Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet?
Hvad læser de, og hvor læser de?
Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?
Hvor mange bliver i udlandet, og hvor mange kommer tilbage?
Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark?
Maj 2008
Hensigten med denne undersøgelse er at beskrive de støttemodtagere, der påbegynder en videregående uddannelse (VU) i udlandet under selve uddannelsesforløbet og i tiden efter afslutningen af uddannelsen.
I undersøgelsen indgår følgende områder:
§ Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet?
§ Hvilke uddannelser går støttemodtagerne på og i hvilke lande?
§ Hvor mange støttemodtagere afbryder uddannelsen?
§ Hvor mange støttemodtagere fuldfører studiet, og i hvilket omfang påbegynder de efterfølgende en ny uddannelse?
§ Hvor mange støttemodtagere bliver i udlandet respektive vender tilbage til Danmark?
§ Hvor mange af de støttemodtagere, der fuldfører en VU i udlandet og vender tilbage til Danmark, er i arbejdsstyrken, og hvor mange får arbejde?
Undersøgelsen omfatter støttemodtagere, der får støtte i forbindelse med en hel videregå-ende uddannelse i udlandet. Der gives også støtte til studieophold i udlandet som et led i en uddannelse i Danmark. Denne type støttemodtagere indgår ikke i undersøgelsen. Sty-relsen modtager ikke oplysninger om støttemodtagernes studieophold i udlandet i for-bindelse med en uddannelse på et dansk uddannelsessted. CIRIUS har angivet antallet af studerende fra Danmark på studieophold i udlandet til 4.744 personer i læseåret 2005/06.
Kapitel 3 beskriver støttemodtagerne på VU i udlandet i perioden 2002 – 2006. I nogle af tabellerne fokuseres på undersøgelsens sidste støtteår.
Kapitel 4 omhandler omfanget af afbrud blandt støttemodtagerne med uddannelsesstart i perioden 2000-2005.
Hvor mange af støttemodtagerne, der efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse, be-skrives i kapitel 5. Der afgrænses til personer med en fuldført eller afbrudt VU i udlandet i perioden 1999-2004, med specielt fokus på 2003. Evalueringen af beskæftigelsen blev foretaget på grundlag af data fra to år efter fuldførelsen af uddannelsen. Da undersøgelsen blev foretaget var de sidste RAS data fra Danmarks Statistik fra november 2005.
Af kapitel 6 fremgår det, hvor mange af støttemodtagerne med en afsluttet VU i udlandet i årene 1999-2004, der har bopæl i Danmark respektive udlandet. I afsnit 6.1 fokuseres specielt på gruppen med fuldførte uddannelser, der ikke efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse.
I kapitel 7 undersøges beskæftigelsen for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet i perioden 1999-2004 de første to år efter studiets afslutning. Der afgrænses til de støtte-modtagere, som ikke er fortsat på en ny uddannelse, og som har haft bopæl i Danmark hele året.
Undersøgelsen er registerbaseret, og indeholder en karakteristik af støttemodtagerne i ud-landet. Det er ikke forsøgt at beskrive årsagerne til de konstaterede forhold.
Oplysningerne om støtteperioden og uddannelsens afslutning (afbrud eller fuldførelse) er fra styrelsens støttesystem. Uddannelsesoplysningerne kommer fra styrelsens system til godkendelse af udenlandske uddannelser.
Oplysningerne om støttemodtagernes bopæl er indhentet fra CPR-kontoret. Beskæftigel-sesoplysningerne kommer fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) udarbejdet af Danmarks Statistik. RAS udarbejdes for at give en beskrivelse af befolkningens tilknyt-ning til arbejdsmarkedet på referencetidspunktet ultimo november. Da der blev foretaget udtræk fra RAS var det sidste referencetidspunkt i RAS ultimo november 2005. Opgørel-sen af støttemodtagernes beskæftigelse ultimo det andet år efter fuldførelsen af en VU i udlandet går derfor frem til uddannelserne fuldført i 2003.
I beskrivelsen af de forskellige områder (afbrud, beskæftigelse) indgår populationer, der kun delvist er overlappende. Dette skyldes ønsket om at inddrage så mange så muligt i undersøgelsen af et givet område for at få et indtryk af, hvor robust fx afbrudstilbøjelig-heden eller andelen med bopæl i Danmark har været. Fx indgår en støttemodtager med studiestart i 2005 i afbrudsstatistikken for 2005 og i støttemodtagerstatistikken for 2005 og 2006, men ikke i beskrivelsen af efterfølgende uddannelse, opholdssted og beskæftig-else. En støttemodtager, der startede på en VU i udlandet i 1999 og færdiggjorde den i 2002 indgår ikke i afbrudsstatistikken, men i en del af de øvrige opgørelser.
Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet?
I tabel 1 er antallet af støttemodtagerne på VU opdelt efter, om uddannelsen foregik i Danmark eller udlandet.
Tabel 1: Støttemodtagere 2006 på VU i Danmark og udlandet
I 2006 modtog i alt 184.132 SU-støtte til en VU. Heraf modtog 3.240 støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I forhold til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt lille.
Hvad læser de, og hvor læser de?
I tabel 2 er støttemodtagerne i udlandet opdelt efter uddannelsestype og trin.
Tabel 2: Uddannelsestrin og uddannelsestyper for støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006
Hovedparten af støttemodtagerne i 2006 gik på bacheloruddannelser, mens hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannel-sestype administrative uddannelser, efterfulgt af humanistiske uddannelser.
I tabel 3 opgøres fordelingen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 på sprogområ-der.
Tabel 3: Støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 fordelt på sprogområder
Mere end halvdelen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 gik på uddannelser i engelsksprogede lande. Storbritannien var det land, hvor de fleste støttemodtagere var i færd med at uddanne sig. Hver femte gik på en uddannelse i Norden.
I tabel 4 opgøres støttemodtagerne efter varigheden af uddannelserne.
Tabel 4: Støttemodtagere i udlandet i 2006 fordelt på uddannelsens varighed for alle støttemodtagere og de hyppigste uddannelsestrin
Jf. tabel 4 varer hovedparten af uddannelserne på bachelortrin tre eller fire år. Kandidat-uddannelserne er typisk noget kortere – hver tredje går på en 1-årig uddannelse, og hver tredje på en toårig uddannelse.
Hvor mange fuldfører studiet, og hvor mange afbryder?
Af tabel 5 fremgår antallet af støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller ud-landet i 2004. Endvidere indgår i tabellen oplysninger om hvor mange, der har afbrudt uddannelsen.
Tabel 5: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i Danmark og i udlandet fordelt på uddannelsestyper og andelen heraf som har afbrudt
Hver fjerde af støttemodtagerne, der påbegyndte en VU i 2004 havde afbrudt medio 2007. Af støttemodtagerne på VU i udlandet havde kun hver femte afbrudt. Dette skyldes, at blandt støttemodtagere på bachelor trinnet blev uddannelsen afbrudt i mindre omfang i udlandet end i Danmark.
Hvor mange bliver i udlandet og hvor mange kommer tilbage?
Af tabel 6 fremgår det, hvor stor en andel af støttemodtagerne med en fuldført eller afbrudt uddannelse i 2003, der havde bopæl i udlandet de to følgende år.
Tabel 6: Bopæl 2004 og 2005 for VU i udlandet afsluttet i 2003
Knap hver anden af støttemodtagerne med fuldført uddannelse i 2003 opholdt sig i udlandet ultimo 2004 og 2005. Andelen i udlandet var mindre for støttemodtagere med afbrudt uddannelse i 2003.
For både gruppen med fuldført og afbrudt uddannelse faldt andelen i udlandet med tiden. Dette skyldes blandt andet, at nogle tog til Danmark for at påbegynde en ny uddannelse.
Tabel 7: Andel af støttemodtagere med fuldført VU i udlandet 2003 (der ikke påbegynder en ny uddannelse) med bopæl i Danmark hele det 2. kalenderår efter uddannelsens fuldførelse
Af støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2003 havde hver tredje senere påbegyndt en ny uddannelse.
Af de støttemodtagere, der ikke fortsatte på en ny uddannelse, boede kun 38 % i Dan-mark i hele 2005. Ca. 5 % boede ikke i Danmark ultimo 2005, men betalte skat i Dan-mark. *
Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark?
I tabel 8 indgår oplysninger om beskæftigelse og tilknytning til arbejdsstyrken for støtte-modtagerne med fuldført VU i udlandet, der havde bopæl i Danmark hele 2005.
