Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og ydelsen til uddannelsesorlov.
Baggrunden for lovforslaget om SVU var at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet.
Loven var et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten.
Aftalepartierne ønskede med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
SVU-loven er ændret flere gange siden indførelsen i 2001. Af de vigtigste ændringer skal nævnes,
SVU-ordningen giver den enkelte uddannelsessøgende og virksomhederne adgang til at få støtte fra staten til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Der kan endvidere ydes støtte til deltagerbetaling.
Formålet med denne løbende statistikopfølgning er at belyse, hvordan SVU-ordningen virker. Papiret vedrører SVU-ordningen i 2002, men sammenholdes de fleste steder med de tilsvarende tal for 2001, så udviklingen kan følges. I afsnit 2 vises omfanget af tildelinger, herunder hvordan tildelingerne fordeler sig på blandt andet uddannelsestyper, støttemodtagernes alder og beskæftigelsesstatus. I afsnit 3 vises omfanget af ansøgninger fordelt på medadministratorer og amter samt omfanget af afslag fordelt på årsagskategorier.
SVU ordningen omfatter både ledige og beskæftigede, men det forhold at under 1 procent af samtlige SVU støttemodtagere er ledige betyder, at beskrivelsen af SVU ordningen i denne rapport næsten udelukkende er en beskrivelse af ordningen for SVU modtagere der er i beskæftigelse.
Tabel 2.1 belyser omfanget af tildelinger og tildelte beløb fordelt på uddannelsestyper – videregående og almen uddannelse.
SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. I 2001, 2002 og 2003 var satserne henholdsvis 2940, 3020 og 3.115 kr. pr. uge.
Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2001, 2002 og 2003. Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere finansår, og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår.
I alt fik godt 14.000 personer tildelt næsten 344 mio. kr. i SVU i 2003. Heraf var 1,2 mio. kr. ydet som deltagerbetaling til knap 1.500 personer. Omregnet i helårspersoner svarer den udbetalte støtte til 2.759 støttemodtagere. I forhold til 2002 er der tale om et fald i antallet af tildelinger på 9 procent, mens støttebeløbet stort set er uændret. Faldet skyldes næsten udelukkende det forhold, at fagspecifikke kurser, der hører under det videregående uddannelsesområde, fra og med 2003 ikke har været støtteberettigende, hvilket har været stærkt medvirkende til, at antallet af tildelinger på det videregående uddannelsesområde er faldet med ca. 18 procent set i forhold til 2002. Antallet af tildelinger på det almene voksenuddannelsesområde er derimod steget med 15 procent, primært som følge af en stigning i antallet af støttemodtagere i forberedende voksenundervisning på 40 procent. Størstedelen af tildelingerne (godt 65 procent) vedrører dog stadig i 2003 de videregående uddannelser hvor godt 9.200 uddannelsessøgende fik udbetalt ca. 266 mio. kr. Knap 5.000 støttemodtagere i almen uddannelse modtog i alt 77 millioner i 2003.
Godt 9.200 SVU støttemodtagere i videregående uddannelse modtog i alt 266 millioner i udbetalt støtte i 2003. Det svarer til omkring 77 procent af den samlede udbetalte støtte under SVU ordningen. I gennemsnit modtog hver SVU støttemodtager i videregående uddannelse således næsten 29.000 kr. i 2003.
Åben uddannelse og fag under Universitetsloven
For hele perioden 2001-2003 gjaldt det generelt, at SVU tildelt uddannelsessøgende i videregående åben uddannelse udgjorde langt størstedelen af den samlede udbetalte støtte. Det bemærkes, at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse fra 1. juli 2003 blev delt mellem universitetsloven og lov om åben uddannelse. I 2003 blev der udbetalt 253 millioner kr. til godt 8.100 støttemodtagere i videregående åben uddannelse. Det svarer til 95 procent af den udbetalte støtte til SVU støttemodtagere i videregående uddannelse og til 74 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i 2003. Støttemodtagerne i åben uddannelse modtog gennemsnitligt godt 31.000 kr. i 2003.
I alt 17 personer der gik på anden efter og videreuddannelse eller enkeltfag under Universitetsloven, og modtog ½ million kr. i støtte. Det svarer til knap 35.000 pr. person. Det skal bemærkes, at universitetsloven kun dækker sidste halvår af 2003
Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne
Procentuelt er antallet af personer, der har fået tildelt støtte til afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne (videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse) steget markant mellem 2002 og 2003, hvor der i 2002 dog kun var 34 personer i pågældende uddannelser. I 2003 var dette tal steget til 156 som sammenlagt fik udbetalt godt 3 millioner kr.. Det svarer til godt 19.000 kr. i gennemsnit.
