Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og ydelsen til uddannelsesorlov. Baggrunden for lovforslaget om SVU var at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet.
Loven var et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten.
Aftalepartierne ønskede med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
SVU-loven er ændret flere gange siden indførelsen i 2001. Af de vigtigste ændringer skal nævnes,
SVU-ordningen giver den enkelte uddannelsessøgende og virksomhederne adgang til at få støtte fra staten til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Der kan endvidere ydes støtte til deltagerbetaling.
Formålet med denne løbende statistikopfølgning er at belyse, hvordan SVU-ordningen virker. Rapporten vedrører SVU-ordningen i 2004, men sammenholdes de fleste steder med de tilsvarende tal for de foregående år, så udviklingen kan følges. I afsnit 2 vises omfanget af tildelinger, herunder hvordan tildelingerne fordeler sig på blandt andet uddannelsestyper, støttemodtagernes alder og beskæftigelsesstatus. I afsnit 3 vises omfanget af ansøgninger fordelt på medadministratorer og amter samt omfanget af afslag fordelt på årsagskategorier.
SVU ordningen omfatter både ledige og beskæftigede, men det forhold, at blot 2½ procent af samtlige SVU tildelinger tilfalder ledige, betyder at beskrivelsen af SVU ordningen i denne rapport, næsten udelukkende er en beskrivelse af ordningen for SVU modtagere, der er i beskæftigelse.
I rapporten anvendes termerne tildeling henholdsvis (udbetalt) støttebeløb. Hver enkelt SVU støttemodtager har en eller flere tildelinger i et eller flere kalenderår, og den enkelte tildeling kan gives til et uddannelsesforløb, der kan strække sig over et eller flere kalenderår. Antallet af tildelinger er m.a.o. større end antallet af personer, som tildelingerne er givet til, om end der ikke nødvendigvis er stor forskel på de to tal. Strækker et uddannelsesforløb sig over flere kalenderår, medregnes tildelingen i alle de år, som uddannelsesforløbet strækker sig over. En tildeling, der bliver givet til en person, der påbegynder sin uddannelse i f.eks. 2002 og afslutter i 2003, vil blive medregnet i både 2002 og 2003. De ydede støttebeløb til det samlede uddannelsesforløb bliver dog ikke medregnet i alle de kalenderår, som uddannelsesforløbet strækker sig over, men medregnes kun i det kalenderår, hvor støtten rent faktisk udbetales.
Tabel 2.1 belyser omfanget af tildelinger og tildelte beløb fordelt på uddannelsestyper – videregående og almen uddannelse. SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. I 2002, 2003 og 2004 var satserne henholdsvis 3.020, 3.115 og 3.205 kr. pr. uge.
I alt blev der udbetalt godt 377 mio. kr. i SVU i 2004. Disse fordelte sig på 16.144 tildelinger. Hertil kommer et beløb på godt 3,8 mio. kr. ydet som deltagerbetaling fordelt på knap 2.800 tildelinger.
Omregnet i helårspersoner (svarende til 40 ugers støtte) svarer den udbetalte støtte (ekskl. deltagerbetaling) til 2.942 støttemodtagere. I forhold til 2003 er der tale om en stigning i antallet af tildelinger på knap 14 procent, hvor tildelingerne på såvel almen som videregående uddannelser er steget forholdsmæssigt lige meget. De udbetalte støttebeløb er samlet set steget 10 procent. De største stigninger i udbetalte støttebeløb har fundet sted på det almene uddannelsesområde (14 procent). Støttebeløbet til personer på de videregående uddannelser er steget ca. 9 procent. Imidlertid er det gennemsnitlige støttebeløb pr. støttemodtager faldet mellem 2003 og 2004; I 2003 udløste hver tildeling i gennemsnit 7,8 ugers støtte, mens den i 2004 var 7,3.
Den mest bemærkelsesværdige udvikling i den udbetalte støtte har fundet sted på området Almen Voksenuddannelse (AVU). Den samlede udbetalte støtte til støttemodtagere i AVU udgjorde 24,1 millioner kr. i 2003, men var i 2004 steget til 35,1 millioner kr.. Det svarer til en stigning på 46 procent. Antallet af tildelinger på samme område steg med 29 procent i samme periode. Sammenlagt skyldes stigningen i de udbetalte beløb til støttemodtagere i almen uddannelse, i meget høj grad stigningen i de udbetalte beløb til støttemodtagere i AVU. Stigningen i antallet af tildelinger på det almene uddannelsesområde skyldes ligeledes i udpræget grad stigningen i antallet af tildelinger til AVU.
