Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2008 (SUS nr. 16).
Publikationen indeholder oplysninger om de 315.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2008, og om de 354.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2008. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år.
Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2008, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for.
Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser.
Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1998, 2003 og 2008 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året.
Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser.
Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2008 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser.
Som noget nyt indeholder kapitel 3 også en statistisk beskrivelse af den nye udlandsstipendieordning, som trådte i kraft 1. juli 2008.
Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af 2008.
Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:
Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.
I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (vi-deregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4.
Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008.
I 2008 fik 315.000 støttemodtagere tildelt 10,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,0 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat.
Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet.
Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2008. Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de 20-24-årige fik knap 43 % støtte, og 22 % af de 25-29-årige fik støtte. Af befolkningen i alderen 18-64 år fik 9,2 % støtte.
Antallet af støttemodtagere i 2008 var øget med ca. 30.000 i forhold til 1998, hvilket svarede til en stigning på 10 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 4,5 mia. kr. til 12,9 mia. kr. svarende til en stigning på 53 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på uddannelseskategori.
Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året.
I 2008 fordelte de 315.200 støttemodtagere sig med 132.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 182.600 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 58 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.974 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.860 mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats.
Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.024 mio. kr., nemlig 83 % (1.673 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU.
Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1998 til 2008 på ca. 29.800 (10 %) var fordelt med en stigning på ca. 11.400 (9 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 18.200 (11 %) i videregående uddannelser (VU).
I 2003 optog støttemodtagerne lån for i alt 2.251 mio. kr. Fra 2003 til 2008 faldt den årlige lånetildeling 10 %.
Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt på støttekategori.
I 2008 ønskede hovedparten af de ca. 315.200 støttemodtagere kun at modtage stipendium (72 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.100, der kun fik lån (slutlån).
I 2008 tog 28 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 (henholdsvis 9) procentpoint mindre end i 1998 (2003).
Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1998, 2003 og 2008 fordelt efter bopælsstatus.
Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
I 2008 var ca. 93.000 (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og 220.000 (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.220 mio. kr. (11 %) og 9.640 mio. kr. (89 %).
I forhold til 1998 var antallet af hjemmeboende i 2008 steget med 4.000 (4 %), mens antallet af udeboende var steget med ca. 25.500 (13 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser.
Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1998, 2003 og 2008.
1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg
Det skønnes, at der rejses 41.100 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2008, og tilbagekræves 387 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene (65 %). IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb.
Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1998, 2003 og 2008.
De forventede 19.400 IK-krav vedr. 2008 svarer til, at 6,2 % af støttemodtagerne i 2008 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,8 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 16.700 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af 2008. Det svarede til, at 7,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2008, forventes en kravprocent på kun 3,2 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1998 og 2003.
Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten.
Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1998, 2003 og 2008.
Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ajourført på opgørelsestidspunktet.
1) Det samlede antal debitorer er især i 1998 og 2003 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter.
Ved udgangen af 2008 skyldte ca. 344.000 personer 23,8 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca. 335.000, havde SU-lånegæld på 22,8 mia. kr., mens 9.000 debitorer skyldte 1,0 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter.
Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1998 til 2008. I 2008 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 111.000 kr.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2008 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes fordeling på regioner, bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab bliver beskrevet. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelser.
Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2008 på 1.108 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.381 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.211 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.796 kr. afhængig af forældrenes indkomst.
Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD).
Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU 2005 - 2008
Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne.
I alt fik ca. 141.800 støttemodtagere i 2008 tildelt støtte for 3.236 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.885 mio. kr. (89 %) og lån 351 mio. kr. (11 %).
Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2005 til 2008 med 2.500 (1,8 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, faldt i samme periode 6.800 (26 %).
I perioden 2005-2008 steg den samlede støtte med 71 mio. kr. (2,2 %). Heraf steg stipendierne med 136 mio. kr. (4,9 %) og lånene faldt 65 mio. kr. (16 %).
Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 2005 - 2008 fordelt på alder.
Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året.
Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.
Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU på regioner.
Tabel 2.3 Støttemodtagere i UU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2008.
1) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v.
Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i 2008 29 % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 23 %.
Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner.
Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2008 fordelt efter alder og bopælsstatus
Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
Af tabel 2.4 fremgår, at der var 132.500 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser i 2008. Hovedparten (63 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende.
I 2008 ønskede 13 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 2 %.
Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 2005 - 2008 fordelt efter bopælsstatus.
Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne steg fra 60 % i 2005 til 63 % i 2008.
Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år
Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6.
Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU 2005 - 2008 med og uden udeboendesats.
Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2008 var 22.600 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 22 % af de jf. tabel 2.7 101.900 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik 19.200 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats i 2008.
Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 35 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.
De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret.
Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på 1.108 kr. pr. måned (2008-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 583.966 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 273.644 kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.
I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg 451.163 kr. I 2007 og 2008 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli 2004.
Tabel 2.7 Forældreafhængige (18 - 19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i 2005 - 2008 fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004
Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/7 2004 blev grundstipendiet sat ned til 1.000 kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til 527.000 kr./år (tidl. var satsen 1.400 kr. pr. måned og indkomstgrænsen 431.500 kr./år).
Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2008 var 101.900 stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 29.100 (29 %) i 2008, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 72.800 (71 %).
Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 598 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 849 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.447 mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i 2008.
I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn.
Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2008 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn.
Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier.
1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC.
I 2008 modtog 132.500 stipendier i UU. I 2007 var der ca. 129.600 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 2,2 % fra 2007 til 2008. Antallet af forsørgere steg med 3,4 %. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på UU. Gruppen udgjorde 41.500 eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i 2008. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde 34.300 eller 26 % af samtlige stipendiemodtagere.
Af stipendiemodtagerne på UU var 73.500 kvinder (55 %), og 59.000 mænd (45 %) i 2008. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 69 % og 57 %
af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder.I 2008 havde ca. 8.900 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 15.900 børn. Godt 1.500 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2008. Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 33 % børn. Dette var højere end for de øvrige uddannelsesområder indenfor UU.
Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 56 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn.
Af kvinderne havde 10,2 % børn, mens 2,4 % af mændene havde børn.
Ca. 1.000 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 12 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 13 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 11 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater.
Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater.
Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU 2005 - 2008
Inden for ungdomsuddannelserne fik 844 støttemodtagere fødselsrater i 2008. Heraf udgjorde kvinder 77 %, som fik 86 % af fødselsraterne.
Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser).
Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned.
Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på 1.157 kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed.Figur 2.1 Forsørgere i 2008 i UU fordelt på forsørgertyper
I 2008 havde 56 % af forsørgerne i UU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 41 % af forsørgerne i 2008 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 3 % af forsørgerne samboende med en partner, som også er SU-modtager. De fik et stipendietillæg på 715 kr. pr. md. og kunne samtidig få ekstra lån.
Tabel 2.10 SU-støtte til forsørgere på ungdomsuddannelser 2005 - 2008.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
Antallet af forsørgere steg 28 % fra 2005 til 2008. Stigningen skyldtes blandt andet, at antallet af enlige forsørgere steg med 43 % til 4.000 i 2008. Antallet af forsørgere, som var samboende med en forsørger uden SU, og som tog forsørgerlån steg 100 % til 1.400, mens de som ikke tog forsørgerlån kun steg 11 % til 5.000. Antallet af samboende, hvor begge fik SU, var uændret 300.
Tabel 2.11 Tildeling af stipendium forsørgertillæg, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på ungdomsuddannelser i 2008.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2008 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
Af forsørgerne optog 5.300 (55 %) SU-lån, og 3.600 (37 %) optog forsørgerlån. Af de enlige forsørgere optog 2.700 (68 %) lån. De lånte i gennemsnit 24.800 kr. i 2008. Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager optog ca. 200 (73 %) lån.
Tabel 2.12 Forsørgerne fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der var forsørgere i 2008.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2008 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2008, indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager.
Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de 9.700 gik 4.000 (41 %) på EUD. Forsørgerne udgjorde 11 % af alle støttemodtagere på EUD. Hver fjerde af støttemodtagerne på HF enkeltfag var forsørger, mens 33 % af støttemodtagerne på FSK var forsørger.
