Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed en statistik vedr. den specialpædagogiske støtte, SPS.
Publikationen indeholder oplysninger om de ca. 25.000 personer, som fik tildelt SPS-støtte i 2008. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nærmere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold.
Alle beløb er opgjort i løbende priser, hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af de specialpædagogiske støtteordninger.
Kapitel 2 indeholder hovedtal for tildelt og udbetalt SPS-støtte. Kapitel 3 beskriver den udbetalte støtte på ungdomsuddannelsesområdet.
Kapitel 4 beskriver den udbetalte støtte for studerende i videregående Uddannelser. Kapitel 5 beskriver den tildelte støtte til frie grundskoler og frie kostskoler.
Kapitel 6 beskriver, hvor mange af SPS-modtagerne, der også modtager statens uddannelsesstøtte (SU), samt hvor mange der samtidigt modtager handicaptillæg. Kapitel 7 omhandler administrative nøgletal i form af antal ansøgninger og sagsbehandlingstider.
Kapitel 8 viser omfanget af afbrud blandt SPS-modtagerne sammenlignet med SU-modtagerne generelt. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk.
Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78.
Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.
Specialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område.
Støtteordningerne er funderet i forskellige lovgivninger med betydning for de enkelte ordningers målgrupper, støtteformer mv. Se bilag 2 for en oversigt over de love og bekendtgørelser, hvor støtten er hjemlet.
På grundskoleniveau fordeles puljemidler for de frie grundskoler til
Af puljen ydes også tilskud til
Sidstnævnte indgår også i statistikken, men er altså ikke en del af den specialpædagogiske støtte.
Puljen på friskoleområdet er afsat som en del af skolernes generelle driftstilskud. Er midlerne utilstrækkelige i forhold til, hvor meget der ansøges om tildeles støtten forholdsmæssigt.
De frie kostskoler har en aktivitetsstyret bevilling, der anvendes til tilskud til specialundervisning og til ekstra udgifter for svært handicappede i form af lærertimer, hjælpemidler og praktisk medhjælp. Det vil sige, at der ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har ansvar for at yde støtte til elever med særlige behov. Institutionerne kan søge tilskud til specialpædagogisk bistand i styrelsen.
I forhold til de studerende i videregående uddannelser er det styrelsen, der har ansvaret for at tildele og finansiere den nødvendige specialpædagogiske støtte.
Administrationen af SPS i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen.
I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen.
Definitioner
I tabel 2.1 og 5.1-5.5 indgår oplysninger om det tildelte støttebeløb. I de øvrige tabeller omfatter støttebeløbene udbetalingerne. De udbetalte støttebeløb er opgjort eksklusiv moms.
Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1.
Datagrundlag
Opgørelserne bygger på SUstyrelsens registre for SPS ansøgninger, bevillinger og udbetalinger pr. 17. oktober 2009.
I kapitel 6 er statistikkerne endvidere baseret på SUstyrelsens registre pr. ultimo januar 2009 for SU-tildelingen.
I kapitel 8 er statistikkerne baseret på SUstyrelsens registre pr. ultimo januar 2009 for SU-tildelingen samt afbrud af uddannelsen.
I dette kapitel belyses udvalgte hovedtal for den tildelte SPS-støtte på de fire uddannelsesområder som styrelsen tildeler støtte til: Frie grundskoler (FG), Frie kostskoler (FK), ungdomsuddannelser (UU) og videregående uddannelser (VU). Der gives endvidere et overblik over udviklingen i antallet af ansøgninger og ansøgningernes ekspeditionstid.
For mere uddybende beskrivelser henvises der til kapitel 3-8.
Tabel 2.1 Tildelt og udbetalt SPS-støtte 2006-2008 fordelt på uddannelsesområder.
Anm.: En tildeling indgår i det år, hvor tildelingsperioden starter. Udbetalingerne er opgjort ekskl. moms.
1) Kun EUD.
2) For udbetalt støtte indgår ved holdundervisning på frie grundskoler kun en støttemodtager pr. hold. Antallet af støttemodtagere på frie grundskoler er derfor undervurderet her.
