Datakontoret

Ansvarsområde

Datakontoret omfatter foruden Datachefen følgende enheder og personalegrupper:

  • Datasekretariatet
  • Datakonsulent-enheden
  • IT-enheden
  • Økonomi-, statistik- og analyseenheden (ØSA)
  • Edb-driftsenheden
  • Systemenheden

Perspektiver

Styrelsen administrerer i høj grad de forskellige uddannelsesstøtteordninger ved hjælp af IT-systemer. Ordningerne har 320.000 kunder og udgifter på 12 milliarder kroner om året.

I deres grundsubstans er IT-systemerne udviklet for mere end 15 år siden af styrelsens datakontor. For grundlæggende at forny og modernisere dem vil datakontoret i de kommende år især analysere systemernes IT-arkitektur og funktionalitet. Målet er at udvikle systemer, som både er fremtidssikrede og lette at ændre på. Det vil væsentligt forandre arkitekturen og de måder, opgaverne bliver løst på.

Datakontoret driver alle IT-systemerne på egne IT-platforme. For at fastholde en stabil drift på både de eksterne og interne systemer vil kontoret fokusere på IT-sikkerhed og overvåge, at systemerne er driftsmæssigt robuste.

Styrelsen løser overvejende sine økonomisk-statistiske opgaver på grundlag af empiriske data fra styrelsens datawarehouse. De er grundlaget for ledelsesinformation og for mange ministerbetjenings- og policyopgaver. Datawarehouset skal have en ny struktur og datagrundlaget skal løbende føres ajour i forhold til blandt andet ny lovgivning. Det er fortsat et mål at give borgerne statistiske oplysninger om, hvordan de forskellige støtteordninger fungerer.

Valid HTML 4.01!