| Til bund | Publikationens forside |

Forord

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udgiver hermed SVU-statistikpublikationen ”SVU-Årsrapport 2005”.

Formålet med den løbende statistikopfølgning er at belyse, hvordan SVU-ordningen virker. Rapporten  vedrører SVU-ordningen i 2005, men sammenholdes de fleste steder med de tilsvarende tal for de foregående år, så udviklingen kan følges. Der redegøres kort for baggrunden for SVU ordningen i afsnit 1;  i afsnit 2 vises omfanget af tildelinger og støttebeløb, herunder hvordan tildelingerne/beløbene fordeler sig på blandt andet uddannelsestyper, støttemodtagernes alder og beskæftigelsesstatus. I afsnit 3 vises omfanget af ansøgninger fordelt på administratorer og amter samt omfanget af afslag fordelt på årsagskategorier. Afsnittet indeholder desuden ekspeditionstidsstatistik. Alle beløb er opgjort i løbende priser, dvs. de reale udviklingstendenser i støttebeløbene er mindre end tallene umiddelbart vi­ser.

Publikationen kan ses på Styrelsens hjemmeside www.sustyrelsen.dk

Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til:

Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn 33 26 86 57

 

       

1.     Indledning

Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter dele af den tidligere voksenuddannelsesstøtte (VUS) og ydelsen til uddannelsesorlov.

Baggrunden for lovforslaget om SVU var at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet.

Loven var et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten.

Aftalepartierne ønskede med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

SVU-loven er ændret flere gange siden indførelsen i 2001. Af de vigtigste ændringer skal nævnes,

SVU-ordningen giver den enkelte uddannelsessøgende og virksomhederne adgang til at få støtte fra staten til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Der kan endvidere ydes støtte til deltagerbetaling.

SVU ordningen omfatter både ledige og beskæftigede, men det forhold, at blot 2 procent af samtlige SVU tildelinger tilfalder ledige, betyder at beskrivelsen af SVU ordningen i denne rapport, næsten udelukkende er en beskrivelse af ordningen for SVU modtagere, der er i beskæftigelse.

I rapporten anvendes termerne tildeling henholdsvis (udbetalt) støttebeløb. Hver enkelt SVU støttemodtager har en eller flere tildelinger i et eller flere kalenderår, og den enkelte tildeling kan gives til et uddannelsesforløb, der kan strække sig over et eller flere kalenderår. Antallet af tildelinger er m.a.o. større end antallet af personer, som tildelingerne er givet til, om end der ikke nødvendigvis er stor forskel på de to tal. Strækker et uddannelsesforløb sig over flere kalenderår, medregnes tildelingen i alle de år, som uddannelsesforløbet strækker sig over. En tildeling, der bliver givet til en person, der påbegynder sin uddannelse i f.eks. 2004 og afslutter i 2005, vil blive medregnet i både 2004 og 2005. De ydede støttebeløb til det samlede uddannelsesforløb bliver dog ikke medregnet i alle de kalenderår, som uddannelsesforløbet strækker sig over. Støttebeløb medregnes kun i det kalenderår, hvor støtten rent faktisk udbetales.

2.     Tildelingsstatistik

2.1    Tildelinger fordelt på uddannelsestyper

Tabel 2.1 belyser omfanget af tildelinger og tildelte beløb fordelt på uddannelsestyper – videregående og almen uddannelse.

SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. I  2003, 2004 og 2005 var satserne henholdsvis 3.115, 3.205  og 3.270 kr.  pr. uge. 


Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i  2003, 2004 og 2005. Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere fi­nansår, og     vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår. Statistikken for alle tre år er opgjort pr. februar 2006. *  Med virkning fra og med 1. januar 2003 har der ikke kunnet gives SVU til personer i fagspecifikke kurser. Tabellen viser derfor ”afløb” fra ordningen.                                                                               

 

I alt blev der udbetalt 401 mio. kr. i SVU i 2005. Disse fordelte sig på 15.823 tildelinger. Hertil kommer et beløb på godt 3,6 mio. kr. ydet til deltagerbetaling fordelt på knap 2.500 tildelinger. Omregnet i helårspersoner(svarende til 40 ugers støtte) svarer den udbetalte støtte (ekskl. deltagerbetaling) til 3.066 støttemodtagere. 