Tabel 2.1 viser en stigning i antallet af støttemodtagere med tildelt støtte på UU og VU under et på 27 % fra 2007 til 2008 og en dertil hørende stigning i den tildelte støtte på 27 %. Refusionsprocenten for UU og VU under et faldt imidlertid fra 64 % til 62 %, hvilket indebar at den udbetalte støtte kun steg 23 %.
På FG og FK steg antallet af støttemodtagere med tildelt støtte med hhv. 28 % og 3 % fra 2007 til 2008 og en dertil hørende stigning i den tildelte støtte på hhv. 14 % og 15 %. På FG og FK udgjorde refusionsprocenterne i 2008 hhv. ca. 94 % og ca. 100 %.
Tabel 2.2 SPS-støtte i 2008 fordelt på handicaptyper.
Anm: En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang i totalen.
Af tabel 2.2 fremgår det, at handicapkategorien læse- eller skrivevanskeligheder udgør ca. 5.700 (78 %) af de ca. 7.400 SPS-støttemodtagere, der i 2008 fik støtte i UU og VU under et. Støttemodtagere i denne kategori fik i gennemsnit 14.300 kr. i støtte, hvilket var mindre end gennemsnittet for alle på 21.800 kr.
Kategorierne døve, blinde og hørehæmmede havde de største gennemsnitlige tildelinger på hhv. 208.100 kr., 98.800 kr. og 72.800 kr.
Tabel 2.3 SPS-støtte i 2008 fordelt på støtteart.
Mht. udgifter fordelt på støtteformer udgjorde kategorierne IT-hjælpemidler, tolkning og studiestøttetimer de største poster i såvel UU som på VU.
SPS-ordningen omfatter udlån af hjælpemidler under uddannelsen.
Tabel 2.4 SPS-udlån pr. ultimo 2008 fordelt på type af hjælpemiddel og område.
Hovedparten af brugerne af SPS-udlån havde lånt IT-hjælpemidler. På VU udgjorde lånerne af IT-hjælpemidler 74 % af alle, mens gruppen udgjorde 94 % på UU og 76 % på FG/FK.
Tabel 2.5 Tildelt støtte i 2008/2009 på FG og FK.
Som det fremgår af tabel 2.5 udgjorde støtte til kategorien specialpædagogisk bistand til svært handicappede den største udgift på såvel FG og FK med hhv. 81 % og 63 % af den tildelte støtte i læseåret 2008/2009.
Af næste tabel fremgår udviklingen de senere år i antallet af indkommende ansøgninger.
Tabel 2.6 SPS-ansøgninger fordelt på uddannelsesområder for støtteårene 2006 – 2008.
Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke.
1) Kun EUD.
Det samlede antal af ansøgninger steg 49 % fra støtteåret 2006 til støtteåret 2008. På FG steg antallet af ansøgninger 62 % og på UU steg antallet af ansøgninger 60 %.
Fra 2006 til 2007 steg det samlede antal ansøgninger 28 %, mens stigningen var 17 % fra 2007 til 2008.
Tabel 2.7 SPS-ekspeditionstid på de enkelte uddannelsesområder 2006 – 2008.
Anm.: Ansøgninger indkommet før støttehalvåret og annullerede ansøgninger indgår ikke.
1) Kun EUD.
På VU faldt andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 30 dage fra 82 % for støtteåret 2006 til 78 % for støtteåret 2008. For FK faldt andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 30 dage fra 72 % for støtteåret 2006 til 60 % for støtteåret 2008
Tabel 3.1 SPS-støtte i UU i 2006-2008 fordelt på uddannelseskategorier.
Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen.
1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
Stigningerne fra 2007 til 2008 i antallet af støttemodtagere på UU var på ca. 30 %. Kategorierne SOSU og PGU og alm. gymn. og HF steg hhv. 112 % og 67 %. På SOSU-området kan en del af den store stigning skyldes oprettelsen af særlige forlængede forløb til svage elever.
I 2008 udgjorde EUD ca. 71 % af SPS-modtagerne; SOSU og PGU og alm. gymn. og HF udgør hhv. 13 % og 17 %.
Tabel 3.2 SPS-støtte i UU i 2008 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper.
1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang VU i alt.
3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt.