Tabel 8: Beskæftigelse 2005 for støttemodtagere med fuldført VU i udlandet i 2003
Af støttemodtagerne med fuldført VU i 2003, som ikke senere påbegyndte en ny uddan-nelse, var 29 % i den danske arbejdsstyrke i hele 2005, og de beskæftigede i Danmark udgjorde 26 %.
Af de 323 med bopæl i Danmark jf. CPR-kontorets oplysninger var i alt 71 udenfor ar-bejdsstyrken. Heraf var 14 personer på uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp, syge-dagpenge, barselsdagpenge m.v. De resterende 57 personer modtog ikke offentlige yd-elser, og havde ikke indkomster i Danmark på referencetidspunktet ultimo november 2005.
I tabel 10 beskrives fordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser (VU) i 2006 med hensyn til, om uddannelsen foregår i Danmark eller udlandet.
Tabel 10: Støttemodtagere, tildelt stipendium og lån på VU i Danmark og i udlandet i 2006
I 2006 modtog i alt 184.132 SU-støtte til en VU. Heraf modtog 3.240 støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I relation til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt begrænset. Støttemodtagerne blev tildelt 122 mio. kr. i stipendium og 27 mio. kr. i lån.
Af tabel 11 fremgår udviklingen i årene 1996 – 2006 af antallet af støttemodtagere på VU fordelt på uddannelser i Danmark og udlandet.
Tabel 11: Støttemodtagere 1996-2006 på VU i Danmark og i udlandet
Fra 1996 til 1998 steg antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet fra ca. 3.400 til knap 4.300. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det i 1996 blev muligt at få SU med til udlandet i fire år, hvor grænsen tidligere var tre år. Fra 1998 til 2002 lå an-tallet støttemodtagere stabilt på ca. 4.300 støttemodtagere. Siden 2002 har antallet været konstant faldende både absolut og relativt for i 2006 at nå det laveste niveau de sidste ti år.
Af bilag 2 fremgår fordelingen på køn, alder og uddannelsestrin. Af tabel 12 fremgår fordelingen af støttemodtagerne på mænd og kvinder, samt på de to hyppigste uddannelsestrin - bachelor og kandidat.
Tabel 12: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin
Cirka 4 ud af 10 støttemodtagere var mænd. Mændenes andel af støttemodtagerne steg fra 2002 til 2006.
Medianen for støttemodtagernes alder var i 2006 26,0 år. Medianen for bachelorerne var ca. 2 år mindre end medianen for kandidaterne.
Tabel 13: Støttemodtagere på en VU i udlandet 2002- 2006 fordelt på studieland
Fra 2002 til 2006 er antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet faldet 25 % til 3.240.
I 2006 fik 42 % af støttemodtagerne støtte til en uddannelse i Storbritannien. Også i Stor-britannien er antallet af støttemodtagere faldet. Dette kan hænge sammen med, at man i Storbritannien indførte et undervisningsgebyr fra studieåret 2003/2004.
Et stigende antal støttemodtagere studerede i Sverige, som lå på andenpladsen i 2006. På de næste pladser kommer USA, Norge og Tyskland.
Tabel 14: Støttemodtagerne fordelt på sprogområder
Fordelt på sprogområder udgør de engelsksprogede lande stabilt 56 % af støttemodtager-ne i perioden 2002 – 2006. Andelen i de nordiske lande steg 2 % -point fra 2002 til 2006, mens andelen i øvrige lande faldt fra 26 % til 23 %.
Fordelingen af støttemodtagerne på områder fremgår af bilag 1.
Af tabel 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og uddannelsesret-ninger.
Tabel 15: Støttemodtagerne på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesret-ninger
Et flertal af støttemodtagerne tager en bachelor uddannelse – andelen af støttemodtagere på bacheloruddannelser var i perioden 2002-2006 70 %. Ca. en ud af fire støttemodtagere fra 2002 til 2006 tog en kandidatuddannelse.
Med godt 1.000 støttemodtagere på administrative bacheloruddannelser og knap 400 støttemodtagere på administrative kandidatuddannelser i 2006, var administrative uddannelser det hyppigst forekommende uddannelsesområde på både bachelor og kandidattrin. Dernæst kom det humanistiske område med i alt godt 1.100 støttemodtagere på bachelor eller kandidattrin.
Den største enkeltstående uddannelsesretning var kunst- og kunsthåndværk uddannelser på bachelor trin med 495 (15 %) støttemodtagere i 2006. Herefter fulgte bacheloruddannelser indenfor økonomi med 433 (13 %) støttemodtagere i 2006). På kandidattrin var den største uddannelsesretning økonomi.