I øvrigt kan der konstateres større eller mindre udsving i den gennemsnitlige støtte fra år til år de forskellige uddannelsesområder imellem, hvilket muligvis kan skyldes en varierende udbetalingsprofil fra kalenderår til kalenderår.
I 2004 fandt der i alt 10.586 SVU tildelinger sted til personer i videregående uddannelse. Tildelingerne udløste gennemsnitligt en støtte på 27.394 kr. svarende til godt 8½ ugers støtte og udgjorde i alt knap 290 millioner kr.. Det svarer til omkring 77 procent af den samlede udbetalte støtte under SVU ordningen.
Åben uddannelse og uddannelsesforløb under Universitetsloven
Siden SVU ordningen blev indført i 2001, har støtten til personer i videregående åben uddannelse udgjort langt størstedelen af den samlede udbetalte støtte (det bemærkes, at de videregående uddannelser under Lov om åben uddannelse fra 1. juli 2003 blev delt mellem Universitetsloven og Lov om åben uddannelse). Det gjaldt også i 2004, hvor der blev udbetalt knap 278 millioner kr. fordelt på godt 10.200 tildelinger. Det svarer til 96 procent af den udbetalte støtte til SVU støttemodtagere i videregående uddannelse og til 74 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i 2004. Set i forhold til foregående år, er denne fordeling uændret. Set som et gennemsnit faldt den gennemsnitlige udbetaling pr. tildeling imidlertid markant: i 2003 udløste hver tildeling til støttemodtagere i videregående åben uddannelse i gennemsnit 10 ugers støtte – i 2004 var støtten 8½ uge pr. tildeling. Det skyldes delvist, at tildelinger til bl.a. de forholdsvist lange uddannelser der pr. 1. Juli 2003 faldt ind under Universitetsloven, tidligere blev registreret under videregående åben uddannelse.
I alt 109 tildelinger blev givet til personer der gik på uddannelse efter Universitetsloven. Det svarer til en tredobling i antallet af tildelinger mellem 2003 og 2004. Disse modtog godt 6 millioner kr. i støtte; Gennemsnitligt blev der således givet godt 45.200 i støtte. I 2003 var den gennemsnitlige støtte knap 32.000 kr. pr. tildeling og den samlede støtte knap 1,6 millioner kr.. Det skal bemærkes, at Universitetsloven trådte i kraft 1. juli 2003 og at de universitetsuddannelser, der indgår som regulerede forløb efter loven om videreuddannelsessystemet for voksne (masteruddannelser) vil være registreret under lov om åben uddannelse, da tilrettelæggelsen sker efter denne lov.
Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne
Mellem 2002 og 2003 kunne der inden for Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne (videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse) konstateres en markant udvikling i antallet af tildelinger (365 procent). Mellem 2003 og 2004 var tilvæksten 11 procent, og lå således lidt under væksten i antallet at SVU tildelinger generelt. Den samlede udbetalte støtte steg imidlertid med 50 procent, hvilket indikerer, at der kan være sket et skift i valg af uddannelser over mod diplom- og masteruddannelserne.
Til SVU støttemodtagere i de almene uddannelser blev der i 2004 tildelt godt 87 mio. kr. fordelt på knap 5.600 tildelinger. Det svarer til næsten 15.700 kr. i gennemsnit pr. tildeling og ligger dermed på niveau med gennemsnittet for 2003.
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Der forekom et markant fald mellem 2003 og 2004 i tildelingerne til personer, der deltog i adgangseksamen til ingeniøruddannelserne: i 2003 var der 27 tildelinger, medens der i 2004 var 12. Sammenlagt blev der i forbindelse med disse 12 tildelinger udbetalt 674.000 kr.. Det svarer til godt 56.000 kr. i gennemsnit, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for 2003, men indikerer dog alligevel, at denne uddannelsestype ikke alene er en af de længerevarende der kan gives SVU til, men tillige at den tages som et relativt koncentreret forløb.
AVU og FVU
Størstedelen af tildelingerne på det almen uddannelsesområde - 74 procent - vedrørte almen voksenuddannelse, AVU (2.062 tildelinger) og forberedende voksenundervisning, FVU (2.055 tildelinger). Medens antallet af tildelinger på AVU steg 29 procent set i forhold til 2003, steg antallet af tildelinger på FVU i samme periode med 7 procent.