Tabel 3.2 viser fordelingen af støttemodtagere på handicap inden for ungdomsuddannelserne og deres gennemsnitlige støtte. EUD og SOSU og PGU havde en gennemsnitlig støtte på hhv. 17.200 kr. og 17.800 kr., mens alm. gymn. og HF havde en på 28.900 kr.
15
1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
På EUD og SOSU og PGU udgjorde støtteformen IT-hjælpemidler den største udgiftsandel af støtten med hhv. 47 % og 53 %. På alm. gymn. og HF udgjorde udgifterne til tolkning den største andel med 37 %.
Tabel 3.4 SPS-modtagere i UU i 2008 fordelt på køn og alder.
Jf. tabel 3.4 er 17 % af SPS-modtagerne på UU 25 år og derover. Jf. tabel 2.14 i ”SU-støtte og gæld 2008” var 10 % af SU-støttemodtagerne i UU 25 år eller derover. SPS-modtagerne i UU var således relativt ældre i forhold til øvrige på UU.
Kvinderne udgjorde i 2008 kun 45 % af SPS-modtagerne og de var relativt ældre end mændene.
Tabel 4.1 SPS-støtte i VU i 2006-2008 fordelt på uddannelseskategorier.
Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen.
1) Inklusive universitetsbachelorer.
Fra 2006 til 2008 steg antallet af SPS-modtagere 36 %. Stigningen var størst på KVU (46 %) og LVU (43 %). I 2006 udgjorde SPS-modtagerne på LVU 38 % af SPS-modtagerne på VU; denne andel steg til 41 % i 2008.
SPS-modtagerne på prof. bac. udgjorde i 2008 knap hver anden på VU.
Fra 2006 til 2007 faldt støttebeløbet pr. SPS-modtager på VU fra 32.300 kr. til 27.800 kr. Støttebeløbet pr. SPS-modtager steg 4 % fra 2007 til 2008.
Tabel 4.2 SPS-støtte i VU i 2008 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper.
1) Inklusive universitetsbachelorer.
2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang VU i alt.
3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt.
Tabel 4.2 viser fordelingen af støttemodtagere på handicap inden for de videregående uddannelser og deres gennemsnitlige støtte. KVU og prof. Bach. m. fl. havde en gennemsnitlig støtte på hhv. 23.300 kr. og 24.200 kr., mens LVU havde en gennemsnitlig støtte på 36.100 kr.
Tabel 4.3 SPS-støtte i VU i 2008 fordelt på uddannelseskategori og støtteart.
1) Inklusive universitetsbachelorer.
På KVU og prof. bach. m. fl. udgjorde støtteformen Tolkning og IT-hjælpemidler de største andele af støtten. På LVU udgjorde udgifterne til tolkning og studiestøttetimer de største andele.
Tabel 4.4 SPS-modtagere i VU i 2008 fordelt på køn og alder.
Kvinderne udgjorde i 2008 68 % af SPS-modtagerne på de videregående uddannelser, hvilket er lidt større andel end de ca. 61 % af SU-modtagerne i videregående uddannelser, som er kvinder.
Ca. 1/3 af SPS-modtagerne var hhv. 20-24 år, 25-29 år og 30 år og der over.
I dette afsnit opgøres tildelingen af støtte på frie grundskoler og frie kostskoler. Jf. tabel 2.1 blev 94 % af den tildelte støtte på frie grundskoler udbetalt, mens 100 % af den tildelte støtte på frie kostskoler blev udbetalt. Hovedparten af den tildelte støtte blev således udbetalt.
Tabel 5.1 Tildelt SPS-støtte i 2006/2007 - 2008/2009 på FG og FK.
Anm.: En SPS modtager kan få flere former for støtte, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen for hhv. FG og FK.
På FG steg antallet af svært handicappede støttemodtagere mest med 118 % fra 2006/2007 til 2008/2009. Dette skyldtes delvist en ændret kategorisering af støttemodtagerne i forhold til specialundervisning. Set under et steg de to kategorier med 63 % og den tildelte støtte steg 58 %.
På FK er antallet af svært handicappede steget fra 2006/2007 til 2008/2009 med 86 % 1.300, mens antallet som fik støtte til specialundervisning faldt marginalt. Samlet set steg antallet af støttemodtagere på FK med 13 % i perioden.