Kun 12 personer modtog SVU i 2003 i forbindelse med et kombineret uddannelsesforløb. Der er typisk tale om, at støttemodtageren tager to deltids-enkeltfag og dermed opnår ret til SVU til et heltidsforløb. Disse modtog knap ½ million kr., hvilket svarer til godt 35.000 kr. pr. støttemodtager.
Øvrige uddannelser under andre ministerieområder
Sammenlagt 37 personer modtog SVU støtte til uddannelser udenfor Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets ressortområde i 2003. De var under uddannelse som kvæginseminør, skibsmaskinist eller styrmand og modtog i alt godt 2 millioner i 2003
Fagspecifikke kurser
Til og med 2002 udgjorde støtte til personer på fagspecifikke kurser en forholdsvis stor andel af den samlede udbetalte SVU støtte på de videregående uddannelser, hvor andelene i 2001 og 2002 var henholdsvis 20 og 14 procent, men fra og med 2003 er disse kurser ikke længere SVU støtteberettigende. I 2003 optræder derfor kun ’afløb’.
Til SVU støttemodtagere i de almene uddannelser blev der i 2003 tildelt ca. 77 mio. kr. fordelt på næsten 5.000 tildelinger. Det svarer til næsten 16.000 i gennemsnit pr. tildeling.
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
26 uddannelsessøgende der forberedte sig til adgangseksamen til ingeniøruddannelserne modtog næsten 1.9 millioner i SVU i 2003. Det svarer til omkring 72.000 i gennemsnit og indikerer således ikke alene at denne uddannelsestype er en af de længerevarende der kan gives SVU til, men tillige at den tages som et koncentreret forløb.
AVU og FVU
Størstedelen af tildelingerne - knap 72 procent - vedrørte almen voksenuddannelse (knap 1.600 tildelinger) og forberedende voksenundervisning (godt 1.900 tildelinger). Medens antallet af tildelinger på det almene voksenuddannelsesområde kun steg 9 procent set i forhold til 2002, steg antallet af tildelinger vedrørende forberedende voksenundervisning i samme periode med 40 procent.
I 2003 blev der ydet 34 millioner svarende til knap 10.000 pr. støttemodtager.
Dansk som andet sprog
236 personer, svarende til 5 procent af SVU støttemodtagerne på almen uddannelse tager kursus i dansk som andet sprog, hvilket er 2½ procentpoint højere set i forhold til 2002. Relativt set er andelen med andre ord fordoblet, medens det absolutte antal er steget med mere end 360 procent. Således tyder det på, at nogle af de svagest stillede grupper (jf. afsnit xx) på arbejdsmarkedet i højere grad end tidligere har taget SVU ordningen til sig og herigennem er i færd med at udvikle deres kompetencer. Til disse blev der blev givet godt 4½ million i SVU støtte i 2003, hvilket svarer til knap 20.000 pr. person.
Enkeltfag på folkeskoleniveau
Personer der står uden erhvervsuddannelse er generelt betragtet en forholdsvis svag gruppe på arbejdsmarkedet. Nogle af disse har en ungdomsuddannelse, medens andre kun har folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Nogle har behov for at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Under SVU ordningen i 2003 gjaldt det 15 personer. Disse modtog i alt ¾ million kr. i SVU støtte pågældende år. Det svarer til godt 48.000 i gennemsnit pr. person.
HF, HHX, HTX samt studentereksamen
Næsten hver tiende SVU støttemodtager på de almene uddannelser gik på HF, HHX eller HTX. Det er omtrent den samme andel som de foregående to år. I både 2002 og 2003 har antallet ligget på omkring 450 personer. Hertil kommer et antal, henholdsvis 4 og 7 der i 2002 og 2003 modtog SVU støtte til studentereksamen. Sammenlagt fik samtlige disse uddannelsessøgende udbetalt knap 26 millioner kr. Det svarer til godt 55.000 pr. person.
Specialundervisning for voksne
I 2001 modtog 139 personer SVU støtte til specialundervisning. Dette tal faldt i 2002 til 107 og ligger i 2003 med 112 støttemodtagere på samme niveau. De modtog knap ¾ million kr. svarende til ca. 6.500 pr. person.
