser.

Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1997, 2002 og 2007.

1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).
2) Inkl. %-tillæg

Det skønnes, at der rejses 38.800 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2007, og tilbagekræves 362 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb.

Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1996, 2001 og 2006.

De forventede 18.900 IK-krav vedr. 2007 svarer til, at 6,0 % af støttemodtagerne i 2007 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,8 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 15.900 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved ud-gangen af 2007. Det svarede til, at 7,0 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2007, forventes en kravprocent på kun 3,4 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslut-ning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1997 og 2002.

Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1997, 2002 og 2007.

Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ajourført på opgørelsestidspunktet.

1. Det samlede antal debitorer er især i 1997 og 2002 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter.

Ved udgangen af 2007 skyldte ca. 350.000 personer 23,2 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorer-ne, nemlig ca. 339.000, havde SU-lånegæld på 22,0 mia. kr., mens 11.000 debitorer skyldte 1,2 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.

Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og ande-len af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1997 til 2007. I 2007 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 109.000 kr.

2. SU i ungdomsuddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2007 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgen-de indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes fordeling på regioner, bopælssta-tus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab bliver beskrevet. I ka-pitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelser.

2.1 Støttemodtagere og støttebeløb

Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2007 på 1.074 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.381 kr. afhængig af forældrenes indkomst.

Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.111 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.741 kr. afhængig af forældrenes indkomst.

Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfagli-ge ungdomsuddannelser (EUD).

Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne.

I alt fik ca. 139.500 støttemodtagere i 2007 tildelt støtte for 3.142 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.779 mio. kr. (88 %) og lån 363 mio. kr. (12 %).

Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2004 til 2007 med 4.700 (3,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, faldt i samme periode 4.900 (19,1 %).

I perioden 2004-2007 steg den samlede støtte med 193 mio. kr. (6,5 %). Heraf steg stipendierne med 212 mio. kr. (8,3 %) og lånene faldt 19 mio. kr. (5 %). Støtten steg primært fra 2004 til 2005 i forbin-delse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsør-gerlån. Fra 2006 til 2007 faldt støtten 35 mio. kr.

Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 2004 - 2007 fordelt på alder.

Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året.

Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.

2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner

Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU på regioner.

Tabel 2.3 Støttemodtagere i UU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2007.

1)  Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v.

Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 29 % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgør henholdsvis 24 % og 23 %.

Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner.

2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2007 fordelt efter alder og bopælsstatus.

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Af tabel 2.4 fremgår, at der var 129.700 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser i 2007. Hovedpar-ten (62 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støt-temodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende.

I 2007 ønskede 15 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 2 %.

Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 2004 - 2007 fordelt efter bopælsstatus.

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne steg fra 58 % i 2004 til 62 % i 2007.

Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år

Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ung-domsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væ-sentligste betingelser fremgår af tabel 2.6.

Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU 2004 - 2007 med og uden udeboendesats.

Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 35 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.

2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere

De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.

Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendi-um på 1.074 kr. pr. måned (2007-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 565.859 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 265.159 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendi-um pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 451.163 kr. I 2007 var der ikke for-ældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli 2004.

Tabel 2.7 Forældreafhængige (18 - 19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebe-løb i 2004 - 2007 fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004

Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig.

1) Pr. 1/7 2004 blev grundstipendiet sat ned til 1.000 kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til 527.000 kr./år (tidl. var satsen 1.400 kr. pr. måned og indkomstgrænsen 431.500 kr./år).

Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 569 mio. kr. (42 %) og den redu-cerede støtte 797 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.366 mio. kr. til forældreafhængi-ge stipendiemodtagere i UU i 2007.

2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskate-gori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn.

Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2007 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn.

Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier.

1)  Inkl. folkeskoleniveau på VUC.

I 2007 modtog 129.600 stipendier i UU. I 2006 var der ca. 130.800 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 0,9 % fra 2006 til 2007. Antallet af forsørgere steg med 4 %, hvilket overvejende var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.6). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på UU. Gruppen udgjorde 39.700 eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i 2007. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjor-de 33.200 eller 26 % af samtlige stipendiemodtagere.

I 2007 havde ca. 8.600 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 14.100 børn. Godt 1.500 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2007. Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 30 % børn. Dette var højere end på de øvrige uddannelsesområder indenfor UU.

Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således hav-de under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 50 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn.

Af kvinder havde 10,0 % børn, mens 2,4 % af mænd havde børn.

I ca. 1.000 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 12 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 13 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannel-ser, 12 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fød-selsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne ud-betales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.

Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU 2004 2007

Inden for ungdomsuddannelserne fik 829 støttemodtagere fødselsrater i 2007. Heraf udgjorde kvinder 72 %, som fik 86 % af fødselsraterne.

2.6 Støtte til forsørgere

Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser).

Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et til-lægsstipendium på 660 kr. pr. måned.

Tabel 2.10 SU-støtte til forsørgere på ungdomsuddannelser 2005 2007.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, perso-nen havde den måned.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

Godt halvdelen af forsørgerne (4.800 forsørgere) modtog ikke forsørgerstøtte, da de var samboende med partner, der ikke var SU-støttemodtager, og valgte ikke at tage forsørgerlån. De enlige forsørgere udgjorde 42 % af alle forsørgere. Kun 4 % af forsørgerne var samboende med en anden SU-modtager.

Antallet af forsørgere steg 18 % fra 2005 til 2006, og 4 % fra 2006 til 2007. Stigningen skyldtes blandt andet, at antallet af enlige forsørgere steg til 3.900 i 2007. Antallet af forsørgere, der tog forsørgerlån, steg til 1.300.

Tabel 2.11 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på ungdomsuddannelser i 2007.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, perso-nen havde den måned.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

Tabel 2.12 Forsørgerne fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der er forsørgere

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2007 indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager.

Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de 9.400 gik 3.932 (42 %) på EUD. Forsørgerne udgjorde 11 % af alle støttemodtagere på EUD. Hver fjerde af støt-temodtagerne på HF enkeltfag var forsørger, mens 30 % af støttemodtagerne på FSK var forsørger.

Mænd udgjorde kun ca. 16 % af forsørgerne på UU. Da mænd udgjorde 44 % af alle støttemodtagere på UU var mænd på UU således underrepræsenteret blandt forsørgerne. Af enlige forsørgere var 89 (2 %) mænd.

Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start.

Tabel 2.13 Forsørgere i UU fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start.

Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2007 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn.

Næsten 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Dette var en medvirkende faktor til, at forsørgerne startede relativt sent på ungdomsuddannelserne, og dermed den væsentligste forklaring på forsørgernes relative høje alder jf. tabel 2.14. Det var kun et få-tal af forsørgerne, der fik det første barn under ungdomsuddannelsen.

Tabel 2.14 Forsørgere i UU fordelt efter alder og forsørgerstatus.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån).

1)  Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

2)  Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

Forsørgerne på UU havde gennemsnitsalderen 29,6 år. Dermed var forsørgerne i UU var i gennemsnit 8,4 år ældre end SU-modtagerne i UU generelt. Hver tiende af støttemodtagere i UU var mindst 25 år, mens dette gjaldt 70 % af forsørgerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at forsørgerne på UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og derfor startede sent. Forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager, var i gennemsnit lidt yngre end andre forsørgere.

2.7 SU til uddannelser i udlandet

Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgsko-len i Flensborg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.