Tabel 5.2 Tildelt SPS-støtte i 2008/2009 på FG fordelt på støttegruppe og støtteart.
Anm.: En SPS modtager kan få flere støtte indenfor flere støttearter, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen.
På FG fik ca. 2.200 svært handicappede elever specialpædagogisk bistand i form af specialundervisning (undervisning og holdundervisning), støtten her udgjorde ca. 91 % af støtten til denne gruppe.
Ca. 2.500 elever fik støtte til almindelig specialundervisning, heraf 1.800 til holdundervisning.
Tabel 5.3 SPS-modtagere på FG i 2008/2009 fordelt på køn og alder.
Ca. 60 % af SPS-modtagerne på FG er drenge. Mht. aldersfordelingen så udgjorde elever på højest 8 år ca. 24 % af alle SPS-modtagerne og de 9-13 årige ca. 55 %.
Tabel 5.4 Tildelt SPS-støtte i 2008/2009 på FK.
På FK fik ca. 1.300 svært handicappede elever specialpædagogisk bistand til undervisning, støtten her udgjorde ca. 97 % af støtten til denne gruppe.
Ca. 3.700 elever fik 74,7 mio. kr. i støtte til almindelig specialundervisning.
Tabel 5.5 SPS-modtagere på FK i 2008/2009 fordelt på køn og alder.
Ca. 60 % af SPS-modtagerne på FK er drenge. Mht. aldersfordelingen så udgjorde elever på 14-15 år ca. 37 % af alle SPS-modtagerne, og de 16-18 årige udgjorde ca. 51 %.
I det følgende opgøres der nøgletal for hvor en del af SPS-modtagerne, der får SU, herunder hvor stor en del af SPS-modtagerne på VU, der får SU-handicaptillæg. Og omvendt vises der nøgletal for hvor stor en del af SU-modtagerne, der får SPS-støtte.
Tabel 6.1 UU: Andelen af SPS-modtagere, som får SU og andelen af SU-modtagere, som får SPS.
Anm: Oplysningerne om SU er baseret på styrelsens registre pr. ultimo januar 2009.
Oplysningerne om SPS er baseret på styrelsens registre pr. medio oktober 2009.
1) Kun EUD.
Ca. 32 % af SPS-modtagerne på UU fik SU i 2008, hvilket var uændret i forhold til 2007.
Jf. tabel 3.4 i kapitel 3 var 24 % af SPS modtagerne i UU i 2008 under 18 år, mens 19 % fyldte 18 år i 2008. En del af SPS-modtagerne på UU i 2008 opfyldte således ikke betingelsen om at være fyldt 18 år for at få SU på UU. De 1.762 SPS-modtagere med SU i 2008 udgjorde 56 % af SPS-modtagerne, der var fyldt 19 år ultimo 2008.
Andelen af SU-modtagere på UU, som fik SPS-støtte steg fra 1,0 % i 2007 til 1,2 % i 2008.
Tabel 6.2 VU: Andelen af SPS-modtagere, som får SU, og andelen heraf som får handicaptillæg, samt andelen af SU-modtagere, som får SPS.
Anm: Oplysningerne om SU er baseret på styrelsens registre pr. ultimo januar 2009.
Oplysningerne om SPS er baseret på styrelsens registre pr. medio oktober 2009.
Ca. 74 % af SPS-modtagerne på VU fik SU i 2008, hvilket var 7-procentpoint mere end i 2006. I samme periode steg andelen af SU-modtagere med SPS-støtte, som fik handicaptillæg fra 15 % til 18 %. Det skal her bemærkes, at handicaptillæg i VU blev indført medio 2004, hvilket indebærer en stigende bestand, i den udstrækning tillægget har fået handicappede til at påbegynde en uddannelse på SU.
Andelen af SU-modtagere på VU, som fik SPS-støtte er steget fra 0,5 % i 2006 til 0,8 % i 2008.
Andelen af modtagere af handicaptillæg, som fik SPS, udgjorde 13 % i 2008.