Mænd udgjorde kun ca. 16 % af forsørgerne på UU. Da mænd udgjorde 44 % af alle støttemodtagere på UU, var mænd på UU således underrepræsenteret blandt forsørgerne. Mændene udgjorde 2 % af de enlige forsørgere.Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start.
Tabel 2.13 Forsørgere i UU 2008 fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start.
Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2008 kan indgå i flere kategorier, hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn.
Næsten 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Dette var en medvirkende faktor til, at forsørgerne startede relativt sent på ungdomsuddannelserne, og dermed den væsentligste forklaring på forsørgernes relative høje alder jf. tabel 2.14. Kun et fåtal af forsørgerne fik det første barn under ungdomsuddannelsen.
Tabel 2.14 Forsørgere i UU i 2008 fordelt efter alder og forsørgerstatus.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån).
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.
Forsørgerne på UU var i gennemsnit 29,8 år ultimo 2008. Dermed var forsørgerne i UU i gennemsnit 8,7 år ældre end SU-modtagerne i UU generelt. Hver tiende af støttemodtagere i UU var mindst 25 år, mens dette gjaldt 70 % af forsørgerne. Den relativt høje alder for forsørgerne på UU hænger sammen med, at forsørgerne på UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og derfor startede sent. Forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager, var i gennemsnit lidt yngre end andre forsørgere.
Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen.
Tabel 2.15 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2005 - 2008 fordelt på uddannelsesland
I 2008 fik 170 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland modtog flest elever med henholdsvis 63 og 57 støttemodtagere.
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.
Tabel 2.16 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2007 - 2008.
Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet.
2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland.
Jævnfør tabel 2.16 modtog 9.200 personer uden dansk statsborgerskab i 2008 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var en stigning på 1 % i forhold til året før. Støttemodtagere fra Mellemøsten udgjorde 31 %.
I 2008 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 266 mio. kr. i stipendier og 33 mio. kr. i lån.
Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2008 fordelt efter alder
Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
I 2008 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 20 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 63 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 82 %.
Tabel 2.18 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i 2005 - 2008
Ca. 18.100 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i 2008. Det svarede til ca. 13 % af støttemodtagerne, hvilket var et fald i forhold til 2007, hvor 14 % afbrød. Knap to tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2005, var ved udgangen af 2008 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2008, havde 28,9 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året.
Af tabel 2.19 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie.
Tabel 2.19 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret 1, se nederst på siden.
Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke.
2) For læseårene 2004/2005, 2005/2006 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar 2008.
3) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar 2009.
1 Afbrudstilbøjeligheden for 2007/08 for fx alm. gymnasium opgøres, som
(antal studiestartere 2007 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007)
Tabel 2.20 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2007/08 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori.
Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke. I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år.
Tabel 2.20 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt 21.179 på uddannelsens første år (hvilket var 28 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 82 % af de i alt 25.690 afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem en UU var 33 %.
Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2006 der havde afbrudt deres ungdomsuddannelse pr. ultimo januar 2009, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde.
Tabel 2.21 Afbrud senest ultimo januar 2009 blandt SU-modtagere på UU, der startede i 2006, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde.
Støttemodtagere på UU, der havde fået deres første barn inden uddannelsens start, afbrød væsentligt mere end de øvrige støttemodtagere på UU. Fra uddannelsens start i 2006 til ultimo januar 2009 havde 51 % af denne gruppe afbrudt, mens 26 % af de øvrige støttemodtagere havde afbrudt.
Hovedparten af forsørgerne gik på EUD, HF enkeltfag og FSK. Generelt afbrød mange på disse uddannelsesområder.
Hovedparten af støttemodtagerne, der påbegyndte en uddannelse i 2006 var højst 25 år. Af de knap 7.000 støttemodtagere, der påbegyndte en UU i 2006 i en alder af mindst 26 år afbrød 44 %.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2008 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.370 kr., 15.908 kr. og 30.619 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2008 var det laveste årsfribeløb 76.440 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 23.008 kr. i 2008.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Da de studerendes indkomster til og med 2008 vedrørte hele kalenderår (reglerne blev ændret for 2009) og derfor også omfattede perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekom, viser tabel 2.22, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 132.500 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2008 var 38.100 (29 %) helårsstøttemodtagere.
Tabel 2.22 Helårsstøttemodtagere i UU i 2008 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.
Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesop-sparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.
Ca. 15 % af helårsstøttemodtagerne i 2008 tjente under 1.000 kr., og ca. 74 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 89 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse.
Blandt helårsstøttemodtagere på 18 19 år havde 35 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 29 % havde mere end 50.000 kr.
Blandt de 20 24 årige havde 46 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 31 % havde mere end 50.000 kr.
Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev andelen af støttemodtagere med ingen egenindkomst (mindre end 1.000 kr. på et år). Fra 25 til 29 år var andelen 42 %, mens over halvdelen af støttemodtagere på mindst 30 år havde egenindkomst under 1.000 kr.
Tabel 2.23 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i UU i 2008 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året.
Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.
Blandt helårsstøttemodtagerne havde de 1.800 kvinder med børn i gennemsnit en indkomst på 14.400 kr. i 2008. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på 34.000 kr. (jf. tabel 2.22 og 2.23). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere.
Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 28 % (jf. tabel 2.22). Blandt kvinder med børn udgjorde denne indkomstgruppe 72 %, mens den udgjorde 74 % af kvinder, der havde født barn i løbet af 2008.
Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2008 var 99.448 kr. Ca. 14 % af mændene og 6 % af kvinderne benyttede sig i 2008 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb) , som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten.
Ca. 5,9 % af støttemodtagerne i 2008 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.24. det var 0,3 procentpoint mere end i 2007.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet).
Omkring 2.700 af de 132.500 støttemodtagere i 2008 vil efterfølgende få et IK-krav (2,0 %), svarende til et fald på 0,3 procentpoint i forhold til 2007.
De tilbagekrævede beløb faldt fra 32,1 mio. kr. vedr. 2007 til forventet 29,1 mio. kr. vedr. 2008. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 3.236 mio. kr.
Tabel 2.26 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende 2005 - 2008 fordelt efter det samlede kravs størrelse.
1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).
I gennemsnit var IK-kravene på mellem 10.000 kr. og 11.000 kr. for støtteårene 2005-2008. For støtteåret 2008 ventes et gennemsnitligt krav på ca. 10.700 kr.
Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.26.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte overtog pr. 1. januar 2007 ansvaret for administrationen af befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen træffer på baggrund af ansøgninger fra de uddannelsessøgende afgørelse om, hvorvidt de uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af periodekort til strækningen mellem hjem og skole.
De vigtigste betingelser for at opnå befordringsrabat er:
Trafikselskaberne yder de uddannelsessøgende rabat ved køb af periodekort, når styrelsens godkendelse foreligger. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskaberne den ydede rabat.
Tabel 2.27 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU i 2007 - 2008
I 2008 fik i alt 80.000 personer i UU befordringsrabat for i alt knapt 159 mio. kr., hvilket svarer til omkring 1.983 kr. i gennemsnit pr. person.Til særlige grupper ydes godtgørelse til befordring efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling. I 2008 fik ca. 600 uddannelsessøgende udbetalt ca. 2 mio. kr. af styrelsen.
I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. I tabellerne indgår oplysningerne om SPS på disse områder under ét som ungdomsuddannelser (UU).
Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx IT-hjælpemidler, syntetisk tale, hævesænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
Tabel 2.28 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på UU i 2007-2008 fordelt på typen af funktionsnedsættelse.
2) Udviklingsforstyrrelser omfatter ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer (AKT), samt personer med spiseforstyrrelser.
3) Generelle indlæringsvanskeligheder omfatter sent udviklede personer.
4) Psykiske problemer er opståede problemer, fx depression.
I 2008 fik ca. 5.500 personer tildelt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser. SPS-støtten udgjorde 104,9 mio. kr. Støttemodtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde i 2008 81 % af SPS-støttemodtagerne på ungdomsuddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe
13.000 kr. i 2008. Under ét udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på UU i gennemsnit 19.000 kr. i 2008.Tabel 2.29 SPS-støttebeløb på UU i 2007 - 2008 fordelt på støttens art.
Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, indgår i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edbsystem er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder.
Ultimo 2008 havde knapt 6.000 personer udlån fra SPS ordningen. Heraf havde knapt 5.600 (93 %) lånt IT-hjælpemidler.
Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2008 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol.
Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte.
Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus,udlandsstipendieordningen, befordringsrabatordningen for studerende i VU og specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.
Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2005-2008.
Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 2005 - 2008.
Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU.
Fra 2005 til 2008 faldt antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 1,0 % og den sammenlagte tildelte støtte steg 5,5 %.
Fra 2005 til 2008 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 16,5 %, medens det samlede lånebeløb faldt 9,6 %.
Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som i 2005 - 2008 tog lån fordelt på alder.
Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier).
Fra 2005 til 2008 faldt lånetilbøjeligheden 7,3 procentpoint til 38,3 %. Blandt stipendiemodtagere med børn, faldt lånetilbøjeligheden 3,7 procentpoint til 53,6 %.
Det ses af tabellen, at lånetilbøjeligheden i høj grad var afhængig af støttemodtagernes alder samt forsørgerstatus.
Af tabellen fremgår støttemodtagernes fordeling på regioner.
Tabel 3.3 Støttemodtagere i VU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i 2008.
1) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v.
Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 44 % af støttemodtagerne i VU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland udgør 25 %.
Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner.
Stipendiet tildeles på grundlag af støttemodtagerens bopælsstatus i den enkelte måned. En støttemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende.
Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats; i 2008 var det omkring 95 %.
De 8,0 mia. kr. til stipendier i VU i 2008 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende.
I videregående uddannelser er stipendiebeløbets størrelse uafhængig af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2008 tildelt stipendiestøtte på 5.007 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.489 kr. pr. måned.
Tabel 3.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2008 fordelt efter alder og bopælsstatus.
Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.
Ca. 39 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 6 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende. Lånetilbøjeligheden steg med alderen. Dog var lånetilbøjeligheden lavere for stipendiemodtagere over 30 år, end for stipendiemodtagere i slutningen af tyverne.
Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i 2005 - 2008 fordelt efter bopælsstatus.
Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.
Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden 2005-2008. Opgjort på alderstrinene for de 20- til 23-årige er andelene af hjemmeboende ligeledes stabile.
Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.4) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 årige i VU (jf. tabel 3.5). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.
I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn.
Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU 2006 - 2008 fordelt på alder, køn og børn.
Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU.
Af tabel 3.6 ses, at de 22 - 24-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i 2008.
Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 60,0 % i 2006 til 60,7 % i 2008.
Andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, faldt til 14,3 % i 2008. Dette skyldtes blandt andet, at en større del af stipendiemodtagerne var yngre, sammenlignet med 2006. Sammenlagt havde 25.900 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde hver fjerde et barn, der var født i 2008. I 85 % af tilfældene var kun den ene af forældrene stipendiemodtager.
Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til støtterammen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip .Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som miksklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke.
Tabel 3.7 Fødselsklip i VU 2005 - 2008
Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne.
Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2005 til 2008 med ca. 10 % - kvinderne faldt med 6 % og mændene med 19 %. I 2008 fik 8.100 personer fødselsklip, svarende til ca. 4,4 % af samtlige støttemodtagere i VU.
For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart.
Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2008 fordelt på uddannelsesområder.
Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under VU i alt indgår hver person kun en gang.
Støttemodtagerne på universitetsbachelor uddannelserne havde med 30 % den laveste lånetilbøjelighed i 2008. I denne uddannelsesgruppe var specielt civilingeniørerne på bachelordelen forsigtige med at låne (20 %), efterfulgt af støttemodtagere på HA, lægevidenskab samt naturvidenskab (25-26 %).
På overbygningsuddannelserne tog hver anden lån. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån jf. tabel 3.34. De højeste lånetilbøjeligheder var på samfundsvidenskab overbygning og humaniora overbygning med 57 %.
Tabel 3.9 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og andelen heraf, der havde studiestart i årene 2005 - 2008
Anm.: Hvis en person i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser.
På universitetsområdet bar udviklingen stadig præg af overgangen til 3 + 2 strukturen. Antallet af støttemodtagere på LVU udelt faldt således med 63 % (svarende til 7.600 støttemodtagere) fra 2005 til 2008, hvilket blev modsvaret af en stigning på 5.500 i antallet af støttemodtagere på universitetsbachelor uddannelserne og 1.900 på LVU overbygning. Set under et er antallet af støttemodtagere på LVU inklusiv universitetsbachelor faldet med 0,1 % fra 107.100 til 107.000.
Antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er faldet 14 % fra 2005 til 2008.
Ser man på antallet af 1. års støttemodtagere, faldt den fra 2005 til 2008 med 4,7 % (2.100). På KVU var faldet størst med 7,1 %. For professionsbachelorerne var faldet 4,4 % og for universitetsuddannelserne udgjorde faldet 5,3 %.
Tabel 3.10 Gennemsnits- og medianalderen for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart 2005 - 2008.
Anm.: Støttemodtagere som formentlig er indvandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU).
På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket relativt meget heraf. Udover gennemsnittet angives derfor også medianen for alderen ved studiestart2.
2 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.
For professionsbachelorer faldt medianalderen ved 1. studiestart 0,3 år til 21,8 år fra 2005 til 2008.For universitetsbachelorer faldt medianalderen ved studiestart 0,2 år til 21,0 år fra 2005 til 2008. Sammenlignet med KVU og professionsbachelorerne startede universitetsbachelorerne relativt tidligt.
Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til 4.618 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser).
Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned.
Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på 1.157 kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed.
Figur 3.1 Forsørgere i 2008 i VU fordelt på forsørgertyper
I 2008 havde 75 % af forsørgerne i VU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 19 % af forsørgerne i 2008 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 6 % af forsørgerne samboende med en partner, som også var SU-modtager. De fik et stipendietillæg på 715 kr. pr. md., de kunne også få ekstra lån.
Tabel 3.11 SU-støtte til forsørgere på VU 2005 2008.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
Antallet af forsørgere i VU faldt fra 2006 til 2008 med 5 % (1.400) til 26.400. Ca. 72 % af de 26.400 forsørgere fik ikke forsørgerstøtte, dvs. fik ikke forsørgerstipendium eller optog forsørgerlån.
Antallet af enlige forsørgere steg mellem 2005 og 2008 fra 4.100 til 5.000, dvs. med 22 %. Antallet af forsørgere, der tog forsørgerlån, steg markant mellem 2005 og 2008 fra 2.000 til 3.700.
Tabel 3.12 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på VU i 2008.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
Af de 26.400 forsørgere optog 14.400 (55 %) lån. I gennemsnit fik de 14.400 låntagere tildelt 28.200 kr. i lån. Af de 5.000 enlige forsørgere optog 3.500 (70 %) lån. Af de 1.600 forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager optog 1.100 (69 %) lån.
Tabel 3.13 Modtagere af forsørgerstøtte på VU i 2008, samt alle SU-modtagere med børn, fordelt på uddannelsestype.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i løbet af 2008 (fx universitetsbachelor i foråret og LVU overbygning i efteråret), indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen.
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
Over halvdelen (55 %) af forsørgerne gik på professionsbachelor uddannelser. Af støttemodtagerne på professionsbachelor uddannelserne var 21 % forsørgere. Der var særligt mange forsørgere blandt støttemodtagerne på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og folkeskolelærer. På LVU overbygning udgjorde forsørgerne 16 % af støttemodtagerne og på LVU udelt var andelen 19 %.
Mænd udgjorde 39 % af støttemodtagerne i VU, men kun 24 % af alle forsørgerne i VU. Mænd var således underrepræsenteret blandt forsørgerne på VU. Af de enlige forsørgere var 5 % mænd. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start.Tabel 3.14 Forsørgere i VU 2008 fordelt efter om børnene er født før eller under studiet.