Tabel 2.15 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2004 - 2007 fordelt på uddannelsesland

I 2007 fik 174 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 58 elever.

2.8 Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.

Tabel 2.16 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2006 - 2007.

Anm.:

Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

1. Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet.
2. Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland.

Jævnfør tabel 2.16 modtog 9.000 personer uden dansk statsborgerskab i 2007 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var en stigning på 4 % i forhold til året før. Heraf udgjorde støttemodtagere fra Mellemøsten 32 %.

I 2007 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 252 mio. kr. i stipendier og 33 mio. kr. i lån.

Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2007 fordelt efter alder

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

I 2007 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske stipendie-modtagere var 20 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodta-gere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemod-tagere, der var 21 år eller derunder blot 64 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdoms-uddannelserne var 81 %.

2.9 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse

Tabel 2.18 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i 2004 - 2007

Ca. 19.200 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i 2007. Det svarede til ca. 14 % af støttemodtagerne, hvilket var et fald i forhold til 2006, hvor 15 % afbrød. To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2004, var ved udgangen af 2007 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2007, havde 28,5 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.

Tabel 2.19 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt uddannelse i læ-seåret ¹.

Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ik-ke. I tabellen indgår afbrud registreret pr. februar 2008.

Opgjort pr. februar 2008 steg afbrudstilbøjeligheden på UU til 35 % i læseåret 2006/2007 fra 32 % det foregående læseår. Afbrudstilbøjeligheden var størst på hf-enkeltfag (55 %), folkeskoleuddannelser (54 %) og EUD (45 %).

¹ Afbrudstilbøjeligheden for 2006/07 for fx alm. gymnasium opgøres, som

(antal studiestartere 2006 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006)

• (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005)
  
  
• (antal studiestartere 2004 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2004). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

Tabel 2.20 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2006/07 på hen-holdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori.

Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke. I alle ko-lonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år.

Tabel 2.20 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt 23.790 på uddannelsens første år (hvilket var 30 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 83 % af de i alt 28.375 afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem en UU var 35 %.

Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2005 der havde afbrudt deres ungdoms-uddannelse pr. februar 2008, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde.

Tabel 2.21 Afbrud pr. februar 2008 blandt SU-modtagere på UU, der startede i 2005, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde.

Støttemodtagere på UU, der havde fået deres første barn inden uddannelsens start, afbrød væsentligt mere end de øvrige støttemodtagere på UU. Fra uddannelsens start i 2005 til februar 2008 havde 51 % af dem afbrudt, mens 28 % af de øvrige støttemodtagere havde afbrudt.

Hovedparten af forsørgerne gik på EUD, HF enkeltfag og FSK. Generelt afbrød mange på disse ud-dannelsesområder.

Hovedparten af støttemodtagerne, der påbegyndte en uddannelse i 2005 var højst 25 år. Af de knap 6.600 støttemodtagere, der påbegyndte en UU i 2005 i en alder af mindst 26 år afbrød 45 %. Ca. halv-delen af støttemodtagerne over 26 år havde børn ved studiestart.

2.10 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrol- krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2007 var der 3 forskellige satser for månedsfri-beløbet på henholdsvis 6.172 kr., 15.415 kr. og 29.670 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2007 var det laveste årsfribeløb 74.064 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 22.295 kr. i 2007.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddan-nelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.22, hvor meget

Tabel 2.22 Helårsstøttemodtagere i UU i 2007 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesop-sparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.

Ca. 16 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 74 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 90 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.

Blandt helårsstøttemodtagere på 18 19 år havde 36 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 26 % havde mere end 50.000 kr.

Blandt de 20 24 årige havde 45 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 29 % havde mere end 50.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev andelen af støttemodtagere med ingen egenindkomst (mindre end 1.000 kr. på et år). fra 25 til 29 år var andelen 40 %, mens over halvdelen af støttemodta-gere på mindst 30 år havde egenindkomst under 1.000 kr.

Tabel 2.23 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i UU i 2007 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året.

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier

Blandt helårsstøttemodtagerne havde de 1.700 kvinder med børn i gennemsnit en indkomst på 13.500 i 2007. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 33.500 kr. (jf. tabel 2.22 og 2.23). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere.

Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 29 % (jf. tabel 2.22). Blandt kvinder med børn udgjorde denne indkomstgruppe 72 %, mens den udgjorde 75 % af kvinder, der havde født barn i løbet af 2007.

Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2007 var 96.359 kr. Ca. 12 % af mændene og 6 % af kvinderne benyttede sig i 2007 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

Tabel 2.24 Fravalg af støtte i UU i 2004 - 2007.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.

Ca. 5,6 % af støttemodtagerne i 2007 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.24. Det var 0,6 procent-point mere end i 2006.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Tabel 2.25 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2004 - 2007.

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var regi-streret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).

Omkring 3.000 af de 129.600 støttemodtagere i 2007 vil efterfølgende få et IK-krav (2,3 %), svarende til en stigning på 0,2 procent-point i forhold til 2006.

De tilbagekrævede beløb steg fra 30,0 mio. kr. vedr. 2006 til forventet 32,1 mio. kr. vedr. 2007. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 1,0 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 3.143 mio. kr.

Tabel 2.26 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende 2004 - 2007 fordelt efter det samlede kravs størrelse.

1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).

I gennemsnit var IK-kravene på mellem 10.000 kr. og 11.000 kr. for støtteårene 2004-2006. For støtte-året 2007 ventes et gennemsnitligt krav på knap 11.000 kr.

Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.26.

2.11 Befordringsrabat i ungdomsuddannelser

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte overtog pr. 1. januar 2007 ansvaret for administrationen af be-fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen træffer på baggrund af an-søgninger fra de uddannelsessøgende afgørelse om, hvorvidt de uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af periodekort til strækningen mellem hjem og skole.

De vigtigste betingelser for at opnå befordringsrabat er:

• at de uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til rabat,
  
  
• at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning,
  
  
• at den uddannelsessøgende ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
  

Trafikselskaberne yder de uddannelsessøgende rabat ved køb af periodekort, når styrelsens godkendel-se foreligger. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskaberne den ydede rabat.

Tabel 2.27 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU i 2007

1) Rabatten vedrørende gangbare kort i 2007. Ca. 5,8 mio. kr. af beløbet er imidlertid bogført i regnskabet for 2008.

Der ydes herudover til særlige grupper godtgørelse til befordring efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling. I 2007 fik ca. 600 uddannelsessøgende udbetalt ca. 1,9 mio. kr. af styrelsen.

2.12 Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser

I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddan-nelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale ud-dannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. I tabeller-ne indgår oplysningerne om SPS på disse områder under ét som ungdomsuddannelser (UU).

Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanske-ligheder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at til-vejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele ud-dannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

Tabel 2.28 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på UU 2007 fordelt på typen af funk-tionsnedsættelse.

I 2007 fik ca. 4.200 personer tildelt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser. SPS-støtten ud-gjorde 83,7 mio. kr. Støttemodtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde i 2007 79 % af SPS-støttemodtagerne på ungdomsuddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 12.000 kr. i 2007. Under ét udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på UU i gennemsnit 20.000 kr. i 2007.

Tabel 2.29 SPS-støttebeløb på UU vedr. 2007 fordelt på støttens art.