Samlet blev der udbetalt knap 46 millioner kr. i støtte i 2004 til personer på de to uddannelsesområder, hvilket svarer det til en stigning på 34 procent set i forhold til 2003. Det dækker over en stigning i den gennemsnitlige støtte på AVU fra 4,9 uger i 2003 til 5,3 uger i 2004, men et fald på FVU fra 1,7 uger i 2003 til 1,6 uger i 2004. Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til FVU i kombination med f.eks. AVU eller specialundervisning for voksne. Disse støttetildelinger registreres under kombinerede forløb, og følgelig udgør de 2.055 henholdsvis 2.062 tildelinger, der iflg. Tabel 1 har fundet sted til støttemodtagere i FVU henholdsvis AVU, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området.
Danskuddannelse for voksne udlændinge
Der blev givet i alt 296 tildelinger i 2004 til personer, der fulgte danskuddannelse for voksne udlændinge (tidligere benævnt Dansk som andet sprog for voksne udlændinge). Det er en stigning på 25 procent set i forhold til det foregående år. Andelen af tildelinger til personer i disse kursusforløb udgør dermed godt 5 procent af samtlige tildelinger på det almene uddannelsesområde, hvilket er en relativ fordobling set i forhold til 2001, hvor andelen var 2,5 procent. Navnlig fandt der en kraftig udvikling sted mellem 2001 og 2002 hvor antallet af tildelinger steg med 243 procent. Med en relativ afdæmpet vækst i antallet af tildelinger i 2003, der muligvis skal ses på baggrund af den kraftige vækst året forinden, er væksten mellem 2003 og 2004 fortsat. Nogle af de svagest stillede grupper på arbejdsmarkedet tager således i stadig højere grad tilbuddet om SVU til sig og er herigennem i færd med at udvikle sine kompetencer. Sammenlagt fik de udbetalt knap 5½ million kr. svarende til knap 18.500 kr. pr. tildeling.
Enkeltfag på folkeskoleniveau
Personer, der står uden erhvervsuddannelse, er generelt betragtet en forholdsvis svag gruppe på arbejdsmarkedet. Nogle af disse har en ungdomsuddannelse, medens andre kun har folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Nogle har behov for at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Under SVU ordningen i 2004 gjaldt det 22 personer. Disse modtog i alt 1,1 million kr. i SVU støtte pågældende år. Det svarer til godt 50.000 kr. i gennemsnit pr. person. Væksten på området har både hvad angår antallet af tildelinger såvel som de samlede udbetalte støttebeløb været markant. Der er dog stadig tale et yderst beskedent antal støttemodtagere, der modtager SVU til et enkeltfagsforløb på folkeskoleniveau.
HF, HHX, HTX samt studentereksamen
I alt 493 tildelinger, svarende til knap 9 procent af samtlige SVU tildelinger på de almene uddannelser gik til støttemodtagere på HF, HHX, HTX eller var under forberedelse til studentereksamen.
Antalsmæssigt har der således været tale om en fremgang på godt 7 procent siden 2003, hvor tildelingerne udgjorde godt 9 procent af tildelingerne på det almene område. I 2002 var andelen 11 procent. Der har således været tale om et svagt relativt fald henover de seneste to år. Sammenlagt blev der udbetalt godt 24½ millioner kr. i SVU støtte i 2004, svarende til knap 50.000 kr. pr. tildeling. Der er dog stor forskel i støttebeløbene, alt efter om tildelingen er til en støttemodtager i HF/studentereksamen eller HHX/HTX: gennemsnitligt var tildelingen på godt 62.000 kr. til støttemodtagere i HF eller forberedte sig til studentereksamen, medens den var godt 12.300 kr. til de der deltog i et HHX eller HTX forløb. Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til HF i kombination med AVU. Disse støttetildelinger registreres under kombinerede forløb, og følgelig udgør de 365 tildelinger, der iflg. Tabel 1 har fundet sted til støttemodtagere i HF, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området.
Specialundervisning for voksne
Antallet af tildelinger til personer i specialundervisning for voksne er faldet siden SVU ordningen blev indført i 2001. På det tidspunkt blev der tildelt i alt godt 900.000 kr. til personer i specialundervisning. I 2004 var støttebeløbet faldet til 543.000 kr. fordelt på 76 tildelinger til trods for, at der i 2004 blev givet mulighed for, at faglærte personer kunne få SVU til bl.a. specialundervisning. Det kan dog skyldes, at det er muligt at tage specialundervisning som led i et kombineret alment uddannelsesforløb, og i givet fald bliver registreret som så. Det er således muligt, at antallet af tildelinger til støttemodtagere i specialundervisning rent faktisk er større, end de 76 tildelinger der er angivet i tabel 1.