Anm: Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i 2008 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Støttemodtagere, der gik på uddannelser i flere uddannelseskategorier i 2008, indgår under hver kategori.
Af forsørgerne på VU havde 63 % fået det første børn inden starten på uddannelsen. På professionsbachelor uddannelserne havde 68 % af forsørgerne fået det første barn inden uddannelsens start. Dog fik halvdelen af forsørgerne på LVU overbygning deres første barn i løbet af uddannelsen. At en stor del af forsørgerne således fik børn inden starten på uddannelsen, var en medvirkende faktor til, at de påbegyndte studiet relativt sent. Dette var en væsentlig del af forklaringen på forsørgernes relative høje alder jf. tabel 3.15
Tabel 3.15 Forsørgere i VU i 2008 fordelt efter alder og forsørgerstatus.
Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån).
1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager.
2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.
Forsørgerne i VU havde gennemsnitsalderen 32,5 år, og dermed var de i gennemsnit 6,4 år ældre end SU-modtagerne i VU generelt.
Ordningen vedr. handicaptillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004.
Tabel 3.16 Atøttemodtagere med handicaptillæg i 2006-2008
Støttemodtagere med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 45 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 16 % og 12 % af støttemodtagerne.
Tabel 3.17 Tildelt støtte for 2008 til modtagere med handicaptillæg
Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 71 %. Blandt samtlige stipendiemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 61 % (jf. tabel 3.6).Lånetilbøjeligheden for modtagere af handicaptillæg steg med alderen.
Tabel 3.18 Tildelt støtte for 2008 til modtagerne af handicaptillæg fordelt på uddannelseskategori
Anm.: En modtager af støtte til både bachelor og kandidatuddannelse i løbet af 2008 indgår under begge men kun en gang i totalen.
Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser.
Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet).
Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.
Endelig kan SU-modtagerne søge om udlandsstipendium som støtte til betaling af studieafgifter. Udlandsstipendier indgår ikke i dette afsnits tabeller, der henvises til afsnit 3.14 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet.
Tabel 3.19 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2005 - 2008 fordelt på uddannelsesland.
Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.
1) Følgende EU-lande med højst 7 støttemodtagere i 2008 indgår under Øvrige EU-lande: Cypern, Estland, Grækenland, Litauen, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.
I 2008 fik 3.196 støttemodtagere 127 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. Storbritannien, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 44 %, 12 %, 9 % og 6 % af støttemodtagerne.
Antallet af støttemodtagere i udlandet steg 1 % fra 3.149 i 2007 til 3.196 i 2008. I juli 2008 blev udlandsstipendiet introduceret. Dermed blev flere års reduktion i antallet af støttemodtagere i udlandet stoppet (antallet af støttemodtagere i udlandet faldt 12 % fra 2005 til 2007).
Tabel 3.20 Støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2005 - 2008 fordelt på alder og køn.
Tabel 3.20 viser aldersfordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Støttemodtagerne i alderen 22 - 27 år udgjorde 61 %. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 61 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt.
Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) steg fra 1,7 % 2007 til 1,8 % i 2008.
Tabel 3.21 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2005-2008 fordelt efter uddannelsestrin og uddannelsesretning.
Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen.
Hovedparten af støttemodtagerne i udlandet gik på bacheloruddannelser. I 2008 gik 70 % af støttemodtagerne i udlandet på en bachelor uddannelse. Godt hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser.
Den største enkeltstående uddannelsesretning indenfor bacheloruddannelserne var kunst/kunsthåndværk (med 15 % af støttemodtagerne i 2008), efterfulgt af økonomi (med 13 %). På kandidattrinnet var den største enkelte uddannelsesretning økonomi.
Tabel 3.22 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2008 fordelt efter land samt uddannelsestrin og uddannelsesretning.
Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret(fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.
1) Følgende lande indgår under Øvrige EU- lande: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Luxembourg og Slovakiet.
Af støttemodtagerne på bacheloruddannelserne var 48 % i Storbritannien. Af støttemodtagerne på administrative bacheloruddannelser var 51 % i Storbritannien.
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.
Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2007 - 2008.
Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet.
2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland.
I 2008 fik ca. 6.500 personer uden dansk statsborgerskab tildelt støtte på videregående uddannelser jf. tabel 3.23, hvilket var uændret i forhold til 2007. Af støttemodtagerne uden dansk statsborgerskab var 37 % fra EU-lande (eksklusiv Norden).
De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2008 282 mio. kr. i stipendier og 56 mio. kr. i lån.
Tabel 3.24 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2008 fordelt på alder.
Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
Jævnfør tabel 3.24 var 35 % af støttemodtagere på VU uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.6 var 14 % af alle stipendiemodtagere på VU 30 år eller ældre. Således var mange støttemodtagere uden dansk statsborgerskab relativt gamle.
Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.
Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.
Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer - fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte.
Tabel 3.25 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i 2004 - 2008.
Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager.
1) Studiemæssigt ude af takt
Tabel 3.25 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2004 - 2008, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag.
I 2008 var manglende klip med 63 % den årsag, der forekom hyppigst. Efter at antallet af støttemodtagere med manglende klip steg fra 2004 til 2006, faldt antallet igen i 2007 og 2008. I forhold til 2004 var der i 2008 11 % færre støttemodtagere med manglende klip. Inaktive støttemodtagere udgjorde 20 %, mens støttemodtagere på orlov udgjorde 18 %.
Tabel 3.26 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i 2005 - 2008.
Fra 2005 til 2006 steg antallet af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, mens kurven knækkede i 2007 med et fald på ca. 400 (3 %) i forhold til 2006 og et yderligere fald i 2008 på 1.000 (7 %).Tabel 3.27 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i 2002 2008, der er påbegyndt ny uddannelse.
Af tabel 3.27 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 1 år har været faldende fra 2002 til 2006. I 2007 og i 2008 er udviklingen vendt, flere er gået i gang med en uddannelse.
Tabel 3.28 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser indenfor normeret studietid plus 12 måneder for læseårene 2004/05 2007/08.
Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode (normeret studietid+12 måneder).
1) For læseårene 2004/2005, 2005/2006 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar 2008.
2) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar 2009.
Af tabel 3.28 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år)3.Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt faldt fra 29 % i studieåret 2006/2007 til 27 % i studieåret 2007/08. Tendensen var dog afhængig af uddannelsesretning. Mens afbrudstilbøjeligheden steg 1 procentpoint for professionsbachelorerne, faldt den 2 procentpoint for universitetsbachelorerne set under et. På KVU var afbrudstilbøjeligheden uændret 28 % og på LVU overbygning faldt afbrudstilbøjeligheden med 1 procentpoint.
3 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 07/08, som (antal studiestartere 07 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 07) + (antal studiestartere 06 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 06)+ (antal studiestartere 05 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 05). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.
Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i studieåret 2007/2008 indenfor normeret studietid plus 12 måneder, fordelt efter antal år i den afbrudte uddannelse.
Anm: I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år.
I tabel 3.29 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår, hvor 16 % på VU i alt afbrød uddannelsen.
Den største afbrudstilbøjelighed var på professionsbachelor, hvor 34 % afbrød i læseåret 2007/2008.
På universitetsbachelor uddannelser var der flest afbrud efter andet år (sene afbrud). I læseåret 2007/08 afbrød 9 % en universitetsbachelor uddannelse efter 2. år. På bachelor uddannelserne i jura, lægevidenskab og statskundskab afbrød henholdsvis 14 %, 16 % og 19 % senere end andet år.
Indenfor professionsbachelor uddannelserne var den højeste afbrudstilbøjelighed på læreruddannelsen med 43 %. På denne uddannelse afbrød 9 % sent.
På KVU afbrød 28 %. Der var en vis variation mellem de enkelte uddannelser på dette område. På datamatiker uddannelsen afbrød 39 %, mens 45 % afbrød finansøkonomuddannelsen.
På LVU overbygning afbrød 11 % i læseåret 2007/08.
Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2005, der havde afbrudt, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start særskilt efter uddannelsesområde.