Af tabel 16 fremgår hvor mange mænd, der var blandt støttemodtagerne.
Tabel 16: Andelen af mænd på uddannelsestrin og hyppigt forekommende uddannelsesret-ninger
I 2006 udgjorde mænd 42 % af støttemodtagerne. Generelt var andelen af mænd højere på kandidatuddannelser end på bachelor-uddannelser. Blandt uddannelsesretningerne var andelen af mænd størst på ingeniøruddannelser (74 % på bac og 79 % på kand.) og øko-nomiuddannelser (53 % på bac og 55 % på kand.).
Af tabel 17 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og retning samt sprogområde.
Tabel 17: Støttemodtagerne 2006 på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannel-sesretninger fordelt efter sprogområde
Ud af alle støttemodtagere tog 56 % en uddannelse i engelsksprogede lande (42 % i Storbritannien og 14 % i andre engelsksprogede lande). Andelen i engelsksprogede lande var med 59 % højere på bachelor trinnet end på kandidat trinnet, hvor 50 % tog uddannelsen i engelsksprogede lande. Både på bachelor- og kandidattrinnet var andelen i engelsksprogede lande højest for administrative uddannelser.
Andelen i Norden var 14 % på bachelor uddannelser og 23 % på kandidatuddannelser. Specielt på erhvervs- og naturvidenskabelige uddannelser var andelen i Norden høj.
Af tabel 18 fremgår varigheden af de uddannelser som støttemodtagerne tager.
Tabel 18: Støttemodtagerne 2006 på VU i udlandet fordelt på uddannelsens varighed for samt de hyppigst forekommende uddannelsestrin og uddannelsestyper
Over halvdelen af støttemodtagerne på bachelor uddannelser gik på en uddannelse, der varede 3 år. Knap en ud af tre gik på en uddannelse normeret til 4 år. Kandidatuddannel-serne var typisk kortere. En tredjedel af støttemodtagerne gik på en etårig uddannelse, og en tredjedel på en uddannelse, der varede to år. På kandidattrin var der dog en vis variati-on mellem uddannelsestyperne. Halvdelen af administrative kandidatuddannelser varede 1 år. På humaniora varede næsten halvdelen af kandidatuddannelser 2 år. På det naturvid-enskabelige område og erhvervsuddannelser varede henholdsvis 39 % og 49 % af kandi-datuddannelserne mindst 4 år.
Udover uddannelsestypen var kandidat uddannelsernes varighed til en vis grad afhængig hvilket sprogområde uddannelsen foregik i, jf. figur 1 på næste side med humanistiske kandidatuddannelser.
Figur 1: Længden af humanistiske kandidatuddannelser for de enkelte sprogområder
I de engelsksprogede lande var de humanistiske kandidatuddannelser primært 1- og 2-årige, mens varigheden på humanistiske kandidatuddannelser var mindst 49 måneder for 31 % af støttemodtagerne i Norden og 47 % af støttemodtagerne i øvrige lande.
Varigheden af uddannelserne på bachelor og kandidattrin og fordelt på sprogområder fremgår af bilag 3a og 3b.
Af tabel 19 fremgår, hvor mange ikke-danske statsborgere, der blev ligestillede og mod-tog støtte i forbindelse med en VU i udlandet i 2005 og 2006.
Tabel 19 Ligestillede støttemodtagere 2005-2006 på en VU i udlandet
Af tabel 19 fremgår, at antallet af ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet steg fra 96 i 2005 til 109 i 2006. De ligestillede støttemodtagere udgjorde 3 % af alle støtte-modtagerne på en VU i udlandet i 2006.
Af tabel 20 fremgår hvor mange støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller i udlandet i perioden 2000-2005. Endvidere fremgår det af tabellen hvor mange, der af-brød uddannelsen.
Tabel 20: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt i perioden 2000-2005 i Danmark og i udlandet og andelen heraf som har afbrudt
På videregående uddannelser i Danmark er andelen, der afbryder uddannelsen generelt højere end på videregående uddannelser i udlandet. Af støttemodtagere med uddannelses-start i 2004 har hver fjerde på VU i Danmark afbrudt; på VU i udlandet har kun hver fem-te afbrudt.