I forhold til 2004 er der tale om et fald i antallet af tildelinger på 2 procent, dog således, at antallet af tildelinger på det almene område er steget 5 procent, medens tildelinger på det videregående område er faldet med 6 procent. De udbetalte  støttebeløb er samlet set steget 6 procent. Støttebeløbet på det videregående område er stort set på samme niveau som i 2004, men det er til gengæld steget markant på det almene uddannelsesområde (29 procent). Støttebeløbet pr. bevilling på de videregående uddannelser er steget ca. 6 procent, medens støttebeløbet pr. bevilling i almene uddannelser er steget 23 procent, dvs. støtte i flere uger.

De nominelt største ændringer har fundet sted på VU, åben uddannelse, hvor der i 2005 var 783 (8 %) færre tildelinger set i forhold til 2004 og på forberedende voksenundervisning (FVU), hvor der i 2005 blev givet 666 (32 %) flere tildelinger flere end i 2004. I 2004 forekom der dog et forholdsvist stort antal tildelinger primært forårsaget af tildelinger til meritpædagoger.

2.1.1      Videregående uddannelse

I 2005 fandt der i alt 9.978 SVU tildelinger sted til personer i videregående uddannelse. Tildelingerne udløste gennemsnitligt en støtte på 28.934 kr.  svarende til knap 9 ugers støtte og udgjorde i alt knap 289 millioner kr.. Det svarer til omkring 72 procent af den samlede udbetalte støtte under SVU ordningen. 

 

Åben uddannelse og uddannelsesforløb under Universitetsloven

Siden SVU ordningen blev indført i 2001, har støtten til personer i videregående åben uddannelse udgjort langt størstedelen af den samlede udbetalte støtte (Det bemærkes, at de videregående uddannelser under lov om åben uddannelse fra 1. juli 2003 blev delt mellem Universitetsloven og Lov om åben uddannelse.). Det gjaldt også i 2005, hvor der blev udbetalt knap 269 millioner kr. fordelt på knap 9.400 tildelinger. Det svarer til 93 procent (mod 96 procent i 2004) af den udbetalte støtte til SVU støttemodtagere i videregående uddannelse og til 67 procent (mod 74 procent i 2004) af den samlede udbetalte SVU støtte i 2005.

Den gennemsnitlige støtte til personer i åben uddannelse steg en smule mellem 2004 og 2005. I 2004 var den gennemsnitlige støtte 27.267 kr., svarende til 8,5 ugers støtte, medens den i 2005 var 28.615 kr., svarende til 8,8 ugers støtte.

I 2005 var antallet af tildelinger til personer i uddannelsesforløb under universitetsloven 223. Det er mere end en fordobling set i forhold til 2004, hvor der fandt 109 tildelinger sted. Den udbetalte støtte på 5,8 mio. kr. i 2004 udgjorde  2 procent af den samlede udbetalte støtte til personer i VU, medens den i 2005 var steget til næsten 11 mio. kr., svarende til omkring 4 procent af den udbetalte støtte på VU området. 

Den gennemsnitlige støtte til personer i uddannelsesforløb under universitetsloven faldt fra 52.853 kr. – svarende til 16,5 ugers støtte – til 49.040 kr. i 2005, svarende til 15 ugers støtte. Faldet skyldes, at der i 2005 er tilgået gruppen et forholdsvist stort antal personer, der har fået 8SVU støtte til supplerende uddannelsesaktiviteter, der gennemgående er lidt kortere forløb end andre forløb under universitetsloven.

Det skal bemærkes, at universitetsloven trådte i kraft  1. juli 2003 og at de universitetsuddannelser, der indgår som regulerede forløb efter loven om videreuddannelsessystemet for voksne (masteruddannelser) vil være registreret under lov om åben uddannelse, da tilrettelæggelsen sker efter denne lov.

 

Afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne

Mellem 2003 og 2005 er antallet af tildelinger til personer, der er i gang med afgangsprojekter i videreuddannelsessystemet for voksne (videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse) næsten fordoblet. De tildelte støttebeløb er steget med 158 procent mellem 2003 og 2005.