Tabel 3.30 Afbrud senest januar 2009 blandt SU-modtagere på VU, der startede i 2005 fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde
Støttemodtagere, der havde et barn ved starten af en VU i 2005, afbrød i næsten samme omfang som øvrige støttemodtagere, nemlig 27 %.Af studiestarterne i 2005 på mindst 26 år afbrød 24 %, hvilket er lavere end afbrudsprocenten på 27 % for støttemodtagere på højst 25 år ved studiestart.
Forsørgerne ved starten på en VU afbrød i lidt højere grad end øvrige startere indenfor både aldersklassen på højst 25 (31 % versus 27 %) henholdsvis mindst 26 år (26 % versus 22 %). Billedet var dog ikke helt ensartet indenfor de forskellige områder på VU. Indenfor visse områder på VU afbrød forsørgerne ved studiestart ikke lige så ofte som øvrige studiestartere. Dette er fx tilfældet på KVU samt professionsbachelorer på mindst 26 år ved studiestart.
Tabel 3.31 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene 2005 - 2008: Manglende klip, slutlån og fødselsklip.
Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke.
I 2008 færdiggjorde ca. 44.100 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 18 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 7 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2008.
Andelen af personer med fuldført uddannelse i 2008, som havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, udgjorde ca. 11 %.
Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget.
Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:
Tabel 3.32 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip 1999 - 2008.
Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder, før uddannelsen blev færdiggjort, manglede stipendieklip.
Andelen, der manglede klip inden uddannelsens afslutning, toppede i 2004 og 2005. På naturvidenskab faldt andelen fra 65 % i 2004 til 57 % i 2008. På humaniora faldt andelen fra 65 % i 2005 til 61 % i 2008.
På læreruddannelsen er andelen med manglende klip steget markant fra 5 % i 1999 til 13 % i 2008.
Tabel 3.33 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2008 og andelen heraf med støttetid ud over normeret tid, andelen der manglede klip og andelen der manglede klip i mere end et år.
Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke.
I 2008 havde 50 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en støttetid ud over normeret tid, mens 18 % manglede klip og 5 % manglede mere end 12 klip.
Andelen af støttemodtagere med lang støttetid og manglende klip var størst på LVU. I 2008 havde 85 % af de 13.800 støttemodtagere med fuldført uddannelse støttetid udover normeret tid. På ud-
dannelserne indenfor erhvervssprog, humaniora, jura, naturvidenskab og statskundskab havde mere end 90 % støttetid ud over normeret tid.I 2008 manglede 44 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mindst 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor statskundskab og humaniora.
Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2008, der manglede mere end 12 klip, var 13 %. Andelen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (22 %), statskundskab (21 %), naturvidenskab (17 %) og humaniora (22 %).
På professionsbachelor uddannelserne havde 33 % en støttetid udover den normerede tid, mens 7 % manglede klip.
Tabel 3.34 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte videregående uddannelser i 2008: manglende klip, slutlån og fødselsklip.
Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke.
1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån.
I 2008 manglede 18 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 16 % klip, mens 34 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip.
På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. Blandt LVU støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, manglede 59 % klip. For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 78 % på økonomi og 75 % på naturvidenskab.Af samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, havde 7 % optaget slutlån. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 17 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 26 % slutlån.
Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 36 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. Den højeste slutlånstilbøjelighed var at finde blandt støttemodtagere på datamatikeruddannelsen (63 %) og samfundsvidenskab overbygning (56 %).
For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 21 % på universitetsbachelor og 11 % på professionsbachelor.
SU-støttens dækningsgrad for de største universitetslovsinstitutioner er defineret som forholdet mellem støttemodtagere og det samlede antal studerende pr. 1/10 2008 i SU-støtteberettigende uddannelser.
Tabel 3.35 Studerende og støttemodtagere ved de største universitetslovsinstitutioner i efteråret 2008.
Anm.: Statistikken er opgjort på administrative enheder.
Den 1. oktober 2008 var der ca. 117.800 studerende indskrevet ved de største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.35. Ca. 82.000 af disse studerende fik
SU-støtte i løbet af efteråret 2008, svarende til at 70 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån.Blandt de største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun godt 64 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Handelshøjskolen i København var dækningsgraden højest med 79 %.
De sidste 30 %, som ikke fik SU-støtte i den pågældende periode, havde fravalgt støtten, var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive eller havde opbrugt deres støttemuligheder m.m.
Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2008 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis 6.370 kr., 15.908 kr. og 30.619 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste i måneder med fx fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2008 var det laveste årsfribeløb 76.440 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 23.008 kr. i 2008.
Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte.
Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.36, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 183.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2008 var godt 95.000 (52 %) helårsstøttemodtagere.
Tabel 3.36 Helårsstøttemodtagere i VU i 2008 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.
Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.
De helårsstøttemodtagere, som havde egenindkomst på mindst 1.000 kr. i 2008, udgjorde ca. 90 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 56.400 kr. Indkomsten var gennemgående større, jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 51.500 kr., de 25-29 årige 60.700 kr. og de på 30 år eller der over tjente 66.800 kr., dvs. de tjente ca. 30 % mere end de 20 24 årige.
Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for aldersgruppen på 30 år eller der over.
Blandt de 20 24 årige havde 25 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 14 % havde mere end 80.000 kr. Blandt de 25 29 årige havde 28 % under 20.000 kr. og ca. 22 % havde mere end 80.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 41 % under 20.000 kr. og 25 % havde tjent mere end 80.000 kr.
Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst, steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.
Tabel 3.37 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i VU i 2008 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året.
Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året.
Blandt helårsstøttemodtagerne var 8.900 kvinder med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 35.800 kr. i 2008. Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for kvinder uden børn, som var på 51.900 kr. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende, jf. afsnit 3.6.
Blandt kvinder, som havde børn, havde tre ud af ti en egenindkomst på under 1.000 kr. og næsten hver anden havde en egenindkomst på under 10.000 kr.
Blandt helårsstøttemodtagerne var der 2.800 mænd med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på 60.900 kr. i 2008. Det var 9.100 kr. mere end gennemsnittet på 51.800 kr. for mænd uden børn.
Der er en stor spredning i egenindkomsten for mænd med børn. Mens 28 % havde en egenindkomst på under 10.000 kr., havde 29 % en egenindkomst på mindst 80.000.
Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med et barn var i 2008 99.448 kr. Blandt mænd med børn havde 29 % en egenindkomst på mindst 80.000 og benyttede sig således af dette højere fribeløb, mens 17 % af kvinder med børn havde en egenindkomst på mindst 80.000 kr.
Omfanget af kvinder og mænds egenindkomst, afhængig af om de har børn er illustreret i figur 3.2 og 3.3:Figur 3.2 Egenindkomst i 2008 for mænd i VU, som er helårsstøttemodtagere, fordelt på om de har børn.
Som det fremgår af figurerne har langt de fleste kvinder med børn en væsentlig lavere indkomst end kvinder uden børn. Tendensen er mindre for mændene, her er der en del som udnytter det højere fribeløb, når man har børn.
Tabel 3.38 Fravalg af støtte og klip i VU i 2004 - 2008.
Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning.
Blandt støttemodtagerne i 2008 fravalgte 12,5 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år.
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
Tabel 3.39 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende 2005 - 2008.
1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).
Omkring 16.700 af de 182.700 støttemodtagere i 2008 vil efterfølgende få et IK-krav (9,1 %), jf. tabel 3.39. Det er en stigning på 3.900 krav i forhold til 2005, svarende til en stigning i andelen af støttemodtagere, som får krav fra 6,9 % til 9,1 %.
Det tilbagekrævede beløb på knap 223 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 2,3 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 9.647 mio. kr. i 2008.
Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2008 forventes at være 10,0 mod 5,3 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene 2005-2008
var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca. 12.300 kr., 12.700 kr., 13.200 kr. og forventet 13.300 kr.Tabel 3.40 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende 2005 - 2008 fordelt efter det samlede kravs størrelse.
1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet).
Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.40.
Studerende, som ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet, kan søge om at få udlandsstipendium i op til to år, svarende til uddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på en række godkendte uddannelser i udlandet. Den studerende skal som minimum have ret til SU for at få udlandsstipendium.