Kombinerede forløb, almen uddannelse
Det er muligt at få SVU til kombinerede uddannelsesforløb, f.eks. en kombination af AVU og specialundervisning eller FVU og specialundervisning. Inden for almen uddannelse bruges dog typisk to uddannelseskombinationer FVU/AVU eller AVU/HF. Det reelle omfang af tildelinger til FVU, AVU, HF samt specialundervisning for voksne er derfor højere, end det umiddelbart fremgår af tabel 1. Samlet blev der tildelt i alt godt 8,8 millioner kr. til personer i kombinerede uddannelsesforløb. Det svarer til 10 procent af de samlede udbetalte støttebeløb til personer i almene uddannelser.
Støtte til deltagerbetaling kunne til og med 2002 udelukkende gives til SVU støttemodtagere, der gik på de almene uddannelser. Fra og med 2003 har ledige støttemodtagere på de videregående uddannelser kunnet modtage støtte til deltagerbetaling. I 2003 blev der i alt givet støtte til deltagerbetaling i 1.529 tilfælde, med en sammenlagt støtte på godt 1 million. Heraf gik 72 procent af såvel tildelingerne som støttebeløbene til støttemodtagere i almen uddannelse. Tilsvarende vedrørte 28 procent af tildelingerne og støttebeløbene støttemodtagere i videregående uddannelse. I 2004 blev der givet støtte til deltagerbetaling i 2.798 tilfælde med en sammenlagt støtte på 3,8 millioner kr. Heraf gik 86 procent af tildelingerne og 38 procent af den udbetalte støtte til de almene uddannelser. Mellem 2003 og 2004 er antallet af tildelinger til deltagerbetaling på de videregående uddannelser mere end 6-doblet, og de udbetalte støttebeløb mere end 8-doblet.
Koncentration i tildelingerne på uddannelsestyper
89 procent af samtlige tildelinger i 2004 vedrørte 3 uddannelsestyper: Videregående åben uddannelse, AVU og FVU. Disse 3 uddannelsestyper udgjorde 82 procent af samtlige tildelinger i 2003. I 2004 udgjorde tildelingerne på videregående åben uddannelse 63 procent af samtlige tildelinger. De tilhørende udbetalte støttebeløb udgjorde 73 procent af den samlede udbetalte SVU støtte i 2004. De to øvrige uddannelsestyper, hvor en relativ stor andel af tildelingerne falder, er henholdsvis AVU og FVU. Tildelingerne til personer på hvert af disse områder udgør hver især 13 procent.
Betydeligt flere ledige får SVU
Den primære målgruppe for modtagelse af SVU er beskæftigede uddannelsessøgende, herunder selvstændigt erhvervsdrivende. Dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan dog få SVU i op til 6 uger indenfor de første 12 måneder af ledighedsperioden.
Kun 70 ledige i 2001, 177 i 2002 og 109 i 2003 valgte et forløb under SVU-ordningen. Det var under 1 ud af hver 100 SVU-støttemodtagere. I 2004 blev der imidlertid i 402 tilfælde tildelt SVU til ledige personer, hvilket svarer til 2½ procent af samtlige SVU tildelinger (jf. tabel 2.2). Som det fremgår af tabellen, kan udviklingen først og fremmest tilskrives tilvæksten i antallet af tildelinger på videregående åben uddannelse. Forklaringen på den markante tilvækst er formentlig, at det pr juli 2003 blev muligt for ledige støttemodtagere i videregående uddannelser at få tildelt støtte til deltagerbetaling. I 2004 var den gennemsnitlige deltagerbetaling der blev givet ledige støttemodtagere på videregående uddannelser knap 6.300 kr.; Blandt støttemodtagere i almen uddannelse var den gennemsnitlige deltagerstøtte omkring 1.550 kr. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan bruges med SVU eller VEU-godtgørelse eller en kombination. Når andelen af ledige på SVU ikke er større, skyldes det formentlig, at de fleste ledige bruger deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse på et uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesniveau, hvortil de kan opnå VEU-godtgørelse. På disse uddannelser – typisk AMU-uddannelser – kan den ledige opnå egentlige kompetencer, selvom perioden er så kort som 6 uger.
Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens start ikke er fyldt 60 år. Fra og mws 2005 kan også 60-64 årige få tildelt SVU på lige vilkår med 25-29 årige. Uddannelsessøgende mellem 20 og 25 år kan dog få SVU til FVU og specialundervisning for voksne eller når uddannelsen sker som et led i et jobrotationsprojekt.