Af tabel 21 fremgår, hvor mange afbrud der har været på de enkelte uddannelsestrin for støttemodtagere på VU i udlandet med studiestart i 2004.
Tabel 21: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i udlandet fordelt på uddannelses-trin og andelen heraf som har afbrudt
Andelen med afbrud er med 13 % lavest på kandidatuddannelserne, mens 22 % af støtte-modtagerne på bachelor trinnet afbryder uddannelsen.
Næsten 2/3 af afbruddene forekommer på uddannelsens første år.
I tabel 22 skitseres, hvordan studiestarterne i Danmark er fordelt på uddannelsestyper, samt om uddannelsen afbrydes på første år af uddannelsen.
Tabel 22: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i Danmark fordelt på uddannelsestyper og andelen heraf som har afbrudt
Af tabel 22 fremgår, at 13 % havde afbrudt uddannelsen på LVU overbygningsuddannel-serne i Danmark, hvilket jf. tabel 21 var på niveau med afbrudsfrekvensen på kandidatud-dannelser i udlandet. Jf. tabel 22 afbrød 28 % af støttemodtagerne med uddannelsesstart i 2004 på professionsbachelor og universitetsbachelor uddannelser i Danmark, hvilket jf. tabel 21 var noget højere end afbrudsfrekvensen på 22 % for bachelor uddannelser i ud-landet.
Af tabel 23 fremgår fordelingen af studiestartere på VU i udlandet og omfanget af afbrud fordelt på sprogområder samt større lande.
Tabel 23: Udviklingen i andelen af SU-modtagere, som afbryder deres udenlandske uddan-nelse, blandt dem som startede deres uddannelse i årene 2000 – 2005 fordelt på sprogområde.
Godt hver femte af støttemodtagerne på uddannelser i Norden afbryder uddannelsen. Andelen med afbrud i engelsksprogede lande er generelt lidt lavere.
Omfanget af afbrud fordelt på uddannelsestrin og typen af uddannelsen fremgår af tabel 24.
Tabel 24: SU-modtagere med uddannelsesstart i udlandet i 2004 og andelen heraf som har afbrudt fordelt på uddannelsestrin og type af uddannelse.
Blandt typerne af uddannelser havde støttemodtagerne på erhvervsuddannelserne med 27 % den højeste hyppighed af afbrud, fulgt af de humanistiske uddannelser med afbrud for 22 % af støttemodtagerne.
For alle typer af uddannelser var andelen af afbrud lavere på kandidatuddannelser end på bachelor uddannelser.
I tabel 25 beskrives afbrudstilbøjeligheden fordelt på alder og køn.
Tabel 25: Afbrudstilbøjeligheden for SU-modtagere med uddannelsesstart i udlandet i 2004 fordelt på alder og køn.
Opdelt med hensyn til alder ved studiestart forekommer den højeste afbrudshyppighed for 18-19 årige.
Afbrudshyppigheden er nogenlunde den samme for mænd og kvinder.
I det følgende beskrives støttemodtagere, der fuldfører[1] eller afbryder en uddannelse med hensyn til, om de efterfølgende påbegynder en ny uddannelse[2].
En støttemodtager, der fx fuldfører en bacheloruddannelse og fortsætter på kandidatoverbygningen på samme uddannelsesinstitution indgår blandt dem, der påbegynder en ny uddannelse.
Af tabel 26 fremgår omfanget af støttemodtagere, der fuldførte en VU i udlandet fra 1999 til 2004 opdelt med hensyn til om der efterfølgende er blevet taget en ny uddannelse. Tallene er baseret på oplysninger fra styrelsens registre.
Tabel 26: Efterfølgende uddannelse for støttemodtagere, der har fuldført en uddannelse
Årligt fuldførte ca. 1.150-1.350 af støttemodtagerne en VU i udlandet. Ca. hver tredje af støttemodtagerne påbegynder efterfølgende en ny uddannelse – nogenlunde ligeligt for-delt på Danmark og udlandet.
Af tabel 27 fremgår tilsvarende oplysninger om, i hvilket omfang støttemodtagere med afbrudt VU i udlandet efterfølgende påbegynder en ny uddannelse.
Tabel 27: Efterfølgende uddannelse for støttemodtagere, der har afbrudt en uddannelse
Det fremgår, at blandt støttemodtagerne, der har afbrudt en uddannelse, påbegynder ca. 6 ud af 10 senere en uddannelse. Af dem der påbegynder en ny uddannelse vælger et flertal en uddannelse i Danmark. Nogle afbryder en senere uddannelse. Af støttemodtagerne med en afbrudt VU i 2003, der påbegynder en ny uddannelse, afbryder 31 %.