Udlandsstipendium gives til studieophold eller en hel uddannelse på kandidatniveau.
Tabel 3.41 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og antal uddannelsesophold i 2008 til hele uddannelser og studieophold.
I 2008 fik knap 600 støttemodtagere tildelt udlandsstipendium. Heraf var knap 400 støttemodtagere på studieophold, mens knap 200 var på hele uddannelser. Støtten udgjorde 12 mio. kr. Studieafgiften for de uddannelsesperioder, som støtten blev givet til, udgjorde 18 mio. kr. Dermed udgjorde tildelingen to tredjedele af studieafgiften. For hele uddannelser udgjorde tildelingen 59 % af studieafgiften.
Tabel 3.42 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og studieafgift i 2008 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesområde.
1) For studieophold omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs- og veterinære uddannelser.
2) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs-, veterinære, sundheds- og socialuddannelser.
Hovedparten af modtagerne af udlandsstipendium i 2008 gik på uddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura. Af støttemodtagere på studieophold gik 58 % på samfundsvidenskab, business og jura, mens dette gjaldt 64 % af støttemodtagerne på hele kandidatuddannelser. På studieophold indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet knap to tredjedele af studieafgiften. På hele kandidatuddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet halvdelen af studieafgiften.
Tabel 3.43 Tildelt udlandsstipendium i 2008 pr. 30 ECTS point til studieophold og hele uddannelser fordelt efter uddannelsesområde.
1) For studieophold omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs- og veterinære uddannelser.
2) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs-, veterinære, sundheds- og socialuddannelser.
I gennemsnit blev der i 2008 tildelt 21.700 kr. pr. 30 ECTS-point (30 ECTS-point svarer til et semesters fuldtidsstudier). Niveauet var nogenlunde det samme på studieophold og hele uddannelser. Indenfor samfundsvidenskab, business og jura blev der i 2008 tildelt 19.900 kr. pr. 30 ECTS point både på studieophold og hele uddannelser.
Tabel 3.44 Modtagere af udlandsstipendium i 2008 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesland og hovedområde.
1) Øvrige uddannelser omfatter pædagog-, lærer-, service-, landbrugs-, og veterinære uddannelser.
2) Øvrige lande under studieophold omfatter lande med mindre end 5 modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2008.
3) Øvrige lande under hele uddannelser omfatter lande med mindre end 5 modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i 2008.
For studieophold gik godt syv ud af ti støttemodtagere i 2008 på uddannelser i Australien, USA eller Storbritannien. På kandidatuddannelser fik 64 % af modtagerne i 2008 støtte til en uddannelse i Storbritannien.
Tabel 3.45 Antal uddannelsesophold med tildelt udlandsstipendium i 2008 fordelt efter opholdets længde.
For studieophold var uddannelsesopholdets længde 4-6 måneder for seks ud af ti støttemodtagere i 2008, mens varigheden var 3 måneder for 23 % af støttemodtagerne.To tredjedele af støttemodtagerne i 2008 på hele uddannelser gik på en uddannelse, der varede 10-12 måneder.
Studieophold med tildelt udlandsstipendium fordelt på uddannelseskategorier
Tabel 3.46 Modtagere i 2008 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter uddannelse i Danmark og hovedområde.
Anm: Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Oplysningerne om hovedområde er baseret på registret for udlandsstipendiet.
Af støttemodtagerne på studieophold i 2008 gik halvdelen på LVU, mens 37 % gik på universitetsbachelor uddannelser.
Tabel 3.47 Modtagere i 2008 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter land og uddannelse i Danmark.
Af støttemodtagerne i 2008 i de tre store lande Australien, USA og Storbritannien gik relativt mange på LVU-overbygningsuddannelser.
SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene.
Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 13,19 kr. pr. dag, dog ydes der maksimalt en rabat på 21,97 kr. pr. dag (2008-satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat.
Tabel 3.48 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2001 2008
1) Andel af befordringsrabatmodtagere der modtog maksimal befordringsrabat.
Knap hver femte støttemodtager i VU modtog i 2008 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække. Ligeledes har andelen for støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring knap 2/3 af den samlede bruttopris. Antallet af rabatmodtagere er faldet 12,6 % fra 2005 til 2008.
Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14,6 % maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i 2008. Dette var et fald i forhold til 2007, hvor 14,9 % modtog maksimal befordringsrabat.
DSB WildCard er et rabatkort, der kan købes af personer til og med 25 år. Pr. 1. juli 2007 kan kortet købes af alle SU-modtagere uanset alder. En mulig forklaring på det faldende antal rabatmodtagere og den faldende andel med maksimal befordringsstøtte er, at SU-modtagere over 25 år med undervisning færre dage om ugen valgte at benytte DSB Wildcard.
Tabel 3.49 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2008 fordelt på bopælsstatus.
Anm.: Bopælsstatus er opgjort for den sidste registrering for en måned under uddannelse i året.
1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende støttemodtagere i VU
I 2008 fik 34.800 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 4,7 mio. kortdage. Det svarede til 4½ måneder i gennemsnit pr. modtager. I gennemsnit betalte hver befordringsstøttemodtager 35 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 13 kr. i rabat samt afholdt ca. 22 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsrabatmodtagerne gennemsnitlig 4.821 kr., hvoraf 1.779 kr. blev ydet i rabat.En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 18 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte.
Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.
SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hævesænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.
Tabel 3.50 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser 2007 - 2008 fordelt på typen af funktionsnedsættelse.
2) Omfatter blandt andet udviklingsforstyrrelser.
I 2008 fik godt 1.900 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg 19 % fra 46,6 mio. kr. i 2007 til 55,3 mio. kr. i 2008.Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2008 67 % af SPS-støttemodta-gere på videregående uddannelser. I gennemsnit fik SPS modtagere med læse-/skrivevanske-ligheder ca. 21.000 kr. i støtte i 2008. Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit 29.000 kr. pr. modtager i 2008.
Tabel 3.51 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr. 2006 - 2008 fordelt på støttens art.
Af forbruget på 55,3 mio. kr. i 2008 blev 16,0 mio. kr. (29 %) anvendt til udgifter til tolkebistand, mens 23 % gik til studiestøttetimer, 18 % til IT-hjælpemidler og 16 % til studiematerialer, jf. tabel 3.51.
I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.52 opgøres beholdningen af udlånte hjælpemidler ultimo 2008.
Tabel 3.52 Status ultimo 2008 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af
Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edbsystem er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder.
Ultimo 2008 var godt 3.700 genstande udlånt til ca. 1.900 personer. IT-hjælpemidler udgjorde 77 % af de udlånte genstande.
I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2008 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling.
Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2008 havde ca. 9.000 låntagere en restgæld af denne type på 1,0 mia. kr..
Gældstyper
SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling.
FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav.
UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring .
Tilbagebetaling
Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst.
Misligholdt gæld
Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .
Administration af SU-gæld
I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat).
Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over ikke-misligholdte lånegældsforhold samt SKATs registre over misligholdte lånegældsforhold.
Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo 2006 - 2008.
Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Ved udgangen af 2008 havde 354.000 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var 23,7 mia. kr.
SU-lånegælden udgjorde hovedparten af gælden. Restgælden på SU-lån ultimo 2008 var på 22,8 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Ca. 335.000 ud af de 354.000 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2008.
Restgælden var pr. ultimo 2008 steget med 0,9 mia. kr. (3,9 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (3,6 %); restgælden på FM-gæld steg 92 mio. kr. (13,2 %).
Af restgælden var 11,3 % (ca. 2,7 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld steg fra 2006 til 2008 med 25 %.
Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo 2008.
Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
I gennemsnit havde de 354.000 debitorer i 2008 en restgæld på 66.869 kr. Ved udgangen af 2007 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 64.003 kr. Den gennemsnitlige restgæld steg således godt 4 % i løbet af 2008.Ud af debitorerne havde 52 % (184.300) en restgæld på under 50.000 kr., mens 24 % (84.820) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2007 var henholdsvis 53 % og 22 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 1,8 % i 2008. I 2007 var denne andel 1,4 % af samtlige debitorer.