De knap 11.000 tildelinger til kvinder udgør godt 2/3 af samtlige tildelinger i 2004. Dette er samme niveau som i 2003, men en smule mindre end i 2002 hvor andelen var knap 71 procent. Forklaringen på faldet mellem 2002 og 2003 er, at fagspecifikke kurser ikke længere er SVU støtte berettigende; med 5.000 støttemodtagere udgjorde kvinderne 87 procent af ansøgerne på de fagspecifikke kurser i 2002.
Kvinderne udgjorde dog stadig størstedelen af støttemodtagerne på de videregående uddannelser i 2004 og fik med et antal på 7.865 tildelinger næsten tre gange flere tildelinger end mænd, der modtog 2.689 tildelinger i 2004. På de almene uddannelser er mænd og kvinder - med henholdsvis 2.494 og 3.066 tildelinger - mere ligeligt fordelt, jf. tabel 2.3. Af tabellen fremgår det tillige, at forholdsvis mange SVU støttemodtagere er personer, der er midt i deres arbejdsliv. Således udgør de 35-49 årige mere end 56 procent af samtlige støttemodtagere, medens de, set til sammenligning, kun udgør knap 41 procent af arbejdsstyrken i alderen 20-59 år, jf. tabel 2.4. Tabellen viser desuden andelen af arbejdsstyrken mellem 20-59 år, der modtager SVU.
Der er ikke alene forholdsvist stor forskel på hvilke uddannelsestyper der modtages støtte til kønnene imellem, der er ligeledes stor forskel aldersklasserne imellem. De yngste (20-34 årige) og de ældste (55-59 årige) er oftere at finde på de almene uddannelser (de 20-24 årige kan kun få tildelt SVU til et alment uddannelsesforløb. Tildelinger til personer i denne aldersgruppe er dog kun ganske få ) set i forhold til de 35-54 årige under ét og i særdeleshed set i forhold til de 39-49 årige, når man tager højde for deres relative antal, og for den generelle fordeling af støttemodtagere på de to uddannelsestyper. Til gengæld er de 35-54 årige – og i særdeleshed de 39-49 årige - oftere at finde i videregående uddannelser. Her spiller der dog også kønsforskelle ind, hvor mænd over 30 år i højere grad vælger SVU til en videregående uddannelse fra, frem for at vælge SVU til en almen uddannelse til. Årsagen hertil er formentlig, at det typisk er beskæftigede inden for en række ”kvindefag”, der går på efter- og videreuddannelse med SVU – nemlig, sygeplejersker, pædagoger og lærere, jf. bilag 1, tabel 3 om ansøgningernes fordeling på a-kasser.
Der tegner sig et tilsvarende billede for 2002 og 2003, jf. bilag 2.
For at få SVU til almen uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende kan betragtes som kortuddannet.
Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst
Derudover kan SUstyrelsen godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra en gennemført skolegang eller uddannelse. Det gælder
For at belyse hvem det er, som har fået tildelt SVU til almen uddannelse de forgangne tre år, ses på hvordan tildelingerne fordeler sig på længde og type af tidligere skolegang og uddannelse.
Flere kortuddannede tildeles SVU til almen uddannelse.
Antallet af personer, der får tildelt SVU til en almen uddannelse, er steget betydeligt siden ordningens start; alene mellem 2002 og 2004 har væksten været på næsten en tredjedel. Væksten har fundet sted blandt alle grupper, uanset uddannelsesbaggrund, dog ikke med samme styrke. I alt 3.410 tildelinger i 2004, svarende til 60 procent af tildelingerne på det almen uddannelsesområde, tilfaldt personer uden erhvervsrettet uddannelse efter endt skolegang.. I 2003 var denne andel 62, medens den i 2002 var 63 procent.
Det er interessant at konstatere, at der til stadighed er betydeligt flere uden formel uddannelse, der tildeles SVU til en almen uddannelse, til trods for at der år for år bliver færre personer, der formelt står uden en erhvervsrettet uddannelse. Dette til trods, er andelen af tildelinger til personer uden formel erhvervsrettet uddannelse, blandt samtlige tildelinger på det almene uddannelsesområde, faldende. Det skyldes, at relativt flere personer, der har en formel erhvervsrettet uddannelse, deltager i et alment uddannelsesforløb med SVU støtte.