I 2008 udgjorde andelen af SU-modtagere på VU, som fik SPS-støtte altså 0,8 %, mens den på UU udgjorde 1,2 %.
Figur 1 Udviklingen 2006 – 2008 i andelen af SU-modtagere, som fik SPS-støtte.
Figur 1 viser, at andelen af SU-modtagere, som får SPS-støtte, steg både på UU og VU fra 2007 til 2008.
Tabel 6.3 SPS-støttemodtagere samt andelen, der modtog SU i 2008 fordelt på SPS-områder og handicaptype.
Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen.
På UU fik 32 % af SPS-modtagerne SU. De SPS-modtagere som ikke fik SU var typisk under 18 år eller fik lærlingeløn (EUD). Endelig fik nogle forrevalidering (i gymnasiale uddannelser) eller revalidering (i erhvervsrettede uddannelser) eller pension.
På UU fik SPS-modtagerne med psykiske problemer eller synsvanskeligheder relativt ofte SU, mens relativt få med bevægelsesvanskeligheder fik SU.
På VU fik SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser relativt ofte SU, mens relativt få med bevægelsesvanskeligheder eller synsvanskeligheder fik SU.
I december 2008 udgav DSF en undersøgelse af studerende med handicap på de lange videregående uddannelser ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…en undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser”, hvori indgik en spørgeskemaundersøgelse. Blandt respondenterne fik 74 % SU, mens 16 % var på revalidering og 4 % var på pension.
På VU formodes en del af SPS-modtagerne uden SU at have modtaget revalidering.
Tabel 6.4 SPS-støttemodtagere i VU samt andelen heraf, der modtog SU handicaptillæg i 2008 fordelt på SPS-områder og handicaptype.
Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen.
SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde 67 % i 2008. Denne gruppe modtog kun i begrænset omfang SU-handicaptillæg (3 %).
Af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder modtog 20 % handicaptillæg.
Andelen af SPS- støttemodtagere med SU med bevægelsesvanskeligheder, der modtog SU-handicaptillæg var 46 %.
Af SPS-modtagere med SU med hørevanskeligheder modtog 87 % handicaptillæg, og 83 % med udviklingsforstyrrelser modtog handicaptillæg. De to SPS-handicapkategorier havde de største andele, som fik SU-handicaptillæg.
Tabel 7.1 SPS-ansøgninger vedrørende støtteperioden indkommet senest 2008 fordelt på ansøgningsdato.
Samlet set kommer der flest ansøgninger ind i januar og februar (primært FG) og i august og september (primært UU).
Afslagene udgjorde 5 % af de afgjorte sager. Afslagsprocenten på VU er lavere end på UU primært fordi uddannelsesforløbene på VU, hvorved der er færre 1. gangsansøgninger.
Tabel 7.2: Ekspeditionstid for UU SPS-ansøgninger 2007 – 2008.
Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke.
UU-ansøgninger vedr. støtteåret steg 23 % fra 6.900 i 2007 til 8.500 i 2008. Andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 20 dage faldt 4 procentpoint fra 81 % i 2007 til 77 % i 2008.
Tabel 7.3: Ekspeditionstid for VU SPS-ansøgninger 2006 – 2008.
Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke.
Antallet af ansøgninger på VU steg 24 % fra 3.200 for støtteåret 2006 til 3.900 for støtteåret 2008. Andelen ekspederet indenfor 20 dage faldt fra 68 % for støtteåret 2006 til 54 % for støtteåret 2008.
Tabel 7.4: Ekspeditionstid for FK-ansøgninger 2006 – 2008.
Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke.
For FK faldt antallet af sager 6 % fra 6.400 for 2007 til 6.100 for 2008. Andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 30 dage faldt fra 65 % for støtteåret 2007 til 60 % for støtteåret 2008, mens andelen ekspederet indenfor 20 dage faldt 8 procentpoint fra 50 % for 2007 til 42 % i 2008.
I kapitel 8 behandles afbrud blandt SU-modtagerne, og det undersøges om personer med berøring med SPS-støttesystemet har samme afbrudsfrekvens som andre SU-modtagere. Der tages udgangspunkt i SU-modtagere, der startede uddannelsen et givet år, og frekvensen af afbrud indtil ultimo januar 2009 gøres op.