Det samlede antal debitorer faldt i 2008. Godt 3/4 af debitorerne (272.783) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2008. Antal debitorer under uddannelse faldt med 3.120 i 2008. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse steg med 1.288.
En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.
Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet)
Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)
Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af SU-lånegælden på lånetype.
Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året.
Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Af den samlede SU-lånegæld på 22,0 mia. kr. var ca. 2,1 mia. kr. (9,4 %) misligholdt ultimo 2008. Ultimo 2007 havde 8,7 % misligholdt gælden. Også andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg i 2008. Ultimo 2007 var andelen 10,2 %, medens den ultimo 2008 var steget til 11,0 %. Det skal dog bemærkes, at en del af den misligholdte gæld på opgørelsestidspunktet igen kan være under normal afvikling .
Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo 2006 - 2008.
Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Af i alt ca. 335.000 SU-lånedebitorer var 77.700 (23 %) under uddannelse ved udgangen af 2008. Omtrent 69.100 (21 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2008, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2009 eller 2010.
Ved udgangen af 2008 var tilbagebetalingsperioden startet for 188.200 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (56 %).
Antallet af lånedebitorer faldt fra 2006 til 2008 med 10.000 (3 %) til 335.000 ultimo 2008. Der er i denne periode sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.
Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 4
Ved udgangen af 2008 havde 257.300 SU-lånedebitorer afsluttet den sidste uddannelse. Det svarede til 77 % af samtlige 335.000 debitorer med SU-lånegæld.
I 2008 voksede antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover med 851 personer (25 %).
4 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.
Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo 2008.
Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før.
De 257.300 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2008 skyldte i gennemsnit 66.700 kr.
Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2008 i gennemsnit en restgæld på 75.400 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 35.400 kr.
Af lånedebitorerne havde 39 % afsluttet uddannelsen i 2006, 2007 eller 2008. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (83.300 91.200 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode.
Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2007 og 2008 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2007 og 2008.
Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2008, havde 38.400 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlige gæld var på ca. 87.200 kr.
Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 24.800 (57 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 105.200 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig.
Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2008, havde 11.300 (19 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 47.400 kr.
Fra 2007 til 2008 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 8 % (91) til 1.270.
Tabel 4.7 Debitorer med fuldført uddannelse i 2004 - 2008 med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type.
Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SU-berettigende
1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med fuldførelsesdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke.
Antallet af støttemodtagere, der fuldførte en uddannelse som SU-lånedebitor faldt fra ca. 32.100 i 2004 til ca. 28.900 i 2008. Heraf var 20.700 (72 %) på VU og 5.900 (20 %) på UU.
På VU faldt andelen af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen med gæld, fra 67 % i 2004 til 60 % i 2008. På UU faldt denne andel fra 19 % til 13 %.
Hovedparten af debitorer, der fuldførte en uddannelse, og havde store gældsforhold gik på VU.
Tabel 4.8 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2004 - 2008 med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type.
Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afbrød en uddannelse, der ikke er SU-berettigende
1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med afbrudsdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke.
Antallet af støttemodtagere, der afbrød en uddannelse som SU-lånedebitor, faldt fra 12.300 i 2006 til 9.500 i 2008, dvs. med 22 %.
Af støttemodtagerne, der afbrød en VU i 2008, var 45 % SU-lånedebitorer. Af støttemodtagerne, der afbrød en UU i 2008, var 35 % SU-lånedebitorer.
Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2008 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori.
Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.
1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.
2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.
Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2008, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen.
Af debitorer med fuldført UU i 2008 havde 12 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 46 %.
Af debitorer med fuldført KVU i 2008 havde 23 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 35 % og 52 %.
Blandt professionsbachelorerne havde 17 % af debitorerne en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 28 % og 35 %.
Blandt de debitorer, der havde fuldført en LVU, havde 39 % en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 49 % og 53 %.
Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2008 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori.
Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.
1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.
2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.
Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2008, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen.
Af debitorer med afbrudt UU i 2008 havde 11 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 21 % og 47 %.
Af debitorer med afbrudt KVU i 2008 havde 21 % en restgæld over 100.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 32 % og 53 %.
Blandt professionsbachelorerne havde 12 % af debitorerne en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 20 % og 32 %.
Blandt de debitorer, der havde afbrudt en overbygning, havde 30 % en restgæld over 150.000 kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var det henholdsvis 38 % og 50 %.
Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld ultimo året for SU-lånedebitorer med fuldførte uddannelser i året for 2004 2008.
Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.
1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.
Gennemsnitsgælden for personer med fuldførte uddannelser steg i perioden 2004 - 2008 med 34 % og 18 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 25 og 6 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden.
Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året 2004 2008.
Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.
1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m.
Andelen af SU-lånedebitorer på UU med fuldført uddannelse og en restgæld på over 100.000 kr. steg fra 5 % til 12 % i perioden 2004 - 2008. I samme periode steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 17 % til 27 % for debitorer, der har fuldført en VU.
Tabel 4.13 Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2008.
Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke.
1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.
Ved udgangen af 2008 var 189.700 SU-lånedebitorer, svarende til 57 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld.
Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter).
Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 13 % i 2008 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 13 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 32 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 42 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr.
SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2008 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 51 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 7 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 39 % 0 kr. i 2008.
Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.200 (13 %) tilbagebetalingen i 2008.
Tabel 4.14 indeholder oplysninger om antallet af SU-lånedebitorerne, samt hvor mange heraf, der har misligholdt SU-lånet. Tabellen er fordelt med hensyn til, om debitorerne er under uddannelse ultimo 2008, henholdsvis havde fuldført eller afbrudt den sidste uddannelse inden ultimo 2008. Der er endvidere fordelt med hensyn til uddannelsestypen for den sidste uddannelse, som debitoren har gået på inden ultimo 2008.Tabel 4.14: SU-lånedebitorer ultimo 2008 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter uddannelseskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse.
1) Inklusive 1.500 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om.
2) Inklusive HF enkeltfag, folkeskoleuddannelser, samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser.
3) Inklusive universitetsbachelorer.
Af de 335.000 SU-lånedebitorer i 2008 havde 254.300 (dvs. 3 ud af 4) sidst været på en videregående uddannelse. Heraf var 125.300 debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført VU. Af dem havde 8 % misligholdt gælden. Hver fjerde af de 17.200 debitorer under tilbagebetaling efter en afbrudt VU, havde misligholdt gælden.Debitorerne under tilbagebetaling efter en ungdomsuddannelse havde misligholdt gælden i væsentligt omfang. I 2008 var 17.400 debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført UU. Af dem havde 39 % misligholdt gælden. Af de 16.400 debitorer under tilbagebetaling efter en afbrudt UU havde næsten 2/3 misligholdt gælden.
Tabel 4.15: SU-lånedebitorer ultimo 2008 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter køn, uddannelseskategori, og om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse.
1) Inkl. 1.500 debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om.
Af SU-lånedebitorerne var 57 % kvinder og mænd 43 %. Mænd havde ultimo 2008 misligholdt lånet dobbelt så ofte som kvinder (15 % af mænd og 8 % af kvinder). Mænd udgjorde 60 % af debitorerne med misligholdt gæld. Som det fremgik af tabel 4.14 havde uddannelseskategorien betydning for hvor mange af debitorerne, der havde misligholdt SU-lånet; endvidere havde det betydning, om uddannelsen var blevet fuldført eller afbrudt. Mænd havde generelt misligholdt gælden i højere grad end kvinder uanset uddannelseskategorien, og om uddannelsen var blevet afbrudt eller fuldført.Tabel 4.16 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2004 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter.
Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debitorernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar 2009.
Tabel 4.16 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 4 år efter hhv. fuldførelse og afbrud i 2004. Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 7,8 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i 2004. Blandt de, som havde afbrudt uddannelsen var det 31,2 %.
I tabel 4.17 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhængig af hovedstolens størrelse.
Tabel 4.17 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i 2002 - 2004.
Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår.