2.1.2      Almen uddannelse

Til SVU støttemodtagere i de almene uddannelser blev der i 2005 tildelt godt 112 mio. kr. fordelt på godt 5.800 tildelinger. Det svarer til godt 19.200 kr. i gennemsnit pr. tildeling og ligger dermed markant over niveauet for 2004, hvor de knap 5.600 tildelinger udløste ca. 15.700 kr. i snit. Det svarer til en stigning på 23 procent.

 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Der forekom et markant fald mellem 2003 og 2004 i tildelingerne til personer, der deltog i adgangseksamen til ingeniøruddannelserne: i 2003 var der 27 tildelinger, medens der i 2004 var 12. Sammenlagt blev der i forbindelse med disse 12 tildelinger udbetalt 674.000 kr. Det svarer til godt  56.000 kr. i gennemsnit. I 2005 fandt der 10 tildelinger sted med en samlet tildelt støtte på 480.000 kr. Denne uddannelsestype er således ikke alene en af de længerevarende, der kan gives SVU til, men også en som tages som et relativt koncentreret forløb.  

 

AVU og FVU

Langt størstedelen af tildelingerne på det almene uddannelsesområde - 86 procent - vedrørte almen voksenuddannelse, AVU (1.818 tildelinger) og forberedende voksenundervisning, FVU (3.187 tildelinger, hvoraf 466 tildelinger dog kun delvist omfattede FVU). Medens antallet af tildelinger på AVU faldt 12 procent set i forhold til 2004, steg antallet af tildelinger på FVU i samme periode  med 55 procent

Samlet blev der udbetalt godt 70 millioner kr. i støtte i 2005 til personer på de to uddannelsesområder, hvilket svarer det til en stigning på 52 procent set i forhold til 2004. Det dækker over en stigning i den gennemsnitlige støtte til personer i AVU fra 5,3 uge i 2004 til 9,3 uge i 2005 og personer i FVU fra  1,6 uger i 2004 til 1,7 uge i 2005. Den markante stigning på AVU området skyldes næsten udelukkende en særlig stor søgning fra personer bosiddende i Nordjyllands amt, som har fået SVU til AVU forløb, der strækker sig over det meste af kalenderåret 2005.

Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til FVU i kombination med f.eks. AVU eller specialundervisning for voksne. Disse støttetildelinger er anført under kombinerede forløb FVU og specialundervisning/kombinerede forløb og anden uddannelse. Følgelig udgør de 2.721 henholdsvis 1.818  tildelinger, der iflg. Tabel 1 har fundet sted til støttemodtagere i FVU henholdsvis AVU, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området.

 

Danskuddannelse for voksne udlændinge

Der blev givet i alt 296 tildelinger i 2004 til personer, der fulgte danskuddannelse for voksne udlændinge (tidligere benævnt Dansk som andetsprog for voksne udlændinge). I 2005 faldt antallet af tildelinger til 125. Det svarer til et fald på ca. 58 procent. De tildelte støttebeløb faldt imidlertid med 67 procent, hvilket betyder, at længden af kursusforløbene i 2005 var betydeligt kortere end i 2004. I 2004 varede kursusperioderne i gennemsnit 5,8 uger, medens de i 2005 var faldet til 4,4 uger.

 

Enkeltfag på folkeskoleniveau

Personer, der står uden erhvervsuddannelse, er generelt betragtet en forholdsvis svag gruppe på arbejdsmarkedet. Nogle af disse har en ungdomsuddannelse, medens andre kun har folkeskolen som uddannelsesbaggrund. Nogle har behov for at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Under SVU ordningen i 2005 gjaldt det 18 personer. Disse modtog i alt 662.000 kr. i SVU støtte pågældende år. Det svarer til knap 37.000 kr. i gennemsnit pr. person. Siden 2001 har der hvert år været et beskedent antal tildelinger på dette uddannelsesområde. Det maksimale antal af tildelinger fandt sted i 2004, hvor der blev givet 22 tildelinger.

 

HF, HHX, HTX samt studentereksamen

I alt 438 tildelinger, svarende til godt 7 procent af samtlige SVU tildelinger på de almene uddannelser gik til støttemodtagere på HF, HHX, HTX eller var under forberedelse til studentereksamen.