I tabel 28 opgøres hvor mange med fuldført VU i udlandet, der påbegynder en ny uddannelse opdelt med hensyn til uddannelsestrin.
Tabel 28: Andel af støttemodtagere på VU i udlandet med fuldført bachelor- eller kandidatuddannelse 1999-2004, der fortsætter på en ny uddannelse
Flere af bachelorerne fortsætter på en ny uddannelse end kandidaterne. Jf. næste tabel er andelen der fortsætter dog både afhængig af hvor uddannelsen er foregået, og hvilken uddannelsestype uddannelsen er indenfor.
I tabel 29 er oplysningerne om fortsat uddannelse opdelt efter sprogområde, samt uddannelseskategori og trin.
Tabel 29: Andel af støttemodtagere i udlandet med fuldført bachelor- eller kandidatuddannelse 2003, der fortsatte på en ny uddannelse, opdelt på uddannelsestype og hvor uddannelsen er foregået
Blandt uddannelsestyperne på bachelor trinnet var andelen, der fortsatte mindst for er-hvervsuddannelserne (25 %). På bachelortrin var andelen, der fortsætter, størst i engelsk-sprogede lande (47 %).
På kandidattrin var andelen, der fortsatte, mindst for uddannelser i engelsksprogede lande (15 %) og størst i Norden (25 %).
Af bilag 4 fremgår en opgørelse af opholdssted for støttemodtagere, der har fuldført en uddannelse i årene 1999 – 2004.
Af tabel 30 fremgår oplysninger om hvor stor en andel af støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der opholder sig i udlandet ultimo de to følgende år.
Tabel 30: Andelen af støttemodtagere med fuldført VU i udlandet med bopæl i udlandet ultimo de to følgende år,
Omfanget af støttemodtagere på uddannelser i udlandet, der vender tilbage til Danmark er blandt andet afhængig af om støttemodtageren efterfølgende påbegynder en ny uddannel-se. I henhold til afsnit 5 fortsætter ca. en tredjedel på en ny uddannelse efter fuldførelsen af en VU i udlandet. Ud af denne gruppe opholder ca. 40 % sig i udlandet ultimo de to år efter uddannelsens færdiggørelse. For den del af støttemodtagerne, der ikke fortsætter på en ny uddannelse var andelen i udlandet ca. 55 % ultimo de to år efter uddannelsens afslutning.
Af tabel 31 fremgår oplysninger om hvor mange med en afbrudt VU i udlandet, der opholder sig i udlandet ultimo de to følgende år efter at uddannelsens blev afbrudt.
Tabel 31: Andelen af støttemodtagere med afbrudt VU i udlandet med bopæl i udlandet ultimo de to følgende år.
Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre og CPR kontoret. Andelen i udlandet er opgjort eksklusiv pers-oner, som ifølge den sidste registrering hos CPR ikke har bopæl i dansk/grønlandsk folkeregister, men i et vist omfang betaler skat i Danmark.
Andelen i udlandet er samlet set lavere for støttemodtagere med afbrudt VU i udlandet. Det skyldes at hovedparten af den del af støttemodtagerne, der påbegynder en ny uddan-nelse opholder sig i Danmark. Af denne gruppe opholder sig kun ca. 25 % til 35 % i udlandet.
Andelen i udlandet for den del af støttemodtagerne med afbrudt VU i udlandet, der ikke påbegynder en ny uddannelse, er noget svingende fra år til år, men tilsyneladende på ni-veau med den tilsvarende andel i udlandet for fuldførende støttemodtagere uden efterføl-gende uddannelse, jf. sidste tabel.
I det følgende fokuseres på andelen i udlandet 2 år efter, for de støttemodtagere, der fuld-fører en VU i udlandet og ikke efterfølgende fortsætter på en ny uddannelse.
Af tabel 32 fremgår oplysninger om hvor mange af denne gruppe, opdelt efter uddannelseskategori og trin, der har bopæl i udlandet ultimo det andet år, efter at uddannelsen blev fuldført..