Anm.: Tolkning, studiestøttetimer, undervisningsmateriale, sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelse under uddannelse, mens hjælpemidler, instruktion og vurdering af støttebehov har karakter af engangsydelser.

1) Ekskl. moms.

Af forbruget på 83,7 mio. kr. i 2007 blev 33,7 mio. kr. (40 %) anvendt til IT-hjælpemidler, mens 27,8 mio.kr. (33 %) gik til tolkebistand.

I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.30 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Tabel 2.30 Status ultimo 2007 for SPS-udlån på UU fordelt på type af hjælpemiddel.

Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øv-rige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder.

Ultimo 2007 udgjorde IT-hjælpemidler 92 % af de udlånte genstande.

3. SU i videregående uddannelser

Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2007 inden for videregående ud-dannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.

Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte.

Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1 Støttemodtagere og støttebeløb

Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2004-2007.

Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 2004 - 2007.

Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU.

Fra 2004 til 2007 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 1,3 % og den sam-menlagte tildelte støtte steg 5,2 %.

Fra 2004 til 2007 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 16,5 %, medens det samlede lånebeløb faldt 10,2 %.

Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som i 2004 - 2007 tog lån fordelt på alder.

Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier).

Fra 2004 til 2007 faldt lånetilbøjeligheden 8,6 procentpoint til 39,7 %. Blandt stipendiemodtagere med børn, faldt lånetilbøjeligheden 4,9 procentpoint til 53,9 %.

Det ses af tabellen, at lånetilbøjeligheden i høj grad var afhængig af støttemodtagernes alder samt for-sørgerstatus.

3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner

Af tabellen fremgår støttemodtagernes fordeling på regioner.

Tabel 3.3 Støttemodtagere i VU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2007.

1) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v.

Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 44 % af støttemodtagerne i VU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland udgør 24 %.

3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Stipendiet tildeles på grundlag af støttemodtagerens bopælsstatus i den enkelte måned. En støttemod-tager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.

Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats; i 2007 var det omkring 95 %.

De 7,7 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2007 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.

I videregående uddannelser er stipendiebeløbets størrelse uafhængig af forældrenes indkomst. Udebo-ende studerende fik i 2007 tildelt stipendiestøtte på 4.852 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.412 kr. pr. måned.

Tabel 3.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2007 fordelt efter alder og bo-pælsstatus.

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.

Ca. 41 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 6 % af de hjemme-boende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen.

Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i 2004 - 2007 fordelt efter bopælsstatus.

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.

Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU har ligget på et nogenlunde sta-bilt niveau omkring 5 % i perioden 2004-2007. Opgjort på alderstrinene for de 20- til 23-årige er ande-lene af hjemmeboende ligeledes stabile.

Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.4) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.5). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.

3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn

I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn.

Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU 2004 - 2007 fordelt på alder, køn og børn.

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU.

Af tabel 3.6 ses, at de 22 - 24-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med 1/3 af samtli-ge stipendiemodtagere i 2007.

Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,6 % i 2005 til 60,5 % i 2007.

Andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, faldt til 14,6 % i 2007. Dette skyldtes blandt andet, at en større del af stipendiemodtagerne var yngre, sammenlignet med 2005 og 2006. Sammenlagt havde 26.700 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde hver fjerde et barn, der var født i 2007. I 84 % af tilfældene var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.

Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som miksklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.

Tabel 3.7 Fødselsklip i VU 2004 - 2007

Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne.

Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2006 til 2007 med ca. 6 %. I 2007 fik 8.200 personer fødselsklip, svarende til godt 4,4 % af samtlige støttemodtagere i VU.

3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige stør-relse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart.

Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2007 fordelt på uddannel-sesområder.

Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under VU i alt indgår hver person kun en gang.

Støttemodtagerne på universitetsbachelor uddannelserne havde med 31 % den laveste lånetilbøjelighed i 2007. Indenfor denne uddannelsesgruppe var specielt civilingeniørerne på bachelordelen forsigtige med at låne (20 %), efterfulgt af støttemodtagere på HA, lægevidenskab samt naturvidenskab (26 %).

På overbygningsuddannelserne tog hver anden lån. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån jf. tabel 3.34. De højeste låne-tilbøjeligheder var på samfundsvidenskab overbygning med 59 % og humaniora overbygning med 58 %.

Tabel 3.9 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og andelen heraf, der havde studiestart i årene 2004 - 2007

Anm.: Hvis en person i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddan-nelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser.

Antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er faldet 22 %.

Ser man på andelen af 1. års støttemodtagere steg den generelt mellem 2006 og 2007. For professions-bachelorerne steg den med 1 procentpoint fra 25 % til 26 %, og for universitetsbachelorer steg den fra 30 % til 31 %.

Tabel 3.10 Gennemsnits- og median-alderen for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart 2004 - 2007.

Anm.: Støttemodtagere som formentlig er indvandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU).

På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket relativt meget heraf. Udover gennemsnittet angives derfor også medianen for alderen ved studiestart².

² Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

For universitetsbachelorer faldt gennemsnitsalderen ved studiestart 0,4 år fra 2005 til 2007, hvor den var 22,1 år. I samme periode faldt medianalderen 0,2 år til 21,3 år. Sammenlignet med KVU og pro-fessionsbachelorerne startede universitetsbachelorer relativt tidligt.

En del af de studerende havde tidligere startet på et studie. For professionsbachelorer med første stu-diestart i 2007 var medianalderen 21,9 år, mens den for universitetsbachelorer var 21,0 år. For univer-sitetsbachelorer på naturvidenskab med første studiestart i 2007 var medianalderen 20,8 år.

3.6 Støtte til forsørgere

Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser).

Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et til-lægsstipendium på 660 kr. pr. måned.

Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på 1.157 kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed.

Tabel 3.11 SU-støtte til forsørgere på VU 2005 2007

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

Antallet af forsørgere i VU lå omtrent uændret fra 2005 til 2007 på godt 27.000. Næsten 3/4 af de 27.200 forsørgere fik ikke forsørgerstipendium eller optog forsørgerlån.

Tabel 3.12 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på VU i 2007.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

Af de 27.200 forsørgere optog 14.900 (55 %) lån. I gennemsnit fik de 14.900 låntagere tildelt 26.900 kr. i lån. Af de 4.900 enlige forsørgere optog 3.500 (71 %) lån. Af de 1.800 forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager optog 1.300 (71 %) lån.

Tabel 3.13 Modtagere af forsørgerstøtte i 2007, samt alle SU-modtagere med børn, fordelt på ud-dannelsestype.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i løbet af 2007 (fx universitetsbachelor i foråret og LVU overbygning i efteråret), indgår under begge uddannel-ser men kun en gang i totalen.

1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

Over halvdelen (56 %) af forsørgerne gik på professionsbachelor uddannelser. Af støttemodtagerne på professionsbachelor uddannelserne var 22 % forsørgere. Der var særligt mange forsørgere blandt støt-temodtagerne på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Både på LVU over-bygning og LVU udelt var 17 % af støttemodtagerne forsørgere.

Mænd udgjorde 40 % af støttemodtagerne i VU, men kun 25 % af alle forsørgerne i VU. Mænd var således underrepræsenteret blandt forsørgerne på VU. Af de enlige forsørgere var 5 % mænd. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start.

Tabel 3.14 Forsørgere i VU fordelt efter om børnene er født før eller under studiet.