Antalsmæssigt har der således været tale om et fald på ca. 11 procent siden 2004, hvor der var i alt 493 tildelinger, svarende til knap 9 procent af tildelingerne på det almene område. Sammenlagt blev der udbetalt knap 25 millioner kr. i SVU støtte i 2005, svarende til næsten 57.000 kr. pr. tildeling. Der er dog stor forskel i støttebeløbene, alt efter om tildelingen er til en støttemodtager i  HF/studentereksamen eller HHX/HTX: gennemsnitligt var tildelingen på 65.400 kr. til støttemodtagere i HF eller forberedte sig til studentereksamen, medens den var knap 13.200 kr. til de der deltog i et HHX eller HTX forløb. Det skal bemærkes, at det er muligt at få SVU til HF i kombination med AVU. Disse støttetildelinger registreres under kombinerede forløb, og følgelig udgør de 352 tildelinger, der iflg. Tabel 2.1 har fundet sted til støttemodtagere i HF, ikke samtlige tildelinger, der rent faktisk har fundet sted på området.

 

Specialundervisning for voksne

Antallet af tildelinger til personer i specialundervisning for voksne er faldet siden SVU ordningen blev indført i 2001. På det tidspunkt blev der tildelt i alt godt 900.000 kr. til 139 personer i specialundervisning. I 2005 var støttebeløbet faldet til 403.000 kr. fordelt på 82 tildelinger til trods for, at der i 2004 blev givet mulighed for, at faglærte personer kunne få SVU til bl.a. specialundervisning. Det kan dog skyldes, at det er muligt at tage specialundervisning som led i et kombineret alment uddannelsesforløb, og i givet fald bliver registreret som så. Det er således muligt, at antallet af tildelinger til støttemodtagere i specialundervisning rent faktisk er større, end de 82 tildelinger der er angivet i tabel 2.1.  

 

Kombinerede forløb, almen uddannelse

Det er muligt at få SVU til kombinerede uddannelsesforløb, f.eks. en kombination af AVU og specialundervisning eller FVU og specialundervisning. Inden for almen uddannelse bruges dog typisk to uddannelseskombinationer FVU/AVU eller AVU/HF. Det reelle omfang af tildelinger til FVU, AVU, HF samt specialundervisning for voksne er derfor højere, end det umiddelbart fremgår af tabel 2.1. Samlet blev der i 2005 tildelt i alt godt 14 millioner kr. til personer i kombinerede uddannelsesforløb. Det svarer til 12 procent af de samlede udbetalte støttebeløb til personer i almene uddannelser.    

2.1.3 Deltagerbetaling

Støtte til deltagerbetaling kunne til og med 2002 udelukkende gives til SVU støttemodtagere, der gik på HF eller AVU. Fra og med 2003 blev muligheden udvidet til hele det almene område, ligesom ledige støttemodtagere på de videregående uddannelser herfra kunne modtage støtte til deltagerbetaling

I 2005 blev der givet 2.450 tildelinger til deltagerbetaling med en sammenlagt støtte på 3,6 millioner kr. Heraf gik 88 procent af tildelingerne og 38 procent af den udbetalte støtte til de almene uddannelser. Tilsvarende udgjorde tildelingerne på det videregående uddannelsesområde 12 procent, og de tildelte støttebeløb 62 procent.

2.1.3      Generelt

De tre store:

Videregående åben uddannelse, Almen voksenuddannelse og Forberedende voksenundervisning.

88 procent af samtlige tildelinger i 2005 vedrørte 3 uddannelsestyper: Videregående åben uddannelse, AVU og FVU. Hertil kommer de tildelinger til personer i forløb, hvor AVU eller FVU indgår som delelementer i et kombineret uddannelsesforløb. De tildelte støttebeløb udgjorde 85 procent af al udbetalt SVU støtte i 2005, hvortil kommer tildelte støttebeløb til personer i kombinerede forløb.

I 2004 vedrørte 89 procent af tildelingerne Videregående åben uddannelse, AVU og FVU, hvortil kommer tildelinger til personer i kombinerede forløb. De tildelte støttebeløb udgjorde 85 procent. Set under ét, er niveauet i 2005 således stort set uændret i forhold til 2004.