Tabel 32: Andelen af støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet som fortsat befinder sig i udlandet 2. år efter opdelt efter uddannelsens trin og retning
Opdelt på uddannelsestrin og uddannelsesretning bliver flere af grupperne relativt små, og der er en vis variation fra år til år med hensyn til andelen der opholder sig i udlandet to år efter afslutningen af uddannelsen. Generelt ses den største andel i udlandet dog for na-turvidenskabelige bachelorer, hvor andelen for uddannelser fuldført i perioden 1999 til 2004 lå fra 73 % til 78 %. Af naturvidenskabelige kandidater fra perioden 1999-2004 bo-ede 53 % til 83 % i udlandet, mens andelen for erhvervsuddannelser på bachelortrin lå fra 60 % til 67 %. Typisk forekommer den mindste andel i udlandet for humanistiske uddan-nelser (47 % - 54 % for bac og 43 % -60 % for kand). Blandt de humanistiske uddannel-ser er andelen i udlandet dog høj for filologer. Typisk er andelen i udlandet højere for bachelorer end for kandidater. For både bachelorer og kandidater svinger andelen i inter-vallet 52 % til 59 %.
Tabel 33: Andelen af støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet som fortsat befinder sig i udlandet 2. år efter opdelt efter hvor uddannelsen foregik
Typisk er andelen i udlandet højest for støttemodtagere med uddannelser fra gruppen af øvrige lande.
Der er en vis mobilitet i løbet af året med hensyn til ophold i udlandet. Indtil nu har opde-lingen været baseret på opholdstedet ultimo året. I tabel 33 opgøres, hvor mange af støtte-modtagerne, der har haft bopæl i Danmark hele det andet kalenderår efter fuldførelsen af en VU i udlandet. Endvidere indgår i tabellen opgørelsen af, hvor mange, der ifølge sid-ste registrering hos CPR ikke bor i Danmark ultimo det andet år efter fuldførelsen, men som betaler skat i Danmark.
Tabel 34: Fordelingen af støttemodtagerne det andet kalenderår efter fuldførelsen af en VU i udlandet opdelt med hensyn til bopæl
Godt hver tredje bor i Danmark hele året. Ca. 5 % bor ikke i Danmark ultimo det andet kalenderår, men betaler skat i Danmark.
RAS er afgrænset til personer med bopæl i Danmark ultimo året, og RAS indeholder så-ledes ikke beskæftigelsesoplysninger for denne gruppe uden bopæl i Danmark ultimo år-et, hvorfor gruppen ikke indgår i undersøgelsen af beskæftigelsen for de tidligere støtte-modtagere.
Med henblik på den videre undersøgelse af beskæftigelse opgøres i den næste tabel hvor mange af støttemodtagerne, der opholder sig i Danmark hele kalenderåret efter slutåret respektive det andet kalenderår efter slutåret.
Tabel 35: Andel af støttemodtagere med fuldført uddannelse med bopæl i Danmark hele året
Af støttemodtagerne med fuldført uddannelse, som ikke fortsætter på en efterfølgende ud-dannelse opholder ca. en ud af tre sig i Danmark i hele året efter uddannelsens afslutning. Andelen i Danmark hele det andet kalenderår var typisk marginalt højere.
I opgørelsen af arbejdsstyrketilknytning og beskæftigelse afgrænses til gruppen, der:
1) har fuldført en VU i udlandet.
2) Ikke påbegyndt en senere uddannelse
3) Ifølge CPR-registret har opholdt sig i Danmark hele det år, hvor beskæftigelsen opgøres.
Tabel 36: Ophold og beskæftigelse 1. år efter fuldførelsen af uddannelsen
Der er en mindre afvigelse i forhold til opgørelsen af den del af fuldførende støttemodtag-ere, der ikke fortsætter på en uddannelse, og opholder sig i Danmark i hele 1. respektive 2. kalenderår i sidste tabel i sidste afsnit. Dette skyldes en mindre restgruppe, der ikke er oplysninger om i RAS i det relevante år.
Tabel 37: Ophold og beskæftigelse det 2. år efter fuldførelsen af uddannelsen
Af de 323 med bopæl i Danmark hele det andet år ifølge CPR registret var 71 udenfor arbejdsstyrken. Denne gruppe kan deles i to. De 14 personer var på uddannelsesforan-staltning, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v.
De resterende 57 personer modtog ikke offentlige ydelser, og havde ikke indkomster i Danmark på referencetidspunktet ultimo november 2005. En del af dem kan dog have haft nogle ydelser eller indkomster i Danmark i løbet af 2005.