Anm: Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i 2007 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Støttemodtagere, der gik på uddannelser i flere uddannelseskategorier i 2007, indgår under hver kategori.

Af forsørgerne på VU havde 63 % fået det første børn inden starten på uddannelsen. På professionsba-chelor uddannelserne havde 68 % af forsørgerne fået det første barn inden uddannelsens start. Dog fik halvdelen af forsørgerne på LVU overbygning deres første barn i løbet af uddannelsen. At en stor del af forsørgerne således fik børn inden starten på uddannelsen, var en medvirkende faktor til, at de på-begyndte studiet relativt sent. Dette var en væsentlig del af forklaringen på forsørgernes relative høje alder jf. tabel 3.15

Tabel 3.15 Forsørgere i VU fordelt efter alder og forsørgerstatus.

Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån).

1)  Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.

2)  Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

Forsørgerne i VU havde gennemsnitsalderen 32,4 år, og dermed var de 6,2 år ældre end SU-modtagerne i VU generelt.

3.7 Støtte til handicappede

Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funkti-onsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.

Tabel 3.16 Støttemodtagere med handicaptillæg i 2005 - 2007

Handicappede med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 41% den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17% og 13% af støttemodtagerne.

Tabel 3.17 Tildelt støtte for 2007 til handicappede

Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 69 %. Blandt samtlige stipen-diemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 61 % (jf. tabel 3.6).

Det ses endvidere af tabellen, at lånetilbøjeligheden steg med alderen. Set i forhold til samtlige støtte-modtagere, optog dog relativt færre personer under 30 år med handicaptillæg, lån, medens relativt flere personer på 30 år eller derover, optog lån (jf. tabel 3.2).

Tabel 3.18 Tildelt støtte for 2007 til handicappede fordelt på uddannelseskategori

Anm.: VU indeholder også uddannelser i udlandet m.m.

Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser, dog med en tendens til, at personer med handicaptillæg oftere var at finde på universitetsbachelor- og kan-didatuddannelserne og i mindre grad på professionsbacheloruddannelserne set i forhold til støttemod-tagere, der ikke fik handicaptillæg (jf. tabel 3.8).

3.8 SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hen-syn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).

Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

Tabel 3.19 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2004 - 2007 fordelt på uddannelsesland.

Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.

1) Følgende EU-lande med højst 15 studerende indgår under Øvrige EU-lande: Cypern, Estland, Grækenland, Let-land, Malta, Portugal, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn.

I 2007 fik 3.149 støttemodtagere 122 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. Storbritannien, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 12 %, 9 % og 7 % af støttemodtagerne.

Antallet af stipendiemodtagere faldt 20 % fra 2004 til 2007.

Tabel 3.20 Støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieop-hold) i 2004 - 2007 fordelt på alder og køn.

Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) faldt i hvert af årene fra 2004 til 2007. I 2004 studerede 2,2 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2007 var andelen reduce-ret til 1,7 %. For enkelte aldersklasser steg udlandstilbøjeligheden dog fra 2006 til 2007.

Tabel 3.21 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2004-2007 fordelt efter uddannelsestrin og uddannelsesretning.

Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret(fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen.

Hovedparten af støttemodtagerne i udlandet gik på bacheloruddannelser. I hvert af årene 2004-2007 lå ande-len af bachelorer på over 70 %. Godt hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandi-dattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser.

Tabel 3.22 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2007 fordelt efter land samt uddannelsestrin og uddannelsesretning.

Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret(fx en bachelor i forårssemestret og en kandi-datuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.

1) Følgende lande indgår under Øvrige EU- lande: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Ir-land, Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Luxembourg og Slovakiet.

Af støttemodtagerne på bacheloruddannelserne var 47 % i Storbritannien. Af støttemodtagerne på administrative bacheloruddannelser var 51 % i Storbritannien.

3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte

Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.

Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2006 - 2007.

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan si-den have opnået dansk statsborgerskab.

1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet.

2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland.

I 2007 fik ca. 6.500 personer uden dansk statsborgerskab tildelt støtte på videregående uddannelser jf. tabel 3.23, hvilket var en stigning på 6 % i forhold til 2006. Af støttemodtagerne uden dansk statsbor-gerskab var 36 % fra EU-lande (eksklusiv Norden).

De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2007 275 mio. kr. i stipendier og 58 mio. kr. i lån.

Tabel 3.24 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2007 fordelt på alder.

Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

Jævnfør tabel 3.24 var 36 % af støttemodtagere på VU uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.6 var 14 % af alle stipendiemodtagere på VU 30 år eller ældre. Således var mange støttemodta-gere uden dansk statsborgerskab relativt gamle.

3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker æn-dringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.

Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (må-nedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.

Tabel 3.25 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i 2003 - 2007.

Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager.

1) Studiemæssigt ude af takt

Tabel 3.25 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2003 - 2007, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.

I 2007 var manglende klip med 65 % den årsag, der forekom hyppigst. Efter at antallet af støttemodta-gere med manglende klip steg fra 2003 til 2006, faldt antallet igen i 2007. I forhold til 2003 var der i 2007 2 % færre støttemodtagere med manglende klip. Inaktive støttemodtagere udgjorde 19 %, mens støttemodtagere på orlov udgjorde 18 %.

Tabel 3.26 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i 2004 - 2007.

Tabel 3.27 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i 2001 2007, der er påbegyndt ny uddannelse.

Af tabel 3.27 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor hhv. 2, 3 og 4 år har været faldende siden 2001. I 2007 var der en mindre stigning i andelen, der var gået i gang inden for et år.

Tabel 3.28 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser indenfor normeret stu-dietid plus 12 måneder.

Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med til-strækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode (normeret studietid+12 måneder). I tabellen indgår afbrud registreret pr. februar 2008.

Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt steg fra 28 % i studieåret 2005/2006 til 29 % i studieåret 2006/07. Tendensen var dog afhængig af uddannelsesretning. Mens afbrudstilbøjeligheden steg 2 procentpoint for professionsbachelorerne, var den uændret for universitetsbachelorerne set under et. På KVU og LVU overbygning faldt afbrudstilbøjeligheden fra 2005/06 til 2006/07.

³ For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 06/07, som (antal studiestartere 06 med afbrud ind-til 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 06) + (antal studiestartere 05 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studie-start)/(antal studiestartere 05)+ (antal studiestartere 04 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestarte-re 04). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i stu-dieåret 2006/2007 indenfor normeret studietid plus 12 måneder, fordelt efter antal år i den afbrudte uddannelse.

Anm: I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år.

Den største afbrudstilbøjelighed var på universitetsbachelor, hvor 35 % afbrød. På bachelor uddannel-sen i økonomi afbrød 49 % i læseåret 2006/2007.

Universitetsbachelor var det område med flest sene afbrud. På et sent tidspunkt (dvs. efter 2. år) afbrød 10 % en universitetsbachelor uddannelse. På bachelor uddannelserne i statskundskab, jura og økonomi afbrød henholdsvis 24 %, 22 % og 16 % senere end 2. år.

På professionsbachelor uddannelserne afbrød hver tredje i læseåret 2006/07. Indenfor professionsba-chelor uddannelserne var den højeste afbrudstilbøjelighed på læreruddannelsen med 40 %. På denne uddannelser afbrød 11 % sent.

På KVU afbrød 28 %. Der var en vis variation mellem de enkelte uddannelser på dette område. På da-tamatiker uddannelsen afbrød 51 %, mens 38 % afbrød multimediedesigneruddannelsen.