 

SVU til ledige

Den primære målgruppe for modtagelse af SVU er beskæftigede uddannelsessøgende, herunder selvstændigt erhvervsdrivende. Dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan dog få SVU i op til 6 uger indenfor de første 12 måneder af ledighedsperioden.

I 2005 fik 323 ledige tildelt SVU. Det svarer til 2 procent af samtlige SVU tildelinger (jf. tabel 2.2).

Set i forhold til SVU ordningens første par år, har der forekommet en forholdsvis kraftig vækst i antallet af tildelinger til ledige de seneste par år, om end det dog er ud fra et relativt beskedens niveau. Som det fremgår af tabellen, kan udviklingen først og fremmest tilskrives tilvæksten i antallet af tildelinger på videregående åben uddannelse. Forklaringen på den markante tilvækst er formentlig, at det pr juli 2003 blev muligt for ledige støttemodtagere i videregående uddannelser at få tildelt støtte til deltagerbetaling. I 2005 var den gennemsnitlige deltagerbetaling der blev givet ledige støttemodtagere på videregående uddannelser knap 15.900 kr.; Blandt støttemodtagere i almen uddannelse var den gennemsnitlige deltagerstøtte omkring 10.800 kr. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan bruges med SVU eller VEU-godtgørelse eller en kombination. Når andelen af ledige på SVU ikke er større, skyldes det formentlig, at de fleste ledige bruger deres mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse på et uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsesniveau, hvortil de kan opnå VEU-godtgørelse. På disse uddannelser – typisk AMU-uddannelser – kan den ledige opnå egentlige kompetencer, selvom perioden er så kort som 6 uger.

 


Anm.: Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i  2003,  2004 og 2005. Uddannelsesforløbet kan dog strække sig over flere fi­nansår, og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår. Statistikken for  årene 2003 og 2004 er opgjort pr. 21januar 2005. Statistikken for 2005 er opgjort pr. 7/2-2006.

* Med virkning fra og med 1. Januar 2003 har der ikke kunnet gives SVU til personer i fagspecifikke kurser. Tabellen viser derfor ”afløb” fra ordningen. 

 

2.2    Tildelinger fordelt på alder og køn

Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens start ikke er fyldt 65 år (Indtil 1/1 2005 var aldersgrænsen 60 år). Uddannelsessøgende mellem 20 og 25 år kan dog få SVU til FVU og specialundervisning for voksne eller når uddannelsen sker som et led i et jobrotationsprojekt.

Af de i alt knap 16.000 tildelinger i 2005 rettede 10.800 sig til kvinder. Det svarer til 68 procent af samtlige tildelinger i 2005. Dette er på omtrent samme niveau som i 2003 og 2004, men en smule mindre end i 2002 hvor andelen var knap 71 procent. Forklaringen på faldet mellem 2002 og 2003 er, at fagspecifikke kurser ikke længere er SVU støtte berettigende; med 5.000 støttemodtagere udgjorde kvinderne 87 procent af ansøgerne på de fagspecifikke kurser i 2002.

Kvinderne udgjorde dog stadig størstedelen af støttemodtagerne på de videregående uddannelser i 2005 og fik med et antal på 7.716 tildelinger næsten 3½ gange flere tildelinger end mænd, der modtog 2.262 tildelinger i 2005. På de almene uddannelser er mænd og kvinder - med henholdsvis 2.803 og 3.042 tildelinger - mere ligeligt fordelt, jf. tabel 2.4. I 2004 fordelte tildelingerne sig på nogenlunde samme vis som i 2004, jf. tabel 2.3.  Af tabel 2.3 og 2.4 fremgår det, at forholdsvis mange SVU støttemodtagere er personer, der er midt i deres arbejdsliv. Således udgør de 35-49 årige i 2005 ca. 57 procent af samtlige støttemodtagere, medens de, set til sammenligning, kun udgør knap 40 procent af arbejdsstyrken i alderen 20-64 år, jf. tabel 2.5. Tabellen viser desuden andelen af arbejdsstyrken mellem 20-64 år, der modtager SVU. Set under ét modtog 0,65 procent af samtlige personer i arbejdsstyrken SVU i 2005. I 2004 var andelen 0.64 procent. Det absolutte antal tildelinger faldt ca. 2 procent mellem 2004 og 2005 (jf. tabel 2.1), men set i forhold til det antal personer i arbejdsstyrken steg antallet relativt med ca. 1½ procent.