Kombinerede forløb, almen uddannelse
Det er muligt at få SVU til kombinerede uddannelsesforløb. Inden for almen uddannelse bruges typisk to uddannelseskombinationer. Den ene er en kombination af FVU og almen voksenuddannelse, den anden almen voksenuddannelse og HF; 14 procent af alle tildelinger på området vedrørende almen uddannelse går til kombinerede uddannelsesforløb. Det reelle omfang af tildelinger til FVU, almen voksenuddannelse og HF er derfor højere end det umiddelbart fremgår af tabellen.
Deltagerbetaling
Støtte til deltagerbetaling gjaldt til og med 2002 udelukkende SVU støttemodtagere der gik på de almene uddannelser. I 2002 modtog 1.131 støttemodtagere 615.000 kr. i deltagerbetaling ved siden af SVU støtten. Fra og med 2003 har ledige støttemodtagere på de videregående uddannelser kunnet modtage støtte til deltagerbetaling. Det gjorde 59 personer, og disse fik sammenlagt godt ¼ million kr. 1.470 støttemodtagere på de almene uddannelser modtog knap 1 million kr. Således er udbetalingerne vedrørende deltagerbetaling fordoblet fra 2002 til 2003, medens antallet af støttemodtagere der modtager deltagerbetaling er steget 35 procent. Gennemsnitlig modtog disse 1.529 personer godt 800 kr. i deltagerbetaling i 2003; det er en stigning på næsten 50 procent set i forhold til 2002. Det skyldes dog ikke alene at udbetalinger vedrørende deltagerbetaling til støttemodtagere i videregående uddannelser gennemgående er større end ditto for støttemodtagere i almene uddannelser, men også det forhold, at de gennemsnitlige udbetalinger vedrørende deltagerbetaling på de almene uddannelser har været højere i 2003 set i forhold til 2002.
Koncentration i tildelingerne på uddannelsestyper
82 procent af samtlige tildelinger i 2003 vedrørte 3 uddannelsestyper. I 2002 vedrørte 90 procent af tildelingerne 4 uddannelsestyper.
I 2002 blev de fleste tildelinger bevilget til støttemodtagere på fagspecifikke kurser, anden videregående åben uddannelse, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning. Ca. 37 procent af tildelingerne vedrørte fagspecifikke kurser, ca. 34 procent anden videregående åben uddannelse og ca. 9 procent almen voksenuddannelse henholdsvis forberedende voksenundervisning. I alt udgjorde de fire uddannelser således knap 90 procent af SVU-tildelingerne i 2002. Uddannelsessøgende på disse 4 uddannelsestyper modtog 85 procent af de samlede udbetalinger. I 2003 er billedet noget anderledes idet de fagspecifikke kurser ikke længere er støtteberettigende: 57 procent af tildelingerne vedrørte videregående åben uddannelse, 11 procent almen voksenuddannelse og 14 procent forberedende voksenundervisning. Sammenlagt vedrørte 82 procent af tildelinger 3 uddannelsestyper. Uddannelsessøgende på disse uddannelsestyper modtog 88 procent af de samlede udbetalinger.
Stadig kun få ledige får SVU
Den uddannelsessøgende skal være beskæftiget uden offentlige tilskud som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle for at få SVU. Det er dog også muligt at opnå SVU som ledig ved at udnytte retten til seks ugers selvvalgt uddannelse, hvis den uddannelsessøgende er dagpengeberettiget og uddannelsen sker i de første 12 måneder af ledighedsperioden. Det har derfor været at forvente, at størstedelen af SVU-støttemodtagerne er personer i beskæftigelse. Kun 70 ledige i 2001, 177 i 2002 og 109 i 2003 har valgt et forløb under SVU-ordningen. Det er under 1 ud af hver 100 SVU-støttemodtagere. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan bruges med SVU eller VEU-godtgørelse eller en kombination. Når andelen af ledige på SVU ikke er større, skyldes det formentlig, at de fleste ledige bruger deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse på et uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesniveau, hvortil de kan opnå VEU-godtgørelse. På disse uddannelser – typisk AMU-uddannelser – kan den ledige opnå egentlige kompetencer, selvom perioden er så kort som 6 uger.
Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens start ikke er fyldt 60 år. Uddannelsessøgende mellem 20 og 25 år kan dog få SVU til forberedende voksenundervisning, ligesom uddannelsessøgende under 25 år kan få SVU til uddannelse, der sker som led i et jobrotationsprojekt.