På LVU overbygning afbrød 12 % i læseåret 2006/07.

Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2004, der havde afbrudt, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start særskilt efter uddannelsesområde.

Tabel 3.30 Afbrud blandt SU-modtagere på VU, der startede i 2004 fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde

Af studiestarterne i 2004 på mindst 26 år afbrød 24 %, hvilket er lavere end afbrudsprocenten på 27 % for støttemodtagere på højst 25 år ved studiestart.

Forsørgerne ved starten på en VU afbrød i lidt højere grad end øvrige startere indenfor både alders-klassen på højst 25 (31 % versus 27 %) henholdsvis mindst 26 år (26 % versus 23 %). Billedet var dog ikke helt ensartet indenfor de forskellige områder på VU. Indenfor visse områder på VU afbrød for-sørgerne ved studiestart ikke lige så ofte som øvrige studiestartere. Dette er fx tilfældet på KVU samt professionsbachelorer på mindst 26 år ved studiestart.

3.11 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser

Tabel 3.31 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene 2004 - 2007: Manglende klip, slutlån og fødselsklip.

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannel-sen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på ud-dannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. Da den traditionelle femårige kan-didatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser - en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse - er tallene er ikke helt sammen-lignelige fra år til år.

I 2007 færdiggjorde ca. 43.800 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 19 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 7 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2007.

Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2007 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %.

Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget.

• i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Ek-sempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år.
  
  
• fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddan-nelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse.
  
  
• før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kon-tanthjælp.
  

Tabel 3.32 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddan-nelser, der manglede klip 1999 - 2007.

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder, før uddan-nelsen blev færdiggjort, manglede stipendieklip.

Andelen, der manglede klip inden uddannelsens afslutning, toppede i 2004 og 2005. På naturvidenskab faldt andelen fra 65 % i 2004 til 60 % i 2007. På humaniora faldt andelen fra 65 % i 2005 til 60 % i 2007.

På læreruddannelsen er andelen med manglende klip steget markant fra 5 % i 1999 til 13 % i 2007.

Tabel 3.33 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2007 og andelen heraf med studietid ud over normeret tid, andelen der manglede klip og andelen der manglede klip i mere end et år.

Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke.

I 2007 havde 50 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 19 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip.

Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2007 havde 86 % af de 13.900 støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddan

I 2007 manglede 46 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mindst 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor statskund-skab, humaniora og naturvidenskab.

Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2007, der manglede mere end 12 klip, var 14 %. An-delen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (21 %), statskundskab (20 %), naturvidenskab (18 %), jura (18 %) og humaniora (18 %).

På professionsbachelor uddannelserne havde 33 % en studietid udover den normerede tid, mens 6 % manglede klip.

Tabel 3.34 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte vi-deregående uddannelser i 2007: manglende klip, slutlån og fødselsklip.

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan op-tage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke.

1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån.

I 2007 manglede 19 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 17 % klip, mens 34 % af støt-temodtagere med fødselsklip manglede klip.

Af samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, havde 7 % optaget slutlån. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varie-rede mellem 1 % på KVU og 18 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 29 % slutlån.

Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støt-temodtagere, der manglede klip. Generelt optog 37 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slut-lån. Den højeste slutlånstilbøjelighed var at finde blandt støttemodtagere på statskundskab overbyg-ning (58 %).

For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 23 % på universitetsbachelor og 11 % på professionsbachelor.

3.12 SU-støttens dækningsgrad

SU-støttens dækningsgrad for de største universitetslovsinstitutioner er defineret som forholdet mellem støttemodtagere og det samlede antal studerende pr. 1/10 2007 i SU-støtteberettigende uddannelser.

Tabel 3.35 Studerende og støttemodtagere ved de største universitetslovsinstitutioner i efteråret 2007.

Anm.: Statistikken er opgjort på administrative enheder.

1) Ordinært indskrevne studerende pr. 1/10 2007 i SU-støtteberettigende uddannelser i følge Danmarks Statistik (ekskl. Ph.d.-studerende, gæstestuderende og studerende i åben uddannelse). Ikke alle indskrevne er aktive stu-derende.

Den 1. oktober 2007 var der ca. 120.400 studerende indskrevet ved de største universitetslovsin-stitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.35. Ca. 81.800 af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2007, svarende til at 68 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.

De sidste 32 %, som ikke fik SU-støtte i den pågældende periode, havde fravalgt støtten, var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive eller havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.

3.13 Støttemodtagernes kontrolkrav egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2007 var der 3 forskellige satser for månedsfri-beløbet på henholdsvis 6.172 kr., 15.415 kr. og 29.670 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste i måneder med fx fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2007 var det laveste årsfribeløb 74.064 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 22.295 kr. i 2007.

Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.

Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddan-nelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.36, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 185.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2007 var knap 94.000 (51 %) helårsstøt-temodtagere.

Tabel 3.36 Helårsstøttemodtagere i VU i 2007 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddan-nelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.

De helårsstøttemodtagere, som havde egenindkomst på mindst 1.000 kr. i 2007, udgjorde ca. 89 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 55.600 kr. Indkomsten var gennemgående større, jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 51.000 kr., de 25-29 årige 59.200 kr. og de på 30 år eller der over tjente 64.900 kr., dvs. de tjente ca. 27 % mere end de 20 24 årige.

Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for aldersgruppen på 30 år eller der over.

Blandt de 20 24 årige havde 25 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 14 % havde mere end 80.000 kr. Blandt de 25 29 årige havde 29 % under 20.000 kr. og ca. 21 % havde mere end 80.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 42 % under 20.000 kr. og 23 % havde tjent mere end 80.000 kr.

Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst, steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.

Tabel 3.37 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i VU i 2007 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året.

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddan-nelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.

Blandt helårsstøttemodtagerne var 8.800 kvinder med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 32.800 kr. i 2007. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for kvinder uden børn, som var på 50.800 kr. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende, jf. afsnit 3.6.

Blandt kvinder, som havde børn, havde næsten hver tredje en egenindkomst på under 1.000 kr. og hver anden havde en egenindkomst på under 10.000 kr.

Blandt helårsstøttemodtagerne var der 3.000 mænd med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 57.600 kr. i 2007. Det var 6.300 kr. mere end gennemsnittet på 51.300 kr. for mænd uden børn.

Der er en stor spredning i egenindkomsten for mænd med børn. Mens 30 % havde en egenindkomst på under 10.000 kr., havde 25 % en egenindkomst på mindst 80.000.

Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med et barn var i 2007 96.359 kr. Blandt mænd med børn havde 25 % en egenindkomst på mindst 80.000 og benyttede sig således af dette højere fribeløb, mens 14 % af kvinder med børn havde en egenindkomst på mindst 80.000 kr.

Tabel 3.38 Fravalg af støtte og klip i VU i 2003 - 2007.

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.

Blandt støttemodtagerne i 2007 fravalgte 12,9 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år.

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Tabel 3.39 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2004 - 2007.

1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).

Omkring 15.900 af de 185.200 støttemodtagere i 2007 vil efterfølgende få et IK-krav (8,6 %), jf. tabel 3.39.

Det tilbagekrævede beløb på godt 209 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 2,2 % af det ud-betalte støttebeløb på omkring 9.385 mio. kr. i 2007.

Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2007 forventes at være 9,3 mod 5,4 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå i hele perioden under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene 2004-

Tabel 3.40 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende 2004 - 2007 fordelt efter det samlede kravs stør-relse.

1) Foreløbige tal. (99 % af sagerne er afsluttet).

Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.40.

3.14 Befordringsrabat i videregående uddannelser

SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.

Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transport-udgifter, der overstiger 12,82 kr. pr. dag, dog ydes der maksimalt en rabat på 21,35 kr. pr. dag (2007-satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.

Tabel 3.41 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2001 2007

1) Andel af befordringsrabatmodtagere der modtog maksimal befordringsstøtte.

2) Rabatten vedrørende gangbare kort i 2007. Ca. 10 mio. kr. af beløbet er imidlertid bogført i regnskabet for 2008.

Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 15 %, maksimal befordringsrabat i en eller flere må-neder i 2007.

Tabel 3.42 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2007 fordelt på bopælsstatus.

1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende støttemodtagere i VU

I 2007 fik 36.800 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,1 mio. kortdage. Det svarede til 4½ måneder i gennemsnit pr. modtager. I alt betalte hver befordringsstøttemodtager 35 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 13 kr. i støtte samt afholdt ca. 22 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig 4.747 kr., hvor-af 1.747 kr. blev ydet i rabat.

En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 19 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte.

3.15 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser

Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.

SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kom-penseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.

Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele ud-dannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

Tabel 3.43 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser 2005 - 2007 fordelt på typen af funktionsnedsættelse.

I 2007 fik knap 1.700 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 38,4 mio. kr. i 2005 til 46,6 mio. kr. i 2007, svarende til en stigning på 21 %.

Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2007 64 % af SPS-støttemodta-gere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe ca. 20.000 kr. i 2007. Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit 28.000 kr. pr. modtager i 2007.

Tabel 3.44 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr. 2005 - 2007 fordelt på støt-tens art.

Anm.: Tolkning, kurser, sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelse under uddannelse, mens under-visningsmateriale, hjælpemidler, instruktion og vurdering af støttebehov har karakter af engangsydelser. Oplysnin-ger om IT-hjælpemidler foreligger særskilt fra 2005

1) Ekskl. moms.

2) Indtil 1. juli 2005 inklusive IT-hjælpemidler.

I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.45 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Tabel 3.45 Status ultimo 2007 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjæl-pemiddel.

Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øv-rige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder.

Ultimo 2007 var godt 3.400 genstande udlånt til ca. 1.900 personer. IT-hjælpemidler udgjorde 78 % af de udlånte genstande.

4. SU-gæld

I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2007 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.

Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 hav-de mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2007 havde ca. 11.000 låntagere en rest-gæld af denne type på 1,2 mia. kr..

Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.

FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.

UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring .

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af af-slutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddel-bart efter, kravet er rejst.

Misligholdt gæld

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .

Administration af SU-gæld

I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen admini-strationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget admi-nistrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomisty-relsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte ale-ne har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af mis-ligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).

Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over ikke-misligholdte lånegældsforhold samt SKATs registre over misligholdte lånegældsforhold.

4.1 Samlet SU-gæld

Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo 2005 - 2007.

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2007 havde 356.000 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var 22,8 mia. kr.

SU-lånegælden udgjorde hovedparten af gælden. Restgælden på SU-lån ultimo 2007 var på 22,0 mia. kr. svarende til knap 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddan-nelsessøgende. Næsten 339.000 ud af de 356.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2007.

Restgælden var pr. ultimo 2007 steget med 0,9 mia. kr. (4,1 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (4,0 %); restgælden på FM-gæld steg 71 mio. kr. (11,3 %).

Af restgælden var 10,5 % (ca. 2,4 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld steg fra 2005 til 2007 med 23 %.

Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og ud-dannelsesmæssig status pr. ultimo 2007.

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ud af debitorerne havde 53 % (190.075) en restgæld på under 50.000 kr., mens 22 % (79.657) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2006 var henholdsvis 55 % og 21 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 1,4 % i 2007. I 2006 var den-ne andel 1,1 % af samtlige debitorer.

Det samlede antal debitorer faldt i 2007. Godt 3/4 af debitorerne (271.495) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2007. Antal debitorer under uddannelse faldt med 6.200 i 2007. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse steg med 1.500.

4.2 SU-lånegæld

En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. for-rentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)

Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af SU-lånegælden på lånetype.

Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året.

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Af den samlede SU-lånegæld på 22,0 mia. kr. var ca. 1,9 mia. kr. (8,7 %) misligholdt ultimo 2007. Ultimo 2006 havde 8,1 % misligholdt gælden. Også andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg i 2007. Ultimo 2006 var andelen 9,4 %, medens den ultimo 2007 var steget til 10,2 %. Det skal dog bemærkes, at en del af den misligholdte gæld på opgørelsestidspunktet igen kan være under normal afvikling .

Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo 2005 - 2007.

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Af i alt ca. 338.900 SU-lånedebitorer var 81.500 (24 %) under uddannelse ved udgangen af 2007. Om-trent 72.900 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2007, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2008 eller 2009.

Ved udgangen af 2007 var tilbagebetalingsperioden startet for 184.400 lånedebitorer med afsluttet ud-dannelse (54 %).

I 2006 var antallet af lånedebitorer stabilt, mens det faldt til 338.900 ultimo 2007. Der er i denne periode sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse ⁴

Ved udgangen af 2007 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse 257.300 personer. Det svarede til 76 % af samtlige 338.800 debitorer med SU-lånegæld.

I 2007 voksede antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover med 833 personer (32 %).

⁴ En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.

Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrel-sen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo 2007.

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før.

1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

De 257.300 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2007 skyldte i gennemsnit 62.900 kr.

Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2007 i gennemsnit en restgæld på 71.000 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 33.300 kr.

Af lånedebitorerne havde 40 % afsluttet uddannelsen i 2005, 2006 eller 2007. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (77.500 85.000 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdra-get på gælden i en længere periode.

Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2006 og 2007 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2006 og 2007.

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

1) Støttemodtager opgøres som personer, der er registreret med uddannelsesafslutning i året. Personer, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke.

 Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d-uddannelser.

Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2007, havde 41.500 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlige gæld var på ca. 84.400 kr.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 26.400 (57 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 103.100 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig.

Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2007, havde 12.800 (21 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 44.700 kr.

Fra 2006 til 2007 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 28 % (256) til 1.179.

Tabel 4.7 Debitorer med fuldført uddannelse i 2003 - 2007 med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type.

Anm.: Andelen med gæld er antallet af støttemodtagere, der i løbet af uddannelsen har taget lån i forhold til alle støttemodtagere med afsluttet uddannelse i året. Debitorer og støttemodtagere, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SU-berettigende.

Antallet af støttemodtagere, der fuldførte en uddannelse som SU-lånedebitor faldt fra ca. 33.400 i 2003 til ca. 30.600 i 2007. Heraf var 21.800 (71 %) på VU og 6.523 (21 %) på UU.

På VU faldt andelen af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen med gæld, fra 67 % i 2003 til 61 % i 2007. På UU faldt denne andel fra 19 % til 15 %.

Hovedparten af debitorer, der fuldførte en uddannelse, og havde store gældsforhold gik på VU.