Der er forholdsvist stor forskel på hvilke uddannelsestyper der modtages støtte til kønnene imellem: Blandt mændene går godt halvdelen af tildelingerne til personer i almen uddannelse, medens det kun gælder godt ¼ af tildelingerne til kvinderne. Der er imidlertid også store forskelle aldersklasserne imellem. De yngste (20-34 årige) og de ældste (55-59 årige) blandt kvinderne er oftere at finde på de almene uddannelser (De 20-24-årige kan kun få tildelt SVU til et alment uddannelsesforløb; tildelinger til personer i denne aldersgruppe er dog kun gasnske få.) set i forhold til de 35-54 årige kvinder under ét og i særdeleshed set i forhold til de 39-49 årige kvinder, når man tager højde for deres relative antal, og for den generelle fordeling af støttemodtagere på de to uddannelsestyper. Til gengæld er de 35-54 årige kvinder – og i særdeleshed de 39-49 årige kvinder - oftere at finde i videregående uddannelser. Blandt mændene ses en tydelig tendens til at andelen af tildelinger til  personer i almen uddannelse er stigende med alderen: Blandt de 25-29 årige er andelen af tildelinger, der går til mænd i almene uddannelser 43 procent. Blandt de 35-39 årige er den 53 procent og blandt de 55-59 årige er den 69 procent.

Der tegner sig et tilsvarende billede for 2003 og 2004, jf. bilag 2.



 

 Kilde: Statistikbanken, Arbejdsmarkedsstatistik RAS 111, Danmarks Statistik

* Statistikken baserer sig på arbejdsstyrkedata der omfatter aldersklassen 60-66 årige, således at den angivne andel viser andelen af 60-64 årige, der får SVU, blandt samtlige 60-66 årige i arbejdsstyrken.



 

De 60-64 årige deltog først og fremmest i åben uddannelse, forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Tildelingerne hertil udgjorde godt 92 procent (ikke medregnet forløb hvor FVU er delelement i forløbet) af samtlige tildelinger til personer i denne aldersklasse.

2.3    Tildelinger til almen uddannelse fordelt på uddannelsesbaggrund

For at få SVU til almen uddannelse er det en betingelse, at den uddannelsessøgende kan betragtes som kortuddannet.

Man er kortuddannet, når man ved uddannelsens begyndelse har højst

Derudover kan Statens Uddannelsesstøtte godkende, at der i særlige tilfælde helt eller delvist kan ses bort fra en gennemført skolegang eller uddannelse. Det gælder

For at belyse hvem det er, som har fået tildelt SVU til almen uddannelse de forgangne tre år, ses på hvordan tildelingerne fordeler sig på længde og type af tidligere skolegang og uddannelse.



1)     Når personer med 9-10 års skolegang og en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år har fået SVU, skyldes det, at uddannelsen har kunnet betragtes som forældet.

2)     Når personer med mere end 10 års skolegang har fået SVU, skyldes det, at der er dispenseret for skolegang og/eller erhvervsrettet uddannelse.

 



 

Flere kortuddannede tildeles SVU til almen uddannelse.

Mellem 2002 og 2004 steg antallet af tildelinger til personer i almene uddannelser med 31 procent og nåede dermed op på 5.683 tildelinger i alt. Antallet af tildelinger i 2005 var nogenlunde på samme niveau. Denne vækst fandt sted blandt alle grupper, uanset uddannelsesbaggrund,  dog ikke med samme styrke. 

I alt 2.840 tildelinger i 2005, svarende til 51 procent af tildelingerne på det almene uddannelsesområde, tilfaldt personer uden erhvervsrettet uddannelse efter endt skolegang.. I 2004 var denne andel 60, medens den i 2003 var 62 procent. Der har fundet en kraftig udvikling sted i antallet af tildelinger til personer med en erhvervsrettet uddannelse på mere end 2 år. I 2003 var dette antal 1.159 medens det i 2005 var steget til 1.758, svarende til en vækst på 52 procent. Det meste af denne stigning skyldes udvidelsen af ordningen til faglærte, jf. nedenfor. Omvendt er antallet af tildelinger til personer uden en erhvervsrettet uddannelse faldet mellem 2003 og 2005. I  2003 var antallet 3.116 medens det i 2005 var faldet til 2.840. Det svarer til et fald på 9 procent.