Kvinderne udgør med sine godt 9.600 støttemodtagere godt 2/3 af samtlige støttemodtagere i 2003. Dette er en smule mindre end i 2002 hvor andelen var knap 71 procent. Forklaringen på dette fald er, at fagspecifikke kurser ikke længere er SVU støtte berettigende; med 5.000 støttemodtagere udgjorde kvinderne 87 procent af ansøgerne på de fagspecifikke kurser i 2002.
Kvinderne udgør dog stadig størstedelen af støttemodtagerne på de videregående uddannelser og er med et antal på mere end 7.000 støttemodtagere mere end tre gange flere end mændene, hvor knap 2.200 mænd modtager støtte til en videregående uddannelse. På de almene uddannelser er mænd og kvinder - med henholdsvis 2.300 og 2.500 støttemodtagere - omtrent lige mange, jf. tabel 2.3 og 2.4. Af disse tabeller fremgår det tillige, at forholdsvis mange SVU støttemodtagere er personer der er midt i deres arbejdsliv. Således udgør de 35-49 årige mere end 55 procent af samtlige støttemodtagere, medens de, set til sammenligning, kun udgør knap 45 procent af arbejdsstyrken i alderen 25-59 år, jf. tabel 2.5. Tabellen viser desuden andelen af arbejdsstyrken mellem 25-59 år der modtager SVU.
Der er ikke alene forholdsvist stor forskel på hvilke uddannelsestyper der modtages støtte til kønnene imellem, der er ligeledes stor forskel aldersklasserne imellem. De yngste (25-34 årige) og de ældste (55-59 årige) er oftere at finde på de almene uddannelser set i forhold til de 35-54 årige under ét og i særdeleshed set i forhold til de 39-49 årige, når man tager højde for deres relative antal, og for den generelle fordeling af støttemodtagere på de to uddannelsestyper. Til gengæld er de 35-54 årige – og i særdeleshed de 39-49 årige - oftere at finde i videregående uddannelser. Her spiller der dog også kønsforskelle ind. Godt halvdelen af mændene, set under ét, modtager støtte til en almen uddannelse. Imidlertid gælder det kun 40 procent af de 25-29 årige mænd. For de unge kvinder er forskellen endnu mere markant: Blot hver fjerde kvinde, set under ét, modtager støtte til en almen uddannelse, men alligevel modtager godt 40 procent af de 25-29 årige kvinder støtte til en almen uddannelse. Paradoksalt går repræsentativiteten, set i forhold til de jævnaldrende mænd, altså i modsat retning, til trods for at fordelingen på uddannelsestyper er den samme. Når det samtidig noteres, at antallet af 25-29 årige, med henholdsvis 685 mænd og 555 kvinder, fordeler sig langt mere ligeligt mellem kønnene, set i forhold til resten af støttemodtagerne hvor der gennemgående er 2-3 gange flere kvinder end mænd, kunne det være en indikation på, at mænd over 30 år i højere grad vælger SVU til en videregående uddannelse fra, frem for at vælge SVU til en almen uddannelse til. Årsagen hertil er formentlig, at det typisk er beskæftigede inden for en række ”kvindefag”, der går på efter- og videreuddannelse med SVU – nemlig, sygeplejersker, pædagoger og lærere, jf. bilag 1, tabel 3 om ansøgningernes fordeling på a-kasser.
Der tegner sig et tilsvarende billede for 2002, jf. bilag 2.
Tabel 2.3 Mænd med SVU-støtte i 2003 fordelt efter uddannelsestype og alderskategori
Kilde: Statistisk årbog 2003, Danmarks Statistik
For at få SVU til almen uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende kan betragtes som kortuddannet.
Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst
Derudover kan SUstyrelsen godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra en gennemført skolegang eller uddannelse. Det gælder
For at belyse hvem det er, som har fået tildelt SVU til almen uddannelse de forgangne tre år, ses på hvordan tildelingerne fordeler sig på længde og type af tidligere skolegang og uddannelse.
1) Når personer med 9-10 års skolegang og en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år har fået SVU, skyldes det, at uddannelsen har kunnet betragtes som forældet.
2) Når personer med mere end 10 års skolegang har fået SVU, skyldes det, at der er dispenseret for skolegang og/eller erhvervsrettet uddannelse.
Flere kortuddannede tildeles SVU til almen uddannelse.