Udvidelse af SVU til faglærtes deltagelse i specialundervisning for voksne og FVU
1. juli 2004 fik faglærte mulighed for at få SVU til specialundervisning for voksne eller FVU. Der blev således givet mulighed for, at op til 3.000 faglærte årligt, i 2004 dog 2.000 personer, kunne modtage SVU, selvom de ikke opfyldt kravet om at være kortuddannet. Muligheden blev ikke udnyttet i særlig høj grad i 2004. Kun i alt 119 personer har i 2004 udnyttet muligheden (jf. tabel 2.8). I modsætning til de øvrige områder, hvor størstedelen af tildelingerne bliver givet til kvinder, blev 76 procent af tildelingerne til faglærte på FVU eller specialundervisning for voksne givet til mænd. Der kunne endvidere konstateres kønsforskelle i kursusvalgene, hvor relativt flere mænd søgte SVU til FVU og vise versa (jf. tabel 2.9). Der kunne endvidere spores en svag tendens til, at kombinerede forløb oftere blev valgt, des ældre støttemodtageren var. Det gjaldt både mænd og kvinder.
SVU administreres af SUstyrelsen sammen med a-kasser og udvalgte uddannelsessteder.
Indtil 1. august 2004 administrerede voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med a-kasserne området for SVU til almen uddannelse, mens centre for information om videregående uddannelser (ivu*C) administrerede området for SVU til videregående uddannelse sammen med a-kasserne. Fra 1. august 2004 overtog 2 universiteter og 5 CVU’ere administrationen fra ivu*C, der blev nedlagt i forbindelse med Vejledningsreformen fra 1. august 2004. Det var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CVU Nordjylland, CVU Midt-Vest, CVU Sønderjylland, CVU Fyn og CVU Syd.
A-kasserne og de nævnte uddannelsessteder vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU.
I 2004 blev der modtaget 18.946 ansøgninger. Det er 23 procent flere set i forhold til det foregående år. Antallet af grundansøgninger og ændringsansøgninger steg relativt lige meget.
Fordelingen af ansøgninger på administratorer har ændret sig markant i de år ordningen har eksisteret. I 2002 var fordeling 58, 25 og 17 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 33 og 22 procent. I 2004 faldt VUC’ernes andel til 35 procent, medens A-kasserne havde eb andel på 40 procent. Ivu-c’erne blev nedlagt pr. 31/7-2004, men nåede indtil da at modtage 11 procent af samtlige af årets ansøgninger. Universiteterne og CVU’erne påbegyndte som nye medadministratorer herefter og modtog 14 procent af årets ansøgninger. Nogle af de ændringsansøgninger, universiteterne og CVU'erne har behandlet, er registreret under den administrator, som havde administreret den oprindelige grundansøgning, det vil sige ivu*C. Et vist antalt ændringsansøgninger er derfor anført administreret og behandlet af et ivu*C, men er reelt administreret og behandlet af et universitet eller CVU.
Andelen af samtlige ansøgninger, der er ændringsansøgninger, udgjorde 16 procent i 2004, og ligger dermed på niveau med de foregående par år.
Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 3.
Som det fremgår af disse to tabeller, har alle administratorerne opfyldt resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 85 procent af sagerne indenfor 30 dage. Dog er kun 84% af ændringsansøgninger afleveret hos VUC færdigbehandlet indenfor 30 dage
Tabel 3.4 Ekspeditionstider* i 2004
Som det fremgår af tabel 3.5 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt set i forhold til indbyggertal henover landet. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle.
Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse.
Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.
I 2004 blev der givet afslag i alt 2.160 grundansøgninger. Heraf vedrører knap1.000 videregående uddannelse og næsten 1.200 almen uddannelse. I forhold til 2003 er der tale om det samme niveau i såvel antallet af afslag, som i andelen af afslag. Set i forhold til 2002 er både antallet og andelen af afslag faldet markant.
Der er lidt forskellige årsager til afslagene, alt efter hvilken uddannelsestype der søges støtte til. Afslagene til støtte til en videregående uddannelse er oftest begrundet med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller ikke er dagpengeberettiget. Blandt afslagene til støtte til en almen uddannelse er begrundelsen oftest, at uddannelsen ikke er støtteberettigende eller at ansøgeren ikke kan betragtes som kortuddannet. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af afslagene til ansøgerne på de almene uddannelser helt eller delvist begrundes med, at den specifikke uddannelse, der søges støtte til, ikke er støtteberettigende.
Tabel 4 Kvinder med SVU støtte i 2003 fordelt efter uddannelsestype og alderskategori