Udvidelse af SVU til faglærtes deltagelse i specialundervisning for voksne og FVU

1. juli 2004 fik faglærte mulighed for at få SVU til specialundervisning for voksne eller FVU. Der blev således givet mulighed for, at op til 3.000 faglærte årligt, i 2004 dog 2.000 personer, kunne modtage SVU, selvom de ikke opfyldte kravet om at være kortuddannet. Muligheden blev ikke udnyttet i særlig høj grad i 2004, hvor kun 119 personer benyttede sig af muligheden. Antallet af tildelinger steg dog betydeligt i 2005, hvor 536 faglærte fik SVU til et alment uddannelsesforløb (jf. tabel 2.8).  Størstedelen af tildelingerne blev givet til mænd (66 procent), hvor langt den overvejende del (93 procent) gik til personer i FVU. I alt 184 tildelinger, svarende til 34 procent, blev givet til kvinder. Omtrent ¾ af disse gik i FVU. Den øvrige fjerdedel gik i kombinerede uddannelsesforløb, dvs. forløb, hvor FVU indgår sammen med f.eks. AVU kurser eller specialundervisning i et uddannelsesforløb.



* Kursusforløb hvor FVU kombineres med AVU, specielundervisning eller anden uddannelse.



Anm.: kombinerede forløb er kursusforløb hvor FVU kombineres med AVU, specielundervisning eller anden uddannelse.

3.     Ansøgningsstatistik

SVU administreres af Statens Uddannelsesstøtte sammen med a-kasser og udvalgte uddannelsessteder.

Indtil 1. august 2004 administrerede voksenuddannelsescentre (VUC) sammen med a-kasserne området for SVU til almen uddannelse, mens centre for information om videregående uddannelser (ivu*C) administrerede området for SVU til videregående uddannelse sammen med a-kasserne. Fra 1. august 2004 overtog 2 universiteter og 5 CVU’ere administrationen fra ivu*C, der blev nedlagt i forbindelse med Vejledningsreformen fra 1. august 2004. Det var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CVU Nordjylland, CVU Midt-Vest, CVU Sønderjylland, CVU Fyn og CVU Syd. 

A-kasserne og de nævnte uddannelsessteder vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU-ordningen og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger og ændringsansøgninger om SVU.

3.1    Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer



Anm.: Omfatter både grund- og ændringsansøgninger modtaget i året. Ansøgningerne kan vedrøre en uddannelse der forløber over flere finansår, men tælles kun med i ansøgningsåret.

* Ansøgninger der har medført udsendelse af støttemeddelelse, heriblandt sager der er blevet behandlet i Statens Uddannelsesstøtte.  

 

I 2005 blev der indgivet ialt 16.992 ansøgninger. Det er godt 10 procent færre set i forhold til det fore­gående år. Antallet af grundansøgninger i 2005 faldt knap 9 i forhold til 2004 og antallet af ændringsansøgninger faldt med 18 procent.

Fordelingen af ansøgninger på administratorer har ændret sig markant i de år ordningen har eksisteret. I 2002 var fordeling 58, 25 og 17 procent for henholdsvis A-kasserne, VUC og ivu C, medens den i 2003 havde ændret sig til 44, 33 og 22 procent. I 2004 faldt VUC’ernes andel til 35 procent, medens A-kasserne havde en andel på 40 procent. Ivu-c’erne blev nedlagt pr. 31/7-2004, men nåede indtil da at modtage 11 procent af samtlige af årets ansøgninger. Universiteterne og CVU’erne påbegyndte som nye medadministratorer herefter og modtog 14 procent af årets ansøgninger[5].  I 2005 steg VUC’ernes andel til 42, A-kasserne 27 procent og Universiteter og CVU’ere modtog 31 procent.