Tabel 4.8 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2003 - 2007 med restgæld på SU-lån fordelt efter gæl-dens størrelse, samt uddannelsens type.

Anm.: Andelen med gæld er antallet af støttemodtagere, der i løbet af uddannelsen har taget lån i forhold til alle støtte-modtagere med afsluttet uddannelse i året. Debitorer og støttemodtagere, som har påbegyndt en ny uddannelse i af-slutningsåret, indgår ikke. I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SU-berettigende.

Antallet af støttemodtagere, der afbrød en uddannelse som SU-lånedebitor, steg fra 2003 til 2006, mens antallet faldt fra 12.300 i 2006 til 10.900 i 2007. Samlet steg antallet af debitorer med afbrudt uddannelse i året 14 % fra 2003 til 2007.

Af støttemodtagerne, der afbrød en VU i 2007, var 45 % SU-lånedebitorer. Af støttemodtagerne, der afbrød en UU i 2007, var 38 % SU-lånedebitorer.

Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2007 fordelt efter restgældens størrelse og uddannel-seskategori.

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.

2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2007, fordelt efter uddannelseskate-gori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen.

For debitorer med fuldført UU i 2007 var den gennemsnitlige restgæld 46.200 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 61.600 kr. og 90.300 kr.

For debitorer med fuldført KVU i 2007 var den gennemsnitlige restgæld 73.600 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 92.400 kr. og 116.100 kr.

For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2007 var den gennemsnitlige restgæld 93.300 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 108.900 kr. og 124.600 kr.

For debitorer med fuldført universitetsbacheloruddannelse i 2007, var den gennemsnitlige restgæld 93.700 kr. , for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 115.000 kr. og 129.300 kr.

Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2007 fordelt efter restgældens størrelse og ud-dannelseskategori.

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.

2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2007, fordelt efter ud-dannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under ud- dannelsen.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2007 var 43.100 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 56.400 kr. og 89.000 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2007 var 60.600 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 88.200 kr. og 113.800 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en universitetsbacheloruddannelse i 2007 var 67.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennem- snitsgælden henholdsvis 96.400 kr. og 121.400 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2007 var 114.900 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnits-gælden henholdsvis 136.200 kr. og 154.900 kr.

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2007 var 123.300 kr. Blandt forsør-gere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 127.400 kr. og 126.200 kr.

Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld på SU-lånegæld for debitorer med henholdsvis afbrudte og fuld-førte uddannelser pr. ultimo 2005 2007.

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.

2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse.

3) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden 2005 - 2007 med 29 % og 10 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 25 og 6 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.

Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med henholdsvis afbrudt og fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året 2005 2007.

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.

2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse.

3) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Andelen af SU-lånedebitorer på UU med afbrudt uddannelse og en restgæld på over 50.000 kr. steg fra 22 % til 31 % henover 2006 og 2007. I samme periode steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 10 % til 13 % for debitorer, der har afbrudt en VU. For de, som har fuldført en VU, steg ande-len med restgæld større end 150.000 kr. fra 20 % til 25 %.

Tabel 4.13 Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årli-ge ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2007.

Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke.

1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Ved udgangen af 2007 var 185.900 SU-lånedebitorer, svarende til 55 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld.

Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).

Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 13 % i 2007 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 14 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 35 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 38 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr.

SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2007 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 46 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 6 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 37 % 0 kr. i 2007.

Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.100 (13 %) tilbagebetalingen i 2007.

Tabel 4.14 indeholder oplysninger om antallet SU-lånedebitorerne, samt hvor mange heraf, der har misligholdt SU-lånet. Tabellen er fordelt med hensyn til, om debitorerne er under

Tabel 4.14: SU-lånedebitorer ultimo 2007 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter uddannel-seskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse.

1) Inklusive 1.800 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om.

2) Inklusive HF enkeltfag, samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser.

3) Inklusive universitetsbachelorer.

Af de 338.800 SU-lånedebitorer i 2007 havde 258.000 (dvs. 3 ud af 4) sidst været på en videregående uddannelse. Heraf var 125.100 debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført VU. Af dem havde 8 %

Debitorerne under tilbagebetaling efter en ungdomsuddannelse havde misligholdt gælden i væsentligt omfang. I 2007 var 16.500 debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført UU. Af dem havde 38 % misligholdt gælden. Af de 14.500 debitorer under tilbagebetaling efter en afbrudt UU havde næsten 2/3 misligholdt gælden.

Tabel 4.15: SU-lånedebitorer ultimo 2007 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter køn, ud-dannelseskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse

1) Inklusive 1.800 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om.

Tabel 4.16 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2003 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter.

Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slut-året, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke.

Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debitorernes uddan-nelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar 2008.

Tabel 4.16 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 4 år efter hhv. fuld-førelse og afbrud i 2003. Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 7,3 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i 2003. Blandt de, som havde af-brudt uddannelsen var det 28,8 %.

I tabel 4.17 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhæn-gig af hovedstolens størrelse.

Tabel 4.17 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i 2000 - 2003.

Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne for debitorerne med fuldført eller afbrudt uddannelse i 2001 er for usikre til at angives.

For debitorer med fuldført uddannelse i 2003 var andelen, der pr. ult. 2007 har misligholdt markant hø-jere, når hovedstolen overstiger 200.000 kr. For debitorer med afbrud var andelen, der havde mislig-holdt gennemgående høj. Det gjaldt i særdeleshed debitorer med gældstyper der oversteg 150.000 kr.

Andelen med misligholdt gæld 4 år efter studiets afslutning steg både for debitorer med fuldført hen-holdsvis afbrudt uddannelse. Misligholdelsesandelen 4 år efter faldt for gældsforhold med hovedstol over 200.000 kr. både for debitorer med fuldført henholdsvis afbrudt uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig flere debitorer havde gældsposter med så store hovedstole.

Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2003 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2007 fordelt på uddannelseska-tegori, køn og forsørgerstatus.

Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under ud-dannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelses-stedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.

Ca. 27.000 personer, der fuldførte en uddannelse i 2003, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2007. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2003, der havde misligholdt, var 7 %, blandt forsørgere havde 7 % misligholdt, og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddan-nelsen gjaldt det 5 %.

Af debitorer med fuldført ungdomsuddannelse havde 20 % misligholdt. Andelen, der havde mis-ligholdt var 24 % for forsørgere og 18 % for personer, der havde modtaget fødselsklip. For debito-rer med fuldført videregående uddannelse var andelen, der havde misligholdt, 4 %.

Ca. 8.200 personer, der afbrød en uddannelse i 2003, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2007. Heraf havde 29 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 16 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 30 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den sam-lede gruppe (37 %), samt for forsørgere (43 %), og for personer med fødselsklip (29 %).

Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2003 og andelen heraf, som har misligholdt stu-diegælden (hovedstol) pr. ultimo 2007.

Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under ud-dannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelses-stedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.

- : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

For personer, der fuldførte en uddannelse i 2003 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2007 viser tabel 4.19 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2007, typen af uddannelse, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.

Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2003, havde misligholdt til-bagebetalingsforpligtelsen.

På de videregående uddannelser havde op til 5 % af debitorer med hovedstol på mindre end 150.000 kr. misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hoved-stolen.

Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2003 og andelen heraf, som har misligholdt studie-gælden (hovedstol) pr. ultimo 2007.

Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under ud-dannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelses-stedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.

- : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

For personer, der afbrød en uddannelse i 2003 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2007 viser tabel 4.20 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2007, typen af uddannelse, samt forsørgere og modta-gere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilba-gebetalingsforpligtelsen på gælden.

På de videregående uddannelser var det op til 17 % med en hovedstol mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol.

Færdigbetalt SU-lånegæld

Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2007 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo 2007.

Af i alt 32.200 færdigbetalte lån i 2007 er 5 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidst-nævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. 70 % af gældsforholdene kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1999 eller tidligere. Disse gældsposter har været under tilba-gebetaling i 7 år eller mere. I 2007 blev 9 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgan-gen af 2006, betalt tilbage.

4.3 FM-gæld

FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav)

- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav

- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, el-ler den studerende bliver erklæret studieinaktiv.

En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.

Hvis en støttemodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 6 måneder efter støtteårets udløb. Af-brudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget støtte.

Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo 2007.

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ultimo 2007 havde 48.400 debitorer en samlet FM-gæld på 699 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf hav-de 16.600 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 32.600 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.400 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 372 mio. kr. (53 %) på IK-krav, 313 mio. kr. (45 %) på AF-krav, mens 14 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.

Af FM-gælden var 406 mio. kr. (58 %) misligholdt gæld. Af restgælden på AF-krav var 68 % mis-ligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 49 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 11,3 %. Restgælden for misligholdende debitorer steg 13,7 % til 406 mio. kr.

Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo 2004 - 2007.

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2007 havde 48.400 debitorer en samlet FM-restgæld på 699 mio. kr. sva-rende til en gennemsnitlig restgæld på 14.400 kr. Omkring 85 % af debitorerne (41.400) hav-de en restgæld på under 25.000 kr.; 721 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2007 fordelt på kravtype og kravets størrelse.

I 2007 blev der i alt fremsat ca. 39.300 FM-krav og krævet 348 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (20.000), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (220 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (12.200 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.000 kr. og 6.400 kr. for AF-krav og andre FM-krav.

Hovedparten af de fremsatte FM-krav (30.000 svarende til 76 %) var på under 10.000 kr., 4.800 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og godt 700 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.

Af de 39.300 fremsatte FM-krav i 2007 blev 45 % (17.700) også betalt tilbage i 2007. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage. Igen-nem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget (det gælder ikke de grupper, der har fået krav på over 40.000 kr.). Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og op-taget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage.

5. Bilag

Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2008

Anm.: Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.

1) 18-årige fik forældreafhængig støtte.

2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet.

3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992, fik støtte efter hjem-meboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet.

4) 18 - 19-årige i ungdomsuddannelser fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet.

5) Indtil 30/6 1.426 kr. pr. måned

6) Indtil 30/6 17.112 kr. pr. år.

7) 2008 prisniveau.

Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned 2004 - 2008

1) Ikrafttræden 1/8 2004.

2) Ikrafttræden 1/1 2005.

3) Ikrafttræden 1/8 2004 for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere.

Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2008

1) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klip-pekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (stu-dielån).

2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregå-ende uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån.

3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der ud-over de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipen-diestøtten blev nedsat med.

4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsud-dannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med.

5) For de forældreafhængige låntagere (18 - 19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipen-diestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med.

Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i 1991 - 2007 fordelt efter støttekombination

Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2007 fordelt efter uddannelseskategori

Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støtte-modtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddan-nelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår.

Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2007 fordelt efter forældreafhængighed

Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 måned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig.

Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2007 fordelt efter bopælsstatus

Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Bilag 8 Støtteårsværk i 1991 - 2007 fordelt på støtteart og uddannelseskategori

Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte.

Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtte-årene 2000 - 2007, fordelt på uddannelsesland

Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.

Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2005

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagerens statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtageren kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

1) Fra og med 2004 inkl. EU-udvidelse.

2) Inkl. Tyrkiet.

Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 2006 -2007

1) Inklusive Rusland og Tyrkiet.

2) Inklusive Egypten.

3) Inklusive Georgien, Armenien og Azerbajdzhan.

4) Inklusive statsløse.

Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2007

Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991 - 2007 fordelt efter gældstype

Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold.

1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer.

2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregiste-ret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999.

Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991 - 2007 for SU-gæld fordelt efter gældstype

Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørel-sestidspunktet.

1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregi-steret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999.

Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2007 fordelt efter ud-dannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling

Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørel-sestidspunktet.

1)  Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991 - 2007 fordelt efter kravtype

Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til op-gørelser på andre tidspunkter.

1) Skøn pr. november 2008, hvor 99 % af IK-sagerne for 2007 var afsluttede.

Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 - 2007

Anm.: Indkomstkontrolkrav i alt indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er op-gjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter.

1) Skøn pr. november 2008, hvor 99 % af IK-sagerne for 2007 var afsluttede.

Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2007 fordelt efter låne- og kravtype

1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2008

Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål.

Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau.

Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet.

Bilag 20 Støttemodtagerne på VU og UU fordelt på kommuner

Anm: Støttemodtagere der i løbet af 2007 både har gået på en UU og en VU indgår under disse, men kun en gang i totalen.

1) Omfatter tilfælde, hvor postnummeret ligger i flere kommuner m. v.

Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.

Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83 - 1990

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december.

I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studie-lån i pengeinstitutter.

Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.

Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli 1993.

1) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og stats-garanterede studielån tilsammen.

2) Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/76 - 1987/88, hvor der kunne optages stats-garanterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån.

Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støttekombination

1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.

2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år.

3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån.

4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fort-sat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån.

Bilag 25 Anvendte forkortelser

AF(-krav/gæld): Afbruds-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld EUD: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau IK(-krav/gæld): Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld KVU: Korte videregående uddannelser LVU: Lange videregående uddannelser MVU: Mellemlange videregående uddannelser Prof. bac: Professionsbachelor uddannelser SPS: Specialpædagogisk støtte Uni. bac: Universitetsbachelor uddannelser UU: Ungdomsuddannelse

UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse

Bilag 26 Signaturforklaring.

- Nul.

0  Mindre end ½ af den anvendte enhed. 

··· Oplysning foreligger ikke.

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.

Bilag 27 Anvendte definitioner

Afsluttet uddannelse:

Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse.

Egenindkomst:

Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv ak-tieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.

FM-gældsforhold:

Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørel-sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede til-bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.

FM-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannel-sesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen.

Fribeløb:

Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten.

Helårsstøttemodtager:

Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.

Hjemmeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.

Låntager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.

Misligholdt gældsforhold:

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har over-holdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .

Professionsbachelor uddannelser:

I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddan-nelser (fx håndarbejdslærer).

Restgæld:

Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunk-tet.

SPS-støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte.

Stipendiemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.

Studieophold i udlandet:

Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende ud-dannelse i Danmark.

Støttemodtager:

En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.

Støtteramme:

Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.

Støtteår:

Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.

Støtteårsværk:

En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørel-sesperioden.

SU-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.

SU-gældsforhold:

Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestids-punktet ikke er betalt tilbage.

SU-lån:

Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.

SU-lånedebitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen.

SU-lånegældsforhold:

Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.

Tildelt stipendium:

Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

Tildelt SU-lån:

Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.

Udeboende støttemodtager:

En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.

UFO-debitor:

En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.

UFO-gældsforhold:

UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.

Undervisningsår:

Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.

Ungdomsuddannelse:

Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.

Videregående uddannelse:

Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.