3. Ansøgningsstatistik
SVU administreres af SUstyrelsen sammen med a-kasser og udvalgte uddannelsessteder.
Indtil 1. august 2004 administrerede voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med a-kasserne området for SVU til almen uddannelse, mens centre for information om videregående uddannelser (ivu*C) administrerede området for SVU til videregående uddannelse sammen med a-kasserne. Fra 1. august 2004 overtog 2 universiteter og 5 CVU’ere administrationen fra ivu*C, der blev nedlagt i forbindelse med Vejledningsreformen fra 1. august 2004. Det var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CVU Nordjylland, CVU Midt-Vest, CVU Sønderjylland, CVU Fyn og CVU Syd.
A-kasserne og de nævnte uddannelsessteder vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU.
3.1 Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer

I 2004 blev der modtaget 18.946 ansøgninger. Det er 23 procent flere set i forhold til det foregående år. Antallet af grundansøgninger og ændringsansøgninger steg relativt lige meget.
Fordelingen af ansøgninger på administratorer har ændret sig markant i de år ordningen har eksisteret. I 2002 var fordeling 58, 25 og 17 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 33 og 22 procent. I 2004 faldt VUC’ernes andel til 35 procent, medens A-kasserne havde eb andel på 40 procent. Ivu-c’erne blev nedlagt pr. 31/7-2004, men nåede indtil da at modtage 11 procent af samtlige af årets ansøgninger. Universiteterne og CVU’erne påbegyndte som nye medadministratorer herefter og modtog 14 procent af årets ansøgninger. Nogle af de ændringsansøgninger, universiteterne og CVU'erne har behandlet, er registreret under den administrator, som havde administreret den oprindelige grundansøgning, det vil sige ivu*C. Et vist antalt ændringsansøgninger er derfor anført administreret og behandlet af et ivu*C, men er reelt administreret og behandlet af et universitet eller CVU.
Andelen af samtlige ansøgninger, der er ændringsansøgninger, udgjorde 16 procent i 2004, og ligger dermed på niveau med de foregående par år.
3.2 Ekspeditionstid
Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 3.


Som det fremgår af disse to tabeller, har alle administratorerne opfyldt resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 85 procent af sagerne indenfor 30 dage. Dog er kun 84% af ændringsansøgninger afleveret hos VUC færdigbehandlet indenfor 30 dage
Tabel 3.4 Ekspeditionstider* i 2004

3.3 Ansøgninger fordelt på amter

Som det fremgår af tabel 3.5 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt set i forhold til indbyggertal henover landet. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle.
3.4 Afslag
Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse.
Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.

I 2004 blev der givet afslag i alt 2.160 grundansøgninger. Heraf vedrører knap1.000 videregående uddannelse og næsten 1.200 almen uddannelse. I forhold til 2003 er der tale om det samme niveau i såvel antallet af afslag, som i andelen af afslag. Set i forhold til 2002 er både antallet og andelen af afslag faldet markant.
Der er lidt forskellige årsager til afslagene, alt efter hvilken uddannelsestype der søges støtte til. Afslagene til støtte til en videregående uddannelse er oftest begrundet med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller ikke er dagpengeberettiget. Blandt afslagene til støtte til en almen uddannelse er begrundelsen oftest, at uddannelsen ikke er støtteberettigende eller at ansøgeren ikke kan betragtes som kortuddannet. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af afslagene til ansøgerne på de almene uddannelser helt eller delvist begrundes med, at den specifikke uddannelse, der søges støtte til, ikke er støtteberettigende.
Bilag 1
Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer 2002 – 2004





Bilag 2



Tabel 4 Kvinder med SVU støtte i 2003 fordelt efter uddannelsestype og alderskategori

Bilag 3


|