For debitorer med fuldført uddannelse i 2004 var andelen med misligholdt lån ultimo 2008 markant højere for låntagere med en hovedstol over 200.000 kr. For debitorer med afbrud var andelen med misligholdt lån gennemgående høj.
Andelen med misligholdt gæld 4 år efter studiets afslutning steg i 2008 både for debitorer med fuldført henholdsvis afbrudt uddannelse. Misligholdelsesandelen 4 år efter faldt for gældsforhold med hovedstol over 200.000 kr. for debitorer med fuldført uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig flere debitorer havde gældsposter med en hovedstol over 200.000 kr.
Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2004 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2008 fordelt på uddannelseskategori, køn og forsørgerstatus.
Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.
Ca. 27.000 personer, der fuldførte en uddannelse i 2004, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2008. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2004, der havde misligholdt, var 8 %, blandt forsørgere havde 8 % misligholdt, og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 5 %.
Af debitorer med fuldført ungdomsuddannelse havde 22 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt var 29 % for forsørgere og 21 % for personer, der havde modtaget fødselsklip. Af debitorerne med fuldført videregående uddannelse havde 4 % misligholdt lånet.
Ca. 9.400 personer, der afbrød en uddannelse i 2004, havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2008. Heraf havde 31 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 25 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 36 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (42 %), samt for forsørgere (50 %), og for personer med fødselsklip (43 %).
Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2004 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2008.
Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på ud-dannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.
- : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.
For personer, der fuldførte en uddannelse i 2004 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2008 viser tabel 4.19 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2008 typen af uddannelse, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde mislig-holdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.
Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2004, havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen.
På de videregående uddannelser havde op til 4 % af debitorer med hovedstol på mindre end 150.000 kr. misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hovedstolen.
Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2004 og andelen heraf, som har misligholdt stu-diegælden (hovedstol) pr. ultimo 2008.
Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på ud-dannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret.
- : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.
For personer, der afbrød en uddannelse i 2004 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2008 viser tabel 4.20 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2008, typen af uddannelse, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde mislig-holdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden.
Det ses af tabellen, at relativt mange personer med en afbrudt UU i 2004 havde misligholdt deres tilbagebetalingsforpligtelse. Det gjaldt f.eks. halvdelen af de personer, der havde en hovedstol på under 50.000 kr.På de videregående uddannelser var det op til 18 % med en hovedstol mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol.
Færdigbetalt SU-lånegæld
Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2008 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslut-ningsår pr. ultimo 2008.
Af i alt 31.400 færdigbetalte lån i 2008 er 4 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) - sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. Af gældsforholdene kan 75 % henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 2001 eller tidligere. I 2008 blev 9 % af de låne-gældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2007, betalt tilbage.
FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbe-talt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav:
Indkomstkontrolkrav (IK-krav)
- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten
Afbrudskrav (AF-krav)
- hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.
Andre FM-krav
- andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv.
En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer.
Hvis en støttemodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 6 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget støtte.
Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo 2008.
Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentæl-lingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Ultimo 2008 havde 52.200 debitorer en samlet FM-gæld på 791 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf havde 17.900 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 34.900 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.900 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 419 mio. kr. (53 %) på IK-krav, 354 mio. kr. (45 %) på AF-krav, mens 17 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav.
Af FM-gælden var 475 mio. kr. (60 %) misligholdt gæld. Af restgælden på AF-krav var 70 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 52 %. I forhold til 2007 steg FM-gælden 13,1 % i løbende priser. Restgælden for misligholdende debitorer steg 17,1 % til 475 mio. kr.
Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo 2005 - 2008.
Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
Ved udgangen af 2008 havde 52.200 debitorer en samlet FM-restgæld på 791 mio. kr. sva-rende til en gennemsnitlig restgæld på 15.100 kr. Omkring 84 % af debitorerne (44.000) havde en restgæld på under 25.000 kr.; 838 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.
Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2008 fordelt på kravtype og kravets størrelse.
I 2008 blev der i alt fremsat ca. 43.000 FM-krav og krævet 390 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (21.500), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (251 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (12.500 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.000 kr. og 7.300 kr. for AF-krav og andre FM-krav.
Hovedparten af de fremsatte FM-krav (32.600 svarende til 76 %) var på under 10.000 kr., 5.400 FM-krav (13 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 900 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover.
Af de 43.000 fremsatte FM-krav i 2008 blev 45 % (19.300) også betalt tilbage i 2008. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage.
1) Ikrafttræden 1/8 2004.
2) Ikrafttræden 1/1 2005.
3) Ikrafttræden 1/8 2004 for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere.
Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støtte-modtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den ud-dannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår.
Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 må-ned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig.
Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.
Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte.
Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen.
Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagerens statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtageren kan siden have opnået dansk statsborgerskab.
1) Fra og med 2004 inkl. EU-udvidelse.
2) Inkl. Tyrkiet.
1) Inklusive Rusland og Tyrkiet.
2) Inklusive Egypten.
3) Inklusive Georgien, Armenien og Azerbajdzhan.
4) Inklusive statsløse.
Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold.
1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer.
2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesre-gisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999.
Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgæl-den på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelses-registeret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999.
Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.
1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til
Anm.: Indkomstkontrolkrav i alt indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter.
1) Foreløbige tal (98 % af indkomstkontrolsagerne er afsluttet).
1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.
Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet.
Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2008, både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen.
Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2008 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen.
Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2008 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen.
1) Omfatter tilfælde, hvor postnummeret ligger i flere kommuner m. v.
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studie-lån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.
Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli 1993.
AF(-krav/gæld): Afbruds-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld EUD: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau IK(-krav/gæld): Indkomstkontrol-krav/gæld - delmængde af FM-krav/gæld KVU: Korte videregående uddannelser LVU: Lange videregående uddannelser MVU: Mellemlange videregående uddannelser Prof. bac.: Professionsbachelor uddannelser SPS: Specialpædagogisk støtte Uni. bac.: Universitetsbachelor uddannelser UU: Ungdomsuddannelse
UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse
- Nul.
| Mindre end ½ af den anvendte enhed. | |
| Oplysning foreligger ikke. |
·· · Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.
Afsluttet uddannelse:
Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse.
Befordringsrabat
UU: Trafikselskaberne yder rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen refun-derer efterfølgende trafikselskabernes den ydede rabat.
VU: Trafikselskaberne yder rabat til SU-berettigede studerende i videregående uddannelser. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes90 % af den ydede rabat.
Egenindkomst:
Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv ak-tieindkomst ¸ uddannelsesopsparingsrenter ¸ arbejdsmarkedsbidrag ¸ SU-stipendier.
FM-gældsforhold:
Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørel-sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede til-bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.
FM-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannel-sesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen.
Fribeløb:
Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten.
Helårsstøttemodtager:
Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.
Hjemmeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene.
Låntager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån.
Misligholdt gældsforhold:
Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har over-holdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling .
Professionsbachelor uddannelser:
I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddan-nelser (fx håndarbejdslærer).
Restgæld:
Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunk-tet.
SPS-støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået udbetalt specialpædagogisk støtte.
Stipendiemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium.
Studieafgift:
Afgift den studerende skal betale for at deltage i undervisningen.
Studieophold i udlandet:
Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende ud-dannelse i Danmark.
Støttemodtager:
En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.
Støtteramme:
Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån.
Støtteår:
Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser.
Støtteårsværk:
En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørel-sesperioden.
SU-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold.
SU-gældsforhold:
Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestids-punktet ikke er betalt tilbage.
SU-lån:
Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6.
SU-lånedebitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen.
SU-lånegældsforhold:
Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage.
Tildelt stipendium:
Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Tildelt SU-lån:
Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende - dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år.
Udeboende støttemodtager:
En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene - uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.
Udlandsstipendium
Udlandsstipendium er støtte til betaling af studieafgifter. I tabellerne med udlandsstipendium ind-går personer med udlandsstipendium, som er registreret som udbetalt, foreløbigt eller endeligt til-delt beløb med forfaldsdato i året.
UFO-debitor:
En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold.
UFO-gældsforhold:
UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.
Undervisningsår:
Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år.
Ungdomsuddannelse:
Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser.
Videregående uddannelse:
Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.