Oplysningerne om uddannelseskategori, uddannelsens starttidspunkt og eventuelt afbrud af uddannelsen er fra SU-registrene. SU-oplysningerne er udtrukket fra registrene pr. ultimo januar 2009, mens SPS-oplysningerne er udtrukket fra registrene pr. medio oktober 2009.
Den del af SU-modtagerne, der betegnes SPS-gruppen består af dem, der enten havde fået udbetalt SPS-støtte eller havde fået godkendt eller delvist godkendt en ansøgning om SPS-støtte.
SU-modtagerne er blandt andet grupperet med hensyn til, hvilket år uddannelsen blev påbegyndt. De har ikke nødvendigvis modtaget SU dette år. Dette gælder fx en person, der i 2005 starter på en UU som 16-årig, og som 18-årig i 2007 modtager SU.
Statistikkerne viser afbrud i den periode, hvor den uddannelsessøgende har fået SU. Hvis den uddannelsessøgende SU-modtager har fået SPS (eller godkendt/delvist godkendt en SPS-ansøgning) i SU-perioden indgår de i SPS-gruppen.
I statistikken indgår således ikke SPS-modtagere, der ikke har modtaget SU. Fx indgår afbrud blandt 16-og 17-årige SPS-modtagere på UU og SPS-modtagere på VU , der modtager revalideringsydelse eller førtidspension ikke.
Når en person har fået godkendt en ansøgning om SPS-støtte, kan vedkommende være nået et stykke ind på uddannelsen.
Hvis en person var berettiget til SPS-støtte men ikke havde fået godkendt en ansøgning om SPS-støtte, indgår personen i de følgende tabeller under ”Øvrige SU-modtagere”, og afbrudsfrekvensen for denne gruppe.
Dermed indgår tidlige afbrud inden godkendelsen af en SPS-ansøgning ikke nødvendigvis i afbrudsfrekvensen for gruppen, der havde fået udbetalt SPS-støtte eller godkendt/delvist godkendt ansøgning om SPS-støtte.
Afbrudsfrekvenserne for personer, der var omfattet af SPS-lovgivningen, kan således være højere end de anførte.
I det følgende opgøres afbrud i UU i SU-støtteperioden for SPS-gruppen sammenlignet med øvrige SU-modtagere.
Personer, der påbegyndte en UU i 2007 som 16-årige, og som vil blive tildelt SU som 18-årige, efter at data blev udtrukket fra SUstyrelsens registre pr. ultimo januar 2009, indgår ikke.
Tabel 8.1. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på UU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter uddannelsens start.
Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse fra 2. halvår 2005 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU.
På UU afbrød SPS-gruppen i mindre omfang end øvrige SU-støttemodtagere med samme startår i perioden 2005-2007.
Gruppen, der havde fået godkendt/delvist godkendt en ansøgning om SPS-støtte men ikke fået udbetalt SPS-støtte, afbrød mere end øvrige SU-støttemodtagere med startår i 2006 eller 2007.
Afbrud på UU fordelt efter hvor langt på uddannelsen støttemodtageren er
I den følgende tabel opdeles afbrudsfrekvenserne for SPS-gruppen og de øvrige SU-modtagere med hensyn til om afbruddet skete på 1. halvår af studiet eller senere.
Tabel 8.2. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på UU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter afbruddets tidspunkt og efter uddannelsens start.
Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse fra 2. halvår 2005 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU.
På UU har SPS-gruppen lavere afbrudstilbøjelighed indenfor de første seks måneder af uddannelsen sammenlignet med øvrige SU-modtagere med samme startår.
Efter de første seks måneder af uddannelsen afbrød SPS-gruppen i højere grad end øvrige SU-modtagere med samme startår.
Afbrud på UU fordelt på uddannelsesretning
Tabel 8.3. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på UU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter uddannelsesretning og efter uddannelsens start.
Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse fra 2. halvår 2005 samt øvrige UU fra 2007. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU.
På de enkelte uddannelsesretninger var tendensen generelt, at SPS-gruppen havde afbrudt i mindre omfang end øvrige SU-modtagere. På erhvervsgymnasiale uddannelser afbrød SPS-gruppen dog ikke i mindre omfang for alle startår.