Det er velkendt, at overgangen fra uddannelse til etablering på arbejdsmarkedet kan være tidskrævende. Ledigheden på typisk ca. 10 % det andet år efter uddannelsens afslutning for gruppen, der ikke fortsætter på en efterfølgende uddannelse og opholder sig i Dan-mark hele året, må dog siges at være betragtelig.
Opgørelserne af opholdssted er baseret på CPR kontorets registreringer. Det er ikke klart om oplysningerne om bopæl i udlandet altid tilgår CPR kontoret.
Fx har 67 personer (ud af undersøgelsens bruttopopulation på 17.287)
1) jf. styrelsens registre fået støtte til 80 uddannelser i udlandet.
2) jf. CPR kontorets registreringer fra 1984 og frem haft bopæl i Danmark, og aldrig været registreret som værende udrejst.
Det kan således ikke udelukkes, at der findes tilfælde, hvor en person i forbindelse med et ophold i udlandet ikke oplyser dette til CPR registret (fx for at være dækket af den danske sygesikring).
Data fra CPR er indhentet for støttemodtagere, hvor tidspunktet for afslutningen af sidste videregående uddannelse i udlandet lå i perioden 1984-2006. Der er således ikke hentet CPR oplysninger for de 453 personer, der
1) afsluttede en uddannelse i udlandet senest i 2006,
2) har påbegyndt en ny uddannelse og været under uddannelse på en VU i udlandet ultimo eller efter 2006.
For opgørelsen af opholdssted ultimo 2006 antages de at opholde sig i udlandet.
Oplysningerne om opholdssted ultimo året er grupperet som følger:
Andelen i udlandet opgøres som den relative andel med ophold i udlandet.
For at kunne sætte oplysninger om uddannelsestrin, uddannelsesretning og varighed af uddannelsen på uddannelsesoplysningerne fra US2000 er der behov for at kombinere oplysninger fra US2000 med oplysninger fra udlandssystemet. Sammenhængen mellem oplysningerne for en person i de to systemer er dog ofte uklar, fx hvis der for denne person er flere godkendte uddannelser.
I US2000 udvælges alle uddannelser i udlandet (både UU og VU) for de støttemodtagere der har en VU i udlandet.
I udlandssystemet udvælges alle godkendte uddannelser opdelt på land for en person. Herudfra udvælges alle unikke kombinationer af trin og uddannelsesretninger. Hvis der er flere uddannelser for en unik kombination af trin og uddannelsesretning vælges uddannelsen med den sidste statusdato.
Oplysningerne fra US2000 og udlandssystemet kombineres på basis af cprnr (via jnr) og land. Uddannelser fra US2000 for en person i et givet land, hvor der ikke er oplysninger i udlandssystemet om en godkendt uddannelse for denne person i det givne land, bibeholdes.
Alle kombinationerne tages med i følgende tilfælde:
- Der er en unik kombination af trin og retning i udlandssystemet.
- Der er ingen oplysninger om godkendte uddannelser i udlandssystemet for denne kombination af cprnr og land.
I følgende tilfælde udvælges kombinationerne fra us2000 og udlandssystemet baseret på rækkefølgen af uddannelser:
- For kombinationer af land og cprnr, hvor der er flere poster i US2000, og der er lige mange poster i US2000 og unikke kombinationer af uddannelsesretning og trin i udlandssystemet.
I følgende tilfælde kombineres oplysningerne, så der til en uddannelse i us2000 vælges den kombination af uddannelsestrin og retning i udlandssystemet med mindst afstand mellem uddannelsens startdato og godkendelsesdatoen:
- Der er flere unikke kombinationer af uddannelsesretning og trin i udlandssystemet end poster i US2000
- Antallet af unikke kombinationer af uddannelsesretning og trin i udlandssystemet er større end 1 men mindre end antallet af poster fra us2000.
Oplysningerne fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) om beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning er grupperet jf. tabellen.
* Personer, der er flyttet i perioden fra ultimo 2005- medio 2007 indgår ikke i tallet.
[1] Der må dog tages forbehold for manglende fuldførelse af studiet, efter at den studerendes støttemuligheder er opbrugt, da denne oplysning ikke nødvendigvis tilgår SU-systemet.
[2] Støttemodtagere, der har afsluttet flere uddannelser et givet år, indgår kun med hensyn til den seneste uddannelse.