Andelen af samtlige ansøgninger, der er ændringsansøgninger, udgjorde 15 procent i 2005, og ligger dermed en anelse under niveauet for de foregående par år.

3.2    Ekspeditionstid             

Tabel 3.2 og 3.3 viser fordelingen af sager på ekspeditionstid for henholdsvis grundansøgninger og ændringsansøgninger, særskilt efter administrator. Jf. bilag 3.



* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger

 




* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger

Som det fremgår af disse to tabeller, har alle administratorerne opfyldt resultatmålet vedrørende færdigbehandling af 85 procent af sagerne indenfor 30 dage.



* Antal dage fra sagen er modtaget hos medadministrator til støttemeddelelse er fremsendt til ansøger

3.3    Ansøgninger –  fordelt på amter



Anm.: Fordelingen er baseret på støttemodtagernes seneste registrerede adresse.  Støttemodtagere kan have foretaget flere ansøgninger i kalenderåret, og hver ansøgning kan vedrøre uddannelsesforløb, der strækker sig over flere kalenderår, men alle støttemodtagere er kun medregnet én gang i hvert kalenderår. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. (BEF1A)

Som det fremgår af tabel 3.5 er ansøgningerne ikke jævnt fordelt hen over landet set i forhold til indbyggertal. Generelt forholder det sig således, at relativt flere personer i landkommuner søger om SVU set i forhold til befolkningen i de større byer. Dette er ikke overraskende, idet den underliggende årsag til dette fordelingsmønster er uddannelsesmæssige forskelle.

3.4    Afslag

Forskellige betingelser skal være opfyldt, for at en uddannelsessøgende kan få SVU. Eksempelvis skal den uddannelsessøgende være studieaktiv, opfylde et alderskriterium og gennemgå en SVU-berettigende uddannelse.

Opfylder en uddannelsessøgende ikke alle kriterierne, vil personen enten få afslag på sin ansøgning eller kun få et delvist tilsagn. Der kan være flere afslagsårsager pr. ansøgning. Der er i alt 31 mulige afslagsårsager.



Anm.: Grundansøgninger beregnet i 2003, 2004 eller 2005 der er givet fuldt afslag på. Kun afslagsårsager, der ikke er givet dispensation fra, er medtaget. Ansøgningerne kan vedrøre flere finansår.

* Hyppigste afslagsårsager i 2005.

 

I 2005 blev der givet afslag på i alt 1.529 grundansøgninger. Heraf vedrører 674 videregående uddannelse og 855 almen uddannelse. I forhold til 2004 er der tale om både et relativt og et absolut fald i afslagene: antallet af afslag er faldet med næsten 30 procent medens andelen af ansøgninger, der gives afslag på, er faldet med ca. 3 procentpoint. Det bemærkes af tabellen, at der gennem de seneste par år har været mærkbare fald i andelen af ansøgninger, der gives afslag på.

Der er lidt forskellige årsager til afslagene, alt efter hvilken uddannelsestype der søges støtte til. Afslagene til støtte til en videregående uddannelse er oftest begrundet med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, mangler orlovsaftale eller ikke er dagpengeberettiget. Blandt afslagene til støtte til en almen uddannelse er begrundelsen oftest, at uddannelsen ikke er støtteberettigende eller at ansøgeren ikke kan betragtes som kortuddannet. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at 40 procent af afslagene til ansøgerne på de almene uddannelser helt eller delvist begrundes med, at den specifikke uddannelse, der søges støtte til, ikke er støtteberettigende.

Bilag 1

Ansøgninger fordelt på SVU-administratorer 2003 – 2005




 



 

Bilag 2





 
 



Bilag 3



 



 


 


[5] Nogle af de ændringsansøgninger, Universiteterne og CVU’erne behandlede i 2004, blev registreret under den administrator, som havde administreret den oprindelige grundansøgning, dvs. ivu*C. Et vist antal ændringsansøgninger blev derfor anført som administreret og behandlet af et ivu*C, men blev reelt administreret og behandlet af et Universitet eller CVU.



| Til Top | Publikationens forside |
Denne side er Hele publikationen uden grafik til publikationen "Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.sustyrelsen.dk/stud_tal/statistikker/svu/2005/index.htm