Over halvdelen af de uddannelsessøgende, der blev tildelt SVU til det almene niveau i 2003 – godt 2.700 – har ikke nogen erhvervsrettet uddannelse efter endt skolegang. Det svarer til ca. 59 procent af tildelingerne til almen uddannelse. I 2002 var denne andel 62, medens den i 2001 var 57 procent.
Det er interessant at konstatere, at der er væsentligt flere kortuddannede der tildeles SVU til en almen uddannelse til trods for at der år for år bliver færre personer der står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Selvom denne gruppe bliver stadig mindre udgør de 59 procent af alle SVU tildelinger i 2003, medens de kun udgjorde 57 procent i 2001. Søgningen til SVU blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan derfor konkluderes at være styrket mere end hele gruppen af kortuddannede set under ét.
SVU administreres af SUstyrelsen sammen med a-kasser, centre for information om videregående uddannelser (ivu*C) og uddannelsessteder, herunder voksenuddannelsescentre (VUC).
A-kasserne, VUC og ivu*C vejleder henholdsvis uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU.
Anm.: Omfatter både grund- og ændringsansøgninger modtaget i året. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår
I 2003 blev der modtaget knap 15.000 ansøgninger. Det er væsentligt færre set i forhold til det foregående år, og skyldes primært, at de fagspecifikke kurser fra og med 2003 ikke længere er støtteberettigende. Fordelingen af ansøgninger på administratorer har samtidig ændret sig. I 2001 var fordeling 66, 23 og 11 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 31 og 25 procent. Denne udvikling kan bl.a. skyldes, at andelen af ansøgningerne om SVU til almen uddannelse er steget, hvor det først og fremmest er VUC administratorerne der modtager denne type ansøgninger.
Antallet såvel som andelen af samtlige ansøgninger der er ændringsansøgninger er faldet markant mellem 2001 og 2003. I særdeleshed fandt denne udvikling sted imellem 2001 og 2002, og kan muligvis skyldes at sagsbehandlingen i ordningens første år delvist kan have været præget af tilpasning af forvaltningspraksis til gældende regler, med et tilsvarende større behov for at foretage ændringer af trufne afgørelser.
Generelt er der relativt færre ændringsansøgninger vedrørende de videregående uddannelser set i forhold til de almene uddannelser. I 2001 var 72 procent af ansøgningerne vedrørende støtte til VU, medens kun 64 procent af ændringsansøgningerne vedrørte VU. I 2002 og 2003 var andelene henholdsvis 70/58 og 61/46, jf. bilag 3. Overordnet set er der blevet færre ændringsansøgninger. Ændringsansøgninger vedrørende VU er faldet mest. Det er i øvrigt interessant at konstatere, at ændringsansøgningerne både i A-kasserne og ivu C udgjorde 25 procent af samtlige ansøgninger i 2001.
Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 4.
Som det fremgår af disse to tabeller er resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 90 procent af sagerne indenfor 30 dage opfyldt. Det gælder alle tre administratortyper, dog med en lille undtagelse, hvor 87 procent af ændringsansøgninger vedrørende almen uddannelse der blev modtaget i A-kasserne i 2003 blev færdigbehandlet indenfor 30 dage. Sammenlagt opfylder A-kasserne dog resultatmålet.
Som det fremgår af tabel 3.4 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt set i forhold til indbyggertal henover landet. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle.
Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse.
Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.
I 2003 er der givet afslag på knap 2.200 ansøgninger. Heraf vedrører godt 1.100 videregående uddannelse og godt 1.000 almen uddannelse. I forhold til 2002 er der tale om et fald i antallet af afslag på omkring 25 procent. I samme periode er antallet af ansøgninger faldet ca. 18 procent.
Beskæftigelseskrav eller ledighedskrav ikke opfyldt.
Den hyppigste afslagsårsag for ansøgninger vedrørende videregående uddannelse vedrører manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, herunder at den uddannelsessøgende ikke har indgået en orlovsaftale med arbejdsgiver eller ikke er dagpengeberettiget. Den næsthyppigste afslagsårsag er, at ansøgningen ikke er afleveret rettidigt.
Ansøger kan ikke betragtes som kortuddannet
For ansøgninger vedrørende almen uddannelse er den hyppigste årsag til afslag – næsten hver tredje – at den uddannelsessøgende ikke kan betragtes som kortuddannet. Den næsthyppigste afslagsårsag er, at uddannelsen ikke er støtteberettigende.