Kontoret for jura og voksenuddannelsesstøtte

Jura

Ansvarsområde

Kontoret forestår i tæt samarbejde med driftskontorerne styrelsens forslag til love og bekendtgørelser. Samarbejdet kan ligge i arbejdsgrupper eller i en egentlig projektorganisering.

  • Kontoret har kontakten til Justitsministeriet om lovforslag og udarbejder styrelsens bidrag til lovprogrammet og styrelsens bekendtgørelsesprogram.
  • Kontoret har ansvaret for fortolkningen af forfatningsret, forvaltningsret, herunder juridiske aspekter vedr. digitalisering, persondataloven samt EU-retlige problemstillinger og problemstillinger, hvor Danmark er bundet af internationale konventioner.
  • Kontoret koordinerer høringssager.
  • Kontoret leverer juridisk rådgivning til styrelseschef og kontorer, fx rådgivning i forbindelse med kontraktindgåelse.

Perspektiver

Formålet med juridisk kontor er at sikre et højt fagligt niveau i forbindelse med styrelsens regelarbejde, erfaringsudveksling og samarbejde om juridiske problemstillinger og udvikling af juridiske kompetencer i styrelsen. Kontoret vil herudover i perioder være ansvarlig for administration af afgrænsede områder typisk i forbindelse med lovændring, hvor lovgivningen skal omsættes til administration og lovfortolkning og praksis skal fastlægges.

Voksenuddannelsesstøtte

Ansvarsområde

Kontoret for Voksenuddannelsesstøtte varetager driften af  Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU og den overordnede administration af VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

SVU

På SVU-området er en del af administrationen decentraliseret til ca. 115 administratorer, hvoraf stort set alle er opkoblet til SVU-systemet.

Driften indebærer:

  • sagsbehandling vedr. tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af støtte
  • support (undervisning, telefonbetjening og SVU-net) af decentrale administratorer
  • behandling af klager (over uddannelsessteders afgørelser, administratorer og styrelsen)
  • generel information, vejledning og ansøgningsmateriale om støtteordningerne
  • ministerbetjening - herunder lov- og policyarbejde
  • tilsyn og kvalitetskontrol af administrationen.

VEU

A-kasserne er bemyndiget til at træffe afgørelse og varetage den daglige administration af forsikrede ansøgere til VEU-godtgørelse og befordringstilskud, mens godt 135 uddannelsessteder er bemyndiget til at træffe afgørelser og varetage den daglige administration af ordningen for ikke-forsikrede ansøgere. Uddannelsesstedernes administration sker ved opkobling til VEU-edb-systemet. Styrelsen varetager de overordnede administrative opgaver , herunder:

  • udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud til ikke-forsikrede ansøgere
  • support (undervisning, telefonbetjening og VEU-net) af administratorerne på uddannelsesstederne og a-kasserne
  • behandling af klager over uddannelsessteders afgørelser
  • generel information, vejledning og ansøgningsmateriale om VEU-godtgørelse og befordringstilskud
  • ministerbetjening - herunder lov- og policyarbejde
  • tilsyn og kvalitetskontrol af administrationen

Perspektiver

Perspektiverne for administrationen af Statens Voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse tager sit afsæt i, at voksen- og efteruddannelsesområdet er præget af forandringer. Da begge ordninger knytter sig til arbejdsmarkedet, er administrationen præget af de vilkår, der gør sig gældende på det danske arbejdsmarked. En mere globaliseret verden medfører en arbejdsdeling mellem verdens lande, hvorfor en stadig udvikling af arbejdsstyrken er et vilkår for et højtlønsland som Danmark.

Både SVU og VEU-godtgørelse  skal være med til at sikre, at arbejdsstyrken bliver dygtigere. Mennesker med en kort uddannelse skal have kundskaber, så de har bedre muligheder for at klare sig, og mennesker med en længere uddannelse, skal vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer. Disse forhold forudsætter en administration af ordningerne, der kan matche den udvikling som et arbejdsmarked under forandring byder. Det er en administration der er fleksibel og omstillingsparat, eftersom man kan forvente stadige og hurtige regelændringer på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Valid HTML 4.01!