Afbrud på UU fordelt på handicaptype
Tabel 8.4 Afbrud fra SU-start til primo 2009 blandt SPS-modtagerne på UU, der havde fået SU, fordelt efter handicaptype og efter uddannelsens start.
Anm.: Personer, der har flere handicaptyper, indgår under den alfabetisk første.
Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU.
Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse fra 2. halvår 2005 samt øvrige UU fra 2007.
På UU var der blandt SPS-gruppen på SU relativt mange afbrud med generelle indlæringsvanskeligheder for startårene 2006 og 2007
Tabel 8.5. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på VU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter uddannelsens start.
På VU afbrød SPS gruppen i mindre omfang end øvrige SU-støttemodtagere med samme startår i perioden 2004-2007.
Gruppen, der havde fået godkendt/delvist godkendt en ansøgning om SPS-støtte men ikke fået udbetalt SPS-støtte, afbrød mere end øvrige SU-støttemodtagere med startår i 2004 eller 2005.
Afbrud på VU fordelt efter hvor langt på uddannelsen støttemodtageren er
I den følgende tabel opdeles afbrudsfrekvenserne for SPS-gruppen og de øvrige SU-modtagere med hensyn til om afbruddet skete på 1. halvår af studiet eller senere.
Tabel 8.6. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på VU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter afbruddets tidspunkt og efter uddannelsens start.
På VU har SPS-gruppen lavere afbrudstilbøjelighed indenfor de første seks måneder af uddannelsen sammenlignet med øvrige SU-modtagere med samme startår. Efter de første seks måneder af uddannelsen afbrød SPS-gruppen i stort set samme omfang som øvrige SU-modtagere.
Afbrud på VU fordelt på uddannelsesretning
Tabel 8.7. Afbrud fra SU-start til primo 2009 på VU blandt SU-modtagere og blandt SPS-modtagere på SU fordelt efter uddannelsesretning og efter uddannelsens start.
På de enkelte uddannelsesretninger var tendensen generelt, at SPS-gruppen havde afbrudt i mindre omfang end øvrige SU-modtagere.
Afbrud på VU fordelt på handicaptype
Tabel 8.8 Afbrud fra SU-start til primo 2009 blandt SPS-modtagerne på VU, der havde fået SU, fordelt efter handicaptype og efter uddannelsens start.
Anm.: Personer, der har flere handicaptyper, indgår under den alfabetisk første.
På VU var der blandt SPS-gruppen på SU relativt mange afbrud for handicaptyperne med synsvanskeligheder eller hørevanskeligheder. Gruppen med udviklingsforstyrrelser er relativt lille. I denne gruppe var afbrudsfrekvensen høj for nogle startår.
Generelle indlæringsvanskeligheder
Omfatter sent udviklede personer.
Psykiske problemer
Opståede problemer, fx depression.
Socialt/familiært/kulturelt
Omfatter personer, der under andre omstændigheder vil fungere normalt. Personen er altså påvirket af udefrakommende problemer/udfordringer.
Udviklingsforstyrrelser
Omfatter ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer (AKT), samt personer med spiseforstyrrelser.
|
Love og bekendtgørelser |
|
Lovbekendtgørelse af 962 af 26. september 2008 om friskoler og private grundskoler m.v. |
|
Bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler |
|
Lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008 om lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) |
|
Bekendtgørelse nr. 703 af 30. juni 2008 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) |
|
Lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) |
|
Bekendtgørelse nr. 1300 af 10. december 2006 om tilskud til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen |
|
Lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse |
|
Lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. |
|
Lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) |
|
Bekendtgørelse nr. 742 af 30. juni 2008 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) |
|
Bekendtgørelse nr. 743 af 30. juni 2008 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) |
|
Lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008 om uddannelsen til studentereksamen (stx) |
|
Bekendtgørelse nr. 741 af 30. juni 2008 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) |
|
Lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen |
|
Bekendtgørelse nr. 745 af 1. juli 2008 om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen) |
|
Bekendtgørelse nr. 746 af 1. juli 2008 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) |
|
Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. |
|
Lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om erhvervsuddannelser |