3. Ansøgningsstatistik
SVU administreres af Statens Uddannelsesstøtte sammen med a-kasser og udvalgte uddannelsessteder.
Indtil 1. august 2004 administrerede voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med a-kasserne området for SVU til almen uddannelse, mens centre for information om videregående uddannelser (ivu*C) administrerede området for SVU til videregående uddannelse sammen med a-kasserne. Fra 1. august 2004 overtog 2 universiteter og 5 CVU’ere administrationen fra ivu*C, der blev nedlagt i forbindelse med Vejledningsreformen fra 1. august 2004. Det var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CVU Nordjylland, CVU Midt-Vest, CVU Sønderjylland, CVU Fyn og CVU Syd.
A-kasserne og de nævnte uddannelsessteder vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU.
3.1 Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer
Anm.: Omfatter både grund- og ændringsansøgninger modtaget i året. Ansøgningerne kan vedrøre en uddannelse der forløber over flere finansår, men tælles kun med i ansøgningsåret.
* Ansøgninger der har medført udsendelse af støttemeddelelse, heriblandt sager der er blevet behandlet i Statens Uddannelsesstøtte.
I 2005 blev der indgivet ialt 16.992 ansøgninger. Det er godt 10 procent færre set i forhold til det foregående år. Antallet af grundansøgninger i 2005 faldt knap 9 i forhold til 2004 og antallet af ændringsansøgninger faldt med 18 procent.
Fordelingen af ansøgninger på administratorer har ændret sig markant i de år ordningen har eksisteret. I 2002 var fordeling 58, 25 og 17 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 33 og 22 procent. I 2004 faldt VUC’ernes andel til 35 procent, medens A-kasserne havde en andel på 40 procent. Ivu-c’erne blev nedlagt pr. 31/7-2004, men nåede indtil da at modtage 11 procent af samtlige af årets ansøgninger. Universiteterne og CVU’erne påbegyndte som nye medadministratorer herefter og modtog 14 procent af årets ansøgninger[5]. I 2005 steg VUC’ernes andel til 42, A-kasserne 27 procent og Universiteter og CVU’ere modtog 31 procent.
Andelen af samtlige ansøgninger, der er ændringsansøgninger, udgjorde 15 procent i 2005, og ligger dermed en anelse under niveauet for de foregående par år.
3.2 Ekspeditionstid
Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 3.
* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger
* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger
Som det fremgår af disse to tabeller, har alle administratorerne opfyldt resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 85 procent af sagerne indenfor 30 dage.
* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger
3.3 Ansøgninger – fordelt på amter
Anm.: Fordelingen er baseret på støttemodtagernes seneste registrerede adresse. Støttemodtagere kan have foretaget flere ansøgninger i kalenderåret, og hver ansøgning kan vedrøre uddannelsesforløb, der strækker sig over flere kalenderår, men alle støttemodtagere er kun medregnet én gang i hvert kalenderår. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. (BEF1A)
Som det fremgår af tabel 3.5 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt hen over landet set i forhold til indbyggertal. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle.
3.4 Afslag
Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse.
Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.
Anm.: Grundansøgninger beregnet i 2003, 2004 eller 2005 der er givet fuldt afslag på. Kun afslagsårsager, der ikke er givet dispensation fra, er medtaget. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår.
* Hyppigste afslagsårsager i 2005.
I 2005 blev der givet afslag på i alt 1.529 grundansøgninger. Heraf vedrører 674 videregående uddannelse og 855 almen uddannelse. I forhold til 2004 er der tale om både et relativt og et absolut fald i afslagene: antallet af afslag er faldet med næsten 30 procent medens andelen af ansøgninger, der gives afslag på, er faldet med ca. 3 procentpoint. Det bemærkes af tabellen, at der gennem de seneste par år har været mærkbare fald i andelen af ansøgninger, der gives afslag på.
Der er lidt forskellige årsager til afslagene, alt efter hvilken uddannelsestype der søges støtte til. Afslagene til støtte til en videregående uddannelse er oftest begrundet med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller ikke er dagpengeberettiget. Blandt afslagene til støtte til en almen uddannelse er begrundelsen oftest, at uddannelsen ikke er støtteberettigende eller at ansøgeren ikke kan betragtes som kortuddannet. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at 40 procent af afslagene til ansøgerne på de almene uddannelser helt eller delvist begrundes med, at den specifikke uddannelse, der søges støtte til, ikke er støtteberettigende.
Bilag 1
Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer 2003 – 2005
Bilag 2
Bilag 3
[5] Nogle af de ændringsansøgninger, Universiteterne og CVU’erne behandlede i 2004, blev registreret under den administrator, som havde administreret den oprindelige grundansøgning, dvs. ivu*C. Et vist antal ændringsansøgninger blev derfor anført som administreret og behandlet af et ivu*C, men blev reelt administreret og behandlet af et Universitet eller CVU.